Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

Paraply. (Denne paraply symboliserer livets rene og gode vej, der er karakteriseret af renhed,
jævnhed, vedholdenhed og ikke-tilknytning. Symboliserer også ære og respekt), der er over
min trone. Jeg er nu en gammel mand. Jeg har erkendt, at disse lemmers kraft og vitalitet er
blevet svækket. Denne forfaldne krop trænger til lidt hvile. Det har jeg besluttet. At herske
over et kongerige er ikke nogen nem opgave. Det er ikke en ubetydelig opgave. Opgaven
kræver, at man dedikerer sig selv til ’rigtig handling’. Udelukkende en person, der konstant
praktiserer åndelige øvelser, og som er udstyret med evnen til strengt at kontrollere sanserne,
kan uafbrudt fastholde retskaffenheden i sin regeringsledelse. Jeg har båret den byrde i så
lang tid, at jeg er blevet udmattet af anstrengelserne. Hvis I alle bifalder og har forståelse for
min beslutning og plan, vil jeg fortælle jer nærmere om den. Jeg vil aldrig handle mod jeres
ønsker og mod det, I foretrækker.”
9.17. ”Der er ikke noget pres på jer. I skal ikke være bange for, at jeg påtvinger jer mine
ønsker, eller at der er tale om en kongelig befaling, som I nødvendigvis skal adlyde. Jeg
overlader jer til jeres egen fri vilje og dømmekraft. I tilfælde af at et andet forslag forekommer
jer at være mere gavnligt for landet, står det jer fuldstændigt frit at præsentere os for det, så
vi åbent og oprigtigt kan overveje det. Derfor opfordrer jeg jer til at konferere indbyrdes med
hinanden og inden mørkets frembrud informere mig om, hvad I er blevet enige om.”
9.18. Endnu før Dasaratha havde afsluttet sin tale, blev forsamlingen både urolig og opstemt.
De var som en flok påfuglehaner under en skydækket himmel, der lover masser af
tordenbyger. I umiskendelige vendinger gav de højlydt udtryk for deres samtykke, deres
taknemmelighed og deres glæde. ”Du ønsker præcis det, vi ønsker. Vi ønsker ikke nogen
anden gave; giv os denne gave. Oh dette er i sandhed vores gode skæbne. Oh hvor er vi
heldige. Hurra for tronfølgeren Ramachandra. Hurra for Dasaratha Rama.” Bifaldsråbene
sønderrev himmelhvælvet. Da han stod der og lyttede til folkets bifald, var Dasaratha splittet
mellem glæde og bange anelser.
9.19. Han stod som lammet af dette spontane udbrud af loyalitet og hengivenhed. Da han
efter et stykke tid genvandt fatningen, så Dasaratha beundrende på forsamlingen og begyndte
at tale: ”Medlemmer af denne forsamling! For mig er ingen opgave vigtigere end at
imødekomme jeres ønsker. Jeg vil uden tøven udnævne og krone Rama som tronfølger. Men
jeg har også nogle bange anelser. Jeg ønsker at forklare dem over for jer og blive trøstet på
dette punkt. Det er mit ønske, at I fortæller mig jeres ærlige mening og giver mig den
tilfredsstillelse, jeg tørster efter. Sandheden er, at da jeg skulle til at fremlægge forslaget om
at krone Rama som tronfølger, ja endda inden jeg talte om det, så erklærede I, at jeg uden
tøven skulle krone ham. I erklærede, at han havde ubegrænsede evner til at herske effektivt
og godt over dette rige. Når man tænker over dette faktum, er det indlysende og åbenbart, at
I er lidt utilfredse med min ledelse, eller at nogle af mine love er i modstrid med jeres
interesser eller meninger. Eller har jeg udvist en eller anden tilbøjelighed, der har stået i
modsætning til ’rigtig handling’? Længes I efter, at Rama bliver indsat som tronarving, fordi I
tvivler på mine evner til at lede landet til jeres bedste? Jeg opfordrer jer til at påpege mine fejl
eller de fejltagelser, jeg har begået. I skal gøre det fuldstændigt udførligt, og I skal gøre det
uden at føle frygt. Jeg byder denne åbenhjertige tilkendegivelse velkommen.”
9.20. En af folkets ledere rejste sig og sagde: ”Rama’s evner og intelligens er hinsides enhver
beskrivelse. Og du, konge, er på højde med gudernes Gud. Du er som Sankara (navn for
Siva). Du har den samme guddommelige medfølelse og villighed til at give dine undersåtter,
hvad de end måtte bede om. Med hensyn til din evne til at beskytte os, er du Vishnu. Vi må
være forfærdelig afskyelige og ondsindede, hvis vi nogensinde taler nedsættende om din
ledelse af landet. De, der gør det, er modbydelige syndere. Du har draget den konklusion,
eftersom du er ivrig efter at gøre os godt, og du er opsat på at gøre os glade. Vi adlyder
ubestridt din ordre.” Da han hørte det, vendte Dasaratha sig mod den ledende brahmin: ”Oh
du største blandt brahminer! Du har hørt folket udtrykke deres ønske. Udsæt det ikke længere.
Begynd at indsamle alle de remedier og rituelle rekvisitter, der skal anvendes til kronings-
96