• Boeslunde • Sogns • Kirkeblad - Boeslunde Kirke

boeslundekirke.dk

• Boeslunde • Sogns • Kirkeblad - Boeslunde Kirke

“Det er vemodigt at skilles ad“

Grundtvig skrev salmen ” det er så yndigt at

følges ad ”, som jo bruges næsten til ethvert

bryllup, til præsten P.A. Fengers sølvbryllupfest

i Slotsbjergby præstegård d. 3. juni 1855. Det

er en salme han skrev tre dage før han skulle

begrave sin anden elskede hustru Marie i ættehøjen

på Køge Ås.

Derfor er det en salme ,der ikke alene drejer

som om det at indgå ægteskab , men den

handler også om at leve i ægteskab, og om at

må tage afsked med sin elskede hustru” det er

vemodigt at skilles ad”

For sådan er livet jo. En dag må vi tage afsked

med dem vi holder af . Hvor når det bliver, ved

vi ikke. Nogen gange kommer det længe før vi

havde regnet med.

Sådan var det for mig, da jeg og mine børn

måtte tage afsked med vores elskede hustru og

mor Dagny, som blev begravet fra Boeslunde

kirke d. 20. januar 2012.

Dagny havde ganske vist tabt sig meget det sidste

halve års tid, og jeg (vi) havde godt tænkt

hun kunne fejle et eller andet alvorligt. Men at

vi skulle tage afsked med hende så tidligt, kun

10. måneder efter hendes mor døde, havde jeg

aldrig forestillet mig. Men sådan skulle det

være , har Vorherre bestemt, og det må vi rette

sig efter. Det er en stor trøst for mig, at vi har

haft 35 gode, meningsfulde og kærlige år sammen.

Dagny var født de. 29. januar 1947 ( fire dage

efter jeg blev født) i Håstrup sogn på Fyn, hvor

hendes forældre havde et husmandssted. Her

er hun vokset op sammen med sine tre brødre

og har gået i den lokale grundtvigske friskole.

Efter hun havde være på efterskole, kom hun

til at arbejde i en blomsterforretning i nogle år,

inden hun kom på realskole og senere i 1969

tog nysproglig studentereksamen fra Odense

studenterkursus. Derefter gik turen til København

for at studere på Københavns universitet.

Dagny studerede i flere år kunsthistorie.

I efteråret 1976 traf Dagny og jeg hinanden, og

vi blev gift i Håstup kirke d. 22. januar 1977.

Siden har vi levet sammen i ”medgang og modgang”

, og har fået børnene Maria, Rune og

Jens Arne. Senere er svigerbørnene Henrik og

Stine kommet til, og ikke mindst barnebarnet

Mikkel.

De første år af vores ægteskab boede vi i Birkerød,

men i maj 1985 flyttede vi til Sydslesvig,

hvor jeg havde fået ansættelse i de fire

menigheder Valbøl, Medelby, Skovlund og

St.Vi. Vi var glade for at havde fået oplevelsen

med at leve i Sydslesvig i 3 år, men især jeg

havde svært ved at føle mig hjemme der nede.

Derfor søgte vi præsteembedet i Boeslunde, da

det blev genopslået i 1987, og fik det. I april

1988 flyttede vi til Boeslunde, hvor vi som

bekendt har været siden.

Dagny har for det meste været hjemmegående

hustru. Det var den ”gammeldags” model, der

passede bedst for os. Hun kunne godt lide at

arbejde hjemme, og være der når børnene ( og

jeg) havde brug for hende. Og som regel tog

hun nogle timer hver dag, hvor hun læste eller

malede. Især det sidste år malede hun mange

billeder, som vi er meget glade for at have i dag.

Dagny holdt også meget af at være i haven eller

gå ture, alene, eller sammen med mig. Vi har

gået mange ture sammen ved Egerup og Espe

strand.

Foruden at hun har været min elskede hustru

har hun være en uvurdelig hjælp for mig i min

præstegerning. Jeg drøftede alt med hende

angående præstearbejdet, både det teologiske

og det praktiske, og hun har givet mig mange

gode råd. Mange har også henvendt sig til

hende og betroet hende personlige ting, fordi

hun var præstens kone og fordi de havde tillid

til hende. Hun var et meget kærligt og venligt

menneske over for alle.

For nogle år siden foreslog hun, at vi skulle

oprette en litteratur-kreds. Det synes jeg var en

god ide, og jeg opfordrede hende til at prøve at

få en sådan kreds igang. Det lykkedes i foråret

2002 , og siden har en lille kreds , hvert vinterhalvår,

mødtes i Sognehuset og drøftet litteratur

som de har læst. Dagny var næsten altid i

godt humør når hun kom hjem fra disse møder.

Dagny deltog næsten altid i gudstjenesten i

Boeslunde kirke. Det gjorde hun ikke kun for

at støtte mig, men det gjorde hun først og fremmest,

fordi hun kunne lide at gå til gudstjeneste,

og fordi hun var klar over, at her foregik

noget som hævede os op over hverdagen.

Her kunne hun høre om manden fra Nazareth,

som for 2.000 år siden gik omkring på Israels

veje, og forkyndte at Guds rige var kommet

nær, og som prædikede, at vi skal elske Gud

af hele vort hjerte og vor næste som os selv, ja

endog vor fjende.

Han satte sit liv ind på det han prædikede, idet

han mødte fjendskabet og ondskaben med

kærlighed.

Det er vemodigt at skilles ad

for dem , som gerne vil sammen være,

men, Gud skel lov ! i vor Herres stad

for evig samles de hjertenskære;

ja, det er gammen

at leve sammen,

hvor ja og amen

er kærlighed.

Da de hængte ham op på korset, bad han for de

mennesker, som havde hængt ham op på korset,

idet han sagde: ”Fader, tilgiv dem, for de

ved ikke hvad de gør.”

Jesus lod sig korsfæste og dø for vore synders

skyld. Men tre dage efter oprejste Gud ham

atter fra graven.

Påskemorgen blev det kundgjort, at Jesus var

Guds søn og at der er frelse alene i troen på

Jesus Kristus som Gud søn.

Jesus brød ondskaben og dødens magt for os ,

så vi nu også har lov til at tro, at vi skal opstå

fra de døde.

I vores kristen dåb er vi blevet knyttet til Jesus

i hans død og opstandelse. I dåben er vi blevet

Guds børn og arvinger til det evige liv.

Det var i denne tro vi d. 20. januar tog afsked

med Dagny i Boeslunde kirke, og det er i denne

tro vi tror og håber vi engang skal møde hende

igen hjemme hos Gud.

DDS 703 v.4 Niels Andersen

Dagny og Niels med

barnebarnet Mikkel

More magazines by this user
Similar magazines