Folkehjælp nr. 67 - Dansk Folkehjælp

folkehjaelp.dk

Folkehjælp nr. 67 - Dansk Folkehjælp

oprettet lejre til de hjemløse, men

mange har som Ghasem ikke kunnet

tage den store beslutning at forlade

sit hjem. Hans familie prøver at

klare sig i det tynde telt, selvom nætterne

er bitterligt kolde.

Familien er - sammenlignet med

mange andre - heldig. De har stadig

en mand til at forsørge familien.

Ghasem har en stærkt beskadiget

taxa, som han stadig kan bruge.

Anderledes er det for enken Fatemeh

Adalati; sammen med sin 4årige

datter bor hun nu i en af de oprettede

lejre. Fatemeh er alene -

mand og søn samt 15 andre familiemedlemmer

blev dræbt under

jordskælvet. Der er intet tilbage af

deres ejendom. Fatemeh ser nu ingen

udvej for at komme videre i sin

tilværelse. Hun venter sit tredje barn

om 2 måneder, men der er ikke kapacitet

til, at hun kan blive undersøgt

af jordemoderen, og hun håber nu

blot, at fødselen vil forløbe uden

komplikationer.

"Hvad skal jeg leve af?", spørger Fatemeh.

Når det nye barn fødes, er

der endnu en mund, der skal mættes.

Hun ser i øjeblikket ingen fremtid,

og har mest lyst til at dø. Kun

hensynet til datteren giver hende

kræfter til at leve, og uden hjælp fra

andre har hun ingen mulighed for at

klare sig. Hun har kun få års skolegang

og læser dårligt. Hun har behov

for psykologisk og social vejledning.

Helbredssituationen forværres

Forværrede sanitære forhold og en

kritisk mangel på sundhedsservice

og psykosociale foranstaltninger

truer nu, en måned efter jordskælvet

i Iran, tusinder af overlevende kvinders

helbred.

Kvinder og børn mest udsatte

I takt med at de overlevende returnerer

til deres hjemsted og genopbygningen

af samfundet påbegyndes,

er det af yderste vigtighed, at

de helbredsmæssige foranstaltninger

er på plads. Tabet af læger, sygeplejersker

og psykologer samt

mangelen på klinikker har gjort

mange gravide og fødende kvinder

ekstremt sårbare både fysisk og

psykisk, samtidigt med, at mange

andre udsættes for øget psykologisk

pres med risiko for nedsat modstandskraft

over for sygdomme.

Endvidere er mange kvinder og piger

overladt til alene at have ansvaret

for de familiemedlemmer, som

overlevede katastrofen. De udviser

intet initiativ, og har ikke kræfter til at

rette henvendelse til de distributionscentre,

der er oprettet for at forsyne

befolkningen med de mest

nødvendige fornødenheder.

Hjælp sættes ind, hvor behovet

er størst

ASF-Dansk Folkehjælp søger i

samarbejde med netværket Samariter

International at sætte ind på

steder, hvor behovet er størst. Opgaven

fordeles således, at ASF-

Dansk Folkehjælp påbegynder oprettelse

af psykosociale centre til

behandling og uddannelse af kvinder

og børn, der lider af post traumatisk

stress syndrom efter katastrofen.

Det antages, at ca. 90 % af

befolkningen har psykiske mén af

deres oplevelser, og der forestår et

stor arbejde med at bringe disse

mennesker på fode. - Ikke blot skal

de have psykologisk hjælp, men de

har behov for uddannelse til nye

fag, så de kan medvirke til at genopbygge

deres område.

Landbrug, turisme, bilproduktion og

daddelproduktion var hovederhvervene.

Lige nu er der ingen af disse

erhverv, der kan fungere. Det handler

nu og her om at hjælpe med at

forny et samfund fra grunden. Alle

unge skal uddannes - piger og kvinder

skal beskæftiges så vel som

Støt ofrene for jordskælvet i Iran med 100 kroner – RING 90 56 54 44

mænd, og det er ikke lige til i et samfund,

der er præget af helt andre

normer hvad angår selverhvervende

kvinder.

Hjælp os at hjælpe

ASF-Dansk Folkehjælp håber på, at

mange vil støtte vore bestræbelser

på at fortsætte hjælpen til de betrængte

ofre for denne katastrofe.

Som en af sine første opgaver

formulerede FN Verdenserklæringen

om menneskerettighederne,

en historisk

erklæring om de grundlæggende

rettigheder og friheder,

som tilkommer alle

mennesker – retten til liv, frihed

og nationalitet, retten til

tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed,

retten til arbejde

og uddannelse, til at deltage i

sit lands styre og mange andre

rettigheder.

Den 10. december 1948 vedtog

og offentliggjorde FN’s

tredje generalforsamling Verdenserklæringen

om Menneskerettighederne.Erklæringen

blev vedtaget med 48

landes ja-stemmer. Ingen

lande stemte imod. 8 lande

afstod.

Umiddelbart efter denne historiske

begivenhed henstillede

generalforsamlingen til

alle medlemslande, at de offenliggjorde

erklæringens

fulde tekst. De skulle desuden

foranstalte, at den blev

omdelt, fremlagt, læst og forklaret

i særdeleshed i skoler

og andre undervisninginstitutioner,

uden hensyn til de forskellige

landes og områders

politiske forhold.

FN-pagtens krav om retfærdighed

og mulige rettigheder

for de enkelte mennesker og

folk har fra begyndelsen

været vigtige mål for FN.

5

Folkehjælp nr. 67 februar 2004

More magazines by this user
Similar magazines