Case – Et eksempel på en handleplan - Landsforeningen Autisme

autismeforening.dk

Case – Et eksempel på en handleplan - Landsforeningen Autisme

LANDSFORENINGEN

AUTISME

NR. 6 DECEMBER 2006

LÆS INDE I BLADET OM:

Tema: Servicelovens handleplaner

I denne søde juletid hvordan håndterer vi den?

SIKON og Malta 2007

Nyt fra socialrådgiveren: Strukturreformen

Nordisk samarbejde


LANDSFORENINGEN

AUTISME

INDMELDELSE I FORENINGEN

Som medlemmer kan optages forældre og rørende til børn, unge og voksne med autisme

spektrum forstyrrelse (ASF) og andre interesserede, herunder firmaer, skoler, bo- og aktivitetssteder

og foreninger, der ønsker at støtte foreningens formål. Medlemsskabet er personligt,

men man er velkommen til at melde flere familie-medlemmer ind.

Årligt kontingent til Landsforeningen Autisme 200,- kr.

De 100,- kr. går til det lokale arbejde i kredsforeningerne.

Indmeldelse kan også foretages via foreningens hjemmeside:

www.autismeforening.dk

Ja, jeg vil gerne være medlem af Landsforeningen Autisme:

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon: Mobil:

E-mail:

■ Jeg er forælder til: ■ rørende til:

Navn:

født år:

■ Jeg har selv diagnosen og er født år:

■ Jeg er fagperson ■ Andet

Kommentarer:

Blanketten sendes til:

Landsforeningen Autisme, Att. Sekretariatet, Kiplings Allé 42, 1. sal, 2860 Søborg

Hvis du ikke ønsker at klippe i bladet, kan du tage en fotokopi!

INDHOLD

Leder .............................................................................................................................4

»Følelser & Fornemmelser spil« .................................................................5

Tak til alle sponsorer ...............................................................................................6

I denne søde juletid ................................................................................................7

Nyt fra socialrådgiveren: Strukturreformen ................................................. 10

Støt Landsforeningen Autisme ........................................................................ 12

Tema: Servicelovens handleplaner ................................................................. 13

Årets julegave ......................................................................................................... 21

Søskende-forældrekursus .................................................................................. 22

Malta 2007 ............................................................................................................... 23

Nordisk Samarbejde ............................................................................................. 24

Center for Autisme: Da stressen flyttede ind .............................................. 25

Nyt fra kredsforeningerne .................................................................................. 26

Synlighed en vigtig del af vejen frem ........................................................ 29

Kredsforeninger og udvalg ................................................................................ 31

SIKON den nationale autismekonference

Sammen med dette blad udkommer det meget spændende program for den

nationale autismekonference, der afvikles den 23. og 24 april 2007 i Odense.

Blandingen af kursus og konference er blevet så populær, at vi har måtte

lægge loft over deltagerantallet og sikre vi ikke bliver fl ere en 1000 deltagere.

Fagfolk, forældre og mennesker med ASF, får noget med hjem fra de 2 dages

mange og alsidige oplæg i plenum og workshops. Udbuddet af spændende

emner er større end nogensinde og der satses denne gang nytænkning

og udvikling både blandt oplægsholdere og i indholdet.

Nye og erfarne forældre har her muligheden for at »blive klædt « til de

mange udfordringer som dagligdagen i vores familier byder .Lad os håbe,

at de nye kommuner rundt omkring i landet værdsætter denne mulighed og

forstår vigtigheden af, at vi som forældre kan lære, dele viden, suge erfaringer

og støtte vores børns udvikling, uanset deres alder.

Det er vores håb, at den nationale autismekonference prioriteres også af fagfolk

og institutioner og at de mange nye tiltag vil blive godt modtaget.

Landsforeningen Autisme


Morten Carlsson

Tro dem ikke...

Helt ærligt, tankerne ledes hen den gamle sang om

ikke at tro magtens stemme. Når politikere i dette

land kan stille sig op i alle medier (her spares der ikke)

med sænket alvorlig stemme og ansigtet lagt i dystre

folder, som om nationens fremtid var i fare og eksistensen

afhængig af at vi alle lytter lige nu, alt imens de fastholder

at der skal føres en stram udgiftspolitik; »vi skal jo

alle spare«, »der er ikke råd til at betale for omstruktureringer«,

»det er bydende nødvendigt hurtigt at få inddraget

provenuet af rationaliseringer og synergi-effekter«

og »vi må have pengene tilbage til den enkelte dansker«

o.s.v. o.s.v.

Realiteterne er at det danske samfund aldrig har været

rigere. Arbejdsløsheden er rekordlav, overskuddet

betalingsbalancen og statens finanser er rekordhøjt. Der

udløses enorme summer i passive friværdi indtægter fra

husprisernes himmelflugt og mange kommuner og ikke

mindst statens kasse bugner.

Statens overskud i 2005 var 72 milliarder mod 28 milliarder

i 2004. Stigning i statens udgifter var i kroner

13 milliarder til 401 milliarder i 2005, en forsvindende

lille stigning 1,3 %.

Hvorfor føler et flertal af politikere sig så kaldet til at

råbe vagt i gevær. Det er da et meningsløst svar og en

visionsløs strategi når der i virkeligheden skæres

hjælpen til de svage grupper og dem der har et berettiget

behov for hjælp.

Hvor bliver pengene af...

Der skulle angiveligt, krone til krone, blive brugt flere

kroner og ører den offentlige service. Hvorfor oplever

vi som borgere så udviklingen som negativ ? Ganske

enkelt fordi hjælpen ikke når frem. Vi har efterhånden

så mange ventelister der skal administreres, kontroller

der skal udføres og indberetninger der skal skrives

i uendelighed. Psykologer, lærere,

socialrådgivere, pædagoger og andre

fagfolk tvinges til at bruge tiden

administration og økonomistyring

frem for udvikling, handlingsplaner

og konkret hjælp til den der har brug

for det.

Ønsket om de frie valg og den enkeltes

ansvar for eget liv, har ført til

øget mistillid og et stigende krav om

kontrol og overvågning. Med kommunalreformens

mange ændringer,

investeringer i IT-systemer, uddannelse

og ledelser, kan man frygte at

den negative spiral fortsætter.

Det er ikke et frit valg at leve et liv

med et handicap. Det er vigtigt for

vores børn og voksne med ASF, at få

kommunerne til at fokusere opgaverne

og hjælpen, faglig udvikling

og samarbejde med rørende og

brugere om at løse opgaverne konkret.

Landsforeningens medlemmer, venner

og samarbejdspartnere ønskes

en god jul og et godt nytår.

Morten Carlsson

»Følelser & Fornemmelser spil«

»Følelser & Fornemmelser

spil« er et let overskueligt

brætspil for de 13-18

årige med socialkognitive

vanskeligheder og er udviklet

som et supplement til

den seksualundervisning,

der gives i skolen. Spillet

kombinerer konkurrence,

humor og læring i en dyst om viden

om unges adfærd, prævention og

seksualitet. Spillet er udformet som et

spørgsmål/svar spil og inddrager de

unges egen viden i kombination med

generelle fakta om seksualitet, prævention

og kønssygdomme.

»Følelser og fornemmelser spil« er

udarbejdet af 5 seksualvejledere, der

alle arbejder inden for børn og unge

området i Århus.

Forfatterne er: Rikke Locht, Finn

Østergaard, Verner Kongsted, Karina

Cilleborg Hansen og Thue Sommer.

Spillet koster

kr. 250,- incl. moms og kan købes

ved henvendelse til Videnscenter for

Autisme, Kongevejen 256, 2830 Virum.

Tlf. 45 11 41 91 eller via hjemmesiden:

www.autisme.dk

Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006

5


Tak til alle vore sponsorer

Her hvor året går hæld, kan det være sin plads at takke en række af vores

gode samarbejdspartnere og sponsorer for hjælpen i det forløbne foreningsår.

Med økonomiske midler, store rabatter, naturalier og uvurderlig hjælp har vi

udvidet aktiviteterne til gavn for både mennesker med autisme spektrum forstyrrelser

og deres rørende. Vi håber at vi kan forsætte og udbygge samarbejdet

i de kommende år tusind tak til:

SOFIEFONDEN

I denne søde juletid...

Af Elisabeth Sandell

Julen har så mange

traditioner de

fleste er fælles for

os i Danmark, andre

er meget individuelle

og varierer fra

familie til familie. Første gang det

går op for os, er vel når vi som unge

og nyforelskede skal fejre den første

jul sammen med svigerfamilien!

Når børnene begynder at melde sin

ankomst er vi i fuld gang med at

langsomt skabe vores egne julefamilietraditioner.

Nogle af dem bringer vi hver især

med fra vores egne familiers jul,

andre vokser frem, ofte tilfældigt,

sjældent særligt bevidst og når vores

børn vokser op findes der allerede et

langt regelsæt for hvordan julen skal

fejres netop i vores lille familie.

Men for vores barn/unge med

Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF)

er julen ikke en tid at se frem til. Den

daglige rutine med skole/fritidshjem

bliver brudt og erstattet med fridage

med sovemorgen, dage uden skema

og planlægning, ofte sammen med

familiemedlemmer, som man ikke er

sammen med til daglig.

Der er støjende sammenkomster

hvor vægten lægges det sociale

samvær ved spise- og kaffebordet

og hvor det er svært at trække sig tilbage

for at få den nødvendige ro.

Nedenstående små gode råd er

af prøvet i vores familie gennem årene

og har hjulpet min søn Benjamin,

som i dag er 17 år, til at kunne nyde

juledagene og for hvert år udvide

tiden sammen med resten af familien.

Før Benjamin blev teenager var det

vigtigt at vi overholdt hans døgnrytme,

dvs. han skulle stå op og gå i

seng samme tid, som han normalt

gjorde når han gik i skole. Han var

meget følsom for ændringer i dagsrytmen

og hvis vi andre gerne ville

have sovemorgen, skulle døgnrytmen

ændres langsomt over flere dage.

6 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006

Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 7


Som teenager ligner han alle andre

nu er døgnsrytmen automatisk den

omvendte af forældrenes!

Benjamin har det stadigvæk allerbedst

når han ved besked med hvad

der skal ske den kommende dag. I

dag er han ikke afhængig af et visuelt

dagsskema, men kan skabe sig

overblikket ved at høre de enkelte

aktiviteter ridset op; hvad skal vi lave,

hvem kommer besøg, hvornår ca.

begynder de enkelte aktiviteter osv.

Men han skal også have at vide

hvornår han skal være sammen med

resten af familien og hvornår han må

trække sig tilbage sit værelse. Som

de fleste andre børn og unge med

ASF har Benjamin et stort behov for

at trække sig tilbage til sit eget værelse

flere gange i løbet af dagen for at

samle sig, afskærme sig fra de mange

stimuli, hvile ud, beskæftige sig med

sine favoritspil osv. Da Benjamin var

mindre kunne dette give anledning

til diskussion med bedsteforældre og

andre slægtninge som havde svært

ved at forstå vigtigheden heraf, men

som enten syntes vi som forældre

gav ham for frie tøjler eller som syntes

det var synd for ham at ikke måtte

være med i fællesskabet. Derfor er

det vigtigt at bruge tid at forklare

omgivelserne hvorfor vores børn har

brug for retrætemuligheden.

Julen byder ofte lange promenader

(for at de voksne skal kunne

frembringe en lille smule appetit til

næste måltid) og disse muligheder

for frisk luft og bevægelse er også en

god retrætemulighed samtidig med

at det giver mulighed for at være

tomandshånd med barnet/den unge

og mulighed for at løsne op for evt.

konfliktemner.

Utroligt mange forventninger knytter

sig til julegaveuddelingen og det var

i flere år en af de største hurdler at

komme gennem. Benjamin var som

så mange andre børn med ASF ikke i

stand til at håndtere hverken mængden

af gaver eller det manglende

kendskab til indholdet i gaverne.

Der opstod hver jul konflikter, gråd,

aggressioner, skrig og råben og alle,

børn som voksne, var frustrerede og

skuffede indtil vi fandt løsningen.

Benjamin skriver, præcis som hans

søskende, en ønskeseddel i begyndelsen

af december. Som mindre var

det med udgangspunkt i legetøjskataloget

fra Fætter BR eller Toys’R’Us

nu kan han uden hjælp formulere

sine ønsker. I løbet af december taler

vi hver dag med Benjamin om hvad

han ønsker sig og med tiden svinder

ønskesedlen ind til et passende antal

gaver fra familien. En af de aller sidste

dage før juleaften går Benjamin sammen

med en af os forældre og den

tilpassede ønskeseddel ud og køber

alle gaverne.

Vel hjemme igen bliver de pakket ind

sammen med Benjamin og stillet et

sted som Benjamin har kendskab til.

Hele tiden med beskeden om at disse

gaver er dine og de skal pakkes op

sammen med alle andres gaver

juleaften. Det giver en vidunderlig ro

over Benjamin og resten af familien.

Han ved præcis hvad han får i gave

og han glæder sig!

Andre traditioner, som f.eks. at danse

om juletræet og synge julesange har

vi også lavet aftaler med Benjamin

om. Da han som lille ikke kunne fordrage

hverken at danse eller synge

lavede vi aftale om at han skulle blive

i stuen medens vi andre gik om juletræet.

Da han blev ældre udvidedes

aftalen til at han deltog i en sang og

at han selv bestemte hvem han skulle

holde i hånden.

Vores familie er glad for brætspil og

vores juledage bliver ofte brugt at

spille sammen. Det har vist sig være

en god måde for Benjamin at deltage

i fællesskabet. Nogle spil egner sig

kun for to, andre for flere men alle har

det til fælles at de en meget struktureret

og forudsigelig måde opstiller

grænserne for det sociale samvær.

Og det har yderligere den fordel at

man gerne, trods sin alder, må spille

børnespil med sine yngre kusiner og

fætre uden at det anses for barnligt.

Og til sidst hele julen handler, som

så meget andet om, at sætte forventningerne

et niveau som vi kan

håndtere. Lad ikke stressen tage over

det er den sikre kimen til konflikter.

Planlægning og atter planlægning er

løsningen, for en ting er sikker det

bliver juleaften hvert år, også i 2006!

8 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006

Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 9


Ulla Kjer

Nyt fra socialrådgiveren

Strukturreformen...

Sig nærmer tiden, hvor strukturreformen træder i kraft,

og amterne nedlægges og delvist erstattes af regioner.

Rådgivning:

Som de fleste er klar over, betyder det meget kort fortalt,

at der bliver færre (98) og større kommuner, der overtager

ansvaret næsten alle områder.

I dag er borgerens adgang til rådgivning og vejledning

i princippet kommunen, men amterne har en specialrådgivning,

hvor det er muligt for både de kommunale

rådgivere, forældre og fagpersoner at få rådgivning om

mere specielle problematikker.

Amternes specialrådgivning skal fremover hovedsagelig

varetages af kommunerne i lighed med den almindelige

rådgivning, kommunerne skal varetage i dag.

Dog oprettes VISO (videns- og specialrådgivnings organisation),

som skal rådgive i de mest specialiserede

problemstillinger (der henvises til artikel af Charlotte

Holmer Jørgensen i Landsforeningen Autisme’s blad nr. 4 af

september 2006).

Myndighed:

I dag har kommunen myndighed til at afgøre, om borgeren

har ret til et socialt tilbud, men kommunen skal

i visse situationer indstille til amtet, som skal endeligt

godkende og tilbyde plads i diverse institutioner.

Fremover vil kommunen være eneste myndighed det

sociale område.

De nye regioner har ansvaret for at drive de nuværende

amtslige sociale institutioner videre. De nye kommuner

kan dog, hvis de ønsker det, overtage de amtslige tilbud,

der er beliggende i kommunen, og

det er derfor meget forskelligt, hvor

mange og hvor forskellige institutioner,

de nye regioner får ansvaret

for, ligesom det er meget forskelligt,

hvilke tilbud de nye kommuner har.

Kommunen har mulighed for selv at

drive en institution eller at købe et

tilbud (pladser) i en anden kommune

eller i regionen.

Regionerne skal sørge for, at der er tilstrækkeligt

med tilbud til bl.a. personer

med handicap, hvorfor der hvert

år skal laves rammeaftaler mellem

kommunerne og regionen om, hvor

mange regionale tilbud, den enkelte

kommune forventes at efterspørge i

regionen i det kommende år, og om

regionerne skal udvikle nye tilbud.

Lovgivning:

I forbindelse med strukturreformen

har der naturligt været et stort lovgivningsarbejde,

hvor alle bekendtgørelser

og vejledninger ikke er

plads endnu. Det er ikke muligt at

komme ind alle detaljer i den nye

lovgivning, men jeg vil prøve kort at

ridse de væsentligste op.

Serviceloven:

Den nuværende Servicelov erstattes

af Lov om social service.

Indholdsmæssigt ligner lovene hinanden

en del, og betingelserne for

bevilling af merudgiftsydelse, tabt

arbejdsfortjeneste, foranstaltninger,

ledsagelse osv. er uændrede.

Nyt fra socialrådgiveren

Klageadgangen vil stadig være Det

sociale Nævn og Ankestyrelsen ved

principielle afgørelser.

Pensionsloven:

Her sker ingen ændringer

Arbejdsmarkedsområdet:

Den nuværende Lov om ansvaret for

og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

erstattes af en ny Lov

om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats.

Aktivloven og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

videreføres med diverse

ændringer.

Hovedparten af ændringerne

arbejdsmarkedsområdet handler om,

at Arbejdsformidlingens opgaver

overgår til staten, og der etableres

kommunale jobcentre, hvor staten

og kommunen skal samarbejde om

beskæftigelsesindsatsen.

Betingelserne for bevilling af revalidering,

kontanthjælp, enkeltydelser

m.v. ændres ikke.

Klageadgangen vil stadig være Det

sociale Nævn og Ankestyrelsen ved

principielle afgørelser.

Undervisningsområdet:

Kommunen bliver ansvarlig for al

undervisning, herunder al specialundervisning

til børn og voksne i kommunen.

De nuværende særlige lands- og

landsdelsdækkende tilbud viderefø-

10 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 11


Nyt fra socialrådgiveren

res af regionerne (Døvblindecentret,

Fredericiaskolen, Geelsgaardskolen,

Kolonien Filadelfia, Refsnæsskolen og

Ålborgskolen)

Klageadgangen er stadig kommunalbestyrelsen

ved den almindelige

undervisning og Klagenævnet for

vidtgående Specialundervisning, når

det drejer sig om specialundervisning.

Skriftligt materiale:

For øjeblikket er en lille arbejdsgruppe

ved at lave NAP (National Autisme

Plan) hæfte nr. 6, som forventes at

kunne udgives først i det nye år.

Støt Landsforeningen Autisme

12 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006

Det kommer til at indeholde dels

diverse begreber og lovhenvisninger

fra de 5 første NAP hæfter, dels en

gennemgang af generelle regler om

sagsbehandling, afgørelser m.v. Det

er håbet, at hæftet kan blive et slags

opslagsværk, som både forældre og

rådgivere kan have gavn af.

På Landsforeningen Autisme’s hjemmeside

vil man fra januar 2007

kunne hente den redigerede folder

om Servicelovens støttemuligheder,

ligesom relevante artikler vil blive

redigeret, så de passer til den nye

lovgivning.

Ulla Kjer

Gaver er afgiftsfrie for Landsforeningen Autisme, da vi er godkendt i henhold

til Ligningslovens § 8 A, hvilket betyder at vi fuldt ud kan anvende

alle bidrag i foreningens arbejde. Beløbets størrelse er ikke afgørende

Landsforeningen Autisme er taknemlig for alle gaver, små som store.

For giveren kan gaver til Landsforeningen Autisme trækkes fra selvangivelsen.

For indkomståret 2006 kan man fratrække kr. 6.600,-. Som hidtil

kan man dog ikke fratrække de første kr. 500,-

Gavebeløb kan indsættes Jyske Bank reg.nr. 5018 kontonr. 116125-3.

Servicelovens handleplaner

hvad kan de bruges til?

Af Cand.Scient.Soc. Dorthe Hölck.

Dette indlæg er skrevet med ønsket

om, at videregive mit kendskab og

erfaringer med at anvende servicelovens

handleplaner i samarbejdet

mellem personer med ASF og de

sociale myndigheder.

Handleplanerne er et redskab

eller en metode, som er udviklet af

Socialministeriet med det formål, at

øge borgernes medindflydelse og

retssikkerhed.

Jeg indleder med, at begrunde, hvorfor

det er vigtigt at I får kendskab til

servicelovens handleplaner. Derefter

vil jeg redegøre for centrale elementer

lovgivningen. Jeg afslutter med

et case eksempel, som beskriver hvor

værdifuld en handleplan kan være

for en ung med ASF. Casen efterfølges

med fire konkrete anbefalinger,

hvis formål er at anvise, hvordan I

kan samarbejde med de kommunale

myndigheder om at udarbejde en

handleplan.

Gode grunde til at få kendskab til

servicelovens handleplaner

Det overordnede formål med at få

udarbejdet en handleplan, er primært

at få beskrevet de støttebehov, som er

afgørende for at personen kan få et

kvalificeret voksenliv.

Denne synlighed af støttebehovet,

medfører at personens retssikkerhed

øges. Det sker fordi handleplanen bør

betragtes som det dokument, der forpligter

de kommunale myndigheder i

forhold til de støttebehov, der er skrevet

ind i personens handleplan.

Handleplanen bliver dermed det

dokument, som personen kan bruge

til at dokumentere, at de kommunale

myndigheder har anerkendt personens

behov for en særlig tilrettelagt indsats.

Handleplanen bør være det redskab,

der fastholder de kommunale myndigheder

i at der i overgangen fra

barn til voksen, bør rettes en særlig

opmærksom personer med ASF.

Med andre ord, fastholde forståelsen

for at det støttebehov personen

havde som barn, som udgangspunkt

fortsætter ind i voksenlivet.

Hvis de kommunale myndigheder

ikke overholder de aftaler, der er indskrevet

i handleplanen, er den rigtig

god hjælp, hvis I vil klage over den

manglende indsats.

Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006

13

Tema: Servicelovens handleplaner hvad kan de bruges til?


Tema: Servicelovens handleplaner hvad kan de bruges til?

Som det må fremgå af ovenstående

korte introduktion mener jeg, at servicelovens

handleplaner er redskab

eller en metode, som alle voksne med

ASF og/eller deres rørende bør

have kendskab til.

I det følgende, vil jeg redegøre for de

mest centrale elementer i den paragraf,

der danner rammen om servicelovens

handleplaner.

Lovgivningen omkring Servicelovens

handleplaner kan I frem til 31. december

2006 finde i Servicelovens § 111.

Fra 1. januar 2007 er det stadig

Serviceloven men § 141.

Der sker ikke de store ændringer i

teksten, men fordi vi er så tæt årsskiftet,

jeg vil i dette indlæg holde

mig til den nye.

Serviceloven er en rammelov, det

betyder at I kan opleve at de kommunale

myndigheder håndterer samarbejdet

omkring handleplanerne

meget forskelligt.

Der foreligger altså ikke en generel

procedure eller faste retningslinier

for, hvornår handleplanen skal laves

eller hvordan den skal udformes.

Der står i § 141, at de kommunale

myndigheder skal skønne om det er

hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde

en handleplan Ved denne

vurdering skal der tages hensyn til

borgerens ønske samt karakteren og

omfanget af indsatsen.

I § 141 stk. 2 står der endvidere at

kommunalbestyrelsen skal tilbyde at

udarbejde en handleplan når:

1. Når hjælpen ydes til personer

med betydelig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne.

2. Til personer med alvorlige sociale

problemer, der ikke eller kun med

betydelig støtte kan opholde sig

i egen bolig eller som i øvrigt har

behov for betydeligt støtte for

at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Det første jeg vil gøre opmærksom

ved lovteksten, er at den er bygget

op omkring skøn.

Det kan fortolkes således, at det alene

er den kommunale sagsbehandlers

opgave at skønne og vurderer om

personen har brug for en handleplan.

Heldigvis er det understreget, at personens

ønske om at få udarbejdet en

handleplan har en stor betydning og

forventes inddraget i den kommunale

sagsbehandlers skøn. Derudover

er der i tekstens stykke et og to, en

understregning af hvilke personer,

der skal tilbydes en handleplan.

Jeg har endnu ikke oplevet, at personer

med ASF eller deres rørende

afvises i deres ønske om at få udarbejdet

en handleplan, formentlig

fordi de fleste unge og voksne personer

med ASF kan placeres under

stykke et eller to.

I § 141 stykke 3. står der handleplanen

skal angive følgende:

1. Formålet med indsatsen.

2. Hvilken indsats der er nødvendig

for at opnå formålet.

3. Den forventede varighed af indsatsen.

4. Andre særlige forhold om boform,

beskæftigelse, personlig hjælp,

behandling, hjælpemidler m.v.

Jeg vil i det følgende kort drøfte de

fire punkter ud fra egne erfaringer

med at udarbejde handleplaner.

Ad. 1. Formålet med indsatsen

Jeg anbefaler, at formålet betragtes

som et overordnet element, der kan/

skal specificeres ud i delmål. Fordelen

ved at dele formålet ud i mindre delelementer,

er at det bliver meget lettere

for alle parter, at gennemskue de

ofte mange elementer der kan være i

et formål.

Ad. 2. Den nødvendige indsats

for at nå målet

Hvis anbefalingen er fulgt og formålet

er specificeret ud i delmål, fortsætter

denne udspecificering også

når den nødvendige indsats skal

beskrives.

Min erfaring har vist, at det er lettere

at udpege den nødvendige indsats

når den deles op i mindre enheder.

Ved at tage et element af gangen,

gives der endvidere plads til at udvikle

metoder og opsamle erfaringer

undervejs i processen.

Ad. 3. Den forventede varighed

af indsatsen

Udgangspunktet må være at når indsatsen

drejer sig om personer med

ASF, må det forventes at være en livslang

indsats der tilrettelægges. Der

vil naturligvis være indbygget en vis

fleksibilitet i forhold til ressourceforbruget

som bør kunne justeres både

op og ned.

Ad. 4.

Indeholder muligheden for at skabe

sammenhæng i personens hverdagsliv.

Beskæftigelsesdelen hører umiddelbart

ikke under serviceloven og

dermed handleplanen. Men hvis personen

eksempelvis ønsker at rejse en

pensionssag, er det relevant at vurderingerne

om personens arbejdsevne

tages i et helhedsperspektiv.

Et andet eksempel er at uanset hvilken

boform personen er tilknyttet, er

det de kommunale myndigheder, der

kan bevillige diverse hjælpemidler.

Samlet om de fire punkter skal det

understreges, at personen eller de

rørende har en stor opgave i at

støtte de kommunale myndigheder

med at være meget specifikke og

konkrete i beskrivelserne af formål og

indsats.

Det er vigtigt at der holdes fast i at

personen selv og/eller de rørende

har de bedste forudsætninger for at

vurdere omfanget af støttebehovet.

14 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 15

Tema: Servicelovens handleplaner hvad kan de bruges til?


Tema: Servicelovens handleplaner hvad kan de bruges til?

Det er vigtigt at huske følgende

to ting omkring værdien af handleplanen;

For det første at holde fast i at handleplanen

også kan bruges til at hjælpe

de kommunale myndigheder med

at forstå, hvilken indsats personen

med ASF har brug for i sit voksenliv.

For det andet at handleplanen er et

godt fundament, hvis personen med

ASF eller de rørende føler sig tvun-

get til at klage over den indsats (eller

mangel samme) personen tilbydes

af kommunen.

§ 141 stk. 4. står der at handleplanen

bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger

og så vidt muligt i samarbejde

med denne.

Flere instanser peger at denne

del, er en stor udfordring for de

kommunale myndigheder. Bl.a.

Socialministeriets egne undersøgel-

Case Et eksempel en handleplan

Casen er konstrueret til denne artikel,

det betyder at både personen og

navnet er opdigtet.

Det drejer sig om Peter der i en

alder af 18 år finder ud af, at han har

Aspergers syndrom.

Peter har gået to år HTX. Han

afbryder uddannelsen fordi han ikke

magtede de mange sociale udfordringer,

der er en stor del af denne

uddannelse.

Peter og hans forældre tager initiativ

til et møde med Peters kommunale

sagsbehandler. På mødet er det forældrene

der fører ordet, Peter har

meget svært ved at møde mennesker

han ikke kender så han er stille.

Sagsbehandleren giver udtryk for,

at han er i tvivl om, det alene er

forældrenes opfattelse, at Peter har

brug for støtte for at komme videre

sagsbehandleren bliver i tvivl, fordi

Peter ikke selv er i stand til at udtrykke

sig.

Peters forældre henvender sig til mig

(vi kender ikke hinanden). De er fortvivlede,

for de ved ikke, hvordan de

skal få sagsbehandleren til at forstå,

at det er nødvendigt de er med Peter

til møderne.

ser understreger disse tendenser, så

der er alt mulig grund til at være særlig

opmærksom denne del.

Undersøgelserne viser at det kniber

for de kommunale myndigheder,

at forstå de særlige forudsætninger

personer med ASF møder dem med.

Det kan desværre betyde, at de kommunale

myndigheder undlader, at

medinddrage personen i sin egen

handleplan.

Jeg anbefaler derfor, at personen

med ASF tager en bisidder med, når

Jeg anbefaler dem, at få udarbejdet

en samtykkeerklæring hvori der står,

at Peter giver sit samtykke til at forældrene

deltager i møderne med de

kommunale myndigheder, og at de

har Peters samtykke til at medvirke i

eventuelle beslutninger.

Der går et 1⁄2 år, så henvender Peters

forældre sig igen. De fortæller at de

godt nok er med til møderne, men

synes ikke der sker noget. De venter

og venter!

Jeg fortæller dem om servicelovens

handleplaner og med fornyet mod

indkalder de sagsbehandleren til et

nyt møde. De vil sammen med Peter

vedkommende skal til møde omkring

udarbejdelsen af en handleplan. Det

er den bedste måde at sikre både

medindflydelse og retssikkerheden.

Jeg vil gøre opmærksom , at de

kommunale myndigheder ikke bør

være alene om at kunne udarbejde

handleplanerne. De forskellige bosteder

for voksne med ASF, bør også forpligte

sig til at målrette deres samarbejde,

ved at udarbejde servicelovens

handleplaner.

bede sagsbehandleren om at få udarbejdet

en handleplan, så både Peter

og sagsbehandleren har en konkret

plan at forholde sig til, når de efterfølgende

skal holde møde om Peters

fremtidsplaner.

Peter får udarbejdet en handleplan,

der indeholder følgende:

Formål

Peter skal tilbydes den nødvendige

socialpædagogiske støtte i hans voksenliv.

Han ønsker at blive tilknyttet SORAS,

hvilket betyder han kan få støtte i forhold

til at bo i eget hjem, få støtte til

16 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 17

Tema: Servicelovens handleplaner hvad kan de bruges til?


Tema: Servicelovens handleplaner hvad kan de bruges til?

Case Et eksempel en handleplan

at blive etableret arbejdsmarkedet

og få støtte i forhold til at få indhold

i fritiden.

SORAS kan yde støtten selvom Peter

er hjemmeboende.

Indsats:

Sagsbehandleren skriver i handleplanen,

at han er enig med Peter og

forældrene i, at støtten skal startes

op, mens han bor hjemme.

Denne vurdering tages fordi alle

parter er enige om, at Peter ikke kan

flytte ud i egen lejlighed uden støtte.

Derfor skal støtten startes og videreføres

når han flytter hjemmefra.

Varighed

Det vurderes at Peter har brug for

livslang støtte men alle håber at

støtten, i takt med at han indlærer

nye færdigheder, kan reduceres

og dermed løbende tilpasses hans

behov.

Andre særlige forhold

Sagsbehandleren forpligter sig til at

tage kontakt til arbejdsmarkedssagsbehandleren,

for at beskrive Peters

behov for støtte til at komme i gang

med en eller anden form for beskæftigelse.

Sagsbehandleren forpligter sig endvidere

til at undersøge muligheden for,

at kommunen hjælper Peter med at

blive etableret i egen bolig.

Således fortrøstningsfulde tager

Peter og hans forældre hjem og

håber at støtten snart er vej.

Der går flere måneder før Peter får

svar hans ønske om bo og samværs

støtte. Til familiens store overraskelse

siger kommunen nu »at

Peter ikke kan få støtten, når han bor

hjemme«.

Det forstår Peter og hans forældre

ikke. Peters behov for støtte er jo

beskrevet i den handleplan, som den

kommunale sagsbehandler og Peter

i fællesskab har udarbejdet.

I afslaget fra kommunen medfølger

en klagevejledning. Den følger Peter

og hans forældre. De vælger således

med afsæt i handleplanen, at anke

kommunes afgørelse.

Der går igen måneder men endelig

kom svaret. Det er klart og entydigt.

Kommunen skal bevillige Peter

bo støtte, også selvom han er hjemmeboende.

Ankestyrelsen begrunder deres

afgørelse med, at Peters behov for

støtte var beskrevet i servicelovens

handleplan, som var udarbejdet af

kommunen!!

På trods af at denne case er konstrueret

til dette indlæg, håber jeg at det

er lykkedes at beskrive værdien af

servicelovens handleplaner.

Det kan ikke understreges for mange

gange, at personer, der har brug for

de kommunale myndigheders hjælp,

sikres den bedste indsats når behovene

for støtte er formuleret skriftligt.

18 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 19

Tema: Servicelovens handleplaner hvad kan de bruges til?


Tema: Servicelovens handleplaner hvad kan de bruges til?

Som lovet afslutter jeg dette indlæg med fem anbefalinger i forhold

til servicelovens handleplaner.

1. Unge over 18 år eller voksne personer med ASF, som har brug for de sociale

myndigheders støtte i forhold til at få etableret sig i voksenlivet, bør bede

om at få udarbejdet en handleplan jf. serviceloven § 141.

Vær opmærksom at bostederne også bør udarbejde handleplaner, hvis

formål er at sikre at personen med ASF gives mulighed for at målrette støtten

mod sine egen mål.

2. Det vil ofte være relevant at få udarbejdet en handleplan, som har til formål

at udveksle erfaringer mellem børn og unge afdelingen og voksen handicap

afdelingen i kommunen. Handleplanen kan være med til at dokumentere

værdien af at overføre viden fra barn til voksen.

3. Hvis du skal være bisidder eller er rørende til en person med ASF over 18

år, skal du sørge for at der bliver lavet en samtykkeerklæring. Den skal laves

med afsæt i den konkrete sag du er involveret i. Du kan altså komme ud for,

at der skal laves mere end én samtykkeerklæring. En samtykkeerklæring

gælder max et år.

4. Når handleplanen er udarbejdet, skal den evalueres minimum én gang om

året. Formålet med at evaluere handleplanen, er at fastholde fokus personens

ønsker. Derudover at sikre at både personen og de relevante samarbejdspartnere

gives mulighed for at udvikle metoder i forhold til relevante

strategier.

5. Handleplanen er et perfekt redskab til at dokumentere den indsats personen

har fået tilbudt af kommunen hermed vil den selvfølgelig også kunne

dokumentere den manglende indsats. Den er meget relevant i forhold til

eventuelle ankesager.

Dorthe Hölck 30. oktober 2006

Årets Julegave...

Nu er det snart jul så I kan glæde familiemedlemmer, venner og bekendte

med et gavekort et års medlemskab af Landsforeningen Autisme, hvor

I støtter jeres børn, unge og voksne med autisme spektrum forstyrrelser (ASF).

I tillæg til medlemskabet gives der en boggave »Mit handicappede barn«

Sammen med gavekortet er vedlagt foldere om de forskellige diagnoser.

En smuk og tankefuld gave til 200,- kr.

Kontakt Gitte sekretariatet for nærmere information

og bestilling tlf. 70 20 42 85 mandag, torsdag og

fredag mellem kl. 9.00-12.00.

20 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 21


Nyt fra SIKON Landsforeningens Kurser og Konference

Søskende-forældrekursus

Den 9. og 10. marts 2007 afholder

vi igen søskende-forældrekursus i

Middelfart. Kurset henvender sig til

familier med søskende fra 10 år.

Formålet er at give søskende mulighed

for at møde andre søskende i

samme situation og at klæde forældrene

bedre til at klare hverdagen

i familien med et barn med en

autisme spektrum forstyrrelse.

Læs mere www.sikon.dk eller

kontakt sekretariatet 70 20 40 62.

22 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006

Fædre-kursus i foråret 2007

Vi er ved at planlægge nyt Fædre-kursus

i foråret.

Følg med www.sikon.dk, hvor

kurset vil blive udbudt, når dato og

sted er kendt.

Formålet med kurset er at give fædre

mulighed for at få talt sammen med

andre fædre om bristede drømme,

parforholdet, karriere og alt hvad der

ellers kan være svært at få sat ord i

det daglige ikke mindst som mand.

OBS!

SIKON Konferencen i 2007

Tilmelding og betaling kan ske allerede nu,

hvis man ønsker at betale i 2006!

Tilmeld dig/jer via www.sikon.dk og skriv en

mail til sikon@autismeforening.dk og bed om

faktura i 2006.

Kursussekretariatets hjemmeside er www.sikon.dk/andrekurser, hvor alle

kurser annonceres. Man er også velkommen til at ringe til Ulla Møller-Christensen

sekretariatet telefon 70 20 40 62 og høre om aktuelle kurser.

Rejs med Landsforeningen Autisme til

Mellieha Holiday Centre

15.-22. september 2007

I medlemsblad nr. 5 2006 annonceredes

næste års ferietur til Malta for

foreningens medlemmer. De første

forhåndsreserveringer til Malta 2007

er allerede løbet ind men der er stadig

ledige pladser både fra Kastrup

og Billund.

Da vi dels rejser lidt senere næste år

samt at der er løbet ekstra udgifter

til flyskatter, afgifter og brændsel er

prisen steget ferieturen i forhold

til 2006. Det er dog stadig tale om et

godt tilbud til vores medlemmer.

Priser

1 2 personer i samme bungalow:

Voksne pr. person .................... kr. 4.550,-

Børn pr. person ......................... kr. 3.550,-

3 4 personer

i samme bungalow:

Voksne pr. person .... kr. 4.150,-

Børn pr. person ......... kr. 3.150,-

5 6 personer i samme bungalow:

Voksne pr. person .................... kr. 3.850,-

Børn pr. person ......................... kr. 2.850,-

Prisen er inkl. flyrejse Danmark

Malta t/r inkl. måltider ombord,

bustransport lufthavn hotel t/r,

7 døgns ophold i bungalow uden

måltider samt Landsforeningen Autisme’s

aktivitetsprogram med flere

daglige aktiviteter for hele familien.

Der kan ved tillæg bestilles kvart-/

halv- og helpension samt afbestillingsforsikring.

For yderligere oplysninger samt

tilmelding kontakt venligst

Landsforeningen Autisme’s

sekretariat tlf. 70 25 30 65 eller

kontor@autismeforening.dk

Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006

23


Nordisk Samarbejde

24 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006

Landsforeningen Autisme

samarbejder med de nordiske lande

Af Winnie Skjødt

Landforeningen har mange år haft et mere eller mindre formaliseret

samarbejde med landsforeningerne i Norge, Sverige,

Finland og Island. Hvert år, når hovedbestyrelsen konstituerer

sig, udpeges 2 hovedbestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer

Landsforeningen Autisme i det Nordiske samarbejde.

Samarbejdet har bestået i, at der 1 gang om året afholdes et

Nordisk samarbejdsmøde med ledelsen i de respektive lande.

Disse møders væsentligste formål er at orientere hinanden

om, hvad der sker af gode ting og nye tiltag i det enkelte land,

men også hvilke udfordringer man står over for.

Det betyder, at man får en ny viden om, hvordan opgaver

løses andre steder og kan bruge disse erfaringer i det danske

arbejde. Især Sverige er langt fremme med flere gode og målrettede

tilbud til brugerne inden for vores område.

Så vidt det er muligt og relevant, er der også faglige indslag

mødet og evt. et studiebesøg.

Før internationale arrangementer taler vi sammen og afholder

uformelle netværksmøder ved disse lejligheder.

Det er et meget givende og respektfuldt samarbejde, som

sammen gør os stærkere. F.eks. kunne man tænke sig, at vi

laver en fælles nordisk resolution, som kan bruges overfor

myndighederne med større vægt, end hvis den kom fra ét

enkelt land.

I år blev det nordiske møde afholdt i Stockholm den 25. 27.

august, hvor vi fra Danmark bl.a. fremlagde den Nationale

Autismeplan (NAP). Der var meget stor interesse fra de øvrige

lande i muligheden for at anvende NAP som grundlag for en

fælles nordisk plan.

Mest aktuel i øjeblikket er Norges deltagelse som arrangør

af den 8. Internationale kongres i samarbejde med Autism

Europe. Kongressens tema er »A World of Possibilities« og

afholdes i perioden 31.8. 2.9.2007 i Oslo. Hvis du ønsker at

læse mere om kongressen, kan det gøres via:

www.autismcongressoslo.org

Center for Autisme har udviklet et nyt kursustilbud for forældre, som har premiere marts 2007:

Da stressen fl yttede ind, hvem fl yttede så ud?

Et øvelsesbaseret kursus med fokus

forældres stress!

I samarbejde med psykolog Cecilie Cornett, Helsingør Kommune, har vi udviklet et kursus,

der giver forældre mulighed for at gøre noget konstruktivt ved den stress de oplever og

opnå større klarhed over, hvordan hver især kan tage kampen med stressen op. Målet er at

gense det, der gik tabt, da stressen fl yttede ind.

Cecilie Cornett arbejder i det daglige med børn, unge og familier i Helsingør kommune.

Indhold

Det er en særlig udfordring at have et barn med et socialt handicap, som ikke for andre mennesker

er umiddelbart synligt med det blotte øje. Familierne oplever ofte et forhøjet pres og

stress-niveau sammenlignet med andre familier, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for

en families funktion. Kurset lægger vægt , at forældrene i rolige og smukke omgivelser har

et frirum til at dele erfaringer og tanker/følelser med hinanden, om det at være en familie

med et handicappet barn. Gennem konkrete samtaleøvelser vil der blive sat fokus deltagernes

oplevelse af stress og det, stress bidrager med i hverdagen mellem alle familiens

medlemmer. Arbejdsformen kurset vil være en blanding af oplæg fra oplægsholderne,

samtaleøvelser i små og større grupper, samt feedback og diskussion mellem deltagerne og

oplægsholderne.

Målgruppe

Forældre til børn med en autisme spektrums forstyrrelse.

Tidspunkt

Torsdag den 29. marts kl. 11.00 til fredag den 30. marts 2007 kl. 14.30

(registrering fra kl. 10.30)

Sted

Kursuscenter Røsnæs, Klintedalsvej 60, 4400 Kalundborg

Pris pr. deltager

Kr. 3.800,-. Prisen dækker kursusmateriale, forplejning og overnatning

Undervisere

Cecilie Cornett, psykolog, Mette Kyung Christesen, psykolog og Lennart Pedersen, psykolog

(kursusansvarlig)

Antal deltagere

Max. 40 personer

Læs mere om kurset og tilmeld dig vores hjemmeside www.centerforautisme.dk

www.centerforautisme.dk

Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006

25


Nyt fra kredsforeningerne

26 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006

Kredsforeningen Bornholm

Fyraftensmøde ung Asperger

i arbejde hvad betyder det?

Onsdag den 27. september havde

vi, til en gruppe forældre til unge

med autisme, fået Trine Uhrskov,

ba. Psykolog, der fortalte om sine

erfaring inden for området; en ung

Asperger, Thomas Jacobsen, der fortalte

om sine erfaringer jobbet og

Arkitekt Philip Rasmussen, der fortalte

om emnet, ud fra en arbejdsgivers

synspunkt.

Mødet blev holdt Sandemandsgården,

der er et beskæftigelsesværksted

for ca. 65 personer. Der havde vi

fået deres kantine stillet til rådighed.

En tak skal lyde for det.

Der var politikere, sagsbehandlere,

lærere fra base ti 10. klasses center,

pædagoger, forældre med mere. I alt

ca. 60 personer, så der var pænt pakket.

Fyraftensmødet startede med at

kredsformand Max Kjær bød velkommen

til de mange fremmødte og orienterede

om eftermiddagens forløb.

Foredraget startede således med at

Trine Uhrskov fortalte om sit arbejde,

hvor hun havde været og om de erfa-

ringer der er inden for handicapområdet

i dag. Hun fortalte, at der ikke

var to der var ens, men de havde en

fællesnævner: Deres handicap. Og at

det var svært at sætte timer , hvor

meget støtte de enkelte personer

skulle have.

Hun kom ind mange gode ting,

og jeg vil komme med nogle af de

eksempler hun kom med, som jeg

også havde erfaret. Aspergere er

meget ærlige, gode til at gennemskue

løgne, har en god hukommelse,

kan væltes af selv små ting, er dårlig

til at sælge sig selv og har lettere ved

at få en depression end andre normale

mennesker. Hovedbudskabet i

hendes én times foredrag var, at med

variabel hjælp kunne mange i denne

gruppe godt komme ud arbejdsmarkedet

flekstid. For eksempel

arbejde mandag, tirsdag og fredag,

og holde fri onsdag og torsdag. Eller

tage en længere boglig uddannelse,

måske ikke den afsatte tid, men et

par år mere.

Efter en kort pause kom Thomas

Jacobsen med støtte fra Trine.

Thomas præsenterede sig kort og

fortalte som noget af det første, at

han ikke kunne se folk i øjnene og

kunne ikke lide uærlige mennesker.

Herefter fortalte Thomas om sit liv:

Han fortalte, hvordan han havde haft

det, før han havde fået sin diagnose.

Det havde været et rigtigt svingdørs

liv. Gået forskellige skoler, efterskole

og prøvet at starte 4 uddannelser,

men havde hver gang stoppet

efter et halvt år.

Thomas fik som 22-årig diagnosen

Aspergers syndrom og havde her fået

kontakt til Trine Uhrskov, som havde

fået ham ind hos IT Specialisterne.

I dag er han IT-ansvarlig flekstid

og har altid fri om onsdagen, som

han bruger bl.a. det huslige.

Hertil skal det bemærkes, at Thomas

som 24-årig i dag bor i eget hus og

har drømme, som så mange unge

mennesker, om at få villa, Volvo og

vovse. Der skal herved gives dig

mange ønsker om en god fremtid og

tak for et godt og varmt indlæg.

Den sidste halve time var afsat

til arbejdsgiver og arkitekt: Philip

Rasmussen.

Han fortalte om, hvordan det var at

have sådanne nørdede mennesker

ansat.

Hvor geniale de var til at få noget sat

sammen, med de mange hensyn der

kunne være i en arkitektsag/byggesag.

Og om, hvor en god en hukommelse

de havde.

Han havde oplevet, at når der nogle

gange havde været en tvist mellem

bygherre og dem, var dét at have en

person stående, der kunne huske,

hvad der præcis var blevet sagt, uden

at man skulle bruge tid at kigge

efter noget, i et referat, som måske

alligevel ikke stod der, guld værd. Han

viste et af sine projekter af Åben

Havn/fjord hvor man havde stået for

et projekt til 50 millioner kroner, som

var fuldendt og ikke som det nogle

gange sker, at der skal laves om bagefter.

Han roste meget sine medarbejdere,

som er meget fleksible og som

er til stor gavn for firmaet.

Han fortalte også om en uheldig

episode, hvor en medarbejder, der

skulle udskrive et projekt, var blevet

hylet ud af den af en lille ting, som

penge til en barselsgave, som han

ikke havde sig, hvorved man blev

meget forsinket.

Philips budskab var at han var glad

for disse mennesker, selvom de ikke

kunne arbejde fuldtid, men at

deres engagement i deres arbejde

gav mange gange igen. Tak for dette

budskab Philip Rasmussen.

Mødet sluttede ca.18.30 hvor en del

blev til snak og traktering med mere.

Artikel af Kim Hansen far til en

pige med Aspergers syndrom, som

går i Base ti 10. klasses center

Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 27


Nyt fra kredsforeningerne

Vi var i alt 37 fremmødte til temadagen,

og vi havde en rigtig god dag

Danhostel i Esbjerg (vandrehjemmet).

Vi startede med kaffe/the og rundstykker.

Kredsforeningen Fyn

Hjælp os og jer selv... :)

Vi vil meget gerne informere om

kommende arrangementer, nyheder

m.v. Da det er et stort arbejde at skrive

og pakke almindelige breve samt

da det er en stor økonomisk udgift

for foreningen, vil vi bede jer alle om

at hjælpe os med jeres e-mail @.

Det gør du ved at tilmelde dig

nyhedsbrevet

www.autismefyn.dk

Kredsforeningen Ribe

Der er masser af nyheder, hjælp og

inspiration www.autismefyn.dk

Prøv det!

Temadagen den 30. september

Charlotte fra Videnscentret for

Autisme og Winnie fra Lands fore ningens

bestyrelse fortalt om NAP Den

Nationale Autismeplan Hvilket de

gjorde rigtig godt.

Der efter var der frokost i spisesalen,

her blev der fortalt om maden, så alle

vidste hvad de puttede i munden.

Som sædvanlig var det god mad og

fin betjening.

Efter frokosten fortalte forstander

fra ASV Rita Mortensen om et specialtilbud

til unge med Aspergers

syndrom.

Målgruppen er unge, som har afsluttet

folkeskoleundervisningen og som

ikke kan benytte sig af det ordinære

uddannelses- og arbejdsmarkedssystem.

Der er tale om et dagtilbud

i tidsrummet kl. 8.35-13.10, fredag

dog kl. 8.35-12.00.

Det er undervisning, der vil foregå

små hold á 4-6 unge og tage

udgangspunkt i den enkeltes niveau

og be hov samt i det perspektiv der

tegner sig for den enkelte i forhold til

videre uddannelse, beskæftigelse og

bosituation.

Henvendelse for nærmere oplysninger

kan ske til:

Forstander Rita Mortensen, ASV

tlf. 7610 6676.

Efter Rita kom Thorkil Sonne og fortalte

om Specialisterne.

Specialisterne er en forholdsvis ny

konsulentvirksomhed som sælger ITydelser

til erhvervslivet. Specialisterne

ansætter alene mennesker med ASF

Autisme Spektrum Forstyrelser og

har kontorer i Århus og Taastrup. Det

var rigtig spændende at høre om, og

så sluttede han af med at fortælle det

mest spændende, nemlig at vi forsøger

at starte en afdeling her i Esbjerg.

Der er blevet nedsat en styregruppe

til projektet og her har Kredsforening

Ribe fået en plads.

Efter kaffe med hjemmebagt kage og

alle spørgsmål var blevet besvaret,

sluttede vi dagen kl. 16.00.

Synlighed en vigtig del af vejen frem...

Landsforeningen har de senere år arbejdet bevist med fokus både ekstern og

intern kommunikation. Den synlighed der er opnået i politiske kredse, hos pressen

og hos befolkningen som helhed, er af største vigtighed som grundlag for vores

arbejde til gavn for mennesker med ASF.

Vores aktive deltagelse i bl.a. forældrenetværk, skolebestyrelser, handicapråd, ankenævn

og DSI over hele landet, har stor betydning for vores medindfl ydelse i den

nye kommunale fremtid.

Internt forsøger vi i det kommende år igen at opruste med en række tiltag.

Hjemmesiden er under udvikling og vi vil satse mere projektorienteret i det kommende

år. I 2007 udvides antallet af dette blad til10 numre om året, den journalistiske

profi l skærpes og der arbejdes fremad mod nye spændende ændringer. Glæd

jer til nr. 1 i januar 2007 af det nye Autismeblad fra Landsforeningen.

Morten Carlsson

28 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006

Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 29


Nyt fra kredsforeningerne

Kredsforeningen Roskilde

Ny bestyrelse i Kredsforeningen

Efter vores ekstraordinære generalforsam

ling den 6. november 2006, har Kredsforeningen

Roskilde konstitueret sig:

Formand: Uffe Lund Mohrsen

gul-mohrsen@mail.dk

Næstformand: Susanne Nielsen

digetoften.30@nielsen.mail.dk

Kasserer: Alex Bager

lise.bager@mail.dk

Sekretær og AS-repræsentant:

Kirsten Christensen

kirsten.c@post.cybercity.dk

Kredsforeningen Storkøbenhavn

Arrangementet er gratis, men husk

at tilmelde dig telefon 21 21 84

62 eller e-mail storkoebenhavn@

autismeforening.dk og meddel,

hvor mange I kommer, da vi har

begrænset antal pladser.

Kommunalreformen er noget, der har

givet anledning til stor bekymring,

men som måske også kan give os

Bestyrelsesmedlem: Anette Flensborg

anette.flensborg@jubii.dk

Suppleant: Bente Barfod Rasmussen

bentebarfod@mail-online.dk

Suppleant: Gitte Johnsen

gygge@mail.tele.dk

Landsforeningen:

Knud Lauridsen

knud@lauridsen.mail.dk

Vi takker alle for den store opbakning, der

har været ved vores arrangementer, hvilket

vi håber fortsætter i det nye år.

På gensyn i 2007

Gå Hjem Møde

om kommunalreformen

Onsdag den 31. januar 2007 kl. 16.30-19.30

Lyngby Kulturhus, Klampenborgvej 315B

et skub fremad. I januar, når mødet

holdes, er den nye struktur trådt i

kraft. Vi vil forsøge at belyse, hvordan

kommunerne fremadrettet vil se

autismeområdet.

På mødet vil der være oplæg fra

Landsforeningens formand Morten

Carlsson, samt indbudte oplægsholdere

fra de nye kommuner.

Kredsforeningen Bornholm:

Formand:

Max Kjær ..............................................Tlf. 56 96 41 55

AS-repr.:

Susanne Sonne .................................Tlf. 25 56 91 26

Kredsforeningen Frederiksborg:

Formand:

Allan Jensen .......................................Tlf. 44 95 80 72

AS-repr.:

Charlotte Sloth Jensen ...................Tlf. 47 10 18 63

Kredsforeningen Fyn:

Formand:

Pernille Saxtrup .................................Tlf. 64 40 04 43

Kredsforeningen Færøerne:

Formand:

Lea Wolles ..................................... Tlf. +298 44 20 31

AS-repr.:

Maiken Skardenni ...................... Tlf. +298 22 18 43

Kredsforeningen Grønland:

Formand:

Ando Møller .................................. Tlf. +299 92 11 93

AS-repr.:

Inger Platou .................................. Tlf. +299 32 66 56

Kredsforeningen Herning:

Formand:

Søren Dalgaard .................................Tlf. 97 41 34 30

Kredsforeningen København/Frederiksberg:

AS-repr:

Morten Olesen ...................................Tlf. 31 25 78 90

AS-repr., unge:

Agnete Nielsen ..................................Tlf. 20 81 20 78

Kredsforeningen Nordjylland:

Formand:

Jørn Poulsen .......................................Tlf. 98 15 32 42

AS-repr.:

Bente Jessen .......................................Tlf. 98 57 12 27

Kredsforeningen Ribe:

Formand & AS-repr.:

Lone Jessen ........................................Tlf. 75 19 27 10

Kredsforeningen Roskilde:

Formand:

Uffe Mohrsen .....................................Tlf. 43 90 19 56

AS-repr.:

Kirsten Christensen ..........................Tlf. 43 69 26 36

Kredsforeninger og udvalg

Kredsforeningen Storkøbenhavn:

Formand:

Torben Riis-Nielsen ..........................Tlf. 21 21 84 62

Kredsforeningen Storstrøm:

AS-repr.:

Alice Seldal .........................................Tlf. 54 77 06 14

Kredsforeningen Sønderjylland:

Formand:

Preben Nielsen ..................................Tlf. 74 84 84 47

AS-repr.:

Lene Ravnsgaard ..............................Tlf. 74 42 02 77

Kredsforeningen Vejle:

Kollektiv ledelse, kontaktperson:

Inge Frisgaard ....................................Tlf. 75 83 43 85

Kredsforeningen Vestsjælland:

Oplysninger savnes!

Kredsforeningen Viborg:

Formand:

Peter K. Nielsen ..................................Tlf. 86 65 97 12

AS-repr.:

Birgit Flæng Jørgensen ..................Tlf. 97 52 85 84

Kredsforeningen Århus:

Formand:

Marianne Banner ..............................Tlf. 86 12 25 19

(AS-repr. = Aspergerrepræsentant i kredsforeningen)

Aspergerforeningen:

Kontaktperson:

Aage Sinkbæk ....................................Tlf. 46 32 31 67

NLD-gruppen:

Kontaktperson:

Katrine Hald Kjeldsen .....................Tlf. 86 19 44 52

Karin Prætorius ..................................Tlf. 56 96 10 58

Efterskoleudvalg, Vest:

Kontaktperson:

Winnie Skjødt ....................................Tlf. 31 26 86 81

Efterskoleudvalg, Øst:

Kontaktperson:

Hanne Veje ..........................................Tlf. 54 17 79 60

30 Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006

Landsforeningen Autisme Nr. 6 2006 31


Magasinpost

ID-nummer 46229

Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

Medlemsbladet udgives af: Landsforeningen Autisme

Ansvarshavende redaktør: Morten Carlsson (e-mail: formand@autismeforening.dk)

Redaktion: Elisabeth Sandell (e-mail: redaktion@autismeforening.dk)

Layout: Annette Lund Dreyer

Tryk: Als Offset ApS

Oplag: 5.500 stk. ISSN: 1600-2504. Giro: 5 12 28 99

E-mail: kontor@autismeforening.dk

Internet: www.autismeforening.dk

Bladet sendes gratis til Landsforeningen Autismes medlemmer.

Bestyrelse:

Formand, Morten Carlsson (fast træffetid tirsdag fra kl. 16.00-19.00) ........................................Tlf. 70 20 40 82

Næstformand, Lars Grønlund .................................................................................................................Tlf. 31 20 16 93

Næstformand, Winnie Skjødt .................................................................................................................Tlf. 31 26 86 81

Aage Sinkbæk ..............................................................................................................................................Tlf. 46 32 31 67

Allan Jensen .................................................................................................................................................Tlf. 44 95 80 72

Anja Clausen ................................................................................................................................................Tlf. 74 46 17 00

Bent Weibeck ...............................................................................................................................................Tlf. 98 38 94 62

Jørgen Ahler .................................................................................................................................................Tlf. 96 13 00 92

Karin Prætorius ............................................................................................................................................Tlf. 56 96 10 58

Knud Lauridsen ...........................................................................................................................................Tlf. 46 15 05 80

Mads Christensen .......................................................................................................................................Tlf. 86 20 11 90

Sekretariat:

Elisabeth Sandell ........................................................................................................................................Tlf. 70 25 30 65

Kiplings Allé 42, 1. sal, 2860 Søborg .....................................................................................................Fax 70 25 30 70

E-mail: kontor@autismeforening.dk

Bestilling af informationsmateriale:

Birgitte Jespersen .......................................................................................................................................Tlf. 70 20 42 85

E-mail: info@autismeforening.dk

SIKON

Landsforeningen Autismes kurser og konference

Ulla Møller-Christensen ............................................................................................................................Tlf. 70 20 40 62

E-mail: sikon@autismeforening.dk

Telefonrådgivning v/foreningens socialrådgiver:

Ulla Kjer ..........................................................................................................................................................Tlf. 70 25 30 68

E-mail: social@autismeforening.dk

Fælles telefontider:

Mandag og fredag kl. 9.00-12.00 samt tirsdag kl. 16.00-19.00

Center for Autisme .....................................................................................................................................Tlf. 44 98 23 55

Videnscenter for Autisme ........................................................................................................................Tlf. 45 11 41 91

Næste blad udkommer i uge 4, 2007

Sidste frist for indsendelse af artikler m.m.: Tirsdag den 12. december 2006

B

More magazines by this user
Similar magazines