Ret & Indsigt nr. 02/2008 - Horten

nyhedsbrev fOr kOmmUner nr. 02 /2008
TemaarTikel: Nyheder og priNcipielle afgørelser
på parkeriNgsområdeT
i forbiNdelse med kommuNerNes årlige parkeriNgskoNfereNce deN 12. og 13. juNi
2008 briNger vi eN TemaarTikel med Nyheder fra parkeriNgsområdeT
Udskydelse af
vaNdsekTorlovforslageT
bør kommuNerNe veNTe med aT geNNemføre udskillelseN af kommuNeNs
forsyNiNger Til deT reviderede lovudkasT er fremsaT Til efTeråreT?
OffenTlig-privaTe parTNerskaber i vejsekToreN
sTraNdeT i eN bliNdgyde?
Cykel- Og gangsTier Til gavN for
TrafiksikkerhedeN og frilufTsliveT
hvilkeT hjemmelsgruNdlag skal vælges Til ekspropriaTioN?
lOvgennemgangen forud for byggeTilladelser
Ny vigTig laNdsreTsdom
reT &
iNdsigT
hOrTen yder fUll-serviCe jUridisk rådgivning Til kOmmUner, OffenTlige Og privaTe virksOmheder

Parkeringsområdet giver hvert år anledning
til en række sager både hos domstolene og hos
Folketingets Ombudsmand. Som det fremgår af
en af bladets artikler har Parkering København
og Horten i tæt samarbejde udviklet en ad-
ministration af parkeringssagerne, der ikke
alene har højnet den forvaltningsretlige kvalitet
af de enkelte afgørelser, men samtidig har
nedbragt klageprocenten betydeligt, ligesom
andelen af påklagede sager, der fører til efter-
givelse, også er blevet væsentligt mindre.
På det seneste har Østre Landsret i to sager
taget stilling til den bevismæssige værdi af
parkeringsvagtens observationer og noteringer
i forhold til ulovligt parkerede biler. Artiklen
omtaler også disse sager samt andre nyheder
fra området.
Kommunerne har ansvaret for store dele af
landets vejnet, der hvert år udvides med mange
kilometer. Det er kostbart at anlægge nye veje,
så kommunerne kan med god grund overveje
alternativer til den traditionelle løsning. Her
kan offentlig-private partnerskaber (OPP)
måske komme på tale. OPP-projekternes
styrke ligger blandt andet i, at en inddragelse
af private erfaringer vil styrke projekternes
kvalitet. OPP-projekter er ikke reguleret ved
en samlet lovgivning, og der opstår derfor en
række spørgsmål. For eksempel om hvordan
projekterne håndteres i skatte- og momsmæs-
sig henseende. En artikel i dette nummer af
Ret & Indsigt kommer med bud på, hvordan
problemerne kan løses.
Ret & Indsigt udgives af:
Klavs Gravesen
Advokataktieselskabet Horten
CVR nr: 16 99 74 04
Ved Stranden 18
1012 København K
Tlf.: 7730 4050
Fax: 7730 40 77
Mail: info@horten.dk
Web: www.horten.dk
Afdelingsleder, Advokat
leder
SIDE 02 RET & INDSIGT/LEDER
Når kommunen står for at skulle anlægge
nye veje, vil det oftest være formålstjenligt at
fastlægge en større trafikstrategi, der både tager
hensyn til bilisterne og til de bløde trafikanter
som cyklister og fodgængere. Kommunerne
overvejer derfor ofte at adskille de bløde
trafikanter fra bilisterne ved at anlægge stier.
Det kan i den forbindelse blive nødvendigt at
ekspropriere til gennemførelsen af stianlæg-
get, og her kan kommunen have flere forskel-
lige lovgrundlag at gå frem efter afhængigt af
formålet i den konkrete sag. Det er temaet for
en artikel.
Kommunerne udsteder hvert år en lang række
byggetilladelser – men hvor langt udstræk-
kes den kommunale undersøgelsespligt? Det
bringer dette nummer af Ret & Indsigt en
artikel om. Det er dog ikke kun på byggeområ-
det, at kommunerne udsteder tilladelser, og her
opstår spørgsmålet, om disse tilladelser fortsat
er gældende, hvis de har ligget uudnyttet hen,
eller om de må anses for bortfaldet eller kan
tilbagekaldes. En artikel kommer med nogle
betragtninger om spørgsmålet.
Endelig bringer vi en artikel om status for
vandsektorlovgivningen.
Klavs Gravesen
Leder af afdelingen for offentlig ret
Ansvarshavende redaktør:
Klavs Gravesen, kvg@horten.dk
Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering
af indhold fra denne publikation er betinget af
forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller
andre rettighedshavere.
Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller
erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke
ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og
figurer.
Horten Ret & Indsigt produceres af Up-Site. Redaktionen
af dette nummer er afsluttet den 22. april 2008
ISSN 1604-5416
indholdsfortegnelse
side 4.
Offentlig-private partnerskaber i vejsektoren – strandet i en blindgyde?
OPP-modellen inden for vejsektoren: Hvad er mulighederne på området og hvilke projekter
er i støbeskeen?
side 6.
Cykel- og gangstier til gavn for trafiksikkerheden og friluftslivet
Et veludbygget stisystem er til glæde og til gavn. Men med hvilket hjemmelsgrundlag skal kommunen
gennemføre den oftest nødvendige ekspropriation?
side 8.
Lovgennemgangen forud for byggetilladelser
Hvor meget skal kommunen undersøge inden en byggetilladelse udstedes? Ny vigtig landsretsdom
giver retningslinjer på området.
side 10.
Udskydelse af vandsektorlovforslaget
Bør kommunerne vente med at gennemføre udskillelsen af kommunens forsyninger til det reviderede
lovudkast er fremsat til efteråret?
side 12.
Parkering: Nyheder og principielle afgørelser
I forbindelse med kommunernes årlige parkeringskonference den 12. og 13. juni 2008, bringer vi en
temaartikel med nyheder fra parkeringsområdet.
side 16-7
Bogomtale: Ny udgave af lovkommentar til EU’s udbudsdirektiver
side 18
Nye partnerprofiler
side 18
Nyansatte jurister
SIDE 03 RET & INDSIGT/INDHOLDSFORTEGNELSE

Andreas Christensen
Advokat
Line Markert
Advokat
Om OPP
Anvendelsen af OPP-modellen inden for vejsek-
toren er ingen ny tanke. I udlandet, herunder
blandt andet i Norge, er denne form for
offentlig-privat samarbejde endog meget
udbredt. Herhjemme er erfaringerne med OPP-
projekter – også inden for vejsektoren – fortsat
begrænsede.
Der har ikke været mange OPP-projekter i
Danmark. Det første statslige OPP-projekt,
Rigsarkivet, forventes at stå færdigt i 2009.
Endvidere er Vildbjerg skole opført som OPP-
projekt.
Selvom regeringen i hidtidige handleplaner
stærkt har anbefalet brugen af OPP, er konkrete
OPP-projekter stødt på en del forhindringer.
Dels fastholder regeringen fortsat, at der ikke er
SIDE 04 RET & INDSIGT/OFFENTLIG-pRIvaTE paRTNERSkabER
De første projekter inden for vejsektoren gennemført som offentlig-private
partnerskaber er nu en realitet. Artiklen fokuserer på mulighederne for at anvende
OPP-modellen inden for vejsektoren, samt på hvilke projekter der er i skøbeskeen.
behov for en særskilt samlet regulering for OPP-
projekter, dels har den praktiske udformning
af OPP-projekter givet anledning til en række
skattemæssige spørgsmål i forhold til blandt
andet OPP-selskabets afskrivningsmuligheder
og momsregistrering.
Offentliggørelsen af infrastrukturkommis-
sionens rapport i januar 2008 har igen sat
gang i debatten om anvendelsen af OPP inden
for vejsektoren. Infrastrukturkommissionen
anbefaler øget brug af OPP, da strukturkommis-
sionen vurderer, at øget inddragelse af private
erfaringer vil øge kvaliteten i projekterne.
Kommissionen påpeger, at der er behov for en
større klarhed omkring de lovgivningsmæssige
aspekter af OPP-modellen. Endvidere foreslås
det, at der oprettes et OPP-råd, som skal arbejde
for ”synliggørelse og øget anvendelse af OPP”.
Offentlig-private partnerskaber
i vejsektoren
– strandet i en blindgyde?
Vejanlæg som OPP
Både regeringen og en række kommuner har i
øjeblikket projekter i støbeskeen, hvor mulig-
heden for at etablere OPP eller andre former for
offentlig-privat samarbejde indgår i overvej-
elserne. Regeringen har igangsat et motorvejs-
projekt som OPP i Sønderjylland. De indledende
undersøgelser er i gang, og projektet forventes at
være færdigt i 2014. Herudover er der i øjeblikket
en række andre projekter under udformning, hvor
OPP-modellen overvejes som mulig projekt-
model, for eksempel:
- nye veje ved Næstved,
- en tunnel eller bro over Roskilde Fjord ved
Frederikssund,
- letbaneforbindelse i Århus og Odense,
- en bro eller tunnel over Femern Bælt,
- en bro eller tunnel over Odense Fjord,
- P-huse i Aalborg,
- vejprojekt i Aalborg,
- Marselistunnelen i Århus.
Særligt om skat og moms
OPP-modellens særlige karakteristika har givet an-
ledning til tvivl om den skattemæssige håndtering
af OPP-projekter. Det aftales ofte i OPP-projekter,
at aktiverne overdrages til den offentlige part ved
udløb af kontraktens løbetid efter på forhånd
aftalte betingelser. Denne konstruktion har givet
anledning til tvivl om placeringen af ejerskab til an-
lægget. Skatterådet har imidlertid i en sag fra 2007
taget stilling til en konkret kontrakt, som indeholdt
en tilbagekøbsret/-pligt for den offentlige part. I
sit bindende svar fandt Skatterådet ikke grund-
lag for at tilsidesætte parternes aftale, hvorefter
den private part ejede anlægget også i skatte- og
momsmæssig henseende. Dermed kunne den
private part foretage skattemæssige afskrivninger
og opnå fradrag for moms af omkostningerne i
forbindelse med opførelsen. Tilkendegivelsen
baserer sig dog på en meget konkret vurdering.
Vejdirektoratet har i sin vurdering af OPP-projektet
vedrørende motorvejen i Sønderjylland fundet,
at det muligvis er mest hensigtsmæssigt, at den
offentlige part beholder ejerskabet. Vejdirektoratet
begrunder dette med henvisning til, at genstanden
for projektet er et illikvidt aktiv samt til ønsket om
at undgå at havne i et lovmæssigt tomrum i forhold
til den gældende vejlovgivning. Parterne bør
imidlertid altid indhente et bindende svar fra SKAT
med henblik på at afklare de skatte- og momsmæs-
sige forhold, som gør sig gældende for det konkrete
OPP-projekt.
Blindgyde eller fri bane?
Der er adskillige OPP-projekter i skøbeskeen inden
for vejsektoren og andre dele af transportsektoren.
OPP-modellens muligheder for at sammentænke
alle aspekter af transaktionstunge projekter over
en længere periode gør denne model ideel for
transportsektoren. Selvom OPP-modellen rummer
nogle problemer vedrørende skat og moms, må
OPP blive fremtidens samarbejdsform – også
inden for den danske transportsektor.
Har du spørgsmål til artiklen eller OPP i øvrigt,
er du velkommen til at kontakte advokat
Andreas Christensen, ac@horten.dk, eller ad-
vokat Line Markert, lma@horten.dk.
SIDE 05 RET & INDSIGT/OFFENTLIG-pRIvaTE paRTNERSkabER

Henriette Soja
Advokat
Jonas Refn
Advokat
Cykel- og
gangstier til gavn
for trafiksikkerheden
og friluftslivet
I mange kommuner har man fået øje på de fordele, der ligger i et veludbygget
stisystem. Et veludbygget stisystem kan øge trafiksikkerheden og være til
gavn for friluftslivet. Det kan som regel ikke undgås, at der ved udbygning af
et stisystem opstår behov for at lade stierne passere hen over privat grund.
Den berørte grundejer vil typisk modsætte sig, at stien skal etableres lige netop
på hans ejendom. Derfor er det oftest nødvendigt at foretage ekspropriation
for at sikre den sammenhæng, som skal få stisystemet til at fungere optimalt.
Der er flere forskellige hjemmelsgrundlag at gennemføre ekspropriation til
stiformål efter, men det er ikke ligegyldigt, hvilken hjemmel der vælges.
Trafiksikkerheden
En række undersøgelser har påvist, at trafiksik-
kerheden varetages bedst for de gående trafikanter
ved etablering af separate stier. Fodgængere har en
cirka seks gange så høj ulykkesrisiko pr. tilbagelagt
kilometer end bilister. Derfor er det oftest en fordel,
hvis man kan adskille den gående trafik fra den
kørende.
Fodgængere er generelt meget følsomme over
for omveje. Stier for fodgængere kan derfor kun
forventes benyttet efter hensigten, hvis de udgør
den korteste vej mellem udgangspunkter og mål.
Manglende sammenhæng i et stinet vil virke som
en omvej og mindske brugen af stinettet.
Udbygning af eksisterende stinet vil – alt andet
lige – betyde, at stinettet som helhed bliver mere
brugt. Men en øget brug medfører også øget brug
af de dele af stien, hvor der måtte være farlige pas-
sager henover veje. Derfor bør det altid overvejes at
sikre de punkter, hvor stisystemet krydser vejene
i området, for eksempel i form af fodgængerfelter
eller hastighedsdæmpende foranstaltninger. Det
kan også overvejes at etablere niveaufri skæringer
af hensyn til de handicappede.
Valget af hjemmelsgrundlag
for ekspropriation
Der kan være tre forskellige alternative hjemmels-
grundlag at gennemføre de nødvendige ekspro-
priationer efter.
Planloven
Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 4, er der hjem-
mel til at fastsætte bestemmelser i lokalplaner
om stier. Lokalplanen kan ikke i sig selv pålægge
en ejer at ændre en eksisterende lovlig brug af
hans ejendom. Dette kan dog opnås ved efter
lokalplanvedtagelsen at foretage ekspropria-
tion efter planlovens § 47 til virkeliggørelse af
lokalplanen.
Ekspropriation efter planlovens § 47 kan foretages,
når det er væsentligt for at sikre gennemførelsen af
en lokalplan. Ekspropriationsbeslutningen vil kunne
påklages til Naturklagenævnet. Naturklagenævnets
praksis viser flere eksempler på, at kommuners eks-
propriationsafgørelser bliver tilsidesat, fordi nævnet
ikke finder den almene interesse i ekspropriationen
tilstrækkeligt tungtvejende. Naturklagenævnet har
også tilsidesat en kommunes afgørelse om ekspropri-
ation af et vejareal med den begrundelse, at ”det ikke
kunne udelukkes”, at vejadgangen kunne etableres på
anden måde, som ikke forudsatte ekspropriation. De
offentliggjorte afgørelser fra Naturklagenævnet om
ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplanforslag
viser en særdeles restriktiv fortolkning af det ekspro-
priationsretlige nødvendighedskrav.
For at minimere risikoen for at Naturklagenævnet
tilsidesætter ekspropriationsbeslutningen, er
det meget vigtigt at udarbejde et særskilt afsnit i
lokalplanens redegørelsesdel, hvori man samler
de faktiske oplysninger, som danner grundlag for
beslutningen om stianlægget. Redegørelsen skal
endvidere nævne de hensyn, som er tillagt vægt
ved beslutningen om stianlægget, og hvordan
disse hensyn er afvejet overfor hensynet til at
undgå ulemper for de berørte ejere og naboer. Det
skal ligeledes fremgå, hvorledes kommunen har
udtømt mulighederne for at løse problemet ved
indgåelse af frivillige aftaler. Endelig bør det også
positivt fremgå, at kommunen har overholdt de
øvrige forvaltningsretlige regler og retsgrundsæt-
ninger.
Planlovens § 47 bør kun benyttes som ekspro-
priationshjemmel til stiformål, når der også skal
eksproprieres til andre formål efter den pågæld-
ende lokalplan end selve stien, og når det drejer
sig om planlægningsmæssige hensyn i traditionel
forstand, det vil sige hensynet til en hensigtsmæs-
sig udvikling af den fysiske arealanvendelse.
Vejloven
Efter § 43 i lov om offentlige veje (vejloven) kan
der eksproprieres til vej- og stianlæg, når det er
påkrævet af hensyn til ”almenvellet”. Vejdirek-
toratet er administrativ klagemyndighed.
Vejdirektoratet har taget stilling til en række
sager om ekspropriation til etablering af stianlæg.
Direktoratet har fastslået, at hensynet til at
adskille gående trafik fra biltrafikken i en række
konkrete tilfælde har været tilstrækkeligt til at
betragte ekspropriationen som værende påkrævet
af hensyn til almenvellet. Det samme gælder
hensynet til at sikre offentligheden mulighed for
friluftsaktiviteter.
Også her følger det af det ekspropriationsretlige
nødvendighedskrav, at mulighederne for at løse
problemet med frivillige aftaler skal være udtømt.
Men kommunerne er berettigede til at lade
økonomiske hensyn indgå ved valget af stiføring.
Ekspropriation til stianlæg efter vejlovens § 43
kan gennemføres uafhængigt af, om stianlægget
også er reguleret i en lokalplan, men det kan være
med til at underbygge den almene interesse i
stianlægget, at der er fastlagt i en lokalplan.
Sammenlignet med Naturklagenævnets praksis
efter planlovens § 47 (som omtalt ovenfor)
forekommer Vejdirektoratets praksis at være
væsentligt mere lempelig end Naturklagenævnets.
Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven indeholder i kapitel 4
regler om offentlighedens adgang til naturen og
i kapitel 6 regler om gennemførelse af arealfred-
ninger. Det forekommer ofte, at der i forbindelse
med arealfredninger fastsættes bestemmelser
om offentlighedens adgang til det pågældende
SIDE 06 RET & INDSIGT/CYkEL- OG GaNGSTIER TIL GavN FOR TRaFIkSIkkERHEDEN SIDE 07 RET & INDSIGT/ CYkEL- OG GaNGSTIER TIL GavN FOR TRaFIkSIkkERHEDEN
område.
Naturklagenævnet har imidlertid også fast-
slået, at naturbeskyttelseslovens kapitel 6 kan
anvendes alene til etablering af stier i naturom-
råder. Naturklagenævnets praksis vedrørende
naturbeskyttelseslovens kapitel 6 forekommer
væsentligt mindre restriktiv end den oven for
nævnte praksis efter planlovens § 47. Dette
hænger formentlig sammen med, at et af de
væsentligste formål med naturbeskyttelsesloven
er at sikre offentlighedens adgang til naturen.
Det er fredningsnævnene (og ikke kommunerne),
som træffer afgørelse som første instans i fred-
ningssager. Men kommunerne har ret til at rejse
fredningssager ved fremsendelse af frednings-
forslag til fredningsnævnene.
Det skal dog bemærkes, at fredningsnævnene
foretager en vurdering af, om der i en sag er den
fornødne fredningsinteresse. Dette betyder, at
etablering af stianlæg gennem en fredningssag
forudsætter, at der er tale om sikring af offent-
lighedens adgang til værdifuld natur. I modsat
fald må enten planlovens eller vejlovens ekspro-
priationshjemler benyttes.
Retspraksis
Højesteret har i dommen U.1989.559H taget
stilling til en sag, hvor en kommune var sagsøgt
med påstand om ophævelse af en ekspropriation
foretaget efter vejlovens § 43 af et haveareal til en
cykelsti. Ekspropriationen blev opretholdt som
gyldig af både landsretten og Højesteret. Det
anføres som begrundelse, at formålet med
stien var at adskille trafikarterne, samt
at ekspropriationen var nødvendig
for at varetage dette formål.
Højesteret har i dommen
U.2000.577/1H taget stilling
til en anden sag, som også
handlede om etablering af
en sti efter vejlovens kapitel
5. I denne sag havde en
kommune efter vejlovens § 43
eksproprieret et areal på 660
m2 af en plantageejendom
til etablering af en 3 m bred
sti for offentligheden med det
kulturhistoriske formål, at of-
fentligheden gennem en rund-
tur til fods skulle kunne danne
sig et indtryk af de kampe, som
i 1864 fandt sted i det pågæld-
ende område efter landsætning
af tyske tropper. Højesteret
opretholdt ekspropriationen som gyldig med den
begrundelse, at ekspropriationen måtte anses for
nødvendig for at realisere det anførte kulturhisto-
riske formål, at ekspropriationen ikke gik ud over,
hvad ekspropriationsformålet krævede, at der
ikke var varetaget usaglige hensyn, og da det ikke
var godtgjort, at ekspropriationen efter propor-
tionalitetsbetragtninger stod i misforhold til de
gener, som ekspropriationen havde medført.
Bistand til gennemførelse
af stisager
Horten kan tilbyde kommunerne hjælp til gen-
nemførelse af offentlige stianlæg med henblik på
at reducere risikoen mest muligt for, at kommu-
nens ekspropriationsbeslutning bliver omgjort af
prøvelsesmyndighederne.
Har du spørgsmål til artiklen eller til bestem-
melserne om stier, er du velkommen til at kon-
takte advokat Henriette Soja, hso@horten.dk,
eller advokat Jonas Refn, jre@horten.dk.

Mogens Moe
Advokat
lovgennemgangen
forud for
byggetilladelser
SIDE 08 RET & INDSIGT/LOvGENNEMGaNGEN FORUD FOR bYGGETILLaDELSER
Som bekendt har kommunerne efter byggeloven
og bygningsreglementet pligt til at påse, at nødvendige
tilladelser efter en række andre love er
indhentet, før byggetilladelsen udstedes. Det var
en ordning, som blev institueret i 1984 som led i
en forbedret håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen.
Der er nu faldet en vigtig landsretsdom,
som præciserer, hvor meget kommunen
skal undersøge. Der er ikke noget krav om, at
kommunen gennemgår tingbogen. Det er ejerens
eget ansvar.
Sagen handler om udvidelse af et sommerhus på en
skræntkrone, der var omfattet af en tinglyst frednings-
deklaration fra 1940.
Først forhandlede bygherren med kommunen, som ikke
ville acceptere byggeri i højden, men fandt det i orden, at
sommerhuset blev forlænget fra 24 til 42 m. Kommunen
udstedte herefter byggetilladelse. Såvel bygherren som
kommunen var på dette tidspunkt vidende om, at byg-
geriet også skulle godkendes af fredningsnævnet.
Bygherren satte imidlertid byggeriet i gang
uden at spørge fredningsnævnet. Midt
under byggeriet fik amtet viden om, at
byggeriet foregik uden fredningsnævnets
godkendelse. Amtet beordrede byggeriet
stoppet. Men bygherren fortsatte, da hans
arkitekt fortalte ham, at standsningsforbud-
det var en ren formssag.
Det var det nu ikke. Såvel fredningsnævnet
som Naturklagenævnet fandt, at byggeriet
var så dominerende, at det ikke kunne god-
kendes. De 18 m, der var bygget til, skulle
altså fjernes igen.
Bygherren anlagde så sag mod Natur-
klagenævnet og kommunen. Bygherren
gjorde gældende, at Naturklagenævnets
krav om fysisk lovliggørelse var ugyldigt.
Skulle der endelig ske fysisk lovliggørelse,
skulle kommunen betale, fordi den havde
udstedt byggetilladelse. Bygherren be-
regnede i den forbindelse, at det ville dreje
sig om ca. 10 mio. kr. Det var et luksus-
sommerhus.
Sagen mod Naturklagenævnet
Østre Landsret (dom 7. februar 2008, 6.
afd. B-533-06) fandt ingen grund til at
tilsidesætte det skøn, som Naturklagenæv-
net havde udøvet. Landsretten tilføjede,
at bygherren ikke havde været i god tro,
når fredningsdeklarationen var tinglyst på
ejendommen.
Det sidste er en interessant detalje.
Naturklagenævnet er på det seneste ved at
lægge op til, at god tro er uden betydning,
når der skal tages stilling til fysisk lovlig-
gørelse. Men så langt vil domstolene ikke
være med.
I den aktuelle sag var det dog uden betyd-
ning, for bygherren kunne ikke overbevise
retten om sin gode tro.
Sagen mod kommunen
Kommunen forsvarede sig med, at dens
pligt til lovgennemgangen er nøje beskrev-
et i Bygge- og Boligstyrelsens vejledning
nr. 130 af 31. juli 1995. Den gennemgår
blandt andet en række bestemmelser i
naturbeskyttelsesloven. Men det pålægges
ikke kommunerne at gennemgå de dekla-
rationer, der er tinglyst på ejendommen,
heller ikke når det drejer sig om
fredningsdeklarationer. Kommunen
havde altså ikke pligt til at indhente fred-
ningsmyndighedernes godkendelse eller til
at påse, at en sådan godkendelse var eller
blev indhentet. Landsretten fandt i det hele
taget ikke, at kommunen havde handlet
ansvarspådragende overfor bygherren i
forbindelse med byggesagens behandling.
Så kommunen blev frifundet.
Landsretten pointerede i øvrigt, at det
påhviler ejeren at sikre sig, at byggeriet er
lovligt, når han bygger på et areal, hvorpå
der er tinglyst en fredningskendelse. At
kommunen har udstedt en byggetilladelse,
uden at godkendelsen er indhentet, gør
ingen ændring heri.
Der har gennem det sidste år været nogle
artikler i Ugeskrift for Retsvæsen og Tids-
skrift for Miljø, hvor professor Peter Pagh
og bygherrens advokat har gjort gældende,
at byggetilladelser er noget særligt, som
man ikke kan røre ved, og som giver inde-
haveren en særlig beskyttelse mod krav
efter anden lovgivning. Landsrettens dom
giver absolut ingen støtte til de pågældende
synspunkter.
Det enkle og rigtige råd til en bygherre er
fortsat: Du kan først gå i gang med at bygge,
når alle tilladelser er i hus. Byggetilladelsen
er en af dem. Men flere tilladelser kan være
nødvendige, og du skal selv sikre dig, at det
hele er på plads. Hvis kommunen vil hjælpe
dig med det, er det fint, men i sidste ende
har du selv ansvaret.
Dommen er påanket til Højesteret, så der
går et par år, inden man har den endelige
afklaring.
Har du spørgsmål til artiklen, er du
velkommen til at kontakte advokat Mogens
Moe, mmo@horten.dk.
SIDE 09 RET & INDSIGT/LOvGENNEMGaNGEN FORUD FOR bYGGETILLaDELSER

Klavs Gravesen
Advokat
Line Markert
Advokat
Udskydelse af vandsektorlovforslaget
Den 28. februar 2008 besluttede miljøministeren i samråd med forligspartierne
fra vandsektorlovforliget at udsætte fremsættelsen af forslaget til den nye vandsektorlov
til efteråret 2008. Udsættelsen af lovforslaget gør det relevant for kommunerne
at overveje, om kommunerne bør vente med at gennemføre udskillelsen
af kommunens forsyninger til det reviderede udkast til vandsektorlov offentliggøres.
Vi forventer, at lovforslaget bliver sendt i høring omkring 1. juli med henblik
på fremsættelse af lovforslaget i slutningen af november 2008.
Baggrunden for udskydelsen
Miljøministeren valgte i samråd med forligs-
partierne at udsætte lovforslaget, fordi hørings-
processen viste, at der er behov for at afklare
en lang række spørgsmål, inden lovforslaget
og konsekvensændringsforslaget fremsættes i
Folketinget.
Udskydelsen af lovforslaget får formentlig
ikke stor betydning for det endelige indhold af
den fremtidige regulering. By- og Landskabs-
styrelsen vil derimod uddybe og præcisere
bemærkningerne til lovforslaget og på den
måde afklare en del af de tvivlsspørgsmål, som
det første udkast til vandsektorloven rejste.
Samtidig vil regeringen forsøge at udstikke
rammerne for udnyttelsen af lovforslagets
mange bemyndigelser til Miljøministeren,
inden lovforslaget fremsættes. Retningslinierne
for fastsættelsen af prislofter for forsyningerne
vil formentlig give mere plads til nødvendige
investeringer i forsyningsanlæggene, som
er et generelt behov i sektoren. Endvidere
forventer regeringen, at man vil fastsætte
krav til de oplysninger, der skal videregives i
forbindelse med benchmarking i stedet for at
fastlægge regler for forsyningernes kontoplaner.
Forsyningerne gives dermed en vis større grad
af frihed i organiseringen af deres daglige
bogholderi.
Konsekvenser for kommunernes
planlagte udskillelsesproces
Forsinkelsen af vandsektorloven betyder, at
kommunerne kan udskyde udskillelsen af
kommunens vand- og spildevandsforsyninger,
så de senest bliver gennemført 1. januar 2010.
Det er uvist, om selskabsstiftelsen skal være
gennemført den 1. januar 2010, eller om det er
tilstrækkeligt, at det økonomiske opgør mellem
kommunen og de fremtidige selskaber foretages
pr. 1. januar 2010, således at selskaberne kan
stiftes i løbet af foråret 2010.
Skal kommunen udskyde
udskillelsen af sine
forsyningsvirksomheder?
Det kan naturligvis være en fordel at kende
det præcise indhold af vandsektorloven, inden
kommunen træffer den endelige beslutning om
udskillelse. Hvis vandsektorlovforslaget frem-
sættes i Folketingets efterårssamling, er det
usikkert, om vandsektorloven bliver vedtaget
inden den 1. januar 2009. Alle de væsentligste
detaljer i den endelige lov må imidlertid
forventes at være kendt i god tid inden 1.
januar 2009, selvom loven ikke nødvendigvis
er endeligt vedtaget på dette tidspunkt. Hvis
kommunen således allerede arbejder med at
udskille sine forsyninger pr. 1. januar 2009,
kan kommunen formentlig nå at tage højde for
indholdet af det nye lovforslag.
Ved at udsætte udskillelsen af vand- og spilde-
vandsforsyningen kan kommunen eventuelt få
større klarhed over indholdet af den fremtidige
lovgivning på affaldsområdet. Kommunerne
kan derved opnå et bedre grundlag for at tage
stilling til, om affaldsområdet bør indgå i en
samlet koncernstruktur for forsyningsvirk-
somhederne og i givet fald hvordan. Reform-
arbejdet på affaldsområdet er dog på nu-
værende tidspunkt gået helt i stå, og det er ikke
muligt at få oplyst, hvornår der kan forventes at
foreligge et udkast til lovforslag.
Der vil på den anden side også være ulemper
forbundet med at udskyde udskillelsen i forhold
til en allerede fastlagt tidsplan. En udsættelse
betyder for eksempel, at medarbejderne vil
skulle vente i længere tid for at få en afklaring,
hvilket giver større usikkerhed om fremtiden og
større risiko for forringelse af det psykiske
arbejdsmiljø. En udskydelse af tidsplanen vil
typisk også betyde, at processen samlet set
bliver mere ressourcekrævende, for eksempel
fordi arbejdet med at beskrive og værdiansætte
forsyningsvirksomhederne vil skulle gøres om.
Der kan også være direkte fordele ved at gen-
nemføre udskillelsen som planlagt, i god tid før
den nye lovgivning træder i kraft. Hvis kom-
munen for eksempel udskiller forsyningsvirk-
somhederne pr. 1. januar 2009, vil virksomhed-
erne få mulighed for en gradvis tilvænning til
det nye regime og dermed bedre mulighed for
at forberede virksomhedens drift på den frem-
tidige regulering med blandt andet benchmark-
ing. Det vil efter omstændighederne også kunne
give kommunen en vis større grad af frihed
i forhold til valg af organisationsmodel, hvis
beslutningerne om forsyningernes fremtidige
organisation med videre er truffet inden, at det
endelige lovforslag er vedtaget.
Afsluttende bemærkninger
Kommunens beslutning om at justere eller
fastholde tidsplanen for udskillelsen af kommu-
nens forsyninger afhænger især af, hvor langt
kommunen er nået i udskillelsesprocessen.
Praktiske, politiske og økonomiske forhold i
kommunen kan imidlertid også have afgørende
betydning for planlægningen af kommunens
udskillelsesproces. Det er derfor vigtigt, at
kommunen foretager en konkret vurdering af
SIDE 10 RET & INDSIGT/UDSkYDELSE aF vaNDSEkTORLOvFORSLaGET SIDE 11 RET & INDSIGT/UDSkYDELSE aF vaNDSEkTORLOvFORSLaGET
situationen.
Har du spørgsmål til artiklen eller vandsektor-
loven i øvrigt, er du velkommen til at kontakte
advokat Line Markert, lma@horten.dk eller
advokat Klavs Gravesen, kvg@horten.dk.

Anders Valentiner-Branth
Advokat
Lars Carstens
Advokat
Henrik Sauer
Advokat
nyheder inden for
parkeringsområdet
Kommunernes årlige parkeringskonference afholdes i Horsens den 12. og 13.
juni 2008. Der har efterhånden udviklet sig en tradition for, at Anders
Valentiner-Branth, der er partner hos Horten og specialist på vej- og parkeringsområdet,
på konferencen kommer med et indlæg om nyheder inden for
parkeringsområdet. I det følgende vil en del af disse nyheder blive omtalt.
Siden 2001 har Horten sammen med Parkering
København været tæt involveret i at højne kvaliteten
af administrationen på parkeringsområdet. Vi har i
den forbindelse udarbejdet administrationsgrund-
lag, medvirket til udarbejdelse af vejledninger, givet
løbende proaktiv rådgivning, ført konkrete sager og
forestået en række undervisningstiltag. Dette projekt
er nærmere beskrevet i bogen ”Juridisk risikostyring
i kommuner” af Britt Vonger og Jon Iversen, 2oo7,
side 83 ff.
Projektet har blandt andet medført, at der på par-
keringsområdet er et meget betydeligt fokus på at
efterleve de forvaltningsretlige krav. De ressourcer,
der har været anvendt herpå, modsvares imidlertid
mere end fuldt ud af de effektivitetsfordele, der har
været en følge af projektet. Klageprocenten er således
faldet fra 14 % til godt 5 %, behovet for at eftergive de
af de pålagte afgifter, der påklages, er samtidig faldet
fra 2/3 til 1/4, og færre parkeringsvagter pålægger i
dag godt 350.000 parkeringsafgifter, hvor der tidlig-
ere blev pålagt ca. 200.000 parkeringsafgifter.
Effektivitetsfordelene er også opnået ved, at der har
været afsat den fornødne tid til så vidt muligt at give
klare svar på forkant, således at de mere end 100
ansatte parkeringsvagter og klagesagsbehandlere ikke
har måttet leve med de usikkerheder, der knytter sig
til at skulle administrere et område med en række
uafklarede spørgsmål.
Nye principielle afgørelser
fra domstolene
Bilistens forklaring kontra parkeringsvagtens
noteringer
Østre Landsret har på det seneste afsagt kendelse i to
sager, hvor et ”klassisk” spørgsmål om bevisbyrden
var oppe at vende. Skal retten tro på bilisten, der
angiver tydeligt at kunne huske den omstridte parke-
ring, eller på parkeringsvagten, der har registreret
enkeltheder om parkeringen på kontroltidspunktet,
men som af gode grunde efterfølgende har glemt alt
om den pågældende parkering.
I begge kendelser kom landsretten – modsat foged-
retten – frem til, at parkeringsvagtens noteringer og
oplysninger om parkeringen måtte lægges til grund.
I den ene sag havde parkeringsvagten noteret en
ulovlig parkering. Det var ligeledes noteret, at bilen
var af et bestemt mærke, at den var dansk indregi-
streret, og at den var forsynet med en ønskenum-
merplade. En søgning i Centralregisteret for Motor-
køretøjer bekræftede, at en bil af det pågældende
mærke og med den pågældende ønskenummer-
plade var optaget i registeret.
Bilistens indsigelse overfor kommunen – og senere i
retten – var, at hun ikke havde parkeret det pågæld-
ende sted, og at der i øvrigt hende bekendt kørte
en lignende bil i kommunen, der havde samme
ønskenummerplade, men var svensk indregistreret.
Fogedretten fandt bilistens forklaring troværdig og
lagde den til grund for afgørelsen, idet fogedretten
endvidere henviste til, at parkeringsvagten ikke
kunne huske den konkrete parkering. Fogedretten
ophævede dermed pantefogedudlægget.
Efter at have opnået kæretilladelse hos Procesbevil-
lingsnævnet blev sagen indbragt for Østre Landsret,
der afgjorde sagen således, at pantefogedudlægget
burde være stadfæstet. Landsretten fandt ”… det
ikke godtgjort, at der foreligger sådanne om-
stændigheder, der godtgør at parkeringsafgiften er
pålagt med urette …” Med andre ord – udgangs-
punktet var, at parkeringsvagtens noteringer om
parkeringen blev lagt til grund, og at der skal andet
og mere end blot bilistens forklaring til, for at
parkeringsvagtens noteringer og forklaring i retten
tilsidesættes.
Betydning af snefald
I den anden sag havde en bilist parkeret på et fortov
i strid med færdselslovens almindelige forbud.
Bilisten undskyldte sig imidlertid med, at snefald
på stedet på parkeringstidspunktet havde gjort det
umuligt at se, at det var et fortov, han parkerede på.
Han havde blot parkeret på samme måde som en
række andre bilister på stedet havde parkeret på.
En række vidner bekræftede i fogedretten denne
forklaring.
Parkeringsvagten forklarede i retten, at han som fast
rutine påser, at eventuelle hindringer for lovlig
parkering – såsom skiltning, opstribning eller andet
– er fuldt synlige, idet han ellers ikke udskriver en af-
gift. Han kunne derudover forklare, at snelaget højst
var 1 – 2 cm på stedet, og at det ikke forhindrede
bilisten i at se, at han parkerede på et fortov.
Fogedretten anførte, at bilisten og de førte vidner
tilsammen havde godtgjort, at forholdene på stedet
som følge af snefaldet var så uigennemskuelige, at
man ikke kunne bebrejde bilisten den ulovlige par-
kering. Derfor ophævede fogedretten pantefoged-
udlægget.
Også i denne sag opnåedes kæretilladelse fra
Procesbevillingsnævnet, således at den kunne
indbringes for landsretten. Landsretten anførte i
sin kendelse, at parkeringen havde fundet sted på
fortovet og dermed som udgangspunkt var ulovlig.
Det var endvidere ikke ”… godtgjort, at snefaldet
havde et sådant omfang, at det som følge heraf ikke
kunne konstateres, at der foretoges parkering over
kantstenen og op på fortovet.” Heller ikke i denne
sag lod landsretten sig altså nøje med bilistens (og
vidnernes) forklaringer.
Opsamling
Tilsammen tegner de to afgørelser et billede af, at
domstolene som udgangspunkt lægger parke-
ringsmyndighedens oplysninger til grund, i hvert
fald såfremt disse fremstår troværdige. Såfremt der
ikke påvises egentlige fejl eller misforståelser i disse
oplysninger, må bilisten bære bevisbyrden for, at
han parkerede lovligt. Denne bevisbyrde kan ikke
blot løftes ved bilistens forklaring, men må under-
støttes af andre beviser.
Er parkeringsbåsen
tilstrækkeligt fjernet?
I denne forbindelse skal også nævnes en sag, hvor
en bilist havde gjort gældende, at en parkerings-
bås på et fortov ikke var fjernet i tilstrækkeligt
omfang. Bilisten mente derfor, at han med rette
havde kunnet parkere inden for de tilbage-
værende streger på fortovet.
Københavns Byret var imidlertid ikke enig med
bilisten i dette. I byrettens dom af 14. februar
2008 udtalte retten, at ”… på baggrund af de
foreliggende fotos af stedet og vidneforklaringerne
af de to parkeringsvagter lægger retten til grund,
at den tidligere eksisterende parkeringsbås på
fortovet var fjernet, da sagsøger foretog parke-
ringen, og at dette burde have stået sagsøger
klart.” Retten fandt derfor, at parkeringsafgiften
var pålagt med rette.
Af sagens oplysninger fremgik blandt andet, at kom-
munens vejmyndighed havde fjernet afmærkningen
så godt som overhovedet muligt. Sagen viser, at
parkering på fortov er ulovligt, medmindre der er
en afmærket parkeringsbås, og at domstolene helt
konkret vurderer, om de tilbageværende rester af en
tidligere afmærkning med rimelighed kan opfattes
som en efter vejafmærkningsbekendtgørelsen
gældende afmærkning af en parkeringsbås. Som
det fremgik, var dette efter rettens opfattelse ikke
tilfældet i den konkrete sag.
Indkørsel til etageejendom omfattet
af 10 meter-reglen
Der har også i år i været en række fogedsager.
En af de mest omtalte var en sag om, hvorvidt 10
meterreglen i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, fandt
anvendelse i en situation, hvor en indkørsel til en
etageejendom krydsede Reberbanegade. I indkørs-
len var en række biler parkeret. Sagen var meget
omtalt i medierne, blandt andet fordi nogle politifolk
kritiserede de pålagte parkeringsafgifter.
Vi afgav på vegne af Parkering København et
indlæg til Retten i Hjørring, der behandlede sagen. I
indlægget redegjorde vi nærmere for vejforholdene
det pågældende sted. Af vores redegørelse fremgik
blandt andet, at der var tale om to veje, der begge
var åbne for almindelig færdsel, og som krydsede
hinanden. Der forelå derfor et vejkryds i færdselslov-
ens forstand, hvorfor det havde været berettiget at
pålægge en parkeringsafgift for en parkering, der
var foretaget indenfor 10 meter-grænsen. Efter
afgivelsen af vores indlæg frafaldt bilisten sagen, og
Retten i Hjørring tilkendte ved kendelse af 6. februar
2008 Parkering København 4.000 kr. i sagsom-
SIDE 12 RET & INDSIGT/NYHEDER INDEN FOR paRkERINGSOMRÅDET SIDE 13 RET & INDSIGT/NYHEDER INDEN FOR paRkERINGSOMRÅDET
kostninger.

Vær opmærksom på de
formelle krav
Ved indførelse af parkeringsordninger og skiltede
restriktioner skal kommunerne i øvrigt være meget
opmærksomme på, at alle de formelle krav tillige er
overholdt. Retten i Kolding tog den 29. januar 2008
stilling til en sag om en hastighedsovertrædelse, hvor
det måtte lægges til grund, at Vejdirektoratet ikke
havde indhentet det fornødne samtykke til skilt-
ningen. Retten fandt på denne baggrund, at hastig-
hedsbøden ikke kunne inddrives, da ”skiltningen
med hastighedsbegrænsning var opsat i strid med
bekendtgørelsen om vejafmærkning, og skiltningen
var derfor ikke lovlig.” Dommen blev ikke anket.
Da konsekvensen af sådanne fejl meget nemt kan
blive, at samtlige afgørelser truffet i henhold til den
ulovlige skiltning skal tilbagebetales, er det også af
denne grund væsentligt at sikre sig, at fundamentet
for sådanne masseforvaltningsordninger hviler på et
meget sikkert grundlag.
Nye principielle afgørelser fra
Folketingets Ombudsmand
Tidskrævende betaling fritager
ikke for parkeringsafgift
En bilist kom under en middag i tanke om, at han
muligvis havde overskredet udløbstidspunktet på
den købte parkeringsbillet. Han cyklede derfor hen
til bilen og konstaterede, at parkeringstiden var over-
skredet med 10 minutter. Han gik herefter hen til en
automat for at købe en ny billet, hvilket tog lidt tid,
da han kun havde småmønter. Da han kom tilbage
til bilen, var han blevet pålagt en parkeringsafgift.
Folketingets Ombudsmand udtalte den 5. marts
2007, at han ikke fandt grundlag for at kritisere,
at bilisten var pålagt en parkeringsafgift. Ombuds-
manden lagde vægt på, at den første parkeringsperi-
ode udløb kl. 19.48, og at bilisten først havde købt en
ny parkeringsbillet efter kl. 20.02, hvor parke-
ringsafgiften blev pålagt. Det forhold, at bilisten på
grund af betaling med småmønter brugte mere tid
end normalt til at købe en ny parkeringsbillet, kunne
efter Ombudsmandens opfattelse ikke føre til et
andet resultat.
Færdelstavle er tilstrækkelig
En anden sag omhandlede den retlige betydning af
en skiltning. En turist, der havde lånt en bil, havde
parkeret et sted, hvor der var skiltet med ”P” og på
undertavlen anført ”Kun eldrevne motorkøretøjer”.
Et af argumenterne fra ejeren af bilen, der ikke var
et elkøretøj, var, at der var lagt ny asfalt, og at der
derfor ikke var malet et elbilsymbol på kørebanen i
selve parkeringsbåsen. Parkering København fast-
holdt parkeringsafgiften og henviste blandt andet
til, at det er færdselstavlen, der er afgørende for,
om der må parkeres et køretøj af den pågældende
art det pågældende sted, og at der ikke er krav om
afmærkning i parkeringsbåsen, når der er opsat en
færdselstavle. Folketingets Ombudsmand fandt i
SIDE 14 RET & INDSIGT/NYHEDER INDEN FOR paRkERINGSOMRÅDET
sin udtalelse af 26. februar 2007 ikke grundlag for
at kritisere, at Parkering København havde fastholdt
parkeringsafgiften.
Parkeringsvagtens observationer
kan normalt lægges til grund
Folketingets Ombudsmand har også behandlet
en sag om beviset i parkeringsafgiftssager. I sagen
havde Parkering København pålagt en bilist at
betale parkeringsafgift for at parkere på en gågade
udenfor særligt afmærkede felter. Dette bestred
bilisten. Parkering København havde efterfølgende
fastholdt parkeringsafgiften under henvisning til
det, som parkeringsvagten havde observeret og
noteret. Folketingets Ombudsmand udtalte den 12.
marts 2007, at han ikke på baggrund af de indsendte
oplysninger havde fundet grundlag for at anlægge
en anden bevisvurdering i sagen end Parkering
København, idet Ombudsmanden også lagde vægt
på, at en parkeringsvagt ikke har nogen personlig
interesse i sagen.
Parkeringsmyndighedens ret til normalt at lægge
afgørende vægt på parkeringsvagtens observationer
fremgår også af en udtalelse af 29. november 2007.
Heller ikke her fandt Ombudsmanden grund til at
kritisere, at Parkering København havde pålagt og
fastholdt en parkeringsafgift på grundlag af
parkeringsvagtens observationer og registreringer. I
sagen bestred bilisten at have været på det
pågældende sted på det noterede tidspunkt for
parkeringsforseelsen. Bilisten havde endvidere gjort
gældende, at det var et retspolitisk problem, at der
ikke kræves fotodokumentation. Hertil bemærkede
Ombudsmanden, at bevisbedømmelsen som ud-
gangspunkt er fri, og at der således ikke uden særlig
hjemmel kan stilles krav om fotodokumentation i
sager om parkeringsafgifter.
Grænser for vejledningspligten
I en udtalelse fra 12. marts 2007 tog Folketingets
Ombudsmand stilling til spørgsmålet om, hvorvidt
en kommune skal vejlede borgerne om, at der kan
rettes henvendelse til Ombudsmanden i sager om
parkeringsafgifter. Ombudsmanden var enig med
Frederiksberg Kommune i, at der ikke er pligt til at
vejlede borgerne om, at der kan rettes henvendelse
til Ombudsmanden. Baggrunden er, at Ombuds-
manden ikke er en klagemyndighed, men derimod
kan sidestilles med en tilsynsmyndighed. Specifikt
i Københavns Kommune har Ombudsmanden
dog indgået aftale med Parkering København om,
at Parkering København vejleder borgerne om
muligheden for at indbringe sager for Ombuds-
manden, hvis borgeren gentagne gange har fastholdt
sin indsigelse mod en pålagt parkeringsafgift. Andre
kommuner bør overveje at indgå tilsvarende aftaler
med Ombudsmanden.
Parkeringsafgift i en livsvigtig
situation?
I en sag, hvor Folketingets Ombudsmand afgav
udtalelse den 14. december 2007, nægtede en bilejer
at betale en parkeringsafgift, fordi ejeren fandt, at en
parkering ud over den fastsatte tidsbegrænsning var
begrundet i en livsvigtig nødsituation. Situationen
var den, at bilejerens ægtefælle havde kørt sin
svigerdatter til hudlæge, fordi hun havde en knude
på læberne. Svigerdatteren blev opereret, og bilisten
mente sig ikke i stand til at gå tilbage og flytte bilen
under operationen. Sønderborg Kommune fandt
ikke, at der forelå en sådan livsvigtig situation, at det
kunne føre til annullering af den pålagte parkerings-
afgift.
Ombudsmanden udtalte, at han ikke har særlige
forudsætninger for at afveje de forskellige hensyn
og omstændigheder, som indgår i dette skøn, på en
anden og bedre måde end kommunen, og at han
derfor normalt ikke kan gå ind i en nærmere efter-
prøvelse af skønnet. Kun hvis der er tale om ganske
særlige omstændigheder, kan Ombudsmanden
kritisere en sådan afgørelse. Det kan for eksempel
være tilfældet, hvis sagen er mangelfuldt oplyst, eller
hvis afgørelsen i forhold til andre lignende sager er
udtryk for en usaglig forskelsbehandling. Ombuds-
manden fandt ikke, at der forelå sådanne særlige
omstændigheder.
Bilejeren havde endvidere klaget over manglende
partshøring. Om dette spørgsmål udtalte Ombuds-
manden, at afgørelser om pålæggelse af parkerings-
afgifter i medfør af færdselslovens § 121, stk. 2, er
undtaget fra pligten til at foretage partshøring efter
forvaltningslovens § 19. Da der efter afgiftspålæg-
gelsen kun var indgået oplysninger fra ejeren selv,
fandt Ombudsmanden herudover ikke grundlag for
at kritisere kommunens afgørelse om at fastholde
parkeringsafgiften.
Afslutning
På parkeringskonferencen vil vi tillige komme ind på
en række andre emner, herunder spørgsmålet om,
hvorvidt en tidligere ejer eller en ny ejer hæfter for
en parkeringsafgift efter færdselslovens § 121, stk. 4, i
den periode, hvor ændringen i ejerskabet endnu ikke
er registreret i Centralregistret for Motorkøretøjer.
Har du spørgsmål til artiklen eller parkerings-
området i øvrigt, er du velkommen til at kontakte
advokat Anders Valentiner-Branth, avb@horten.
dk, advokat Lars Carstens, lc@horten.dk, og
advokat Henrik Sauer, hsa@horten.dk.
SIDE 15 RET & INDSIGT/NYHEDER INDEN FOR paRkERINGSOMRÅDET

ny udgave af lovkommentar
til eU’s udbudsdirektiver
Lise Groesmeyer, partner i Horten, og Michael Steinicke, professor i EU-ret ved Syddansk Universitet, udgiver
2. udgave af EU’s udbudsdirektiver.
Offentlige indkøbere har i efterhånden mange
år indrettet sig på at efterleve EU’s udbuds-
regler, når der købes varer og ydelser eller
indgås bygge- og anlægskontrakter.
Med sidste års udvidelse af tilbudslovens
anvendelsesområde, således at den nu også
omfatter køb af varer og ydelser helt ned til
en halv million, er realiteten, at de fleste of-
fentlige kontrakter skal udbydes enten som et
EU-udbud eller som et annonceringsudbud/en
licitation efter tilbudsloven.
Alligevel giver udbudsreglerne anledning til
mange sager hvert år, dels ved Klagenæv-
net for Udbud, dels i form af klager til
Konkurrencestyrelsen. Hertil kommer de
klager og forespørgsler, som løses direkte mel-
lem udbyder og klager.
Ud over at virksomhederne er blevet mere
bevidste om at bruge udbudsreglerne som led
i en kommerciel strategi, skyldes det stadigt
voksende antal sager, at udbudsreglerne er
særligt komplicerede. Dette beror blandt
andet på deres EU-tradition, hvor generelle
principper i sig selv danner grundlag for helt
håndfaste forpligtelser.
SIDE 16 RET & INDSIGT/NY UDGavE aF EU’S UDbUDSDIREkTIvER
Advokat Lise Groesmeyer, Horten, har
sammen med professor Michael Steinicke,
Syddansk Universitet, skrevet det mest omfat-
tende værk på dansk om udbudsreglerne
– i form af en DJØF lovkommentar til EU’s
udbudsdirektiver.
Lovkommentaren er netop udkommet i en an-
den udgave, som siden første udgaven er vokset
fra knap 900 sider til ca. 1500 sider. En del af
årsagen til vokseværket er fyldige kommentarer
til udbudsdirektivets nye bestemmelser om
rammeaftaler, konkurrencepræget dialog, elek-
tronisk auktion og dynamiske indkøbssystemer.
Bogen giver et indblik i det univers, som EU’s
udbudsdirektiver befinder sig i. Derfor inde-
holder bogen ikke blot de relevante direktiver,
men også en række andre regler, som spiller
en rolle i forbindelse med det offentliges
indgåelse af kontrakter, og som derfor kan an-
vendes som alternativ til - eller sammen med
udbudsdirektiverne.
Udbudsdirektivers primære formål er at gen-
nemføre det indre marked på baggrund af
traktatens regler. Sekundært er det formålet
at optimere konkurrencen om offentlige ind-
køb, således at virksomhederne på det indre
marked får mulighed for at deltage i udbud
og at alle får en lige chance i konkurrencen.
Et tredje formål er at begrænse den offentlige
sektors omkostninger samt at begrænse risi-
koen for korruption og svindel med offentlige
midler.
Anden udgave af ”EU’s udbudsdirektiver” er ført
ajour frem til 1. juni 2007. Den omfatter udbuds-
direktivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet af
2004, ligesom udbudsforpligtelser baseret på EF-
traktaten og andre tilstødende regler er omtalt.
EU’s udbudsdirektiver, 2. udgave 2008, er udkommet på Jurist- og
Økonomforbundets forlag. Bogen kan købes på www.djoef-forlag.dk.
Kort om forfatterne:
Michael Steinicke er professor i EU-ret
på Juridisk Institut, Syddansk Uni-
versitet. Han har skrevet bøger og
artikler om blandt andet EU-retlige og
konkurrenceretlige emner, samt om
EU’s udbudsregler.
Lise Groesmeyer er partner i Horten.
Hun har i en årrække rådgivet offent-
lige myndigheder og institutioner såvel
som private virksomheder om blandt
andet EU’s udbudsregler, konkurrence-
forhold og EU-retlige forhold. Lise
Groesmeyer er én af landets førende
eksperter indenfor udbudsretten.
SIDE 17 RET & INDSIGT/NY UDGavE aF EU’S UDbUDSDIREkTIvER

ny partner til
offentlig ret
Vi tør godt kalde os selv specialister i offentlig ret – og det vil vi
gerne blive ved med. Vi er derfor glade for at kunne annoncere,
at Advokat Henrik Sauer indtræder i Hortens partnerkreds som
associeret partner pr. 1. juli 2008.
Henrik Sauer er en stærk profil på det offentligretlige område. Han
har været en solid del af Hortens afdeling for offentlig ret siden han
kom til firmaet i 2004 og anerkendes af klienter og kolleger for sin
dybe faglighed, erfaring og løsningsorienterede rådgivning.
Henrik Sauer er navnlig specialiseret inden for kommunal- og
forvaltningsret samt energiret, hvor han især rådgiver kommu-
ner og kommunale forsyningsselskaber. Han udmærker sig ved
et indgående kendskab til kommunernes retsforhold og særlige
ekspertise i kommunalfuldmagtsspørgsmål – en erfaring, som har
rod i tiden som specialkonsulent i Indenrigsministeriets Kom-
munalafdeling. Og netop baggrunden i centraladministrationen
betyder, at Henrik Sauer kan trække på bred indsigt i det politiske
miljø – en erfaring mange klienter oplever er værdifuld i den
politiske beslutningsproces, som kendetegner kommunernes og
forvaltningernes hverdag.
Udover kommunal- og forvaltningsretten har Henrik Sauer stærke
kompetencer inden for persondataret og vejret. Han er en erfaren
rådgiver i alle former for vejretlige spørgsmål og har blandt andet
ført en række taksationssager i forbindelse med større projekter
vedrørende vejovertagelser mv.
41-årige Henrik Sauer er uddannet cand.jur fra Københavns
Universitet i 1991. Han startede sin karriere i Justitsministeriet og
kom senere til Indenrigsministeriet. Efter advokatbestalling i 1996
arbejdede han i en årrække som advokat hos et andet større dansk
advokatfirma inden han kom til Horten i 2004. Sideløbende med
sin advokatkarriere har Henrik Sauer opbygget stor undervisnings-
erfaring. Han har tidligere undervist i kommunal- og forvaltnings-
ret ved Danmarks Forvaltningshøjskole og er i dag ekstern lektor i
praktisk forvaltningsret ved Københavns Universitet.
SIDE 18 RET & INDSIGT/NYE paRTNERpROFILER
ny skatteretspartner
Horten vokser. Vi oplever fremdrift på en lang række
specialeområder og som led i eksekveringen af vores
firmastrategi sætter vi fornyet fokus på det skatteretlige
område. Derfor styrker Horten skatteretsafdelingen med
nye stærke kompetencer, der dækker hele skatteområdet.
Ny leder af Hortens skatteretsafdeling er advokat
Nicolai Thorsted, der indtræder i Hortens partnerkreds
som junior partner pr. 1. juni 2008. Nicolai Thorsted er
35 år og har været advokat siden 2003 med møderet for
Landsretten siden 2005. Efter et år som jurist i
Landsskatteretten, kom han til Lund Elmer Sandager og
derefter til Gorrissen Federspiel Kierkegaard, hvor han
siden 2006 primært har rådgivet store danske og uden-
landske virksomheder om skatteret, M&A og selskabsret.
Nicolai Thorsted vil være med til at tegne Hortens skatte-
retlige profil fremover og i kraft af skatterettens brede
berøringsflade, vil den nye skatteretsafdeling også bidrage
til en styrkelse af Hortens øvrige specialeområder.
Vi glæder os meget til at byde Nicolai velkommen til
Horten og skatteretsafdelingen, som udover Nicolai
Thorsted tæller advokat Luise Høj og advokatfuldmægtig
Sanne Camilla Jensen.
Nyansatte jurister i Horten
Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister:
Advokat Nicolai Thorsted
Skatteret, M&A og selskabsret
Advokat Christina Andrea Johannesen
Immaterialret og markedsføringsret
Advokat Therèse Kemp
Privatret, Erstatning og forsikring
Advokatfuldmægtig Malene Graff
Offentlig ret
Advokatfuldmægtig Stine Maja Larnæs
Immaterialret, Media & Entertainment
SIDE 19 RET & INDSIGT/NYaNSaTTE JURISTER

Horten er et full-service advokatfirma med en
lang række specialeområder og mere end 50
års erfaring som juridisk rådgiver for kommu-
ner og andre offentlige virksomheder.
Firmaets kontor er centralt beliggende i
København og er blandt de største advokat-
kontorer i Danmark med 150 medarbejdere,
heraf 75 jurister.
Horten har et bredt internationalt netværk og
samarbejder med det globale advokatfirma
DLA Piper.
Du kan også læse Ret & Indsigt på vores
hjemmeside. Via www.horten.dk/retogindsigt
får du direkte adgang til at læse nye og gamle
udgaver af nyhedsbrevet. Årets fire udgivelser
bliver publiceret som nyheder på forsiden af
horten.dk, så du ved, hvornår Ret & Indsigt er
udkommet.
Horten
Ved Stranden 18, boks 2034
1012 København K
Tlf. 7730 4050
Fax: 7730 4077
info@horten.dk
www.horten.dk