12 | JANUAR-JUNI 2013 - Furesø Museer

furesoemuseer.dotserv.net

12 | JANUAR-JUNI 2013 - Furesø Museer

IMMIGRANTMUSEET | MOSEGAARDEN | KØBMANDSMUSEET CORNELEN | KULTURHUSET

12 | JANUAR-JUNI 2013


Velkommen til Furesø Museer

Furesø Museer er et statsanerkendt museum og det forpligter. Kulturstyrelsen

har de sidste ti år gennemført en række udredninger,

analyser og undersøgelser indenfor museumsområdet i Danmark.

Alle med det sigte at kortlægge status og understøtte en udvikling

af kvalitet og bidrage til at sætte standarder for de statsanerkendte

museer. Alt dette og meget mere indgik i den omfattende kvalitetsvurderingsproces,

Furesø Museer gennemgik i sidste halvdel af

2012.

I skrivende stund har museet modtaget Kulturstyrelsens samlede

vurdering: "Furesø Museer er et veldrevet museum, der arbejder

målrettet og struktureret efter overordnede strategiske målsætninger

for sin virksomhed. Museet har efter fusionen i 2007 arbejdet

intensivt med en større omstrukturering, som har resulteret i en

afgørende indsats i forhold til museets registrering, bevaring og

formidling. Den primære udfordring for museet er at producere

forskning. Museet har et tæt og velfungerende samarbejde med

Furesø Kommune og en stor opbakning fra både kommunen og

de lokale brugere." Og vi har den glæde, at vi i det kommende år

kan styrke museumsarbejdet igennem et forskningssamarbejde

med Aalborg Universitet.

Museets medarbejdere og mange frivillige har en stor andel i Kulturstyrelsens

anerkendelse. Det samme gør sig gældende for alle

jer besøgende, der bidrager, bruger og værner om museet. I giver

os lyst til fortsat udvikling og samarbejde.

Jeg ønsker god læselyst.

Cathrine Kyø Hermansen

Museums- og arkivchef

2

Købmandsmuseet Cornelen

Immigrantmuseet, Farum Kulturhus

Mosegaarden


Hvor kommer du fra?

- Nyt undervisningsmateriale om indvandring

Af Pia Lund Poulsen | projektmedarbejder, Immigrantmuseet

Immigrantmuseet er i gang med at udvikle et undervisningsforløb

målrettet mellemtrinet i grundskolen. Formålet med undervisningsforløbet

er at gå i dialog med eleverne i forhold til

indvandringens kulturhistorie og tilbyde en ny anderledes undervisningsform,

der går på tværs af flere fag.

“Han kunne se, at de ”Som immigrant er jeg blevet god til

manglede brød. Derfor at tilpasse mig. Det har jeg lært af

gik han i gang med at min familie. Da min farfar kom til Rus-

bygge et bageri.”

land fra Polen, kiggede han sig omkring

i de nye omgivelser. Han kunne

se, at de manglede brød. Derfor gik han i gang med at bygge et

bageri. På den måde faldt han til i de nye omgivelser.” Sådan fortæller

den argentinske kunstner Marcelo Lerer. Rundt om ham sidder

eleverne fra to 6. klasser i en rundkreds på gulvet og lytter. Der

er tændt stearinlys og atmosfæren er anderledes intim end en almindelig

undervisningstime på Sophienborg skolen i Hillerød. Eleverne

undervises i at arbejde med historiefortælling under temaet

’Hvor kommer du fra?’

Undervisningsmaterialet

’Hvor kommer du fra?’ er støttet af

Kulturstyrelsens formidlingspulje.

Materialet vil være tilgængeligt på

www.immigrantmuseet.dk i løbet af foråret 2013.

Følelser har mange kunstneriske

udtryk. Collager er et af dem.

Foto: Amir Zainorin

3

Kunstnere med immigrantbaggrund

Marcelo er en af de kunstnere, der samarbejder med Immigrantmuseet

i udviklingen af undervisningsforløbet ’Hvor kommer du

fra?’ I det færdige materiale kommer eleverne til at møde en række

professionelle kunstnere, som har det til fælles, at de er født et

andet sted i verden, og af forskellige grunde er rejst til Danmark,

hvor de bor nu. De arbejder med deres egen historie, og udtrykker

sig på forskellige måder. Gennem deres personlige historier kan de

inspirere eleverne til at fortælle hvor de kommer fra – i en kunstnerisk

udtryksform. Kunstnerne personificerer historien og introducerer

eleverne til emner som flygtninge, arbejdsindvandring og

adoption.

Kunst kan fortælle

Der er ofte store følelser forbundet med emnet immigration. Eleverne

lærer i forløbet hvordan man med kunst, i form af fotografi,

historier, video og collage, kan formidle følelser og erfaringer som

håb, frygt eller glæde. Samtidig stiller kunstnerne ofte spørgsmålstegn

ved den konventionelle måde at fortolke historien på.

Derved åbnes også rum til refleksion, forundring og

eftertænksomhed. ■


De danske tyskere

Af Gunhild Schou-Bojesen | praktikant og stud.mag. i

religionshistorie

Indvandrere fra Tyskland udgør den næststørste gruppe af indvandrere

i Danmark. I webudstillingen ”De Danske Deutschen”

sætter praktikant Gunhild Schou-Bojesen fokus på den seneste

tyske indvandring. Udstillingen er skabt på baggrund af en

række interviews med tyskere, der er flyttet til Danmark inden

for de sidste 20 år.

I De Danske Deutschen fortæller tyske

indvandrere med deres egne ord om

deres oplevelser af at bosætte sig i

Danmark. Udstillingen undersøger kulturelle

forskelle og ligheder mellem

Tyskland og Danmark. Hvilke udfordringer

møder en tysk indvandrer i

Danmark? Hvad er egentlig særligt

“Udstillingen er skabt på

baggrund af 14 interviews

med tyske indvandrere bosat

i hovedstadsområdet.”

dansk – og hvad er særligt tysk?

Udstillingen er skabt på baggrund af

14 interviews med tyske indvandrere

bosat i hovedstadsområdet. Interviewene

indgår nu i Immigrantmuseets

samling af livshistorier. Ud over at

undersøge kulturelle forskelle, har interviewene

et sekundært perspektiv,

nemlig at belyse, hvilken rolle religion

har spillet for indvandrerne i deres opvækst

og spiller for dem i dag i deres

voksne liv i Danmark.

Nicole blev gift i

Danmark med danske

Mikkel den 9. juni

2012. Ukendt fotograf

4

Kirke og kæreste

For Sabine spiller religion en stor rolle. Hun voksede op i Østtyskland,

men flygtede siden med sin familie til Vesttyskland. I Danmark

bidrager fællesskabet i den tyske Sankt Petri Kirke til, at hun

føler sig velkommen som tysker i Danmark. Selv om hun taler flydende

dansk og også føler sig dansk, er barndommens religion alligevel

tæt knyttet til Sabines

modersmål. Derfor er det

vigtigt at kunne gå til tysk

gudstjeneste. På arbejdspladsen

har det taget flere år

at komme rigtig ind i kolle-

“På arbejdspladsen har det

taget flere år at komme rigtig

ind i kollegernes fællesskab.”

gernes fællesskab. Men da Sabine fik en dansk kæreste, blev det

pludselig nemmere at blive inviteret

med til kollegernes sociale arrangementer

i fritiden.

Mange af de interviewede personer

nævner, at det er svært at blive venner

med danskere. De unge, voksne danskere

med børn har så travlt i hverdagen

og har knap nok tid til andre end

den nærmeste familie og deres gamle

barndomsvenner. Måske ville det være

det samme for en dansker, der flyttede

til Tyskland? Kirsten, som flyttede til

Danmark med sin danske mand i 2003,

bemærker, at hun hurtigt selv fik travlt

med hverdag og familieliv. Der var jo

svigerfamilien og andre forældre fra

mødregruppen og sønnens børnehave.

Som én af de interviewede bemærker,

så er tyskere nok lige så forskellige som

danskerne. Der er stor forskel på tyske

traditioner i de forskellige tyske delstater.

Generelt er der mange ateister i det

tidligere Østtyskland og mange protestanter

i Øst- og Nordtyskland, mens det sydlige Tyskland er katolsk

præget. Det betyder selvfølgelig meget for hvilke traditioner,

tyskerne tager med sig til Danmark. Men nogle forskelle er helt

gennemgående.


Pølseret og æggejagt

”Vi har ikke så mange faste traditioner”, siger

Gisela. Der er for eksempel ingen fast tradition

om julemiddagen. Ofte spiser man fondue

eller pølseret juleaften i Tyskland, eller and –

men aldrig flæskesteg. Den store middag er

nærmere 1. eller 2. juledag med familien. Og

man pynter i hvert fald ikke op med nisser. Påsken byder på æggejagt

i haven eller en park, hvor børnene leder efter de påskeæg

af chokolade eller marcipan, som påskeharen har gemt. Mortensaften,

på tysk Martins Tag, holder mange fast i. Den bliver fejret

med lanterneoptog gennem gaderne. De fleste interviewpersoner

Fra Klaus-Eckard Reiss' bryllup i starten

af 1960’erne. Klaus mødte sin kone i

1960’erne. Ukendt fotograf.

“Først efter VM i Tyskland i

2006 blev det almindeligt at

flage med det tyske flag – til

fodboldkampe.”

med børn holder fast i deres tradition på Sankt Nikolaus dag, 6.

december: Aftenen inden sætter børnene

deres sko frem. Næste dag har Sankt Nikolaus

været forbi og lagt lidt godter i skoene.

Mange af de interviewede kommenterer, at

danskernes forhold til Dannebrog er helt særligt.

Først efter VM i Tyskland i 2006 blev det

almindeligt at flage med det tyske flag – til fodboldkampe. Man

bruger ikke flaget, når man fejrer fødselsdag eller pynter juletræ. I

Tyskland forbindes et flag hurtigt med højrenationalisme, mens

det i Danmark stadig snarere er knyttet til Morten Korch-idyl og

fødselsdagsfest. ■

“Tekst.”

Ifølge Danmarks Statistik

var der med udgangen af 2012

28.842 førstegenerationsindvandrere af

tysk herkomst i Danmark. 9.067 af disse har allerede

fået dansk statsborgerskab. Det er straks sværere

at angive betydningen af den tyske indvandring til Danmark.

Den strækker sig fra de tyske købmænds påvirkning af

kultur og teknik i middelalderen over den tyske elite i regeringsapparatet

under Enevælden og den massive indflydelse på kunst og videnskab,

til nutidens indvandrere, som vælger at slå sig ned i Danmark

på grund af arbejde eller kærlighed. Eller uddannelse. De fleste vender

hjem igen, men nogle falder godt til i Danmark og bliver boende. I løbet af

de sidste ti år er den tyske befolkning i Danmark øget med 6.066 personer.

5


Fra arkivskab til rådhusbygning

Af Ellen Elisabeth Jensen | museumsinspektør

I dag er placeringen af det kommende rådhus for Furesø Kommune

et varmt emne i de lokale aviser. Hvordan skal det se ud?

Og hvor skal det ligge? Tag på Mosegaarden og få historien

om den tidligere kommunale administration.

I mange år bestod sognekommunernes

administration ganske

enkelt af nogle protokoller

og kasser med dokumenter,

der stod hjemme hos sogneforstanderskabets

eller sognerådets

formand. Når man betalte

skat, vejmanden fik sin løn og

aldersrentenyderen fik sin aldersrente

foregik det hele i sognerådsformandens,

og senere

kommunekassererens, dagligstue.

Først senere kom der et

egentligt kommunekontor, og

vi skal helt op i nyere tid, før

der er tale om et rådhus. I den

nye permanente udstilling på

Mosegaarden vises bl.a. det

skab, som blev anskaffet i 1905 til arkivskab for Værløse sogneråd,

lavet af den lokale snedker, Jens Hjulmand i Kr. Værløse.

Fingeret hold-up

En af de 21 gode historier fra udstillingen ”Fortællinger fra Furesø

har overskriften et fingeret hold-up. Også den hører med til

historien om de tidligere kommunekontorer i Furesø. På

Farum kommunekontor fjernede medlemmer fra en

ikke lokal modstandsgruppe hele folkeregisteret

i september 1944. Der var blevet udstedt

mange falske legitimationskort til folk,

som var gået under jorden i området, og

tyskerne var tæt på at opdage det. Derfor

måtte folkeregisteret ”forsvinde” med

hjælp fra et ”aftalt” overfald.

Uheldigvis kom kortene ikke tilbage

efter krigen, da det hus, de

var opbevaret i, blev brændt af

inden 5. maj 1945.

Furesø Museer

modtager gerne læsernes

forslag til nye historier,

der kan indgå i udstillingen

”Fortællinger fra Furesø”. Skriv

til os på museerne@furesoe.dk

6

“På Farum kommunekontor

fjernede medlemmer

fra en ikke lokal modstandsgruppe

hele folkeregisteret

i september

1944.”

Farum Kommunes kasse

På Mosegaarden kan man også opleve Farum Kommunes kasse.

Indtil Farum kommuneskole blev bygget og der blev indrettet kommunekontor

med indbygget boks på skolen, blev kommunens kontanter

opbevaret i en meget solid pengekasse.

Kassen, der sandsynligvis er fra

anden halvdel af 1800’tallet,

indeholdt ifølge kommunens

regnskaber i april 1920 kr.

2.441,69. ■

Akvarellen, der skildrer det aftalte hold-up

på kommunekontoret i Farum, er malet af

grønlandsmaleren Emanuel A. Petersen.

Privateje.

I udstillingen på Mosegaarden fortælles også, at Villa ”Alf”,

Kålundsvej 15, fungerede som kommunekontor fra 1921-

1924. Herefter kom kommunekontoret i Farum til at ligge på

Frederiksborgvej.

Foto: Furesø Museer.


Immigrantmuseets skoletjeneste:

debat og reflektion

Af Freja Gry Børsting | museumsinspektør

Immigrantmuseets undervisningstilbud lægger op til at skoleelever

arbejder med forskellige aspekter af immigration, kulturmøde,

integration osv. Udgangspunktet er gennem historiske

eksempler at sætte elevernes viden og holdninger i spil i forbindelse

med bl.a. behandling af flygtninge, racisme, ghettodannelse,

arbejdsforhold, globalisering etc.

Immigrantmuseet har en

mængde tilbud til skoleklasser

bestående af rundvisninger

og diskussionsoplæg.

Temaerne er bl.a. De fremmede

og Hvad er en immigrant?

Ligeledes er der et

debatspil om integrationsstrategier

til brug for klasser

i udskolingen med titlen

Velkommen Her?

Tilbuddene kan enten indgå

som del af en temauge eller

som forløb i sig selv.

Foto: Immigrantmuseet

Må jeg få min Nintendo med?

Ét af museets undervisningstilbud, Pak din kuffert!, henvender sig

især til børnehavebørn og elever i 0.-3. klasse. Tilbuddet inviterer

børnene til en snak om, hvad det vil sige at rejse, at flytte sig, og

hvad man medbringer, når man flytter til et andet land end der,

hvor man er født. Børnene bliver bedt om at vælge bare fire ting

af mange, som de kan pakke i deres kuffert og ”tage med til det

nye land”.

For nogle børn kan det være svært at forestille sig eksempelvis en

krigssituation, hvor der ganske enkelt ikke er tid til at pakke en kuffert

inden afgang. Eller situationer, hvor rejseforholdene byder, at

der ikke er plads i kufferten til Nintendoen eller mere end ét par

7

sko. Undervisningstilbuddet lægger op til gode diskussioner om,

hvad der er vigtigt for det enkelte barn: mobiltelefonen, billedet af

bedstemor, passet, computeren eller hårtørreren.

Film for 4. klasser

I undervisningen af 4.-6. klasses

elever samarbejder Immigrantmuseet

netop nu med en række

kunstnere om et kunstforløb

med udvalgte skoleklasser, se

side 3.

Immigrantmuseet samarbejder også med Salaam Film og Dialog

om filmforevisninger og foredrag for eleverne på mellemtrinnet. I

løbet af det sidste år har museet

således bl.a. kunne tilbyde

4.-klasser at se en film

om et adoptivbarn fra Peru,

om en flygtningepige fra

Somalia, og om den unge

irakiske dreng Younis, der

stikker af fra det asylcenter,

han bor på med sin familie.

Efter filmene sætter miniforedrag

om kulturelle forskelle,

krig og levevilkår

gang i de spørgelystne publikummer.

Filmforevisning og foredrag er populært blandt de 10-13-årige.

“ Efter filmene sætter miniforedrag

om kulturelle forskelle,

krig og levevilkår

gang i de spørgelystne

publikummer.”

Spørgsmål og svar for de større børn

Til de ældste skolelever har museets udviklet et debatspil, hvor eleverne,

ved at svare på spørgsmål som eksempelvis ”Du bliver inviteret

til iransk nytårsfest af din kollega. Hvad svarer du?”, kan finde

ud af, hvilken integrationsstrategi, integration, multikulturalisme,

assimilering eller segregering, de selv går ind for. Spillet kobles som

regel på en rundvisning i museet, så eleverne har mulighed for at

sætte spillets temaer i historisk kontekst, og spillets opbygning lægger

op til, at eleverne i grupper af 4-5 diskuterer problemstillingerne

i dybden. Skoleelevernes forskellige baggrunde, koblet med

spillets krav om at spillerne skal sætte sig i bl.a. arbejdsgiveren eller

samfundets sted, skaber gode diskussioner om værdier, lovgivning,

Fortsættes næste side...


Filmen ”The Indian” er en dramatisk fortælling om drengen Koos, der er

adopteret fra Peru. Da hans adoptivforældre annoncerer, at de venter et

biologisk barn, bliver Koos kastet ud i en identitetskrise, for hvilken plads

kommer han nu til at få i familien? Filmen er populær blandt skolebørn på

mellemtrinnet.

Foto: Delphis Film.

8

...Fortsat fra forrige side.

sprog, etc. Disse diskussioner kan elever og lærere tage med tilbage

til skolen og arbejde videre med i samfundsfag, historie og

skriftlige opgaver.

Immigrantmuseets permanente

udstilling, der fortæller

historien om 500 års

indvandring til Danmark,

bruges aktivt i undervisningen

af alle klassetrin. Ud-

“ Du bliver inviteret til iransk

nytårsfest af din kollega. Hvad

svarer du?”

stillingen rummer historier om en lang række forskellige varianter

indenfor temaet indvandring. Når eleverne vises rundt i udstillingen

og præsenteres for indvandringens mange aspekter, opstår refleksion

og debatlyst som eleverne både bruger på museet, men også

tager med sig videre i skoletasken. ■

Integration:

at gøre dele til en helhed

Multikulturalisme:

at forskellige kulturer eller

etniske grupper er til stede i

samme samfund på samme

tid

Assimilation:

tilpasning til eller optagelse i

noget allerede eksisterende

Segregering:

opdelig i adskilte enheder

Foto: Thinkstock


På www.immigrantmuseet.dk

kan man følge museets arbejde

med udvikling af skolemateriale.

Museet modtager

gerne forslag til undervisningsforløb.

Undervisningstilbuddet er

gratis for børnehaver og skoleklasser

og kan bookes ved at

skrive til Immigrantmuseet

på museerne@furesoe.dk.

9

“ Børnene bliver bedt om at vælge bare fire

ting af mange, som de kan pakke i deres

kuffert og tage med til det nye land.”

Børnehavebørn udvælger ting, de ville tage

med sig, hvis de skulle flytte til et andet land.

Foto: Immigrantmuseet


Museet skal da have en Furesøkanon

Af Helle S. Larsen og Katrine Jessen | Red. Ellen Elisabeth Jensen

Efter 24 år som leder af Furesø Museers skoletjeneste er Helle

S. Larsen gået på pension. I et interview fortæller hun om et

beundringsværdigt arbejde i lokalhistoriens og børnenes tjeneste,

og om hendes vision for skoletjenesten, der fremover

varetages af Katrine Jessen.

I Helle Larsens øjne er lokalhistorie et

meget vigtigt fag. For det første er

det med til at forankre børnene i lokalområdet,

give dem tilknytning og

identitet. Føler de sig som en del af

lokalsamfundet, er de også med til at

værne om det og engagerer sig nemmere

i det. Lokalhistorien hjælper

med til at gøre dem til medborgere.

Ved at gøre stedet, hvor man bor og

vokser op til udgangspunkt, gøres

den enkelte persons eget medlemskab

til historien håndgribelig. Man

går lige oven i forfædrenes fodspor,

og andre vil komme til at træde i ens

egne fodspor. Man kan røre ved historien,

man kan sanse den. Og forankres

det så yderligere af den gode,

individuelle fortælling, ja så bliver historien

levende. Den brænder sig fast.

For det andet styrker lokalhistorien børnenes historiebevidsthed.

Ved at de kan færdes lige der, hvor

“Føler de sig som en del

af lokalsamfundet, er de

også med til at værne

om det og engagerer sig

nemmere i det.”

kæde. Historien

er ikke noget,

der ligger

langt væk geografisk eller kronologisk. Den

er ikke længere væk, end at de selv hele

noget skete, får de en klarere bevidsthed

om, at de er et

led i en lang, lang

Har du et bud

på, hvad indholdet af en

Furesøkanon skal være, vil

Furesø Museer gerne høre det.

Skriv til museerne@furesoe.dk

tiden er en del af den. Her var mennesker før os, og der kommer

også nogen bagefter.

For det tredje giver lokalhistorien

øjne at se med, der også kan bruges

andre steder. Har man lært at betragte

og aflæse sit lokalområde, har

man fået nogle redskaber, der kan

bruges overalt.

Helle Larsen har altid betragtet natur-og byrummet

som sit formidlingsrum. Derfor har man igennem

årene også kunnet møde Helle med en flok elever på

mange forskellige lokaliteter rundt omkring i Farum og

Værløse - i alt slags vejr. Foto: Furesø Museer.

10

“Ved at de kan færdes

lige der, hvor noget

skete, får de en klarere

bevidsthed om, at de er

et led i en lang, lang

kæde.”

Den gode historie er det bærende element

Når Helle Larsen kigger tilbage, kan hun godt se, at den tid, hun

startede i, var stenalderen, når man

tænker på formidlingsmæssige muligheder.

Man havde ikke computer i

de første år. Internettet var ikke på

banen, så det var stencils, fotokopier

og personlig formidling. I Helles øjne

er ”indpakningen” af budskabet ikke

så vigtigt. Det er budskabet, altså den

gode historie, der er det bærende element.

Som årene gik, tegnede der sig

to kernepunkter, som formidlingen

simpelt hen skal bygges op om, når

det drejer sig om lokalhistorie: den

gode historie og stedet skal være udgangspunktet.

Altså, eleven skal ud og

selv stå lige der, hvor det foregik.

Fra personlig til digital lærerkontakt

I de første år havde læreren tid til at

gå mere på opdagelse i, hvad lokalhistorien

kunne bruges til. Der var endda en årrække, hvor skoletjenesten

holdt mange lærerkurser, der var ganske velbesøgte, og

hvor man prøvede at presse lokalhistorien ind i rigtig mange fag.

Helle Larsens personlige påstand er jo, at der ikke findes det fag,

som ikke kan inddrage lokalhistorien.

I dag er det ikke så meget den personlige kontakt til

lærerne, der tæller som indgang. Nu bruger alle

de unge lærere hjemmesiden til at danne sig

overblik over tilbuddene, så det er her, man

skal være skarp.


Fremtidens skoletjeneste er fx en Furesøkanon

Efter 24 år som skoletjenestemedarbejder har Helle Larsen fortsat visioner

for det arbejde, hun nu har lagt bag sig. Hun synes, at museets

skoletjeneste fremover skal spille ud med en Furesøkanon.

Museet skal kunne komme til skolerne og sige: Her er den vifte af

historier - bundet op på konkrete levn i form af steder, genstande,

arkivalier - som alle elever skal have mødt i deres skoletid her i kommunen.

“Når stedet bliver kombineret

med den gode

historie, er fascinationskraften

voldsom.”

11

Hun synes også, at skoletjenesten fremover skal blive ved med at

have den gode historie og besøg på stedet i centrum. ”Betragt forsat

kommunens natur- og byrum som formidlingsrummet. Når stedet

bliver kombineret med den gode historie, er fascinationskraften

voldsom”, lyder det fra Helle Larsen. ■

Kernepunkterne i Helle Larsens formidling har været den gode historie, fortalt på stedet,

hvor den oprindeligt skete. Foto: Furesø Museer

Skoletjenesten blev

grundlagt i august 1988. Det

år frigav Folketinget en pulje på

400 mill. kr. til udviklingsarbejder i folkeskolen.

Projekter, der inddrog lokalsamfundet

i skolen, ville blive tilgodeset.

Det nyoprettede arkiv i Farum søgte om

midler til at oprette en skoletjeneste i

forbindelse med et lokalarkiv. Man

kendte skoletjenester fra museer,

men ikke fra arkiver, så det

var nyt.


Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum

Adresser på udstillingssteder:

Mosegaarden

Skovgårds Allé 37, 3500 Værløse

Åbent tirsdag - fredag kl. 11-16, søndag kl. 13-16

Lukket alle helligdage i foråret og søndage i juli

2013.

Immigrantmuseet

Stavnsholtvej 3, 3520 Farum

Åbent tirsdag - lørdag kl. 10-16

Lukket alle helligdage i foråret 2013.

Købmandsmuseet Cornelen

Stavnsholtvej 186, 3520 Farum

Åbent første og sidste søndag i måneden kl. 13-16

Lukket januar, juli og august.

Adresse på arkiver:

Furesø Arkiver

Lokalarkiv, læsesal og stadsarkiv

Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum

Åbent mandag - torsdag kl. 11-16

(Læsesalen kun med ekspedition til kl. 15)

Administration: Kulturhuset

Stavnsholtvej 3, 3520 Farum

Tlf. 7235 6100

www.furesoemuseer.dk

www.immigrantmuseet.dk

Furesø Museer Nyt udkommer 2 gange

årligt.

Redaktion: Cathrine Kyø Hermansen

(ansv.) og Ellen Elisabeth Jensen

Redaktionen er afsluttet 1. januar 2013.

Næste nr. udkommer juli 2013.

Design, sats, tryk og produktion:

Bendt Wikke Marketing A/S

Oplag: 2.000 stk.

ISSN 1902-5114

Forsidefoto: Colourbox

More magazines by this user
Similar magazines