begyndelse - Hasda

hasda.dk

begyndelse - Hasda

adventnyt

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

BEGYNDELSE

Et nyt år begynder – men hvilke tanker gør

du dig om ”begyndelser“?

EN NY CHANCE?

Før du giver menigheden en chance mere,

så skulle du tænke på, hvordan Moses

havde det med at vende tilbage til sit

udgangspunkt.

s.04 s. 06 s.09

GODT NYTÅR!

MEN HVAD VAR DER

I GLASSET?

s. 12

NYTÅRS-STATUS

01

JANUAR 2011

Adventistkirkens formand, Bjørn Ottesen,

kommer med en hilsen i anledningen af

årsskiftet.


LEDER TEKST: ANNE-MAY MÜLLER

ET GODT NYT ORD

Har du hørt et godt nyt ord for nylig? Jeg synes altid det er sjovt at høre Dansk Sprognævns

opgørelse over de ord, som er blevet en del af det generelle ordforråd i det forgangne år.

På en eller anden måde fortæller de om nogle af de vigtige begivenheder og hvilke emner,

der har været debatteret. De fortæller om nye trends og skandaler.

ÅRET DER GIK I ORD

Og mange af ordene har haft plads i mit liv i år. Jeg har gået til zumba

(og håber ikke billederne figurerer på WikiLeaks) og været strandet

i Østeuropa pga en askesky. Jeg har en blå vuvuzela liggende på

min reol, og jeg er glad for at være vegetar, for så behøver jeg ikke

bekymre mig om kødklister. Jeg håber på nulvækst i min privatøkonomi

(ellers bliver en genopretningsplan nødt til at træde i kraft), så

en tabletcomputer bliver der ikke råd til. Jeg glæder mig til fedtafgiften,

som efter 10 år vil have forlænget min levetid med 5,5 dage.

Hvis ikke vi snart får nye naboer bliver vi underlagt en ghettopakke

(her bor stort set kun etniske danskere med højere uddannelser og

en årsindkomst der er 6-20 gange højere end min). Om jeg bor i

udkantsdanmark er jo en spændende diskussion. Jeg har kun 2 km

til kysten – og dermed Danmarks yderpunkt, men området falder nok

ikke ind i den gængse opfattelse af det ord.

Men nok om mig – hvordan har dit år været? Og hvilke ord kan du

sætte på det? Hvilke emner har været diskuteret over middagsbordet,

og hvilke ting har præget din dagligdag?

ÅRET DER KOMMER I ORD

Men mest interessant bliver det, hvilke ord vi kan være med til at

præge 2011 med. Hvilke ord skal være basis for dine valg og handlinger,

hvilke emner skal debatteres, og hvilke punkter skal være på

den offentlige eller kirkens dagsorden? Og her tænker jeg ikke kun

UDGIVER: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

TRYK: Øko-Tryk

OPLAG: 2.250 stk.

REDAKTIONSRÅD: Daniel Birch / Jane Harlund / Pieter Lijkendijk / Inger Mortensen / Line Nielsen

EKSPEDITION: Dansk Bogforlag / Concordiavej 16 / Postboks 15 / 2850 Nærum / Tlf.: +45 4558 7758 /

ekspedition@danskbogforlag.dk

ABONNEMENTSPRISER: Norge + Island: 240,– (momsfrit) / EU–lande: 300,– (inkl. moms) / Øvrige udland: 300,– (momsfrit)

LAYOUT: Birgitte Bohsen

FORSIDE FOTO: SXC.HU

DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER: 03. januar 2011

2 adventnyt 01 – januar 2011

på nye ord. Det kunne jo være skønt, hvis ord som menighedsvækst

eller omsorgsfulde relationer blev noget, som alle havde erfaret.

Eller hvad med nådefuldt fællesskab eller åndelig erfaring? Tænk,

hvis vi oplevede en gudsstyret genopretningsplan, der indbefattede

både gudsforhold, økonomi og medlemstilgang? Hvilke ord drømmer

du om, skal kendetegne menigheden det næste år? Hvilke ord tror

du, Gud drømmer om, skal kendetegne os?

Hvilke ord skal beskrive dit 2011? Hvilke begreber skal det år

huskes for? Og vil du sammen med mig søge Gud om råd til, hvordan

vi skal leve vores liv og lede vores menighed i det nye år?

GUD ORD

Vi tror, at Gud i historien har talt til mennesker med ord og handlinger.

Vi tror på, at Gud stadig taler til os mennesker. Det er bare ikke

altid, at vi lytter til de ord, Gud taler til os. Og det er ikke altid, vi har

lyst til at bruge de ord, Gud ønsker, skal være gengangerne i vores

samtaler. Vi har fået at vide, at mennesket skal leve af de ord, der

udgår fra Gud (Matt 4,4).

Paulus siger: ”For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I

ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er,

Guds ord, og det virker i jer, som tror“ (1 Tess 2,13).

Mit ønske for 2011 er, at vi må få ord fra Gud – Gudsord – som

præger vores liv, og at Guds ord må virke i dig og i mig.

REDAKTØR:

Anne-May Müller

Postboks 15

Concordiavej 16

2850 Nærum

+45 4558 7754

anne-may.muller@adventist.dk

Anne-May er redaktør for Adventnyt, hustru og mor.

Hun kan lide at skrive, interesserer sig for parforhold

og familieliv, og så elsker hun at være sammen med

familien. Drømmer som så mange andre om mere tid

til de væsentlige ting her i livet, og en hårdere prioritering.


INDHOLD

4 Begyndelsen

6 Moses kommer tilbage til menigheden

9 Nytårshilsen fra formanden

10 Rundt omkring

12 Alkohol eller afholdenhed?

14 Hvad Gud har sammenføjet…

16 Vejlefjordnyt

17 Tillykke

18 Annoncer + nekrolog

s. 04

s. 11

s. 14

s. 16

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum

Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778

Bank: Handelsbanken 0890 0001069302

www.adventist.dk · info@adventist.dk

Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12

Formand

Bjørn Ottesen Tlf.: 4558 7771

(Menighedsmission, Prædikantafdeling)

Næstformand

Thomas Müller Tlf.: 4558 7772

(Medie & Kommunikation)

Økonomichef

Daniel Birch Tlf.: 4558 7773

(Dansk Bogforlag & Kristen forvaltning)

Afdelingsledere

Peter Bo Bohsen Tlf.: 4558 7788

(Spejder & Hjælpeaktion)

Richard Müller (Religionsfrihed) Tlf.: 7589 5893

Thomas Rasmussen Tlf.: 5120 6990

(Ungdom & Sabbatsskole)

Anette Falk (Børn) Tlf.: 2423 2917

Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Tlf.: 6590 2570

AHA Tlf.: 4558 7777

Familie Tlf.: 4558 7777

ADRA DANMARK

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum

Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk

Generalsekretær

Lehnart Falk Tlf.: 4558 7702

DANSK BOGFORLAG

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum

Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778

www.danskbogforlag.dk

KORRESPONDANCESKOLEN

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum

Tlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778

Giro: 902 5669

www.korrespondanceskolen.dk

Leder: Sven Hagen Jensen

VEJLEFJORDSKOLEN

8721 Daugård

Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204

www.vejlefjordskolen.dk

Rektor: Holger Daugård Tlf.: 7641 3132

HASDA

Vejlefjordskolen · 8721 Daugård Tlf.: 2386 6514

www.hasda.dk

Arkivleder: Preben Jalving

HIMMERLANDSGÅRDEN

Als Oddevej 71 · Helberskov Tlf.: 9858 1121

9560 Hadsund

www.himmerlandsgaarden.dk

PLEJECENTER SOLBAKKEN

Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV

Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301

www.solbakken-randers.dk

Leder: Kristine Voncina

PLEJECENTER SØNDERVANG

Rådhusvej 1 · 4640 Faxe

Tlf.: 5671 3400 · Fax 5676 1610

Leder: Lennart Christiansen

adventnyt 01 – januar 2011

3


INSPIRATION TEKST: ANDREAS MÜLLER / FOTO: KRISTIAN PAVLOVI Ć

4 adventnyt 01 – januar 2011

BEGYNDELSE

Jeg er begyndt på mange ting. Og jeg er blevet ret god til

det. Bare se den stak af bøger, der er stablet på bordet og

nu gulvet, eller alle de styresystemer, der ligger på mine

harddiske, eller de foreninger...

Når du tænker ”begyndelse“, tænker du så

tilbage på alle de ting, som er begyndt?

Eller tænker du frem mod alle de ting,

som du gerne vil have i gang? Vi skal gøre

begge dele her:

EN LIDT GAMMEL BEGYNDELSE

Der er altid en frisk følelse, hver gang jeg

rejser mellem England og Hovedlandet. Jeg

skal et nyt sted hen – ny hverdag, nye folk,

nye målsætninger, nye drømme. Og da jeg

sidste forår sejlede mit store flyttelæs

hjem, gik jeg op på dækket og kunne lige

begynde at skimte en havvindmøllepark og

få dansk dækning på telefonen. Jeg funderede

lidt på, hvad mon John G. tænkte, som

på mine oldeforældres tid også var på vej

med skib til sit nye arbejdsfelt. Han satte

jo det hele i gang herhjemme, så det der

med at begynde må jo være hans afdeling

– han kunne jo trykke salmebogen kun 14

dage efter, han først satte benene på Vejle

Banegård! I dag tager det mere end et årti.

Og jeg har jo læst om alle de der folk, der

”bare“ købte og solgte ejendomme, satte

nye blade og skoler i gang, og ”bare“ løb

ud og fortalte andre om de nye ting, der

virkelig betød noget for dem.

Men hvad tænkte han mon, da han stod

der på skibet på vej hjem fra Amerika? Ja,

der var gjort et forarbejde med en masse

Adventnyt, men den der lidt usikre følelse

over at gå i gang med noget nyt, har måske

nok også været der?

Så kom en del af min bagage op på nethinden

deroppe på skibsdækket. Det var en

børnesabbatsskolesang, som jeg ikke havde

hørt længe: ”Når Jesus er i båden, kan du

smile i stormen, smile i stormen,

smile i stormen. Når Jesus er i

båden kan du smile i stormen, når

du sejler hjem. Sejler, sejler hjem.

Sejler, sejler hjem. Når Jesus er

i båden kan du smile i stormen,

når du sejler hjem.“

Jah, mere behøvede jeg

egentlig ikke at vide. For

jeg vidste jo, hvor jeg

var på vej hen – og vidste,

at jeg ikke skulle

gøre det hele alene.

Men det er nu alligevel

sejt, at de bare

gjorde det, de som var

foregangsfolkene i vores

samfund. Når vi læser om

dem nu, får jeg indtryk af

noget helt særligt over dem. Der

sker altså et eller andet med et menneske,

når man virkelig stoler på, at man

har nogen med sig, og bare har den følelse,

at selvfølgelig vinder vi da kampen. Så er det

ikke så svært at gå i gang?

(De var forresten ikke helt så gode igen

til at fortsætte eller fuldende, de gamle. Og

mon ikke der er lige så meget værdi i også at

være en fortsætter?)

I BEGYNDELSEN

YT! (ÅB 21,5)

Jeg ved da godt, hvem der har begyndt

det hele. Jeg ved også, hvor man kan læse

om det, og hvor mange dage det tog. Og

sådan har det jo altid været. Jeg har også

hørt mere end et par sabbatter, at nu ”hviler

vi i hans skabergerning“, hvad det så

end betyder.

. (FIL 1,6) I BEGYNDELSEN SKABTE

FØ RST. (1 JOH

ODE GERNING I JER


Bibelens lære om begyndelsen siger os,

at der var noget – ja, nogen – før vi blev til.

En mening. Men det må jo så også sige, at

der også er mening med det, vi render rundt

og laver. En mening, som han har udtænkt?

Det tror jeg, jeg har brug for at få ind

under huden. Jeg har brug for at forstå, hvad

det betyder, at han har skabt mig – at jeg er

hans barn – at han har sat mig i gang med

det her. Jeg har brug for at vide, at selv i

dagligdagen vil han være med mig, fordi han

har en mening med dét, han har sat mig

i gang med.

Det er måske det, der

er løsningen: At

begyndelse

ALTING N

V I E LS K ER , FO RDI H AN EL S KEDE OS

4,19) HAN, SO M HAR BEGYNDT SIN G

, VIL FULDFØRE DEN IND TIL KRISTI JESU DAG

GUD HIMLEN OG JORDEN. (1 MOS 1,1) SE, JEG GØR

handler

om, at der allerede

er begyndt for os. Kunsten må jo så

være at finde ud af, hvad den begyndelse

betyder for os i dag?

NYE BEGYNDELSER

Nu må jeg bruge et fremmedord: Initiativ.

Det er et svært ord at forstå, og en svær

egenskab at have. Det handler om at sætte

i gang. Og jeg vil gerne sige i dag, at initiativet

ikke skal eller kan komme fra os selv.

Der er én ting, jeg har lært, og det er,

at når jeg prøver at gøre ting af min egen

bevæggrund, altså med mine egne formål og

hensigter i baghovedet. Det ender jo med,

at det går galt ... igen og igen. Alt, hvad der

ikke kommer fra ham er frugtesløst. Og det

er egentlig ret svært at sluge – at han gerne

vil ligge bag alt det, vi går og laver. Jeg skal

øve mig i at turde stole på ham, lære hvordan

han vil ind og præge mig, så jeg kan få

begyndt ordentligt.

Men nogle af os går og venter på en bedre

anledning for at komme i gang med et liv

med Gud. Altså, gerne at ville vente til jeg

er klar. Jeg gik selv længe og ventede på, at

jeg havde gjort nok for at være værdig til at

komme til ham. Men kan I ikke se det selvmodsigende?

At jeg gik og ventede på, at jeg

skal være ordentlig nok til at kunne komme

til ham, når han allerede selv havde gjort alt.

Vi skal også huske, at skaberen også er den

korsfæstede. Og initiativet til frelsen – og

andet – kommer fra ham.

Ja, det er ham fra hvem alt godt udgår.

Alt. Men, det er så også ham, som alle

ting formår! Egentlig god grund til at

prise ham ... evindelig.

SLUTNINGEN

Der er måske en enkelt eller to, der

vil beskylde mig for at være bagstræberisk;

at jeg snakker om alt det

der er sket, når det skal handle om

begyndelser. Men skaberkraften tror

jeg også på, kan genskabe verden. Og

jeg mener også, at han kan gøre det,

sådan at synden er væk. Jeg tror også, at

hans skaberkraft kan give os nye begyndelser.

Det er ret stort, når vi tænker på,

hvad det er for en skaberkraft, der skal til

at lave en verden – at den også vil have

noget med at genskabe os at gøre.

At han har lagt tingene til rette for os,

selvom vi ikke føler os klar til at begynde,

selvom vores forberedelser er noget snask,

selvom jeg ikke føler for at gå ud og gøre

noget godt/stort/ordentligt. Hvis jeg skal

sige én ting om at gå i gang, er det at tage

ham med fra begyndelsen af. At huske, at

han har både begyndt og tilrettelagt dig.

Det giver nemlig også lysere fuldførelsesperspektiver!

Min opfordring er ikke: ”Kom i

gang, begynd!“ Nej, for vi er allerede i gang,

og fuldføre det skal han nok kunne klare.

(Og i det lys er det her sådan set før begyndelsen.

En herlig tanke.)

TIL UDLEVELSE:

Hvordan kan jeg lære

mere om, hvad Gud har

sat i gang – hvad hans

hensigter er?

Tænk på én god ting, du

kan begynde i dag. Det

kunne være at ringe til

nogen, læse noget ... Er

der nogle ting, som egentlig

bunder fra dig selv?

Prøv at drømme lidt, om

hvad han kunne finde på.

Hvad vil han gerne sparke

dig i gang med, når han

siger: ”Stol på mig – jeg

har gjort alt for at lægge

tingene til rette for dig.“

Hvor store tror du, hans

planer er for dig?

Andreas Müller

andreas.muller@adventist.dk

Andreas Müller er onkel til 11

og er begyndt på sin afsluttende

opgave i teologi om

medlemsstatistikken.

Velkommen til en ny artikelserie,

hvor kommende,

nuværende og pensionerede

præster skriver en

artikel med refleksioner

om et enkelt ord. Serien er

hermed skudt i gang med:

”Begyndelse“. God læse-lyst!

adventnyt 01 – januar 2011

5


MENIGHEDEN TEKST: KIM PECKHAM / ILL: SHANE WINFIELD

MOSES KOMMER TILBAGE

TIL MENIGHEDEN

Overvejer du at vende tilbage til menigheden? Måske burde

du se lidt nærmere på Moses’ historie først.

Hvis du overvejer at komme tilbage til

menigheden, burde du spørge dig selv:

”Vil jeg virkelig tilbage og forholde mig til

alle de hyklere, farisæere og vegetarer?“

Selvfølgelig kan du støde ind i den samme

slags mennesker, når Greenpeace mødes,

men overvej det nøje.

Prøv at tænke på profeten Moses’ oplevelser.

Moses voksede op i den hebraiske

”menighed“. På et tidspunkt rejste han

hjemmefra og fik en høj stilling i regeringen.

Måske tror du, at menighedsmedlemmerne

blev glade på hans vegne, men hver gang

han kom forbi sit barndoms-kvarter, så skete

der altid det samme: Nogle ville kommentere

på hans ”verdslige“ egyptiske frisure, eller

6 adventnyt 01 – januar 2011

at han gik med for mange smykker, eller at

hans linnedkjortel var for kort.

Han prøvede at forklare dem, at alle i

paladset gik sådan klædt, men de hellige

svarede bare: ”Hvis alle hoppede ud fra pyramiden

i Giza – ville du så også gøre det?“

Han tænkte sikkert i sit stille sind, at han

hellere ville hoppe ud fra en pyramide end

at bygge en, men heldigvis havde hans mor

opdraget ham til at være høflig, så han holdt

sin mund.

Men det, der til sidst fik ham til at give

op, var sladderen. Han kunne ikke gå til fest

nede ved Nilen eller komme op at slås med

en egyptisk tugtemester, uden at nyheden

spredtes i hele menigheden. En aften blev

det for meget, og han pakkede sine sydfrugter

og rejste ud i verden – hvilket selvfølgelig

fik rygterne til at svirre endnu mere.

IKKE NOGET KRYDSTOGT

Hvis beretningen sluttede her, ville den

ligne rigtig mange andre historier om individer,

der forlader menigheden. Et fælles

element i alle disse historier er en menighed,

der slider på vores helts nerver, som

om den var en anden telefonsælger.

Det ville være dejligt, hvis alle menighedsmedlemmer

var positive, sjove og glade

mennesker, som accepterer dig for den, du

er. Men at finde den slags mennesker er ikke

let – og finder du dem, så forventer de en

ordentlig håndfuld drikkepenge ved slutningen

af krydstogtet.

Rigtige mennesker er irriterende. Og jeg

tænker ikke kun på gadegøglere eller Osama


in Laden. Alle mennesker har en irriterende

egenskab. De rømmer sig måske hele tiden,

eller har Andrew Lloyd Webber-sange som

ringetone. De føler måske et kald til at fortælle

dig, ”at en hudspecialist kan fjerne det

modermærke på et øjeblik“. Selv mennesker,

du har svoret evig kærlighed til, kan gå dig

på nerverne.

Problemerne begynder ofte med ting, der

bliver sagt. Som den gang i en lille menighed,

hvor en af de hellige kom hen til en langhåret

menighedstjener for at sige: ”Man kan ikke

tage kollekt op, når man ser sådan ud!“

”Okay“ sagde den unge mand. Han gav

kollektkurven til den ældre herre og gik ud

af døren. Der gik 35 år, før de så ham inde

i en kirke igen.

”Hvordan kan nogen finde på at sige

noget så ondt?“ spørger du måske. Der er

nogle mennesker, som ikke mener det ondt

– og jeg tæller mig selv med i den gruppe

– men som lader deres mund løbe som

en omstrejfende hund. I mit tilfælde virker

det, som om min hjerne siger til min mund:

”Løb du bare i forvejen – jeg indhenter dig

senere“.

Det er også den eneste forklaring, jeg kan

give for, at jeg engang sagde til min kone,

at hendes nye permanent fik hende til at

ligne en cocker spaniel. Efter

et stykke tid fik

”Min hjerne siger til min mund: ‘Løb du bare i

forvejen – jeg indhenter dig senere’.“

KIM PECKHAM

jeg lov at komme ind i lejligheden igen, hvilket

jeg er hende meget taknemmelig for. Jeg

har kun et forsvar, for det jeg gjorde: Det var

i 80’erne, og flere burde have talt imod den

dominerende hårmode.

Og så snart munden løber uledsaget, så

har den det med at tale fordømmende. Et

godt eksempel er følgende: ”Jeg kan se, at

du har taget lasagne med til fællesspisningen.

Profetiens Ånd siger ellers, at dem, der

spiser ost, ikke kommer til at se Jesu andet

komme.“ (1)

At være fordømmende er en næsten

ustoppelig, naturlig reaktion, næsten lige

så ustoppelig som når folk taler om deres

børnebørn.

Jeg siger alt det her, fordi det at være en

del af en menighedsfamilie er lidt ligesom

at have minkpels på, mens du går ned ad

Nørrebrogade. På et eller andet tidspunkt er

der en eller anden, der kommer til at sige

noget fordømmende.

DIN BRÆNDENDE BUSK

Moses brugte 40 år på at vogte får, før

Gud forfremmede ham til at vogte mennesker.

Og lige som i menighedssammenhæng,


fulgte der ikke nogen lønforhøjelse med

forfremmelsen.

Og den stakkels fyr havde kun været

sammen med sine tidligere menighedsmedlemmer

et par uger, før de begyndte at

fordømme ham igen. Han havde prøvet at

forhandle en frigivelse igennem, men Farao

begyndte bare at gøre det endnu hårdere for

dem på arbejdspladsen.

Hebræerne kom til Moses og sagde: ”Må

Herren se til dig og dømme dig! Farao kommer

til at slå os ihjel, og det er din skyld!“

(se 2 Mos 5,21).

Moses kunne have smidt håndklædet i ringen

og vendt tilbage til sit gamle job. Fårene

gav ham i hvert fald ikke skyld for alt. Han

prøvede jo bare at hjælpe.

I stedet for fik han medlidenhed med

hebræerne, og han bad Gud om at ordne

den her situation. Snart blev de frigivet af

Farao og travede gennem Det Røde Hav.

Seks uger senere klagede folket igen.

”Hvis vi bare var tilbage i Egypten“, peb de.

”Jamen, I var jo slaver, kan I vel nok huske“,

sagde Moses. ”I bar mursten hele dagen.“

”Ja, arbejdet var hårdt,“

Teksten gengivet med tilladelse

fra Review and Herald

Publishing Association og

Women of Spirit magazine.

Illustrationen gengivet med

tilladelse fra Shane Winfield,

Adventist Media Centre,

Australien

adventnyt 01 – januar 2011

7


svarede de. ”Men kantinen var rigtig god!“

Hebræerne fortsatte deres kritik og deres

generelt irriterende opførsel i 40 år, og

Moses blev hos dem hele tiden.

Da Gud overvejede at viske tavle ren og

begynde forfra med et nyt folk (”De babylonere

er da meget flinke“, kan han have

tænkt), tog Moses faktisk israelitterne i forsvar.

”Gid du dog vil tilgive dem deres synd!“

tryglede han. ”Men hvis ikke, så slet mig af

den bog, du fører“ (2 Mos 32,32).

Hvorfor var Moses villig til at

risikere livet for sådan en flok

brokkehoveder?

Jeg forestiller mig, at det har

noget at gøre med den brændende

tornebusk. Tim Lale, medforfatter

af bogen ”Ten who left:

People who left the church and

why“ kommer med en betragtning

omkring de mennesker,

som han interviewede: ”Alle dem, der slutteligt

kom tilbage til menigheden, havde en

oplevelse af en vækkelse med Gud.“

Hver af dem kom til et sted i ørkenen,

hvor de kunne føle varmen og lugte røgen fra

deres egen brændende busk. Deres forhold

til Gud blev genoplivet, og derefter kom de

tilbage til fællesskabet af troende.

Danny Palakiko havde sådan en oplevelse.

Han var teenager, da han vendte

Adventistkirken ryggen. Det, der i virkeligheden

irriterede ham, var, at han ikke måtte

spise svinekød. Hans venner på øen Maui

lavede noget rigtig godt svinekød. Og han

kunne også rigtig godt lide blæksprutter.

Danny hoppede lidt rundt mellem andre

religioner i et årti eller mere. Så kom han tilbage

for at besøge sin gamle

8 adventnyt 01 – januar 2011

menighed. ”Da jeg gik ind ad døren i den

kirke, var Helligåndens tilstedeværelse så

håndgribelig, så nem at få øje på“, husker

han. Han blev nødt til at blive der.

Var han ikke stadig irriteret på de andre

medlemmer? Var han ikke uenig med nogle

af deres idéer? Dannys svar på det, er: ”Du

kommer til et punkt i livet, hvor det går op

for dig, at du mangler noget, som du har

brug for. Så er du villig til at se bort fra alt

det andet.“

”Du kommer til et punkt i

livet, hvor det går op for dig,

at du mangler noget, som

du har brug for. Så er du villig

til at se bort fra alt det

andet.“

SPÆND SIKKERHEDSSELEN

Jeg håber, at I alle har jeres sikkerhedssele

godt spændt, for nu drejer jeg roret

og sætter kursen i en helt anden retning.

Vi skal nu tale lidt om ægteskab. På vores

bryllupsdag talte min svigerfar til os og

sagde, at nu, hvor jeg havde giftet mig

med Lori, havde jeg giftet mig med hele

familien. Det blev jeg da en smule overrasket

over, for jeg havde altså kun købt to

billetter til bryllupsrejsen.

Men han havde ret. Jeg bruger faktisk

en del tid sammen med Loris familie.

Heldigvis er de hyggelige mennesker, og vi

har det fint med hinanden (så længe

vi ikke skal blive

enige om, hvem der betaler restaurantregningen).

Men det betyder i virkeligheden ikke

noget, om de er søde eller ej. Jeg ville have

giftet mig med min kone, om hendes familie

så var en stamme af morderiske kannibaler.

Det er forholdet til hende, der er vigtigt. Og

hvis det betyder, at jeg skal holde juleaften

dybt inde i Borneos bjerge … så er det

sådan, det må være.

Overvejer du for resten at komme tilbage

til menigheden? Så kom ikke tilbage,

fordi du tror, at vi er blevet en flok sjove,

smukke, moderigtige og vittige mennesker

siden du så os sidst. Vi kan stadig

være irriterende og fordømmende.

Selvfølgelig vil det glæde os meget at

tilbede sammen med dig igen, men

nogle ganger er vi altså lige så underholdende

som at læse 3 Mosebog som

lørdagaftenunderholdning.

Der er kun én grund til at komme tilbage,

og det er at komme nærmere brudgommen.

Resten af os er kun svigerfamilien.

(1) Det er svært at forbedre forfatteren Anne

Lamott’s svar til fordømmende mennesker:

”Ved du, hvad forskellen er på dig og Gud?

Gud tror aldrig, at han er dig.“

Kim Peckham

Kim kommer i en menighed i Maryland, USA med

sin familie. Han har lavet en aftale med de andre

menighedsmedlemmer om, at han ikke vil fordømme

dem, hvis de heller ikke vil fordømme ham

for det, hans 8-årige søn laver under gudstjenesten.

Som f.eks. episoden med dommerfløjten.


”DETTE ENE

GØR JEG…

Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem

mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen,

som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus“

(Fil 3,13-14).

Søren Brun stod tænksom og kiggede ud af vinduet den 1. januar på en tung og regnfuld dag.

Han vendte sig mod Trine og sagde: ”Dette er ikke et nyt år – det er et brugt år.“

Vi går ind i 2011. Måske føler vi at det er et ”brugt“ år: Vi har finanskrise, miljøkrise, global

opvarmning, naturkatastrofer, politisk korruption og krig med ind i det nye år. Hvad er nyt? Også

i vores egne liv trækker vi med os brudte relationer, konflikter, tvivl, nederlag og frustrationer

ind i den nye tid. (Der er også mange positive ting, glæder og velsignelser som vi kan tage med

os.) Bliver år 2011 bare mere af det samme?

I teksten ovenfor opmuntrer Paulus os til at viske tavlen ren. Sammenhængen i kapitlet er at

finde enhed med Jesus Kristus både i tro, lydighed og velsignelse. Paulus indser, at han ikke er

kommet der hen endnu. Men han finder glæde i fortsat at søge det. Han vil lægge alt det gamle

bag sig og fortsætte med at stræbe for at komme sin Frelser og Herre nær.

DRØMME BRYDER BEGRÆNSNINGER

Skal fortiden eller fremtiden sætte vores dagsorden? Skal fortidens begrænsninger og nederlag

få lov til at bestemme, hvad vi skal drømme om for i morgen? Vi har en mulighed for at starte

påny. Der skal selvfølgelig være et niveau af hukommelse og realisme i vores tanker. Men Gud

inviterer os hver dag – og måske er det specielt relevant, når vi starter et nyt år – til at få en

ny begyndelse med ham. Livet er ikke fuldstændig låst fast af det, som var. Fremtiden kan være

noget andet.

Er det tid for at igen støve dine drømme af? Drømme om, hvordan din familie skulle være,

drømme om, hvordan du selv skulle prioritere i dit liv, drømme om en vandring nærmere Gud,

drømme om tid til leg og glæde?

GUDS KALD I ET NYT ÅR

Eller dine drømme for menigheden? Kommer alt til at blive, som det var? Kommer vi i 52 uger

til at gå igennem de samme ritualer i menigheden? Eller er det tid til noget nyt? Har Gud et

større kald til din menighed? Er det tid til at rive teltpælene op? Kommer menigheden til at fortælle

noget, vennerne har brug for at høre? Kommer flere menneskers liv til at blive forandret?

Fortiden behøver ikke at diktere menighedens fremtid.

Hvad er din drøm for din relation til dit lokalsamfund – og dine naboer? Er det tid til en ny

begyndelse?

Guds ord giver os råd om, hvordan vi kommer videre, om hvordan vi bliver fri fra fortiden og

kan strække os frem mod noget nyt. At bede om – og give – tilgivelse giver mennesker mulighed

for at se fremad i stedet for bagud. Sandheden sætter mennesket fri. Lyver vi for os selv eller

andre, låser vi os fast i fortiden. At ærligt sige sin mening og at dele sin overbevisning giver nye

muligheder og skridt ind i en ny fremtid. At hele brudte relationer og skabe ny kommunikation,

bringer nye muligheder.

Lad 2011 blive et nyt år – ikke et brugt. Lad os følge Paulus’ råd om at strække os frem mod

det, som ligger forude – det, som er Guds plan og vilje.

Kærlige nytårshilsener

TEKST: BJØRN OTTESEN / FOTO: SXC.HU NYTÅRSHILSEN

adventnyt 01 – januar 2011

9


RUNDT OMKRING

TEKST: TEDNEWS / MIROSLAV PUJIC

NORDMAND KONSTITUERET

REKTOR VED NEWBOLD COLLEGE

Dr. Svein Myklebust, tidligere rektor

for Middle East Adventist University,

Beirut, Libanon, er konstitueret rektor

ved Newbold College, England.

Han blev ansat, efter at dr. Jane Sabes

opsagde sin stilling i november.

Bestyrelsen for Newbold College

mødtes i Montenegro søndag 14.

november i forbindelse med vintermøderne

for bestyrelsen i adventistkirkens

Trans-Europæiske Division (TED),

hvor de modtog opsigelsen.

Dr. Bertil Wiklander, bestyrelsesformand

for Newbold College og TEDformand,

takkede dr. Sabes for alt det,

hun har bidraget med, de to år hun

var ansat ved Newbold, og ønskede

hende alt godt i fremtiden. Han lagde

vægt på, at dr. Sabes

havde lagt meget

energi og entusiasme

i arbejdet og

havde fokuseret på

studenternes behov,

rekruttering, samt at

forny vedtægter og

ledelsens rutiner.

TEKST OG FOTO: ANNE-MAY MÜLLER

JULEKAGER

TIL NABOERNE

Traditionen tro var de store børn fra bibelklubben

i Nærum ude at dele småkager ud til vores naboer

med indbydelser til december måneds arrangementer

i kirken. Dagen var kold, og der var sne i

luften og på jorden, men børnene blev mødt med

et hav af glade smil og mennesker, der taknemmeligt

tog imod. Både børn og voksne kom lidt kolde,

men glade tilbage, og syntes det havde været dejligt

at give lidt god julestemning videre. Selv fik de

lidt varmt at drikke og en småkage som afslutning

hjemme i kirken.

10 adventnyt 01 – januar 2011

Da dr. Svein Myklebust blev konstitueret

den 24. november, gav dr.

Wiklander udtryk for, at han var glad for,

at lederskiftet kunne foregå så smidigt:

”Dr. Myklebust har lang administrativ

erfaring fra adventistkirkens collegeog

universitetssystem, og har tidligere

arbejdet flere år som underviser og

administrator ved Newbold College. Han

kender den ressource, Newbold College

repræsenterer, og skolens betydning for

udviklingen af menighedslivet i TED“.

”Arbejdet med at finde en mere permanent

rektor vil få høj prioritet“, påpegede

dr. Wiklander. Han tilføjede, ”at

lede Newbold College giver mulighed for

at påvirke de måder, som adventistuddannelse

påvirker og opbygger menigheden,

ved at udruste både menighedsansatte

og andre medlemmer, som Gud

har kaldet til at være forkyndere“.

Newbold College har en vigtig rolle

i udviklingen af forkyndere og pastoral

ledelse i de lande, som udgør TED,

og tilbyder et spekter af fagretninger

til gavn for unge både fra TED og fra

resten af verden.

TEKST: BIBELSELSKABET / FOTO: LEIF TUXEN

AVIS REDAKTØR

SKAL LEDE

BIBELSELSKAB

”Bibelselskabet skal være bedst af alle til

at oversætte, sælge og formidle Bibelen til

den brede befolkning“.

Det er med optimisme og klare ambitioner,

at den 37-årige kristendomshistoriker,

ph.d. og redaktør for kirke og tro

ved Kristeligt Dagblad, Morten Thomsen

Højsgaard, tiltræder som ny generalsekretær

for Det Danske Bibelselskab.

Morten Thomsen Højsgaard overtager 3.

januar 2011 ledelsen af Bibelselskabets

samlede virksomhed. Han bliver chef for

20 medarbejdere i en organisation, hvis

formål er at udgive og formidle Bibelen

i Danmark samt støtte fattigere bibelselskabers

arbejde med at gøre Bibelen tilgængelig

og forståelig ude i verden.


TEKST OG FOTO: DORTHE HANSEN

MASSER AF LIV I VEJLE

I Vejle sker der mange ting, og både børn og

voksne er aktive og med til at gøre menigheden

levende.

AKTIVE OG ENGAGEREDE BØRN

I børnenes hæfte med missionsberetninger er der hvert kvartal

opskrifter på fremmede retter fra de steder, hvor beretningerne

stammer fra. Det blev til en fællesspisning, hvor det var børnene,

der stod for maden. Sabbatsskolelærerne valgte hver 3 opskrifter på

lune udenlandske retter, der blev kokkereret på hjemmefronten og

medbragt på sabbatten. Den sædvanlige sabbatsskole blev afløst

af forberedelser til fællesspisningen. Der blev snittet salat, anrettet

mad og lavet flag, der viste, hvor de forskellige retter havde deres

oprindelse. Maden smagte godt, og arrangementet blev taget godt

imod, så det er ikke sidste gang, vi bruger vores missionsberetninger

aktivt.

Børnene har også holdt gudstjenesten i Vejle, hvor emnet var

næstekærlighed, og det var ikke helt tilfældigt valgt. I børnesabbatsskolen

besluttede vi i starten af året at begynde en indsamling

til et projekt, der var børnenes eget, altså ikke i stedet for missionskollekten.

Vi valgte at samle ind til et hus til en flygtningefamilie.

Børnene har gået så meget op i det, at de har bedt om

ekstra pligter på hjemmefronten, så vi hurtigere kunne betale en

hytte. Hver gang, vi havde samlet 500 kr., lavede vi en model af

en hytte, som blev placeret i kirkesalen, så de voksne kunne følge

lidt med i, hvordan det skred frem. Hytten har vi fået samlet ind til,

det samme gælder den ambulancecykel, der var børnenes næste

projekt. Nu gælder det en brønd.

AFTENKIRKE

Vi ønsker i Vejle, at flere mennesker skal komme til tro på Gud, og at

vi kan få lov at dele vores glæde over et rigt menighedsliv. Det blev

derfor besluttet på et menighedsmøde, at vi skulle prøve at invitere

til Aftenkirke.

Der blev oprettet en arbejdsgruppe, der satte et program sammen.

Menighedens medlemmer skriver så deres navn på ud for de

aktiviteter, de ønsker at være behjælpelig med. Aktiviteterne kan

være at synge en sang, holde en andagt, bage en kage eller byde

velkommen ved indgangsdøren.

Vi har valgt at afsætte den 1. fredag i måneden fra oktober til

marts. Fredag den 1. oktober valgte vi dog kun at holde Aftenkirke

for menighedens medlemmer, så vi kunne se, hvordan det hele forløb.

De øvrige aftener har vi så inviteret familie og venner. Der er

blevet sat opslag op i blokkene omkring kirken, og der er oprettet

en gruppe på Facebook.

En aften består bl.a. af fællessang med musik af Peter Larsens

band, en kort andagt, vidnesbyrd og forbøn. Til sidstnævnte er der

inden programstart lagt bønnesedler og kuglepenne på stolene.

Sedlerne bliver samlet ind i en krukke, der bliver bedt, og efterfølgende

bliver de brændt.

Programmet begynder kl. 19 og varer en time, men ofte er klokken

22, inden de sidste forlader kirken. Følelsen af at have noget sammen

er høj, og ingen har travlt med at komme hjem.

adventnyt 01 – januar 2011

11


SUNDHED TEKST: BERIT ELKJÆR / FOTO: SXC.HU

ALKOHOL ELLER

AFHOLDENHED?

Champagnepropperne er sprunget i luften, nytårsaften er overstået, og vi er trådt ind i

år 2011! I de fleste hjem i Danmark var der alkohol i flaskerne både den aften og mange

andre aftener i året, der gik, og i dette årti er man en nørd, hvis man er noget så oldnordisk

som afholdsmand. Hvad drejer det forslidte, forældede og negative ord afholdenhed

sig egentlig om? Handler det om sundhed eller om noget helt andet? Er afholdenhed fra

alkohol i virkeligheden et etisk spørgsmål, som i bund og grund handler om næstekærlighed?

Familien Danmark drikker alkohol, og vi drikker

meget. Normalt forestiller danskerne sig,

at folk i Middelhavslandende bæller masser

af vin. I Middelhavslandende har man ikke

tradition for at drikke sig fuld, men i stedet

drikke lidt i løbet af ugen. I Norge, Sverige og

Finland drikker man sig en kæp i øret i weekenden,

men i Danmark drikker man både i

løbet af ugen og i weekenden. Netop vores

høje forbrug af alkohol, samt rygning, har

medført, at levealderen i Danmark er faldet

gennem de senere år og nu ligger lavere end

de lande, vi normalt sammenligner os med.

I Danmark har 860.000 mennesker det,

man anser som et risikabelt alkoholforbrug,

mens 585.000 har et skadeligt forbrug, et

forbrug, der medfører negative fysiske og

psykiske helbredskonsekvenser. Det vil altså

sige mere end hver 10. dansker. Helt ulyk-

12 adventnyt 01 – januar 2011

keligt er det imidlertid, at statistikken viser,

at 122.000 børn vokser op i hjem med alkoholproblemer.

UNGE OG ALKOHOL

Danmark har verdensrekord i druk blandt

unge, og alkohol betragtes som en naturlig

del af det sociale samvær. De færreste er klar

over, at druk i de unge år hæmmer hjernens

udvikling og øger risikoen for alkoholproblemer

senere i livet. I mit arbejde er det ikke

unormalt, at unge mennesker betror mig,

at de i virkeligheden ikke har lyst at drikke,

men føler sig pressede. De færreste unge

kan lide alkohol i begyndelsen. Derfor er de

nye sodavandsalkohol en skandale for unge,

da den ubehagelige smag er camoufleret i

sodavandens sødme.

SUNDHED OG ALKOHOL

Tidligere troede man, at et par glas vin dagligt

forlængede livet. Man har i undersøgelser

fundet en J-formet kurve, hvor de, der

ikke drak, havde højere dødelighed, end de,

der havde et moderat forbrug af alkohol. Nye

gode undersøgelser viser imidlertid, at gruppen

med afholdsstatus er karakteriseret ved

at have andre sygdomme såsom diabetes og

højt blodtryk, at være enke/enkemand eller

aldrig gift, at være dårligere uddannet, samt

en række andre karakteristika, der i sig selv

vil medføre en højere dødelighed i denne

gruppe. I undersøgelser, hvor man har taget

højde for f.eks. dårligt helbred, har man

ikke fundet reduktion i dødeligheden ved at

drikke.

Sundhedsstyrelsen har en række råd

omkring alkohol. Det første af disse råd er:


KILDEMATERIALE:

· Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997 – 2008. Sundhedsstyrelsen.

· Alkohol og helbred. Sundhedsstyrelsen 2008.

· Alkoholforbrug i Danmark. Kvantificering af storforbrugere og afhængige. Statens institut for folkesundhed.

· Alkohol I Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Statens institut for folkesundhed.

· Folkesundhedsrapport Danmark 2007. Statens institut for folkesundhed.

· Alkohol og festkultur I gymnasiet. Komiteen for Sundhedsoplysning. Sundhedsstyrelsen.

”Drik ikke alkohol for sundhedens skyld“. For mig er afholdenhed fra alkohol et

Alkohol har været forbundet med en let nemt valg, for jeg synes alkohol smager for-

reduceret risiko for hjerte-kar sygdom, men færdeligt. Hvorfor skulle jeg vænne mig til

der er rigtig mange andre risikofrie mulighe- smagen? Jeg kan ikke se de gode argumender

for at styrke hjertet. Alkohol er forbundet ter. Jeg har et fantastisk liv og har det sjovt

med en lang række problemer som ulykker, til fester. Jeg sparer masser af penge, er ikke

sociale skader, øget risiko for kræft i tyktarm, dårlig næste dag, og jeg er fri og uafhængig.

mundhule og spiserør. Specielt problematisk Jeg kan med klar hjerne følge de berusedes

er den øgede risiko for brystkræft – selv ved mere eller mindre pinlige adfærd. Jeg er klar

et lille indtag af alkohol.

over, at andre mener, at jeg går glip af uvurderlige

smagsoplevelser og fællesskab. Men

ALKOHOL OG MISBRUG

jeg kan altså ikke lide smagen, og jeg kan

Billedet af alkohol som risikofaktor for slet ikke lide det, jeg kan se alkohol gør ved

psykiske, sociale og økonomiske skader

på niveau med skadevirkningerne

af rygning, sløres af det

udbredte forbrug af alkohol som

socialt acceptabelt ”smøremiddel“.

Det står fast, at de skadelige

virkninger af alkohol i det

danske samfund er et kæmpe

sundhedsmæssigt problem, der

koster samfundet op mod 10

mennesker.

milliarder kroner om året. Værre

er de mange omsorgssvigt af

SUNDHEDSSTYRELSEN

børn, ødelagte parforhold, ulykker, kriminali- Det første glas kan være begyndelsen på

tet, vold og drab, som ofte følger i kølvandet et misbrug. Alle alkoholikere har ment, at de

på et misbrug. Misbrug under graviditeten havde styr på mængderne. Og så havde de

kan give børn varige men, medføre for tidlig det alligevel ikke. Jeg ved godt, at masser

fødsel og lav fødselsvægt. 3.000 danskere af mine venner har styr på et mådeholdent

dør hvert år som følge af for højt forbrug alkoholforbrug. Men i min nære vennekreds

af alkohol.

og familie har jeg også set, når det går galt.

Når alkohol, der en gang ikke betød en pind,

NYDELSE, NÆSTEKÆRLIGHED

pludselig får stor betydning i dagligdagen.

OG EN PERSONLIG HOLDNING

Og et godt liv bliver langsomt, men sikkert,

Adventistkirkens medlemmer har haft tradi- til en dybt tragisk deroute.

tion for at være afholdende fra alkohol. Det Alkohol er, efter min bedste overbevis-

er ikke længere en selvfølge. Man kan ikke ning, et spørgsmål om at nyde for egen skyld

præsentere adventister som et ikke-drik- eller afstå fra et stærkt afhængighedsdankende

folkefærd. Inden for kirkens vægge nende nydelsesmiddel, som har dybt ulyk-

er det nu nødvendigt at være opmærksom kelige konsekvenser for mange mennesker i

på, at vores ”brødre og søstre“ kan have et verden. 140.000 danskere har et liv i elen-

alkoholproblem. Jeg mener ikke, vi skal fordighed, totalt afhængige af alkohol. Man

dømme hinanden. Men en dialog er vigtig. kan så med rette spørge: ”Hvad kommer

”Mange bruger alkohol

til at føle sig mere frie.

Paradoksalt nok skaber

alkohol afhængighed

– det modsatte af frihed.“

CITAT FRA ”ALKOHOL OG FESTKULTUR I GYMNASIET“,

det mig ved. Jeg kan klare det“. Det kan du

måske, men det er ikke sikkert, at den du

drikker sammen med kan…

BAN VEJEN FOR FRIHED

Efter min mening har verden brug for unge

og ældre, der har en holdning til alkohol og

tør bane vejen for det alkoholfrie alternativ.

Min opfordring er, at du aldrig går til en fest

uden at forvente et alkoholfrit alternativ.

Det bør være ligeså selvfølgeligt som amen i

kirken! Min personlige erfaring er, at mange

andre end dig ønsker et alternativ, men har

ikke mod til at bede om det. Jeg mener overhovedet

ikke, at man behøver at forklare

og debattere hvorfor, men bare

bede om, at der er et alternativ. Hvad

nu, hvis man var alkoholiker på antabus?

Vær sikker på, at der er andre end

dig, der vil være taknemmelige for det

frie valg.

Et glas i ny og næ skader ikke

sundheden, men det åbner døren for

afhængighed, som i den grad kan føre

dig og mig ud på en ulykkelig rutsjetur.

Mange mennesker er landet på bunden af

livet efter alkoholens stejle glidebane, og de

er landet som ufrie mennesker, bundet til

alkohol med tunge lænker. Grundlæggende

mener jeg, at det er det vigtigste argument

mod alkohol. Gud ønsker, at vi skal være

frie, uafhængige og i høj grad lykkelige. Han

ønsker ægte nærværende relationer, hvor vi

nyder hinandens samvær uden at behøve

alkohol som socialt bindemiddel.

Berit Elkjær

berit.e@mail.dk

Berit Elkjær er fysioterapeut,

diætist og forfatter.

adventnyt 01 – januar 2011

13


FAMILIE TEKST: LARS DORLAND / FOTO: SXC.HU

HVAD GUD

HAR SAMMENFØJET...

Det er med en vis forsigtighed, at jeg skriver om et emne,

der berører mange af os dybt. Jeg kan ikke påstå at være

nogen ekspert, blot en ung præst, der har læst nogle

betragtninger, jeg gerne vil dele.

Lad os være enige om én ting: Skilsmisser er

rædsomme. Langt de fleste mennesker, der

bliver skilt, hader skilsmisser. Det gør Gud

nok også. Hvor der er skilsmisser, er der

også sorg og vrede. Men noget, der måske

kan komme bag på mange, er, at Bibelen

ikke siger, at skilsmisse (nødvendigvis) er

en synd (i betydningen ”brud på Guds lov“).

Skilsmisse er selvfølgelig altid resultatet af

synden, men det er ikke i sig selv syndigt

at ”lade sig skille“. Gud lod sig nemlig også

skille engang (Jer 3,8). Dette faktum understreger

for os, at nogle gange er skilsmisse

desværre nødvendigt, fordi mennesker ikke

er perfekte – selv Gud anså det for nødvendigt

engang!

Dette kan virke underligt. Lærer De 10

Bud os da ikke, at det er syndigt at bryde et

ægteskab? Og sagde Jesus ikke, at hvad Gud

har sammenføjet, det kan ingen adskille?

Jeg tror, at vi kristne traditionelt set har misforstået

Bibelen, når det kommer til netop

disse spørgsmål.

14 adventnyt 01 – januar 2011

ER SKILSMISSE TILLADT?

I Markus 10,1-12 bliver vi fortalt, hvordan

farisæerne engang udfordrede Jesus, fordi

de følte sig truede af hans indflydelse blandt

folk. De havde lagt følgende plan: ”Lad os

få ham til at sige noget, der vil skabe splittelse

blandt hans egne.“ Derfor stillede de

ham mange spørgsmål angående nogle af

de mest kontroversielle emner på den tid:

skat, sex udenfor ægteskabet og sabbatten.

Endelig stillede de ham et spørgsmål om

skilsmisse: ”Er det tilladt en mand at skille

sig fra sin hustru?“ (Mark 10,2)

Det virker umiddelbart lidt mærkeligt,

at de stillede ham dét spørgsmål. Var

Moseloven da ikke ret tydelig i sine regler

omkring skilsmisse? Sammenholder man 2.

Mosebog 21,10 og 5. Mosebog 24,1-4, så

ser man, hvad de jødiske normer for ægteskabet

var. I et jødisk ægteskab var manden

og konen forpligtede overfor hinanden til

at holde ægteskabsløfterne. De forpligtede

sig til at dele alt fra mad og tøj til samliv.

Hvis manden ikke sørgede for sin kone, som

han burde, så blev det af jødisk lovgivning

betragtet som brud på ægteskabsløfterne,

altså brud på ægteskabet. Det samme var

tilfældet, hvis kvinden ikke levede op til sin

del.

Hvis ægteskabet blev brudt, så havde

partneren altså krav på skilsmisse. Dette

fortæller os en vigtig ting: Ægteskabsbrud

var og er ikke det samme som skilsmisse,

selv om det ofte resulterer i skilsmisse! Altså

var ægteskabsbrud en synd, som det også

hedder sig i det syvende bud (2 Mos 14,20),

men skilsmisse var teknisk set tilladt, dersom

ægteskabet var blevet brudt.

IDÉEN MED SKILSMISSEBREVET

I det jødiske retssystem var det altså den,

der tog initiativ til skilsmisse, som blev

betragtet som offeret. Som offer havde man

dog ansvaret for at forklare, hvordan partneren

havde brudt ægteskabsløftet (ødelagt

ægteskabet). Fik personen medhold, så var

den fraskilte partner forpligtet til at skrive et

skilsmissebrev. I dette brev stod der (altid),

at man var løst fra alle forpligtelser, og at

man var fri til at gifte sig igen. Dette var

skilsmissebrevets juridiske funktion.

Skilsmisse var altså ikke bare lovligt – selve


ordningen var en del af loven. ”Skilsmisse“

var i sig selv juridisk jargon. Netop derfor

burde det undre os, når farisæerne spørger:

”Er det lovligt at skille sig?“ Det er næsten

som at spørge: ”Må man godt spise med

mad i munden?“ Svaret er: ”Ja, selvfølgelig!

Det er jo dét, det betyder!“ Skilsmisse

er netop den lovlige måde at skille sig fra

sin kone på – den ulovlige måde er bare at

gå fra konen, som om ægteskabskontrakten

ikke eksisterer.

DEN ”NYE“ SKILSMISSE

Mattæus hjælper os til at forstå, at hvad

farisæerne spurgte om, ikke drejede sig om

skilsmisse generelt, men om en specifik

form for skilsmisse, som var populær på Jesu

tid. I Matthæusevangeliet 19,3 står farisæernes

spørgsmål nemlig skrevet i sin fulde

længde og i sin logiske form: ”Er det tilladt

en mand at skille sig fra sin hustru af en hvilken

som helst grund?“ Matthæus forklarer

os her eksplicit, hvad der i Markusevangeliet

var implicit.

Den indflydelsesrige jøde ved navn Hillel,

som levede et par generationer inden Jesus,

havde bidraget med en ny fortolkning af

skilsmissen. Dette resulterede i en helt ny

skilsmissepraksis, der var dominerende på

Jesu tid. Den nye holdning til skilsmisse var,

at ægtemanden skulle have lov at skille sig

fra konen af en hvilken som helst grund. Der

ville ikke blive nogen retssag, han ville ikke

blive forhørt om skilsmissegrundlaget, og

han kunne uden problemer skifte konen ud.

Den nye form for skilsmisse var selvfølgelig

tiltrækkende for mange mænd, der dermed

kunne gøre, hvad de havde lyst til. Hillels

ordning var dog ikke uden fordele for kvinder.

Hvis de havde været deres mænd utro,

ville de gennem denne ordning blive sparet

en vis ydmygelse. Det var formodentlig derfor

den retskafne Josef overvejede at skille

sig fra Maria ”i stilhed“ (Matt 1,19).

Hillels ansvarsfrie skilsmisse var blevet

normen i det jødiske samfund. I den ”nye“

LÆS MERE:

· David Instone-Brewer: Divorce & Remarriage in the Church. Eerdmans 2002.

· David Instone-Brewer: Divorce & Remarriage in the Church. Paternoster Press

2003.

skilsmisse kunne man skille sig uden at blive

draget til ansvar for skaderne. Generelt

betød denne nye skilsmissepolitik naturligvis,

at skilsmisse blev mere og mere udbredt,

selv i tilfælde hvor ægteskaberne måske

kunne være blevet reddet. Derfor led det

jødiske samfund på Jesu tid meget under de

mange skilsmisser og splittede familier (ligesom

vores samfund gør i dag).

NÅR SKILSMISSE BLIVER

TIL ÆGTESKABSBRUD

Denne baggrund kaster nyt lys over Mattæus

19. Farisæerne troede igen, at de havde lokket

Jesus i en fælde, men tog naturligvis fejl.

Jesus var ikke bange for at tale imod samtidens

normer og tage afstand fra den nye

skilsmissepraksis, og det kostede ham heller

ikke noget. Ifølge Jesus var den nye skilsmisse

ikke engang en rigtig skilsmisse, for

de, der lod sig skille på den måde, var stadigvæk

forpligtede overfor deres ekskoner:

”Den, der skiller sig fra sin hustru af anden

grund end utugt og gifter sig med en anden,

begår ægteskabsbrud.“ Den grundløse skilsmisse

var at betragte som ægteskabsbrud.

Det var dog noget andet i de tilfælde,

hvor der var gode grunde (f.eks. sex udenfor

ægteskabet), for da var det jo i tråd med

lovens principper om, at skilsmisse er lovligt,

når ægteskabet er blevet brudt. Jesus ærede

Moseloven ved at sige, at de mange, der lod

sig skille efter Hillels ordning, begik ægteskabsbrud,

dog ikke dem, hvis ægteskaber

allerede var gået i stykker på grund af sex

udenfor ægteskabet.

Men Jesus gav ikke blot sin mening om

den igangværende debat. Han gjorde også

opmærksom på, hvad der manglede på

begge sider. Han forklarede, at selv om

det nogle gange er tilladt at skille sig fra

sin mand eller kone, så var det ikke, hvad

Gud havde tænkt sig fra begyndelsen. Guds

oprindelige plan var, at ægteskabet skulle

binde to mennesker tæt sammen i kærlighed,

så de blev ”ét kød“.

DEN OPRINDELIGE PLAN

Det blev nu tydeligt, hvad farisæernes

egent lige misforståelse var. De troede,

Moses havde ”påbudt“ manden at skille sig

fra konen på grund af ægteskabsbrud, men

Jesus forklarede dem, at Moses bare havde

”tilladt“ det, fordi det af og til var nødvendigt

på grund af menneskers hårde hjerter

(Matt 19,7-8). Skilsmisse var en rettighed,

men ikke en forpligtelse. Den forurettede

kunne altid vælge at sige: ”Godt nok har du

brudt dine løfter til mig – men jeg elsker dig

stadigvæk!“

Jesu pointe var, at i stedet for at udforske,

hvornår skilsmisse var lovligt eller ikke

lovligt, så burde man koncentrere sig om at

blive forsonet og at være ”ét kød“. Det største

problem på Jesu tid var nemlig ikke, at

folk skilte sig af dårlige grunde. Det største

problem var, at folk var mere interesserede i,

hvordan de kunne blive skilt (med ren samvittighed)

end at blive forsonet. Jesus præsenterede

derfor alternativet at tilgive sin

partner, at bede om tilgivelse selv, at kæmpe

for sit ægteskab og hele, hvad der var gået

i stykker.

Jesus sagde aldrig: ”Hvad Gud altså

har sammenføjet, kan et menneske ikke

adskille.“ Han sagde: ”Hvad Gud altså har

sammenføjet, må et menneske ikke adskille“

(Matt 19,6). Direkte oversat sagde han: Lad

intet menneske adskille det! Mennesket kan

godt adskille, hvad Gud har sammenføjet –

endda indenfor lovens rammer – men Jesus

opfordrede: Gør det ikke, for det var ikke en

del af Guds plan.

Lars Dorland

lars.dorland@adventist.dk

Lars Dorland er 23 år, arbejder

som præst i Silkeborg og

Århus Cafékirke og har en

kæreste, som bor i Norge.

adventnyt 01 – januar 2011

15


VEJLEFJORDNYT TEKST: HOLGER DAUGAARD / FOTO: VEJLEFJORDSKOLEN

16 adventnyt 01 – januar 2011

Nyt fra…

VEJLEFJORD-NYT

INSPIRATIONSUGER OG DÅB

I november måned havde skolen inspirationsuge

for 7. klasse – 3.g, hvor Jonathan

Holder fra Newbold College var indbudt som

taler. Ugen igennem havde han morgensamlingerne

og aftenandagterne, som blev holdt

i kirken. Det var en rigtig god uge for eleverne.

Og som ekstra højdepunkt havde vi

ikke mindre end to gange dåb i kirken. Første

dåb var allerede torsdag aften, hvor Martin

Kirk Jensen blev døbt ved en stemningsfuld

aftensamling. Mange elever overværede dåb

for første gang, fordi det var en almindelig

ugeaften, og det gjorde stort indtryk. Om

sabbatten var det så Mikki Risagers tur –

han blev døbt i forbindelse med gudstjenesten.

Begge går i 1.g og blev døbt af Thomas

Rasmussen. Tillykke til jer begge to!

I øvrigt har vi i øjeblikket flere dåbsgrupper i

gang for forskellige aldersgrupper, så vi tror,

at flere unge mennesker vælger at blive døbt

i de kommende måneder.

Ugen efter var det så 0.-6. klasse, der havde

inspirationsuge med Lasse Bech.

SKOLEGUDSTJENESTE

Et andet højdepunkt er den årlige skolegudstjeneste

i november, hvor alle elever

fra 0.-6. klasse er involveret. En festlig dag,

hvor forældre, venner og menighedsmedlemmer

fyldte kirken til sidste plads! Temaet

i år var skabelsen, og det blev illustreret i

ord, toner og billeder på flotteste vis. Tak til

alle de medarbejdere, der har lagt arbejde

og kræfter i dette gode projekt. Jeg er sikker

på, at folk gik berigede derfra.

STORT ÅBENT HUS 23. JANUAR

Søndag den 23. januar holder Vejlefjordskolen

stort åbent hus for kommende gymnasie- og

efterskoleelever. Dagen begynder kl. 13, hvor

alle mødes til generel information om skolen.

Derefter fordeles forsamlingen til henholdsvis

gymnasie- og efterskoleinformation.

Desuden er der tilbud om rundvisning, samtaler

og eftermiddagsservering. Vi forventer

samtale med alle elever, der gerne

vil opta-

DET SKER

JAN-FEB 2011

3. jan Første skoledag efter juleferien

6. jan Åbent hus kl. 18 for efterskole og gymnasium

10.-14. jan 9. Klasses projekt

17.-21. jan Terminsprøver for 9.-10. klasse

23. jan STORT ÅBENT HUS kl. 13-17 for kommende gym- og efterskoleelever

26.-28. jan Fodboldstævne for 6.-9. klasses elever fra menighedsskolerne

3. feb Bestyrelsesmøde kl. 17-21.30

12.-20. feb Vinterferie

28. feb-5. mar Inspirationsuge for 7. kl-3.g

ges på skolen. Vi håber på rigtig mange

gæster denne dag!

FODBOLDSTÆVNE FOR 6.-9. KLASSE

Den følgende weekend – 26.-28. januar –

har vi det årlige fodboldstævne for 6.-9.

klasses elever fra SDA-skolerne i hele landet.

En weekend med masser af aktivitet,

ikke mindst fodbold! Vi byder alle skolernes

elever velkommen og håber, at de indtryk de

får, giver dem lyst til senere at blive elever

på Vejlefjordskolen. Hvis man ikke er elev

på en menighedsskole, er man selvfølgelig

velkommen alligevel. Tilmelding direkte til

skolen, tlf. 7589 5202 eller mail: tilmeld@

vejlefjordskolen.dk


90 år

2. jan Grete Falk

Søndre Strandvej 23

3770 Allinge

26. jan Herdis Aslaug Lund

Ridefogedvej 8 A

8920 Randers NV

28. jan Carl Otto Sørensen

Maemosevej 2

5871 Frørup

31. jan Elva Dora Johanna Böttcher

Katforte 20, 0017

6400 Sønderborg

85 år

3. jan Sunneva Larsen

Rådhusvej 9

4640 Faxe

4. jan Edna Kipper

Guldagervej 157

4640 Faxe

9. jan Ida Richter Sørensen

Sdr. Parkvej 171

4100 Ringsted

20. jan Gudrun Margrethe Nielsen

Asylgade 4

7700 Thisted

26. jan Hans Olaf Pedersen

Øde Hastrupvej 90

4000 Roskilde

Dåb på Vejlefjord

Det var en fantastisk torsdag

aften den 11. november, da Martin

Jensen valgte at følge sin frelser

i dåben. Hans vidnesbyrd overfor

mange af eleverne, som aldrig før

havde overværet en voksendåb,

gjorde stort indtryk. Vi takker Gud

for hans beslutning!

Thomas Rasmussen

31. jan Kristian Tobias Pedersen

Valenciavej 9 A

8722 Hedensted

80 år

31. jan Ruth Berg

Grønnegade 20, 1.tv.

5000 Odense C

75 år

3. jan Jens Jacob Øster

Oust Møllevej 27

8920 Randers NV

8. jan Anne Mette Pedersen

104 Littles Loop Rd.

Upper Rollands Plains

NSW 2441

Australien

Afdelingsleder

Anette Falk er ny

afdelingsleder for

børneafdelingen.

Anette har en lang

erfaring med at

arbejde med børn

og glæder sig til at

engagere sig i dette

arbejde. Vi byder Anette velkommen

på holdet og ønsker dig Guds

velsignelse.

Seniorkoordinator

I forlængelse af generalforsamlingens

beslutning om at

vælge en seniorkoordinator har

Unionsbestyrelsen udpeget Bent

Nielsen. Ledelsen er i fællesskab

med Bent i gang med at formulere

en arbejdsbeskrivelse med fælles

forventninger. Vi glæder os til samarbejdet.

NYE ANSIGTER

70 år

7. jan Elsie Pedersen

Bygmarken 19

8520 Lystrup

24. jan Gesa Gronert

Højervej 14

8600 Silkeborg

24. jan Poul Erik Bøll

Drusebjergvej 9

4520 Svinninge

29. jan Jens Vilhelm Danielsen

Tildugøta 5

FO-110 Tórshavn

Bryllup i Køge

Køge Adventkirke dannede

18. september 2010 en smuk

ramme om vielsen mellem

Martin Stampe Noer og Lene

Kongebro Mortensen.

Martin og Lene arbejder

begge ved Det

Sundhedsvidenskabelige

Fakultet på Københavns

Universitet henholdsvis som

studiechef og studiesekretær.

Dåb på Vejlefjord

Sabbatten i inspirationsugen

på Vejlefjord

er altid et højdepunkt,

men det var specielt

festligt denne gang,

fordi Mikki Risager den

dag viste, at han ønsker at være en af

Jesu disciple. Vi siger Gud tak, fordi han

bliver ved med at kalde på sine børn.

Thomas Rasmussen

TILLYKKE

adventnyt 01 – januar 2011

FØDSELSDAGE

BRYLLUP

DÅB

17


ANNONCER

SPRED DE GODE

NYHEDER…

DEL BREVSKOLE-

INDBYDELSER UD!

ADVENTISTKIRKENS

LEDERKURSUS:

18 adventnyt 01 – januar 2011

KORRESPONDANCE SKOLEN

KALDET

TIL AT LEDE

Tema:

23. JANUAR I KØGE ADVENTISTKIRKE

(TILMELDING INDEN 19. JANUAR)

6. MARTS PÅ VEJLEFJORDSKOLEN

(TILMELDING INDEN 1. MARTS)

· Undervisning i menigheden.

· Hvordan gøre sabbatsskolen mere interessant

og relevant.

· Hvordan lægge en plan for undervisningen af

menighedens afdelinger.

· Hvordan planlægge en systematisk forkyndelse.

TILMELD DIG PÅ ADVENTIST.DK/TILMELDING

BOLIGER

PÅ SØNDERVANG

Vi har ledige ældreboliger på

Søndervang.

Kontakt os, hvis du er interesseret.

Tlf.: 5676 1600 / 2172 9767

Bliv respekteret for din tro,

også når du bliver ældre.

KVINDEWEEKEND

PÅ HVIDEKILDE, HELSINGE

14.-16. JANUAR 2011

Skynd dig og tilmeld dig til kvindeweekenden senest mandag den 3.

januar!! Om du er i 20’erne eller 70’erne, er du velkommen!

Vi begynder fredag med aftensmad kl. 18.30. Bagefter holder Birthe

Kendel, specieluddannet terapeut, andagt, som hedder ”Du er

noget særligt“, og vi hygger os sammen. I år har vi en gæstetaler,

Conny Hjelm, som vil tale om ”Konfliktløsning på hverdagsplan“.

Andre talere i løbet af weekenden inkluderer Joann Kristensen, Berit

Elkjær, Dorte Thyregod Svendsen, Tina Vesthald og Lisbeth Nielsen.

Vi holder eftermiddagsgudstjeneste, får tid til at røre os lidt i vintervejret,

og får mulighed for igen i år at vælge mellem tre forskellige

kurser senere på dagen, før vi hygger os med en festlig middag om

aftenen. Søndag formiddag spiser vi brunch sammen, og så er der

en dejlig formiddag, inden vi bryder op ved 13-tiden.

Weekenden er åben for alle voksne kvinder, der ønsker at bruge tid

på at samles om Guds ord, spændende oplæg og samværet med

hinanden.

Kørselsvejledning og en hel masse anden information kan du finde

på famile.adventist.dk under ”Arrangementer“ eller du kan ringe

til Jill Rasmussen på 7589 5446 og få det tilsendt med posten.

PRISER:

2 personer i 4-sengs værelse: UDSOLGT

4 personer i 4-sengs værelse: 400 kr. (4-sengs næsten udsolgt,

derefter kommer man i 6 personers værelser)

Sovesal: 250 kr.

Tilmelde dig på adventist.dk/tilmelding

eller til 7589 5446 (bedst om aftenen).

Tilmeldingen er først registreret efter

online-betaling og er bindende.

HVOR…

GÅR DINE PENGE HEN,

NÅR DU DØR?

Hvis du ikke har skrevet testamente, er det ikke sikkert,

at dine værdier fordeles, som du havde tænkt dig.

Måske gør de mere gavn i

Guds værk end i statskassen?

Vi fortæller gerne om mulighederne

– gratis og uforpligtende, og med

udgangspunkt i din situation. Kontakt

økonomichef Daniel Birch på 4558

7773 eller daniel.birch@adventist.dk.


ADVENTNYT

PÅ LYD

Er du svagtseende, kan du

få Adventnyt i lydudgave

Har det din interesse, kan du kontakte

Dansk Bogforlag på tlf.: 4558 7755

eller sende en mail til marie-louise.

krog@adventist.dk

FLYTTER DU?

Gå ikke glip af Adventnyt – selv om du flytter!

Husk at give Dansk Bogforlag besked om din nye adresse på tlf.: 4558 7758.

FAMILIEWEEKEND

PÅ HVIDEKILDE, HELSINGE

25.-27. MARTS 2011

”Hvordan holder vi fast i hinanden og børnene, når vi speeder vores

hverdag op?“ er titlen på Ole Flemming Pedersens oplæg på familieweekenden.

Han skal have en blanding af foredrag, causeri og debat,

hvor humor og alvor slås lidt om førstepladsen. Blandt andre ting kommer

han ind på: – noget om opdragelse som oplevelse, voksne som

fyrtårne, rimeligheder og urimeligheder i børn-voksenforholdet, muligheder

og umuligheder i børn-voksenforholdet, den skæve og finurlige

adfærd i en til tider alt for alvorlig tilværelse.

Vi får lidt mere tid til at hygge os sammen som en familie på denne

familieweekend. Sabbatsformiddag hører de voksne Ole Flemming

Pedersen, mens der er aktiviteter for børnene og teenagerne, men

resten af weekend har vi tid sammen med bl.a. hånddukker, hobby,

lege og sport.

Tilmelding, program, osv. kommer på familie.adventist.dk medio

januar.

Pris: 1.000 kr. pr. familie

750 kr. for enlige forældre med børn

Kontaktperson: Jill Rasmussen (7589 5446 – aften)

Elna Byskov Christensen

Den 1. november 2010 sov Elna Byskov Christensen ind, 95

år gammel. Efter en indlæggelse på hospitalet sagde hjertet

stop. Den 6. november 2010 tog familien afsked med hende

fra Svendborg kapel.

Elna blev født den 1. juli 1915. Hun voksede op i Vestjylland

i en familie med elve søskende. Elna fik selv to sønner og en

datter.

Elna var en stærk kvinde, beslutsom og livsglad - selvom

livet ikke altid var en dans. I løbet af livet kom hun gennem fire

ægteskaber, hvor af det sidste bragte hende til Norge en periode.

Efter megen søgen i det religiøse, fandt Elna fred i troen

på sin frelser Jesus og hans genkomst. I 1970 blev Elna derfor

døbt af pastor Kay Støtt og lod sig optage i Adventistkirken.

I 1990 flyttede hun til Fyn, hvor hun tilsluttede sig Odense

menighed. De sidste år boede hun på plejehjemmet Strandlyst

på Østfyn, og havde ikke mulighed for at komme i menigheden.

De sidste år af Elnas liv var desværre præget af sygdom

og demens, men humøret fejlede aldrig.

Nu hviler hun i troen på den frelser, som døde for hende

og har lovet at komme for at tage hende hjem. Æret være Elna

Christensens minde.

Kim Hagen Jensen

MELKERSENS

TØMRER- &

SNEDKER-

FORRETNING APS

Tlf: 2182 3883

VEGETARISK MAD

Vegetariske produkter sælges:

frost, køl og tørvarer.

Bestillingsliste kan rekvireres på tlf.

75681254 / 42242893 eller kennethlund@

profibermail.dk

– Wilco v/Kenneth Lund

Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere

adventnyt 01 – januar 2011

19

ÆRET VÆRE…

BETALINGSANNONCER


Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

TEKST: TAGE KLEINBECH, BIBELSELSKABET / FOTO: BIBELSELSKABET

BIBELEN TIL KRISTNE I UFRED OG FRYGT

Ved gudstjenesterne nytårsdag vil langt de

fleste menigheder landet over samle ind til

bibelarbejdet. Bibelselskabet er dybt taknemmelig

for denne nytårskollekt, både for

pengenes skyld, og fordi kollekten er et tegn

på kirkernes opbakning til Bibelens fortsatte

udbredelse ud i alle egne af verden.

STØTTE TIL BIBLE LAND TEAM

Kollekten vil blandt andet blive brugt til at

støtte bibeludbredelse og kristent forsoningsarbejde

i Israel/Palæstina. Der findes

tre bibelselskaber i området: Det israelske,

det arabisk-sprogede israelske og det palæstinensiske

bibelselskab. De hører til hver

sin del af de stridende befolkningsgrupper i

Det Hellige Land. I den forstand er de ”fjender“,

og på det personlige plan ser de også

forskelligt på den tragiske og svære konflikt.

Men de forenes i ønsket om at udbrede Ordet

om verdens frelser, der blev født, voksede op

og virkede til sin død og opstandelse i deres

del af verden. Og de forenes i ønsket om at

hjælpe de kristne, som er under voldsomt pres

og desværre udvandrer fra området i stort tal.

Til marts kommer lederne af de tre bibelselskaber

på fælles besøg i Danmark, og der vil

være mulighed for at møde dem både i Jylland

og Hovedstaden.

JANUAR:

7.-9. Børnelejrplanlægning

14.-16. Kvindeweekend, Hvidekilde

23 . Ledertræning, Øst

28.-30. Fodboldweekend,

Vejlefjordskolen

KRISTNE UNDER PRES

Mange steder i verden udsættes kristne

for overgreb og forfølgelse. De nationale

bibelselskaber støtter kirkerne, så godt det er

muligt i at værne de kristne – både deres tro

og deres liv og sikkerhed. Hvor de kristne er

fåtallige og fattige, er der brug for både bibelske

materialer, undervisning af medarbejdere

og fortalervirksomhed for at yde beskyttelse.

Bibelselskabet vil give støtte i flere lande i

2011, hvor de kristne er under pres – f.eks.

Indien, Pakistan, Golflandene og flere lande i

det muslimsk dominerede Vestafrika.

SOLIDARITET MED TRUEDE MED-KRISTNE

I Danmark har vi lov at tilbede Gud og samles

i kristent fællesskab uden frygt for overgreb

mod os selv og vores familie. For millioner af

kristne ude i verden er det forbundet

med stor risiko at bekende sig åbent

som kristen. På tærskelen til et nyt år

vil vi have disse med-kristne i tankerne.

Bibelselskabet siger hjerteligt tak for

enhver gave, som vi kan give til søsterselskabernes

arbejde, ikke mindst

blandt kristne under pres.

FEBRUAR:

23.-27. Studietur til Newbold

KOLLEKT

KALENDER

En pige i Burkina Faso, Vestafrika,

stråler over sin første bibel

Similar magazines