Aarby Sogn nr. 3, 06 - Aarby Kirke

More documents

Recommendations

Info

4 SOGNETS OLDTID Af Jens Nielsen Sten- og jernalder mellem Melbyvej og Rykkerhøj I forbindelse med systematisk prøvegravning i efteråret 20<strong>06</strong> forud for en planlagt udvidelse af Statoils tankanlæg nord for Melby blev der fundet bebyggelsesspor fra slutningen af ældre stenalder, yngre stenalder og ældre jernalder. Aktivitetssporene fra ældre stenalders slutning gav sig til kende i form af omlejret bopladsflint i en række strandvolde ved kanten af stenalderens Kalundborg Inderfjord, der havde sin højeste vandstand for ca. 6.000 år siden. Vandet stod dengang 2,5 m højere end i vor tid. Fra yngre stenalder blev der foruden gruber og udsmidslag påvist en række velbevaredeflinthuggepladser, hvor specialiseret produktion af flintøkser fandt sted omkring 3.400 f.Kr. Spredte gruber og stolpehuller samt fundrige udsmidslag i lokale lavninger viser, at der også har været bebyggelse i to forskellige områder i ældre jernalder omkring Kr.f. På baggrund af prøvegravningen er der udpeget et areal til afsluttende arkæologisk undersøgelse, hvor især flinthuggepladserne påkalder sig opmærksomheden. Flintøkser er der fundet mange tusinde af, men værkstederne, hvor de blev fremstillet, er yderst sjældne. Takket være en bevilling fra raffinaderiet Statoil vil der i dette eller det kommende år blive foretaget en grun- dig undersøgelse af disse ret enestående værksteder. Det forsøger vi naurligvis at følge op på i ”Nyt fra Årby <strong>Sogn</strong>”. De ældste spor af bebyggelse inden for det prøvegravede areal stammer fra yngre ertebøllekultur for omkring 6.000 år siden. Der blev observeret spredte strandrullede flintafslag og –blokke i stort set alle søgegrøfterne i den nordlige ende, som blev ført gennem de gamle marine aflejringer. Koncentrationen var dog helt klart mest markant i 3 af søgegrøfterne, og fundene her må betegnes som resterne af en omlejret boplads. Der er uden tvivl tale om den vestligste udstrækning af en af de mere end 60 ertebøllebopladser, der tidligere er registreret i forbindelse med det gamle fjordområde. Ved prøvegravningen blev der også observeret bebyggelsesspor fra yngre stenalder. Disse var klart koncentreret på en nordvendt skråning ned mod den gamle kystlinie og umiddelbart syd for den omtalte omlejrede ertebølleboplads. Bosættelsesaktiviteterne fra yngre stenalder gav sig i første omgang til kende i form af en markant koncentration af bearbejdet flint på
markoverfladen. Ved muldafrømningen blev der også observeret gruber fra perioden og en serie udsmidslag i en mindre lavning. Mest interessant var fire meget markante koncentrationer af flintafslag, som lå uforstyrrede i en gammel muldhorisont, som den moderne pløjning ikke havde haft fat i. Fra udgravningen af blot 1 kvadratmeter foreligger der over 800 flintafslag, som næsten udelukkende stammer fra fremstillingen af firesidede flintøkser. Afslagenes karakter vidner om, at tilhugningen har taget udgangspunkt i økseplanker, som må være fremstillet et andet sted. Materialet stammer således overvejende fra forarbejdningsprocesserne fra økseplanker og frem til slibeklare økser. Ud fra en betragtning af selve flinten er det tydeligt, at der er blevet fremstillet adskillige økser på stedet. Blandt flintafslagene blev der fundet nogle få fragmenter af slebne flintøkser og ornamenterede potteskår, som tilsammen daterer flintkoncentrationen til omkring 3.400 f.Kr. I perioden yngre førromersk jernalder – ældre romersk jernalder, d.v.s. årene lige før og efter Kristi fødsel, har der igen været bebyggelse på arealet. I områdets sydøstlige hjørne blev der i en mindre lavning påtruffet et fundrigt udsmidslag fra perioden. Laget indeholdt bearbejdet flint, mange potteskår og en hel del meget velbevarede knogler. Aktiviteterne er tydeligt knyttet til den bakke, der præger landskabet her. I en mindre lavning ved bakkens sydøstlige fod blev der påtruffet et fundrigt udsmidslag, som indeholdt bearbejdet flint, keramik og knogler fra perioden. Samlet set er de forhistoriske aktivitetsspor på hovedparten af arealet så sporadiske og nedbrudte, at en videre arkæologisk undersøgelse ikke er berettiget. Men inden for et mindre område på ca. 2.800 kvadratmeter er der dog afdækket så væsentlige aktivite- 5 tesspor fra yngre stenalder og ældre jernalder, at det kræver en egentlig arkæologisk undersøgelse, i det omfang den påtænkte anlægsvirksomhed vil berøre arealet. Som nævnt optræder fra yngre stenalder velbevarede flintkoncentrationer, der afspejler et værkstedsområde for specialiseret fremstilling af firesidede flintøkser. I betragtning af de mange færdige flintøkser, der kendes fra yngre stenalder, er vores viden om selve fremstillingsprocessen, uhyre begrænset. Samtidig er produktion af økser i yngre stenalder formodentlig et af de tidligste eksempler fra dansk oldtid på en egentlig håndværksmæssig specialisering samt udveksling eller handel af genstande over store geografiske afstande. Flinthuggepladserne vil kunne belyse disse problemstillinger, men de vil også kunne udgøre en vigtig brik i den lokale sammenhæng. Fra strandvoldene langs Asnæshalvøen foreligger der et stort antal økseforarbejder og fra de tidligste stadier af firesidet flintøkseproduktion. Det har længe været klart, at Asnæs med sine rige forekomster af flint af fremragende kvalitet har udgjort et centralt produktionsområde for flintøkser i yngre stenalder, og at folkene, der har arbejdet her, har forsynet et større bagland med økseforarbejder eller færdiglavede flintøkser. Set i denne sammenhæng vil den kommende udgravning af flintkoncentrationerne kunne bidrage med væsentlig ny viden. Her optræder blandt andet de produktionsstadier, som ikke er repræsenteret i fundmaterialet fra strandvoldene på Asnæs, nemlig omarbejdelsen af økseplankerne til slibeklare flintøkser. Illustrationen viser fremstillingen af en flintøkse. A er den naturlige flintknold og B viser en groft tilhugget økseplanke som dem, der blev indbragt og fremstillet færdige økser af i området mellem Melbygade og Rykkerhøj.
Page 1 and 2: Havnemark Nr. 3 December 2007 Årga
Page 3: følgende association. Når vi stud
Page 7 and 8: esluttes af kommunalbestyrelsen. De
Page 9 and 10: omsorg, som personalet udviste over
Page 11 and 12: Via mellem forældrene mosen. Da mi
Page 13 and 14: egnet sig hans skrivestil med skift
Page 15 and 16: Nyt hold Juniorkonfirmander starter
Page 17 and 18: Kornyt Af Edith Køhl Hansen, korle
Page 19 and 20: FAMILIE- OG SAMFUND, AARBY-RØRBY H
Page 21 and 22: HELLIG TRE KONGER - 6. januar kl 19
Page 23 and 24: MEDDELELSER ÅBNE MENIGHEDSRÅDSMØ

Aarby Sogn nr. 3, 06 - Aarby Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?