Case – Et eksempel på en handleplan

LANDSFORENINGEN 

AUTISME 

NR. 6 – DECEMBER 2006 

LÆS INDE I BLADET OM: 

Tema: Servicelovens handleplaner 

I denne søde juletid – hvordan håndterer vi den? 

SIKON og Malta 2007 

Nyt fra socialrådgiveren: Strukturreformen 

Nordisk samarbejde

LANDSFORENINGEN 

AUTISME 

INDMELDELSE I FORENINGEN 

Som medlemmer kan optages forældre og pårørende til børn, unge og voksne med autisme 

spektrum forstyrrelse (ASF) og andre interesserede, herunder firmaer, skoler, bo- og aktivitetssteder 

og foreninger, der ønsker at støtte foreningens formål. Medlemsskabet er personligt, 

men man er velkommen til at melde flere familie-medlemmer ind. 

Årligt kontingent til Landsforeningen Autisme 200,- kr. 

De 100,- kr. går til det lokale arbejde i kredsforeningerne. 

Indmeldelse kan også foretages via foreningens hjemmeside: 

www.autismeforening.dk 

Ja, jeg vil gerne være medlem af Landsforeningen Autisme: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. og by: 

Telefon: Mobil: 

E-mail: 

■ Jeg er forælder til: ■ pårørende til: 

Navn: 

født år: 

■ Jeg har selv diagnosen og er født år: 

■ Jeg er fagperson ■ Andet 

Kommentarer: 

Blanketten sendes til: 

Landsforeningen Autisme, Att. Sekretariatet, Kiplings Allé 42, 1. sal, 2860 Søborg 

Hvis du ikke ønsker at klippe i bladet, kan du tage en fotokopi! 

INDHOLD 

Leder .............................................................................................................................4 

»Følelser & Fornemmelser – på spil« .................................................................5 

Tak til alle sponsorer ...............................................................................................6 

I denne søde juletid ................................................................................................7 

Nyt fra socialrådgiveren: Strukturreformen ................................................. 10 

Støt Landsforeningen Autisme ........................................................................ 12 

Tema: Servicelovens handleplaner ................................................................. 13 

Årets julegave ......................................................................................................... 21 

Søskende-forældrekursus .................................................................................. 22 

Malta 2007 ............................................................................................................... 23 

Nordisk Samarbejde ............................................................................................. 24 

Center for Autisme: Da stressen flyttede ind .............................................. 25 

Nyt fra kredsforeningerne .................................................................................. 26 

Synlighed – en vigtig del af vejen frem ........................................................ 29 

Kredsforeninger og udvalg ................................................................................ 31 

SIKON – den nationale autismekonference 

Sammen med dette blad udkommer det meget spændende program for den 

nationale autismekonference, der afvikles den 23. og 24 april 2007 i Odense. 

Blandingen af kursus og konference er blevet så populær, at vi har måtte 

lægge loft over deltagerantallet og sikre vi ikke bliver fl ere en 1000 deltagere. 

Fagfolk, forældre og mennesker med ASF, får noget med hjem fra de 2 dages 

mange og alsidige oplæg i plenum og workshops. Udbuddet af spændende 

emner er større end nogensinde og der satses denne gang på nytænkning 

og udvikling både blandt oplægsholdere og i indholdet. 

Nye og erfarne forældre har her muligheden for at »blive klædt på« til de 

mange udfordringer som dagligdagen i vores familier byder på.Lad os håbe, 

at de nye kommuner rundt omkring i landet værdsætter denne mulighed og 

forstår vigtigheden af, at vi som forældre kan lære, dele viden, suge erfaringer 

og støtte vores børns udvikling, uanset deres alder. 

Det er vores håb, at den nationale autismekonference prioriteres også af fagfolk 

og institutioner og at de mange nye tiltag vil blive godt modtaget. 

Landsforeningen Autisme

Morten Carlsson 

Tro dem ikke... 

Helt ærligt, tankerne ledes hen på den gamle sang om 

ikke at tro på magtens stemme. Når politikere i dette 

land kan stille sig op i alle medier (her spares der ikke) 

med sænket alvorlig stemme og ansigtet lagt i dystre 

folder, som om nationens fremtid var i fare og eksistensen 

afhængig af at vi alle lytter lige nu, alt imens de fastholder 

at der skal føres en stram udgiftspolitik; »vi skal jo 

alle spare«, »der er ikke råd til at betale for omstruktureringer«, 

»det er bydende nødvendigt hurtigt at få inddraget 

provenuet af rationaliseringer og synergi-effekter« 

og »vi må have pengene tilbage til den enkelte dansker« 

o.s.v. o.s.v. 

Realiteterne er at det danske samfund aldrig har været 

rigere. Arbejdsløsheden er rekordlav, overskuddet på 

betalingsbalancen og statens finanser er rekordhøjt. Der 

udløses enorme summer i passive friværdi indtægter fra 

husprisernes himmelflugt og mange kommuner og ikke 

mindst statens kasse bugner. 

Statens overskud i 2005 var på 72 milliarder mod 28 milliarder 

i 2004. Stigning i statens udgifter var i kroner på 

13 milliarder til 401 milliarder i 2005, en forsvindende 

lille stigning på 1,3 %. 

Hvorfor føler et flertal af politikere sig så kaldet til at 

råbe vagt i gevær. Det er da et meningsløst svar og en 

visionsløs strategi når der i virkeligheden skæres på 

hjælpen til de svage grupper og dem der har et berettiget 

behov for hjælp. 

Hvor bliver pengene af... 

Der skulle angiveligt, krone til krone, blive brugt flere 

kroner og ører på den offentlige service. Hvorfor oplever 

vi som borgere så udviklingen som negativ ? Ganske 

enkelt fordi hjælpen ikke når frem. Vi har efterhånden 

så mange ventelister der skal administreres, kontroller 

der skal udføres og indberetninger der skal skrives 

i uendelighed. Psykologer, lærere, 

socialrådgivere, pædagoger og andre 

fagfolk tvinges til at bruge tiden på 

administration og økonomistyring 

frem for udvikling, handlingsplaner 

og konkret hjælp til den der har brug 

for det. 

Ønsket om de frie valg og den enkeltes 

ansvar for eget liv, har ført til 

øget mistillid og et stigende krav om 

kontrol og overvågning. Med kommunalreformens 

mange ændringer, 

investeringer i IT-systemer, uddannelse 

og ledelser, kan man frygte at 

den negative spiral fortsætter. 

Det er ikke et frit valg at leve et liv 

med et handicap. Det er vigtigt for 

vores børn og voksne med ASF, at få 

kommunerne til at fokusere på opgaverne 

og hjælpen, på faglig udvikling 

og samarbejde med pårørende og 

brugere om at løse opgaverne konkret. 

Landsforeningens medlemmer, venner 

og samarbejdspartnere ønskes 

en god jul og et godt nytår. 


»Følelser & Fornemmelser – på spil« 

»Følelser & Fornemmelser 

– på spil« er et let overskueligt 

brætspil for de 13-18 

årige med socialkognitive 

vanskeligheder og er udviklet 

som et supplement til 

den seksualundervisning, 

der gives i skolen. Spillet 

kombinerer konkurrence, 

humor og læring i en dyst om viden 

om unges adfærd, prævention og 

seksualitet. Spillet er udformet som et 

spørgsmål/svar spil og inddrager de 

unges egen viden i kombination med 

generelle fakta om seksualitet, prævention 

og kønssygdomme. 

»Følelser og fornemmelser på spil« er 

udarbejdet af 5 seksualvejledere, der 

alle arbejder inden for børn og unge 

området i Århus. 

Forfatterne er: Rikke Locht, Finn 

Østergaard, Verner Kongsted, Karina 

Cilleborg Hansen og Thue Sommer. 

Spillet koster 

kr. 250,- incl. moms og kan købes 

ved henvendelse til Videnscenter for 

Autisme, Kongevejen 256, 2830 Virum. 

Tlf. 45 11 41 91 – eller via hjemmesiden: 

www.autisme.dk 

Landsforeningen Autisme Nr. 6 – 2006 

5

Tak til alle vore sponsorer 

Her hvor året går på hæld, kan det være på sin plads at takke en række af vores 

gode samarbejdspartnere og sponsorer for hjælpen i det forløbne foreningsår. 

Med økonomiske midler, store rabatter, naturalier og uvurderlig hjælp har vi 

udvidet aktiviteterne til gavn for både mennesker med autisme spektrum forstyrrelser 

og deres pårørende. Vi håber at vi kan forsætte og udbygge samarbejdet 

i de kommende år – tusind tak til: 

SOFIEFONDEN 

I denne søde juletid... 

Af Elisabeth Sandell 

Julen har så mange 

traditioner – de 

fleste er fælles for 

os i Danmark, andre 

er meget individuelle 

og varierer fra 

familie til familie. Første gang det 

går op for os, er vel når vi som unge 

og nyforelskede skal fejre den første 

jul sammen med svigerfamilien! 

Når børnene begynder at melde sin 

ankomst er vi i fuld gang med at 

langsomt skabe vores egne julefamilietraditioner. 

Nogle af dem bringer vi hver især 

med fra vores egne familiers jul, 

andre vokser frem, ofte tilfældigt, 

sjældent særligt bevidst og når vores 

børn vokser op findes der allerede et 

langt regelsæt for hvordan julen skal 

fejres netop i vores lille familie. 

Men for vores barn/unge med 

Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) 

er julen ikke en tid at se frem til. Den 

daglige rutine med skole/fritidshjem 

bliver brudt og erstattet med fridage 

med sovemorgen, dage uden skema 

og planlægning, ofte sammen med 

familiemedlemmer, som man ikke er 

sammen med til daglig. 

Der er støjende sammenkomster 

hvor vægten lægges på det sociale 

samvær ved spise- og kaffebordet 

og hvor det er svært at trække sig tilbage 

for at få den nødvendige ro. 

Nedenstående små gode råd er 

af prøvet i vores familie gennem årene 

og har hjulpet min søn Benjamin, 

som i dag er 17 år, til at kunne nyde 

juledagene og for hvert år udvide 

tiden sammen med resten af familien. 

Før Benjamin blev teenager var det 

vigtigt at vi overholdt hans døgnrytme, 

dvs. han skulle stå op og gå i 

seng på samme tid, som han normalt 

gjorde når han gik i skole. Han var 

meget følsom for ændringer i dagsrytmen 

og hvis vi andre gerne ville 

have sovemorgen, skulle døgnrytmen 

ændres langsomt over flere dage. 

6 Landsforeningen Autisme Nr. 6 – 2006 

Landsforeningen Autisme Nr. 6 – 2006 7

Som teenager ligner han alle andre 

– nu er døgnsrytmen automatisk den 

omvendte af forældrenes! 

Benjamin har det stadigvæk allerbedst 

når han ved besked med hvad 

der skal ske den kommende dag. I 

dag er han ikke afhængig af et visuelt 

dagsskema, men kan skabe sig 

overblikket ved at høre de enkelte 

aktiviteter ridset op; hvad skal vi lave, 

hvem kommer på besøg, hvornår ca. 

begynder de enkelte aktiviteter osv. 

Men han skal også have at vide 

hvornår han skal være sammen med 

resten af familien og hvornår han må 

trække sig tilbage på sit værelse. Som 

de fleste andre børn og unge med 

ASF har Benjamin et stort behov for 

at trække sig tilbage til sit eget værelse 

flere gange i løbet af dagen for at 

samle sig, afskærme sig fra de mange 

stimuli, hvile ud, beskæftige sig med 

sine favoritspil osv. Da Benjamin var 

mindre kunne dette give anledning 

til diskussion med bedsteforældre og 

andre slægtninge som havde svært 

ved at forstå vigtigheden heraf, men 

som enten syntes vi som forældre 

gav ham for frie tøjler eller som syntes 

det var synd for ham at ikke måtte 

være med i fællesskabet. Derfor er 

det vigtigt at bruge tid på at forklare 

omgivelserne hvorfor vores børn har 

brug for retrætemuligheden. 

Julen byder ofte på lange promenader 

(for at de voksne skal kunne 

frembringe en lille smule appetit til 

næste måltid) og disse muligheder 

for frisk luft og bevægelse er også en 

god retrætemulighed samtidig med 

at det giver mulighed for at være på 

tomandshånd med barnet/den unge 

og mulighed for at løsne op for evt. 

konfliktemner. 

Utroligt mange forventninger knytter 

sig til julegaveuddelingen og det var 

i flere år en af de største hurdler at 

komme gennem. Benjamin var som 

så mange andre børn med ASF ikke i 

stand til at håndtere hverken mængden 

af gaver eller det manglende 

kendskab til indholdet i gaverne. 

Der opstod hver jul konflikter, gråd, 

aggressioner, skrig og råben og alle, 

børn som voksne, var frustrerede og 

skuffede indtil vi fandt løsningen. 

Benjamin skriver, præcis som hans 

søskende, en ønskeseddel i begyndelsen 

af december. Som mindre var 

det med udgangspunkt i legetøjskataloget 

fra Fætter BR eller Toys’R’Us 

– nu kan han uden hjælp formulere 

sine ønsker. I løbet af december taler 

vi hver dag med Benjamin om hvad 

han ønsker sig og med tiden svinder 

ønskesedlen ind til et passende antal 

gaver fra familien. En af de aller sidste 

dage før juleaften går Benjamin sammen 

med en af os forældre og den 

tilpassede ønskeseddel ud og køber 

alle gaverne. 

Vel hjemme igen bliver de pakket ind 

sammen med Benjamin og stillet et 

sted som Benjamin har kendskab til. 

Hele tiden med beskeden om at disse 

gaver er dine og de skal pakkes op 

sammen med alle andres gaver på 

juleaften. Det giver en vidunderlig ro 

over Benjamin – og resten af familien. 

Han ved præcis hvad han får i gave 

og han glæder sig! 

Andre traditioner, som f.eks. at danse 

om juletræet og synge julesange har 

vi også lavet aftaler med Benjamin 

om. Da han som lille ikke kunne fordrage 

hverken at danse eller synge 

lavede vi aftale om at han skulle blive 

i stuen medens vi andre gik om juletræet. 

Da han blev ældre udvidedes 

aftalen til at han deltog i en sang og 

at han selv bestemte hvem han skulle 

holde i hånden. 

Vores familie er glad for brætspil og 

vores juledage bliver ofte brugt på at 

spille sammen. Det har vist sig være 

en god måde for Benjamin at deltage 

i fællesskabet. Nogle spil egner sig 

kun for to, andre for flere men alle har 

det til fælles at de på en meget struktureret 

og forudsigelig måde opstiller 

grænserne for det sociale samvær. 

Og det har yderligere den fordel at 

man gerne, trods sin alder, må spille 

børnespil med sine yngre kusiner og 

fætre uden at det anses for barnligt. 

Og til sidst – hele julen handler, som 

så meget andet om, at sætte forventningerne 

på et niveau som vi kan 

håndtere. Lad ikke stressen tage over 

– det er den sikre kimen til konflikter. 

Planlægning og atter planlægning er 

løsningen, for en ting er sikker – det 

bliver juleaften hvert år, også i 2006! 



Ulla Kjer 

Nyt fra socialrådgiveren 

Strukturreformen... 

Sig nærmer tiden, hvor strukturreformen træder i kraft, 

og amterne nedlægges og delvist erstattes af regioner. 

Rådgivning: 

Som de fleste er klar over, betyder det meget kort fortalt, 

at der bliver færre (98) og større kommuner, der overtager 

ansvaret på næsten alle områder. 

I dag er borgerens adgang til rådgivning og vejledning 

i princippet kommunen, men amterne har en specialrådgivning, 

hvor det er muligt for både de kommunale 

rådgivere, forældre og fagpersoner at få rådgivning om 

mere specielle problematikker. 

Amternes specialrådgivning skal fremover hovedsagelig 

varetages af kommunerne i lighed med den almindelige 

rådgivning, kommunerne skal varetage i dag. 

Dog oprettes VISO (videns- og specialrådgivnings organisation), 

som skal rådgive i de mest specialiserede 

problemstillinger (der henvises til artikel af Charlotte 

Holmer Jørgensen i Landsforeningen Autisme’s blad nr. 4 af 

september 2006). 

Myndighed: 

I dag har kommunen myndighed til at afgøre, om borgeren 

har ret til et socialt tilbud, men kommunen skal 

i visse situationer indstille til amtet, som skal endeligt 

godkende og tilbyde plads i diverse institutioner. 

Fremover vil kommunen være eneste myndighed på det 

sociale område. 

De nye regioner har ansvaret for at drive de nuværende 

amtslige sociale institutioner videre. De nye kommuner 

kan dog, hvis de ønsker det, overtage de amtslige tilbud, 

der er beliggende i kommunen, og 

det er derfor meget forskelligt, hvor 

mange og hvor forskellige institutioner, 

de nye regioner får ansvaret 

for, ligesom det er meget forskelligt, 

hvilke tilbud de nye kommuner har. 

Kommunen har mulighed for selv at 

drive en institution eller at købe et 

tilbud (pladser) i en anden kommune 

eller i regionen. 

Regionerne skal sørge for, at der er tilstrækkeligt 

med tilbud til bl.a. personer 

med handicap, hvorfor der hvert 

år skal laves rammeaftaler mellem 

kommunerne og regionen om, hvor 

mange regionale tilbud, den enkelte 

kommune forventes at efterspørge i 

regionen i det kommende år, og om 

regionerne skal udvikle nye tilbud. 

Lovgivning: 

I forbindelse med strukturreformen 

har der naturligt været et stort lovgivningsarbejde, 

hvor alle bekendtgørelser 

og vejledninger ikke er på 

plads endnu. Det er ikke muligt at 

komme ind på alle detaljer i den nye 

lovgivning, men jeg vil prøve kort at 

ridse de væsentligste op. 

Serviceloven: 

Den nuværende Servicelov erstattes 

af Lov om social service. 

Indholdsmæssigt ligner lovene hinanden 

en del, og betingelserne for 

bevilling af merudgiftsydelse, tabt 

arbejdsfortjeneste, foranstaltninger, 

ledsagelse osv. er uændrede. 


Klageadgangen vil stadig være Det 

sociale Nævn og Ankestyrelsen ved 

principielle afgørelser. 

Pensionsloven: 

Her sker ingen ændringer 

Arbejdsmarkedsområdet: 

Den nuværende Lov om ansvaret for 

og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 

erstattes af en ny Lov 

om ansvaret for og styringen af den 

aktive beskæftigelsesindsats. 

Aktivloven og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 

videreføres med diverse 

ændringer. 

Hovedparten af ændringerne på 

arbejdsmarkedsområdet handler om, 

at Arbejdsformidlingens opgaver 

overgår til staten, og der etableres 

kommunale jobcentre, hvor staten 

og kommunen skal samarbejde om 

beskæftigelsesindsatsen. 

Betingelserne for bevilling af revalidering, 

kontanthjælp, enkeltydelser 

m.v. ændres ikke. 

Klageadgangen vil stadig være Det 

sociale Nævn og Ankestyrelsen ved 

principielle afgørelser. 

Undervisningsområdet: 

Kommunen bliver ansvarlig for al 

undervisning, herunder al specialundervisning 

til børn og voksne i kommunen. 

De nuværende særlige lands- og 

landsdelsdækkende tilbud viderefø- 

10 Landsforeningen Autisme Nr. 6 – 2006 11


res af regionerne (Døvblindecentret, 

Fredericiaskolen, Geelsgaardskolen, 

Kolonien Filadelfia, Refsnæsskolen og 

Ålborgskolen) 

Klageadgangen er stadig kommunalbestyrelsen 

ved den almindelige 

undervisning og Klagenævnet for 

vidtgående Specialundervisning, når 

det drejer sig om specialundervisning. 

Skriftligt materiale: 

For øjeblikket er en lille arbejdsgruppe 

ved at lave NAP (National Autisme 

Plan) hæfte nr. 6, som forventes at 

kunne udgives først i det nye år. 

Støt Landsforeningen Autisme 


Det kommer til at indeholde dels 

diverse begreber og lovhenvisninger 

fra de 5 første NAP hæfter, dels en 

gennemgang af generelle regler om 

sagsbehandling, afgørelser m.v. Det 

er håbet, at hæftet kan blive et slags 

opslagsværk, som både forældre og 

rådgivere kan have gavn af. 

På Landsforeningen Autisme’s hjemmeside 

vil man fra januar 2007 

kunne hente den redigerede folder 

om Servicelovens støttemuligheder, 

ligesom relevante artikler vil blive 

redigeret, så de passer til den nye 

lovgivning. 

Ulla Kjer 

Gaver er afgiftsfrie for Landsforeningen Autisme, da vi er godkendt i henhold 

til Ligningslovens § 8 A, hvilket betyder at vi fuldt ud kan anvende 

alle bidrag i foreningens arbejde. Beløbets størrelse er ikke afgørende 

– Landsforeningen Autisme er taknemlig for alle gaver, små som store. 

For giveren kan gaver til Landsforeningen Autisme trækkes fra på selvangivelsen. 

For indkomståret 2006 kan man fratrække kr. 6.600,-. Som hidtil 

kan man dog ikke fratrække de første kr. 500,- 

Gavebeløb kan indsættes på Jyske Bank reg.nr. 5018 – kontonr. 116125-3. 

Servicelovens handleplaner 

– hvad kan de bruges til? 

Af Cand.Scient.Soc. Dorthe Hölck. 

Dette indlæg er skrevet med ønsket 

om, at videregive mit kendskab og 

erfaringer med at anvende servicelovens 

handleplaner i samarbejdet 

mellem personer med ASF og de 

sociale myndigheder. 

Handleplanerne er et redskab 

eller en metode, som er udviklet af 

Socialministeriet med det formål, at 

øge borgernes medindflydelse og 

retssikkerhed. 

Jeg indleder med, at begrunde, hvorfor 

det er vigtigt at I får kendskab til 

servicelovens handleplaner. Derefter 

vil jeg redegøre for centrale elementer 

lovgivningen. Jeg afslutter med 

et case eksempel, som beskriver hvor 

værdifuld en handleplan kan være 

for en ung med ASF. Casen efterfølges 

med fire konkrete anbefalinger, 

hvis formål er at anvise, hvordan I 

kan samarbejde med de kommunale 

myndigheder om at udarbejde en 

handleplan. 

Gode grunde til at få kendskab til 

servicelovens handleplaner 

Det overordnede formål med at få 

udarbejdet en handleplan, er primært 

at få beskrevet de støttebehov, som er 

afgørende for at personen kan få et 

kvalificeret voksenliv. 

Denne synlighed af støttebehovet, 

medfører at personens retssikkerhed 

øges. Det sker fordi handleplanen bør 

betragtes som det dokument, der forpligter 

de kommunale myndigheder i 

forhold til de støttebehov, der er skrevet 

ind i personens handleplan. 

Handleplanen bliver dermed det 

dokument, som personen kan bruge 

til at dokumentere, at de kommunale 

myndigheder har anerkendt personens 

behov for en særlig tilrettelagt indsats. 

Handleplanen bør være det redskab, 

der fastholder de kommunale myndigheder 

i at der i overgangen fra 

barn til voksen, bør rettes en særlig 

opmærksom på personer med ASF. 

Med andre ord, fastholde forståelsen 

for at det støttebehov personen 

havde som barn, som udgangspunkt 

fortsætter ind i voksenlivet. 

Hvis de kommunale myndigheder 

ikke overholder de aftaler, der er indskrevet 

i handleplanen, er den rigtig 

god hjælp, hvis I vil klage over den 

manglende indsats. 


13 

Tema: Servicelovens handleplaner – hvad kan de bruges til?

Tema: Servicelovens handleplaner – hvad kan de bruges til? 

Som det må fremgå af ovenstående 

korte introduktion mener jeg, at servicelovens 

handleplaner er redskab 

eller en metode, som alle voksne med 

ASF og/eller deres pårørende bør 

have kendskab til. 

I det følgende, vil jeg redegøre for de 

mest centrale elementer i den paragraf, 

der danner rammen om servicelovens 

handleplaner. 

Lovgivningen omkring Servicelovens 

handleplaner kan I frem til 31. december 

2006 finde i Servicelovens § 111. 

Fra 1. januar 2007 er det stadig 

Serviceloven men § 141. 

Der sker ikke de store ændringer i 

teksten, men fordi vi er så tæt på årsskiftet, 

jeg vil i dette indlæg holde 

mig til den nye. 

Serviceloven er en rammelov, det 

betyder at I kan opleve at de kommunale 

myndigheder håndterer samarbejdet 

omkring handleplanerne 

meget forskelligt. 

Der foreligger altså ikke en generel 

procedure eller faste retningslinier 

for, hvornår handleplanen skal laves 

eller hvordan den skal udformes. 

Der står i § 141, at de kommunale 

myndigheder skal skønne om det er 

hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde 

en handleplan – Ved denne 

vurdering skal der tages hensyn til 

borgerens ønske samt karakteren og 

omfanget af indsatsen. 

I § 141 stk. 2 står der endvidere at 

kommunalbestyrelsen skal tilbyde at 

udarbejde en handleplan når: 

1. Når hjælpen ydes til personer 

med betydelig nedsat fysisk eller 

psykisk funktionsevne. 

2. Til personer med alvorlige sociale 

problemer, der ikke eller kun med 

betydelig støtte kan opholde sig 

i egen bolig eller som i øvrigt har 

behov for betydeligt støtte for 

at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. 

Det første jeg vil gøre opmærksom 

på ved lovteksten, er at den er bygget 

op omkring skøn. 

Det kan fortolkes således, at det alene 

er den kommunale sagsbehandlers 

opgave at skønne og vurderer om 

personen har brug for en handleplan. 

Heldigvis er det understreget, at personens 

ønske om at få udarbejdet en 

handleplan har en stor betydning og 

forventes inddraget i den kommunale 

sagsbehandlers skøn. Derudover 

er der i tekstens stykke et og to, en 

understregning af hvilke personer, 

der skal tilbydes en handleplan. 

Jeg har endnu ikke oplevet, at personer 

med ASF eller deres pårørende 

afvises i deres ønske om at få udarbejdet 

en handleplan, formentlig 

fordi de fleste unge og voksne personer 

med ASF kan placeres under 

stykke et eller to. 

I § 141 stykke 3. står der handleplanen 

skal angive følgende: 

1. Formålet med indsatsen. 

2. Hvilken indsats der er nødvendig 

for at opnå formålet. 

3. Den forventede varighed af indsatsen. 

4. Andre særlige forhold om boform, 

beskæftigelse, personlig hjælp, 

behandling, hjælpemidler m.v. 

Jeg vil i det følgende kort drøfte de 

fire punkter ud fra egne erfaringer 

med at udarbejde handleplaner. 

Ad. 1. Formålet med indsatsen 

Jeg anbefaler, at formålet betragtes 

som et overordnet element, der kan/ 

skal specificeres ud i delmål. Fordelen 

ved at dele formålet ud i mindre delelementer, 

er at det bliver meget lettere 

for alle parter, at gennemskue de 

ofte mange elementer der kan være i 

et formål. 

Ad. 2. Den nødvendige indsats 

for at nå målet 

Hvis anbefalingen er fulgt og formålet 

er specificeret ud i delmål, fortsætter 

denne udspecificering også 

når den nødvendige indsats skal 

beskrives. 

Min erfaring har vist, at det er lettere 

at udpege den nødvendige indsats 

når den deles op i mindre enheder. 

Ved at tage et element af gangen, 

gives der endvidere plads til at udvikle 

metoder og opsamle erfaringer 

undervejs i processen. 

Ad. 3. Den forventede varighed 

af indsatsen 

Udgangspunktet må være at når indsatsen 

drejer sig om personer med 

ASF, må det forventes at være en livslang 

indsats der tilrettelægges. Der 

vil naturligvis være indbygget en vis 

fleksibilitet i forhold til ressourceforbruget 

som bør kunne justeres både 

op og ned. 

Ad. 4. 

Indeholder muligheden for at skabe 

sammenhæng i personens hverdagsliv. 

Beskæftigelsesdelen hører umiddelbart 

ikke under serviceloven og 

dermed handleplanen. Men hvis personen 

eksempelvis ønsker at rejse en 

pensionssag, er det relevant at vurderingerne 

om personens arbejdsevne 

tages i et helhedsperspektiv. 

Et andet eksempel er at uanset hvilken 

boform personen er tilknyttet, er 

det de kommunale myndigheder, der 

kan bevillige diverse hjælpemidler. 

Samlet om de fire punkter skal det 

understreges, at personen eller de 

pårørende har en stor opgave i at 

støtte de kommunale myndigheder 

med at være meget specifikke og 

konkrete i beskrivelserne af formål og 

indsats. 

Det er vigtigt at der holdes fast i at 

personen selv og/eller de pårørende 

har de bedste forudsætninger for at 

vurdere omfanget af støttebehovet. 

14 Landsforeningen Autisme Nr. 6 – 2006 Landsforeningen Autisme Nr. 6 – 2006 15 



Det er vigtigt at huske på følgende 

to ting omkring værdien af handleplanen; 

For det første at holde fast i at handleplanen 

også kan bruges til at hjælpe 

de kommunale myndigheder med 

at forstå, hvilken indsats personen 

med ASF har brug for i sit voksenliv. 

For det andet at handleplanen er et 

godt fundament, hvis personen med 

ASF eller de pårørende føler sig tvun- 

get til at klage over den indsats (eller 

mangel på samme) personen tilbydes 

af kommunen. 

§ 141 stk. 4. står der at handleplanen 

bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger 

og så vidt muligt i samarbejde 

med denne. 

Flere instanser påpeger at denne 

del, er en stor udfordring for de 

kommunale myndigheder. Bl.a. 

Socialministeriets egne undersøgel- 

Case – Et eksempel på en handleplan 

Casen er konstrueret til denne artikel, 

det betyder at både personen og 

navnet er opdigtet. 

Det drejer sig om Peter der i en 

alder af 18 år finder ud af, at han har 

Aspergers syndrom. 

Peter har gået to år på HTX. Han 

afbryder uddannelsen fordi han ikke 

magtede de mange sociale udfordringer, 

der er en stor del af denne 

uddannelse. 

Peter og hans forældre tager initiativ 

til et møde med Peters kommunale 

sagsbehandler. På mødet er det forældrene 

der fører ordet, Peter har 

meget svært ved at møde mennesker 

han ikke kender – så han er stille. 

Sagsbehandleren giver udtryk for, 

at han er i tvivl om, det alene er 

forældrenes opfattelse, at Peter har 

brug for støtte for at komme videre 

– sagsbehandleren bliver i tvivl, fordi 

Peter ikke selv er i stand til at udtrykke 

sig. 

Peters forældre henvender sig til mig 

(vi kender ikke hinanden). De er fortvivlede, 

for de ved ikke, hvordan de 

skal få sagsbehandleren til at forstå, 

at det er nødvendigt de er med Peter 

til møderne. 

ser understreger disse tendenser, så 

der er alt mulig grund til at være særlig 

opmærksom på denne del. 

Undersøgelserne viser at det kniber 

for de kommunale myndigheder, 

at forstå de særlige forudsætninger 

personer med ASF møder dem med. 

Det kan desværre betyde, at de kommunale 

myndigheder undlader, at 

medinddrage personen i sin egen 

handleplan. 

Jeg anbefaler derfor, at personen 

med ASF tager en bisidder med, når 

Jeg anbefaler dem, at få udarbejdet 

en samtykkeerklæring hvori der står, 

at Peter giver sit samtykke til at forældrene 

deltager i møderne med de 

kommunale myndigheder, og at de 

har Peters samtykke til at medvirke i 

eventuelle beslutninger. 

Der går et 1⁄2 år, så henvender Peters 

forældre sig igen. De fortæller at de 

godt nok er med til møderne, men 

synes ikke der sker noget. De venter 

og venter! 

Jeg fortæller dem om servicelovens 

handleplaner og med fornyet mod 

indkalder de sagsbehandleren til et 

nyt møde. De vil sammen med Peter 

vedkommende skal til møde omkring 

udarbejdelsen af en handleplan. Det 

er den bedste måde at sikre både 

medindflydelse og retssikkerheden. 

Jeg vil gøre opmærksom på, at de 

kommunale myndigheder ikke bør 

være alene om at kunne udarbejde 

handleplanerne. De forskellige bosteder 

for voksne med ASF, bør også forpligte 

sig til at målrette deres samarbejde, 

ved at udarbejde servicelovens 

handleplaner. 

bede sagsbehandleren om at få udarbejdet 

en handleplan, så både Peter 

og sagsbehandleren har en konkret 

plan at forholde sig til, når de efterfølgende 

skal holde møde om Peters 

fremtidsplaner. 

Peter får udarbejdet en handleplan, 

der indeholder følgende: 

Formål 

Peter skal tilbydes den nødvendige 

socialpædagogiske støtte i hans voksenliv. 

Han ønsker at blive tilknyttet SORAS, 

hvilket betyder han kan få støtte i forhold 

til at bo i eget hjem, få støtte til 




Case – Et eksempel på en handleplan 

at blive etableret på arbejdsmarkedet 

og få støtte i forhold til at få indhold 

i fritiden. 

SORAS kan yde støtten selvom Peter 

er hjemmeboende. 

Indsats: 

Sagsbehandleren skriver i handleplanen, 

at han er enig med Peter og 

forældrene i, at støtten skal startes 

op, mens han bor hjemme. 

Denne vurdering tages fordi alle 

parter er enige om, at Peter ikke kan 

flytte ud i egen lejlighed uden støtte. 

Derfor skal støtten startes og videreføres 

når han flytter hjemmefra. 

Varighed 

Det vurderes at Peter har brug for 

livslang støtte – men alle håber at 

støtten, i takt med at han indlærer 

nye færdigheder, kan reduceres 

og dermed løbende tilpasses hans 

behov. 

Andre særlige forhold 

Sagsbehandleren forpligter sig til at 

tage kontakt til arbejdsmarkedssagsbehandleren, 

for at beskrive Peters 

behov for støtte til at komme i gang 

med en eller anden form for beskæftigelse. 

Sagsbehandleren forpligter sig endvidere 

til at undersøge muligheden for, 

at kommunen hjælper Peter med at 

blive etableret i egen bolig. 

Således fortrøstningsfulde tager 

Peter og hans forældre hjem og 

håber på at støtten snart er på vej. 

Der går flere måneder før Peter får 

svar på hans ønske om bo og samværs 

støtte. Til familiens store overraskelse 

siger kommunen nu – »at 

Peter ikke kan få støtten, når han bor 

hjemme«. 

Det forstår Peter og hans forældre 

ikke. Peters behov for støtte er jo 

beskrevet i den handleplan, som den 

kommunale sagsbehandler og Peter 

i fællesskab har udarbejdet. 

I afslaget fra kommunen medfølger 

en klagevejledning. Den følger Peter 

og hans forældre. De vælger således 

med afsæt i handleplanen, at anke 

kommunes afgørelse. 

Der går igen måneder – men endelig 

kom svaret. Det er klart og entydigt. 

Kommunen skal bevillige Peter 

bo støtte, også selvom han er hjemmeboende. 

Ankestyrelsen begrunder deres 

afgørelse med, at Peters behov for 

støtte var beskrevet i servicelovens 

handleplan, som var udarbejdet af 

kommunen!! 

På trods af at denne case er konstrueret 

til dette indlæg, håber jeg at det 

er lykkedes at beskrive værdien af 

servicelovens handleplaner. 

Det kan ikke understreges for mange 

gange, at personer, der har brug for 

de kommunale myndigheders hjælp, 

sikres den bedste indsats når behovene 

for støtte er formuleret skriftligt. 




Som lovet afslutter jeg dette indlæg med fem anbefalinger i forhold 

til servicelovens handleplaner. 

1. Unge over 18 år eller voksne personer med ASF, som har brug for de sociale 

myndigheders støtte i forhold til at få etableret sig i voksenlivet, bør bede 

om at få udarbejdet en handleplan jf. serviceloven § 141. 

Vær opmærksom på at bostederne også bør udarbejde handleplaner, hvis 

formål er at sikre at personen med ASF gives mulighed for at målrette støtten 

mod sine egen mål. 

2. Det vil ofte være relevant at få udarbejdet en handleplan, som har til formål 

at udveksle erfaringer mellem børn og unge afdelingen og voksen handicap 

afdelingen i kommunen. Handleplanen kan være med til at dokumentere 

værdien af at overføre viden fra barn til voksen. 

3. Hvis du skal være bisidder eller er pårørende til en person med ASF over 18 

år, skal du sørge for at der bliver lavet en samtykkeerklæring. Den skal laves 

med afsæt i den konkrete sag du er involveret i. Du kan altså komme ud for, 

at der skal laves mere end én samtykkeerklæring. En samtykkeerklæring 

gælder max et år. 

4. Når handleplanen er udarbejdet, skal den evalueres minimum én gang om 

året. Formålet med at evaluere handleplanen, er at fastholde fokus på personens 

ønsker. Derudover at sikre at både personen og de relevante samarbejdspartnere 

gives mulighed for at udvikle metoder i forhold til relevante 

strategier. 

5. Handleplanen er et perfekt redskab til at dokumentere den indsats personen 

har fået tilbudt af kommunen – hermed vil den selvfølgelig også kunne 

dokumentere den manglende indsats. Den er meget relevant i forhold til 

eventuelle ankesager. 

Dorthe Hölck 30. oktober 2006 

Årets Julegave... 

Nu er det snart jul – så I kan glæde familiemedlemmer, venner og bekendte 

med et gavekort på et års medlemskab af Landsforeningen Autisme, hvor 

I støtter jeres børn, unge og voksne med autisme spektrum forstyrrelser (ASF). 

I tillæg til medlemskabet gives der en boggave »Mit handicappede barn« 

Sammen med gavekortet er vedlagt foldere om de forskellige diagnoser. 

En smuk og tankefuld gave til 200,- kr. 

Kontakt Gitte på sekretariatet for nærmere information 

og bestilling på tlf. 70 20 42 85 – mandag, torsdag og 

fredag mellem kl. 9.00-12.00. 

20 Landsforeningen Autisme Nr. 6 – 2006 Landsforeningen Autisme Nr. 6 – 2006 21

Nyt fra SIKON – Landsforeningens Kurser og Konference 

Søskende-forældrekursus 

Den 9. og 10. marts 2007 afholder 

vi igen søskende-forældrekursus i 

Middelfart. Kurset henvender sig til 

familier med søskende fra 10 år. 

Formålet er at give søskende mulighed 

for at møde andre søskende i 

samme situation og at klæde forældrene 

bedre på til at klare hverdagen 

i familien med et barn med en 

autisme spektrum forstyrrelse. 

Læs mere på www.sikon.dk eller 

kontakt sekretariatet på 70 20 40 62. 


Fædre-kursus i foråret 2007 

Vi er ved at planlægge nyt Fædre-kursus 

i foråret. 

Følg med på www.sikon.dk, hvor 

kurset vil blive udbudt, når dato og 

sted er kendt. 

Formålet med kurset er at give fædre 

mulighed for at få talt sammen med 

andre fædre om bristede drømme, 

parforholdet, karriere og alt hvad der 

ellers kan være svært at få sat ord på i 

det daglige – ikke mindst som mand. 

OBS! 

SIKON Konferencen i 2007 

Tilmelding og betaling kan ske allerede nu, 

hvis man ønsker at betale i 2006! 

Tilmeld dig/jer via www.sikon.dk og skriv en 

mail til sikon@autismeforening.dk og bed om 

faktura i 2006. 

Kursussekretariatets hjemmeside er www.sikon.dk/andrekurser, hvor alle 

kurser annonceres. Man er også velkommen til at ringe til Ulla Møller-Christensen 

på sekretariatet på telefon 70 20 40 62 og høre om aktuelle kurser. 

Rejs med Landsforeningen Autisme til 

Mellieha Holiday Centre på 

15.-22. september 2007 

I medlemsblad nr. 5 – 2006 annonceredes 

næste års ferietur til Malta for 

foreningens medlemmer. De første 

forhåndsreserveringer til Malta 2007 

er allerede løbet ind men der er stadig 

ledige pladser – både fra Kastrup 

og Billund. 

Da vi dels rejser lidt senere næste år 

samt at der er løbet ekstra udgifter 

til flyskatter, afgifter og brændsel er 

prisen steget på ferieturen i forhold 

til 2006. Det er dog stadig tale om et 

godt tilbud til vores medlemmer. 

Priser 

1 – 2 personer i samme bungalow: 

Voksne pr. person .................... kr. 4.550,- 

Børn pr. person ......................... kr. 3.550,- 

3 – 4 personer 

i samme bungalow: 

Voksne pr. person .... kr. 4.150,- 

Børn pr. person ......... kr. 3.150,- 

5 – 6 personer i samme bungalow: 

Voksne pr. person .................... kr. 3.850,- 

Børn pr. person ......................... kr. 2.850,- 

Prisen er inkl. flyrejse Danmark 

– Malta t/r inkl. måltider ombord, 

bustransport lufthavn – hotel t/r, 

7 døgns ophold i bungalow uden 

måltider samt Landsforeningen Autisme’s 

aktivitetsprogram med flere 

daglige aktiviteter for hele familien. 

Der kan ved tillæg bestilles kvart-/ 

halv- og helpension samt afbestillingsforsikring. 

For yderligere oplysninger samt 

tilmelding kontakt venligst 

Landsforeningen Autisme’s 

sekretariat tlf. 70 25 30 65 eller 

kontor@autismeforening.dk 


23

Nordisk Samarbejde 


Landsforeningen Autisme 

samarbejder med de nordiske lande 

Af Winnie Skjødt 

Landforeningen har mange år haft et mere eller mindre formaliseret 

samarbejde med landsforeningerne i Norge, Sverige, 

Finland og Island. Hvert år, når hovedbestyrelsen konstituerer 

sig, udpeges 2 hovedbestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer 

Landsforeningen Autisme i det Nordiske samarbejde. 

Samarbejdet har bestået i, at der 1 gang om året afholdes et 

Nordisk samarbejdsmøde med ledelsen i de respektive lande. 

Disse møders væsentligste formål er at orientere hinanden 

om, hvad der sker af gode ting og nye tiltag i det enkelte land, 

men også hvilke udfordringer man står over for. 

Det betyder, at man får en ny viden om, hvordan opgaver 

løses andre steder og kan bruge disse erfaringer i det danske 

arbejde. Især Sverige er langt fremme med flere gode og målrettede 

tilbud til brugerne inden for vores område. 

Så vidt det er muligt og relevant, er der også faglige indslag 

på mødet og evt. et studiebesøg. 

Før internationale arrangementer taler vi sammen og afholder 

uformelle netværksmøder ved disse lejligheder. 

Det er et meget givende og respektfuldt samarbejde, som 

sammen gør os stærkere. F.eks. kunne man tænke sig, at vi 

laver en fælles nordisk resolution, som kan bruges overfor 

myndighederne med større vægt, end hvis den kom fra ét 

enkelt land. 

I år blev det nordiske møde afholdt i Stockholm den 25. – 27. 

august, hvor vi fra Danmark bl.a. fremlagde den Nationale 

Autismeplan (NAP). Der var meget stor interesse fra de øvrige 

lande i muligheden for at anvende NAP som grundlag for en 

fælles nordisk plan. 

Mest aktuel i øjeblikket er Norges deltagelse som arrangør 

af den 8. Internationale kongres i samarbejde med Autism 

Europe. Kongressens tema er »A World of Possibilities« og 

afholdes i perioden 31.8. – 2.9.2007 i Oslo. Hvis du ønsker at 

læse mere om kongressen, kan det gøres via: 

www.autismcongressoslo.org 

Center for Autisme har udviklet et nyt kursustilbud for forældre, som har premiere marts 2007: 

Da stressen fl yttede ind, hvem fl yttede så ud? 

– Et øvelsesbaseret kursus med fokus på 

forældres stress! 

I samarbejde med psykolog Cecilie Cornett, Helsingør Kommune, har vi udviklet et kursus, 

der giver forældre mulighed for at gøre noget konstruktivt ved den stress de oplever og 

opnå større klarhed over, hvordan hver især kan tage kampen med stressen op. Målet er at 

gense det, der gik tabt, da stressen fl yttede ind. 

Cecilie Cornett arbejder i det daglige med børn, unge og familier i Helsingør kommune. 

Indhold 

Det er en særlig udfordring at have et barn med et socialt handicap, som ikke for andre mennesker 

er umiddelbart synligt med det blotte øje. Familierne oplever ofte et forhøjet pres og 

stress-niveau sammenlignet med andre familier, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for 

en families funktion. Kurset lægger vægt på, at forældrene i rolige og smukke omgivelser har 

et frirum til at dele erfaringer og tanker/følelser med hinanden, om det at være en familie 

med et handicappet barn. Gennem konkrete samtaleøvelser vil der blive sat fokus på deltagernes 

oplevelse af stress og på det, stress bidrager med i hverdagen mellem alle familiens 

medlemmer. Arbejdsformen på kurset vil være en blanding af oplæg fra oplægsholderne, 

samtaleøvelser i små og større grupper, samt feedback og diskussion mellem deltagerne og 

oplægsholderne. 

Målgruppe 

Forældre til børn med en autisme spektrums forstyrrelse. 

Tidspunkt 

Torsdag den 29. marts kl. 11.00 til fredag den 30. marts 2007 kl. 14.30 

(registrering fra kl. 10.30) 

Sted 

Kursuscenter Røsnæs, Klintedalsvej 60, 4400 Kalundborg 

Pris pr. deltager 

Kr. 3.800,-. Prisen dækker kursusmateriale, forplejning og overnatning 

Undervisere 

Cecilie Cornett, psykolog, Mette Kyung Christesen, psykolog og Lennart Pedersen, psykolog 

(kursusansvarlig) 

Antal deltagere 

Max. 40 personer 

Læs mere om kurset og tilmeld dig på vores hjemmeside www.centerforautisme.dk 

www.centerforautisme.dk 


25

Nyt fra kredsforeningerne 


Kredsforeningen Bornholm 

Fyraftensmøde – ung Asperger 

i arbejde – hvad betyder det? 

Onsdag den 27. september havde 

vi, til en gruppe forældre til unge 

med autisme, fået Trine Uhrskov, 

ba. Psykolog, der fortalte om sine 

erfaring inden for området; en ung 

Asperger, Thomas Jacobsen, der fortalte 

om sine erfaringer på jobbet og 

Arkitekt Philip Rasmussen, der fortalte 

om emnet, ud fra en arbejdsgivers 

synspunkt. 

Mødet blev holdt på Sandemandsgården, 

der er et beskæftigelsesværksted 

for ca. 65 personer. Der havde vi 

fået deres kantine stillet til rådighed. 

En tak skal lyde for det. 

Der var politikere, sagsbehandlere, 

lærere fra base ti på 10. klasses center, 

pædagoger, forældre med mere. I alt 

ca. 60 personer, så der var pænt pakket. 

Fyraftensmødet startede med at 

kredsformand Max Kjær bød velkommen 

til de mange fremmødte og orienterede 

om eftermiddagens forløb. 

Foredraget startede således med at 

Trine Uhrskov fortalte om sit arbejde, 

hvor hun havde været og om de erfa- 

ringer der er inden for handicapområdet 

i dag. Hun fortalte, at der ikke 

var to der var ens, men de havde en 

fællesnævner: Deres handicap. Og at 

det var svært at sætte timer på, hvor 

meget støtte de enkelte personer 

skulle have. 

Hun kom ind på mange gode ting, 

og jeg vil komme med nogle af de 

eksempler hun kom med, som jeg 

også havde erfaret. Aspergere er 

meget ærlige, gode til at gennemskue 

løgne, har en god hukommelse, 

kan væltes af selv små ting, er dårlig 

til at sælge sig selv og har lettere ved 

at få en depression end andre normale 

mennesker. Hovedbudskabet i 

hendes én times foredrag var, at med 

variabel hjælp kunne mange i denne 

gruppe godt komme ud på arbejdsmarkedet 

på flekstid. For eksempel 

arbejde mandag, tirsdag og fredag, 

og holde fri onsdag og torsdag. Eller 

tage en længere boglig uddannelse, 

måske ikke på den afsatte tid, men et 

par år mere. 

Efter en kort pause kom Thomas 

Jacobsen på med støtte fra Trine. 

Thomas præsenterede sig kort og 

fortalte som noget af det første, at 

han ikke kunne se folk i øjnene og 

kunne ikke lide uærlige mennesker. 

Herefter fortalte Thomas om sit liv: 

Han fortalte, hvordan han havde haft 

det, før han havde fået sin diagnose. 

Det havde været et rigtigt svingdørs 

liv. Gået på forskellige skoler, efterskole 

og prøvet at starte på 4 uddannelser, 

men havde hver gang stoppet 

efter et halvt år. 

Thomas fik som 22-årig diagnosen 

Aspergers syndrom og havde her fået 

kontakt til Trine Uhrskov, som havde 

fået ham ind hos IT Specialisterne. 

I dag er han IT-ansvarlig på flekstid 

og har altid fri om onsdagen, som 

han bruger bl.a. på det huslige. 

Hertil skal det bemærkes, at Thomas 

som 24-årig i dag bor i eget hus og 

har drømme, som så mange unge 

mennesker, om at få villa, Volvo og 

vovse. Der skal herved gives dig 

mange ønsker om en god fremtid og 

tak for et godt og varmt indlæg. 

Den sidste halve time var afsat 

til arbejdsgiver og arkitekt: Philip 

Rasmussen. 

Han fortalte om, hvordan det var at 

have sådanne nørdede mennesker 

ansat. 

Hvor geniale de var til at få noget sat 

sammen, med de mange hensyn der 

kunne være i en arkitektsag/byggesag. 

Og om, hvor en god en hukommelse 

de havde. 

Han havde oplevet, at når der nogle 

gange havde været en tvist mellem 

bygherre og dem, var dét at have en 

person stående, der kunne huske, 

hvad der præcis var blevet sagt, uden 

at man skulle bruge tid på at kigge 

efter noget, i et referat, som måske 

alligevel ikke stod der, guld værd. Han 

viste et af sine projekter af Åbenrå 

Havn/fjord hvor man havde stået for 

et projekt til 50 millioner kroner, som 

var fuldendt og ikke som det nogle 

gange sker, at der skal laves om bagefter. 

Han roste meget sine medarbejdere, 

som er meget fleksible og som 

er til stor gavn for firmaet. 

Han fortalte også om en uheldig 

episode, hvor en medarbejder, der 

skulle udskrive et projekt, var blevet 

hylet ud af den af en lille ting, som 

penge til en barselsgave, som han 

ikke havde på sig, hvorved man blev 

meget forsinket. 

Philips budskab var at han var glad 

for disse mennesker, selvom de ikke 

kunne arbejde på fuldtid, men at 

deres engagement i deres arbejde 

gav mange gange igen. Tak for dette 

budskab Philip Rasmussen. 

Mødet sluttede ca.18.30 hvor en del 

blev til snak og traktering med mere. 

Artikel af Kim Hansen – far til en 

pige med Aspergers syndrom, som 

går i Base ti på 10. klasses center 



Vi var i alt 37 fremmødte til temadagen, 

og vi havde en rigtig god dag på 

Danhostel i Esbjerg (vandrehjemmet). 

Vi startede med kaffe/the og rundstykker. 

Kredsforeningen Fyn 

Hjælp os og jer selv... :) 

Vi vil meget gerne informere om 

kommende arrangementer, nyheder 

m.v. Da det er et stort arbejde at skrive 

og pakke almindelige breve samt 

da det er en stor økonomisk udgift 

for foreningen, vil vi bede jer alle om 

at hjælpe os med jeres e-mail @. 

Det gør du ved at tilmelde dig 

nyhedsbrevet på 

www.autismefyn.dk 

Kredsforeningen Ribe 

Der er masser af nyheder, hjælp og 

inspiration på www.autismefyn.dk 

Prøv det! 

Temadagen den 30. september 

Charlotte fra Videnscentret for 

Autisme og Winnie fra Lands fore ningens 

bestyrelse fortalt om NAP –Den 

Nationale Autismeplan – Hvilket de 

gjorde rigtig godt. 

Der efter var der frokost i spisesalen, 

her blev der fortalt om maden, så alle 

vidste hvad de puttede i munden. 

Som sædvanlig var det god mad og 

fin betjening. 

Efter frokosten fortalte forstander 

fra ASV – Rita Mortensen om et specialtilbud 

til unge med Aspergers 

syndrom. 

Målgruppen er unge, som har afsluttet 

folkeskoleundervisningen og som 

ikke kan benytte sig af det ordinære 

uddannelses- og arbejdsmarkedssystem. 

Der er tale om et dagtilbud 

i tidsrummet kl. 8.35-13.10, – fredag 

dog kl. 8.35-12.00. 

Det er undervisning, der vil foregå 

på små hold á 4-6 unge og tage 

udgangspunkt i den enkeltes niveau 

og be hov samt i det perspektiv der 

tegner sig for den enkelte i forhold til 

videre uddannelse, beskæftigelse og 

bosituation. 

Henvendelse for nærmere oplysninger 

kan ske til: 

Forstander Rita Mortensen, ASV 

tlf. 7610 6676. 

Efter Rita kom Thorkil Sonne og fortalte 

om Specialisterne. 

Specialisterne er en forholdsvis ny 

konsulentvirksomhed som sælger ITydelser 

til erhvervslivet. Specialisterne 

ansætter alene mennesker med ASF 

– Autisme Spektrum Forstyrelser – og 

har kontorer i Århus og Taastrup. Det 

var rigtig spændende at høre om, og 

så sluttede han af med at fortælle det 

mest spændende, nemlig at vi forsøger 

at starte en afdeling her i Esbjerg. 

Der er blevet nedsat en styregruppe 

til projektet og her har Kredsforening 

Ribe fået en plads. 

Efter kaffe med hjemmebagt kage og 

alle spørgsmål var blevet besvaret, 

sluttede vi dagen kl. 16.00. 

Synlighed – en vigtig del af vejen frem... 

Landsforeningen har de senere år arbejdet bevist med fokus på både ekstern og 

intern kommunikation. Den synlighed der er opnået i politiske kredse, hos pressen 

og hos befolkningen som helhed, er af største vigtighed som grundlag for vores 

arbejde til gavn for mennesker med ASF. 

Vores aktive deltagelse i bl.a. forældrenetværk, skolebestyrelser, handicapråd, ankenævn 

og DSI over hele landet, har stor betydning for vores medindfl ydelse i den 

nye kommunale fremtid. 

Internt forsøger vi i det kommende år igen at opruste med en række tiltag. 

Hjemmesiden er under udvikling og vi vil satse mere projektorienteret i det kommende 

år. I 2007 udvides antallet af dette blad til10 numre om året, den journalistiske 

profi l skærpes og der arbejdes fremad mod nye spændende ændringer. Glæd 

jer til nr. 1 i januar 2007 af det nye Autismeblad fra Landsforeningen. 





Kredsforeningen Roskilde 

Ny bestyrelse i Kredsforeningen 

Efter vores ekstraordinære generalforsam 

ling den 6. november 2006, har Kredsforeningen 

Roskilde konstitueret sig: 

Formand: Uffe Lund Mohrsen 

gul-mohrsen@mail.dk 

Næstformand: Susanne Nielsen 

digetoften.30@nielsen.mail.dk 

Kasserer: Alex Bager 

lise.bager@mail.dk 

Sekretær og AS-repræsentant: 

Kirsten Christensen 

kirsten.c@post.cybercity.dk 

Kredsforeningen Storkøbenhavn 

Arrangementet er gratis, men husk 

at tilmelde dig på telefon 21 21 84 

62 eller e-mail storkoebenhavn@ 

autismeforening.dk og meddel, 

hvor mange I kommer, da vi har 

begrænset antal pladser. 

Kommunalreformen er noget, der har 

givet anledning til stor bekymring, 

men som måske også kan give os 

Bestyrelsesmedlem: Anette Flensborg 

anette.flensborg@jubii.dk 

Suppleant: Bente Barfod Rasmussen 

bentebarfod@mail-online.dk 

Suppleant: Gitte Johnsen 

gygge@mail.tele.dk 

Landsforeningen: 

Knud Lauridsen 

knud@lauridsen.mail.dk 

Vi takker alle for den store opbakning, der 

har været ved vores arrangementer, hvilket 

vi håber fortsætter i det nye år. 

På gensyn i 2007 

Gå Hjem Møde 

– om kommunalreformen 

Onsdag den 31. januar 2007 – kl. 16.30-19.30 

Lyngby Kulturhus, Klampenborgvej 315B 

et skub fremad. I januar, når mødet 

holdes, er den nye struktur trådt i 

kraft. Vi vil forsøge at belyse, hvordan 

kommunerne fremadrettet vil se på 

autismeområdet. 

På mødet vil der være oplæg fra 

Landsforeningens formand Morten 

Carlsson, samt indbudte oplægsholdere 

fra de nye kommuner. 

Kredsforeningen Bornholm: 

Formand: 

Max Kjær ..............................................Tlf. 56 96 41 55 

AS-repr.: 

Susanne Sonne .................................Tlf. 25 56 91 26 

Kredsforeningen Frederiksborg: 

Formand: 

Allan Jensen .......................................Tlf. 44 95 80 72 

AS-repr.: 

Charlotte Sloth Jensen ...................Tlf. 47 10 18 63 

Kredsforeningen Fyn: 

Formand: 

Pernille Saxtrup .................................Tlf. 64 40 04 43 

Kredsforeningen Færøerne: 

Formand: 

Lea Wolles ..................................... Tlf. +298 44 20 31 

AS-repr.: 

Maiken Skardenni ...................... Tlf. +298 22 18 43 

Kredsforeningen Grønland: 

Formand: 

Ando Møller .................................. Tlf. +299 92 11 93 

AS-repr.: 

Inger Platou .................................. Tlf. +299 32 66 56 

Kredsforeningen Herning: 

Formand: 

Søren Dalgaard .................................Tlf. 97 41 34 30 

Kredsforeningen København/Frederiksberg: 

AS-repr: 

Morten Olesen ...................................Tlf. 31 25 78 90 

AS-repr., unge: 

Agnete Nielsen ..................................Tlf. 20 81 20 78 

Kredsforeningen Nordjylland: 

Formand: 

Jørn Poulsen .......................................Tlf. 98 15 32 42 

AS-repr.: 

Bente Jessen .......................................Tlf. 98 57 12 27 

Kredsforeningen Ribe: 

Formand & AS-repr.: 

Lone Jessen ........................................Tlf. 75 19 27 10 

Kredsforeningen Roskilde: 

Formand: 

Uffe Mohrsen .....................................Tlf. 43 90 19 56 

AS-repr.: 

Kirsten Christensen ..........................Tlf. 43 69 26 36 

Kredsforeninger og udvalg 

Kredsforeningen Storkøbenhavn: 

Formand: 

Torben Riis-Nielsen ..........................Tlf. 21 21 84 62 

Kredsforeningen Storstrøm: 

AS-repr.: 

Alice Seldal .........................................Tlf. 54 77 06 14 

Kredsforeningen Sønderjylland: 

Formand: 

Preben Nielsen ..................................Tlf. 74 84 84 47 

AS-repr.: 

Lene Ravnsgaard ..............................Tlf. 74 42 02 77 

Kredsforeningen Vejle: 

Kollektiv ledelse, kontaktperson: 

Inge Frisgaard ....................................Tlf. 75 83 43 85 

Kredsforeningen Vestsjælland: 

Oplysninger savnes! 

Kredsforeningen Viborg: 

Formand: 

Peter K. Nielsen ..................................Tlf. 86 65 97 12 

AS-repr.: 

Birgit Flæng Jørgensen ..................Tlf. 97 52 85 84 

Kredsforeningen Århus: 

Formand: 

Marianne Banner ..............................Tlf. 86 12 25 19 

(AS-repr. = Aspergerrepræsentant i kredsforeningen) 

Aspergerforeningen: 

Kontaktperson: 

Aage Sinkbæk ....................................Tlf. 46 32 31 67 

NLD-gruppen: 


Katrine Hald Kjeldsen .....................Tlf. 86 19 44 52 

Karin Prætorius ..................................Tlf. 56 96 10 58 

Efterskoleudvalg, Vest: 


Winnie Skjødt ....................................Tlf. 31 26 86 81 

Efterskoleudvalg, Øst: 


Hanne Veje ..........................................Tlf. 54 17 79 60 



Magasinpost 

ID-nummer – 46229 

Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

Medlemsbladet udgives af: Landsforeningen Autisme 

Ansvarshavende redaktør: Morten Carlsson (e-mail: formand@autismeforening.dk) 

Redaktion: Elisabeth Sandell (e-mail: redaktion@autismeforening.dk) 

Layout: Annette Lund Dreyer 

Tryk: Als Offset ApS 

Oplag: 5.500 stk. ISSN: 1600-2504. Giro: 5 12 28 99 

E-mail: kontor@autismeforening.dk 

Internet: www.autismeforening.dk 

Bladet sendes gratis til Landsforeningen Autismes medlemmer. 

Bestyrelse: 

Formand, Morten Carlsson (fast træffetid tirsdag fra kl. 16.00-19.00) ........................................Tlf. 70 20 40 82 

Næstformand, Lars Grønlund .................................................................................................................Tlf. 31 20 16 93 

Næstformand, Winnie Skjødt .................................................................................................................Tlf. 31 26 86 81 

Aage Sinkbæk ..............................................................................................................................................Tlf. 46 32 31 67 

Allan Jensen .................................................................................................................................................Tlf. 44 95 80 72 

Anja Clausen ................................................................................................................................................Tlf. 74 46 17 00 

Bent Weibeck ...............................................................................................................................................Tlf. 98 38 94 62 

Jørgen Ahler .................................................................................................................................................Tlf. 96 13 00 92 

Karin Prætorius ............................................................................................................................................Tlf. 56 96 10 58 

Knud Lauridsen ...........................................................................................................................................Tlf. 46 15 05 80 

Mads Christensen .......................................................................................................................................Tlf. 86 20 11 90 

Sekretariat: 

Elisabeth Sandell ........................................................................................................................................Tlf. 70 25 30 65 

Kiplings Allé 42, 1. sal, 2860 Søborg .....................................................................................................Fax 70 25 30 70 

E-mail: kontor@autismeforening.dk 

Bestilling af informationsmateriale: 

Birgitte Jespersen .......................................................................................................................................Tlf. 70 20 42 85 

E-mail: info@autismeforening.dk 

SIKON 

Landsforeningen Autismes kurser og konference 

Ulla Møller-Christensen ............................................................................................................................Tlf. 70 20 40 62 

E-mail: sikon@autismeforening.dk 

Telefonrådgivning v/foreningens socialrådgiver: 

Ulla Kjer ..........................................................................................................................................................Tlf. 70 25 30 68 

E-mail: social@autismeforening.dk 

Fælles telefontider: 

Mandag og fredag kl. 9.00-12.00 samt tirsdag kl. 16.00-19.00 

Center for Autisme .....................................................................................................................................Tlf. 44 98 23 55 

Videnscenter for Autisme ........................................................................................................................Tlf. 45 11 41 91 

Næste blad udkommer i uge 4, 2007 

Sidste frist for indsendelse af artikler m.m.: Tirsdag den 12. december 2006 

B

Case – Et eksempel på en handleplan - Landsforeningen Autisme

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Case – Et eksempel på en handleplan - Landsforeningen Autisme

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?