Vægtkursister - Stopcentret

Stopcentret – Brønsholmdalsvej 31 – 2980 Kokkedal – olsen@stopcentret.dk – 6118 4360 

FORANDRINGSPRINCIPPER: 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

INTRODUKTION 2 

HOLDNINGER MM.: 

REDSKABER: 

© Stopcentret 

Kopiering kun med tilladelse fra: Stopcentret 

SWOT 5 

SMARTØF 7 

FORUDSÆTNINGER FOR FORANDRING 9 

BESLUTNINGEN 11 

TANKESÆT 13 

BEGRÆNSENDE OVERBEVISNINGER 16 

INTRODUKTION TIL TIDSLINIE TERAPI 18 

AFHÆNGIGHED 20 

SELVSABOTERENDE ADFÆRD 23 

EFT 27 

ÅNDEDRÆTSTEKNIK (HEART MATH) 31 

1


INTRODUKTION 

Skal man tager springet ud i forandring eller skal man ikke. De fleste ved godt hvor skoen trykker. 

Det er et spørgsmål om beslutning og vedholdenhed. Om at få taget sig sammen. At få sat en dato. 

At få lavet en plan. Hvornår er det den bedste dag at starte på projektet? Den bedrøvelige nyhed er, 

at der ikke findes nogen bedste dag. Der er altid et eller andet i vejen. En fest, en ferie, stresset 

arbejde, for lidt tid o.s.v. og for at det ikke skal være alt for let, så kobler de fleste ”slankere” deres 

projekt sammen med hidsige planer om ekstra motion for yderligere at sætte skub i processen. Der 

er mange ting at tage stilling til, så mange at man faktisk bliver helt træt på forhånd og har hårdt 

brug for lidt at trøste sig med, lidt at stramme sig op på. 

Det er meget få store ting, der sker i en håndevending. Store forandringer sker gradvist. Vi læste for 

nylig om nogle danske videnskabsmænd, der havde opstillet en tese om, at forudsætningerne for liv 

på jorden var blevet skabt af en byge af meteornedslag for ca. 500 millioner år siden – og at vores 

nuværende fauna af dyr og planter var et resultat af millioner af års udvikling og tilpasning. Ikke 

engang Vor Herre, som er alting mægtig, benytter sig af impulsive tiltag til at skabe varig 

forandring og udvikling. Udvikling sker med små skridt. Kig på planteriget, ja kig på dig selv. Du, 

som på den ene eller anden måde, har dig selv under observation hver eneste dag. Du ænser ikke 

dagens små forandringer, men set over en længere periode fornægter de sig ikke. 

Lad være med at kaste dig ud i hals- og hovedløse projekter med et meget højt ambitionsniveau, 

blot fordi du ikke har fået gjort noget ved dine planer tidligere. Lad være med at bruge et højt 

ambitionsniveau som kompensation for en dårlig samvittighed over al den tid, du har brugt på ikke 

at tage beslutningen. Lad være med at tage drastiske skridt til forandring som et led i en misforstået 

selvafstraffelse. Du kører træt, inden du er kommet i gang. Dine følelsesmæssige reaktioner 

begynder hurtigt at sabotere din beslutning. 

Vi var ikke rigtig klar over sammenhængen, før vi stiftede bekendtskab med et begreb, der hedder 

Kaizen – teorien bag de små skridts forandring. Denne teori tager sit udgangspunkt i hjernens 

opbygning. Vores hjerne er tredelt. En grov beskrivelse kunne opdele hjernen således: Nederst har 

vi hjernestammen, som kaldes krybdyrhjernen. Den varetager nogle helt grundlæggende funktioner 

som åndedræt og blodomløb. Midterhjernen eller pattedyrhjernen styrer vores kropstemperatur, 

vores følelser og kæmp/flugt reaktionen, som sørger for vores overlevelse. Den sidste del er 

hjernebarken som sørger for tankevirksomhed og kreative påfund. Den sidste del skal aktiveres, 

hvis vi ønsker at skabe forandring. 

Når vi skal til at skabe forandring påvirkes en del af midterhjernen, der hedder amygdala. Denne del 

styrer kæmp/løb refleksen, og det gør den ved at lukke ned for andre funktioner, såsom 

tanke/kreativitet. Det moderne menneskes problem er imidlertid, at denne funktion, som er baseret 

på angst, sætter ind, hver gang vi ønsker at skabe grundlæggende forandring – og den lukker af for 

al rationel tankegang. 



2


Mange mennesker, der har været til eksamen, har stiftet bekendtskab med den berømte klap, der går 

ned. Præstationsangsten har simpelthen lukket for den rationelle tankeproces og dermed lukket af 

for adgangen til det indlærte materiale. 

For nu at komme frem til pointen bag hele denne beretning, så er beslutningerne om drastiske 

forandringer i forbindelse med vægt- eller andre problemer i et eller andet omfang angstskabende 

og medvirker til at sætte fart i amygdalas aktivitetsniveau, med det resultat at motivationen og 

kreativiteten mere eller mindre nulstilles. Det gælder altså om ikke at provokere amygdala, og 

således at holde angsten for forandring på et minimum. Det gøres ved hjælp af teorien om de små 

skridts forandring. 

Robert Maurer* der har skrevet bogen ”Kaizen – et lille skridt kan ændre dit liv” omtaler en klient, 

der skulle i gang med et motionsprogram, men hvis dag var så spækket med gøremål både i relation 

til arbejde og familie, at der simpelthen manglede timer i døgnet, hvis hun også skulle i gang med et 

tidskrævende motionsprogram – der rent faktisk var livsvigtigt for hende. 

Dr. Maurer foreslog hende følgende: ”Kunne man tænke sig at du, når du alligevel ser fjernsyn, 

rejser dig i ét minut for et gå på stedet. Det eneste du skal gøre er at gå i et raskt tempo i ét minut. 

Kan du gøre det?” Det forslag kunne hun dårligt sige nej til. Hun startede. Hun kom i gang, og det 

udviklede sig. De små skridt var så ubetydelige, at de ikke vækkede amygdala. 

Når ambitionerne bliver for høje, strander projektet og ikke nok med det. Det går ud over 

selvværdet. Man føler både skyld og skam og har brug for at give sig selv anerkendelse, hvilket i 

reglen går ud over vægten. Lav små forandringer i stedet for. Små forandringer, der kan give dig 

glæde og optimisme, og som p.gr.a. vedholdenhed bliver til store ændringer. 

Vi beskæftiger os i det efterfølgende med en række forskellige temaer, der alle kan være relevante 

for dig. Brug det du kan og lad resten ligge. Vi nævner dem, fordi de kan medvirke til at skabe 

indsigt i din proces og i særdeleshed i din styring af den. Vi har også medtaget den brede vifte af 

temaer for at tilgodese de stærkt varierende behov, der findes hos de enkelte personer. 

God fornøjelse! 

Kokkedal, Januar 2009 

Pernille & Christian Olsen. 



3


Vi indleder med at citere et digt af Marianne Williamson, som vi synes er meget relevant for 

processen: 

Our deepest fear is not that we are inadequate 

our deepest fear is that we are powerful beyond measure. 

It is our light not our darkness, that most frightens us. 

We ask ourselves, who am I to be brilliant, 

gorgeous, talented and fabulous? 

Actually who are you not to be? 

You are a child of God! 

Your playing small does not serve the world. 

There is nothing enlightening about shrinking 

So that other people won’t feel insecure around you. 

We are born to make manifest the glory of God 

That is within us. 

It’s not just in some of us, it’s in everyone. 

And as we let our light shine, we unconsciously 

Give other people permission to do the same! 

(Oversættelse til dansk) 

Vor største frygt er ikke, at vi er utilstrækkelige. 

Vor største frygt er, at vi er umådeligt kraftfulde. 

Det er vores lys, ikke vort mørke, som skræmmer os mest. 

Vi spørger os selv, hvem er jeg – som gør krav på at være strålende, vidunderlig, begavet og 

fabelagtig? 

I virkeligheden, hvem er du – der ikke er det? 

Du er et barn af Gud, og at du optræder som lille og ubetydelig, tjener ikke verden. 

Der er intet oplyst i at du gør dig mindre end du er, for at andre mennesker omkring dig ikke skal 

føle sig usikre. 

Vi er født til at åbenbare glansen af Gud indeni os. 

Den findes ikke kun i nogle af os, den er i os alle. 

Når vi lader vort lys skinne, giver vi ubevidst andre mennesker lov til at gøre det samme. 



4

SWOT 


Når man går i gang med et skabe forandring - selv i lille målestok - er det en god idé at skabe et 

udgangspunkt ved at gøre sig klart, hvordan situationen ser ud. 

Swot er en sammentrækning af 4 begreber som på engelsk hedder: Strength, weaknesses, 

opportunities, threats. På dansk styrker, svagheder, muligheder og trusler. Vi synes swot lyder 

bedre end ssmt – derfor den engelske betegnelse. 

Styrker 

Øvelsen er god, fordi du bevidst begynder at beskæftige dig med dig selv. Meget ofte er folk i al 

almindelighed bedre til at opremse deres svagheder end deres styrker. Når folk bliver bedt om at 

nævne deres styrker, bliver de ofte famlende og usikre. Ikke fordi de ikke synes, de er gode til 

noget, men fordi det føles forkert at fremhæve sine styrker, og hvis man er vokset op med 

Janteloven indenfor rækkevidde, er der en helt god forklaring på modstanden. Hvis du skulle have 

glemt loven, citerer vi den for den gode ordens skyld i det efterfølgende: 

Janteloven: 

1. Du skal ikke tro, du er noget. 

2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os. 

3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os. 

4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os. 

5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os. 

6. Du skal ikke tro, at du er mere end os. 

7. Du skal ikke tro, at du duer til noget. 

8. Du skal ikke le ad os. 

9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig! 

10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget! 

Aksel SANDEMOSE 1899—1965 

Der findes heldigvis en modgift mod ovenstående indoktrinering. En slags anti-jantelov som f.eks. 

kunne se således ud: 

1. Du er mere værdifuld, end du tror. 

2. Du har evnen til at lære alt. 

3. Du er på flere områder bedre end så mange andre. 

4. Du ved meget, som andre ikke ved. 

5. Du har meget at være stolt af. 

6. Du kan det, du vil. 

7. Du har grund til at smile. 

8. Du ved, at nogen holder af dig. 

9. Du har en viden, som du kan lære fra dig. 

10. Og ha´ så en god dag. 

og den gode nyhed er, at dét, der udgør din virkelighed, dét du tror på, dét bestemmer du selv. Så 

når du går i gang med at remse alle dine styrker op, så gør det med stolthed, glæde og 



5


taknemmelighed. Du bidrager ikke til dine omgivelser ved dine svagheder, eller ved at gøre dig 

svag. Du bidrager ved at vedstå dig dine styrker, den selvrespekt og det selvværd der følger i 

kølvandet på denne erkendelse. 

Så brug lidt tid på at få formuleret dine styrker og naturligvis særlig de styrker, du har, der trækker 

til fordel for den forestående forandring. . 

Svagheder 

Folk, der skal foretage forandring, er et søgende folkefærd. Der eksperimenteres på kryds og tværs 

med hurtigvirkende piller, plastre og lynkure! Og der købes bøger i lange baner. Bøger om 

holdninger. Bøger om den rette motion o.s.v. 

Når du skal sætte ord på dine svagheder, så gør det under hensyntagen til den forestående proces. 

De fleste mennesker, der har et ønske om forandring, kan som regel se et mønster i de 

tilbagevendende forsøg. Når du ser tilbage på disse forsøg, har du en kilde af information. 

Hvor haltede det? I hvilke situationer og hvornår bliver du blød i knæene i forhold til din 

beslutning? 

Muligheder 

Hvilke muligheder rummer din beslutning? Hvilke fordele? Bliver du f.eks. gladere? På hvilke 

måder har din nuværende situation handicappet dig? Er der ting du kunne tænke dig at gøre, som du 

afholder dig fra af den ene eller anden grund? 

Eks. Hvis du vil have dine muligheder anskueliggjort så fortsæt følgende sætning: 

Når jeg er røgfri , så vil jeg: 

Tag et stykke papir og skriv så mange sætninger, du kan komme i tanker om. Det er en vigtig 

øvelse, fordi den danner grundlaget for dine mål, for dit formål med rygestoppet. Den danner kort 

sagt fokuspunkter for din proces. 



6

Trusler 


Hvilke ting kan sabotere din beslutning. Hvor forventer du besværligheder? I hvilke situationer 

mødte du problemer de forrige gange. Gjorde du det under forandringen eller efter forandringen? 

Uanset hvilke trusler der kan forstyrre din proces, eller bedre hvilke udfordringer du måtte komme 

ud for, så tænk i muligheder og løsninger. Hvordan kan jeg håndtere denne situation, så jeg 

arbejder på langs med min beslutning? Aktivering er væsentlig fordi den tilsidesætter følelsen af 

magtesløshed, følelsen af ”hvad kan det nytte”. 

De fleste afvigelser fra en beslutning om forandring skyldes, at der er opstået et problem, der er 

større end det oprindelige problem. Eller som i hvert fald synes større. Dette problem, denne 

påvirkning afføder en følelse, og det er dén følelse, der er det egentlige problem, trussel eller 

udfordring. 

Senere i teksten vil vi give dig nogle redskaber, således at du kan håndtere disse følelser, og du vil 

opdage, at når du har håndteret dine følelser, forsvinder selv-sabotagen automatisk. 



7


SMARTØF 

Nu er du kommet igennem en indledende evaluering af dig selv og dit projekt, og er vi klar til at gå 

videre med en målsætningsformulering, hvor vi bruger en model, der hedder SMARTØF 

Ved at studere folk, som er rigtig gode til at opstille og nå deres mål, er man nået frem til, at det kan 

være hensigtsmæssigt at formulere målet ud fra bogstaverne i SMARTØF. Dette betyder – med 

udgangspunkt i en rygestopproblematik: 

S = Specifikt 

Den erkendelse, som du er nået frem, skal nu omsættes til noget konkret. Hvornår holder du op med 

ryge – og hvordan kan du forberede dig. 

M = Målbart 

Hvis du vil være sikker på, at du når dit mål, må du have et bevis for det. I dit tilfælde er det 

resultatet særdeles målbart, idet dit kulilte indhold i blodet er faldet til omkring 0. Din vejrtrækning 

er også blevet bedre. 

A = Attraktivt 

Overvej om målet er tilstrækkelig attraktivt til, at du vil forfølge det. Hvor vigtigt er det for dig at 

kvitte tobakken? Hvad vil det betyde for dig at nå det? Hvordan vil du have det, når din beslutning 

er ført ud io livet. Hvordan tror du dit selvværd og din selvrespekt vil se ud? Tror du det får nogen 

indvirkning på din dagligdag og på den måde du fungerer til daglig, at du har nået dit mål? 

R = Realistisk 

Har du en realistisk mulighed for at nå det fastsatte mål? Har du brug for eks. hjælpemidler eller 

anden form for støtte. 

T = Tidsbestemt 

Hvornår tror du, du føler, du har nået dit mål. Hvordan skal du have det. Har du nogen form for 

tidshorisont. Efter 3 dage – en måned o.s.v. Der er flere af vores kursister, som ikke har røget i flere 

år, men som stadigvæk siger: Jeg ved ikke om jeg bliver ved med at holde op med at ryge – men jeg 

ryger i hvert fald ikke i øjeblikket – og det er det der tæller for mig. 

Ø = Økologisk 

Økologisk betyder i denne forbindelse, at dit mål skal være rigtigt for dig og ses i forhold din 

samlede livssituation. Overvej f.eks. om det satte mål er i konflikt med nogle af dine andre mål og 

dine værdier. Er der noget i din dagligdag som for tiden besværliggør din proces? 

F = Formuleret positivt 

Formulér dit mål, så det er efterstræbelsesværdigt. Lad være med at bruge negativt ladede ord. Sig 

hvad du vil i stedet for, hvad du ikke vil. Et eksempel kunne være: Jeg er røgfri og får det bedre og 

bedre. . 



8


FORUDSÆTNINGER FOR FORANDRING 

Hvis man ønsker at skabe forandringer i sit liv er det en forudsætning, at man har ansvaret for den 

virkelighed man befinder sig i. Har man da det? Ja! Vores virkelighed, vores verden eksisterer kun 

som en fortolkning. Alt hvad der sker for dig i din verden, oversætter du i overensstemmelse med 

dine holdninger og overbevisninger. Hvad sker der så, når du af den ene eller anden grund ændrer 

indstilling, holdning og overbevisning? Så ændrer din verden sig! 

Coaching har grebet om sig de senere år og en af de teknikker man benytter er NLP. NLP står for 

Neuro Liguistisk Programmering og begrebet beskæftiger sig med, hvordan man kan skabe varig 

forandring ved at påvirke psyken og det ubevidste sind. 

Udgangspunktet er, at mennesker laver deres egen model af verden, og vi har nedenfor nævnt en 

række punkter fra NLP’ens forudsætninger for forandring, som vi mener du kan have god brug for i 

din proces. 

1. Min model af verden er ikke det samme som virkeligheden – (kortet er ikke landskabet). 

2. Mennesker reagerer ud fra deres model af verden og ikke ud fra virkeligheden. 

3. Mennesket styrer selv sit sind og dermed sine resultater. 

4. Der er en positiv hensigt bag enhver adfærd. 

5. Der eksisterer ikke fejltagelser - kun feedback. 

6. Enhver situation indeholder flere valgmuligheder. 

7. Mennesket har alle de ressourcer, de behøver. 

8. Hvis det er muligt i verden, er det muligt for mig – det er kun et spørgsmål om hvordan! 

I det resten af det efterfølgende vil tage Rygestoppet, som udgangspunkt for forandringsbehovet. 

ad 1. Vi har allerede berørt den enkeltes indflydelse på sit verdensbillede. I erkendelse af at 

modellen ikke det samme som virkeligheden, ligger der også en erkendelse af, at andre har en anden 

opfattelse af virkeligheden, som er lige så virkelig for dem, som vores er for os. Denne erkendelse 

er en forudsætning for, at vi kan respektere andres opfattelse som værende ligeså god som vores. 

ad 2. Når man reagerer på ting der sker, gør man det ud fra sit verdensbillede. Når kolleger, venner, 

bekendte og du selv reagerer, som I gør, sker det, fordi der er nogen eller noget, der har påvirket 

jeres opfattelse af dårligt eller godt, morsomt eller kedeligt o.s.v. Vi tager lige punkt 4 med under 

denne behandling, fordi den forklarer ofte uforklarlige reaktionsmønstre. Hvorfor reagerer 

mennesker? For at få det bedre. For at skabe ro og balance. Hvorfor ryger rygere? For at slappe af. 

Hvorfor spiser man mere end kroppen reelt har brug for? For at dulme følelser og dermed få det 

bedre. At den positive hensigt bag spisningen så har et uheldigt resultat, er ikke vigtigt i det øjeblik 

der spises, fordi der på det tidspunkt er et problem, der følelsesmæssigt – bevidst eller ubevidst - 

fylder mere end angsten for vægten. 

Problemet her er imidlertid, at rygning kun er symptombehandling. Årsagen til den følelsesmæssige 

reaktion er jo ikke forsvundet. Efterhånden som man får mere selvindsigt, kan man imidlertid 

begynde at notere sig årsagerne til de følelsesmæssige forstyrrelser og gå i gang med at agere på 

dem, så de kan forsvinde ud af ens liv – og den endeløse og trættende gentagelse kan stoppe. 



9


ad 3. Du er herre over hvor du har dit fokus. Forbud er med til at skabe fokus-punkter. Forbud er 

med til at skabe tabsfornemmelse. Er der noget du ikke må, er det som regel noget attraktivt, du nu 

går glip af. Det er ikke sjovt. Det kan man faktisk få ondt af selv over, og så får man pludselig en 

ubændig trang til at trøste sig selv. 

Hvis du gerne vil kvitte tobakken, så fokusér på alt der gavner dig, og glæd dig over det. 

Vejrtrækning, kondi, frihed, økonomi mm. 

ad 5. Hvis man træder i spinaten og får et tilbage fald, er der ingen grund til panik. Vi synes, at 

formuleringen med fejltagelser og feedback er stærkt opmuntrende og meget positiv. Problemet er 

ofte, at mennesker der bryder deres forsæt, rammes af selvbebrejdelser og udnævner sig selv til det 

laveste af det laveste. Følgen af alle disse negative følelser og den ubalance, der er opstået er en 

fortsættelse af fejltagelsen, som nu ikke længere rummer nogen form for visdom. For at lære af en 

fejltagelse skal den forkerte handling korrigeres. Det kan den kun blive, hvis man stopper op, taler 

pænt til sig selv og begynder at analysere situationen. 

Hvorfor gjorde jeg, som jeg gjorde? Husk på, bag enhver handling ligger der en positiv hensigt. 

Din hensigt var at få det bedre, at føle dig bedre tilpas, men handlingen var uhensigtsmæssig. Her er 

det godt at være opmærksom på, at du er underlagt en afhængighed, og en afhængighed er ikke 

tålmodig. Den er ikke eftertænksom, den dyrker ikke behovsudsættelse. Den foreslår ikke, at man 

lige ser tiden an, til trangen er gået over. Den kræver handling nu. 

Feedback eller visdom fra en fejltagelse er god bagage at have med sig fremover. Du går beriget fra 

din fejltagelse. Du har lært dig selv lidt bedre at kende. 

ad 6. Forud for enhver handling ligger der et valg. Du foretager dig intet uden først at have truffet et 

valg. At foretage det rette valg er at arbejde på langs med sin beslutning. At træffe det rette valg 

kræver nærvær og bevidsthed – to elementer, der synes langt væk, hvis man er blevet grebet af en 

negativ følelse. Slå tilbage til vores forord. Der beskrev vi, hvordan negative følelser i form af angst 

mm. kan frakoble den hjernefunktion, som rummer den rationelle tankegang og de kreative 

løsninger. 

Hvad gør du i de situationer for ikke at optræde som en zombie på autopilot? Negative følelser og 

angst er som regel forbundet med en meget overfladisk vejrtrækning. Du kan ligefrem mærke 

hvordan mellemgulvet kan snøre sig sammen. Begynd at dyrke bevidst vejrtrækning. Du generobrer 

din krop ved at fylde den op med frisk luft. Bevidst vejrtrækning betyder, at du fokuserer på ind og 

udånding. Dette fokus, som er et fokusskift, vil betyde en kortslutning af den negative følelse, som 

ikke længere er genstand for din opmærksomhed. Brug din vejrtrækning konstruktivt – du kan 

skabe forandringer i din kropsoplevelse blot ved at skifte fokus. Vi kommer mere ind på 

vejrtrækningen ved gennemgang af kapitlet om åndedrætsteknik (Heart Math). 

ad 7. Forudsætningerne 7 og 8 supplerer hinanden. Hvordan kan man hævde, at vi har alle de 

ressourcer, vi har brug for? Sætningen er meget generel. Lad os snævre den ind til de ressourcer, du 

har brug for at gennemføre dit forehavende: at foretage er rygestop. 

Hvilke ressourcer har du brug for? Motivation, vilje, udholdenhed, glæde, engagement, 

selvdisciplin. o.s.v. Hvis du kigger på hver enkelt af dem, har du dem så i andre sammenhænge? 

Har du et job? Har du taget en uddannelse? Har du planlagt og afholdt en ferie? Alle aktiviteter på 



10


job eller i fritiden kræver et minimum af ressourcer. Så ja, du har alle de ressourcer, du har brug, du 

har demonstreret deres tilstedeværelse hver dag i dit liv. Dét, det drejer sig om, er at få dem til at 

arbejde for det projekt, du nu har påtaget dig: Dit rygestop. 



11


BESLUTNINGEN 

Indledningsvis skal vi beslutte om vores beslutning er et forbud eller en aftale. 

Vi har været inde på temaet forbud før, men vi gentager det alligevel her, fordi det har en så 

afgørende effekt på processen. 

Et forbud – alene lyden af ordet er skrækkelig – rummer en serie negative associationer: Autoriteter, 

spændetrøje, berøvelse, sabotage, selvmedlidenhed, tab af selvstændighed. Hvis du etablerer et 

forbud for dig selv, hvis der er noget du ikke må, garanterer vi dig for, at du vil gå og tænke på det 

hele tiden. Din opmærksomhed vil være så fokuseret på forbuddet, at du vil se cigaretter og rygere 

overalt. 

Et forbud vil være med til at gøre dit forehavende umuligt, fordi din opmærksomhed trækker den 

forkerte vej. 

Hvad skal du så gøre? Du skal indgå en aftale med dig selv. Aftaler rummer ingen tab, ingen 

spændetrøje og ingen autoritet. En aftale er opmærksomhedsneutral. En aftale er baseret på respekt, 

respekten for dig selv. Det er holdbart, og det vil være medvirkende til at styrke din selvtillid 

og dit selvværd. 

Aftalens kvalitet 

Gør din aftale uigenkaldelig. Uigenkaldeligheden er det første vigtige element i aftalens kvalitet. 

Den bevirker nemlig, at du ikke behøver at bruge kræfter på at diskutere med dig selv, om det nu 

også var en god ide at starte dette rygestop. Den diskussion kan meget vel opstå, hvis bølgerne i 

stabiliserings-fasen skulle gå lidt højt. Husk på at trangen meget ofte opstår, når der er en mulighed. 

Afhængigheden fornemmer en mulighed, hvis du begynder at diskutere med dig selv. Denne 

mulighed vil få dig til at føle dig fristet. 

Troværdighed 

Det andet vigtige element i aftalens kvalitet er aftalepartnerens troværdighed. Hvis du ikke er 

troværdig, er aftalens uigenkaldelighed værdiløs. 

Hvad betyder troværdigheden? Troværdigheden betyder, at du holder dig til det program du har 

vedtaget, at du vil anvende for at opnå dit mål. Det er derfor også vigtigt, at du har indbygget en 

kort tidshorisont i dit forehavende. 

Men netop troværdigheds-aspektet er med til at højne selvfølelsen hos den, der gennemfører sit 

forehavende. Det åbner for så mange andre muligheder – for søsætningen af så mange andre 

initiativer, fordi den psykiske ballast er på plads. Det er umådelig energiskabende. 



12


TANKESÆT 

Den amerikanske psykolog dr. Carol Dweck har skrevet en bog om tankesæt under titlen ”Mindset”, 

hvor hun redegør for 2 basale tankesætsformer, det fastlåste og det udviklende. 

Mennesker med det fastlåste tankesæt mener, at alting er givet på forhånd. At man har den 

intelligens og de evner, man har, og sådan er dét, og at det hele er et spørgsmål om man har stået 

forrest eller bagest i køen, da der blev uddelt talenter. Det er ikke uforståeligt, at man med den 

indstilling hele tiden er nødt til at bevise overfor sig selv og i særdeleshed andre, at det man har fået 

udleveret, er godt nok. 

Mennesker med det udviklende tankesæt har i modsætning hertil den indstilling, at den tildelte 

intelligens og talentmasse udelukkende er det fundament, der skal bygges videre på, som kan 

udvikles og forfines. Man skal naturligvis ikke kimse af et godt udgangspunkt, men i bund og grund 

er det kun et udgangspunkt og ikke et mål i sig selv. 

Jamen hvad med genetik. Betyder vores genetik ikke, at vi er fastlåste i et forudbestemt skæbne- 

mønster? Nye undersøgelser viser at der er en konstant vekselvirkning mellem generne og vores 

opfattelse af vores omgivelser. Denne vekselvirkning er en forudsætning for, at generne fungerer 

korrekt. Vi starter ud med forskellige platforme men de kan påvirkes gennem erfaring, øvelse og 

personlig indsats. Det samme kan vores opfattelse af vores omgivelse. 

En amerikansk forfatter ved navn Wayne Dyer understreger igen og igen, at hvis du ændrer den 

måde, du ser tingene på, så vil de ting du ser på ændre sig. 

Du kender formodentlig en irriterende person, hvem gør ikke det. Hvis du beslutter dig til at finde 5 

positive ting ved personen (hvis det er lige i overkanten så nøjes med 1 eller 3), og du beslutter dig 

for at fokusere på disse positive sider næste gang I mødes, så vil du opdage, at ikke alene vil din 

opfattelse af den pågældende person have ændret sig, men den pågældendes attitude overfor dig vil 

også have ændret sig. 

Vi giver nedenfor eksempler på de to tankesætsforme og starter med: 

Det fastlåste tankesæt 

Det fastlåste tankesæt udmærker sig ved fravær af dynamik. Det er fatalistisk, og det hensætter 

ofte udøveren i en offer/patientrolle. Det fastlåste tankesæt frasiger sig ethvert ansvar og placerer 

det på omgivelserne. 

Motto: 

”Man er, hvad man har fået tildelt, og sådan er dét bare!” 

Gravsten: ”Her hviler en strålende fremtid” 



13


Omgiver sig med mennesker som støtter deres 

selvopfattelse 

Tåler ikke kritik 

Opfører sig rituelt 

Har de ”rigtige” interesser 

Accepterer det uacceptable for at undgå 

forandring 

Har behov for anerkendelse 

Bærer nag 

Tåler ikke modgang 

Bruger modgang til at bekræfte negativ 

selvopfattelse 

Betragter fejl som fiaskoer 

Er ofte hurtig i forsvarsposition 

Læser mellem linierne 

Vil helst have det sidste ord 

Er meget hurtige til at kaste håndklædet 

Vil meget nødigt være udenfor 

Lægger stor vægt på andres omdømme 

Betragter fiasko som tegn på at man skal 

beskæftige med noget andet 

Har let til sarkasme 

Tyr gerne til mobning som værn mod det 

anderledes 

Har behov for at behage 

Er meget selvbevidst 

Har alle svarene 

Taler i munden på folk 

Stiller spørgsmål for at høre sin egen stemme 

Det er et svaghedstegn at bede om hjælp 

Der er intet nyt under solen 



Er perfektionist 

Hellere gøre ingenting end at være en fiasko 

Har svært ved at gå på kompromis 

Gør som de altid har gjort 

Fast afslutning på en sætning: ”Sådan er det 

bare”. 

Betragter intelligens som en fast størrelse 

Betragter fiasko som manglende evner 

Har svært ved at anerkende andres indsats 

Tager æren for holdets indsats 

Bruger genetik som undskyldning for forandring 

Skyder ofte skylden på andre 

Føler sig hurtigt let forurettet 

Har behov for accept 

Har behov for kontrol 

Har svært ved at tilgive 

Er ofte utålmodige med andre 

Dyrker millimeter demokrati 

Er meget sort/hvid i sine meninger 

Bruger generaliseringer 

Alt godt har en ende 

Livet er en kamp 

Er mere interesseret i resultatet end processen 

Holder kortene tæt til kroppen 

Uddelegerer sjældent 

Hvis det bedste ikke er godt nok, er det fordi 

evnerne mangler 

Er tilfreds med status quo 

Har alle svarene 

Tror på knaphed 

Havner ofte i en offerrolle 

Som det ses af ovenstående eksempler, er afhængigheden og den fastlåste tankegang tæt forbundne. 

Der er intet mærkværdigt i dette forhold, fordi afhængigheden eneste interesse ligger i at bevare 

status quo, at fastholde den eksisterende situation, at bevare sin egen eksistens. 

14


Det udviklende tankesæt 

”Hvis det er muligt i verden, er det muligt for mig” 

Gravsten: ”Jeg gjorde mit bedste” 

Tror man kan påvirke sin udvikling 

Betragter kritik som hjælp 

Omgiver sig med mennesker, der kan 

befordre udviklingen 

Vil hellere begå fejl end ikke at prøve 

Afprøver nye veje 

Tager intet for givet 

Anvender kompromiser 

Er mere interesseret i processen end 

resultatet 

Betragter fiasko som feedback 

Opmuntrer til initiativ 

Tilskynder til indsats 

Sætter holdet over sig selv 

Erkender sit ansvar 

Udviklingen er målet 

Bruger ikke undskyldninger 

Har sluppet kontrollen 

Tror på at flid er en nødvendighed 

Afviser det skæbnebestemte 



Succes måles ikke så meget på resultat som på 

indsats 

Er nysgerrig 

Er tolerant 

Udveksler erfaringer 

Er team spiller 

Er åben for forslag 

Lytter 

Beder om hjælp når det er nødvendigt 

Kritiserer ikke 

Går i store sko 

Anerkender andres evner til udvikling 

Har ingen skjult agenda 

Er interesseret i forskelligheder 

Afprøver ideer 

Afskyer klicheer 

Gør altid sit bedste 

Hvis det bedste ikke er godt nok, må man 

udvikle sig 

Tror på at intelligens kan udvikles 

Som tiden går, bliver vi mere og mere bevidste om vores indflydelse på vores verden og vores 

verdens opfattelse, og vi bliver mere og mere bevidste om det ansvar, der følger i hælene på disse 

indsigter. 

Der er et mundheld, der siger, du er ”din egen lykkes smed”. Det er ikke en særlig morsom sætning 

at få smidt i hovedet, hvis tingene ikke lige går som de skal. Den er imidlertid sand. 

Hvis du ændrer den måde du ser tingene på, så vil de ting du ser på ændre sig. 

Øvelse: 

Hvordan vil du beskrive dine tankesæt når det gælder rygestop? 

15


BEGRÆNSENDE OVERBEVISNINGER 

Kan man sidde i spjældet uden at have gjort noget forkert? Kan man få frihedsberøvelse uden at 

være skyldig i andet end at være menneske? Svaret er et klart ja. Hvem er dommeren? Det er vi 

hver især. Der findes ingen mennesker her på jorden, som ikke i en eller anden form har begrænset 

sig og begrænser sig selv i forhold til sit sande potentiale. Begrænsningerne bliver effektueret på 

baggrund af overbevisninger, som har deres rod i fortiden. Overbevisninger, der er blevet til 

gennem den prægning der er sket via familie, lærere, venner, ja i det hele taget de mennesker, vi 

omgiver os med. 

Overbevisningerne kan have forskellige karakterer. Vi nævner nogle generelle begrænsninger, som 

går under betegnelsen Murphy’s lov. Lovene er variationer over et irriteret udsagn fra ingeniør E. 

Murphy, som havde bedt sin assistent om at foretage nogle monteringer af måleudstyr på en 

chimpanse, der skulle udsættes for trykpåvirkninger lig dem, piloter bliver udsat for. Målingerne 

endte med at vise nul, fordi assistenten havde koblet forbindelserne forkert. 

Efter fiaskoen, som Murphy alene hægtede på den stakkels assistent, hævdede han, at hans assistent 

havde den enestående evne, at hvis noget kunne gå galt, ville han med sikkerhed kunne få det til at 

ske! 

Murphy's love og naturlige følger: livet ER vanskeligt! 

1. Intet er så nemt, som det ser ud til. 

2. Alting tager længere tid, end du tror. 

3. Alt, hvad der kan gå galt, går galt. 

4. Hvis der er muligheder for at flere ting kan gå galt, vil den ting, der forårsager mest skade, 

være den ting der går galt. 

5. Hvis der er noget, der ikke kan gå galt, så går det galt alligevel. 

6. Hvis der er fire måder hvorpå en procedure kan gå galt, og man forudser dette, så vil en femte og 

uforudset øjeblikkelig forekomme. 

7. Når ting bliver overladt til sig selv, vil de gå fra at være dårlige til virkelig dårlige. 

8. Hvis alt ser ud til at gå godt - så har man helt sikkert overset et eller andet. 

9. Når du har sat dig for at lave en bestemt ting, er der noget andet der først må gøres. 

10. Enhver løsning avler nye problemer. 

Det er nemt at se, at det eneste sikre her på jorden er at blive i sin seng! 

Andre overbevisninger kan henføres til familiens moralbegreber og holdninger til verden i det hele 

taget: ”Pæne piger ryger ikke på gaden.” ”Der er aldrig nok.” ”Man skal have spidse albuer for at 

komme frem.” ”Velhavende mennesker har som regel en blakket fortid.” ”Det skal gøre ondt før det 

godt.” o.s.v. 

Endelig er der de helt personlige begrænsninger, som du enten er blevet påduttet, eller som du har 

taget til dig som en del af en overlevelsesstrategi. I begge tilfælde har du givet programmeringerne 

troværdighed. De er blevet en del af din sandhed - af dit virkelighedsbillede. 

En del af de selvbegrænsende overbevisninger er blevet forvist til underbevidstheden og ligger der 

som irrationelle, uforklarlige bremser på vores udfoldelser. De er ikke kommet af ingenting. De er 



16


opstået som løsninger på en problematik, som på det oprindelige tidspunkt var hensigtsmæssige og 

rationelle. Men de har en tendens til at dukke op som løsninger på lignende situationer senere i 

tilværelsen, hvor vi som mennesker har udviklet os, og hvor de ikke længere er tidssvarende. 

Problemet er, at tid ikke eksisterer i vores underbevidsthed. Når underbevidstheden skal vurdere en 

situation, og det gør den hele tiden, trækker den paralleller til tidligere hændelse. Disse 

associationer udløser følelser, de samme følelser som var knyttet til de tidligere hændelser. Disse 

følelser udløser handlinger, som kan være yderst uhensigtsmæssige, og som bremser eller forhindrer 

ens naturlige behov for udfoldelse. 

Mange mennesker har problemer med at tale i grupper og større forsamlinger. Du har sandsynligvis 

været til foredrag, som er blevet efterfulgt af en spørgerunde. Meget ofte er det de samme 

mennesker, der står for alle spørgsmålene, og det er slet ikke udsædvanligt, at man selv kommer i 

tanker om nogle virkelige gode spørgsmål, når man er på vej hjem! Hvorfor? Kan du huske 

amygdala? Fordi angsten for at dumme sig offentligt lægger en blokering ind på vores tankevirksomhed, 

så vi føler os blanke. Der er simpelthen ikke hul igennem. Så angsten for at dumme os 

ender med, at vi føler os dumme. Vi har opnået eller skabt det, vi var bange for. 

Til andre tider begrænser vi os selv gennem den indre dialog, som kører hele tiden, og som hele 

tiden fortæller dig, at du ikke helt god nok endnu, der mangler stadigvæk en lille smule, før du kan 

føre dig frem på en måde, der svarer til din selvopfattelse. Prøv at tænke på at lære at tale fremmede 

sprog. Hvornår begynder man at tale et fremmed sprog på ferie – eksempelvis italiensk? Hvor god 

synes man, at man skal være for at tage springet fra engelsk til italiensk. 

Forestiller man sig allerede på forhånd at tjeneren står med himmelvendte øjne? Tager man det 

personligt, at han svarer igen på engelsk, hvis han idet hele taget svarer? Problemet er tit, at vi 

allerede i fantasien forestiller os hvordan vores omverden reagerer, hvis vi gør sådan eller sådan. Og 

derfor gør vi ingenting. Vi risikerer ingenting. Som Søren Kirkegaard siger: ”Dén, der vover, mister 

fodfæste for en tid, dén, der intet vover, mister sig selv!” 

Der er et godt begreb, man kalder komfortzone. Indenfor vores komfort-zone kan vi være helt 

trygge. Der sker nemlig absolut ingenting, der kan påvirke vores udvikling. Den består af en 

endeløs række af ting, vi allerede kan, og som vi bliver ved med at gentage. Det er en form for 

levende begravelse. Og så sker der undertiden noget, der river os ud af vores komfortzone. En 

ulykke, et dødsfald, en fyring fra arbejdet eller lignende. Så er vi pludselig i krise. Ordet krise 

kommer fra det græske krisis, som betyder et vendepunkt og som i andre sammenhæng er koblet 

sammen med begrebet vækst! 

Og når vi kigger tilbage på kriseperioden, så rummer den for de fleste en meningsfylde og udgjorde 

en forudsætning for et sporskifte, som har bragt større kvalitet ind i tilværelsen. De fleste 

konstaterer også, at de under selve krisen følte sig mere levende, mere til stede. Meget ofte ender 

den nye situation imidlertid i en ny komfort-zone – og der er pludselig meget sandhed i, at livet 

synes at forløbe rykvist – hvilket er en klar indikation af at livet lever én, i stedet for at man lever 

livet. 

Læg venligst mærke til at krisen opstår, når du ufrivilligt bliver hevet ud af din komfortzone. Krisen 

er et tegn på modstand mod forandring. Krisen kan imidlertid undgås, hvis du løbende er 

opmærksom på din adfærd. Hvis du nøjes med at bruge din zone som oase - et midlertidigt 

opholdssted. Du skal altså være opmærksom på, at du ikke får pakket alt for meget ud! 



17


INTRODUKTION TIL TIDSLINIE TERAPI 

Dette er en kort orientering om tidslinie begrebet. Vi nævner denne terapiform for at give en 

forklaring på hvordan det ubevidste sind arrangerer sine indtryk. 

Tidslinien er opfundet i slutningen af firserne af en amerikansk psykolog, der hedder James Tad. 

Formålet med at omtale den i forbindelse med vægtreduktion er at give dig et indtryk af, hvordan 

dit ubevidste sind arbejder. Det er ikke det bevidste sind, der skal påvirkes i forbindelse med en 

forandring. Hvis det var det, ville forandringen kunne ske på rekordtid. Vores opførsel og handlemåder 

er i stor udtrækning påvirket af det ubevidste sind. Tænk blot på hvad der ville ske, hvis vi 

bevidst stod for hele muskelkoordinationen i forbindelse med noget så dagligdags som at gå en tur. 

Vi ville simpelthen ikke komme ud af stedet. Så mange funktioner er henlagt til det ubevidste sind 

for at vi i det hele taget kan fungere som mennesker. Du har sikkert lagt mærke til hvor kejtede 

mennesker bliver, når de pludselig af den eller årsag bliver bevidste om sig selv. Hvordan børn kan 

forandre sig fra at være charmerende til at blive kejtede, når de skifter fra spontan adfærd til bevidst 

adfærd. 

Det ubevidste sind har et hav af funktioner. Den efterfølgende tekst, som er et uddrag af en artikel, 

er hentet fra Tad James’ hjemmeside www.nlpcoaching.com. 

1. Lagring af erindringer. Det ubevidste sind står for koordinationen af lagringen af erindringer. 

Lagringen foregår ikke alene i hjernen. En nobelpristager påviste at lagringen foregår i hele kroppen 

gennem nervesystemet. Det ubevidste sind står - udover koordinationen af lagringen - også for 

adgangen til de gemte oplysninger. 

2. Organisering af erindringer. Det ubevidste sind organiserer lagringen ved hjælp af et ”index” 

system. Tidslinien er en af disse ”indexer” 

3. Område for følelser. Det ubevidste sind står for følelsesaktivering og vedligeholdelse. 

Amygdala er en del af det ubevidste sind. 

4. Fortrænger erindringer med uafsluttede negative følelser. Denne funktion er som alle 

funktionerne kommet til verden for at hjælpe menneskene med at være mennesker. Under tiden kan 

negative følelser være for meget for en person at håndtere. Det ubevidste sind sørger for at de bliver 

gemt væk til et tidspunkt, hvor personen er klar til at håndtere dem. 

5. Præsenterer fortrængt materiale for at frigive følelserne. Det ubevidste sind skaber gennem 

tilværelsen situationer, som muliggør, at det fortrængte materiale kan blive præsenteret for 

bevidstheden. Hvis personen er rede, kan de negative følelser frigives. Det er dét, der normalt 

indgår som en del af en helingsproces. 

6. Holder fortrængt materiale gemt for at beskytte personen. Hvis personen ikke er klar vil det 

fortrængte materiale vedblive at være fortrængt. Den varige fortrængning er usund, og er en 

egentlig forgiftning, som blokerer energien i nervesystemet. Denne blokering kan føre til 

livstruende sygdomme. 



18


Ovenstående punkter har relevans for vores tema. Herudover udfører det ubevidste sind en lang 

række opgaver lige fra at styre alle vores livsvigtige funktioner til at stå for vores energidistribution 

og sørge for vores instinktive reaktioner mm. 

Endnu ting er vigtig at nævne: Det ubevidste sind tager al ting personligt! Det efterfølgende er en 

direkte oversættelse af en passus på J. Tad´s hjemmeside med relation til temaet: at tage al ting 

personligt: 

” De gode nyheder er, at det du kan lide ved din ven, er dig. De dårlige nyheder er, at det du ikke 

kan lide ved din ven, er dig. Opfattelse er projektion. Det, du ser, er det du er. Så tænk det bedst om 

alle personer, du møder. Hvis du praktiserer som terapeut, lærer eller leder, så tænk det bedst du kan 

om de personer, du omgiver dig med – tænk at de er pragtfulde og ressourcestærke. Det, som du 

som eks. lærer ikke tror, at dine elever kan lære, det kan de ikke lære. Hvis du tror på, at de kan 

klare hvad som helst, så er det dét, de kan. Jo mere positivt du ser i dine elever, jo mere vil de 

bekræfte det, du ser til gavn for sig, og for dig. Jo oftere du dyrker denne form for holdning, jo mere 

vil det ubevidste sind samarbejde med dig og blomstre. Ær og respekter det ubevidste sind. Hvis du 

kan, så elsk dit ubevidste sind. Husk på, du og dit ubevidste sind skal forhåbentlig være sammen 

meget, meget længe – derfor er det en god ide at være venner med det! Husk - hvis du tror, du er 

pragtfuld, så er du pragtfuld.”! 



19


AFHÆNGIGHED 

Hvad er afhængighed? Hvornår er man afhængig? Afhængighed er en tvangsmæssig handling, som 

man gentager igen og igen for at håndtere følelsesmæssige ubalancer. Afhængigheden løser ikke 

problemer. Den glatter ud. Den gør det utålelige tåleligt. Den symptombehandler. Rygeren bruger 

tobak til at håndtere ubalancer som stress, bekymring og kedsomhed. Den overvægtige bruger på 

samme måde mad som trøst, opmuntring, belønning og der skabes et forbrug, der ligger langt ud 

over den ernæringsmæssige vedligeholdelse af kroppen, og dét skaber vægtforøgelse. 

Det er imidlertid den afhængige tilstand, der er utålelig - ikke så meget afhængigheden i sig selv. 

Tværtimod kan man anlægge et synspunkt, at afhængigheden fungerer som vejviser for os. Den 

peger på nogle fejlopfattelser, nogle uhensigtsmæssige overbevisninger vi har om os selv. 

I vores arbejde med afhængighed støder vi ustandselig ind i modsætningsforholdet accept og 

modstand og den indflydelse dette modsætningsforhold har på vores oplevelse af verden omkring 

os. 

Hvad rummer de to begreber? I accepten ligger der en tilkendegivelse af, at jeg vedkender mig 

situationen som den er. I accepten ligger der tolerance og rummelighed. I accepten ligger der også 

en anerkendelse af andel og ansvar. I accepten ligger der indgangen til et samarbejde. Altsammen 

forudsætninger for et engagement i proces og dynamik. 

I modstanden ligger en ansvarsfraskrivning, en manglende rummelighed og nul tolerance. I 

modstanden har vi skabt et fjendebillede, som vi enten prøver at kontrollere eller at slå ihjel. I 

modtanden har vi skabt et fokuspunkt for vores energi. Problemet er blot, at jo mere energi vi 

lægger i fjendebilledet, jo mindre magt har vi over det. Derfor ender de fleste kontrolforsøg og 

slagsmål som regel med, at vi ender som ofre for vores egen indsats. 

Forfatteren Mary O’Malley har skrevet en bog med titlen ”Afhængighed, din skjulte gave” som 

netop tager sit udgangspunkt i, at afhængigheden ikke er en fjende men en allieret, som har hjulpet 

dig igennem livet med at håndtere dine sår fra tidligere tid på en sådan måde, at du kunne og kan 

fungere som menneske. 

Dette samarbejde, som i høj grad afspejler accepten som begreb, skal afdækkes, så en heling kan 

finde sted. Det er altså nødvendigt at slå fast, hvordan samarbejdet foregår. 

Forestil dig nu, at din afhængighed er en nær ven, som ringer på døren, når der ting der skal ordnes, 

som f.eks. ubalancer, der skal afbalanceres. Hvad sker der i dit liv, når dørklokken lyder? Hvordan 

reagerer du på det tankemæssigt og følelsesmæssigt? Registrerer du modstand på det, der sker? Et 

godt tegn på modstand er irritabilitet og negative følelser i bred almindelighed. Hvad ville der ske i 

dit lige nu, hvis du i stedet for modstanden besluttede dig til at acceptere dét, der skete, ville det 

ændre din oplevelse af det? 

Hvordan kan du bidrage til din helingsproces? 



20


Lad os prøve at opdigte et forløb, som kan belyse de enkelte elementer. 

Karen er 35 år er 165cm høj og vejer 80 kg. Hun arbejder i et forsikringsselskab som sekretær i et 

fælles sekretariat. 

Karen er umådelig pligtopfyldende. Hun har et venligt væsen og har fra barnsben lært, at søde piger 

ikke siger nej. Søde piger er tjenstvillige, og gode piger er trætte piger! 

Karens indstilling til tilværelsen indbyder til misbrug, og i sekretariatet er der en del piger, der har 

udnævnt Karen til ”tag-selv bord”. Karen har imidlertid en familie, der også nyder godt af hendes 

omsorg, og som har oparbejdet store forventninger til service-niveauet! 

Karen bliver på jobbet ustandseligt bedt om ekstratjenester. ”Åh Karen, jeg er i en frygtelig 

kattepine, kan du ikke lige give mig en hånd, så er du en Skat”. Karen vil gerne være en Skat. Karen 

henter en del af sit selvværd ved at være en Skat. Problemet er bare, at Karen også skal nå rundt om 

Brugsen og lave mad til svigerfamilien, som kommer på besøg. 

Karen kan ikke være en Skat, uden at hendes afhængighed banker på døren. Hun er splittet mellem 

to loyaliteter, og hun har ikke truffet noget valg - eller rettere - hun har truffet dét valg, at hun IKKE 

har truffet noget valg. Hendes trang til søde sager melder sig omgående. Hun må have noget at 

trøste sig på, for hun føler sig godt og grundigt frustreret. Og så føler hun, at der ALDRIG er 

nogen, der gør gengæld. Der er aldrig nogen, der tilbyder deres assistance. Den følelse øger 

frustrationen – hun føler sig måske både gal og skuffet - hun føler sig misbrugt. Og det har hun 

naturligvis stærk modstand på. 

Men hun får det aldrig sagt for ikke at ødelægge den gode stemning og de andres værdsættelse af 

hende. Karens afhængighed prøver at fortælle hende, at der eksisterer en ubalance. At hun - for at 

blive hel - er nødt til at lære, at der er noget, der hedder at sætte grænser. Det er OK at assistere, 

hvis det ikke indebærer, at man sælger ud af sig selv. I Karens situation er accepten vigtig. Det er 

vigtigt, at hun indser, at hun har ladet sig misbruge. Helt konkret er det en forudsætning for at hun 

kan ringe til sin mand og bede ham om at foretage indkøbene til middagen med hans familie. 

Når hun har accepteret at der er et misbrug, kan hun begynde at sige fra og i stedet stille sig til 

rådighed, når muligheden foreligger, ligesom hun også kan begynde at trække på de andre i 

nødsituationer. Accepten rummer samtidig en erkendelse af hendes medansvar for det opståede 

misbrug. En erkendelse der er nødvendigt for ikke at havne i et modsætningsforhold til sine 

kolleger. 

Afhængigheden har peget på en ubalance, der trænger til at blive rettet op. Omfat din afhængighed i 

sin egenskab af budbringer med stor taknemmelighed, men vær samtidig opmærksom på, at den har 

sin egen tyngdekraft. Den påpeger skavanker. Den reparerer dem ikke. Det er din opgave og det 

kræver en indsats og til tider også mod. I Karens tilfælde kræver en afvikling af afhængigheden, at 

hun er villig til at konfrontere sin frygt for afvisning, sit behov for anerkendelse og risikoen for at 

blive ramt af en dyb ensomhedsfølelse. Det er derfor vigtigt, at hun arbejder på sit selvværd og sin 

selvrespekt, at hun omfatter sig selv med ligeså stor omsorg, som hun er parat til dele ud til sine 

omgivelser. Hun skal være parat til at finde ud af, at hendes frygt for at verden bryder sammen, når 

hun siger nej, er ubegrundet. 

Samtidig med at afhængigheden optræder som allieret skal man være opmærksom på, at den også 



21


har sit eget liv og sin egen tankegang, som den bruger til at sikre sin fortsatte eksistens. Den største 

garant for afhængighedens fortsatte eksistens er et lavt selvværd – jo lavere jo bedre! Det lave 

selvværd indebærer som regel, at der hos den pågældende er etableret flere lag af afhængighed, som 

alle på en eller anden måde er forbundne. Afviklingen af vægtproblemet skal altså ses i relation til 

andre afhængigheder. 

Er der problemer, der er større end problemet? Hvis eksempelvis afhængigheden af andre 

mennesker (behovet for deres anerkendelse, angsten for at være alene) fylder mere end 

vægtproblematikken, så eksisterer der en reel risiko for at projektet vil løbe af sporet, med mindre 

man er indstillet på at tage sit samlede afhængigheds billede op til vurdering. 



22


SELVSABOTERENDE ADFÆRD 

Selvsaboterende adfærd er ofte resultatet af begrænsende overbevisninger. 

Hvis du er mere bange for forandring, end du er for at fortsætte, så fortsætter du! 

Ved en selvsaboterende adfærd er man tilbøjelig til at overdimensionere skrækken for 

konsekvenserne ved forandringen. Samtidig med at man ligeledes overdimensionerer fordele og 

kvaliteter ved den negative adfærd. Det er derfor en god ide at kigge på plusser og minusser ved 

adfærden for at belyse de fleste forhold, som kan få indflydelse på rygestoppet. 

Angsten for konsekvenserne ved forandring. 

De negative konsekvenser af overvægt kan opdeles i to kategorier: De direkte omkostninger og de 

oplevelser og kvaliteter du går glip af på grund af din adfærd. 

Omkostninger Ting jeg går glip af 

Selvlede Selvrespekt 

Tidsrøver Selvglæde 

Økonomi Frihed 

Frustration Uafhængighed 

Kondition Glæde ved motion 

Tab af kontrol Gode smagsoplevelser 

Indre konflikt Indre ro 

Isolation 

Upraktisk 

Stressfaktor 

Helbred 

Lavstatus 

Ilde set 

Svaghedstegn 

Junkie associationer 

Uhygiejnisk 

Følelse af at være handicappet 

Hvilke omkostninger forbinder du med din vægt? Hvordan gør du dem tålelige? Kig på listerne og 

se, om du kan nikke genkendende til nogle af dem. Øvelsen vil give dig lidt indsigt i den måde, din 

afhængighed manipulerer med dig på. 

Det sværeste ved at fortage forandring er at tage beslutningen. Det gælder for alle former for 

forandring. Der findes ikke den nødvendige forandring, der ikke kan bortforklares.Husk på at 

bortforklaringerne er en tæt integreret del af afhængigheden. Bortforklaringerne anvendes som 

blødgøringsmidler. Deres formål er at gøre det utålelige tåleligt. De omfatter forklaringer og 

undskyldninger, som anvendes både internt – til eget brug og eksternt – overfor andre. 



23


Vi har nedenfor opremset nogle blødgøringsargumenter. 

Blødgøringsargumenter: 

Jeg fastsætter løbende nye startdatoer. 

Jeg skærer ned på hvad jeg spiser. 

Summen af lasterne er konstant. 

Jeg har en rygrad som en regnorm. 

Hele min familie er overvægtige. 

Jeg venter lige til jeg er rigtig motiveret. 

Mit liv er lige nu lidt kaotisk. 

Det er en af mine eneste glæder, skal den nu også forsvinde? 

Livet bliver kedeligt, gråt og glædesløst. 

Hvis jeg ikke trøster mig, kan jeg ikke holde min chef ud. 

Hvis jeg ikke trøster mig, taber jeg overblikket. 

Jeg gør opmærksom på, at jeg er meget bevidst om konsekvenserne. 

Blødgøringsargumenterne har kun til formål at få os til at fortsætte ud ad den vante vej. De er 

forandringens fjende nummer et, og de er problematiske fordi de tilsyneladende rummer elementer 

af sandhed, som kan give dem en snært af troværdighed. 

Angsten for forandring. 

Den anden del af komplekset som holder os fast, er angsten for forandring. Angsten for de 

konsekvenser det vil have, at vi begiver os ud på en kursændring. Hvad er det egentlig, vi er bange 

for? Vores angst for forandringen er også affødt af de gængse opfattelser, som vi har taget til 

indtægt for en uforandret adfærd. ”Ja…. men det er jo svært, det gør jo ondt” o.s.v. 

Lad os remse nogle af skrækscenarierne op og kigge lidt på dem. Lad os dele dem i angst for 

processen og angst for konsekvenserne af processen. 

Angstfremkaldende elementer. 

Proces 

Konsekvens 

Savn 

Humørsvingninger 

Mulighed for fiasko 

Følelsesmæssigt kaos 

Fristelser fra kolleger 

Succes – hvordan bliver mit liv? 

Tab af livskvalitet 

Tab af hygge 

Tab af krykke 



24


Ændret forhold til kolleger 

Vi har gennemgået de elementer, der er medvirkende til at fastholde os i vores vante gænge, og hvis 

indbyrdes forhold vi er nødt til at påvirke, hvis vi vil skabe forandring. 

Vippen nedenfor er vægtreduktionens vippe. Angsten for forandring vejer tungest. Vores opgave 

består nu i at få vippen til at tippe over til fordel for forandringen. Hvordan gør vi det? 

Vi kan enten begynde at tage generne alvorligt ved at gennemskue blødgørings-argumenterne – 

eller vi kan undersøge, om der er hold i vores angst for forandringen – eller vi kan gøre begge dele. 

Det er vores erfaring, at det bliver nemmere at tage generne alvorligt, når man har fået jaget frygten 

for forandringen væk. 

De selvsaboterende handlinger kommer ind i billedet, når det pludselig synes ”nemmere” at 

håndtere en situation på den gamle velkendte måde, end at fastholde sin beslutning. Afhængigheden 

melder sig omgående på banen bl.a. ved at gøre fejltrinet ubetydeligt. Jeg tog bare en lille bitte én. 

Det er derfor, det er så vigtigt at indbygge faste oaser i sin proces. Når vi her siger faste, så er det 

fordi afhængigheden også har det med at opfinde oaser, hvis de ikke på forhånd er fastlagte. 

Øvelse: 

Angst for 

forandring 

Kan du forestille dig situationer, der kan udløse selv-saboterende handlinger. Kig evt. tilbage under 

afsnittet trusler under SWOT gennemgangen. 



Omkostninger 

ved at fortsætte 

Erkendelse 

Motivation 

25


EFT - EMOTIONAL FREEDOM TECHNIQUE 

Årsagerne til alle negative følelser skyldes forstyrrelser i kroppens energisystem! 

EFT er en ekstremt effektiv metode til at fjerne enhver form for ubehag . Teknikken er udsprunget 

af akupunktur og akupressur og viden om og brug af meridianer og meridianpunkter, som kanaler 

og reguleringspunkter for kroppens energi 

For at komme de lidt ømskindede i forkøbet vil vi gerne straks slå fast: Metoden gør ikke ondt! Den 

benytter ikke nåle. Det behøver ikke at gøre ondt for at virke. Det er en simpel banketeknik, som er 

ganske enkel at lære. EFT er baseret på en erkendelse af, at ubalancer i kroppens energisystem har 

en dyb indvirkning på den psykologiske tilstand. Disse ubalancer kan korrigeres ved at banke på 

udvalgte meridianpunkter – ganske ofte med en oplevelse af hurtige forbedringer. Tit indenfor 

ganske få minutter. Derfor vil du også meget hurtigt opdage, hvor let det er at håndtere evt. ubehag 

ved slankeprocessen med EFT. 

Hvis du nu sidder med en fornemmelse af, at du er på vej ind på det alternative marked uden 

sikkerhedssele, kan vi godt forstå dig. EFT har imidlertid intet med mystik at gøre. Det er, som du 

senere vil erfare, en særdeles håndfast måde at yde hjælp til selvhjælp. 

Baggrund 

Starten på EFT var meget tilfældig. I 1980 arbejdede en amerikansk læge ved navn Roger Calahan 

med en patient som led af intens vandskræk, mareridt og stærk hovedpine. De sidstnævnte lidelser 

var affødt af hendes vandskræk. Han havde forsøgt at hjælpe hende i over et år med traditionelle 

metoder uden bemærkelsesværdige fremskridt. 

En dag besluttede han sig til at eksperimentere med noget nyt. Patienten beklagede sig over 

mavebesvær og ud fra sin viden om kroppens energisystem besluttede Callahan at banke med sine 

fingerspidser under hendes øjne (et endepunkt for mavens meridian). Til sin store forbløffelse 

konstaterede hun, at vandskrækken forsvandt – men ikke nok med det! Alt ubehaget forsvandt – 

vandskrækken, mareridtet samt hovedpinen. Og intet af det kom igen.Roger Callahan havde ved at 

påvirke én af kroppens energi kanaler på meget kort tid opnået et resultat, som mere end et års 

traditionel behandling ikke havde kunnet frembringe. 

Når vi nævner dette forhold, er det for at opridse baggrunden for den videreudvikling Gary Craig 

påbegyndte under betegnelsen EFT. Gary var elev hos Calahan, og Garys fortjeneste ligger i at 

forenkle Calahans metode samt ikke mindst at gøre den tilgængelig for menig mand. Vi har 

indhentet Garys tilladelse til at anvende hans materiale i en fordansket form. 

Dette fører os tilbage til hovedtesen bag EFT: 

Årsagerne til alle negative følelser skyldes forstyrrelser i kroppens energisystem! 

Hvad har det med rygestop at gøre? 



26


Trangen til at ryge, sker som en reaktion. Hvad du reagerer på kan være vidt forskelligt. Men det 

starter med en påvirkning, og det er denne påvirkning, der afføder den forstyrrelse i energisystemet, 

som opleves som trang. Hvad sker der, hvis du fjerner denne forstyrrelse? Så vil koblingen 

mellem påvirkning og trang være fjernet. Påvirkningen har mistet sin potens og dermed også sin 

evne som opmærksomheds-vækker, og du har fået fred. 

De næste linier er tilegnet selve EFT proceduren. Vi har valgt at kalde selve handlingen akutapping, 

det lyder lidt mere nænsomt end akubank. 

Forløbet 

Alle gode ting starter med en opskrift. 

Denne her består af 3 dele: 

1. Evaluering. 

2. Forberedelse. 

3. Sekvens. 

Evaluering 

Evalueringen tjener flere formål. Når du er havnet i en trang-situation, så har trangen, når du kigger 

lidt på den og mærker efter, en styrke. Det første du gør er at fastlægge styrken på trangen. Den 

tildeler du en værdi fra 1 – 10. 10 er stormstyrke. Formålet med denne evaluering er at fastsætte et 

udgangspunkt for arbejdet med EFT. Et andet formål er den kontrolfunktion der ligger i 

evalueringen. Du kan nemlig ikke evaluere, hvis du ikke midlertidigt har koblet dig fri af trangen. 

Forberedelse 

Du starter med at nævne problemet og accepten af dig selv. Tit er trangen forbundet med selvbebrejdelser, 

som virker forstærkende på trangen. Lad os nu gå ud fra, at dit problem ligger på samme 

niveau, som en af vores klienter, der spiste en kasse flødeboller hver aften. 



Ordlyden vil så være: ” Selvom jeg har trang til en smøg, accepterer 

jeg mig selv fuldt og helt.” 

Samtidig med at du siger sætningen højt tre gange, banker du med den 

ene hånds fingre på karatepunktet på den anden hånd, som angivet på 

tegningen. 

Forberedelsen er standard procedure på enhver brug af EFT. Ordlyden varierer naturligvis efter 

problemstilling. 

Sekvensen 

Næste punkt er sekvensen, som i sig selv er meget enkel. Den handler simpelthen om at banke på 

endepunkterne af de større meridianer i kroppens energisystem for at få forstyrrelserne rettet. Bank 

27


som anvist med finger-spidserne på pege og langfinger. Bank på en fast måde - ikke voldsomt. Ca. 

7 gange på hver af de angivne punkter, antallet er ikke så væsentligt, blot det ikke ligger under 7. 

Punkterne findes i begge sider af kroppen, og det har ingen betydning, hvilken side du vælger. Du 

kan altså godt banke under dit venstre øje og senere under den højre arm. Husk under hvert punkt 

at gentage en forkortet udgave af problemet. Hvis problemet er trangen til en smøg, gentager du: 

Trang til en smøg. Det holder fokus på problemet. 

Punkterne 

Den sekvens du bruger er: 

Inderside øjenbryn 

Yderside øjenbryn 

Under øjet 

Under næsen 

Under hagen 

Kraveben 

Under armhulen 

Kraveben 



Hver meridian har to endepunkter. Det er nok at banke på det ene punkt for 

at udligne en evt. ubalance i den pågældende meridian. 

Start med ansigtet, hvor det første punkt er placeret på indersiden af 

øjenbrynspunktet. 

Derefter går du videre til et punkt placeret på ydersiden af øjenbrynet. 

Det tredje punkt er under øjet på kindbenet. 

Det fjerde punkt er under næsen mellem næsen og overlæben. 

Det femte punkt ligger mellem underlæben og hagen. 

Husk at slutte af med en dyb vejrtrækning efter hver sekvens. 

Det sjette punkt finder du nedenfor den lille forhøjning på kravebenet. 

Det syvende punkt ligger 10 cm under armhulen. 

28


Hvis du har problemer med at få elimineret trangen helt, anvender du en rest-bekræftelse, der lyder: 

Selv om jeg stadigvæk har trang o.s.v. Den er vigtig at have med, fordi der kan eksistere en blokering i 

relation til den sidste del. Vi har altså ikke fået det hele med i første omgang. 

Hvornår skal du anvende EFT’en? Når du har trang naturligvis. Men tag også gerne nogle runder om 

morgenen samtidig med du gør dig stand til dagens arbejde. Det sætter skub i systemet og giver en herlig 

afslappet fornemmelse i kroppen – betragt det som et indvendigt brusebad! 



29


ÅNDEDRÆT OG HEART MATH 

Åndedrættet er mere end at trække vejret 

Det dybe åndedræt er rensende, beroligende og stabiliserende. 

Vi behøver næppe bruge tid på åndedrættets relevans i sig selv. Lad os derfor betragte det som en 

funktion - som en reguleringsmekanisme af det psykiske velbefindende. Alle trækker vejret. De 

færreste er bevidste om, hvordan de trækker det. Hvilken dybde og frekvens. Hvor stor en del af 

deres lungekapacitet de udnytter osv. Og alligevel har måden vi trækker vejret på indflydelse på 

vores velbefindende og almene tilstand. 

Er du i ro og harmoni med dig selv og dine omgivelser, er din vejrtrækning rolig og regelmæssig. 

Er du ophidset, bliver din vejrtrækning uregelmæssig. Er du bange eller bekymret, har din 

vejrtrækning tendens til at blive ganske overfladisk og kun at befinde sig i den allerøverste del af 

lungerne. I øvrigt har langt de fleste et meget overfladisk vejrtrækning. 

Én af grundene til at vi nævner åndedrættet i forbindelse med Dynamisk Vægtreduktion, er den 

dynamik der bliver lagt for dagen, når man bruger de forhåndenværende midler til at regulere en 

midlertidig ubalance. En trang opstår som et resultat af en ubalance. Ubalance har en negativ 

indflydelse på vejrtrækningen, som bliver overfladisk og urolig. Det bevidste åndedræt er en 

glimrende ”første hjælp” i en kritisk situation. Den kan evt. afhjælpe ubalancen eller den kan skabe 

plads til en forøget indsats evt. i form af EFT. 

Den anden grund til at vi nævner åndedrættet, er et bekendtskab med Freeze-Frame-systemet, som 

vi gjorde i forsommeren 04. Vi ledte efter stressregulerende metoder på internettet, som kunne 

hjælpe de af vore klienter, som havde det særlig svært. 

Metoden skulle ligesom EFT være enkel at håndtere, og den måtte heller ikke være afhængig af 

hjælpemidler. Freeze-Frame-systemet kan bruges som enkeltstående system, men det går også 

udemærket i spænd med andre metoder, som f.eks. rebirthing, som vi har arbejdet meget med, yoga 

og lignende. 

Det er almindelig kendt at mentale og følelsesmæssige holdninger har en direkte indflydelse på 

helbredet. Hjerterytmevariabiliteten (HRV) er et udtryk for mental og følelsesmæssig balance. Hvad 

betyder det? Hvis du får målt dit hjerte hos din læge, kan du f.eks. få at vide at dit hjerte slår 70 

gange i minuttet. Dette er imidlertid en gennemsnitsbetragtning, fordi tiden mellem dine hjerteslag 

varierer uafbrudt. Denne variation er det, der forstås ved HRV. Denne variation er påvirket i særlig 

grad af dine følelser. 



30


(Billedet stammer fra Heart Math e-bog og Coherence) 



Billedet til venstre viser to sæt kurver. Det 

øverste er resultatet af frustration, det nederste 

af taknemmelighed og glæde. 

Bemærk hvordan frustrationen ligner 

hajtænder. Det oser af aggressivitet og er 

sandsynligvis repræsentativt for størsteparten af 

bilisterne på vej til arbejde i morgentrafikken! 

Den manglende rytme og det bagved liggende 

temperament er stærkt belastende for systemet. 

Det nederste billede stammer fra en person med 

et roligt afbalanceret temperament. 

Rytmen er rolig og stabil og variationen stor. 

Det følelsesmæssige fundament er på plads, og 

det betyder, at modstandskraften overfor stress 

er stor. 

Freeze-Frame teknikken er beregnet til at håndtere alle former for stressrelaterede følelser. 

Den består af 3 simple trin: 

1. Ånd dybt ind gennem næsen og ud gennem munden. Fokusér på området omkring hjertet – 

forestil dig at åndedrættet flyder ind gennem hjertet og ud gennem solar plexus. Praktisér denne 

åndedrætsmetode et par gange for at få fornemmelsen af den. Formålet med denne indledning er 

ikke alene at flytte opmærksomheden væk fra ubehaget. Det er mindst ligeså vigtigt, at du fokuserer 

på dit hjerte. 

2. Gør en helhjertet indsats for at aktivere en positiv følelse. 

Det kan være en følelse af taknemmelighed, kærlighed. Det kan være glæde over en specifik 

hændelse - en naturoplevelse. Når etableringen af den positive følelse kobles sammen med hjerteopmærksomheden 

opnås en dyb indvirkning på hjerterytmen og på hele din tilstand. Prøv at se på 

figurerne øverst på siden. Den første var affødt af frustration og vrede. En bevidst aktivering 

af positive følelser får automatisk rytmen til at ændre karakter. 

Den glider over i figur 2. Transit-tiden er ca. 5 minutter. 

3. Bemærk overgangen til den fredelige tilstand. Hold fast i denne følelse. Med tiden vil du 

kunne glide fra den ene tilstand til den anden på få minutter. Teknikken er effektiv. 

Åndedrættet har du altid med dig. Brug det konstruktivt. Der er ingen negative bivirkninger! 

31


Forslag til litteratur: 

“Afhængighed, din skjulte gave” 

Mary O´Malley 

Borgen 

”Du er hvad du tænker” 

Carol Dweck 

Borgen 

”Behandling af stress, angst og depression uden medicin eller terapi” 

David Servan-Schreiber 

Gyldendal 

7 Aha-oplevelser 

Mike George 

Borgen 

The HeartMath Approach to Managing 

Hypertension 

Bruce C. Wilson, MD, Doc Childre 

New Harbinger Publications, Inc. 

Spørg sjælen til råds og bryd fri af begrænsende overbevisninger 

Christel Nani 

Borgen 

Kaizen - et lille skridt kan ændre dit liv 

Robert Maurer 

Borgen 

Det magiske vendepunkt 

Malcolm Gladwell 

Bindslev 



32

Vægtkursister - Stopcentret

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?