Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

Sruthakeerthi. Hun fortalte dem, at Parasurama blot var en svag sjakal i sammenligning med
den løve, som Rama var. Da de havde set og hørt Rama irettesætte Lakshmana, var Bharatha
og Satrughna ikke til sinds at blande sig. Ellers ville de have tilsluttet sig striden og bedt Rama
om tilladelse til at kæmpe eller til at tage udfordringen op. De afventede Rama’s ordre og holdt
sig i baggrunden. Vasishta kendte såvel fortiden som fremtiden, så derfor var han klar over, at
episoden blot var et optrin i det guddommelige drama. Han forblev rolig og urokkelig.
8.15. Helt roligt talte Rama: ”Parasurama! Du er brahmin. For en kriger er du, på grund af din
kaste, et objekt for tilbedelse. Du er slægtning til den ærede Viswamitra. Jeg føler ikke, det er
passende at dræbe en højkaste brahmin. Ej heller er det passende at rette dette hellige våben
mod dig. Lige før erklærede du selv, at våbenet tilhører gudernes verden; at det indtil nu har
tilintetgjort enhver fjende, by eller fæstning, som det er blevet brugt imod; at det kan knuse
og besejre alle de menneskers magt og stolthed, som det kommer i kamp mod. Er det ikke ren
og skær spild at gøre et sådant våben uanvendeligt? Så vælg derfor hvilket som helst at
følgende to alternativer: 1. Skal jeg anvende buen til at forhindre dig i at bevæge dig omkring
på dine fødder? 2. Skal jeg anvende buen til at forhindre dig i at opnå de højere verdener, som
du gennem din askese har gjort dig fortjent til?” Da Parasurama hørte disse ord, blev han
endnu mere rasende. Hans øjne blev røde af vrede. Han for fremad mod Rama, idet han
udbrød: ”Hvad er det, du plaprer op om?” Rama tog fat om Vishnu’s bue, der hang over
Parasurama’s skulder. Han gjorde det med en spottende latter, der sårede Parasurama’s
stolthed. Og der kan man bare se! Lige så snart våbenet kom i Rama’s hænder, blev
Parasurama afkræftet og svag. Han mistede al energi og livskraft. Rama skinnede med en
sådan forøget glans, at intet øje kunne tåle det strålende skær. Han stod, som om utallige
lamper var blevet tændt på ét sted og derfra udsendte et blændende lys. Da denne bues sande
bruger, selveste Narayana (et andet navn for Vishnu, som Rama var en inkarnation af), holdt
fast om den, fik buen også forøget sin glans. En triumferende aura omkransede buen og lys
strålede ud fra den. Guderne samlede sig i Himlen og strøede blomster ud over Rama, der stod
og holdt buen. Den lykkevarslende lyd af musik fyldte himlen.
8.16. I mellemtiden var Parasurama lutter smil. Han sagde: ”Rama! Lagde du mærke til, hvad
der skete?! Jeg har oplevet Den guddommelige Manifestations fryd, din guddommelige glans. I
fordums tid forærede jeg det jordiske område til vismanden Kasyapa. Da han modtog det,
erklærede han, at jeg ikke ville komme ind på hans jordbesiddelse igen. Og selv om det skulle
ske, ville jeg ikke komme til at tilbringe en eneste nat på denne Jord. Med denne bemærkning
kastede Kasyapa en forbandelse på mig. Godt, det er allerede ved at blive mørkt. Jeg kan ikke
længere opholde mig her. Jeg er nødt til hurtigt at begive mig til Mahendra bjergtinden.
Gennem min uforlignelige askese har jeg optjent retten til at anvende ophøjede, himmelske
områder. Knæk buen, og knæk med den al den magt, jeg har vundet. Al den kraft jeg
besidder, er din. Oh Rama, læg nøje mærke til, at jeg giver dig den kraft og styrke, jeg har
erhvervet.”
8.17. Idet han sagde det, gik han tæt hen til Rama og omfavnede ham. Med begge sine
hænder knugede han ham fast. I det øjeblik strømmede tre aspekter af guddommelighed, som
havde eksisteret i Parasurama i lang tid, fra ham og forenede sig med Rama. Herefter
henvendte Parasurama sig til Rama: ”Rama! Det er ikke let for verden at forstå det
guddommeliges mysterium. Selv sådan nogle som jeg, der gennem fornægtelse, ikketilknytning
og askese har opnået store evner, stoler mest på deres egne åndelige bedrifter,
idet de ignorerer indflydelsen fra Vishnu’s guddommelige strategi.”
8.18. ”Derfor ønsker jeg at bekendtgøre din virkelighed og din ægte kraft til verden. Som et
offer har jeg givet dig den kraft, som jeg besad. Endnu engang har jeg også bevist, at du er
den mægtige Vishnu; guden, der er udstyret med enestående kraft; guden, der instruerer
universets drama. Der er intet, der er fri for dig; intet der ikke er dig. Du er alt. Dit er alt. Jeg
har været så heldig at håndtere din bue et stykke tid, og som en konsekvens heraf, har jeg
90