Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

hindringer for højtideligholdelsen af offerceremonier som Agnihotra (helligt ritual hvor
offergaver ofres i den hellige ild); der er ingen reduktion i nogen af mine undersåtters lykke;
fra ingen kant i administrationen lægges der hindringer i vejen for deres moralske og åndelige
fremgang. Mine undersåtter er velstående; til stadighed gør de fremskridt i forbindelse med at
nå det højeste mål. Jeg er glad for at kunne fortælle jer dette. Jeg ønsker at få kendskab til
Janaka’s, Mithila’s konges, helbred og velfærd. Jeg vil gerne vide, hvordan det går med den
uafbrudte gennemførelse af de religiøse ritualer, der bliver beskrevet i vedaerne, som udføres i
hans kongerige. Uden nogen form for betænkeligheder kan I meddele mig det budskab, I har
bragt med jer. Jeg er ivrig efter at høre det.”
7.112. Da Dasaratha så mildt og venligt gav sin tilladelse til det, gav ministrene tegn til
brahminerne om at tage bladet for munden. Den ledende brahmin rejste sig fra sit sæde og
afleverede budskabet på følgende måde: ”Store, fremragende hersker! Vores store kong
Janaka har afgivet det højtidelige løfte, at hans datter, Sita, udelukkende vil blive giftet bort til
en person, der besidder en heroisk styrke. Det er du uden tvivl bekendt med. Måske er du
også bekendt med, at mange prinser har forsøgt at bevise deres overlegne styrke og ydmyget
er vendt hjem fra Mithila. Tilskyndet af den guddommelige vilje er dine to sønner, Rama og
Lakshmana, ledsaget af vismanden Viswamitra, opsatte på at overvære den store
offerceremoni, som vor konge snart vil højtideligholde. Der skete det, at din ældste søn, Rama,
vandt Sita ved hjælp af sin uforlignelige tapperhed! Store konge! Hvad skal vi sige? Hvordan
skal vi beskrive det? I fuld overværelse af en ærværdig samling af vismænd, konger og prinser
løftede og holdt Rama, der hermed opnåede tapperhedens højdepunkt, Siva’s bue. Han holdt
midt på buen, holdt den lodret og strengede den! Han gjorde mere den det! Som var det en
leg, knækkede han den ubetvingelige, hellige bue i to stykker! Eftersom Sita skal giftes bort til
ham, der løfter Siva’s bue, har såvel de forsamlede vismænd som vores store konge besluttet
at skænke hende til Rama.”
7.113. ”Vi er blevet sendt hertil for at anmode om og modtage dit samtykke og for at invitere
dig og byde dig hjerteligt velkommen til Mithila. Dine brahminer, ministre, hofmænd,
slægtninge og tjenere og øvrige følge er også indbudt. Vores store konge ønsker at fejre sin
datters bryllup, efter han har modtaget dig. Han har sendt os til dig, så vi kunne informere dig
om dette.”
7.114. Brahminerne og ministrene stod med deres håndflader presset mod hinanden. Ærbødigt
afventede de Dasaratha’s svar. Men med stor omhyggelighed tænkte Dasaratha frem og
tilbage over det, han havde hørt. Han sendte bud efter vismændene Vasishta og Vamadeva
(vismanden der sammensatte hymnerne i Rig-vedaen) samt andre vismænd for at konsultere
dem, før han gav kurererne sit svar. Han inviterede også de mest fremtrædende af hoffets
brahminer. Da de alle havde indfundet sig, bad han selskabet fra Mithila om at gentage det
budskab, de havde bragt. Når hans vismænd så havde hørt nyhederne, ønskede han deres
kommentarer. Men først knælede Dasaratha for Vasishta og bad denne om at give sit tilsagn til
denne fremgangsmåde. Vismanden gav sit tilsagn, og kurererne gentog deres budskab. Med
glade bifaldsråb svarede Vasishta, Vamadeva og de øvrige vismænd: ”Meget lykkevarslende!
Meget lykkevarslende!” De spurgte: ”Hvorfor tænke længere over det? Træf forberedelserne til
rejsen til Mithila!”
7.115. Ministrene sprang rundt i glæde. Nyheden om Rama’s bryllup spredtes hurtigt over hele
hovedstaden og helt ind i paladsets indre gemakker, hvor dronningerne opholdt sig. I deres
jubel råbte byens borgere højlydt: ”Hurra! Hurra!” De forskellige hjælpere og tjenere traf
hurtigt de fornødne forberedelser til rejsen. Mange slags ædelstene, silke-brokader og andre
gaver blev i store mængder pakket ned. Utallige vogne blev læsset med disse gaver.
7.116. Kongen og det kongelige følge, der bestod af Vasishta, den kongelige slægts guru, den
ledende brahmin og andre brahminer samt lærde, steg op i deres herskabsvogne og indtog her
deres pladser. Det var, som var det selve Ayodhya, der rejste til Mithila for at være vidne til
77