Aarby Sogn nr. 3, 06 - Aarby Kirke
Aarby Sogn nr. 3, 06 - Aarby Kirke
Aarby Sogn nr. 3, 06 - Aarby Kirke
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Havnemark<br />
Nr. 3 December 2007 Årgang 14<br />
Hvem er Gud?<br />
Side 1<br />
<strong>Sogn</strong>ets Oldtid<br />
Side 4<br />
Engvejskvarteret<br />
Side 6<br />
Jul på Jernholtparken<br />
Side 8<br />
Via Johansens<br />
liv og levnet<br />
Side 10<br />
Tanker i forbindelse<br />
med bogindkøb<br />
Side 12<br />
Konfirmander<br />
Side 15<br />
Koret<br />
Side 17<br />
<strong>Aarby</strong> skole<br />
Side 18<br />
Foreninger<br />
Side 19<br />
<strong>Kirke</strong>lige arrangementer<br />
Side 20<br />
Meddelelser<br />
Side 23<br />
<strong>Kirke</strong>lige handlinger<br />
Side 23<br />
Gudstjenester<br />
Side 24<br />
Lerchenborg<br />
Østrup<br />
Melby<br />
Hvem er Gud?<br />
Af Leif Jensen<br />
Kalundborg<br />
Lyngparken<br />
Engvejskvarteret<br />
Bastrup<br />
Det er atter engang blevet december måned og dermed den<br />
måned i året, hvor danskernes åbenlyse interesse for kirke<br />
og kristendom er på sit højeste. Man kan så i sit stille sind<br />
undre sig over, hvorfor denne interesse ikke munder ud i<br />
spørgsmålet og debatten om, hvem Gud egentlig er?<br />
Hvordan er Hans væsen?<br />
Når vi i vor tid en enkelt gang taler om Gud, så er det derimod<br />
i reglen ud fra nogle bestemte billeder og forestillinger,<br />
som vi har inde i vore hoveder.<br />
De forestillinger kommer bl.a. frem, når f. eks. en person<br />
siger følgende: ”Ja, han kan bare vente, til han kommer op<br />
Michelangelos kendte billede fra det Sixtinske kapel i<br />
Rom: Gud skaber Adam.
2<br />
til Vor Herre, så vil han få sin velfortjente<br />
straf ”. Det gudsbillede den pågældende<br />
person således giver udtryk for, er billedet<br />
af en straffende gud.<br />
En anden person afslører nogle af sine forestillinger<br />
med følgende udsagn:<br />
”Nej, jeg kan ikke tro på, at der findes en<br />
gud, når han kan tillade, at der findes så<br />
megen smerte og ondskab i verden”. Det er<br />
ikke en ateist, der siger sådan, vil jeg skynde<br />
mig at sige. Det er derimod et menneske,<br />
der er blevet skuffet over livet og altså<br />
skuffet over, at Gud ikke har gjort det<br />
bedre. For så vidt er udsagnet en indirekte<br />
bebrejdelse af Vor Herre.<br />
Og så er der ham der med et overbærende<br />
smil siger:” Jeg kan virkelig ikke tro på en<br />
gammel gråhåret mand, der sidder oppe på<br />
en sky”. Med det udsagn afslører udsagnsgiveren,<br />
at hans gudsforestillinger er så<br />
simple, at han i den henseende ikke er kommet<br />
ret meget længere end til barnekammerstadiet.<br />
At det tilmed er en præst, der<br />
kan finde på at udtrykke sig så naivt, må<br />
man bare ryste på hovet af.<br />
Jeg har med de tre<br />
nævnte eksempler<br />
forsøgt at give et indtryk<br />
af, hvad det er<br />
for gudsforestillinger<br />
vi døbte og dermed<br />
også kristne danskere<br />
går og tumler med<br />
i vore hoveder.<br />
Det får mig til at<br />
tænke på noget helt<br />
andet, noget man<br />
godt kan bruge som<br />
parallel til det, jeg<br />
lige har sagt. For<br />
ikke så længe siden<br />
hørte jeg i et foredrag<br />
en mand udtale<br />
sig om, hvorfor langt<br />
Juniorkonfirmandtegning af Gud der hviler<br />
på skabelsens 7. dag<br />
de fleste af os voksne mennesker tegner så<br />
dårligt, som vi gør. Han sagde følgende:”<br />
Hvis man gav alle voksne mennesker papir<br />
og blyant i hånden og bad dem om at tegne<br />
et hus f.eks., så ville de nok tegne lige så<br />
mange forskellige huse, som der var mennesker;<br />
men på en måde ville langt de fleste<br />
tegninger ligne hinanden, de ville ligne<br />
noget, en femårig havde lavet.<br />
Det skyldes ene og alene den omstændighed,<br />
at de pågældende tegnere holdt op med<br />
at udvikle deres tegneevner som femårig.<br />
Der gik deres kunstneriske udvikling så at<br />
sige i stå indenfor tegnekunsten.<br />
På samme måde forholder det sig med<br />
vores åndelige udvikling her i landet.<br />
Meget tidligt i vores barndom modtager vi<br />
nogle signaler fra vore omgivelser, der<br />
siger, at det der med troen på Gud og alt det<br />
åndelige er ikke noget, vi beskæftiger os<br />
med, så det taler vi ikke om! Derfor sættes<br />
vores åndelige udvikling i stå.<br />
Det er årsagen til, at alt for mange kommer<br />
til at gå rundt med nogle gudsforestillinger,<br />
som hører den tidlige barndom til. Sådanne<br />
forestillinger virker<br />
naturligvis frustrerende<br />
og forvirrende<br />
på os, når vi bliver<br />
voksne. De er med til<br />
at motivere os til<br />
fortsat ikke at<br />
beskæftige os med<br />
sådanne tanker.<br />
Selv om interessen<br />
for det åndelige overlever<br />
hos enkelte,<br />
hvordan skal de så<br />
komme videre, når<br />
emnet stort set er<br />
tabu i resten af<br />
befolkningen?<br />
Den kendsgerning<br />
fører mig videre til
følgende association. Når vi studerer forskellige<br />
folkeslag og deres tilhørende kulturer,<br />
så er det interessant at bemærke,<br />
hvordan de forskellige kulturer har gudsforestillinger,<br />
der er tilpasset netop deres kultur.<br />
Tag f. eks. vore egne forfædre vikingerne.<br />
Deres kultur var ret aggressiv for ikke at<br />
sige krigerisk. Det passede deres gudsforestillinger<br />
også fint til. Den øverste gud i<br />
vikingesamfundet var krigens og kampens<br />
gud Odin.<br />
Det er også interessant at bemærke følgende:<br />
I de ti bud, som jo står i 2. Mosebog,<br />
står der bl.a. ”Du må ikke lave dig noget<br />
gudebillede i form af noget som helst oppe<br />
på himlen eller nede på jorden eller i vandet<br />
---”.<br />
Årsagen til nævnte forbud var den ganske<br />
enkelte, at idet man tegner eller former et<br />
billede af Gud, så begrænser man samtidig<br />
Guds væsen. Det er jo uheldigt, når man<br />
samtidig har den forestilling, at Guds<br />
væsen er alle steds nærværende og må som<br />
følge deraf også være ubegrænset.<br />
På Jesu tid havde jøderne så stor respekt for<br />
Gud, at de aldrig kunne drømme om at stille<br />
spørgsmål ved Guds eventuelle begrænsninger.<br />
Derfor vovede de ikke at lave billeder<br />
af Gud.<br />
I vore dage har vi ikke den slags forbud,<br />
snarere tvært imod. Når en mand f.eks. kan<br />
sige, at han ikke kan tro på en gammel gråhåret<br />
mand, der sidder på en sky, så er det<br />
jo lige netop fordi han engang i sin barndom<br />
har set et sådant billede og fået at vide,<br />
at det forestiller Gud?<br />
Jeg sagde før, at et folks kultur og gudsforestillinger<br />
hænger tæt sammen. Det giver<br />
mig anledning til at spørge, hvad det mon<br />
er i vores kultur, der gør, at vores åndelige<br />
udvikling går i stå i barnestadiet?<br />
Her kan jeg så ikke lade være med at tænke<br />
på, at er der noget, der har præget dansk<br />
3<br />
kultur i de seneste 150 år, så er det indførelsen<br />
af demokratiet med grundloven af<br />
1849. Og ikke mindst den udvikling det<br />
demokratiske danske samfund har gennemgået<br />
i disse godt 150 år.<br />
Hele folket har lidt efter lidt fået selvbestemmelse,<br />
frihed og en udstrakt fornemmelse<br />
af , at der er ikke nogen, der skal<br />
komme og bestemme over os, for der er<br />
ingen over os. I demokratiets navn er vi alle<br />
lige.<br />
Derfra er der ikke langt til den beslægtede<br />
tanke: At derfor er der heller ikke nogen<br />
Gud, der skal bestemme over os! Hænger<br />
det mon sådan sammen?<br />
Det tror jeg. Som jeg sagde før, så hænger<br />
et folks kultur og religiøse forestillinger<br />
(eller mangel på samme) nøje sammen. De<br />
to faktorer påvirker gensidigt hinanden.<br />
Jeg er endvidere overbevist om, at en af de<br />
væsentligste og måske delvis ubevidste<br />
årsager til, at vi holder fast ved vores kirke<br />
og kristne kultur, er den, at kristentroen er<br />
udtryk for en overbevisning om, at der findes<br />
en højere retfærdighed her i tilværelsen,<br />
end den vi mennesker almindeligvis<br />
kan præstere. Troen på at dette ideelle styre<br />
og den tilknyttede tilværelse kalder vi i reglen<br />
Himmeriget eller Guds Rige. Jo mere vi<br />
lader os inspirere af den tanke, des bedre et<br />
samfund formår vi at bygge op. Det mener<br />
jeg i øvrigt, at historien giver mig medhold<br />
i.<br />
I stedet for at bære på et enkelt og forsimplet<br />
billede af Gud, så burde vi i stedet<br />
ivrigt debattere, hvem Gud er, hvordan er<br />
Hans væsen og hvilke egenskaber har Han?<br />
Når vi dernæst forsøger at arbejde os frem<br />
til et svar, hvorfor så ikke tage udgangspunkt<br />
i det alsidige billede, som de gamle<br />
har overladt os i form af trosbekendelsen<br />
beskrivelse af Gud med tre forskellige<br />
ansigter: Gud som Skaber, Gud Søn og Gud<br />
Helligånd!
4<br />
SOGNETS OLDTID<br />
Af Jens Nielsen<br />
Sten- og jernalder mellem Melbyvej og<br />
Rykkerhøj<br />
I forbindelse med systematisk prøvegravning<br />
i efteråret 20<strong>06</strong> forud for en planlagt<br />
udvidelse af Statoils tankanlæg nord for<br />
Melby blev der fundet bebyggelsesspor fra<br />
slutningen af ældre stenalder, yngre stenalder<br />
og ældre jernalder. Aktivitetssporene<br />
fra ældre stenalders slutning gav sig til<br />
kende i form af omlejret bopladsflint i en<br />
række strandvolde ved kanten af stenalderens<br />
Kalundborg Inderfjord, der havde sin<br />
højeste vandstand<br />
for ca.<br />
6.000 år siden.<br />
Vandet stod<br />
dengang 2,5 m<br />
højere end i vor<br />
tid. Fra yngre<br />
stenalder blev<br />
der foruden<br />
gruber og udsmidslag<br />
påvist<br />
en række velbevaredeflinthuggepladser,<br />
hvor specialiseret produktion af<br />
flintøkser fandt sted omkring 3.400 f.Kr.<br />
Spredte gruber og stolpehuller samt fundrige<br />
udsmidslag i lokale lavninger viser, at<br />
der også har været bebyggelse i to forskellige<br />
områder i ældre jernalder omkring<br />
Kr.f. På baggrund af prøvegravningen er<br />
der udpeget et areal til afsluttende arkæologisk<br />
undersøgelse, hvor især flinthuggepladserne<br />
påkalder sig opmærksomheden.<br />
Flintøkser er der fundet mange tusinde af,<br />
men værkstederne, hvor de blev fremstillet,<br />
er yderst sjældne. Takket være en bevilling<br />
fra raffinaderiet Statoil vil der i dette eller<br />
det kommende år blive foretaget en grun-<br />
dig undersøgelse af disse ret enestående<br />
værksteder. Det forsøger vi naurligvis at<br />
følge op på i ”Nyt fra Årby <strong>Sogn</strong>”.<br />
De ældste spor af bebyggelse inden for det<br />
prøvegravede areal stammer fra yngre ertebøllekultur<br />
for omkring 6.000 år siden. Der<br />
blev observeret spredte strandrullede flintafslag<br />
og –blokke i stort set alle søgegrøfterne<br />
i den nordlige ende, som blev ført<br />
gennem de gamle marine aflejringer.<br />
Koncentrationen var dog helt klart mest<br />
markant i 3 af søgegrøfterne, og fundene<br />
her må betegnes som resterne af en omlejret<br />
boplads. Der er uden tvivl tale om den<br />
vestligste udstrækning af en af de mere end<br />
60 ertebøllebopladser, der tidligere er registreret<br />
i forbindelse med det gamle fjordområde.<br />
Ved prøvegravningen blev der også observeret<br />
bebyggelsesspor fra yngre stenalder.<br />
Disse var klart koncentreret på en nordvendt<br />
skråning ned mod den gamle kystlinie<br />
og umiddelbart syd for den omtalte<br />
omlejrede ertebølleboplads. Bosættelsesaktiviteterne<br />
fra yngre stenalder gav sig i<br />
første omgang til kende i form af en markant<br />
koncentration af bearbejdet flint på
markoverfladen. Ved muldafrømningen<br />
blev der også observeret gruber fra perioden<br />
og en serie udsmidslag i en mindre lavning.<br />
Mest interessant var fire meget markante<br />
koncentrationer af flintafslag, som lå<br />
uforstyrrede i en gammel muldhorisont,<br />
som den moderne pløjning ikke havde haft<br />
fat i. Fra udgravningen af blot 1 kvadratmeter<br />
foreligger der over 800 flintafslag, som<br />
næsten udelukkende stammer fra fremstillingen<br />
af firesidede flintøkser. Afslagenes<br />
karakter vidner om, at tilhugningen har<br />
taget udgangspunkt i økseplanker, som må<br />
være fremstillet et andet sted. Materialet<br />
stammer således overvejende fra forarbejdningsprocesserne<br />
fra økseplanker og frem<br />
til slibeklare økser. Ud fra en betragtning af<br />
selve flinten er det tydeligt, at der er blevet<br />
fremstillet adskillige økser på stedet.<br />
Blandt flintafslagene blev der fundet nogle<br />
få fragmenter af slebne flintøkser og ornamenterede<br />
potteskår, som tilsammen daterer<br />
flintkoncentrationen til omkring 3.400<br />
f.Kr.<br />
I perioden yngre førromersk jernalder –<br />
ældre romersk jernalder, d.v.s. årene lige<br />
før og efter Kristi fødsel, har der igen været<br />
bebyggelse på arealet. I områdets sydøstlige<br />
hjørne blev der i en mindre lavning<br />
påtruffet et fundrigt udsmidslag fra perioden.<br />
Laget indeholdt bearbejdet flint,<br />
mange potteskår og en hel del meget velbevarede<br />
knogler. Aktiviteterne er tydeligt<br />
knyttet til den bakke, der præger landskabet<br />
her. I en mindre lavning ved bakkens sydøstlige<br />
fod blev der påtruffet et fundrigt<br />
udsmidslag, som indeholdt bearbejdet flint,<br />
keramik og knogler fra perioden.<br />
Samlet set er de forhistoriske aktivitetsspor<br />
på hovedparten af arealet så sporadiske og<br />
nedbrudte, at en videre arkæologisk undersøgelse<br />
ikke er berettiget. Men inden for et<br />
mindre område på ca. 2.800 kvadratmeter<br />
er der dog afdækket så væsentlige aktivite-<br />
5<br />
tesspor fra yngre stenalder og ældre jernalder,<br />
at det kræver en egentlig arkæologisk<br />
undersøgelse, i det omfang den påtænkte<br />
anlægsvirksomhed vil berøre arealet.<br />
Som nævnt optræder fra yngre stenalder<br />
velbevarede flintkoncentrationer, der<br />
afspejler et værkstedsområde for specialiseret<br />
fremstilling af firesidede flintøkser. I<br />
betragtning af de mange færdige flintøkser,<br />
der kendes fra yngre stenalder, er vores<br />
viden om selve fremstillingsprocessen,<br />
uhyre begrænset. Samtidig er produktion af<br />
økser i yngre stenalder formodentlig et af<br />
de tidligste eksempler fra dansk oldtid på<br />
en egentlig håndværksmæssig specialisering<br />
samt udveksling eller handel af genstande<br />
over store geografiske afstande.<br />
Flinthuggepladserne vil kunne belyse disse<br />
problemstillinger, men de vil også kunne<br />
udgøre en vigtig brik i den lokale sammenhæng.<br />
Fra strandvoldene langs<br />
Asnæshalvøen foreligger der et stort antal<br />
økseforarbejder og fra de tidligste stadier af<br />
firesidet flintøkseproduktion. Det har<br />
længe været klart, at Asnæs med sine rige<br />
forekomster af flint af fremragende kvalitet<br />
har udgjort et centralt produktionsområde<br />
for flintøkser i yngre stenalder, og at folkene,<br />
der har arbejdet her, har forsynet et større<br />
bagland med økseforarbejder eller færdiglavede<br />
flintøkser. Set i denne sammenhæng<br />
vil den kommende udgravning af<br />
flintkoncentrationerne kunne bidrage med<br />
væsentlig ny viden. Her optræder blandt<br />
andet de produktionsstadier, som ikke er<br />
repræsenteret i fundmaterialet fra strandvoldene<br />
på Asnæs, nemlig omarbejdelsen<br />
af økseplankerne til slibeklare flintøkser.<br />
Illustrationen viser fremstillingen af en<br />
flintøkse. A er den naturlige flintknold og B<br />
viser en groft tilhugget økseplanke som<br />
dem, der blev indbragt og fremstillet færdige<br />
økser af i området mellem Melbygade<br />
og Rykkerhøj.
6<br />
Engvejskvarteret før og nu 5. del<br />
Af Linda Eriksen<br />
Ib Therkelsen fortæller:<br />
Store Virksomheder til egnen<br />
Det var på denne tid, sidst i halvtresserne,<br />
at Asnæsværket voksede op, og det var det<br />
første, der satte gang i byggeriet hernede. I<br />
starten af 1960erne blev olieraffinaderiet<br />
til, og så skete der virkelig noget med parcelhusene<br />
i hele området hernede.<br />
I disse år blev al jorden solgt fra 4 øvrige<br />
ejendomme, der blev udstykket og bebygget.<br />
Vandværk og kloakering<br />
Med alle disse huse, blev der også bygget et<br />
vandværk herude. Det blev opført i William<br />
Therkildsens store frugthave. Smedemester<br />
Gerhard Jensen fra Svallerup stod for alt<br />
rørarbejde og byggeri.<br />
Hidtil skulle hvert hus have sin egen brønd,<br />
men det var nu ikke vanskeligt at finde<br />
vand, da grundvandet står meget højt i<br />
området. Vandet væltede op, så snart man<br />
kom en halv meter ned. Og på grund af blåleret<br />
sætter det vand med det samme igen.<br />
Jeg havde brønd i mange år. Så snart den<br />
var ved at være tom, for man kunne faktisk<br />
hurtigt tømme den, hvis der skulle bruges<br />
600 l. til sprøjtning el. lign., men efter 4<br />
timer var den fyldt igen.<br />
Det var <strong>Aarby</strong> kommune, der sørgede for<br />
kloaker og veje. Entreprenør Ejner W.<br />
Sørensen, Jerslev, stod for kloakeringen,<br />
men jeg fik lov at slutte til selv, dengang,<br />
og der har aldrig nogensinde været problemer.<br />
Jeg ligger jo ellers lavt i den nederste<br />
ende, der er styrtfald, det ligger 3 m. nede.<br />
Nede hos mig var der gammeldags WC, så<br />
jeg havde ikke sivebrønd. Da vi fik vand og<br />
kloak, fik vi så lavet toilet og badeværelse.<br />
Jeg ved ikke, om alle husene havde toilet<br />
fra starten, men i hvert fald da der kom<br />
vand, vil jeg tro de har fået.<br />
Renovation<br />
Der kom også på det tidspunkt en slags frivillig<br />
renovationsordning herude. <strong>Aarby</strong><br />
Kommune havde jo ikke noget med renovation,<br />
men så var det, at Erling Hansen fra<br />
Østrup startede for sig selv. Jeg mener, de<br />
betalte 5 kr. om ugen, for at få tømt skral-<br />
Vand efter tøbrud. Forår 1973<br />
despanden. Erling og en nabo, de kørte<br />
hver uge, og læssede det så af ude i en eller<br />
anden mose. Dengang måtte man smide det<br />
alle vegne, hvor man kunne finde et sted at<br />
smide det.<br />
Efter 15-20 år blev det så forbudt, og det<br />
blev også forbudt private at bruge vand fra<br />
brønde. Der var begyndt at komme lidt<br />
restriktioner, der var blevet noget sundhedshalløj.<br />
Byggetilladelser - <strong>Sogn</strong>eråd<br />
Med det voldsomme byggeri, skulle der<br />
søges om en mængde byggetilladelser o.l.,<br />
men der var ingen problemer, da sagerne<br />
hurtigt blev godkendt, men de skulle dog
esluttes af kommunalbestyrelsen.<br />
Der var kommunekontor på Alderdomshjemmet,<br />
som det hed dengang, og Jørgen<br />
Erch, søn af Pastor Erch, <strong>Aarby</strong>, var kommunekasserer.<br />
Da jeg flyttede herud, var<br />
Osmund Christiansen sognerådsformand.<br />
Han afløstes senere af Direktør Mejnertsen<br />
fra Asnæs-værket.<br />
Storentreprenører byggede en stor<br />
del af husene<br />
I 1959-60 begyndte Erling Christiansen og<br />
Gunner Rasmussen at bygge huse sammen.<br />
De to arbejdede sammen i flere år, men gik<br />
senere hver for sig med byggeriet. Erling<br />
Christiansen opførte bl.a. 3 huse på et stykke<br />
jord, som han købte af mig i 1963. Da<br />
han ikke kunne få flere grunde ud til<br />
Engvejen, begyndte han at bygge ud ad<br />
sidevejene. I alt har han nok bygget 40-50<br />
huse, og tilsammen har de to nok bygget<br />
60-80 af alle husene i Engvejskvarteret.<br />
Siden 1980 er der ikke sket så forskrækkelig<br />
meget, der har ikke været flere grunde<br />
til rådighed, men efter at Engvejskvarteret<br />
var bygget færdigt, måtte man over på den<br />
anden side af Slagelsevej. Man var begyndt<br />
at bygge i Lyngparken, og nogen af de sidste<br />
Erling Christiansen byggede, da måtte<br />
han derover. Jeg kan huske han sagde:” Nu<br />
er jeg sgu kommet lidt langt hjemmefra!”<br />
Lokale håndværkere og selvbyggere<br />
Udover de to storentreprenører, var der en<br />
del lokale håndværksmestre, der opførte<br />
huse på bestilling eller med salg for øje,<br />
men ikke mindst var der en del, der selv<br />
byggede deres nye hjem, i fritiden, og med<br />
familie og gode venners hjælp.<br />
Et normalt parcelhus kostede dengang ca.<br />
40-45.000 at opføre, men hjalp man selv til,<br />
kunne det måske gøres for ca. 36.000 kr.<br />
Grunden kostede 1.000 til 1.500 kr. Min<br />
nabo fik kun 1.000, men senere steg de til<br />
2.000, da Asnæs-værket var startet. Så røg<br />
priserne op.<br />
Nogen hjalp hinanden med at bygge, men<br />
jeg havde jo nok at gøre med at gå på arbejde<br />
og med jorden, som måtte passes om<br />
aftenen og om natten.<br />
Det var overkommeligt for almindelige<br />
mennesker at bosætte sig.<br />
Jeg skulle stille med 10.000 kr., da jeg<br />
købte, men almindeligt var at stille med 5-<br />
8.000, og det kunne man nemt låne i banken,<br />
for det var opgangstider.<br />
Landarbejderhuse<br />
Der var også to landarbejderhuse hernede.<br />
He<strong>nr</strong>y Petersen, min nabo, var fodermester,<br />
jeg mener, det var på Mineslund. Han byggede<br />
i 1959. Man skulle være beskæftiget<br />
ved landbrug, for at få de gunstige lån til<br />
landarbejderbolig, og ligeså for at kunne<br />
overtage husene i lånets løbetid. Ham der<br />
boede overfor mig, måtte skrive under på,<br />
at han havde været ansat ved landbruget<br />
som ung, for at kunne overtage huset.<br />
Der var mindst 40 års løbetid på lån, og jeg<br />
har haft et på 70 år, som stod der, da jeg<br />
købte. Det var noget med 49 kr. pr. halvår,<br />
man betalte af, men renten var mindst ligeså<br />
høj som nu, for det var noget med 4 og<br />
4,5 %. De her lån var optaget i 1923, kunne<br />
jeg se af papirerne, men nu er de jo væk.<br />
Fortsættes<br />
7<br />
Støbning af grund til nyt stuehus 1982.
8<br />
Jul på Jernholtparken<br />
Af Leif Jensen<br />
I maj måned 2005 lukkede <strong>Aarby</strong><br />
Plejehjem, og de fleste af beboerne blev<br />
overført til det nyopførte plejehjem i<br />
Raklev, Jernholtparken, som bliver betjent<br />
på skift af tre præster, hvoraf jeg er den<br />
ene.<br />
Sidste år fik jeg muligheden for at tilbringe<br />
juleaften sammen med plejehjemmets<br />
beboere. Jeg havde aftalt med personalet i<br />
god tid, hvad der skulle være mine opgaver,<br />
og at jeg skulle være fremme senest kl.<br />
18.00.<br />
Den 24. december har i mange år ligget<br />
fast for mit vedkommende. Den første<br />
gudstjeneste har jeg om formiddagen i<br />
arresten. Senere følger der to andre julegudstjenester<br />
i <strong>Aarby</strong> <strong>Kirke</strong>, nemlig kl.<br />
15.00 og 16.30. Efter den sidste tjeneste<br />
skyndte jeg mig hjem for at skifte til lidt<br />
andet tøj for straks efter at haste ud til<br />
Jernholtparken.<br />
Jeg nåede frem til det aftalte tidspunkt<br />
Juletræet og bordene var fint pyntet op. Til<br />
gengæld var der ikke så mange borde stillet<br />
op, som jeg havde fået at vide, der ville<br />
blive. Desuden var der et stykke tid til, at<br />
man kunne sætte sig til bord, så jeg straks.<br />
Det viste sig, at der var udbrudt omgangssyge<br />
blandt beboerne, så der var mange,<br />
der måtte holde sengen.<br />
Der var gjort noget ganske særligt ud af<br />
aftenen. Foruden det særlige, som ledelsen<br />
havde stillet til rådighed i anledning af, at<br />
det var juleaften, var det menige personale<br />
blevet enige om at holde fælles juleaften<br />
for de to beboede afdelinger C og D i det<br />
store fælleslokale. Det gav naturligvis en<br />
del ekstra arbejde, men det ydede personalet<br />
gerne for sagens skyld.<br />
Omgangssygen gjorde ikke arbejdsbyrden<br />
mindre, tværtimod<br />
krævede<br />
de mange syge<br />
ekstra pleje,<br />
men jeg<br />
hørte ikke en<br />
eneste klage.<br />
Omsider kom vi i<br />
gang med julemiddagen.<br />
Der blev sagt ”vær så god”, og der blev skålet<br />
og snakket.<br />
Jeg var blevet placeret ved siden af en<br />
ældre dame, som jeg ikke kendte. Hun<br />
havde brug for hjælp, forstod jeg, og snart<br />
gik det op for mig hvorfor. Hun havde mistet<br />
synet. Jeg påtog mig derfor opgaven at<br />
hjælpe hende med at spise. I begyndelsen<br />
var hendes væsen ikke ligefrem juleagtigt.<br />
Der var flere ting, hun beklagede sig over.<br />
Især den megen støj, var hun utilfreds med.<br />
Støjen hun hentydede til var såmænd den<br />
stille juleunderlægningsmusik som personalet<br />
også havde sørget for. Inden længe<br />
blev min borddame dog mildere stemt, og<br />
jeg fandt snart ud af, hvad årsagen var. For<br />
at hjælpe hende med at spise havde jeg<br />
uden at tænke over det lagt min venstre arm<br />
om hendes skulder og ryg. Jeg fornemmede<br />
tydeligt, at det var denne tætte kontakt,<br />
der tøede hendes humør op og kaldte mildheden<br />
frem i hende. Det gav mig virkelig<br />
noget at tænke over. Dels hvor stor og vigtig<br />
en opgave det er for personalet at give<br />
beboerne den nødvendige daglige fysiske<br />
kontakt, og dels hvor frustrerende det må<br />
være for et personale, der gerne vil, men<br />
ikke kan få lov p.g.a. spareplaner og de<br />
evige krav om at ”løbe stærkere”.<br />
Mens jeg sad og tog mig af min borddame,<br />
iagttog jeg med glæde den omhu og
omsorg, som personalet udviste overfor<br />
beboerne. Hvordan de med vante kærlige<br />
hænder øste op for den ene efter den anden<br />
af beboerne ledsaget af lige så velmenende<br />
varme ord. Først når alle beboerne havde<br />
fået, tænkte de på selv at få noget. Det hele<br />
kørte som efter en velgennemtænkt drejebog,<br />
og der var ingen til at dirigere eller<br />
give ordre, man talte om det. Naturligvis<br />
var der nogle, der var mere effektive og<br />
givende end andre, men sådan vil det nok<br />
altid være.<br />
Pludselig er der en af beboerne, der bliver<br />
dårlig og skal kaste op. Omgangssygen<br />
slog til endnu engang. Hurtigt og uden dramatik<br />
er en af personalet hos hende for at<br />
hjælpe, så det for patienten foregår på en<br />
stille nænsom og<br />
værdig måde.<br />
Havde min opmærksomhed<br />
ikke<br />
tilfældigvis været<br />
rettet i den retning,<br />
kunne det lille<br />
optrin såmænd<br />
sagtens have foregået,<br />
uden at jeg<br />
havde opdaget det.<br />
Den syge beboer<br />
blev stille bragt til<br />
sin lejlighed og<br />
hjulpet til rette der.<br />
Atter kom jeg til at<br />
tænke på, hvor betydningsfuldt det er, at<br />
det er de helt rigtige mennesker, der får<br />
disse for vore ældre medborgere så både<br />
krævende og vigtige plejejobs<br />
Min borddame og jeg talte lidt sammen,<br />
mens hun nød den gode mad. Hun var nu<br />
ved at føle sig mæt, og da hun erfarede, at<br />
der også var dessert, skulle hun ikke have<br />
mere gåsesteg. Til desserten nød vi et glas<br />
hedvin og vi skålede atter engang. Så var<br />
min borddame mæt og klar til at lægge sig,<br />
9<br />
som hun sagde, og hun blev derpå hjulpet<br />
til sin lejlighed.<br />
Da vi var færdige med at spise, var det min<br />
tur til at være på. Jeg læste først<br />
Juleevangeliet højt for forsamlingen. Vi<br />
sang derpå et par salmer, hvorefter jeg<br />
læste en historie af Finn Søborg. Vi sang<br />
igen nogle salmer og julesange, og da det<br />
også kan være anstrengende at synge flere<br />
sange, når man ikke er vant til det, så gav<br />
jeg et par viser. Det var vistnok på den tid,<br />
at en mandlig beboer udbrød: ”Å hol’ kæft<br />
mæ al det p..”. Det var ikke alle, der var lige<br />
begejstret for præstens medvirken! Der<br />
blev dog hurtigt reageret med flovhed og<br />
hyssen fra den øvrige forsamling.<br />
Aftenen var nu ved at være forbi. Beboerne<br />
gik til deres lejligheder,<br />
og de der<br />
ikke selv var i<br />
stand til det, blev<br />
hjulpet dertil.<br />
Tilbage forestod<br />
en større oprydning.<br />
Maden skulle<br />
pakkes ned, bordene<br />
skulle ryddes<br />
og lokalet skulle<br />
efterlades, som før<br />
det blev taget i<br />
brug, men alle gik<br />
Et lille glimt fra aftenen efter desserten.<br />
til opgaven med<br />
energi og godt<br />
humør. Kl. 22.00 sagde jeg god nat og fortsat<br />
glædelig jul, og jeg forlod<br />
Jernholtparken med glæde i sindet over at<br />
have erfaret hvor godt personalet på hjemmet<br />
tager sig af vore ældre medborgere.<br />
Knap halvandet døgn senere, helt præcis<br />
anden juledag kl. 5 om morgenen vågnede<br />
jeg og var utilpas, snart gik det op for mig,<br />
at jeg måtte aflyse mine 2. juledags gudstjenester<br />
i både Røsnæs og <strong>Aarby</strong>. Omgangssygen<br />
havde atter en gang slået til.
10<br />
Brudstykker af Via Johansens liv og levned<br />
Af Linda Eriksen 3. del<br />
Var Fars ”dreng”<br />
Min far lavede flitsbuer til mig, og de rør,<br />
vi havde nede i mosen, dem brugte jeg til<br />
pile. Min far havde jo ingen sønner, og derfor<br />
blev jeg opdraget som en dreng. Jeg var<br />
ikke ret gammel, da jeg fik min første lommekniv,<br />
fik spejderbælte og gik i overalls,<br />
fordi jeg skulle være en dreng. Derfor kom<br />
det huslige først da jeg blev gift, hvor man<br />
måtte lære sig selv det.<br />
Men at gå ude, det var noget, der passede<br />
mig. Køer, heste, grise, slå halm ned fra<br />
lofterne, og alt sådan noget. Min far var<br />
stolt af mig, og kaldte mig altid for<br />
”Vipsen”. Jeg gik jo altid hos ham, jeg var<br />
hans venstre hånd, hjalp ham altid.<br />
Et år til jul var Far og Mor blevet enige om<br />
ikke at give gaver, men i stedet købe en<br />
grammofon. Men jeg skulle have en, og fik<br />
en lille skovl. Så kunne jeg jo hjælpe Far,<br />
for der skulle man jo<br />
gå og skrabe ned ved<br />
køerne, der skulle<br />
muges, og man skulle<br />
strø grus op ad staldgangen.<br />
Så der var en<br />
bagtanke med alt.<br />
I høsten fik man en<br />
knækket høtyv, og<br />
værsgo, så stod du<br />
bare der, og tog negene<br />
fra når de kom ind.<br />
Og som mindre<br />
endnu, 5-6 år, kan jeg<br />
huske, jeg sad bag på<br />
selvbinderen. Så var<br />
det mit arbejde, hver<br />
gang vi kom til et<br />
hjørne, at gå ud og<br />
flytte negene, så<br />
hestene ikke trådte i dem. Der måtte jo ikke<br />
gå en kerne til spilde.<br />
Så var der engang jeg var faldet i søvn, der<br />
bag på selvbinderen, og jeg kan høre min<br />
far skælde mig sådan ud. Han blev jo så<br />
bange, at jeg skulle være faldet ind i sejlene<br />
og kommet til skade.<br />
Far kunne også svinge mig på ryggen af en<br />
hest, og så kunne jeg ride ud i marken med<br />
den. Og ligesådan ud og flytte heste, og<br />
hente dem hjem om aftenen.<br />
Og dengang stod køerne jo tøjret, så jeg løb<br />
altid ude og hjalp Far med at ”kåle” køer<br />
(binde dem sammen), trække dem hjem, og<br />
så skulle vi vande dem i mosehullet. Så<br />
skulle jeg passe på, at de ikke kom op at<br />
slås, og at de kunne komme til ”truget” alle<br />
sammen.<br />
Der var så en ko, der havde set sig gal på<br />
mig, og stangede mig, så jeg røg ud i<br />
“Egedal” i Bastrup, som i dag ejes af sønnen og svigerdatteren,<br />
Jørgen og Kirsten Johansen.
Via mellem forældrene<br />
mosen. Da min far fik mig trukket op, var<br />
de lyse krøller fulde af andemad, og så løb<br />
jeg hjem til Mor alt hvad jeg kunne. Jeg<br />
tudede ikke på vejen hjemad, men da jeg<br />
nåede hjem og så Mor… så begyndte jeg at<br />
tude. Det var til ingen nytte at tude, når<br />
ingen kunne høre det.<br />
Årby skole<br />
Jeg kom i Årby skole, som lå lige overfor<br />
kirken, og gør det stadigvæk. Dengang var<br />
den stråtækt, og rummede både skole og<br />
lærerbolig.<br />
I den ene ende boede læreren, Jes Nielsen,<br />
med kone og tre børn, som hed Troels, Ida<br />
og He<strong>nr</strong>ik. Ida og He<strong>nr</strong>ik har jeg gået i<br />
klasse med, og He<strong>nr</strong>ik var et unikum. De<br />
havde også en ung pige, som hed Elvira.<br />
Hvor hun kom fra, ved jeg ikke.<br />
Læreren gik direkte gennem sin pæne gang<br />
og ind i skolestuen, som var indrettet med<br />
gammeldags skoleborde, hvor vi sad to og<br />
to.<br />
Vi skrev med griffel, og tavlen opbevaredes<br />
bagved vores bænk. I starten sad jeg ved<br />
siden af Erna, der var født samme dag som<br />
jeg. Senere kom jeg til at sidde sammen<br />
med Anna Margrethe fra Hauskær. Hende<br />
sad jeg sammen med resten af skoletiden,<br />
og vi holder sammen den dag i dag (2002).<br />
11<br />
Det er som jeg siger, vi kunne vores Fader<br />
Vor, og vi stod op, når læreren kom ind. Så<br />
satte vi os ned og sang en salme eller to, og<br />
vi havde altid et salmevers for, og det skulle<br />
vi kunne. Og så havde vi ellers bibelhistorie,<br />
danmarkshistorie, skrivning og regning.<br />
Vi havde også gymnastik, og det foregik<br />
ude på eksercerpladsen, men kun om<br />
sommeren, når vejret var til det. Så havde<br />
vi lidt på bommen, hvem der kunne gå armgang,<br />
og hvem der kunne lave de største<br />
krumspring på den. Det var jo både piger<br />
og drenge, der var ikke nogen forskel på<br />
det. Jeg har altid gået til gymnastik, lige fra<br />
jeg var barn og til efter jeg blev gift.<br />
En gang om måneden så vi lysbilleder. Så<br />
blev der sat noget pap for vinduerne, og<br />
apparatet var sådan et, han skød fra side til<br />
side, og bare viste døde billeder.<br />
Vi så billeder fra Rosenborg og andre store<br />
slotte og bygninger, og garderne, der trak<br />
op, og sådan noget, som vi andre ikke kom<br />
ud i verden og så. Det er jo ikke som børn i<br />
dag, de kender dårligt nok geografien, men<br />
de rejser i syd og nord, og øst og vest, men<br />
de ved sommetider ikke, hvor Rom er<br />
hovedstad.<br />
Læreren afholdt<br />
Lærer Nielsen var en afholdt lærer. Var vejret<br />
godt, kunne han sige: ”Nu går vi op på<br />
Lykkebakken”. Det var sådan en kæmpehøj<br />
og nogle store sten. Var det rigtig godt vejr,<br />
så cyklede vi ud til stranden, nede ved<br />
sodavandshuset, og gik i vandet der. Var<br />
han i rigtig godt humør, kunne vi cykle ud<br />
til Kajestenshuset, der lå på Refsnæs. Det<br />
skete, han gav en rød sodavand, for der var<br />
en købmand på vej derud. Og så holdte vi<br />
og spiste vores mad derude.<br />
Rettelse: Afsnit i <strong>nr</strong>. 2 sept. 07, er 2. del af<br />
Via Johansens liv og levned. Beklager fejlen.<br />
Fortsættes
12<br />
Tanker i forbindelse med et bogindkøb<br />
Af Helge Nedergård.<br />
Forleden dag var jeg inde i Kochs<br />
Boghandel for at købe Umberto Eco´s sidste<br />
bog, en essaysamling, der har fået den<br />
noget pompøse titel: Fordele og ulemper<br />
ved døden.<br />
Sammen med bogen fik jeg udleveret en<br />
folder, der reklamerer for en række af de<br />
sidste udgivne bøger.<br />
Umberto Eco´s bog kan jeg måske vende<br />
tilbage til en anden gang, når jeg har fået<br />
den læst og fordøjet. Det sidste vil nok tage<br />
nogen tid, har jeg på fornemmelsen efter at<br />
have bladet bogen hurtigt igennem.<br />
Umberto Eco er ikke altid lige nem at gå til.<br />
Jeg må hellere give folderen et par ord med<br />
på vejen, det er lettere. Den giver indtryk<br />
af, at der er mange forskelligartede bøger<br />
på markedet.<br />
Det har ellers ikke manglet på pessimistiske<br />
udtalelser om det skrevne ords om<br />
ikke død så tilbagegang. Andre mediers<br />
fremgang skulle<br />
fortrænge læselysten,<br />
så papir<br />
med bogstaver<br />
på ville blive en<br />
sjældenhed.<br />
For en snes år<br />
siden gik salget<br />
af bøger stærkt<br />
tilbage, og det<br />
var måske baggrunden<br />
for<br />
udtalelserne.<br />
Men udviklingen<br />
er vendt, bogsalget<br />
er i de seneste<br />
år gået frem<br />
med hurtige<br />
skridt.<br />
Hvad er der sket?<br />
Hvorfor opfører vi os ikke i overensstemmelse<br />
med det, der må kaldes de logiske<br />
følger af vor store interesse for de elektroniske<br />
medier?<br />
Et er teori og noget andet virkelighed, vil<br />
mange sige og lade sig nøje med det. Der er<br />
dog nogen, der har vovet at komme med en<br />
forklaring eller et forsøg på en sådan.<br />
Der er intet, der i den grad optager os som<br />
noget, der tilsyneladende er imod al fornuft.<br />
Her kunne man fristes til at sætte spørgsmålstegn<br />
ved begrebet fornuft og spørge,<br />
om det lader sig gøre at sætte vore livsytringer<br />
på formel.<br />
Et af de bedste forsøg på en forklaring, som<br />
jeg har hørt, kom fra professor Hans Hertel<br />
Københavns Universitet en aften i fjernsynet.<br />
Han mente, at vi læste mere, fordi den<br />
læste litteratur i dag er blevet lettere at tilegne<br />
sig. Den består i stadig højere grad af<br />
bestsellere, der<br />
sælges gennem<br />
supermarkeder.<br />
Her kan blandt<br />
andet nævnes<br />
Dan Browns forfatterskab,<br />
der<br />
går sin sejrsgang<br />
over hele verden.<br />
For nogle år<br />
siden var det<br />
”Da Vincy Mysteriet”<br />
alle læste<br />
og diskuterede,<br />
selvom bogen<br />
ikke er noget<br />
mesterværk.<br />
Mange har siden<br />
taget tråden op<br />
efter ham og til-
egnet sig hans skrivestil med skiftende<br />
held.<br />
Mange krimiforfattere er begyndt at blive<br />
udgivet i store oplag. Spænding og oplevelsesmomentet<br />
spiller en tilsyneladende stor<br />
rolle for at få succes både i hjemlandet og<br />
ude i verden. Derfor må fortælleformen og<br />
emnevalg rettes ind, så det bliver muligt at<br />
konkurrere. Kriminalitet er åbenbart forholdsvis<br />
let at gøre spændende.<br />
Vi ser det samme i tv og film, her konkurrerer<br />
krimiserier med serier, hvor kærligheden<br />
eller noget, der ligner, er hovedtemaet.<br />
Det sker naturligvis også, at de to temaer<br />
samarbejder, og så er den helt hjemme.<br />
Man fristes til at hævde, at der er en del<br />
spekulation i disse forhold for at få så<br />
mange bøger som muligt solgt. Mange bogserier<br />
har da også gjort deres forfattere til<br />
holdne folk.<br />
Selvfølgelig udgives der også bøger, som<br />
ikke giver det store afkast. Denne såkaldte<br />
smalle litteratur koster til tider forlagene<br />
penge at udgive og bliver som regel solgt i<br />
bogladerne.<br />
Da der bliver færre og færre boghandlere,<br />
kan det flere steder i landet være svært at få<br />
specielle ønsker opfyldt. Det må siges at<br />
være en uheldig udvikling.<br />
Konklusionen på det her kan ikke være<br />
andet, end at nok er bogsalget gået i vejret,<br />
men bøgernes kvalitet er blevet ringere.<br />
Det er en paralleludvikling til det, der er<br />
sket i nyhedsformidlingen. Hvis vi ser på<br />
den skrevne presse, ser vi, hvordan de gamle<br />
aviser må vige pladsen for gratisaviserne,<br />
der kun beskæftiger sig overfladisk med<br />
nyhedsstoffet. Kulturstof er en mangelvare.<br />
Mange mener, at de udmærket kan klare sig<br />
med gratisaviserne, der giver dem et overfladekendskab<br />
til verdens problemer.<br />
De har hverken tid eller lyst til at gå i dybden<br />
med problemerne.<br />
13<br />
Overbeskæftigel-sen kan være en forklaring<br />
på denne tendens. Mange har i den<br />
travle hverdag med børn og arbejde ikke<br />
overskud til andre aktiviteter.<br />
Selvfølgelig er der stadigvæk folk, der<br />
ofrer tid på studiekredse og foredrag om litteratur<br />
og andre kulturelle emner.<br />
Bibliotekerne har større udlån end for tyve<br />
år siden, men karakteren af det læste ved<br />
man ikke meget om. Det fører vi ikke statistik<br />
over, siger biblioteksfolk.<br />
På biblioteksområdet sker der også en del i<br />
disse år. På kommunalt plan skal der spares,<br />
og det fører ofte til sammenlægning af<br />
biblioteker. Mange små biblioteker ude i de<br />
mindre byer må finde sig i at blive lagt<br />
sammen med de større i byerne.<br />
Hvis man vil låne en bog, må man så køre<br />
flere kilometer, før det kan lade sig gøre.<br />
Det vil desværre nok også ske i vor nye<br />
storkommune.<br />
Set fra en rationel synsvinkel er det ganske<br />
givet en fornuftig beslutning. Udlånene fra<br />
de små biblioteker kan ikke være ret store,<br />
og det ansatte personale bliver ikke udnyttet<br />
godt nok. Deres arbejdskraft kan gøre<br />
bedre nytte på et større bibliotek.<br />
I disse tider, hvor der trods stor velstand<br />
skal spares i hovedparten af kommunerne,<br />
kan udviklingen nok ikke være anderledes,<br />
men den er beklagelig.<br />
De små biblioteker har gennem tiderne haft<br />
stor pædagogisk funktion, hvor de har<br />
været en slags små kulturcentre.<br />
Det vil ganske givet blive betragtet som et<br />
tab og ikke være med til at højne værdien af<br />
læsestandarden på lang sigt.<br />
Tidligere var personalet på de små biblioteker<br />
lokale folk, der var parate til at give<br />
gode råd om, hvad der var en god idé at<br />
læse for den enkelte låner. Der var ofte en<br />
lærer ved den lokale skole, der havde biblioteket<br />
som bierhverv.<br />
Der blev på den måde knyttet nogle forbin-
14<br />
delser mellem det lille samfunds institutioner,<br />
som var af stor værdi.<br />
I disse år bliver der gang på gang sat<br />
spørgsmålstegn ved vore skolers danskundervisning.<br />
Man kan jo spørge, om den er<br />
så dårlig, at den ikke rækker til hele livet.<br />
Svaret må blive, at hvis man ikke holder<br />
læseevnen vedlige ved konstant læsning, så<br />
forsvinder den vel ikke helt, men bliver forringet.<br />
Og det føles af mange som et tab.<br />
Disse betragtninger<br />
her kan<br />
vist let betragtes<br />
som pessimistiske<br />
og reaktionære.<br />
Man kan med<br />
god ret spørge,<br />
om det hele i<br />
gamle dage var<br />
så meget bedre.<br />
På en masse<br />
områder er livet<br />
blevet meget lettere<br />
og samtidig<br />
mere spændende,<br />
men der er<br />
også noget, der<br />
ikke længere<br />
bliver taget sig<br />
nok af. Vi er meget optaget af at sikre vor<br />
eksistens og den deraf følgende gode tilværelse.<br />
Lytter man til den politiske debat i<br />
øjeblikket, er det angsten for at miste det<br />
gode liv, der bekymrer politikerne. Sæt at vi<br />
ikke længere kan klare os i konkurrencen<br />
med for eksempel de asiatiske lande og dermed<br />
miste levestandard.<br />
Det bekymrer os derimod ikke spor, at kvaliteten<br />
af det, vi læser, er blevet ringere.<br />
Professor og forlagsdirektør Jørn Lund<br />
sagde forleden i en ganske kort samtale i<br />
fjernsynet, at netop dette medie ikke læng-<br />
ere havde kvalificerede folk til at tage sig<br />
af kulturstoffet. Man havde i mange år ikke<br />
ansat folk, der havde interesse og evne til at<br />
formidle for eksempel litteratur.<br />
Han mente, at det var udtryk for manglende<br />
interesse for området fra fjernsynets<br />
side.<br />
Man anlægger ikke længere en pædagogisk<br />
vinkel på det stof, man vil formidle. Det<br />
underholdende og sensationelle får førstepladsen.<br />
Professor Jørn<br />
Lund sagde det<br />
vel ikke direkte,<br />
men det ligesom<br />
svævede i luften,<br />
at han mente, at<br />
det udtrykte en<br />
form for kulturtilbagegang.Noget<br />
som vi burde<br />
rette op på, sætte<br />
fokus på.<br />
Selvfølgelig læser<br />
også jeg krimier,<br />
bøger skrevet<br />
af Dan<br />
Brown og efterlignere<br />
af ham<br />
og føler mig godt<br />
underholdt. Det<br />
er også en side af menneskelivet, man ikke<br />
skal se bort fra, men jeg føler også behov<br />
for at læse litteratur, der rører ved nogle<br />
strenge dybt inde i os. Får os til at føle, at<br />
der er nogle værdier i livet, som vi kun ser,<br />
hvis vi gør os lidt anstrengelser for at få øje<br />
på dem.<br />
Julen ligger lige om hjørnet, og vi skal til at<br />
købe julegaver. Lad mig til slut sige, at der<br />
er masser af julegaver at finde på bogmarkedet.<br />
God jagt på boghylderne.
Nyt hold Juniorkonfirmander<br />
starter til januar –<br />
Børn fra 3. klasse: kom og vær med!<br />
Af Tinne Leth<br />
<strong>Sogn</strong>emedhjælper ved Årby <strong>Kirke</strong><br />
Det kan såmænd ikke vare længe før det<br />
både har været jul og nytår, og så begynder<br />
vi igen tilbudet om juniorkonfirmandordningen<br />
for 3. klasserne på Årby skole og<br />
Kalundborg friskole.<br />
Juniorkonfirmand<br />
– hva’ er<br />
det for noget?<br />
Som et supplement<br />
til<br />
folkeskolens<br />
religionsundervisning<br />
har<br />
kirkerne i<br />
Kalundborg et<br />
gratis tilbud<br />
om undervisning<br />
og hyggeligt<br />
samvær<br />
omkring kirke<br />
og tro.<br />
Børnene bliver<br />
bekendt<br />
med kirken,<br />
dens indretning<br />
og det vi<br />
bruger den til.<br />
Vi taler om<br />
Gud, og hvad<br />
tro er for<br />
noget, og vi<br />
snakker om de forskellige kirkelige højtider,<br />
og hvad de betyder.<br />
15<br />
Som juniorkonfirmand kommer man på<br />
skolebænken, men vi bruger også meget tid<br />
på at hygge, lege, synge, drikke saft og<br />
spise frugt og kiks.<br />
Man får en mappe, som samler tegninger,<br />
salmer og andet.<br />
Der bliver 2 familiegudstjenester undervejs<br />
i forløbet, hvor forældre, søskende og<br />
anden familie eller venner alle er inviteret.<br />
Frugterne af<br />
børnenes kreativeaktiviteter<br />
bliver udstillet<br />
i kirken<br />
til afslutningen<br />
i juni<br />
måned.<br />
Vi mødes en<br />
gang om ugen<br />
i 1 1/2 time.<br />
<strong>Kirke</strong>n sørger<br />
for bustransport<br />
fra skolen<br />
og tilbage<br />
igen.<br />
Jeg håber, at<br />
se en masse<br />
nysgerrige og<br />
glade børn fra<br />
3. klasserne i<br />
Årby sogn til<br />
januar, og<br />
glæder mig til<br />
at tilbringe nogle spændende og rare timer<br />
sammen.
16<br />
Konfirmander 2008<br />
Af Leif Jensen<br />
Her er så de 25 friske<br />
drenge og piger som<br />
ihærdigt arbejder på<br />
at blive konfirmeret til<br />
april 2008. Øverst den<br />
samlede flok. Nederst<br />
piger og drenge hver<br />
for sig.
Kornyt<br />
Af Edith Køhl Hansen, korleder<br />
Siden sidst er der sket en masse, og koret<br />
har allerede deltaget i flere af efterårets<br />
gudstjenester. Et af efterårets højdepunkter<br />
var besøget af vores svenske venskabskor<br />
fra Veberød i week-enden d. 6.-7. oktober.<br />
Stævnet var så vel tilrettelagt, at vi foruden<br />
at forberede søndagsgudstjenestens korsatser<br />
også kunne få tid til at vise vores gæster<br />
rundt i Kalundborg by lørdag eftermiddag.<br />
Vi koncentrerede os mest om højbyen, og<br />
hver af kormedlemmerne havde fået en lille<br />
opgave som turistførere og skulle fortælle<br />
om Vor Frue kirke, om Esbern Snare, om<br />
Bispegården, om byens historie og om den<br />
gamle ruin af Kalundborg slot, hvor<br />
Christian d.. II sad fangen. Vi var på museet<br />
og så den fine model af det gamle<br />
Kalundborg, og til sidst havde vi tilrettelagt<br />
en lille konkurrence, hvor man ved selvsyn<br />
måtte undersøge inskriptioner, årstal og<br />
figurer på diverse døre, mindetavler og<br />
skulpturer i den gamle by. Korene var<br />
opdelt i tre hold med danske og svenske<br />
deltagere i hver gruppe. Konkurrencen var<br />
intens, men alle var så ivrige og hurtige, at<br />
der måtte uddeles præmie til hvert af holdene.<br />
Hjemme igen i <strong>Sogn</strong>egården vankede<br />
der burgere med diverse tilbehør, og alt<br />
hvad hjertet kunne begære af kage, saft og<br />
sodavand. Der blev sørget godt for os. Efter<br />
at have gennemøvet vores satser til morgendagens<br />
gudstjeneste gik aftenen med<br />
snak, sang og underholdning til den store<br />
guldmedalje.<br />
Om søndagen var der barnedåb i kirken.<br />
Mange mennesker deltog i gudstjenesten,<br />
og vi havde en dejlig oplevelse i kirken.<br />
Endnu en god frokost ventede i<br />
17<br />
<strong>Sogn</strong>egården, og så var det tid til afsked<br />
efter et par indholdsrige dage. Ikke uvelkomment<br />
efterlod vore svenske venner et<br />
løfte om geninvitation til foråret.<br />
Som fortalt i forrige nummer af <strong>Sogn</strong>ebladet<br />
havde koret planer om at deltage i<br />
Folkekirkens Ungdomskors kæmpestævne<br />
i Sct. Bendts kirke i Ringsted d. 9.-11.<br />
november. Nu har vi meldt os, og vi skal<br />
sammen med andre kor fra hele Sjælland<br />
opføre Faurès: Requiem. Et requiem er en<br />
dødsmesse, hvis første ord lyder: Requiem<br />
aeternam dona eis, Domine. Giv dem den<br />
evige fred, Herre. Hele efteråret har vi<br />
arbejdet på sagen. Alle i koret har vist en<br />
utrolig vilje og opsathed med hensyn til at<br />
arbejde sig ind på dette svære og store<br />
værk. Ikke alene er det musikalsk set en<br />
enormt krævende opgave, men også den<br />
latinske tekst kan få tungen til at slå knuder.<br />
Der findes utallige indspilninger af<br />
denne uendeligt smukke messe alle fremført<br />
af professionelle kor og orkestre, og vi<br />
har lyttet flittigt for at tilegne os så meget<br />
som muligt og være på det rene med tempo<br />
og fremførelsespraksis i de forskellige<br />
messeled. Det er en vældig udfordring for<br />
koret, og vi er meget spændte på at deltage<br />
i stævnet, som i skrivende stund ligger lige<br />
om hjørnet. Vi bliver indkvarteret på<br />
Klostermarksskolen og messen opføres<br />
søndag kl. 15. Vi glæder os så meget.<br />
Har du fået lyst til at deltage i vores kor, så<br />
øver vi hver onsdag eftermiddag i<br />
<strong>Sogn</strong>egården i Årby, og du er velkommen<br />
til at møde op.<br />
Ring for nærmere oplysninger til korleder<br />
Edith Køhl Hansen. Tlf. 59 51 33 51
18<br />
AARBY SKOLE<br />
Lige for tiden er vi meget optagede af skolens<br />
fremtid. Hvis det forslag, der nu er<br />
fremme, bliver vedtaget, så bliver Årby<br />
Skole fremover en del af ”Skole C”, der<br />
består af 3 skoler; Årby, Tømmerup og<br />
Rynkevang. Dermed er mange forhold i<br />
spil, og det er ikke til at sige hvordan det<br />
fremover bliver, og der går meget energi<br />
med at drøfte de forskellige muligheder.<br />
Når dette blad udkommer, så er meget af<br />
den nuværende usikkerhed formentligt<br />
afklaret, og det ser jeg personligt i høj grad<br />
frem til.<br />
D. 28. september havde Årby Skole sin 50<br />
års fødselsdag. Vi fejrede dagen, bl.a. ved<br />
at opsende balloner med postkort.<br />
Rekorden fik en ballon, som vi fik tilbage<br />
fra Kolding Golfbane. Det var alligevel<br />
noget af en tur, over 100 kilometer.<br />
Også i forbindelse med fødselsdagen fik vi<br />
sat en ny dekoration op på skolens facade.<br />
Det er meget store puslespilsbrikker, som<br />
eleverne har malet med forskellige skolemotiver.<br />
Vi har allerede fået mange positive<br />
tilbagemeldinger på dette, dels at det er<br />
kønnere, og dels at det mere er kommet til<br />
at ligne en skole, når man kører forbi ude<br />
på vejen.<br />
Torsdag i uge 43 havde vi en skoleovertagelse,<br />
hvor forældrene havde mulighed for<br />
at overtage undervisningen for en dag,<br />
mens personalet var på et fælles kursus.<br />
Det var en gentagelse af et arrangement,<br />
som vi havde i 2003. Dengang fik overtagelsen<br />
meget positive anmeldelser fra forældrene,<br />
og vi blev opfordret til at gentage<br />
arrangementet. Det blev så nu, og de fore-<br />
løbige meldinger lyder, at både børn og forældre<br />
fik en god dag.<br />
På mange områder er folkeskolen et temmelig<br />
specielt område. Alle har en mening<br />
om folkeskolen, og langt de fleste har selv<br />
omfattende erfaringer fra deres egen skoletid.<br />
Det kan undertiden gøre det lidt svært<br />
at ændre på hverdagen, for pludselig kan<br />
forældrene ikke længere forholde sig til<br />
skolen som de kendte den. Det giver et<br />
behov for forklaringer, men samtidig giver<br />
det en god mulighed for dialog.<br />
Til eksempel er vi ved at se lidt på vores<br />
skole-hjemsamtaler. Den traditionelle<br />
model er jo ca. 20 minutter to gange årligt,<br />
hvor barn og forældre kan tale med lærerne<br />
om barnets udvikling både fagligt og socialt,<br />
og kan få noget at vide om hverdagen.<br />
Disse samtaler bliver opfattet af nogle børn<br />
og forældre som meget svære at komme<br />
igennem – så måske kan vi gøre det på en<br />
anden måde?<br />
Det er vi ved at arbejde med, så måske bliver<br />
næste runde samtaler ændret lidt. Det<br />
skal vi drøfte videre, både internt og med<br />
bestyrelsen.<br />
Venlig hilsen Søren Kæstel<br />
Skoleleder Årby Skole
FAMILIE- OG SAMFUND, AARBY-RØRBY<br />
Her i <strong>Aarby</strong>/Rørby foreningen har vi på<br />
denne side af jul tilbudt 2 arrangementer<br />
”hjemme” i (<strong>Aarby</strong> <strong>Sogn</strong>egård) samt 3 forskellige<br />
ture/besøg ude omkring.<br />
Vi har været på besøg på Reersø, hvor vi<br />
mødtes ved Fårehuset, her kunne et af<br />
vores medlemmer Karin Abkjær Olsen,<br />
<strong>Aarby</strong> fortælle at det var hendes oldefar der<br />
havde ladet Fårehuset opfører.<br />
V. pens. Lærer Jan Mortensen fik vi interessant<br />
fortælling og god rundvisning i<br />
byen, hørte levende beretning om Thorkild<br />
Gravlund, hørte om gårdens placering, om<br />
Museet, om kirkens opførelse, om naturens<br />
luner, som har skabt problemer undertiden<br />
o. m. a. – På virksomheden Musholm Lax,<br />
fik vi en meget engagerende og interessant<br />
beskrivelse af lakseopdrættet m.m.<br />
AARBY SOGN LOKALHISTORISK FORENING<br />
”Kalundborg Folkeblad den 17/9 1951”<br />
”Tilskuerne stormede arrangørerne der<br />
krøb i ly i lånt vogn”<br />
”Hovedarrangøren fik chok og måtte køres<br />
bort i ambulance – virvar på inderbanen<br />
hvor to biler blev væltet – og den ene sat i<br />
brand.”<br />
Ja, det lyder dramatisk at dette skulle have<br />
foregået i vores lille sogn, men det har det<br />
faktisk.<br />
Årsagen var, at et bil-rodeo show, arrangeret<br />
af Nordvestsjællands Motorklub på<br />
<strong>Aarby</strong> -Banen, blev en dundrende fiasko.<br />
Det københavnske Automobil-cirkus<br />
”Doris” stod for indslagene som stort set<br />
alle blev fiaskoer og absolut ikke levede op<br />
til publikums forventninger.<br />
Som eksempel på fiaskoer kan nævnes at,<br />
en rampe brasede sammen under en bil, og<br />
et ”brændende hus”, der bestod af halm-<br />
219<br />
På virksomheden storkøkkenet, Stejlhøj,<br />
fik vi rundvisning og smagsprøver på vacumpakkede<br />
retter, som sendes ud til brugerne,<br />
for en uge ad gangen. Maden bekom<br />
os vel og mange fordomme blev manet til<br />
jorden den aften, fornemmede jeg.<br />
Læs i øvrigt om vores arrangementer i det<br />
røde kredsprogram eller besøg os på<br />
www.familieogsamfund.dk , klik da videre<br />
på <strong>Aarby</strong>/Rørby lokalforeningen.<br />
Skolemad Nu! – børns mad er vigtig for<br />
både børnenes udvikling og deres indlæringsevne.<br />
Familie og Samfund samler stadigvæk<br />
underskrifter ind til fordel for<br />
sagen.<br />
Evt. Spørgsmål om foreningen til -<br />
Formand Marianne M. - 59 50 45 53<br />
måtter, var næsten nedbrændt, da bilen<br />
skulle køre igennem.<br />
Halvt inde i forestillingen opstod der stor<br />
tumult og publikum forlangte deres penge<br />
tilbage. Kun politiets tilstedeværelse forhindrede<br />
det helt store kaos.<br />
Enden på hele historien blev, at det sidste af<br />
forestillingen blev gennemført og entre indtægterne<br />
skænket til børnenes kontor og<br />
andre velgørende formål.<br />
”Fra Det Gamle Kalundborg” Bind 5 som<br />
udkommer i April 2008.<br />
AKTIVITETER:<br />
Studiekreds i <strong>Aarby</strong> <strong>Sogn</strong>egård, mandage i<br />
lige uger fra kl. 19.00. Kom og arbejd med<br />
det du har lyst til inden for lokalhistorien.<br />
Generalforsamling i <strong>Aarby</strong> <strong>Sogn</strong>egård<br />
Mandag den 3/3 2008 kl. 19.30<br />
Jørgen Jensen (Formand) Tlf. 59513073.
20<br />
KIRKELIGE ARRANGEMENTER<br />
1. SØNDAG I ADVENT 2. DECEMBER<br />
<strong>Kirke</strong>ligt nytår er som bekendt den første<br />
Søndag i advent, som i år falder den 2.<br />
december. Der er noget særligt ved dagen,<br />
hvor vi atter skal høre de dejlige adventsalmer<br />
på den første søndag i december.<br />
HYRDESPIL<br />
3. søndag i advent kl. 16.00<br />
De sidste to år har vi lige før jul opført hyrdespillet<br />
”Nattevagten” som en væsentlig<br />
del af gudstjenesten en af de to sidste<br />
adventssøndage.<br />
Begge år er stykket blevet godt modtaget,<br />
ikke kun i <strong>Aarby</strong>, men også i Røsnæs <strong>Kirke</strong>,<br />
som vi inddrog i fjor.<br />
Da stykket indeholder et solidt kristent<br />
budskab, samtidig med at det har en sådan<br />
tyngde, at det sagtens kan tåle at blive set<br />
flere gange, har vi besluttet at genopføre<br />
det igen i år. Det bliver den 16. december<br />
kl. 16.00 i <strong>Aarby</strong> <strong>Kirke</strong>.<br />
<strong>Kirke</strong>ns kor medvirker<br />
naturligvis for at<br />
understrege dagen<br />
karakter.<br />
ADVENTSGUDSTJENESTE – 2. søndag i advent kl. 16.00<br />
I år holder vi vores særlige<br />
advents-gudstjeneste søndag<br />
den 9. december kl<br />
16.00. Gudstjenesten indledes<br />
med, at Lucis-pigerne<br />
kommer ind i kirken med<br />
levende lys i hænderne,<br />
syngende den karakteristiske<br />
melodi, men her i<br />
<strong>Aarby</strong> også til en tekst, der omtaler den<br />
kommende højtid. <strong>Kirke</strong>ns kor er en selvfølgelig<br />
aktør i dette årligt tilbagevendende<br />
skue.<br />
Dernæst følger de ni bibelske læsninger,<br />
som ni forskellige medlemmer af menigheden<br />
tager sig af. Læsningerne adskilles af<br />
menighedens salmesang.<br />
Læsningerne er et repræsentativt udvalg af<br />
kendte tekster fra henholdsvis Det Gamle<br />
og Det Nye Testamente.<br />
Gudstjenesten slutter med at Lucia-pigerne<br />
forlader kirken på samme stemningsfulde<br />
måde, som de kom ind.<br />
Der kommer almindeligvis mange i kirke til<br />
vor adventsgudstjeneste, så kom i god tid.<br />
Senere samme dag kl 19,30 vil stykket også<br />
blive opført i Røsnæs <strong>Kirke</strong>.<br />
Vi håber, at der kommer lige så mange for<br />
at se stykket som sidste år.
HELLIG TRE KONGER – 6. januar kl 19.00<br />
En dejlig tid fortjener også en god afslutning.<br />
Derfor slutter vi juletiden af på behørig<br />
vis med en Hellig Tre Kongers-gudstjeneste.<br />
Det sker Hellig Tre Kongers Søndag<br />
den 6. januar kl 19.00.<br />
På sin vis er aftenen en slags sidestykke til<br />
juleaften, så det bør man ikke snyde sig<br />
selv for. Det er jo den aften, hvor vi både<br />
hører og synger om stjernen over Betlehem,<br />
der viste vej for de tre vise mænd. Efter<br />
Ved sidste års nytårskoncert leverede<br />
Revelation Gospel Choir en så forrygende,<br />
medrivende og velbesøgt koncert, at vi i år<br />
har besluttet os for et genhør med dem.<br />
Koret er tilknyttet Jerusalemskirken i<br />
København og hører med blandt vores mest<br />
velsyngende gospelkor. Koret vil som sidste<br />
år møde frem med deres egen pianist,<br />
FASTELAVN – Søndag den 3. februar<br />
Som sædvanligt holder vi fastelavnsfest i<br />
<strong>Aarby</strong> på fastelavnssøndag. Vi indleder<br />
med familiegudstjeneste kl 10.00. Den dag<br />
plejer vores kirke at være mere eller mindre<br />
fyldt med fastelavnsudklædte børn, der har<br />
taget deres forældre eller bedsteforældre<br />
med. Senere skal vi jo slå katten af tønden<br />
i <strong>Sogn</strong>egården. De små for sig og de store<br />
for sig, så det går reelt til, når der skal findes<br />
kattekonger og den mest spændende<br />
udklædning.<br />
221<br />
gudstjenesten samles vi i <strong>Sogn</strong>egården,<br />
hvor vi lader julelysene brænde ned for sidste<br />
gang i denne jul og hvor vi tillige hygger<br />
os med kaffe og med at synge de julesalmer,<br />
vi ikke fik nået at synge i juledagene.<br />
NYTÅRSKONCERT I <strong>Aarby</strong> <strong>Kirke</strong> søndag den 13. januar kl 14,00<br />
som ledsager koret på keyboard, og derudover<br />
kan vi glæde os til et gensyn med<br />
korets dynamiske og inciterende dirigent<br />
Sofie Hermind. Menighedsrådet er som<br />
sædvanlig vært ved et lille traktement i<br />
våbenhuset efter koncerten. Rigtig god fornøjelse.<br />
Når tønderne er slået ned, er menighedsrådet<br />
som sædvanlig vært ved en lille forfriskning<br />
i form af sodavand eller kaffe og<br />
fastelavnsboller.<br />
Du kan gøre dagen lidt mere festlig ved at<br />
invitere din fætter eller kusine med.
22<br />
AARBY SOGNS FILMKLUB<br />
Vores studiekreds er som bekendt gået hen<br />
og blevet til en filmklub. En filmklub der<br />
har det formål at vise gode kvalitetsfilm for<br />
medlemmerne.<br />
En kvalitetsfilm er i vores definition en<br />
film, der har haft en særlig betydning for<br />
forslagsstilleren. Det behøver slet ikke at<br />
være en film med et religiøst tema, men<br />
film som har haft betydning for ens måde<br />
at leve og eller forstå verden eller sit og<br />
andres liv på.<br />
Det betyder også, at medlemmerne har indflydelse<br />
på, hvilke film, vi skal se.<br />
Forslagsstillere forpligter sig til at indlede<br />
aftenen med nogle ord om filmen, og hvad<br />
den har betydet for vedkommende.<br />
Desværre er det ikke tilladt at annoncere<br />
INDBYDELSE<br />
Den 26. februar er det 350 år siden, at Roskildefreden<br />
blev underskrevet. Den fredsslutning<br />
hvor Danmark måtte afstå Skånelandene<br />
til Sverige, så hovedstaden Kø-<br />
Till Bestyrelse og sogn<br />
<strong>Aarby</strong> menighedsråd har naturligvis takket<br />
for indbydelsen, og det overvejer nu, hvorledes<br />
vi skal tage imod indbydelsen. Under<br />
offentligt, hvilke<br />
film der vises i<br />
klubben. Derfor<br />
kan jeg heller ikke fortælle om det her i bladet.<br />
Men en uge før en filmaften, får medlemmerne<br />
filmens titel at vide pr brev.<br />
Jeg kan derimod fortælle, hvilke film vi<br />
allerede har set. I skrivende stund drejer det<br />
sig om de to film ”Luther” og den danske<br />
film ”Efter brylluppet”.<br />
Den 29. november følger den sidste filmaften<br />
i år.<br />
Men den følges op af tre film, den 24. januar,<br />
den 14. februar og den 6. marts.<br />
Interesserede er velkomne til at henvende<br />
sig til Leif Jensen på telefon 59 50 41 05 og<br />
forhøre sig nøjere.<br />
benhavn kom til at ligge i yderkanten af<br />
riget i stedet for i centrum. I den anledning<br />
har vi fået nedenstående indbydelse fra vores<br />
skånske venskabsmenighed i Veberød:<br />
Välkomna till Veberöd den 1 och 2 Mars 2008.<br />
Vi har tänkt att arrangera en helg till minne av Skånes övergång fra Danmark till Sverige<br />
den 26 februari 1658. Om det passar er har vi tänkt att arrangera det hela så här.<br />
Lördag aften är bestyrelsen och ungdomskören välkommen till en Sånsk afton som vi arrangerar<br />
här i Veberöd. Det blir mat och någon form av underhållning.<br />
Övernattningen han vi hjälpa till att ordna men inte betala för. Det finns allt från hotell till<br />
Danhostel alldeles i närheten.<br />
Söndagen har vi tänkt så här: En festgudstjänst kl. 11 med medverkan av våra körer. På<br />
söndagen kunde en buss köra från <strong>Aarby</strong> och ta med alla som vill komma. Efter gudstjänsten<br />
bjuder vi på frukost i vårt församlingshem.<br />
Med venlig hilsen Stig Alenäs och Kenth Andersson<br />
alle omstændigheder vil det blive bekendtgjort,<br />
hvad resultatet bliver.<br />
Bemærk! Vi tager gerne imod gode forslag<br />
fra læserne.
MEDDELELSER<br />
ÅBNE MENIGHEDSRÅDSMØDER<br />
I nærværende blads periode holder menighedsrådet<br />
møder den 29. januar; den 20.<br />
februar og den 12. marts. Møderne er åbne<br />
for sognets beboere, de foregår i<br />
<strong>Sogn</strong>egården og begynder kl.19.00.<br />
KIRKEN ER ÅBEN<br />
Husk at kirken står åben i dagtimerne på<br />
alle hverdage fra kl. 9.00-17.00. Flere og<br />
flere bruger kirken som et fristed fra hverdagens<br />
jag, hvor man for en kort stund kan<br />
lades op af rummets ophøjede ro.<br />
KIRKELIGE HANDLINGER siden sidst<br />
Døbte:<br />
12. aug. Patrick Juul Hjort Nielsen<br />
2. sept. Tobias Færgegaard Fabrin<br />
23. sept. Julie Lærke Hansen<br />
7. okt. Mikkel Kjeldsen<br />
14. okt. Oskar Hegnet Vølund<br />
21. okt. Christopher Øriis Bang Bjerrum<br />
23<br />
KIRKEBIL<br />
Er du dårligt gående eller har vanskeligt<br />
ved at komme til gudstjeneste m.v., står kirkebilen<br />
til din rådighed, og den er gratis.<br />
Ring blot på tlf. 59512620 og aftal nærmere.<br />
PRÆSTEN HOLDER FRI<br />
på følgende dage: Friweekend 19./20.<br />
Januar og 1./2. marts, samt ferier fra 4. til<br />
den 11. februar og fra 25. til den 31. marts.<br />
Embedet varetages i mit fravær af sognepræst<br />
Ernest W. Andersen, Røsnæs tlf.<br />
59 50 90 19.<br />
Viede:<br />
18. aug. Charlotte Hald og<br />
He<strong>nr</strong>ik Klink Jacobsen<br />
Begravelser og bisættelser:<br />
3. aug. Edith Gotfredsen<br />
16. okt. Inger Rigmor Winther<br />
27. okt. Svend Aage Møller Jensen<br />
TAK FOR ÅRET DER GIK<br />
Fra redaktionens side vil vi gerne benytte lejligheden til at sige vore læsere<br />
såvel indensogns som udensogns tak, fordi I tager så godt imod bladet.<br />
Samtidig vil vi ønske <strong>Aarby</strong> <strong>Sogn</strong> samt hele vores læserskare<br />
EN RIGTIG GLÆDELIG JUL OG ET<br />
LYKKEBRINGENDE NYTÅR<br />
Linda Eriksen, Else og Helge Nedergård, og Leif Jensen
GUDSTJENESTER<br />
December 2007<br />
2. 1. søndag i adventkl. kl. 10.00<br />
9. 2. søndag i advent kl. 16.00<br />
De 9 læsninger<br />
16. 3. søndag i advent kl. 16.00<br />
Gudstj. M. Hyrdespil<br />
23. 4. søndag i advent<br />
Henvises til Røsnæs kirke kl. 10.30<br />
24. Juleaften kl. 15.00<br />
24. Juleaften kl. 16,30<br />
25. Juledag kl. 10.00<br />
26. 2. juledag kl. 9.00<br />
30. Julesøndag kl. 10.00<br />
Januar 2008<br />
1. Nytårsdag kl. 16.00<br />
6. Hellig Tre Konger kl. 19.00<br />
13. Sidste sø. efter H3K kl. 10.00<br />
20. Septuagesima EWA kl. 9.00<br />
27. Seksagesima kl. 10.00<br />
Februar<br />
3. Fastelavn kl. 10.00<br />
Familiegudstjeneste<br />
10. 1. sø. i fasten EWA kl. 9.00<br />
ADRESSELISTE:<br />
<strong>Sogn</strong>epræst: Leif Jensen, <strong>Aarby</strong>gade 30.<br />
Tlf. 59 50 41 05.<br />
Træffes bedst mellem kl. 11.30-13.00.<br />
Mandag: fridag.<br />
Graver: Stillingen er vacant.<br />
Gravervikaren træffes bedst mellem<br />
kl. 12.00-13.00 på tlf. 59 50 42 83.<br />
Mandag: fridag.<br />
<strong>Kirke</strong>værge: Jeanette Schmidt<br />
Melbyvej 5. Tlf. 59 56 67 22.<br />
17. 2. sø i fasten kl. 10.00<br />
24. 3. sø. I fasten kl. 10.00<br />
Marts<br />
2. Midfaste EWA kl. 10.30<br />
9. Mariæ bebudelsesdag kl. 10.00<br />
16. Palmesøndag kl. 10.00<br />
Familiegudstjeneste<br />
20. Skærtorsdag kl. 16.00<br />
21. Langfredag kl. 10.00<br />
23. Påskedag kl. 10.00<br />
24. 2. påskedag EWA kl. 9.00<br />
30. 1. sø. efter. Påske EWA kl. 9.00<br />
EWA = Ernest W. Andersen, Røsnæs<br />
Når intet andet er anført er gudstjenesten<br />
ved Leif Jensen<br />
ANDAGTER i Jernholtparken:<br />
Torsdag den 20. december kl. 14.30<br />
Torsdag den 14. februar kl. 14.30<br />
Torsdag den 28. februar kl. 14.30<br />
Formand for menighedsrådet:<br />
Merete Bøttger-Jürgensen,<br />
Tejbjergvej 17. Tlf. 59 50 42 53<br />
REDAKTION:<br />
Helge Nedergård, Linda Eriksen<br />
og Leif Jensen (ansvarshavende).<br />
ILLUSTRATIONER:<br />
Else Nedergård