Målebladet NR3/08 - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

NR.3/08
September
Målebladet NR3/08 1

2
Målebladet udgives af:
Kort- og Landmålingsteknikernes
Forening
Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C.
Kontortid:
Mandag:10-14 30
Tirsdag og onsdag: 9-14 30
Torsdag: 10-17
Fredag: lukket
Telefon: 86 146818
Telefax: 86 146712
e-mail: klf@kl-f.dk
Hjemmeside: www.kl-f.dk
Redaktion:
Jan Slot-Carlsen, redaktør, Houvej 187,
Ulsted, 9370 Hals. 98 254505
e-mail: kortogland@mail.dk
Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55,
6710 Esbjerg V. 75 116710
e-mail: jebundgaard@yahoo.dk
Johnny Humlebæk, Violvej 38,
8680 Ry 86 891709
e-mail: humlebaek@privat.dk
ISSN: 0905-085X
Layout:
Jan Slot-Carlsen
Tryk:
Alfa Bogtryk, Sorø
Forside:
Find en landmåler!
Hovedbestyrelse:
Klaus K. Sørensen (formand) 32510339
Thomas Wester Andersen
(næstformand)
Jens Chr. Madsen (kasserer) 75771921
Karsten Vognsen (sekretær) 98355377
Sektion offentlig:
Jan Bo Hansen 46357421
Henrik Pangel 46592148
Birgit Madsen 98432274
Sektion privat:
Knud Meller Nielsen
Ditte Knudsen
Charlotte Gosvig Nielsen 40953667
Kursus og uddannelsesudvalg:
Henning Rais 86801272
Louise Corneliussen
FTF 33368800
FTF-A: 33324166
Annoncepriser:
1/1 helside 2000 kr.
Bagside 2500 kr.
1/2 side 1200 kr.
1/4 side 700 kr.
tillæg pr. farve: 450 kr.
Deadlines i 2008:
Nr. deadline: udkommer:
1 6/2 6/3
2 10/5 1/6
3 1/8 1/9
4 1/11 1/12
Indhold:
Formandens kommentar ......................................................... side 3
Uddannelsesnyt ...................................................................... side 4
Stress kan ledes væk ................................................................ side 6
40 års tilbageblik ..................................................................... side 6
Nyt fra udvalgene ................................................................... side 7
Geoforum ............................................................................... side 7
En søopmåler fortæller ........................................................... side 8
Kort nyt ................................................................................ side 11
Nyt fra opmålingsfronten ..................................................... side 11
KMS - virksomhedsportræt .................................................. side 12
Påskønnelse .......................................................................... side 16
Landinspektørernes tidsskrifter ........................................... side 16
Spectraprecision ..................................................................... side 17
Topptopo ................................................................................ side 18
Målebladet NR3/08

Formandens kommentar
Fredag d. 5. september holdt KLF hovedbestyrelsesmøde
i sekretariatet. Mange emner
var oppe, bl.a. spørgsmål om at skifte pensionsselskab.
Det skal jeg ikke skrive om her,
da der inden dette blad udkommer, sikkert
har været meget mere herom, både på hjemmeside
og direkte til det enkelte medlem.
Et andet punkt var forberedelse af den kommende
generalforsamling. Tid og sted ligger
fast, nemlig 17. og 18. april i Ry, men på fl ere
andre væsentlige områder vil der ske ændringer.
Det jo ikke er nogen hemmelighed, at
der på fl ere poster til hovedbestyrelsen skal
ske nyvalg, både formands- og næstformandspladsen
skal besættes med nye navne.
Det er derfor også min opfattelse, at det ville
være en god ide at give vedtægter, struktur,
sekretariat og økonomien et fremtidstjek.
Dette gav HB tilslutning til og Th omas
som nuværende næstformand og kandidat
til formandsposten, sagde ja tak til at sætte
sig i spidsen for dette servicetjek. Han vil så,
inden næste HB møde i slutningen af november,
gennem drøftelser både med yngre
og ældre HB medlemmer, samt andre gode
medlemmer og ansatte, udarbejde et forslag
til HB. Herefter vil forslagene så skulle
konkretiseres i form af forslag til vedtægtsændringer,
valg, fastsættelse af kontingent
m.m. så de kan fremsendes til Jer i god tid
inden generalforsamlingen.
Og netop kontingentets størrelse undgår vi
ikke at behandle denne gang, og en stigning
undgår vi nok heller ikke. Uanset dette vil
vi forsat have et kontingent i den lave ende;
men hvorfor er det nødvendigt, er et rimeligt
spørgsmål og her kan nævnes fl ere årsager:
- Øgede lønudgifter, for lige som I, der
får stigninger på ca. 13 % de næste 3 år, vil
vi også som arbejdsgivere få større lønomkostninger
til ansatte i sekretariatet.
- Vi har foretaget en del investeringer
de sidste år, bl.a. i ny hjemmeside, huslejen
stiger og alle andre omkostninger har det jo
også med at stige.
- og så har vi haft glædelige budgetoverskridelser
i forbindelse med det faglige
årsmøde, p.g.a. af en helt fantastisk interesse
for at deltage. Vi ser gerne en fortsat stor
interesse om vore fælles faglige og sociale
arrangementer, og ja - dette må også gerne
koste lidt.
Endelig er det også min opfattelse, at det
er vigtigt at den nyvalgte HB ikke som sit
første problem skal bruge alt for meget tid
på en for utilstrækkelig økonomi besparelser
m.m.; men derimod få foreningen og dens
virke tunet til de næste mange års arbejde.
Udviklingen går stærkt, og der er nok at tage
fat på!
Hvor meget taler vi så om? Ja, i mit hoved
vel omkring 20-30 kr. pr. måned, fordelt
over næste valgperiode, men det konkrete
forslag må I vente med at se til engang næste
år, når vi i HB har fået behandlet regnskaber
for denne periode og budgetterne for næste.
Men et lille greb til lommerne må I nok
indstille Jer på, og det er mit håb, at der er
forståelse herfor.
PS. Som det kunne ses i sidste nummer
havde Kort- og Matrikelstyrelsen inviteret
til fest i anledning af mit 40 års jubilæum.
Jeg vil gerne fra denne plads takke KMS
for receptionen og alle I der deltog, sendte
hilsner og gaver, for en dejlig dag.
De venligste hilsner
Klaus K. Sørensen
Målebladet NR3/08 3

Uddannelses nyt
Orientering om Diplomuddannelsen og ændringer i grunduddannelsen
Af Johnny Humlebæk
I tidsrummet 16.30 til 17.30 fredag den
11. april 2008 var der mulighed for at høre
sidste nyt fra Uddannelsesfronten ved Jarl
Rolighed Larsen fra Vitus Bering eller VIA,
University College, Teknisk Merkantile
Højskole, Campus Horsens, som det hedder
på nutidig sprog. Jarl Rolighed Larsen trådte
til i stedet for Lars Mathiesen, der var blevet
forhindret. Jarl lagde ud med status for Diplomuddannelsen
i Geo-Informatik.
Diplomuddannelsen i Geo-Informatik
blev allerede præsenteret på sidste års KLF
generalforsamling i Ry, så forventningerne til
denne nye uddannelse er store. I Målebladet
nr. 4/2007, side 15, bragte vi detaljeret omtale
af uddannelsen. Men for en orden skyld
gentager vi lige i korte træk følgende:
Uddannelsens tre moduler:
Obligatoriske fag 25 ECTS:
GIS i teori og praksis.
Geodæsi i teori og praksis.
Datafangst og metoders betydning for datakvalitet.
Relationsdatabaser og SQL- rumlig database.
Kommunikation med geografi sk information.
Tilvalgsdel 15 ECTS:
Opbygning af GIS eller brug af GIS.
Tilvalgsemner kan underopdeles i moduler.
Afgangsprojekt 20 ECTS:
Valgfrit emne indenfor uddannelsesformål.
Jarl Rolighed Larsen oplyste, at som det ser
ud for nærværende regner man med at kunne
udbyde uddannelsen i sommeren 2009, hvor
forhåbentlig alt formelt skulle være på plads.
Studiet/uddannelsen er fastsat til 1 år for
heltidsstuderende, men udbydes også som
deltidsstudie, så f.eks. folk i beskæftigelse
har mulighed for at deltage. Som deltidsstudium
er det normeret til 3 år. Man er også
ved at have en pris på, hvad det vil koste at
være deltager, og som det foreligger nu, er
prisen et sted mellem 35.000 –105.000 med
mulighed for at søge SVU (statens voksen
uddannelsesstøtte). Endelig udbydes studiet
også under åbne uddannelser.
Målgruppen:
KLT’ere med 2 års erhvervserfaring, andre
4
teknikere med kortere videregående uddannelser
med erhvervserfaring i geografi sk information
eller tilsvarende, samt andre med
mellemlange videregående uddannelser med
lignende kompetencer, og som har behov for
Gis kompetence.
Man satser på ca. 15 studerende i en
klasse. Men en del er endnu ikke endelig fastlagt,
sagde Jarl Rolighed Larsen og tilføjede,
at man er meget åben over for en debat bl.a.
i KLF regi om visse dele af modulerne.
I forbindelsen med oprettelsen af studiet
forestår et udviklingsarbejde, hvor der skal
nedsættes en styregruppe og en arbejdsgruppe.
I styregruppen vil der være en
repræsentant fra Horsens kommune, en fra
brancheforeningen Geoforum, en repræsentant
fra den private sektor, en fra Aalborg
Universitet og en fra VIA/ Vitus Bering. I
arbejdsgruppen 3-4 medarbejdere fra VIA.
Grunduddannelsen
Herefter gik Jarl Rolighed over til at redegøre
for ændringer, der arbejdes med omkring
grunduddannelsen, hvor en af de større
ændringer er, at der i 3. semester evt. i starten
af 4. semester, indføres en praktikdel, samt
at man ikke mere har fælles forløb med
bygningskonstruktører og byggeteknikere i
starten. Ellers skulle opbygningen i hovedtræk
være følgende:
1. semester: 3 D bymodel, ejendoms GIS,
opmåling til situationsplaner, udstykning
og afsætning
2. semester: Ajourføring af kort, Matrikulær
sagsbehandling entreprenørvirksomhed/
afsætning
3. semester: GIS, kartografi og kortteknik
og som noget nyt et praktikophold
4. semester speciale/valgfag og afgangsprojekt.
Til almindelig orientering, og som supplement
til ovenstående, har Lars F. Matthissen
informeret redaktionen om følgende forløb,
at man siden 2005 har arbejdet med en
revision af grunduddannelsen.
I 2005 bad undervisningsministeriet
skolerne og de relevante organisationer
Jarl Rolighed.
(arbejdsgiver/arbejdstager) for BK (bygningskonstruktør),
BT (byggeteknikere)
og KLT(kort-og landmålingsteknikere) om
udarbejdelse af et forslag til en ny uddannelsesbekendtgørelse.
Det arbejde var afsluttet
sidst i 2006, og man havde en vis forventning
om, at kunne komme til at arbejde efter
den allerede i 2007.
I det nye forslag var der ikke mere foreskrevet
et fællesforløb med BK og BT uddannelsen,
og man havde indført en praktikperiode på
15 ECTS point svarende til 10 uger. Endelig
indgik et forkursus på 1 måned i starten af
uddannelsen.
Siden gik skolerne i gang med at udarbejde
rammestudieordninger, et arbejde der stadig
pågår. Rammestudieordningen er, som
navnet siger, en ramme for studier de enkelte
skoler udarbejder og som har en større
detaljeringsgrad end bekendtgørelsen, der
endvidere sikrer en vis ensartethed skolerne
imellem. Den omtalte praktik var i det første
udkast placeret i 4. semester, men Horsens
og København blev enige om at fl ytte den
til 3. semester.
I undervisningsministeriet har man haft
forskellige overvejelser, om den nye bekendtgørelse
skal omfatte et større område for
lignende uddannelser eller kun enkelte, altså
f.eks. BK, BT og KLT. De sidste forlydender
peger dog i retning af en bekendtgørelse for
de tre førnævnte uddannelser og forventes
gældende ved starten af 2009, og det vil reelt
sige, at for KLT taler vi om en ikrafttræden
i august 2009.
fortsættes..
Målebladet NR3/08

Den nye TPS1200+ Total Station
Oplev det store Plus og maksimal fleksibilitet
Vil du måle lange afstande med høj nøjagtighed uden reflektor?
overvej dette; Den nye Leica TPS 1200+ er Leica’s mest
konkurrencedygtige totalstation nogensinde. TPS 1200+ giver
dig markedets højeste nøjagtighed ved reflektorløs måling, med
den mindste laserprik på afstande op til 1000 meter. Samtidig
giver den også den højeste nøjagtighed ved måling til reflektor,
takket være den nye kikkert som er på alle TPS 1200+ modeller.
Leica TPS 1200+
Det Store Plus
Farvedisplayet giver al den information du behøver klart og
tydeligt, selv i stærkt sollys, TPS 1200+ kan fjernbetjenes fra
prismet, med RX1250 terminalen, for den mest effektive
enmands betjening.
RL EDM til måling af svært tilgængelige punkter op til
1000 m væk.
Nøjagtighed uden reflektor +- 2 mm
Nøjagtighed til reflektor +- 1 mm
Farvedisplay for klar og tydelig datapræsentation
Hurtigste en-mand’s opmåling
Fuld kompatibilitet med GNSS, identiske bruger interface
Størst udvalg af tilbehør og software
Læs mere om Leicas produkter på:
www.leica-geosystems.dk eller ring på Tlf 44 54 02 02
Målebladet NR3/08 5

Der kan selvfølgelig godt blive tale om visse
justeringer i forhold til erhvervet, i og med
at der gået så lang tid med revisionen og
med den velkendte kendsgerning, at den
teknologiske udviklingen går stærkt.
Afslutningsvis supplerede KLF s formand
Klaus K. Sørensen med at fortælle, at organisationen
Dansk Byggeri havde indbudt KLF
til et møde i starten af året (2008), hvor man
bl. a. havde fremsat ønsker til KLT uddannelsen,
om et godt og grundigt kendskab til
byggeriet og de tilknyttede processer, for nu
at sige det forenklet. Det må siges at være
et godt bidrag i den til stadig værende uddannelsesdebat.
Tilbage er kun at sige tak for en god orientering
til Jarl Rolighed Larsen fra VIA.
6
FFL´s første formand, John Sau, skrev
efter udsendelsen af jubilæumsbogen:
Hej bogredaktion
Bogen kom i går og blev læst i aftes sent.
Dejlig bog, den giver et godt billede af
vilkårerne for sådan en lille forening,
hvor folk kommer og går.
De præger hver især øjeblikket med
en eller anden indsats, der dog alt ialt
peger fremad.
Den vil få en plads i reolen og mon
ikke jeg engang imellem vil kigge i
den.
Tillykke, det har sikkert været en
stor drøj omgang at få samlet så meget
sammen - og hvornår har man nok.
John Sau
P.S. (red.) Har du endnu ikke fået et
eksemplar af jubilæumsbogen, kan du
henvende dig i Sekretariatet.
Stress kan ledes væk
Hvis du trives på jobbet og aldrig har været
i nærheden af stress, er det måske fordi, du
har en dygtig leder. God ledelse er nemlig
en af de afgørende forudsætninger for, at
medarbejderne kan få det bedste ud af det
moderne arbejdsliv. Et arbejdsliv, som de
fl este godt kan lide og er meget engagerede
i. Men også en hverdag, hvor mange bliver
stressede, fordi de har svært ved selv at sætte
grænser for deres egen arbejdsindsats. I dette
såkaldt ”grænseløse arbejde” har lederne den
vigtige opgave at hjælpe medarbejderne med
at sætte de nødvendige grænser.
Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere,
ledere, personalechefer og tillidsfolk
i kommuner og regioner er blevet interviewet
om deres erfaringer med at forebygge
stress.
- Langt de fl este oplever, at det grænseløse
arbejde giver dem større frihedsgrader
og mere ansvar. Men medaljen har den bagside,
at det ikke er alle der trives med selv at
defi nere deres opgaver og sætte grænser for
arbejdet. Det er en fælles opgave, som også
lederne skal være mere opmærksomme på,
siger Mikala Kreisler, afdelingschef i KL.
Det anslås, at 10-12 pct. af medarbejderne
på danske arbejdspladser i dag lider
af stress i en sådan grad, at de ikke kan løse
problemerne selv, men har brug for hjælp.
- Vi ved, at det er nærmest umuligt for de
mest stressede medarbejdere selv at sige fra.
Derfor skal der opbygges en kultur, hvor alle
ledere og medarbejdere er opmærksomme på
egne og andres symptomer på stress, og hvor
de griber ind, når de ser faresignalerne, siger
Bodil Otto, formand for HK/Kommunal og
næstformand i Væksthus for Ledelse.
Ifølge undersøgelsen kan lederne bl.a.
være med til forebygge stress ved at sende
mere tydelige signaler til medarbejderne
om grænsen mellem arbejde og fritid. Fx
bør lederen ikke sende e-mail eller sms til
medarbejderne om aftenen. Lederne skal
også være gode til hurtigt at tage sig af de
konfl ikter, der opstår på arbejdspladsen. Og
så skal medarbejderne have klar besked om,
hvornår de har løst deres opgaver tilfredsstillende.
Men måske er det allervigtigste råd, at
lederne skal passe på, at de ikke selv bliver
stressede. For stress smitter, og en stresset
leder har højere risiko for at få stressede
medarbejdere.
- Ofte ser man desværre, at lederen beskytter
sine medarbejdere mod stress, men undervejs
slår sig selv ihjel, siger en ledelseskonsulent
i undersøgelsen.
Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde
mellem Væksthus for Ledelse og Det
Personalepolitiske Forum.
Publikationen ”Ledelse uden grænser
- syv råd til ledere om at skabe trivsel i det
grænselo se arbejdsliv” kan downloades på
www.personaleweb.dk/graenser eller
www.lederweb.dk/graenser.
Yderligere oplysninger og kommentarer
til undersøgelsen kan fås ved henvendelse
til:
Udviklingschef Flemming Blønd, KL
fbl@kl.dk
tlf.: 40 37 79 87
Konsulent Pia Jørgensen, Danske Regioner
pij@regioner.dk
tlf.: 29 17 09 23
Konsulent Mads Ole Dall, KTO/Perspektivgruppen
mads@perspektivgruppen.dk
tlf.: 40 58 13 11
Målebladet NR3/08

Nyt fra udvalgene
STATUS PÅ DET OFFENTLIGE OVER-
ENSKOMSTOMRÅDE
Udkast til sammenskrivning af KL-overenskomsten.
Overenskomst forventes færdig i
løbet af efteråret 2008.
Den statslig overenskomst forventes sammenskrevet
og udsendt til organisationerne
i løbet af oktober måned 2008.
Der er afsat midler til kompetenceudvikling
i KL-overenskomsten. Fællesrepræsentanter
fra involverede organisationer
skal deltage i forhandlinger om fordeling
af disse midler til kompetenceudviklingen.
Der sættes arbejde i gang efter sommerferien
2008.
Geoforum
Af Johnny Humlebæk
Mini MADS
På en solrig tirsdag eftermiddag d. 6. maj 08
havde Geoforum indkaldt til møde på Rentemestervej
i KMS bygninger. Emnet var:
Status på register. At interessen for temaet
var stor, kunne man se af fremmødet, ca.
100 medlemmer/interesserede var troppet
op. Geoforums Præsident Michael Israelson
åbnede mødet med at bekendtgøre, at
man havde fået ansat en ny sekretariatschef
per 1. juni, Jesper Skovdal Christiansen er
navnet. Ellers var den første, der lagde ud,
Anders Hvas fra KMS. med sit indlæg om
Mini MAKS, det nye matrikulære registersystem
der indgår som et led i den digitale
forvaltning af ejendomsdannelsesområdet.
Matrikulære kort og registeroplysning vil
her for første gang være knyttet sammen i
et fælles system. Man kan sige på den gammeldags
facon: Kort og protokol samlet i en
enhed. Mini MAKS er et væsentligt skridt
på vej mod den multifunktionelle matrikel,
hvis dataindhold vedligeholdes i et standardiseret
fl ow.
BBR
Det næste punkt på dagsorden var orientering
om det nye BBR- register, som Sanne
Mi Poulsen og Lars Misser redegjorde for.
Det var meningen, at det skulle have været
i luften, som man siger, fra april 2008, men
på grund af mangeartede problemer med
konvertering og kobling til andre systemer
var det efter al sandsynlighed først klar til
STATUS PÅ PLF-OMRÅDET
PLF-overenskomsten er færdigforhandlet og
vedtaget af medlemmerne på urafstemning.
Der er stor tilfredshed med ny overenskomst.
Sektion Privat vil i løbet af efteråret
2008 lave en demografi sk opdeling af øvrige
privat ansatte medlemmer og derefter tage
en dialog med disse medlemmer om, hvad
de kan bruge Sektion Privat til.
Hovedbestyrelsen har drøftet muligheden
for seniormedlemmer om at gå ned på
30 timer + fuld pension contra muligheden
for at arbejde under 30 timer + supplering til
37 timer med efterlønsbidrag. Sekretariatet
efteråret 2008, forhåbentlig oktober var
meldingen. I det nye BBR er der gjort plads
til fl ere oplysninger end i det gamle BBR
register, blandt andet med muligheden
for at beskrive data om bygninger og de
geografi ske rammer, som er forbedret. Det
nye BBR bliver fuldt off entligt tilgængeligt.
Som før nævnt bliver der en kobling til andre
registre, GIS, m.m.
EBST
Står for den fælles ejendomsreference. Dette
tema blev præsenteret af Astrid Kristiansen,
der berettede, at det er den nye fælles nøgle,
der skal muliggøre en entydig identifi kation
af ejendomme, der optræder i mindst to
stamregistre. E - referencen er en ID tilknytning
til ejendommens mindste enhed.
E - ref. skal implementeres i den nye elektroniske
tinglysning og det nye matrikelregistre.
Arbejdet omfatter procedurer for tildelingen
af E- ref., samt nødvendig systemtilpasning
for at gøre brug af E- ref.
undersøger muligheder for at modtage supplering
med efterlønsbidrag.
KURSUS OG UDDANNELSESUD-
VALG
Der afholdes interessentkonference den 10.
september 2008 på VIAUC. Repræsentanter
fra KLF og Sekretariatet deltager.
Udvalget planlægger at afholde kurser i
efteråret 2008. Det drejer sig bl.a. om ”GPS”
og ”Vejen som arbejdsplads”.
Der planlægges endvidere kurser til
foråret 2009.
STEDFÆSTELSE AF SERVITUTTER
Sidste punkt i status orienteringen om
registre var ændringen i medfør af den nye
tinglysningslov. De blev præsenteret af Lars
Storgaard fra KMS. En af de markante
ændringer, der er sket, er at der nu stilles
krav om en geografi sk stedfæstelse af servitutter
og bygninger på lejet grund. Denne
nye stedfæstelsesdatabase skal forbedre
overblikket over retstilstanden på den enkelte
faste ejendom og skal derfor fungere
i sammenhæng med det nye elektroniske
tinglysningssystem, som efter planen skulle
være klar den L april 2009.
Det kan tilføjes, at Kort- og Matrikelstyrelsen
i øvrigt har indgået en aftale med
Grontmij, der er en del af fi rmaet Carl Bro
om udvikling og implementering af omtalte
stedfæstelsesdatabaser.
Og således sluttede eftermiddagen med opdateringen
i ”Geografi en i de nye registre”,
som overskriften var på temaet.
Målebladet NR3/08 7

Portræt:
Lasse Melin
…..en søopmåler fortæller
Tekst & idé: Jens Erik Bundgaard
private fotos
På årsmødet i Horsens 2008 var det Lasse
Melin der holdt foredraget om Søopmåling
og Kystdirektoratet sammen med lederen af
Opmålingssektionen Jens Kjeldgaard. Det var
også Lasse, der på årsmødet trådte ind i det offentlige
udvalg for at overtage Jan Bo Hansens
opgaver inden for statens område.
Lasse Melin er 36 år og gift med Majbritt.
De har dannet par i 17 år. Sammen har de
en dreng på 9 og en pige på 7 år. Lasse er født
og opvokset i Grenaa.
Han er idag ansat i Kystdirektoratet i Lemvig
og bor i en lille landsby, Klinkby, 5 km vest
for Lemvig.
8
Pejlebåden Ekko i Lemvig havn.
En vintertur på ATV´eren i vestlig kuling.
Målebladet NR3/08

Baggrund
Oprindeligt blev Lasse, i 1990, uddannet
teknisk assistent inden for maskinlinien.
Han har i en periode arbejde på tegnestue
på en maskinfabrik i Grenaa.
Efter et stykke tid fandt han ud af, at
det ikke var lykken for ham at sidde på
en kontorstol hele dagen og han søgte nye
udfordringer.
De følgende år arbejdede han inden for
lidt forskellige fag. I et par år stod han, sammen
med Majbritt, for driften af et mindre
feriecenter på Norddjursland. ”Centret var
ejet af Spastikerforeningen og blev lejet ud
til mennesker med alle former for handicaps.
Det var et par hårde år, vi havde der med
lange dage i sommerhalvåret. På den anden
side var det også meget givende, at møde alle
de personer med hver deres specielle behov,”
pointerer Lasse.
I 1997 besluttede Spastikerforeningen
at skære ned på driftsudgifterne og Lasse og
Majbritt blev afskediget.
Da muligheden, sådan uventet, dukkede
op besluttede Lasse sig for at læse til kort- og
landmålingstekniker. Et fag der, i kraft af
muligheden for meget afvekslende arbejde,
tiltalte ham meget.
Europa rundt
I 1999 blev Lasse færdig som kort- og
landmålingstekniker i Horsens. Første
ansættelsessted var hos landinspektørerne i
Ringsted/Sorø fra 2000 til 2005. En meget
lærerig tid hos et, dengang, mindre fi rma.
Som Lasse siger: ”Der blev jeg fra dag 1 sendt
ud til alle mulige opgaver, som en privat
praktiserende landinspektør nu har. Det gav
hurtig en stor erfaring og selvstændighed
inden for faget.”
Efter små 5 år følte Lasse og familien
dog, at det var ved tiden at fl ytte hjem til
Jylland igen. ”Vi solgte huset på Sjælland,
tog forældreorlov, flyttede vores møbler
hjem til svigerfamilien og drog Europa
rundt med campingvogn i 4 måneder, siger
Lasse. Vi kom igennem Belgien, Frankrig,
Italien, Kroatien, Ungarn og Tyskland og fi k
mange store oplevelser sammen med vores
børn og vi fi k virkelig koblet af. Det var en
større økonomisk udskrivning, men vi ville
nødig undvære oplevelserne. - Bagefter var
jeg arbejdsløs i ½ år, indtil jeg fandt mit
nuværende job i Kystdirektoratet i februar
2006. Ordet drømmejob er nok et lidt for
stort ord at bruge, men det er et arbejde jeg
er meget glad for. Det siger jeg, fordi jeg elsker
havet og er fortroligt med det. Jeg er ud
af en slægt af fi skere og har altid opholdt mig
meget på havet. Desuden er det et alsidigt og
spændende job med mange muligheder.”
Sikkerheden skal være i orden. Her er opmålingssektionen
på kursus i søsikkerhed.
Arbejdet i Kystdirektoratet
Ansættelsen i Kystdirektoratet er som søopmåler/landmåler.
Sommerhalvåret går mest
med søopmåling. Kun ca. 35 dage om året
er vejret godt nok til, at der kan søopmåles
langs Vestkysten. De øvrige dage gælder det
havne og sejlløb.
- I sommerhalvåret oparbejder jeg gerne en
del overtimer, som hovedsagelig afspadseres i
perioder med dårligt vejr og i vinterperioder.
Ellers går vinterhalvåret med vedligeholdelse
af vores eget fi kspunktsystem, databehandling
og lidt søopmåling, hvis vejret tillader
det.
Familien på geocaching.
Målebladet NR3/08 9

Lasse og børnene i nationalparken Krka i Kroatien
i maj 2005.
- Vi arbejder under meget frie forhold
og under eget ansvar. Det vil sige, at vi har
stor selvstændighed i arbejdet og planlægger
meget af vores arbejde selv. Vi bruger meget
tid på transport. Jeg kører omkring 25.000
km. årligt. Det fortæller lidt om, at logistik
også er en del af vores arbejde. Planlægning,
vind og vejr er alfa og omega for arbejdet.
Vi er 6 personer i direktoratet med en landmålingsteknisk
baggrund.
- På landsplan hos andre fi rmaer der
udfører søopmåling, er der vel en 10-15
landmålingsteknikere beskæftiget. Så vores
gren af faget må nok betragtes som en lille
niche.
Renovation og Kræmmermarked
- Jeg er sådan indrettet, fortsætter Lasse,
at jeg ikke kan lade være med at renovere
vores hus. Der er altid noget der ikke føles
rigtigt eller er godt slidt på huset, og så kan
jeg ikke lade være med at gå i gang med at
forbedre det. Det kan vel godt kaldes en
form for hobby, men det får vel ende på et
tidspunkt. Jeg kan da også godt mærke, at
det ikke er så sjovt som det har været, der
går for meget tid med det.
- Så tager jeg også, sammen med familien,
på kræmmermarkeder. Her sælger vi
nye ting og sager, som jeg opkøber diverse
steder som restpartier osv.
- I familien bruger vi meget tid på vores
søn der har diagnosen NLD. Det er en
sygdom der, nemmest forklaret, ligner en
blanding af DAMP, ADHD og Asbergers
10
syndrom og som kræver, at han har en meget
ensartet hverdag. Det er selvfølgelig noget
jeg og min kone bruger meget energi på,
speciel i den her tid, hvor han ikke har det
så godt.
I fritiden tøff er vi også lidt rundt i Limfj
orden i vores lille sejlbåd. Det bliver til
lidt hygge sejlads, men ikke så meget som
jeg gerne vil. Tidligere var jeg kapsejler og
vindsurfer. Jeg har også spillet meget bordtennis.
Når der er tid til det, tager vi på Geocaching.
Det er en god måde at kombinere
moderne teknik med en tur i naturen. Til
dem der ikke ved hvad Geocaching er, kan
jeg kun anbefale at prøve at kigge på www.
geocaching.dk.
For meget om ørerne
En dårlig egenskab ved mig selv er, at jeg har
svært ved at sige fra (siger min kone). Derfor
bliver jeg nemt involveret i for meget og føler
derfor ikke, at jeg leverer varen 100%. Det
har jeg det ikke så godt med, da jeg bedst
kan lide at gøre tingene ordentligt.
En god egenskab må nok være, at jeg
fungere godt socialt i mange sammenhænge.
Både privat og arbejdsmæssigt prøver jeg at
tage tingene med et smil. Dog mener jeg, at
man også er forpligtiget til at tage hånd om
ting der ikke fungerer godt.
KLF som samlingspunkt
I vores fag er det godt at have KLF som
samlingspunkt. Når en tredjedel af medlem-
merne møder op til en temadag/årsmøde
som i år, viser det, at der er et stort socialt
aspekt i foreningen. De store foreninger er
glade når 10% af medlemmerne møder op
til deres arrangementer.
Jeg er ikke det man forstår ved en klassisk
fagforeningsmand der er ude og svinge
fanen, men jeg mener det er vigtigt for os
som en lille faggruppe, at have en god solid
forening der kan tale vores sag.
Efterskrift:
Lasse trådte som tidligere nævnt ind i Sektion
Off entlig i april måned som erstatning for
Jan Bo Hansen, der fremover skal varetage
andre opgaver i foreningen. Udvalgsarbejdet
er dog ikke uvant for Lasse, idet han sad i
Sektion Privat fra 2003 til 2007.
Efter indtrædelsen i Sektion Off entlig
har det desværre været nødvendig for Lasse
at tage orlov fra dette arbejde. Han forventer
dog at indtræde i udvalget på et senere tidspunkt.
Jan Bo Hansen er midlertidig trådt
til igen.
Målebladet NR3/08

Kort nyt
Skovbyggelinien
Naturbeskyttelslovens § 17 forbyder byggeri
tættere end 300 meter på skove, men
i aktuelle byggesager kan kommunerne
dispensere fra denne skovbyggelinie. I parentes
bemærket kan Skov- og Naturstyrelsen
ophæve den helt.
Der har igennem årene udviklet sig et
konfl iktområde mellem skovejerne og parcelhusejeren
i de områder, hvor dispensationsmuligheden
er blevet lidt for fl ittig brugt.
Det er eksempelvis gener i henkastning af
haveaff ald i skoven, etablering af ulovlige
adgange ind i skoven, klager til skovejeren
over skyggende træer fra de villaejere, der ligger
tæt på skovbrynet o.s.v. Derfor nedsatte
skovrådet i 2007 på Dansk Skovforenings
initiativ en arbejdsgruppe til at udarbejde
løsningsforslag for at komme problemerne
til livs. Dette arbejde har resulteret i nogle
forslag til lovændringer, .bl.a. i de tilfælde
hvor en udstykning grænser op til en skov
ved at indføre et fællesareal mellem skoven og
boligområdet samt et afstandskrav til selve
byggefeltet. Endvidere bør der i lokalplanforslaget
tages stilling til fremtidige og eksisterende
adgange til den pågældende skov,
og at dette sker i samarbejde med skovejeren.
Endelig kan der være tale om hegning i forbindelse
med en dispensation fra skovbyggelinien.
Sidst vil kommunen skulle give
en begrundelse for at give dispensationen i
forhold til skovbyggelinien, hvis skovejeren
har gjort indsigelse mod dispensationen med
henvisning driftsmæssige begrundelser. Sidst
men ikke uvæsentligt skal skovejeren have
Landinspektørerne i Kolding har taget
specielt udstyr i brug for at holde øje med
medarbejderne! Medlem Peter Mortensen
prøver her branchens svar på fodlænken!
klagemulighed i sådanne dispensationssager
hvilket ikke har været tilfældet i henhold til
de nugældende regler.
Modregning af
feriepenge/efterløn
I efteråret 2007 afviste Østre Landsret en
af Beskæftigelsministeriet anlagt sag mod
Arbejdsmarkedets Ankenævn. Den rejste
sag handlede om manglende vejledning i at
undgå at få modregning af udbetalte feriepenge
i efterlønnen for perioden 1. januar
2004 til 30 april 2006.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort
Frederiksen besluttede, at sagen ikke skulle
ankes, men afsluttes og diskussionen om,
hvem der skulle betale ”gildet” a- kassen
eller staten afgjorde han samtidig med at
bevilge betaling af den halve milliard til
de ca. 30.000 efterlønsmodtagere, der er
omfattet af omtalte periode. Ældre Sagen
har den fulde fortjeneste for, at sagen blev
gennemført, og a- kasserne har lagt et stort
arbejde i at få eftersporet de tidligere medlemmer
og udbetale pengene.
Men skulle du nu af en eller anden grund
ikke være blevet kontaktet, og du har fået
efterløn i perioden 1. januar 2004 til 30.
april 2006 og har afholdt ferie med modregning
i efterlønnen, så må du hurtigst
mulig kontakte din A- kasse (FTF-A) og få
sagen ordnet.
Målebladet
En vigtig oplysning fra os selv (sekretariatet).
Nu kan Målebladet downloades, som det
hedder på nudansk, fra hjemmesiden klf@
kl-f.dk, så hvis det er bortkommet eller er
udeblevet, så er muligheden for at se det på
anden vis nu til stede.
Målebladet NR3/08 11

KMS
Virksomhedsportræt
- en fortsættelse
Ved Johnny Humlebæk
Som tidligere nævnt i Målebladet (1/08)
bringer vi igennem en række artikler og
indlæg om Kort- og Matrikelstyrelsens
mangeartede arbejdsopgaver og forskellige
administrationsområder et portræt af den
virksomhed, hvor der er fl est KLF medlemmer
ansat under samme tag. Vi havde
annonceret, at det næste emne ville være
Referencenetområdet (REF), og det står
stadig til troende,
Så Lars Hole, som har en stilling som
administrator og udvikler i denne del af
KMS, har igennem sin artikel anskueliggjort
REFs mange arbejdsområder.
Lars Hole, der er 39 år, bor på Fyn i
Odense med sin familie, er uddannet kort
– og landmålingstekniker i 1995, har arbejdet
med entreprenørarbejde i Berlin og
på Storebælthøjbroen, sænketunnel under
Øresund og et vejprojekt i Afrika. Lars
hole har siden 1. september 1998 været
ansat ved KMS og i et par år arbejdet med
nivellementsholdet.
I sin nuværende stilling som administrator
og udvikler på den historiske fi ks-
12
punktsdatabase, er der en række opgaver
i tilgift, såsom projektleder på GIS i REF,
ledelse og deltagelse i diverse opmålingsopgaver
som f.eks. i Nordsøen for Mærsk,
internationale GPS kampagner og diverse
nivellementsopgaver.
Alt dette vil Lars Hole berette om i det
efterfølgende.
Strukturen i området
Referencenetområdet er et forholdsvis lille
område i KMS hvis man ser på antallet af
ansatte. Vi er 21 på kontoret i København og
11 i ”marken”; men ser man på omfanget af
arbejdsopgaver, er REF et stort område.
Områdets opdeling
- 3 teams: Team Terrestisk måling, Team
Fikspunktregister og Team GNSS og Geodæsi.
- 2 stabsfunktioner: Fikspunktdatabasen og
salg af kontraktmæssige ydelser.
- Ledelsesopgaver, økonomi mv. er områdechefens
ansvar, mens områdechefens
stedfortræder er en væsentlig støtte i disse
funktioner.
Lars Hole
Opmåling i gaslysets skær!
Arbejdsområder for Team Terrestisk måling
Nivellementsopgaver i hovednettene (myndighedsopgave)
og detailnettene (betalingsdel).
- Sikring af vandstandsmåleres tilknytning
til referencenettet (og vise versa) ved nivellement.
- Revision af de fysiske fi kspunkter.
- Sikring af højdereferencen.
Arbejdsområder for Team Fikspunktregister
- Beregning, dokumentation og formidling.
- Kundebetjening og arkiv.
- Anvendelse af nationale referencesystemer
ved matrikulære arbejder.
- Myndighedsopgaver.
- Sikre aktualitet i skitser og digitalisering
heraf.
Arbejdsområder for Team GNSS og Geodæsi
- Geodætisk udvikling og rådgivning.
- Nationale referencesystemer og referencerammer
i samarbejde med DRC.
- Permanente GPS stationer drift og udvikling
i samarbejde med DRC og private
tjenester.
- Nordiske samarbejder om referencenet i
NKG og Sekretariat for Rådet.
fortsættes..
Målebladet NR3/08

Målebladet NR3/08 13

Alle Teams og stabsfunktioner beskæftiger
landmålingsteknikere.
Personalesammensætningen i REF er ganske
varieret. Herunder ses fordelingen på
faggrupper:
Målemedhjælpere (SID) 6
Kort og Landmålingsteknikere 8
Ingeniører 3
Landinspektører 5
Geodæter/geofysikere 6
Kontoransatte(HK) 2
Matematikere 1
Den historiske fi kspunktsdatabase
Den historiske fi kspunktsdatabase indeholder
oplysninger til punkter med målinger/
observationer helt tilbage til sidste halvdel
14
Traditionelle nivelleringsinstrumenter
anvendes stadig.
af 1800-tallet og udgør grundlaget for beregninger
af vertikalreferencer og triangulationer,
desuden er den omdrejningspunktet
for meget af det daglige arbejde i REF. Databasen
og dens indhold er løbende under
udvikling og har gennem de sidste mange år
tilpasset sig især GPS-opmåling.
Fikspunktsoplysningerne stilles til rådighed
for off entligheden via web-applikationen
Valdemar. For øjeblikket arbejdes der på at
gøre fi kspunktsoplysningerne tilgængelige
via webservices. Det vil sige at de vil kunne
hentes på KMS´s kortforsyning sammen
med andre data som KMS udbyder, såsom
matrikeloplysninger, kortbaggrunde og
andet.
Referencenettene
RefDk er 1. ordensnettet og består af 98
punkter og som er det grundlæggende net i
s34 og euref89.
Ti-km-net er et net med en indbyrdes afstand
mellem punkterne på ca. 10 km, det
er tilpasset GPS målinger. 719 stk.
5d-net er punkter i nærheden af punktgrupper
(meget stabile koter), tilpasset GPS
måling.
De 5 dimensioner i punkterne er: En
x- og en y-koordinat, en kote, en ellipsoidehøjde
og en acceleration. Accelerationen
skyldes, at den kontinentalplade Danmark
befi nder sig på, bevæger sig mod Sibirien,
mellem 2 og 3 cm om året. Denne bevægelse
har man valgt at ”låse fast” i 1989 niveau
ETRS89/euref89 for ikke at få en ny position
til punktet hvert år.
Højdenettet: Nivellementspunkter fordelt
i hele landet med høj koncentration i
bebyggede områder. Nettet bliver til stadighed
udbygget og består hovedsageligt
af nivellementsbolte indmuret i sokler på
bygninger.
Permanente GPS stationer: Der fi ndes 7
GPS stationer fordelt i hele landet, som
samler data ind året rundt, disse data bruges
som grundlag ved større GPS kampagner,
kontrol af private GPS-tjenester m.m. Desuden
fi ndes et antal permanente stationer
på Grønland.
Der ud over fi ndes der en stor mængde
GI-punkter (plan koordinat og evt. kote)
og en endnu større mængde MV punkter
(hovedsagelig til matrikulære formål),
hjælpepunkter, teknikpunkter, militære
punkter m.m.
Opmåling
Opmålingsopgaverne foregår i hele kongeriget
og det vil sige, at vi har opmålingskampagner
på Grønland og Færøerne, i
Nordsøen og selvfølgelig resten af DK. For
nylig har vi været i Qatar og måle på Mærsks
olieproduktion i den Persiske golf.
De store landsdækkende opmålingskampagner,
som førhen var meget personalekrævende,
kan nu udføres at 2-4 opmålere med
GPS, men på trods af at vi i Danmark har en
rigtig god geoide, som jo er grundlaget for at
omregne ellipsoidehøjder til koter, kan højdebestemmelse
med GPS ikke hamle op med
præcisionen i det geometriske nivellement.
Derfor har REF året rundt to opmålingshold
kørende rundt i Danmark udelukkende til at
vedligeholde og udbygge højdenettet.
Målebladet NR3/08

Desuden udfører de en række specialopgaver
for bl.a. vejdirektoratet, DMI, KDI,
Mærsk og mange fl ere.
I det hele taget har der været en stor ændring
af rutiner, arbejdsgange og struktur i
REF efterhånden som opmåling med GPS er
blevet mere og mere udbredt. Internationalt
samarbejde er blevet mere udbredt, samarbejdet
med forskere fra Dansk Rumcenter
er blevet tættere, database og udjævningssystemer/transformationssystemer
tilpasses.
Produktionen, beregninge/kontrol
I REF foregår al beregning og kontrol af
data i et UNIX miljø. Her køres og udvikles
diverse C-programmer og perlscripts, til
data ind- og ud- af databasen, udjævninger,
beregninger og transformationer.
Vi har en del aftaler om leverancer ud
af huset. Der leveres data og kortmateriale
til diverse externe og interne kunder. I den
forbindelse er vi netop ved at taget et nyt GIS
værktøj i brug. Det vil sætte os i stand til at
udveksle digitale formater med kunder og
samarbejdspartnere. Desuden giver det nye
muligheder for analyser på data og mange
nye kortbaggrunde.
I Referencenetsområdet skelnes der ikke
meget mellem titler/uddannelse i det daglige
arbejde. Alle bidrager med de kompetencer
de nu engang har, og dermed er der rig
1. ordenspunkters fordeling
i Danmark.
mulighed for at få varierende og spændende
arbejdsopgaver og stort ansvar.
Der er opgaver, som kræver viden inden
for traditionel landmåling; men samtidig er
det vigtigt at være fremme i forreste række
med udviklingen af ny teknik og nye metoder.
Det er vigtigt, at vi selv benytter de
nyeste metoder og teknikker, eller i hvert
fald har viden om disse, og derfor påtager
vi os opmålingsopgaver i konkurrence med
det private erhvervsliv, for på den måde at
holde os opdaterede med udviklingen.
Af igangværende større opgaver kan nævnes:
Ny netpolitik for Færøerne, Ny højdemodel,
Femarnforbindelsen, System2000
og norm for RTK-tjenester.
En sidste ting at tilføje er, at det næste
emne vil være register med fokus på E-
Tinglysning.
Lars Hole
Målebil til trigonometrisk nivellement.
Målebladet NR3/08 15

Landinspektørernes tidsskrifter
formidling og information
Af Johnny Humlebæk
Landinspektørernes tidsskrifter henholdsvis
Landinspektøren og Landinspektørernes
meddelelsesblad undergår store forandringer
i disse tider. I ”Landinspektøren” nr. 1,
januar 2008 i lederen redegjorde ansvarshavende
redaktør Asger Sonne Kristensen for
de fremtidige planer, som Ddl’s bestyrelse
havde vedtaget omkring ny en informationsstrategi,
bl.a. ved i det væsentlige at gå over
til digital formidling i den allernærmeste
fremtid. Man henviser til den udvikling,
som fagmagasiner i almindelighed undergår
i disse år, hvor en stor del af formidlingen i
dag foregår elektronisk.
Ifølge planen/konceptet oplyser ask (Asger
Sonne Kristensen), at det er meningen
at et nyt fagmagasin, ”Landinspektøren”,
skal udkomme 6 gange o m året, omkring
den 15. i alle de lige måneder. Det vil på
nogen punkter erstatte noget af stoff et fra
meddelelsesbladet, men dog være meget
ændret. Fremstillingen er digital, men til
beroligelse for nogen kunne man måske
tilføje, vil det også udkomme analogt. Det
nye blad henvender sig først og fremmest til
alle i Ddl; men herudover i øvrigt til alle, der
interesserer sig for kortlægning, ejendomsretslige
forhold, byplanlægning, arealforvaltning
og geografi ske informationssystemer.
Størsteparten af stoff et, 60-80%, vil være
16
journalistisk bearbejdet, medens resten vil
være traditionelle artikler, notitser, nyheder
m.v.. Udover den professionelle journalistiske
bistand arbejder man på at få et
hold ”meddelere” på 20 - 30 personer, der
hver får sit ansvarsområde med reference til
redaktionsudvalget, der i øvrigt fortsætter
stort set uændret.
Parallelt med lanceringen af det nye fagmagasin
”Landinspektøren” arbejdes der på at
få et nyt rent elektronisk tidsskrift startet
op. Det vil være et fagblad for Kortlægning
og arealforvaltning, og er tænkt som
et videnskabeligt anerkendt tidsskrift og
bliver ligeledes i sin grundform ren digitalt.
Det vil rent fysisk være tilknyttet AAU, og
derfor bl.a. være basis for publicering af
forskningsresultater m.m og dermed være
AAU-forskernes snitfl ade til omverden, som
ask udtrykker det.
Endelig er der selvsagt en videreudvikling af
Ddl’s hjemmeside, som IDA er inddraget i,
og som får et vældig facelift
At Ddl har hyret professionel hjælp til at
forestå formidlingen fremover sker i en
erkendelse af, som man ( Ddl) siger, at skal
budskaberne skal ud, skal det gøres professionelt.
Påskønnelse fra lærere til elev
I den forbindelse vil jeg lige nævne et indslag
fra TV avisens deadline kl. 17 den 22. maj
2008, hvor Stig Ørskov redaktør på Politiken
i forbindelse med fremtidens formidling
kom med følgende kommentar: ”at om en
10-20 år er det trykte medie udfaset, men det
forudsætter, at grundsubstansen i netmediet
er i orden, ellers går det ikke”.
I enhver organisation eller forening, det være
sig faglig eller andet, har medlemmerne et
legitimt krav på information i en eller anden
form, der gerne skulle tilgodese det naturlige
behov, der måtte være for den enkelte i at
være orienteret i den politik og de mål, som
den pågælden organisation har. Det kan være
vanskeligt i en tid, hvor tingene går stærkt for
ikke at sig meget stærkt. Ddl har med deres
reorganisering af informationsstruktur taget
et kraftspring ind i den ”Fagre nye verden”,
som man efter planen søsættes i forbindelse
med generalforsamlingen i september 2008.
Hvor om alting er, så er det, som redaktøren
(ask) udtrykker det, defi nitivt slut for de to
agtværdige og fl otte tidsskrifter ”Landinspektøren”
(det gamle tidsskrift) og Landinspektørernes
Meddelelsesblad. De er udfaset,
som man siger. Så der er kun at sige held og
lykke med den nye informationensfremtid.
Michael Chylenski udenfor hovedindgangen
til VIA University
College. Michael fremviser her
efter translokationshøjtideligheden
hædersgaven, et gammelt
nivellerinstrument. Gaven er fra
lærerne, som påskønnelse for fl id
og engagement. Det er Michael
bagerst!
Målebladet NR3/08

Spectra Precision præsenterer Robust
Data Collector og ny feltsoftware til deres
optiske systemer og GPS-opmålingssystemer
WESTMINSTER, Co, 27. maj, 2008 -
- Spectra Precision præsenterede i dag
udvidelsen med at Spectra Precision®
Nomad data collector kører med den
nye Field Surveyor 2.0 feltsoftware til
FOCUS® 10 totalstationer og EPOCH®
25 GPS-systemer. Den robuste data collector
og den nye feltsoftware giver forøget
funktionalitet til opmålingsprogrammer,
inklusive topografisk dataindsamling,
afsætning og layout, grænsedragnings-
og matrikel-programmer og omfattende
COGO og vejopmålingsrutiner.
“Introduktionen af den nye Spectra
Precision Field Surveyor 2.0 feltsoftware
i kombination med den nye Nomad data
collector er et nyt betydningsfuldt skridt
til at levere omfattende løsninger, der opfylder
vores kunders behov,” sagde Frank
Dorenkamp, business area manager for
Spectra Precision mærket. “Den funktionsrige
feltsoftware tilbyder for et stort
udvalg af opmålingsanvendelser betydeligt
forøget funktionalitet i forhold til tidligere
softwareversioner”.
Nomad er et af de kraftigste og mest
avancerede dataindsamlingsinstrumenter,
som kan erhverves i dag. Nomad leveres
som standard med en 806 MHz processor,
128 MB arbejdshukommelse og integreret
Bluetooth teknologi. Desuden omfatter
den en integreret navigationsmodtager til
Global Positioning System (GPS) systemet
og 802.11g (WiFi).
Med Spectra Precision Nomad data
collector kan landmålere udbytte fordelene
ved Nomad’s Secure Digital (SDIO) kortpladser
og USB-vært og klient-funktion,
der gør det muligt at tilføje fl ere enhver,
såsom SD-hukommelseskort. Udover dens
indbyggede standardfunktioner og valgfrie
konfi gurationer tilbyder Nomad data collector
den bedst tænkelige ydelse med et
genopladeligt lithium-ionbatteri på 5200
mAh, 1 GB Flash-hukommelse og en fuld-
VGA berøringsskærm, der også kan ses i
dagslys. Batteriet giver landmålere aktiv
brug i 15 timer eller mere uden genopladning.
Nomad-enhedens fuld-VGA display
er skarpt og klart i solskin, og viser kort og
andre grafi k-intensive fi ler mere detaljeret
end et typisk QVGA-display. Den leveres
desuden med Windows Mobile® 6, den
seneste version af Microsofts operativsystem
for mobile enheder.
Nomad-serien opfylder MIL-STD-810Fstandarderne
for fald, vibrationer og ekstreme
temperaturer. Den leveres desuden
med en IP67-klassifi cering, hvilket betyder
at den er fuldstændigt forseglet imod støv
og kan klare neddypning i op til en meter
vand. Nomad-enheden, som kun vejer 595
gram, har en facon, der passer komfortabelt
i brugerens hånd.
Både den nye Nomad og eksisterende
Spectra Precision Recon® dataindsamlingsenheder
bruger den nye fuld-funktions
Spectra Precision Field Surveyor
2.0 feltsoftware Softwaren giver forøget
funktionalitet til opmålingsaktiviteter i
enten en Standard eller Avanceret alternativ.
Standard-progammets funktioner er
specielt beregnet til et bredt spektrum af
opmålingsbehov inklusive dataindsamling
for topografi sk punkt, funktion og beskrivelse,
afsætning af punkter, linjer, kurver
og spiraler, beregning i felten af koordinat-geometri
såsom arealer, skæringer
og inverser, avancerede ekstrafunktioner
inklusive digitale terrænmodeller, understøttelse
af digital nivellering og en kraftfuld
vejopmålingspakke til indretning af
afsætninger og udførelse af tværsnit.
Spectra Precision EPOCH 25 GPSsystem
EPOCH 25-systemet giver landmålere er
robust, multi-funktions modulsystem.
Systemet giver hurtige og pålidelige initialiseringer,
som resulterer i højkvalitets
RTK og statiske resultater. Det kompakte
og lette EPOCH 25-system, som er konstrueret
til barske opmålingsbetingelser,
klarer ekstreme temperaturer, snavs og
vand. Tilbage på kontoret kan landmålere
udnytte det brugervenlige Spectra Precision
kontorprogram til efterbehandling og
kvalitetskontrol.
Dette multifunktions opmålingsværktøj er
blevet designet til at opfylde landmålernes
daglige behov. EPOCH 25-systemet
omfatter en Spectra Precision EPOCH 25
L1/L2 GPS basemodtager; en Spectra
Precision EPOCH 25 L1/L2 GPS rover
inklusive internt trådløst modem og batteri.
Feltsoftwaren er beregnet til at kunne
anvendes med de opmålings-programmer,
der er specifi kke for en geografi sk region,
der kører på enten Recon® eller Nomad
data collector.
Spectra Precision FOCUS 10 totalstation
serie
Spectra Precision’s FOCUS 10 totalstation
serie omfatter optiske totalstationer, som
er hurtige, pålidelige og præcise. FOCUS
10 er en serie af servomotordrevne totalstationmodeller
med tre vinkelnøjagtigheder.
Servomotor, Autolock eller Robotic
modeller er tilgængelige, hver med
nøjagtighedsalternativerne 1.5”, 3” eller
5”. Med Autolock-alternativet kan landmålere
fokusere på den viste information.
Autolock sporingsteknologien eliminerer
behovet for at se igennem teleskopet,
og der kræves ingen fi njusteringer for at
fokusere på prismet.
Robotic FOCUS 10 totalstation giver
trådløs kommunikation imellem stangen
og instrumentet. Dette driver og styrer
målingerne fuldstændigt på stangen. Med
en FOCUS 10 Robotic totalstation kan
optiske opmålinger udføres med kun én
operatør, igen styret af enten Recon eller
Nomad data collector.
Tilgængelighed
Nomad data collector og Field Surveyor 2.0
feltsoftwaren forventes at kunne erhverves
i juni via det globale Spectra Precision
forhandlernetværk. Yderligere oplysninger,
besøg: mailto:www.spectraprecision.com
eller e-mail: sales@spectraprecison.com.
I USA og Canada vil Spectra Precision
produktprogrammet være tilgængeligt
hos udvalgte Tripod Data Systems (TDS)
forhandlere. For yderligere information
bedes du rette forespørgsel pr. e-mail til:
sales@tdsway.com eller ring til TDS på
541-753-9322.
Om mærket Spectra Precision
Spectra Precision har længe været et
etableret mærke, som leverer kvalitetsprodukter.
Med tanke på de specifi kke behov hos
det konventionelle opmålingsmarked tilbyder
Spectra Precision-mærket et komplet
produktprogram, inklusive GPS-systemer,
optiske totalstationer og dataindsamlingshardware,
samt kontorprogrammer til
brug såvel i felten som på kontoret.
Spectra Precision opmålingsudstyr er
et økonomisk valg, der udnytter etableret
teknologi til opnåelse af optimal
effektivitet. Med bekvemmelighed og
pålidelighed som grundlaget for mærket
Spectra Precision er det et ideelt valg til at
opnå værdi for pengene. Mærket Spectra
Precision bakkes op af en stærk teknisk
support, som landmålere forventer af et
kvalitetsnavn inden for opmåling.
Spectra Precision, der er designet til
at opfylde landmåleres behov over hele
verden, leverer præcision og pålidelighed
til en pris, der er til at betale.
Målebladet NR3/08 17

Målerudstyr udsat for lidt af hvert
Det minder mest af alt om en forvokset
teltvogn for Storm P-entusiaster, men
rummer i realiteten noget af Kort & Matrikelstyrelsens
mest effektive opmålingsudstyr.
Og Topcons GPT-3002N totalstation
leverer de afgørende data.
Da den gamle Topcon GTS-4 station
for et par år siden måtte give op, var det
efter næsten 15 års tro tjeneste og hårdt
arbejde for Kort & Matrikelstyrelsen. I dag
sidder der en Topcon GPT-3002N totalstation
på ladet af de gul-orange målervogne,
når de begiver sig ud i selv de mindste
afkroge af landet.
-Vi har været meget tilfredse med
instrumenterne, både de gamle GTS-4 og
de nye GPT-3002N, som har levet fuldt op
til vores forventninger. De holder deres
præcision på trods af den til tider hårde
medfart, som materiellet ikke kan undgå
at få, når vi kører rundt i det meste af
landet. På veje, marker og alle steder,
hvor bilerne kan komme frem, forklarer
Palle Nielsen, der er opmålingsleder hos
Kort & Matrikelstyrelsen.
Det er nu mere end 15 år siden, at Palle
Nielsen var med til at udvikle og afprøve
de opmålingsvogne, som selv efter alle
disse år er den mest effektive måde at
gøre arbejdet på. I dag råder hans afdeling
over i alt fi re opmålingsvogne, som kører
parvis.
-Vi konstruerede dengang to specielle
opmålingsbiler baseret på en pickup i
personvognstørrelse, og det skulle hurtigt
vise sig, at den nye måde at opmåle på var
særdeles tidsbesparende. Når man bruger
denne opmålingsmetode til fods, betyder
det at instrumenter og stativ pakkes ned
efter hver opstilling, og stilles op igen
18
ved næste. Vi pakker det
hele op om morgenen, og
efter en arbejdsdag pakkes
det ned igen til fyraften.
På en arbejdsdag har vi
typisk 75-100 opstillinger,
og det er selvfølgelig slet
ikke muligt hvis man bruger
metoden til fods, der
vil det meste af tiden gå
med at pakke op og ned,
og fl ytte sig fra den ene
opstilling til den næste,
forklarer Palle Nielsen,
der har arbejdet for Kort &
Matrikelstyrelsen i næsten
25 år.
Hårde belastninger intet
problem
Selve instrumentet er
monteret på et stativ, som
er tilkoblet en hæve/sænke
anordning på ladet af
pickuppen, så landmåleren
hurtigt og problemfrit
kan sænke stativet med
måleinstrumentet ned på
terræn gennem tre huller i
ladet. Stativet står uafhængigt af bilen under
opmålingen, og efter afsluttet måling
hæves stativ og instrument, mens turen
går til næste opmålings location.
Man kan dog ikke fremstille virkelige
præcisionsmålinger på denne måde, men
kvaliteten overholder ifølge Palle Nielsen
fi nt de krav, der stilles til de aktuelle opgaver.
-Det betyder, at vi uden problemer kan
garantere koter bedre end 1 cm på vores
fi kspunkter.
-Fra starten lå det klart,
at instrumenterne ville
blive hårdt belastet,
specielt nå vi kører på
ikke asfalterede veje.
Derfor var vi alle meget
spændte på de første
testmålinger. Men Topcons
udstyr klarede også
dengang strabadserne.
Vores krav til instrumentet
var, at der skulle være
display på begge sider
af instrumentet, og at
der skulle kunne tilsluttes
datatransmission og
en bærbare computer
direkte til målerudstyret,
så vi kunne foretage de
nødvendige kontrolberegninger
på stedet via
et computerprogram. Og
med de krav var udvalget
ikke så stort i starten af
halvfemserne, og valget
faldt på Topcons GTS-4,
husker Palle Nielsen.
Men også da de på det tidspunkt udslidte
GTS-4-stationer for et par år siden
skulle udskiftes, var det stadig Topcons
produkter, der blev valgt.
-Instrumenterne er blevet sendt til
stort service hvert andet år, og vi har kun
haft ganske få reparationer på dem. De
bliver virkelig brugt i hverdagen, mellem
30-35 timer om ugen, og er i marken fra
omkring 1. marts og frem til omkring 1.
december, bortset fra tre ugers sommerferie.
Så du kan nok forestille dig, at det
er grej, vi stiller store krav til, siger Palle
Nielsen.
Serviceeftersyn gør forskellen
Hos ToppTOPO i Slangerup, der senest
har serviceres Kort & Matrikelstyrelsens
totalstationer, er Thomas Panduro ikke
overrasket over, at de GTS-4-modeller i
så mange år klarede opgaven uden nævneværdige
problemer.
-Grej som dette er jo bygget til at holde
mange år – i hvert fald hvis man sørger for
en løbende servicering og vedligeholdelse.
På den måde sikrer du også, at udstyret
konstant holdes opdateret og dermed sikrer
brugerne at det fungerer optimalt og
efter hensigten. I længden er det helt klart
den billigste løsning for kunden, pointerer
Thomas Panduro.
Målebladet NR3/08

grafit-werbeagentur.de
IS Imaging Station
Banegraven 2 · 3550 Slangerup
Tlf.: 47 199 299 · E-Mail: info@topptopo.com
- Digital imaging teknologi
- iCONTROL WiFi fjernkontrol
- 2000 meter uden reflektor
- iSCAN ”Feature Detection”
- ImageMaster 3D modellering
IS Imaging Station
Kun fra Topcon, pionere inden
for digital foto opmåling.
www.topptopo.dk
Målebladet NR3/08 19

Afs: Af
KLFF
Tinglevgade levggade
1,
8000 Århus sC.
C.
Trimble S6, S8 og VX
- tre effektive totalstationer med spændende finesser
Alle fås med servo, autolock og som robot.
Desuden med de unikke features: MagDrive, SurePoint, MultiTrack og GeoLock.
S6 - den suveræne all-rounder med DR, 1”, 2”, 3” eller 5”.
S8 - nyt præcisionsinstrument udviklet med tunnel- og monitoreringsarbejde for øje.
VX - Spatial Station med indbygget skanner og video.
OBS: Se det nye kursusprogram på www.geoteam.dk
Kurser i brug af GPS og totalstation samt
Trimble Geomatics Office.
20
Nyt Multitrack-prisme
med dioder der sikrer lås på prismet
og intet andet reflekterende!
Målebladet NR3/08
Sag: 0600110.4
GEOTEAM A/S • Energivej 34, 2750 Ballerup • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: info@geoteam.dk
B