REGIONSHUSET - Region Nordjylland

rn.dk

REGIONSHUSET - Region Nordjylland

REGIONSHUSET

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN”

Nr. 2 Juni 2011 5. årgang

I REGIONAL UDVIKLING ER DU:

I GODE HÆNDER

“I GODE HÆNDER” HOS ALLE OS I REGIONEN:

Vi dyrker alle de gode ting,

vi gør – for borgere, brugere og patienter


OPSLAGSTAVLEN:

På opslagstavlen finder du som altid lidt

af hvert – af det løse. Denne gang har vi

rodet i gemmerne og fundet gamle fotos.

4

I GODE HÆNDER:

Nu kan du blive meget klogere på regionens

fælles værdifortælling, I gode hænder. Du kan

bl.a. møde tre medarbejdere, der fortæller om,

hvordan man er i gode hænder hos dem.

6-13

KARINS KAMP MOD NULLERMÆNDENE:

Som chef kan man komme ud for lidt af hvert.

Det oplevede kontorchef Karin Bruhn Termannsen,

da hun tog imod en udfordring og gik

”undercover” med støvsugeren i hånden.

18

TÆT PÅ:

Kom tæt på Grethe Blok fra Regionshusets

kantine, som er til kreative systemer

– og masser af humor!

20

KLUMMEN:

Bagsideklummen skrives denne gang

af Thomas Chemnitz, der mener, at vi

skal dyrke vores utilfredshed!

24

REGIONSHUSET JUNI 2011

INDSIGT & UDSYN

JUNI 2011

Leder: 3

Opslagstavle 4

Notitser 5

Fælles og lokalt tema: ”I GODE HÆNDER”:

I gode hænder hos alle os i regionen 6-7

Hold hovedet koldt og hånden varm 8

Nordjyllands vækstkatalysator 10

I gode hænder 11

Hvad betyder ”I gode hænder”? 12-13

Innovationsworkshop i Indien 14

”Ingen kender sandheden” 15

Tilfreds med tilfredsheden 16

Undercover Karin 18

Konkurrence: Regionshusets Grill-Bills 19

Tæt på: Kantinens kreative kunstner 20

Rundt i regionen:

Tilfredshed 2010/11 22-23

Bagsideklummen: Dyrk utilfredsheden 24


LEDER

I GODE HÆNDER HOS TILFREDSE MEDARBEJDERE

Umiddelbart en smart overskrift fra en tilfreds regionsdirektør.

Men noget er der jo nok alligevel om det. Jo bedre vi har det på

vores arbejdsplads, jo bedre kan vi præstere og drage omsorg for

vores kunder og samarbejdspartnere.

Resultaterne fra medarbejdertilfredshedsundersøgelsen foreligger

nu, og der er grund til at være tilfreds med resultatet. Generelt

er tilfredsheden med at være ansat i regionen høj - 77 point

for regionen samlet og 78 i Regionshuset. Gennemsnittet for regionerne

i Danmark er ifølge Ennova, der har lavet undersøgelsen

for os, 73 point. Resultatet er specielt imponerende efter et

administrativt serviceeftersyn og store besparelser på det administrative

område.

Regionerne har netop afsluttet en analyse, hvor man har sammenlignet

størrelsen af administrationerne. Det er tankevækkende

læsning, fordi analysen dels viser meget stor lighed regionerne

imellem, men ikke mindst fordi den viser en meget lav administrationsgrad

på kun 4,4 %. Det er ikke ligefrem det indtryk, man har

fået, når medierne med jævne mellemrum er hoppet på CEPOS-

INDSIGT & UDSYN – Magasin for Regionshuset

Redaktion:

Tina Dessau (redaktør),

Trine Østergaard Nielsen,

Charlotte Damborg, Jane Kempf Bertelsen,

Pia Drotten, Michael Falk Hvidberg,

Inge Kjær Andersen og Dorte Woldbye Dietz.

Ansvarshavende: Regionsdirektør Per Christiansen

Grafisk design: SHRPA Production

Layout: Prinfo Aalborg

Tryk: Vester Kopi

Oplag: 850

Forsidebillede: Louise Aamann,

Koncern Kommunikation

limpinden og har tæppebombet danskerne med, hvordan deres

lommer tømmes af de voksende administrationsomkostninger i

regioner og kommuner.

Men der er ikke grund til at hvile på laurbærene.

Vi skal have en god og udviklende arbejdsplads, hvor enhver medarbejder

føler, at han får brugt sine kompetencer fuldt ud og udviklet

dem i fællesskab med andre, og vi skal have et miljø, der er

præget af tillid og god dialog mellem medarbejdere og ledelse.

Arbejdet med værdifortællingen om de gode hænder er et eksempel

på en sådan fælles dialog. Det er klart, at det at være i gode

hænder er forskelligt afhængigt af, om vi befinder os på en social

institution eller på lønkontoret i Regionshuset. Derfor er det vigtigt

at få det snakket igennem i den enkelte afdeling, hvad begrebet

i gode hænder betyder her. Det bliver en spændende drøftelse,

som jeg håber alle vil forholde sig til.

Per Christiansen

Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV

Bladet findes elektronisk på regionens

intranet, www.personalenet.rn.dk, og på

regionens hjemmeside, www.rn.dk.

Ris, ros eller idéer til bladet

lægges i postkassen ved

receptionen eller mailes til

redaktør tina.dessau@rn.dk.

541 687

Svanemærket tryksag

REGIONSHUSET JUNI 2011


OPSLAGSTAVLEN

HUSKER DU…?

Vi har gravet i gemmerne og fundet

et ældre fotografi frem. Hvis du ligger

inde med andre, der tåler

offentlighedens lys, så giv redaktionen

et praj.

Tidligere amtsborgmester, Søren Madsen, med tre af amtsbørnene –

her fotograferet i 1993 på deres nye trehjulede cykler, som var en to

års fødselsdagsgave fra Amtet. Amtsbørnene er alle født den

13. august 1991 på amternes 150 års jubilæumsdag. Amtet fulgte

børnene til lukningen i 2006.

Hvis du har gode ideer, tips eller

andet du gerne vil dele med dine

kolleger – eller måske et spørgsmål,

som redaktionen kan undersøge

for dig – så send en mail til

redaktør Tina Dessau på

tina.dessau@rn.dk.

Kvartalets

citat

”At være i live er at

føle, at alting er

muligt”.

Eric Hoffer

Er du på vej til de

varme lande?

… så sving inden om sundhed.dk, inden du

rejser. Her kan du med fordel tjekke reglerne for

rejsesygesikringen, pillepas og medicin. Du kan

også læse gode råd om solen og om de forholdsregler,

du skal tage, hvis du vil undgå akut

diaré. Skriv blot dit interesseord i søgefeltet.

Tjek sundhed.dk – din direkte adgang til

sundhedsvæsenet.

Rigtig god sommer!

HA HA HA

Man siger, jeg skal sige:

”Jeg bor i et

vidunderligt land og betaler

min skat med et smil...”.

Jeg har prøvet

- men de VIL sgu have

penge!


HVILKE OPGAVER HAR ET SÆRLIGT FOKUS I AFDELINGERNE LIGE NU?

Koncern HR går i gang med delstrategier om kompetenceudvikling

og karriere for både ledere og medarbejdere – fællesnævneren

er tværfaglighed: ”For at arbejde sammen, skal vi lære sammen”.

Koncern IT har fokus på at udforme rammerne og detailplanen

for ”Den kliniske it-arbejdsplads 2013” og på at sikre sikker

og stabil drift, hvor ibrugtagning af to helt nye datacentre er et

vigtigt fundament.

Koncern Kommunikation har stort fokus på at igangsætte

regionens fælles værdifortælling ”I gode hænder”, som i første

omgang rulles ud internt – med kick off i dette personaleblad.

Koncern Økonomi har lige nu skærpet bevågenhed fra alle

funktioner i afdelingen på at medvirke til, at regionen overholder

det samlede budget i 2011.

Primær Sundhed har fokus på at sikre sundhedstilbud til alle

regionens borgere, herunder almen praksis da flere læger stopper

GENBRUGSTASKER AF TEPOSER

Rengøringsassistent Hanne

Koldste samler på teposer…

men af en særlig ganske

grund. For sammen med sin

mand, forvandler hun de små

poser, som ellers ender deres

dage i skraldespanden, til

fine tasker.

Det var på Internettet, at

Hanne en dag faldt over en reklame

for et kursus i kunsten

at give teposer og gavepapir

nyt liv. Efter to kursusaftener

begyndte hun i starten af

2011 at producere tasker –

primært af tebreve.

Hun bruger 769 tebreve til en stor taske og 180 stk. til en lille.

Timerne derimod, tør Hanne ikke tælle, men hun er efterhånden

blevet så fingernem, at hun kan se fjernsyn imens.

Sidste nye kreation er en sort ”Pickwick” taske til svigerdatteren,

som skal have den til sin 25 års fødselsdag.

INDSIGT & UDSYN

Notitser

uden at kunne sælge deres praksis. Desuden fylder planlægning

af byggeri af behandlerhuse.

Projektafdelingen for Nyt Universitetssygehus Aalborg forbereder

byggeprogram til arkitektkonkurrencen om det nye sygehus

i Aalborg Øst, som skal løbe af staben sidst på året.

Regional Udvikling forbereder revision af Regional Udviklingsplan

og afholder efter sommer borgertopmøde for 200 borgere og

en event for 800 unge for at få deres idéer med.

Regionssekretariatet planlægger lige nu studietur til Skotland

for Regionsrådet og forbereder nye kommissorier for de rådgivende

udvalg.

Sundhed – Plan og Kvalitet har særligt fokus på processen med

at komme med forslag til den fremtidige ledelsesstruktur på sygehusene

samt på at få lavet en strategi 2014 på sundhedsområdet.

5

REGIONSHUSET JUNI 2011


6

INDSIGT & UDSYN

Tema: I gode hænder

I GODE HÆNDER HOS ALLE

Tilfredshedsmålingen, som vi nu har gennemført på alle regionens

arbejdspladser, viser, at de fleste medarbejdere er tilfredse

med deres arbejde, kollegerne og selve arbejdspladsen. Men når det

gælder arbejdspladsens omdømme, er medarbejdernes tilfredshed

langt mindre. Det er en fælles udfordring, som vi nu tager op ved

at sætte en proces i gang, der kan være med til at bygge vores omdømme

op indefra omkring en fælles kerne.

UDVALGTE RESULTATER FRA

TILFREDSHED 2010/11 (SCORE UD AF 100)

Jeg føler mig motiveret i mit arbejde 84

Jeg ønsker at være ansat hos arbejdspladsen om 2 år 83

Jeg er stolt af at kunne fortælle andre, at jeg er

ansat hos Region Nordjylland 75

Min arbejdsplads har et godt omdømme 69

FORMÅLET MED I GODE HÆNDER

Formålet er at styrke stoltheden og jobtilfredsheden ved, at vi:

Sætter ord på det, vi allerede gør, og blive bedre til at

fortælle det, vi er gode til.

Bliver bevidste om, hvor og hvordan vi gør en forskel for

kunderne.

Skaber en rød tråd i store tværgående indsatser, så de

bliver lettere at formidle – f.eks. kvalitetsarbejdet.

Har et omdrejningspunkt i at finde og formidle gode

historier.

REGIONSHUSET JUNI 2011

Ydelser af høj kvalitet, attraktiv arbejdsplads, effektivt sundhedsvæsen,

udvikling og innovation. Vi vil være kendt for mange ting. Derfor

skal vi blive bedre til at sætte ord på, hvem vi er, og hvad vi kan.

Og med stigende konkurrence på vores sundhedsydelser og offentlighedens

konstante fokus på os skal vi hele tiden genfortælle, hvor

stor en opgave vi løfter, og hvordan vi gør det. Kort sagt: At vi kan

vores kram og står for kvalitet, høj faglighed og professionalisme.

Det har vi forsøgt at koge ned til tre ord: I gode hænder. For det er

den oplevelse, vores patienter, brugere og samarbejdspartnere forventer,

og vi gerne vil leve op til.

Vi skal kunne rette ryggen i en svær tid

Heldigvis gør vi det allerede. Derfor vil den kommende tid handle

om at styrke stoltheden og arbejdsglæden ved at udbrede og stille

ind på alle de mange øjeblikke, hvor vi leverer varen for vores ”kunder”.

I første omgang håber vi, at medarbejderne på sygehusene, på institutionerne

og i fællesadministrationen vil tale om, hvad der gør

lige præcis jeres afdeling til et godt sted – hvordan er man i gode

hænder hos jer?

Ved at vi bliver mere bevidste om vores faglige stolthed, kvaliteten

og de gode resultater har vi et godt udgangspunkt for en dialog

om, hvordan vi fastholder fokus på at give den bedste behandling

og service.

- Jeg er overbevist om, at det både kan være med til at øge kvaliteten

af vores arbejde og på længere sigt styrke vores omdømme. Vi er

med til at gøre en forskel for patienter, brugere og samarbejdspartnere,

og vi skal kunne rette ryggen, selvom forandringens vinde

blæser om ørerne på os, siger regionsdirektør Per Christiansen.

Vi skal hele tiden sætte fokus på, hvem vi er, og hvad vi kan

At sætte ord på, hvem vi er, og hvad vi kan, handler i høj grad om,

at vi synliggør, hvor kompetente vores medarbejdere er. Birgitte


OS I REGIONEN

Ussing, der er fungerende næstformand i Hovedudvalget, fortæller

her, hvad ”I gode hænder” betyder for hende:

- I gode hænder i Region Nordjylland signalerer for mig både et

budskab til de borgere og patienter, vi tager vare på, men også at

det er en god arbejdsplads for de medarbejdere, der er ansat i regionen.

For mig er Region Nordjylland et godt sted at være medarbejder.

Når jeg omtaler, hvad der sker, plejer jeg at sige ”i min region”. Jeg

ved jo godt, at det er lidt overdrevet, men for mig handler det om

at tage ejerskab for de ting, der sker, både i opgangs- og nedgangstider,

og hele tiden sætte fokus på, hvem vi er, og hvad vi kan. Det

Du kan se mere om ”I gode

hænder” på PersonaleNet og fortælle,

hvad det betyder for dig.

INDSIGT & UDSYN

Tema: I gode hænder

er vigtigt at synliggøre medarbejdernes kvalifikationer og viden,

og at begge dele bruges til gavn for de borgere, der henvender sig

til regionen. For medarbejderne i regionen har nedskæringerne

mange steder betydet, at hverdagen er svær at få til at hænge sammen.

Der løbes stærkt, men det er af altafgørende betydning, at

vores ledere synliggør, at de lever op til deres ledelsesansvar og går

ind og prioriterer, når det brænder på.

Som medarbejderrepræsentant i mange sammenhænge i Region

Nordjylland synes jeg, medarbejdernes synspunkter tages alvorligt,

og at vi bliver taget med, når de endelige beslutninger træffes.

Så også her er jeg af den helt klare opfattelse, at vi i region Nordjylland

er langt bedre stillet end i flere andre regioner.

7

REGIONSHUSET JUNI 2011

Foto: Louise Aamann, Koncern Kommunikation


8

INDSIGT & UDSYN

Tema: Loren ipsum I gode hænder

HOLD HOVEDET KOLDT

OG HÅNDEN VARM

REGIONSHUSET JUNI 2011

… Ja, er det måske netop evnen til både at holde hovedet koldt og hånden

varm, der kendetegner det at være ”i gode hænder” i Fællesadministrationen?

I debatten i medierne bliver den offentlige administration

tit omtalt som ”kolde hænder”, ”bureaukratiet” og tilsvarende

begreber, der har en negativ klang og signalerer noget, der helst skal

være mindre af, og som er i modsætning til ”de varme hænder”, der

står for behandling, pleje og omsorg af borgere og patienter.

Men vi skal væk fra dette kunstige modsætningsforhold. Også de

administrative medarbejdere har en altafgørende betydning for,

at hele virksomheden kan fungere. Administrationen er med til at

sætte det lange lys på og sikre fundamentet for de visioner, strategier,

beslutninger og prioriteringer, som de folkevalgte politikere

på vores allesammens vegne står for. Og de er med til at sikre, at de

selvsamme visioner, strategier, beslutninger og prioriteringer kan

blive – og også rent faktisk bliver – ført ud i livet, vel at mærke inden

for både lovens og økonomiens rammer. Det kræver bestemt

evnen til at holde hovedet koldt.

Men Fællesadministrationen er også servicefunktion for politikerne

og ikke mindst hele driftsorganisationen på sygehusene og

institutionerne. Også her er der brug for at holde hovedet koldt

– og mere til! Der er også brug for at være dialogorienteret, serviceminded,

fleksibel, samarbejdsorienteret – og mentalt at kunne

sætte sig over på den anden side af bordet – for empati og en varm

hånd skal også med, hvis Fællesadministrationens kunder og

samarbejdspartnere skal være ”i gode hænder”.

Med sommeren kommer også en ny økonomiaftale med regeringen

og et nyt budget for regionens virksomhed. Ingen ved endnu

præcis, hvordan det lander; men vi ved, at den offentlige økonomi

er presset, og at der bliver brug for nytænkning og omstilling. Skal

det lykkes, er et væsentligt element, at både politikerne, sygehusene

og institutionerne er ”i gode hænder” og har en administration,

der både kan holde hovedet koldt og hånden varm.

Men måske er det noget helt andet, ”I gode hænder” betyder for dig

og din afdeling? Èt er sikkert: Skal vi kunne fortælle vores omverden

og kunder, at de er ”i gode hænder” hos os, skal vi starte med

at kunne fortælle os selv, hvad det betyder.

God debat!


Samler og støtter

regionen på tværs

- I gode hænder hos den fælles administration

I den fælles administration betjener vi regionens

politikere og løser en vifte af driftsmæssige og strategiske

opgaver for alle regionens sygehuse, institutioner

og øvrige enheder. Vores nøgleord er høj e ektivitet,

høj faglighed og gensidig respekt.

Vi samler og knytter trådene i en professionel koncern

og skaber sammenhæng og værdi for politikere,

samarbejdspartnere, ledelser og for de mange tusinde

kollegaer, som leverer regionens ydelser udadtil.

SAMMENHÆNG • STYR PÅ ØKONOMIEN • SYNLIGHED • INNOVATION


10

INDSIGT & UDSYN

Tema: I gode hænder

NORDJYLLANDS

VÆKSTKATALYSATOR

- I gode hænder i Regional Udvikling

Afdelingschef Henning Christensen ved

godt, hvad der gør medarbejderne i hans

afdeling særlige. Det er deres helt unikke

viden. Det er den viden, der gør, at man

er ”i gode hænder” i Regional Udvikling.

Af Tina Dessau,

Koncern Kommunikation

Regional Udvikling blev udpeget som pilotafdeling

og er derfor længere fremme i

”I gode hænder”-processen end alle andre.

- Vi diskuterede projektet i ledergruppen.

I starten var vi skeptiske, da idéen oprindeligt

kom fra en sundhedskontekst. Men

efterhånden kunne vi se, at begrebet også

passede godt hos os, fortæller afdelingschef

Henning Christensen.

- Fx i Vækstforum hvor vi er med til at

afgøre, om en idé overhovedet går videre.

Hvis den gode idé ikke er ”i gode hænder”

hos os, så bliver den måske slet ikke til

mere. I Jordforurening kan vores sagsbehandling

være afgørende for kvaliteten af

andres menneskers liv. Så her er det også

vigtigt, at sagen er ”i gode hænder”, siger

han og tilføjer: Så vi er overbeviste. Det er

corporate branding.

I Regional Udvikling er ledergruppens arbejde

med begrebet blevet til, at de ser sig

selv som en katalysator, og de er blevet mere

bevidste om, hvad der gør dem særlige.

REGIONSHUSET JUNI 2011

En helt unik kontekstviden

- Vi har stor berøring med både borgere,

institutioner og virksomheder. Det er ofte

dem, der kommer til os. Vi ”tester” deres

idéer og vurderer deres forslag. Vi tilfører

viden og værdi – gratis. Hvis vi ikke var her,

ville de ikke få den hjælp.

- Og vores viden er unik forstået på den

måde, at vi kan sætte tingene i den rette

kontekst – samtidig med at vi har kontakterne,

så vi kan fremme den rigtige idé

og give det rigtige råd. Det er dét, der gør

Regional Udvikling særlig. Det, der gør, at

borgere, ansøgerne eller samarbejdspartnerne

er ”i gode hænder” hos os, understreger

Henning Christensen.

I Regional Udvikling har de således fået

sat ord på det, de er gode til. Faktisk synes

ledergruppen, det er godt, at Region Nordjylland

har fået en værdifortælling, der er

fælles:

- Det bringer vores afdeling tættere på

resten af organisationen. Derfor har det

været en positiv ahaoplevelse for os. Der

er faktisk noget, der binder os sammen på

tværs, slutter Henning Christensen.

Regional Udvikling skal på temaseminar i

juni, hvor ”I gode hænder” skal præsenteres

for medarbejderne.

Henning Christensen med Regional Udviklings

plakat, der fortæller, hvad de er gode til.


I GODE HÆNDER

… HOS KARSTEN HØJEN

Kulturkonsulent og projektleder i Uddannelse, Kultur og Oplevelse, Regional Udvikling

Jeg brænder for kultur. Jeg kan slet ikke lade være. Derfor kan jeg tilbyde en bred viden

samtidig med, at jeg har et stort netværk inden for området. Men samarbejde er alfa

omega. Det er med til at give inspiration – begge veje. Så man forbliver åben mod verden.

Derfor er jeg ydmyg i forhold til mine samarbejdspartnere – også selv om det er mig, der

er i stand til at anskue tingene fra et regionalt plan. Altså fra oven. Så det er via min viden,

mit netværk, mit engagement – og vores fælles evne til at få tingene til at ske – at jeg

mener, at mine samarbejdspartnere er ”i gode hænder” hos mig og mine kollegaer.

… HOS METTE LUND POULSEN

Landinspektør i Jordforurening og Råstoffer, Regional Udvikling

En af mine vigtigste opgaver er at være tovholder på arbejdet med at indsamle og vurdere

oplysninger om, hvilke grunde der er eller kan være forurenede. Oplysningerne gemmer

jeg i en database. Det kan eksempelvis være grunde, hvor der har været autoværksted,

renseri eller anden virksomhed, der kan forurene. Derudover hjælper jeg borgere, der i

god tro har købt en forurenet grund, med at få hjælp gennem den såkaldte værditabsordning.

De får ikke erstatning, men hvis deres grund er omfattet af ordningen, betaler det

offentlige for at få forureningen fjernet. Derfor mener jeg, at borgerne er ”i gode hænder”

hos mig. Her kan de hente viden og støtte i processen. Mine kolleger og jeg er altid parate

til at hjælpe borgere så godt vi kan med forurenede eller muligt forurenede grunde.

… HOS METTE ARLETH

Udviklingskonsulent i Erhverv, Kompetence og Teknologi, Regional Udvikling

Overordnet set er mit job at understøtte arbejdet med at leve op til kravene som klimaregion;

at vores samfund bliver bæredygtigt. For at nå det mål bruger jeg rigtig meget af

min arbejdsdag strategisk på at skabe forbindelser, netværke og facilitere. Men jeg arbejder

også praktisk med at søsætte nye idéer. Man er ”i gode hænder” hos mig, fordi jeg har

overblik på området. Jeg ved, hvad der sker både regionalt, nationalt og internationalt.

Og så ved jeg, hvem jeg skal sætte mine samarbejdspartnere sammen med – og hvor jeg

kan hente ekstra ressourcer eller viden, så resultatet bliver så godt – og så bæredygtigt –

som muligt.

Karsten Højen

INDSIGT & UDSYN

Tema: I gode hænder

Mette Arleth (tv) og Mette Lund Poulsen

11

REGIONSHUSET JUNI 2011


12

INDSIGT & UDSYN

Tema: I gode hænder

HVAD BETYDER ”I GODE

Vi fik den

allerbedste behandling

af vores lille søn. Som forældre

oplevede vi de mest engagerede

medarbejdere og en meget

professionel vejledning ved hjemsendelsen.

Medarbejderne gør det danske

sundhedssystem til noget,

vi kan være stolte af.

Cecilie og Johan Poulsen, patienter

på Sygehus Vendsyssel, Hjørring,

Børneafdelingen

KAN VI OVERHOVEDET

LEVE OP TIL DET?

Morten Noreng,

cheflæge,

Aalborg Sygehus:

”Jeg mener, at i 96-

97 procent af alle

behandlinger kan

vi leve op til det og

har meget tilfredse

patienter. Vi kan ikke undgå fx patientklager,

men i de få tilfælde tilbydes en

dialog inden fire uger. Og det er også at

være i gode hænder. Vi skal hele tiden

huske os selv på, at vi ikke må lade det

negative fylde så meget, at vi bliver bekymrede

for, om vi kan levere varen.”

REGIONSHUSET JUNI 2011

HVAD FÅR VI UD AF DET?

Ingeborg Thusgaard,

Sygehusdirektør:

”Målet er, at vi får en

stærk arbejdsplads

med stolte medarbejdere,

hvor vi er

bevidste om, hvor

og hvordan vi gør en

forskel. Og at det bliver synligt, at alle bidrager

til den store sammenhæng. På den

lange bane håber vi, at det kan være med

til at styrke vores omdømme, at vi har sat

ord på, hvad vi er gode til – i kort form så

det er til at huske og fortælle. Vi kan også

få samlet op på alle de store projekter og

tiltag, vi har arbejdet med den sidste tid,

fx hele kvalitetsarbejdet.”

Jeg oplevede

et helt fantastisk personale,

som var fagligt kompetente,

nærværende og omsorgsfulde. De

lyttede, støttede, hjalp og gav adspredelse.

Der var respekt og forståelse for mig og

mine problemer. Personalet var gode for et

godt grin, en skulder at græde ud ved og

et motiverende spark bagi, når det

var nødvendigt.

Marie-Louise Kragelund, patient

på Aalborg Sygehus,

Plastikkirurgisk Afdeling

Jeg oplevede

stor smidighed i

behandlingsforløbet, smil

og varme mennesker. Jeg fik en

menneskelig gennemgang af, hvad

der skulle ske, og der blev talt

med mig og ikke til mig.

Else Meibom, patient på

Sygehus Himmerland,

Farsø

HVORDAN KAN VI LEVERE I

GODE HÆNDER, NÅR DER

ER NEDSKÆRINGER?

Jens Winther,

direktør:

”Det lyder måske

fint og flot, men

ikke desto mindre er

det, hvad kunderne

forventer af os. Og

forventningerne går

ikke væk. Tværtimod så stiger forventningerne

til os hele tiden. Eksempelvis

vil vi på kvalitetsfronten blive mødt med

endnu strammere krav. Derfor må vi

hele tiden diskutere, hvordan vi tager

de svære og hårde beslutninger, fx at vi

håndterer nedskæringer ansvarligt.”


HÆNDER”?

Jeg er

meget glad for og

meget, meget tilfreds med

samarbejdet med uddannelsesfolkene

i Regional Udvikling. Jeg tror næsten, jeg

taler på alle erhvervsskolernes vegne, når jeg

konstaterer, at vi har et særdeles professionelt

samarbejde med Region Nordjylland – præget

af gensidig respekt, tillid og høj grad af

faglighed. For mig repræsenterer Region

Nordjylland på alle måder det, man

forstår ved en moderne serviceorienteret

offentlig myndighed.

Brian Andersson, uddannelseschef

på HG på Frederikshavn

Handelsskole

HVORFOR SÆTTER VI

DET I GANG LIGE NU?

Jeg blev mødt

med stor empatisk forståelse

og struktur. Afdelingen var

organiseret yderst professionelt, og

der var en god og venlig omgangstone.

Personalet havde stor indfølingsevne,

og som patient følte jeg mig i centrum.

Hele afdelingen udgjorde et vendepunkt i

mit liv, og jeg følte mig i meget

trygge hænder.

Karen Valeur, patient i Psykiatrien,

Afdeling Nord,

Brønderslev

Dorte Stigaard, direktør:

”Alle er optaget af, hvordan borgere og patienter

får mest sundhed og høj kvalitet for

de penge, der er til rådighed. Mulighederne

er mange, begrænsninger er der også – og

forventningerne fra omverdenen er meget

forskellige. I en tid med mange forandringer

er det derfor afgørende, at vi får en

fælles forståelse for, hvad det vil sige at være ”I gode hænder”

hos os i 2011 og frem. Skal vi være endnu bedre til at kommunikere,

hvad man kan forvente af os i forhold til at være ”I gode

hænder”, skal vi først selv have sat ord på.”

INDSIGT & UDSYN

Tema: I gode hænder

Vi er rigtig

glade for at komme på

Specialbørnehjemmet Søhuset

i Aars, hvor vores 15-årige datter

Sofie bor. På Søhuset er der altid en

god stemning, personalet har altid tid til

en lille snak, og der er altid kaffe på kanden.

Man føler sig altid velkommen, og vi

oplever personalet som engagerede

og kompetente. Personalet er altid

oprigtigt lyttende.

Marianne og Allex, forældre til Sofie,

der bor på Specialbørnehjemmet

Søhuset, Aars

HVORDAN KAN DET GØRE EN FORSKEL

AT SNAKKE OM, HVAD VI ER GODE TIL?

Ragna Larsen, oversygeplejerske:

For et par år siden arbejdede vi i Opvågningen

i Anæstesien målrettet med at give

afdelingen et godt omdømme. Projektet

blev søsat på et tidspunkt, hvor 22 ud af 45

sygeplejersker tog afsked. Kollegaerne sagde,

at de havde hørt fra andre i huset, at det var

svært at sige noget godt om Opvågningen.

Ved at beskrive vores opgaver i afdelingen og nedfælde det på

papir gik det op for os, hvor meget vi egentlig kunne, og der kom

en faglig stolthed op i os. Kulturen i afdelingen flyttede sig og vi

fik skabt et bedre image og øget stoltheden. Det virker stadigvæk,

og det er en kultur, vi værner om.”

13

Jeg, der er så

bange for sygehuse, havde

på trods af en lidt ubehagelig

undersøgelse, en helt igennem fantastisk

oplevelse. Der var god tid til mig, og jeg

fornemmede hurtigt, at det var mig, som var den

centrale brik – og ikke

systemet. Jeg blev grundigt informeret hele tiden,

og selv om man udadtil er en hård kanon,

var personalet meget dygtige og professionelle

i forhold til at aflæse mig, mine smerter

og min væremåde. Derfor følte jeg

mig tryg hele vejen igennem.

Heidi Wiborg Thomsen, patient på

Sygehus Thy-Mors, Nykøbing,

Kirurgisk Afdeling

REGIONSHUSET JUNI 2011


14

INDSIGT & UDSYN

Innovationsworkshop

De danske gæster fik gaver og blomsterkranse

ved modtagelsen på sygehuset.

INNOVATIONSWORKSHOP I INDIEN

Inviteret af Aalborg Universitet anførte

regionsrådsformand Ulla Astman i marts

måned en erhvervsdelegation til Chennai

på den indiske sydøstkyst. Anledningen

var en verdenskongres om trådløs telekommunikation,

arrangeret af Center for

Teleinfrastruktur på Aalborg Universitet.

Missionen var at åbne døre for dialog og

erhvervssamarbejde mellem danske og indiske

virksomheder.

Af: Tina Dessau, Koncern Kommunikation

Foto: Private

Det hele handlede om trådløs telekommunikation;

en videreudvikling af mobiltelefonen,

om man vil – men i meget større

skala og med utallige anvendelsesmuligheder.

Baggrunden for invitationen til Indien

var, at Vækstforum støtter Center for Teleinfrastruktur

(CTIF) på Aalborg Universitet.

CTIF’s overordnede formål er at etablere

en international forskningsstruktur,

hvor forskere og erhvervsliv går sammen

om udviklingsprojekter. Dette sker bl.a.

gennem udveksling af PhD-stipendiater.

- Vækstforums håb er, at det via denne internationale

struktur bliver lettere at få et

REGIONSHUSET JUNI 2011

Som taler på workshoppen sidder

Ulla Astman med ved hovedbordet. Rektor

Finn Kjærsdam fra AAU ses til højre.

samarbejde i gang med de udenlandske

virksomheder, fortæller kontorchef Morten

Lemvigh fra Regional Udvikling, der

ledsagede Ulla Astman på turen.

De nordjyske virksomheder, der deltog, fik

rigtig gode kontakter – faktisk er en indisk

virksomhed allerede ved at etablere sig i

det nordjyske. Derfor er det efter Morten

Lemvighs opfattelse ærgerligt, at der ikke

var flere nordjyske deltagere.

- De indiske virksomheder kan bruges

til andet end outsoursing. I Nordjylland

skal vi lære, at de også kan være ligeværdige

partnere. Ellers bliver vi overhalet indenom,

siger Morten Lemvigh.

Ulla Astmans deltagelse i delegationsrejsen

sikrede, at både den ansvarlige minister

for telekommunikation i delstaten

Tamil Nadu og en lang række højtstående

virksomhedsrepræsentanter deltog i innovationsworkshoppen.

- Min rolle var at synliggøre de tætte relationer

mellem innovationen på universitetet

og udviklingen i erhvervslivet. Jeg holdte

et par taler – blandt andet ved åbningen af

selve konferencen, men deltog ikke i én til

én møderne. De blev hurtigt liiidt for tekniske

og rummer desuden en række for-

Ulla Astman ved indskrivning som ”patient”

på det lokale offentlige sygehus.

retningskoncepter, som jeg som politiker,

ikke skal tage del i. Min rolle var at bane

vejen for virksomhedernes én til én møder

og synliggøre det tætte forhold mellem

Aalborg Universitet og regionen, fortæller

Ulla Astman.

Til gengæld benyttede hun lejligheden til

at besøge et privat indisk sygehus, som er

del af en international sygehuskæde, der

hedder Apollo, en alarmcentral samt et

lokalt offentligt sygehus for at se, om der

var inspiration at hente for Region Nordjylland.

- Her måtte jeg konstatere, at vi er fint med

i Nordjylland, og at der faktisk er udviklings-

og forretningspotentiale for danske

virksomheder i forhold til eksport af sundhedsteknologi,

siger Ulla Astman. Det var

interessant at se, hvordan man nogle steder

på de indiske sygehuse bruger de digitale

muligheder til bl.a. patientjournalisering,

ligesom alarmcentralens systemer

og styring var meget lig vores vagtcentral.

Samtidig er der set med danske øjne meget

lang vej igen, før den indiske sygehusstandard

svarer til den kvalitet og sikkerhed i

behandlingen, som vi kender. Det var således

også en barsk oplevelse at gå rundt

på de indiske sygehuse, fortæller Ulla Astman.


INDSIGT & UDSYN

Kompetenceudvikling

”INGEN KENDER SANDHEDEN”

- en øjenvidneberetning fra SPK’s kompetencedag

Tekst og foto: Michael Falk Hvidberg,

Sundhed – Plan og Kvalitet

”Der er ingen sandhed. Hver person har

med deres bagage eller erfaring en sandhed,

en særlig opfattelse af verden, der

er forskellig fra din. Der er derfor ikke et

univers – men et multivers af sandheder og

opfattelser af verden.”

Sådan omtrent startede vores fælles kompetencedag

i SPK onsdag d. 3. maj. Ingen

svinkeærinder, ingen lette løsninger, kun

lige på og hårdt en tidlig morgen i Trekanten

i Aalborg Øst. Hverken kaffe eller

rundstykker nåede knap bunden, før

tæppet gik op. En konsulent fra Rambøll

Attractor er med SPK’s (AC) kompetencemidler

hyret til at fortælle om den nyeste

teori og viden inden for systemisk tænkning

med fokus på kommunikation og

samarbejde – men i relation til praksis.

Og hvordan gik det så?

En ny virkelighed og nye muligheder introduceres af Rambøll Attractors

konsulent, Bjarne Stark.

Jo, som antydet blev vi først pillet godt og

grundigt fra hinanden. Intet var mere som

før, ingen gammel kommunikationsmodel

kunne bruges mere. Den systemiske

løsning er i stedet at gribe og begribe forskelligheden

i alle situationer. Fra enkeltperson

til institution til politisk parti. Sådan

skåret ind til benet.

Heldigvis kom frokosten til redning fra

den massive men inspirerende teoretiske

gennemgang. Forskelligheden sås også i

frokosten i form af et veltilrettelagt traktement,

og det var som om, at maden skulle

supplere teorien om, at forskellighed sammen

kan skabe mangfoldighed og gode

løsninger.

Eftermiddagen stod i praksisens tegn.

Teori skulle afprøves. Nye metoder til at

håndtere og facilitere kommunikation

Der arbejdes intenst på første række.

15

skulle tages i anvendelse. SPK skulle gøres

til ”gamemaster”.

”Gamemastermodellen” er i sin enkelthed

teknikker til skabe gavnlig kommunikation

og proces i kraft af samtale. Det

handler om at benytte enkelte metoder til i

samtalen at finde og forstå en aktør med afsæt

i aktørernes egen beskrivelse og (multi)

univers. Det handler også om at sikre og

vurdere løbende, om samtalen reelt kører

ad det spor, der ønskes, med afsæt i de andre

aktører. Og at der arbejdes hen imod de

mål, der er, med afsæt i forskellighed.

Blev SPK så ”gamemaster”? Nogle vil nok

sige, at SPK allerede er ”gamemaster”, men

igen afhænger sandheden af øjnene, der

ser. I hvert fald blev teknikkerne afprøvet

med ildhu og interesse med tænkte eksempler

fra dagligdagen. Alt i alt en lærerig

dag med nye praktiske arbejdsredskaber

og stof til eftertanke.

REGIONSHUSET JUNI 2011


16

INDSIGT & UDSYN

Tilfredshedsundersøgelse

TILFREDS MED

TILFREDSHEDEN

I marts måned lå rapporten for tilfredshedsundersøgelsen i Regionshuset klar.

En rapport som bygger på medvirken af 96 procent af medarbejderne, og som generelt

viser en arbejdsplads med tilfredse ansatte – i tillid. Alligevel er der plads til forbedring.

Af: Tina Dessau,

Koncern Kommunikation

Foto: Louise Aamann,

Koncern Kommunikation

Specialkonsulent, Jens Ravnholt Pedersen,

fra Koncern HR er manden bag gennemførelsen

af Regionshusets måling:

Hvis man tager udgangspunkt i, hvordan

svarskalaen skal fortolkes, ser det rigtigt

godt ud. Faktisk ligger alle hovedgrupperne

i gennemsnit i det øvre spænd af

skalaen, det vil sige på middel, høj eller

meget høj arbejdsglæde, siger han.

Den vurdering er Henning Christensen,

afdelingschef i Regional Udvikling, enig i.

Som formand for arbejdsgruppen om tilfredshed

i Regionshuset, halvårsformand

for afdelingschefgruppen og medlem af Sektor-MED,

har han haft lejlighed til at diskutere

tilfredshedsundersøgelsen i flere fora.

- Overordnet set ligger Regionshuset rigtig

pænt. Der er naturligvis variationer in-

REGIONSHUSET JUNI 2011

den for kategorierne, men de fleste ligger

meget fint. Og selv om der altid vil være

nogen, der er bedre end en selv, mener jeg

klart, vi kan være tilfredse, siger han.

Henning Christensen er desuden meget

tilfreds med den høje svarprocent:

- 96 procent er meget flot. Det viser interesse

og engagement, synes jeg, siger han.

Tillid i top – mobning i bund

- Noget af det første jeg hæftede mig ved,

da jeg så målingen, var, at tillid lå så højt.

For tillid er jo fundamentet for arbejdsglæde.

Derfor er det glædeligt at se, at det

ligger så flot. Desuden er det et godt udgangspunkt

for opfølgningsarbejdet bagefter,

siger Jens Ravnholt.

Han hæfter sig desuden ved, at antallet af

personer, der bliver mobbet, ligger lavere,

end hvad man kender fra nationale undersøgelser.

- På trods af at det ligger lavt, er det et område,

der bliver taget meget alvorligt – og

noget man jo altid stræber efter skal være i

nul, siger han.

De skjulte forskelle

Så generelt mener Henning og Jens, at der

er grund til at være tilfredse med resultatet

i Regionshuset. Faktisk havde Jens

Ravnholt forventet, at processen med det

administrative serviceeftersyn ville have

påvirket undersøgelsen.

- Vi gik jo i gang med undersøgelsen i Regionshuset

lige efter det administrative

serviceeftersyn var gennemført. Men hvis

det på den anden side ”slog ud” i tilfredshedsundersøgelsen,

så vidste vi jo, hvor der

skulle samles op, forklarer han om tidspunktet

for undersøgelsen.

- Men generelt ser det pænt ud, så det virker

ikke til at have haft den store indflydelse,

selv om der naturligvis kan gemme

sig lokale udsving, som man ikke kan læse

ud af den generelle rapport, tilføjer han.

Og netop derfor er det vigtigt, at alle graver

ned i rapporterne:


Henning Christensen Jens Ravnholt

- Man skal være opmærksom på, at der er

tale om et gennemsnit – og intet kan snyde

mere. Derfor skal man ind bag ved tallene.

For der kan være store forskelle lokalt,

samstemmer Henning Christensen.

Vigtigt opfølgningsarbejde

Det vigtigste videre arbejde ligger således

i afdelingerne og kontorerne. Og trods

den pæne måling er der stadig masser at

arbejde med.

- Det vigtigste er, hvad vi gør for at forbedre

vores arbejdsplads. Hvordan vi arbejder videre

med rapporterne, siger Jens Ravnholt.

Han har samtidig en klar fornemmelse af,

at det tages meget seriøst, og at der arbejdes

på højtryk med de enkelte målinger

rundt om i Regionshusets afdelinger og

kontorer.

- Når processen med at håndtere rapporterne

lokalt er overstået, skal der muligvis

arbejdes mere samlet med nogle fælles initiativer

i Sektor-MED, siger Henning Christensen.

Men lige nu er det det lokale arbejde der

kalder, mens vi kan glæde os over de gode

ting i målingen. For som Henning Christensen

opsummerende siger:

- Som formand for arbejdsgruppen er jeg

glad for den høje svarprocent. Som medlem

af afdelingschefgruppen er jeg glad

for, at huset ligger så godt. Og som medlem

af Sektor-MED er jeg glad for, at udvalget

har valgt at bede de lokale MEDudvalg

om først at bearbejde resultaterne.

God arbejdslyst mod en endnu højere tilfredshed!

I maj – efter dette blad er gået i

trykken – ligger rapporterne fra

resten af regionen færdige. På det

tidspunkt ved vi, hvordan Regionshuset

ligger i sammenligning med

de andre sektorer/sygehuse.

INDSIGT & UDSYN

Tilfredshedsundersøgelse

FAKTA OM

TILFREDSHED 2010/11

Tilfredshed 2010/11 er en tilfredshedsundersøgelse

for alle medarbejdere

i Region Nordjylland,

hvor formålet er at styrke Region

Nordjylland som en udviklende og

udfordrende arbejdsplads, hvor

mennesker og faglighed er i fokus.

Undersøgelsen er udarbejdet til

både at være en tilfredshedsundersøgelse,

der sætter fokus på

arbejdsglæde samt til at opfylde

kravene til en trivselsundersøgelse

og en ledelsesevaluering. Desuden

indeholder Tilfredshed 2010/11

spørgsmål, der er udledt af Strategi

2014. Rapporterne kan derudover

bruges som kortlægningsdelen af en

psykisk APV, og hvis retningslinjerne

til opfølgning følges, er Tilfredshed

2010/11 en gyldig psykisk APV.

Tilfredshed 2010/11 udspringer af

kravet i trepartsaftalen og OK08,

men med det mere ambitiøse mål

i Region Nordjylland at gennemføre

undersøgelsen hvert andet år i

stedet for hvert tredje.

Undersøgelsen er et internt værktøj

til at skabe en attraktiv arbejdsplads

med tilfredshed, der kan

fastholde medarbejdere. Samtidig

skal den attraktive arbejdsplads

også tiltrække nye medarbejdere.

Dermed har undersøgelsen også en

langsigtet betydning.

Læs meget mere på tilfredshed.rn.dk

17

REGIONSHUSET JUNI 2011


18

INDSIGT & UDSYN

Tilfredshedsundersøgelse

UNDERCOVER KARIN

Når man stikker næsen frem, kan man ende med en støvsuger i hånden.

For Karin Bruhn Termannsen betød tilfredshedsundersøgelsen to timers støvsugning

af forhallen klokken 5.30 en fredag morgen, hvor usynlige opgaver blev synlige.

Af: Charlotte Damborg,

Regional Udvikling

Foto: Louise Aamann,

Koncern Kommunikation

- Jeg får simpelthen så ondt lige her, siger

kontorchef Karin Termannsen og peger på

det bløde sted mellem pege- og tommelfinger,

hvor der er optræk til en vabel.

I fem kvarter har hun krampagtigt holdt

fast i støvsugeren i kampen mod blade

og nullermænd i Regionshusets forhal.

Foran hende venter en ørken af ustøvsugede

klinker.

- Jamen, du skal heller ikke holde sådan,

instruerer Mona Pedersen, som er faglig

leder af rengøringsteamet, og viser hende

det rette støvsugergreb og stikker Karin en

tiltrængt flaske vand.

Karin er stået op, før motorvejen får biler

på, og er mødt ”meget, meget tidligt” ind

til et langt mere veloplagt rengøringsteam

for at mærke på egen krop, hvordan arbejdsdagen

ser ud bag rullevognene med

de røde, gule og blå vaskeklude.

Da chefen blev føl

Et par uger forinden har Karin snakket

tilfredshedsundersøgelse med rengøringsteamet.

Karin tilstår på mødet, at hun ikke

i detaljer ved, hvad de laver, og tillidsmand

Judy Blindbæk Christensen får en ide:

- Jeg har set de der undercover chef programmer

i fjernsynet og gav hende en

udfordring; at hun kunne hjælpe mig om

fredagen i forhallen, når jeg gør grundigt

rent. Karin var frisk og tog mig på ordet,

forklarer Judy.

REGIONSHUSET JUNI 2011

På den udvalgte dag stiller Karin vækkeuret

til 4.40 og forlader for en kort stund

den polstrede kontorchefstol i Regionssekretariatet

til fordel for de bonede gulve i

forhallen.

Her har Judy tre timer til at gøre rent og

støvsuge i forhal og tilstødende mødelokaler

og vaske gulvet. Der skal flyttes

møbler, og vinduespaneler, døre, ure osv.

skal tørres af. Hvis folk har glemt at rydde

mødeborde, må hun rydde dem først for at

kunne gøre rent. Alene støvsugningen tager

Karin to timer:

- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet

mig, hvor lang tid det tog at støvsuge

forhallen og mødelokalerne. Det undrer

mig, at de kan nå det og stadig være

søde og smilende, siger Karin.

En usynlig hvid tornado

Udfordringen handler hverken om fysisk

arbejdsmiljø eller mangel på trivsel blandt

rengøringspersonalet.

Det handler ifølge Karin om at være i andres

sko og opleve, hvad de ser i løbet af

dagen og anerkende noget, der let bliver

usynligt og blandt andet at huske noget så

enkelt som at sige godmorgen.

Selv måtte Karin ”have håndsvinget frem

og dreje på det” for at matche rengøringsteamets

smittende humør. Håndværket

i rengøring som fuldtidstjans har hun

også fået ny respekt for:

- Det var hårdt. Jeg stod ikke stille ret

mange sekunder, og jeg gik også alt for

foroverbøjet, så Mona måtte gribe ind, for

at jeg ikke skulle få ondt i ryggen.

Karins håndfaste erfaringer med støvsugeren

betyder, at de nye tæpper i mødelokalerne bliver

med kort luv. Støvsugerrobotten, som Karin

også har foreslået, kan ikke lide visne blade, så

der har Judy fortsat tjansen hver fredag.

Efter to timers støvsugning giver Judy Karin

fri:

- Jeg vaskede gulvet bagefter, så gik Karin

op og fik pause. Jeg tror, hun var liiiidt træt,

siger Judy med et stort grin og tilføjer:

- Det har været rigtigt, rigtigt godt. Hun blev

forbavset over, hvor meget der var at lave.

Karins arbejde var der ikke noget at udsætte

på, vurderer Judy, som sætter en ære

i, at der ser pænt ud, når medarbejdere og

gæster kommer ind i huset. Derfor er de

visne blade fjernet fra midten af gulvet i

forhallen, og krummerne på stole og gulve

i mødelokalerne er nu også usynlige - ligesom

Judy der arbejder efter et ur og præcis

kl. 8.30 bevæger sig videre til nye rengøringsmarker.


REGIONSHUSETS GRILL-BILLS

INDSIGT & UDSYN

Konkurrence

Er du også en af dem, der elsker at svinge koteletterne over kullene sommeren lang?

Så har du måske noget tilfælles med denne konkurrences medvirkende. De går nemlig

ikke af vejen for en skøn grillpølse – når som helst. Meeen kan du mon gætte:

Hvilken grill der tilhører hvem?

A

1

Lone Johansen

John Roger Poulsen

Hvis du gætter rigtigt, bliver du måske vinderen

af en fed og fræk lille transportabel Weber grill

– så er der ingen undskyldning for ikke at fyre op!

B

For at være med i lodtrækningen, skal du indsende dit svar til tina.dessau@rn.dk eller

lægge det i postkassen ved receptionen inden den 16. juni 2011. Du skal fx skrive A=1,

B=2 og C=3. Vinderen bliver offentliggjort på PersonaleNet den 17. juni 2011. Medlemmer

af Regionshusets redaktionsgruppe kan ikke deltage i konkurrencen.

2

Jens Larsen Pedersen

C

3

19

REGIONSHUSET JUNI 2011


20

INDSIGT & UDSYN

Tæt på

KANTINENS KREATIVE KUNSTNER

Kantinedame Grethe Blok er samler. Hun

samler på glade finurlige ting, som hun

kan grine af. For selv om der gerne må

være noget, der kan skabe eftertanke og

fordybelse, er det humoren og det kreative,

der er det altoverskyggende og gennemgående.

Privat som arbejdsmæssigt.

Af: Trine Østergaard Nielsen,

Koncern HR

Foto: Louise Aamann,

Koncern Kommunikation

- Livet skal sgu være sjovt, og man skal have

noget at se på, som man bliver glad af, siger

Grethe, da hun fortæller om de små underfundige

ting, som hun køber på diverse loppemarkeder.

Sådan en virkning har Grethe

også selv, når hun kommer susende gennem

køkkenet i Regionshuset, skraldgrinende og

med en kvik bemærkning i ærmet.

Hjemme hos Grethe bærer indretningen da

også præg af den humoristiske tilgang til livet.

Grethe omgiver sig med Storm P platter,

hoptimister, skæve figurer og ikke mindst

Grethes egen kunst. Til badeværelset har

hun eksempelvis kreeret to figurer i cernit

[en slags modellervoks, der størknes i ovn,

red.], der forestiller en mand og en kvinde,

ganske som Gud har skabt dem. Det blev dog

for meget for husets herre. Men den slags detaljer

stopper ikke Grethe:

- Jeg syede bare fluks to små håndklæder til figurerne,

så de igen var anstændige, griner hun.

I det hele taget er Grethe personificeret livsglæde,

der holder af alt det sjove – men helst

med kant. Det må nemlig også gerne være

lidt mærkeligt og sætte tankerne i gang som

fx Storm P’s bøger.

- Så kan man jo tænke og undre sig, mens

man griner, siger hun.

Digtede klage

Hver morgen er det med en forventning om

en ny god dag, at Grethe sætter sig ind i den

røde metrobus og lader sig fragte fra hjemmet

i Storvorde til arbejdspladsen i Regionshuset.

Men når bussen udebliver flere gange i træk,

REGIONSHUSET JUNI 2011

så hun kommer for sent, frustrerer det Grethe

i sådan en grad, at hun spidser pennen og forfatter

en lille klage til NT – på versefødder:

”Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor skete det nu igen?

Buschauffør, plejer at være min morgenven.

Kl. 6.38 i Storvorde – overfor bageren.

Venter jeg, nyder udsigten. Flot vindue med

alle kager’en”. (Uddrag, red.).

- Efterfølgende kom der et brev med beklagelse

fra NT, hvor de også gjorde opmærksom

på, hvornår jeg kan tage en taxa på deres

regning, fortæller Grethe. Og det er fint,

for forsinkede busser passer ikke til Grethes

pligtopfyldende side.

Småautistisk systematiker

- Jeg møder kl. 7.15, men jeg er her gerne lidt

før, da jeg hader at komme for sent – og så er

der også lige lidt tid til en sludder, inden vi

går i gang, siger Grethe.

Grethes favoritopgave på arbejdet er at være

”mødedame”. Det vil sige den person, der

pakker de bakker og borde, som køres ud til

møderne rundt om i Regionshuset.

- Jeg har nemlig noget med at pakke og sætte

i systemer. Jeg er faktisk nok lidt småautistisk

lige på det punkt, smiler Grethe.

Bakkerne skal pakkes rigtigt, frugten skal

arrangeres flot på fadene, og det er kun

Grethe selv, der helt kan gennemskue systemerne.

Kollegaerne er da heller ikke sene til

kærlige drillerier, når systemerne løber af

med Grethe:

- Det er kun fordi, vi kender hinanden på så

godt – for her er plads til os alle, siger hun.

Systemerne er også at finde i privaten – der må

gerne rode lidt, men der skal være system i det.

- Hvis der fx står noget opvask fremme, så

skal det stakkes ordentligt, indtil det fjernes,

fortæller hun.

Noget kreativt på hjerte

Når noget trænger sig på hos Grethe griber hun

gerne til penslerne eller blyanten. Det kan både

være det, hun glæder sig over, er ked af eller er

gal over, der sætter den kreative side i gear.

Malerierne fra Grethes hånd er lige nu inspireret

af noget næsten barnagtigt glædeligt

– sorte lærreder med farverige, skønne fantasivæsner.

- Jeg så nogle billeder på et kontor i Regionshuset,

jeg gik forbi og tænkte: Dem vil jeg

kopiere, fortæller hun.

Hun fattede derfor penslen og malede de

kære fuglelignede væsner med fut og kolorit.

Resultatet taler for sig selv. I det hele taget fylder

den slags kreative sysler meget hos Grethe

– som selv betegner det hele under ét:

- ”Klippe-klistregenet” har fulgt mig siden

barnsben og har blot vokset sig større og

større. Det hjælper til at få farve og humor i

mit liv, slutter hun. Storsmilende. Naturligvis.

(ANNE) GRETHE BLOK, 52 ÅR

Bor i rødstensparcelhus i Storvorde

Samlevende med Ove

Er tvilling og deltager sammen med

sin søster i undersøgelser om tvil-

lingers helbred – til gavn for sam-

fundet, som hun begrunder det.

Har selv tvillingedrenge (27 år) – og

yderligere en søn (30 år) samt to

bonusbørn (24 og 30 år)

Har været fastansat i regionen

(amtet) siden 1999 – og som aflø-

ser siden 1992.

Uddannet social- og sundhedshjæl-

per i 1998 og carter i 2004.

Grethes livret er Oves æggekage

med nyklippet purløg

Har senest læst ”Send mere sex” af

Anne-Grethe Bjarup Riis og Trine

Appel – en bog der lige i Grethes

smag kombinerer sjov og alvor – og

gør skildringen humoristisk.


REGION

tæt på

nordjylland

INDSIGT & UDSYN

Tæt på

Grethe med et lille udvalg af de sjove ting, hun omgiver sig med. Det store billede på væggen er et udsnit af den selvmalede kopi af det billede, Grethe spottede

i Regionshuset.

21

REGIONSHUSET JUNI 2011


22

INDSIGT & UDSYN

Rundt i regionen

TILFREDSHED 2010/11

Er vi gode til at samarbejde? Har vi tillid til ledelsen?

Har vi tillid til hinanden? Og har vi de rette kompetencer

til at udføre vores opgaver? Det er nogle af de ting, vi nu

har fået en pejling på med den første fælles medarbejderundersøgelse

Tilfredshed 2010/11.

”Resultatet af målingen er meget mere end et

øjebliksbillede - den skal bruges som grundlag for

at få talt om eventuelle udfordringer på arbejdspladserne.

Tilfredshed 2010/11 skal skabe dialog

mellem ledere og medarbejdere og være et redskab

til at forbedre og udvikle relationer, samarbejde,

videndeling mv. Målingen hjælper

os med at definere de

områder, hvor der er

udfordringer, der trænger

til at blive løst”, siger

Birgitte Ussing, fungerende

næstformand i

Hovedudvalget.

Tilfredshed 2010/11

7645 medarbejdere og ledere har deltaget i Tilfredshed 2010/11*

Svarprocenten er på 84

Medarbejdernes tilfredshed er 76 ud af 100

Region Nordjyllands sociale kapital, dvs. tillid, retfærdighed og

samarbejde er 78 ud af 100

*Note: Aalborg Sygehus og IT-afdelingen deltog ikke i Tilfredshed 2010/11,

da de deltog i pilotundersøgelsen i 2009. Fra Aalborg Sygehus deltog

medarbejdere fra de nedlagte sektorer Ortopædkirurgien, Anæstesien samt

Graviditet & Fødsel

”Vores samlede tilfredshed på 76 er

et positivt resultat, som vi alle har

grund til at være stolte af. Der er

ting, vi kan gøre bedre, og der giver

målingen os brugbare input til,

hvordan vi fortsat kan udvikle os.

Vi har været igennem en periode

med mange forandringer for både

ledere og medarbejdere. Set i det

lys, er det et flot resultat.

Høj svarprocent

Rigtig mange medarbejdere og

ledere har bidraget til at give et

samlet, fælles billede af regionen

som arbejdsplads. Faktisk har hele

84 procent besvaret spørgeskemaet.

Et af de vores overordnede

indsatsområder i regionen er,

at vi kan blive bedre til at videndele og samarbejde

på tværs af sektorer og faglige skel. Det er afgørende

for kvaliteten af den ydelse, vi kan levere”, siger Per

Christiansen, regionsdirektør.

Arbejdspladser, der gennemfører – og

ikke mindst følger op på – tilfredshedsundersøgelser

har rent faktisk mere tilfredse

medarbejdere, der er mere loyale, mere

engagerede og har lavere sygefravær.

Vil du vide mere?

Læs mere om undersøgelsen, find materialer til

brug for opfølgningen og se rapporten med regionens

samlede resultater på www.tilfredshed.rn.dk


NOGLE AF DE FØRSTE, SOM GENNEMFØRTE

TILFREDSHEDSMÅLINGEN, VAR SPECIALSEKTOREN

OG PSYKIATRIEN. HVAD HAR DE FÅET UD AF DET?

FEM SKARPE TIL LARS SØLTOFT, FORSTANDER PÅ INSTITUT FOR SYN OG HØRELSE, SPECIALSEKTOREN

Hvad er I mest tilfredse med?

Svarprocenten! Vi har været meget

tilfredse med modtagelsen

blandt personalet og lysten til at

svare på det omfattende materiale,

selvom nogle af spørgsmålene

blev opfattet som vanskelige og

uklare.

Har målingen gjort

en forskel hos jer?

Ja. Vi har en god fornemmelse af

at have været langt omkring i undersøgelsen,

selvom en stor del handlede om forholdet til ledelsen.

Vi er også både glade og lidt stolte af resultatet.

Hvad har været den største overraskelse?

At enkelte medarbejdere har oplevet mobning fra kolleger. Ganske

vist kun i sjældne tilfælde, men som forstander havde jeg nok

forventet fænomenet som ikke-eksisterende på vores arbejdsplads.

FEM SKARPE TIL CARIN JUUL, NÆSTFORMAND I SEKTORMED I PSYKIATRIEN

Hvad er I mest tilfredse med?

At medarbejdere i høj grad bedømmer

Psykiatriens ledere som

fagligt dygtige, og at samarbejdet

mellem ledere og medarbejdere er

præget af tillid.

Har målingen gjort

en forskel hos jer?

Det er endnu for tidligt at se resultater

– der er sat fokus på specifikke

indsatsområder både på sektorniveau

og i de lokale enheder.

Hvad har været den største overraskelse?

Der har været to: Den ene er, at selvom Psykiatrien scorer højt på

tillid, retfærdighed og medarbejdernes oplevelse af at have indflydelse

på eget arbejde, er der et forholdsvis højt sygefravær – hvilket

jo ikke er i tråd med mængden af social kapital i Psykiatrien. Den

Hvordan vil I arbejde videre med resultatet?

Undersøgelsen er blevet fremlagt og drøftet med hele personalet.

For at komme videre med konkrete indsatser er besvarelserne også

diskuteret i de enkelte teams med det formål at få sat uddybende

ord på. Desuden opfordrer vi alle medarbejdere til ikke at ”lægge

låg på” problemer, selvom man ikke ønsker at fremlægge dem på et

fællesmøde. Man kan i stedet tage dem op over for nærmeste leder,

TR, arbejdsmiljørepræsentanten eller en kollega.

Hvad bliver den største udfordring, der hvor I er nu?

Som ”ny” institution efter en sammenlægningsproces bliver det en

udfordring at fastholde tilfredsheden på det generelt høje niveau,

som undersøgelsen på begge de to tidligere institutioner viste. For

at bevare lysten til at besvare den slags undersøgelser i fremtiden er

der også et generelt behov for at opleve, at de bliver taget alvorligt

og medfører konkrete tiltag i huset.

anden er, at ca. 100 medarbejdere i nogen grad oplever mobning

og chikane.

Hvordan vil I arbejde videre med resultatet?

I SektorMED har vi besluttet at lave en gennemgang af resultaterne

på LMU niveau og udarbejde decentrale handleplaner. På vores

årlige temadag i juni vil konsulenter holde oplæg om, hvordan vi

kan arbejde med social kapital og lave konkrete handleplaner på

tilfredshedsundersøgelsen. Det er vigtigt, at der er mulighed for at

arbejde videre både lokalt og på sektorniveau. Udfordringer løses

bedst der, hvor de er opstået, men der kan være generelle emner,

hvor det er mest hensigtsmæssigt at løfte op på sektorniveau.

Hvad bliver den største udfordring, der hvor I er nu?

Det bliver at holde fokus på at implementere handleplanerne i en

travl hverdag med mange opgaver.

REGIONSHUSET JUNI 2011


DYRK UTILFREDSHEDEN

Af: Thomas Chemnitz, Koncern Kommunikation

Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV

”Verdens drivkraft er utilfredshed med tingenes tilstand. Fra

politik til plastikkirurgi er der aldrig nogen, der har gjort noget

nyt, hvis de var tilfredse med det bestående. For den virksomhed,

der ønsker vækst og fremgang, er tilfredse medarbejdere

en ganske alvorlig trussel”.

Uha. Det er store ord, der står i en artikel, som en betænksom

sjæl har hængt på tavlen i Koncern Kommunikation.

Men teksten husker os vel på, at også utilfredse medarbejdere

er nødvendige for at udvikle en organisation.

Risikoen for en moderne virksomhed er, at fokus på tilfredshed

skaber karriere for alle de ansatte, der almindeligvis er tilfredse.

Det er de tilfredse ansatte, der bliver forfremmede. Og hvis de

tilfredse er ledere, der er tilfredse med det eksisterende - hvem

skal så stå for udviklingen?

Vil det sige, at vi bare skal give los; råbe og skrige? Nej, det ville

være ukonstruktivt og belastende – og ikke få de mere indadvendte

sjæle med på banen.

Derimod kunne regionen opfordre og motivere til medbestemmelse

og selvstændighed i forvaltningen. For vi har jo nok en

kultur i regionen, som artiklen fortæller om: Vi fokuserer på tilfredsheden

(og det vi kender som nul-fejls-kultur): ”Når moderne

ledelse fokuserer på tilfredse medarbejdere, risikerer man at

fremme og forfremme præcis det modsatte af udvikling og nytænkning.

De tilfredse medarbejdere fører til beslutningsangst

og konservatisme”.

Hvordan kan vi så skabe udvikling i regionen? Hvordan får vi

noget nyt indhold, hvis vi alene kigger på formerne – der hvor vi

almindeligvis kun sikrer os, at vi ikke har sat kommaet forkert

eller trådt den forkerte over tæerne?

Vi er her for at skabe udvikling for borgerne og udvikling for

de mange skattekroner. Så, vores hverdag må bestå af lige dele

REGIONSHUSET

REGIONSHUSET JUNI 2011

tilfredshed med eget arbejde, egen indsats og egen leder. Og

samtidig opmærksomhed på og mod til at påpege de ting, som

vi mener, vi kan gøre anderledes og endnu bedre. Det er gennem

den utilfredshed, at vi udvikler både os selv og regionen. Og så

skal ledelsen lytte til utilfredsheden, og se det som et vindue af

muligheder i stedet for at holde det lukket.

Derfor siger jeg: Vær nu ærlig – med utilfredsheden. For der

kommer nok noget godt ud af det - på den gode måde. Hold

samtidig hovedet højt, selv når du tager en chance. Som filosoffen

Francis Bacon sagde: ”Jeg har haft mange bekymringer, men

det er de færreste, der er blevet til noget”.

Har du lyst til at skrive…?

”Medarbejder med mening” skrives på skift af et fast panel

af medarbejdere, der med afsæt i vores fælles hverdag

lufter deres personlige synspunkter, holdninger og opfordringer.

Hvis du har lyst til at blive klummeskribent, kan du

henvende dig til Tina Dessau på tina.dessau@rn.dk.

More magazines by this user
Similar magazines