[pdf] Aktiviteter hos ældre mænd fra etniske minoriteter

More documents

Recommendations

Info

FAGlIGT ETnISkE MInOrITETEr Baggrund Ønsker til hverdagslivet fra ældre mennesker fra etniske minoriteter, har stor betydning for den danske ældreforsorg, da etniske minoriteter vil udgøre en ny gruppe i social- og sundhedsvæsenet i fremtiden. Men der er meget få beskrivelser af, hvilke ønsker de ældre selv har til deres fremtidige hverdagsliv. Sundhedsstyrelsen har i en rapport fra juni 2005 ”Kortlægning af aktiviteter om forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelagt for etniske minoriteter i Danmark” undersøgt forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter tilrettelagt specifikt for etniske minoriteter. Her er påvist, at der er et meget stort behov for at udvikle aktiviteter målrettet til mændene. Ikke kun aktiviteter i offentligt regi, men i lige så høj grad aktiviteter som organiseres af frivilligt arbejde, som for eksempel sportsklubber, boligforeninger, eller af private netværk. Derfor ønskede vi at høre fra de ældre mænd fra etniske minoriteters selv, hvilke aktiviteter de ønskede at deltage i, sammen med hvem og i hvilke fysiske rammer. Hjemmet er traditionelt set kvindens base, og arena for husmoderaktiviteter som i et eller andet omfang skal varetages, uanset alder og kulturkreds. Derfor tænkte vi også, at mænd fra etniske minoriteter, som ikke er på arbejdsmarkedet, nemt kan blive husvilde eller ”hjemløse”. Hjemliggørelsesprocesser De ældre mænd fra etniske minoriteter havde tydeligvis forskellig tilknytning til Randers og til Danmark. En tilknytning som ikke havde noget at gøre med hvor længe de havde boet i Danmark, tilknytning til arbejdsmarked, familie- 26 l ergoterapeuten l januar 2008 forhold og heller ikke med den fysiske bolig. Til at forstå denne forskel er vi blevet inspireret af Christina Grünenberg og Peters som skriver om hjemliggørelse, ”belonging” og forklarer, hvad der skal til, for at nogen føler sig som nomader, der blot for tiden bor i Randers, mens andre føler, at de er sendt til Randers i eksil. Nomade Her defineres hjemmet som noget bærbart, der kan findes alle steder. For nomaden er hjemmet en social konstruktion, og kan dannes alle vegne. Nomaden synes ,at tanken om et rigtigt hjem er overromantisk og farligt. Hjem skabes af viljen til at ville, og trang til forandringer. Nomaden flytter oftest frivilligt. Eksempel: Den ældre tyrker, som hjælper sine børn i bageriet fortæller, hvordan han fandt sig rette i Danmark: ”Man skal bare have noget arbejde, lære sproget og så er der jo søde piger alle vegne.” Eksil Her defineres hjem som en umulighed, en som altid skuer mod horisonten og i hvert fald midlertidigt bor det forkerte sted, og længes mod hjem(landet). Det er en fastboende, som har fået revet rødderne til hjemlandet over. En person i eksil flytter oftest af nød. Nomaden synes, at personen i eksil sidder fast i det samme. Grünenberg siger, hvilke elementer der skal til, når et nyt hverdagsliv skal leves. De vigtigste elementer, når et nyt hverdagsliv skal leve, konstrueres af hjemliggørelsesprocesser: • (Gen)skabelse af hverdags rutiner • Transformationen af ukendte rum til at blive kendte navngivne steder • (Gen)etablere meningsfulde sociale relationer og positioner • Følelsen af at være anerkendt som en værdifuld del af samfundet Særligt de sidste punkter: At have relationer, positioner og at følelsen at være anerkendt i Danmark er problematisk for de ældre mænd. Mændene har i mange tilfælde kun boet i Danmark efter arbejdslivets ophør. Og i Danmark er det ofte arbejde der giver relationer og i hvert fald position. De sociale relationer og positioner har de ældre mænd som oftest kun indenfor familien eller deres egen etniske gruppe. Den tyske filosof Axel Honneth taler om tre former for anerkendelse nemlig den følelsesmæssige, den retlige og den sociale anerkendelse. For ældre mænd fra etniske minoriteter er den følelsesmæssige anerkendelse i forhold til familien ofte i orden. Den retlige anerkendelse i forhold til landets love og regler er også uproblematisk. Men flere af de ældre mænd gav udtryk for, at de manglede den sociale anerkendelse i det danske samfund. Det skyldes sproglige problemer og manglende accept af etniske minoriteters levemåde og isolation fra det danske samfund. østens mennesKer Den japansk-canadiske ergoterapeut Michael Iwama beskriver nogle karakteristiske kulturforskelle set fra et Vestligt og Østligt perspektiv. Ud fra en Østlig forståelse vil mennesker betragte verden cyklisk, hvor målet for livet er balance i livet her og nu inden for det kollektiv, som livet leves i. Ældre mænd fra etniske minoriteter vil derfor ofte mene, at perspektivet er afhængighed og forpligtigelse i
esume En undersøgelse af aktivitetsønskerne for ældre mænd fra etniske minoriteter i Randers viser, at ældre mænd fra etniske minoriteter lever et stille og roligt liv, som meget ligner ældre danske ældre mænds. Mændenes aktivitetsønsker var beskedne og ikke særlig klare, men de ville gerne høres. Vi vurderer, at de ældre mænd mangler position, sociale relationer og anerkendelse for at føle sig hjemme i det danske samfund. forhold til det kollektiv mændene lever i. I Vesten derimod opleves livet reduktionistisk, lineært, analyserende og problemløsende. I Vesten forventer man, at målet for mennesker er at have kontrol og dominans og personlig autonomi. Disse kulturelle forskelle kan måske forklare, hvorfor mange af de ældre mænd havde svært ved at have planer og ønsker for fremtiden, da fremtiden ikke passer med en kulturel forståelse, hvor livets perspektiv er at opnå balance her og nu. Hvor der ikke sker ændringer uden at det sker i enighed og harmoni indenfor kollektivet – Iwamas engelske ord for perspektivet er ”being”. Denne kulturelle forståelse er i modsætning til det Vestlige perspektiv, hvor vi hele tiden sætter mål for alle livets forhold, fordi vi i Vesten gerne vil have personlig autonomi til at løse individuelle konkrete problemer. Iwamas engelske ord for perspektivet er ”doing”. Denne kulturelle forskel kan forklare, hvorfor de ældre mænd fra etniske minoriteter også havde vanskeligt ved at forestille sig fremtidige ønsker, da fremtiden skal forstås kollektivistisk. dansKe mænd Seniorforsker Henning Olsen har for Socialforskningsinstituttet undersøgt, hvilke aktiviteter danske mænd og kvinder ønsker som ældre i fremtiden. Mændenes højst prioriterede aktiviteter om 10 år ved uændret helbred er: Samliv, avislæsning, indkøb, madlavning/ TV, reparationer/familiesamvær, opvask, rengøring/havearbejde. Kun få har visioner om nye aktiviteter; fremtiden handler om at fortsætte de nuværende aktiviteter. Generelt er mændenes aktivitetsniveau lavere og mere smalt end kvindernes. Henning Olsen fortolkning af resultaterne er, at mændene ønsker aktiviteter med træk fra arbejdslivet: • Struktur • Rationalitet • Målrettet • Håndværkspræget • Sociale sammenhænge med potentiel magt og indflydelse Forslagene med henblik på ældre danske mænds deltagelse i aktiviteter er: • Inddragelse af mænds særlige behov ved planlægning af aktiviteter • Tilbud om aktiviteter der ligner arbejdslivet • Tilbud om ”mandige” sports- og motionsformer – med konkurrence, regler og præstation • Mandlige aktivitetsfællesskaber, hvor de kan bekræftes som mænd anBefalinger For at få et nuanceret billede af de ældre mænd fra etniske minoriteter er det vigtigt at bruge professionel tolk og at forstå deres kultur, hvor KAWA-modellen er et bud på en overordnet forståelsesramme på ikke-vestlige kultur. For mennesker, der kommer som borgere i et nyt land, kan et hjem skabes gennem de fire punkter i hjemliggørelsesprocessen. Et indsatsområde kan være, at det offentlige sørger for, at mændene kender relevante personer og steder og prøver at give dem en rolle eller funktion gennem aktivitet, for at de skal få relationer og anerkendelse. De ældre mænd fra etniske minoriteter har sandsynligvis begrænset glæde af åbne tilbud; en del af den danske foreningskultur, som de ikke kender. Ved en personlig invitation vil man derimod være positioneret og anerkendt som en velkommen del af et fællesskab. Vi vurderer, at arrangerede aktiviteter, for eksempel af boligforening, for- eningslivet eller kommune, er mere realistisk end at mændene selv arrangerer aktiviteter. Danske ældre mænd og ældre mænd fra etniske minoriteter synes at leve meget sammenlignelige liv. Deres aktivitetsønsker i det offentlige rum er beskedne, og mændene synes at ønske mandlige aktivitetsfællesskaber, hvor de kan bekræftes som mænd. Den interaktionistiske analyse kan være den metode, som analyserer, hvordan konteksten, situationen og intervieweren påvirker resultatet, og skaber en mere nuanceret forståelse af historien. I interviewet får mændene stemme og rum. ••• om projeKtet Ergoterapeutforeningen praksispulje og Randers Kommune har bidraget økonomisk til projektet og JCVU, Ergoterapeutuddannelsen i Århus har bidraget såvel økonomisk som med frikøb af timer. Projektet er et delprojekt i VEGA-netværket, under Dansk Gerontologisk Forening Ane Andersen, ergoterapilærer, tillægsfag i Medicinsk Antropologi. 25 års arbejde i Århus kommune, primært med ældre. Har tidligere været med i praksisforskningsprojekt af, hvad boligen betyder for gamles hverdagsliv. Janna Sylvestersen, ergoterapilærer, Master i Køn og Kultur. Forfatterne præsenterede delresultat af undersøgelsen på Nordisk Kongres for Ergoterapeuter i Stockholm i april 2007. For kontakt; jas@jcvu.dk ergoterapeuten l januar 2008 l 27
Page 1: FAGlIGT ETnISkE MInOrITETEr Aktivit
Page 5: Ali Sunto Når vi kører af ved mot

[pdf] Aktiviteter hos ældre mænd fra etniske minoriteter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?