Pårørende og ældreområdet - Ældre Sagen

Pårørende og
ældreområdet
- et inspirationskatalog
1

Forord
Ældre Sagen har sammen med fremtidsforskere
fra Public futures taget initiativ til dette inspirationskatalog
for at sætte fokus på god praksis
og ideer til at styrke relationer mellem personale
på ældreområdet og pårørende til ældre med
behov for omsorg og pleje.
Det er der flere årsager til. Antallet af ældre
er stigende. Det stiller krav til social- og sundhedsområdet,
men også til de pårørende. Allerede
nu ved vi, at omfanget af familieomsorgen
er ganske stor i Danmark, men vi ved også, at
nogle pårørende føler sig belastede heraf. Samtidig
sker en udvikling i holdninger og livsmønstre,
der giver anderledes ældre, anderledes
familiemønstre og nye roller.
På ældreområdet betyder det store udfordringer
for social- og sundhedsområdet. Forventningerne
til den offentlige sektor er stor. Samtidig
med at antallet af ældre stiger, så falder arbejdsstyrken.
Hertil kommer, at mange offentligt
ansatte de kommende år vil gå på pension
og efterløn, hvilket stiller krav til rekruttering og
tiltrækning af arbejdskraft til området.
Samarbejdet med pårørende er en vigtig del af
det arbejde, som udføres i ældreplejen. Det kan
fungere godt, men der kan også være mislyde,
der ofte skyldes uafklarede og uindfriede forventninger
på begge sider.
For at få bedre indblik i god praksis og ideer
på området har Ældre Sagen, Public futures og
henholdsvis ledere i ældreplejen, medarbejdere
i ældreplejen og pårørende til ældre med plejebehov
afholdt workshops, hvor vi i samarbejde
har udvekslet erfaringer og ideer. Resultatet er
dette inspirationskatalog, som Public futures har
udarbejdet.
2
Kataloget er langt fra udtømmende, men skal
ses som et første forsøg på at samle nogle af
de redskaber og ideer, der findes for at forbedre
samarbejdet med pårørende på ældreområdet.
Ældre Sagen vil gerne takke de personer og
kommuner, som har bidraget med inspiration til
dette katalog:
• Fredensborg kommune v/Hans Bækvang,
ældrechef
• Hillerød kommune v/Inge Ketelsen,
afdelingschef, Ældre og Sundhed
• Horsens kommune v/Bente Falkenberg Juul,
leder, Boller Slot
• Kolding kommune v/ Ingrid Elbæk Pedersen,
distriktsleder og Karin Brade, social- og
sundhedsassistent
• Københavns kommune v/Margrethe Kusk
Pedersen, ældrechef
• Odsherred Kommune v/Gunvor Hector,
centerleder, OK-centeret Baeshøjgård
• Thisted kommune v/Tine Severinsen, områdeleder,
Sundby Thy
• Århus kommune v/sundheds- og omsorgschef
Kirstine Markvorsen og Annemarie S.
Zacho-Broe, teamleder for frivillig- og pårørendeområdet.
Det er mit håb, at kataloget vil bidrage til at
styrke samarbejdet mellem ældre borgere,
deres pårørende og personalet i ældreplejen
og dermed skabe bedre kvalitet i det samlede
tilbud.
Bjarne Hastrup
Adm. Direktør

Intro
Pårørende er en vigtig del af ældres liv, og meget
ofte også i forhold til den praktiske indsats.
Det er der stigende opmærksomhed omkring.
I dette inspirationskatalog præsenterer vi god
praksis og gode idéer til, hvordan relationer
mellem personale på ældreområdet og pårørende
til ældre med plejebehov kan styrkes
til gavn for alle parter, og med udgangspunkt
i den målsætning, som alle er fælles om: At
skabe et godt liv for ældre borgere med plejebehov.
Idéerne i kataloget er fremkommet i et projektforløb
med workshops, interviews og indsamling
af viden på området, som er gennemført i
samarbejde mellem Ældre Sagen og en række
kommuner. Vi har også haft pårørende, ledere
og medarbejdere med. I Public futures har vi
stået for at facilitere processen, samle trådene
og skrive dem sammen til dette inspirationskatalog.
Idéerne berører mange vigtige temaer, men
der er ikke tale om en udtømmende oversigt.
Snarere et første spadestik. Vi håber, det kan
inspirere – både til efterligning og til selv at
tænke og arbejde videre med området. I kommunen,
i hjemmeplejen, på plejecentrene, på
SOSU-skolerne og blandt pårørende.
God fornøjelse.
Steen Svendsen
Søren Steen Olsen
Public futures
3

Indhold
Pårørende og ældreområdet – et svært møde med store muligheder ................. 6
Stort behov for udvikling ................................................................................................. 6
Pårørendes og personalets forskellige udgangspunkt og fælles mål ....................................... 7
Brug dette inspirationskatalog - og arbejd selv videre ......................................................... 8
Sådan har vi gjort .......................................................................................................... 8
God praksis og inspiration .................................................................................. 9
Generelt og tværgående perspektiv ................................................................. 10
God praksis ................................................................................................................10
Pårørendepolitik ........................................................................................................... 10
Bedstes første sygedag ................................................................................................. 10
Fokus på menneskelige relationer ................................................................................... 10
Frivilligt socialt arbejde ................................................................................................. 11
Gode idéer .................................................................................................................12
Pårørende-bevidsthed på samfundets dagsorden .............................................................. 12
Familieuniverset ........................................................................................................... 12
Patienter og pårørende som ressource - inspiration fra sundhedsvæsenet ............................ 12
Pårørende som innovatører ............................................................................................ 13
Omsorg og pleje - 3 faser ................................................................................. 14
Fase 1: Praktisk hjælp, aktivitet og forebyggelse ............................................. 15
God praksis ................................................................................................................15
Åben café .................................................................................................................... 15
Samarbejde med børn og unge ...................................................................................... 15
Pårørende med til forebyggende hjemmebesøg ................................................................ 15
Gode idéer .................................................................................................................15
Brug første møde ......................................................................................................... 15
Dialog, information og kontakt med pårørende er afgørende .............................................. 15
Introduktionskursus for pårørende .................................................................................. 15
Udskrivningskoordinator ................................................................................................ 15
Aftaler mellem pårørende .............................................................................................. 16
Åbent hus ................................................................................................................... 16
Fase 2: Personlig hjælp, omsorg og pleje ......................................................... 16
God praksis ................................................................................................................16
Visitationsmøde med pårørende ..................................................................................... 16
Samtale om sygdom ..................................................................................................... 16
Konfliktmægler ............................................................................................................ 16
Web-baserede praksisnære refleksionsforløb .................................................................... 16
Demens-kurser for pårørende ........................................................................................ 16
Gode idéer .................................................................................................................17
Kommunal pårørendekonsulent eller pårørendevejleder ..................................................... 17
Tilfredshedsundersøgelser blandt pårørende .................................................................... 17
Dialog om livet - temadag for pårørende ......................................................................... 17
Halvårssamtaler ........................................................................................................... 17

Fase 3: Plejebolig og døgnpleje ........................................................................ 18
God praksis ................................................................................................................18
Indflytningssamtale/forventningssamtale med pårørende .................................................. 18
Et velkomsthæfte ......................................................................................................... 18
Pårørendemappe .......................................................................................................... 19
Hjemmeside ................................................................................................................ 19
Tilbudsportalen ............................................................................................................ 19
Opfølgningssamtale på forventninger .............................................................................. 19
Aktiviteter med pårørende ............................................................................................. 19
At skabe en kultur med pårørende .................................................................................. 19
Avis ............................................................................................................................ 20
Aktivering af bruger- og pårørenderåd ............................................................................ 20
Pårørende holder sommerferie på plejecenter .................................................................. 20
Faste aftaler forbedrer samarbejdet ................................................................................ 20
Fortæl de gode ting ...................................................................................................... 20
Pårørenderum – terminale fase ...................................................................................... 20
En værdig livsafslutning ................................................................................................ 21
Opfølgning efter dødsfald .............................................................................................. 21
Gode idéer .................................................................................................................21
Frivillighedsprogram på plejehjemmene .......................................................................... 21
Venneforening ............................................................................................................. 21
Kursus for personalet på plejehjem om pårørende ............................................................ 21
Den sidste tid .............................................................................................................. 21
Kilder ............................................................................................................... 22
5

Pårørende og ældreområdet – et svært møde
med store muligheder
Før i tiden var man helt afhængig af sin familie,
når man blev gammel. Sådan er det heldigvis
ikke mere. Ældreplejen er en vigtig del af
velfærdssamfundet og leverer service, pleje og
omsorg til ældre borgere med behov for det.
Alligevel spiller pårørende også i dag en helt
afgørende rolle for det gode ældreliv. De nære
og langvarige relationer, den kærlighed og den
meningsfuldhed, som ligger i de ældres familie
og netværk er uundværlig. Og pårørende spiller
faktisk stadig en overordentlig stor rolle i forbindelse
med praktisk hjælp og omsorg for ældre.
Pårørende er man, når man har en nær personlig
relation til den ældre med plejebehov – når
man er en del af den ældres personlige netværk.
Det er hyppigst ægtefæller og børn, men
kan også være f.eks. naboer og venner.
Pårørende udfører en kæmpe indsats, selvom
den ofte overses i debatten. En undersøgelse 1
peger på, at 28% af den
danske befolkning aktuelt er i
rolle som pårørende. Samme
undersøgelse viser, at 36%
har hjulpet en eller flere ældre
inden for de sidste 10 år.
Tidsforbruget er naturligvis
meget varierende, men knap
halvdelen hjælper i 5 timer
eller mere om ugen, heraf
hjælper 10% i 20 timer eller mere.
Forløbet af pårørende-relationen er ofte meget
langt. 43% har erfaringer med at være pårørende
i tre år eller mere, heraf har næsten ¼
(23%) erfaring med at være pårørende i 5 år
eller mere.
For ældre med plejebehov er både pårørende
og ældreplejen således meget vigtige instanser
og holdepunkter i tilværelsen.
Dermed er det også af stor betydning, hvordan
forholdet er imellem pårørende og ældreplejen.
1 Aion (2009): Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger
hos pårørende til svækkede ældre. Dataindsamling er foretaget af
Zapera.com A/S.
6
”Der er ikke rigtig gjort
noget systematisk på
området for pårørende”.
Det er et forhold, som der først i de senere år
er begyndt at komme opmærksomhed omkring.
Det ses i de bruger- og pårørenderåd 2 ,
der er blevet etableret siden 2002. Det ses i de
pårørendepolitikker, som er begyndt at blive
formuleret en del steder i landet, f.eks. i Århus
kommune, der har en overordnet kommunal
pårørendepolitik. Og det ses i koncepter som
helhedspleje og filosofien The Eden Alternative,
der lægger vægt på de ældres sociale netværk
og inddragelse af pårørende.
Stort behov for udvikling
Ovenstående udviklinger og initiativer er gode
tegn, men vi kan komme meget længere, og
behovet for en fortsat udviklingsindsats er stort.
Det er der flere meget konkrete grunde til.
Den ene er, at samarbejdet mellem pårørende
og ældreområdet i dag ikke altid fungerer så
godt, som det kunne. Og mange pårørende er
belastet af rollen som pårørende, fordi den stiller
store følelsesmæssige og
praktiske krav.
ÆlDrecheF
For det andet er perspektivet
fra befolkningsudviklingen
entydigt: Der kommer flere
ældre med plejebehov, og
der kommer flere pårørende i
fremtiden.
For det tredje er der gode muligheder for at
skabe bedre relationer. Det handler bl.a. om
øget dialog og en samlet indtænkning af pårørende
i forhold til praksis på ældreområdet.
Holdninger og kulturer fra begge sider er vigtige,
men det er også vigtigt at gennemtænke
og udvikle rammerne. Det kan både dreje sig
om uddannelse og formidling af viden, men
også organisation og kommunikation.
Trods alle udfordringer, så deler ældreplejen
og pårørende et fælles mål: At sikre en god og
værdig tilværelse for ældre borgere. Samtidig
har de hver deres forskellige kompetencer og
kvaliteter, som både er uundværlige, og som
supplerer hinanden.
2 Der er den 24.3.2010 fremsat forslag om at ophæve kommunrnes
forpligtelse til at oprette bruger- og pårørenderåd (L177).

”Det er et holdnings spørgsmål at
bruge de pårørendes ressourcer”.
MeDarbejDer På PlejehjeM FOr DeMente
Det er først og fremmest disse perspektiver, der
har været rettesnoren for arbejdet med dette
inspirationskatalog.
Pårørendes og personalets forskellige
udgangspunkt og fælles mål
Det er vigtigt at gøre sig klart, at mødet mellem
pårørende og ældreområdet er præget af
de meget forskellige udgangspunkter, de har.
Gode idéer til udvikling af området må nødvendigvis
bygge på denne grundlæggende indsigt,
som bl.a. indeholder følgende elementer:
• De pårørende kender den ældre – men de
kender sjældent noget til ældre mennesker i
almindelighed, eller aldring og sygdomsforløb.
Som regel kender de heller ikke noget til
rytmer, rutiner og omgangsformer i ældreplejen.
For medarbejderne i ældreplejen er
det lige omvendt – hvilket skaber et åbenlyst
behov for dialog. En dialog, som begge sider
gensidigt er interesseret i.
• Der er på den ene side hensynet til den
ældres selvstændighed, og integritet som
myndig person. På den anden side pårørendes
behov for information og inddragelse i
beslutninger, der vedrører den ældre.
• Der er på den ene side hensynet til, at den
ældres bolig respekteres som en privat bolig
med privatlivets fred osv. På den anden
side hensynet til, at arbejdsmiljøregler skal
overholdes, og praktiske hjælpemidler skal
have deres plads, både i hjemmeplejen og i
plejeboligen.
• Der er hensynet til, at ældre og pårørende
selv kan tilrettelægge deres daglige rytme,
og også afvige fra den, når de ønsker det.
På den anden side er der hensynet til, at
plejepersonalet og ældreplejen skal kunne
tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange,
så man bedst muligt tilgodeser alle de ældre
borgere, som man har ansvar for.
• Der er på den ene side hensynet til, at de
pårørende har en meningsfuld rolle som
hjælp og støtte for den ældre, og på den
anden side den aflastning og overtagelse af
funktioner fra ældreplejens side, som kan
være nødvendig, men som også kan føre til
en fornemmelse af tomhed og overflødiggørelse
hos den pårørende.
Kort sagt: Borgeren og den pårørende kommer
fra en privat hverdag og livssituation, og møder
en ældrepleje med egne procedurer og arbejdsbetingelser.
Samtidig er der usikkerhed hos parterne om
deres egen rolle i og udgangspunkt for mødet.
Ældreplejen og personalets usikkerhed går på
balancen mellem en ”ekspertrolle”, som vedrører
diagnose, ordinering, behandling, styring og
effektivitet – og en ”service- og omsorgsrolle”,
der vedrører menneskelig kontakt og individuelle
hensyn til ældre og pårørende.
Pårørendes usikkerhed bunder i, at de, efter et
langt liv med en ofte tæt relation til den ældre,
er sat i en for dem helt ny og ukendt situation.
Både i forhold til den ældre og dennes svækkelse,
og i forhold til en kommunal ældrepleje,
som de ikke kender noget til, og hvor de ikke
ved, hvordan man henvender sig, hvad man
kan tillade sig at bede om, spørge om, forvente
osv.
”Det er også et spørgsmål om
balance. Vi er på arbejde – men det
er hendes mor, der bor her. Det kan
være smertefuldt for pårørende at
se, at medarbejderne har en tættere
relation til de ældre, end de selv har.
Det er vigtigt, at man kan trække sig”.
leDer aF Plejecenter
7

Mange af disse elementer giver behov for brobygning
– for en systematisk dialog, der kan
udvikle gensidig tillid og forståelse.
Med en samlet og målrettet indsats er der gode
muligheder for, at vi kan styrke relationerne
og udvikle brobygningen. Kombinationen af de
forskellige kompetencer i ældreplejen og hos
de pårørende kan til sammen give en langt
bedre dækning af den ældres behov, fremme et
værdigt ældreliv, give tryghed for pårørende og
større jobtilfredshed i ældreplejen.
brug dette inspirationskatalog - og arbejd
selv videre
Samspillet mellem ældre, pårørende og ældrepleje
er et stort område med mange dimensioner.
Derfor handler det ikke om at komme med
et færdigt facit, men om at sætte en proces
i gang. Et element i denne proces vil være at
udvikle, afprøve og udbrede gode idéer på alle
niveauer.
Dette inspirationskatalog er et bidrag i denne
proces. Det henvender sig bredt til parterne på
ældreområdet. Mange af idéerne virker allerede
i praksis, mens andre er nye tanker. Disse idéer
er brugbare i sig selv, men de må meget gerne
anspore til engagerede efterfølgere og opfølgninger
og videreudviklinger, både i kommuner,
på plejecentre, på SOSU-uddannelser og blandt
pårørende.
Vores formål med inspirationskataloget er dels
at videregive idéer til god praksis, og dels at
inspirere læserne til selv at tænke videre, selv
få endnu bedre idéer og – ikke mindst – få mod
til at sætte gode idéer i værk.
Så opfordringen til læserne er: Gå til katalogets
idé-buffet med et åbent og nysgerrigt sind, tag
hvad I kan bruge – og arbejd selv videre. Udviklingen
af gode relationer mellem pårørende
og ældreplejen må og skal være en løbende og
vedvarende indsats.
8
” nøglen til vores kontakt med
pårørende er at kende dem. at vi
skaber en relation til dem, så vi kan
tale ligefremt om tingene – både godt
og skidt. Det åbner også muligheder
for at inddrage dem i aktiviteterne”.
leDer aF Plejecenter.
Sådan har vi gjort
Idéerne kommer ikke ud af det blå. De bygger
på solid faglig kompetence, indsigt og erfaring.
Men nye idéer opstår også ofte i mødet mellem
forskellige kompetencer. Og i en åbenhed overfor
inspiration fra andre måder at gøre tingene
på.
Gode idéer behøver ikke at være nye i en absolut
forstand. Hvis noget virker i én kommunes
hjemmepleje eller på ét plejehjem i en anden
kommune, så er det oplagt at udbrede kendskabet
til andre. Derfor har en del af processen
bestået i indsamling af eksisterende gode idéer.
En anden del har bestået i egentlig idéudvikling.
Konkret stammer idéerne i dette katalog især
fra fire kilder:
• En e-mail baseret rundspørge blandt kommunernes
ældrechefer
• Tre workshops med hhv. ledere i ældreplejen,
medarbejdere i ældreplejen og pårørende til
ældre med plejebehov
• Dybdeinterviews med ledere af plejecentre
• Litteratursøgning og analyser af tendenser
på området.

God praksis og inspiration
Nedenfor præsenterer vi en række idéer.
Meningen med dem er, at de skal inspirere til
handling, til at tænke videre og til selv at arbejde
med udviklingen af kompetencer, praksis
og procedurer. Der er idéer til flere niveauer:
Fra den enkelte medarbejder og leder til hele
pleje- og aktivitetscentre, ældreområder, kommuner
og blandt pårørende.
Vi har ikke bevidst valgt teknologi og sundhedsfaglige
tiltag fra, men vi har lagt vægt på tiltag,
der har at gøre med organisation, procedurer,
relationer, kompetencer og kommunikation. Det
afspejler sig også i sammensætningen af deltagerne
i projektet. Udgangspunktet er behovet
for at lægge en udviklingsindsats på netop
disse felter, når det gælder pårørende.
Nogle idéer er generelle og tværgående. Dem
har vi samlet for sig. Andre er struktureret i
forhold til tre faser af ældres plejebehov, som
vi arbejdede med i vores workshops: Fase 1:
Praktisk hjælp, aktivitet og forebyggelse, Fase
2: Personlig hjælp, omsorg og pleje og Fase 3:
Plejebolig og døgnpleje.
Under hvert afsnit samler vi eksempler på henholdsvis
god praksis – tiltag, der allerede arbejdes
med ét eller flere steder – og gode idéer.
De sidste er forslag, som er opstået i projektets
workshops – men vel at mærke på baggrund
af konkrete erfaringer. Og vi vil naturligvis ikke
udelukke, at de allerede kan være i brug nogle
steder.
9

Generelt og tværgående perspektiv
God praksis
Pårørendepolitik
En overordnet pårørendepolitik i kommunerne
fastlægger de overordenede rammer for,
hvordan personalet i ældreplejen bør inddrage,
informere og samarbejde med pårørende til
brugere af ældreplejen.
Generelt om pårørendepolitik gælder, at den
naturligvis ikke er det samme som en god
pårørendepraksis. Det illustreres af, at både
ledere, medarbejdere i ældreplejen og pårørende,
som vi har talt med i forbindelse med dette
inspirationskatalog understreger, at tilgangen
til pårørende først og fremmest er et kultur- og
holdningsspørgsmål.
Men nedskrevne politikker kan være en god
start på udviklingen af mere systematiske relationer
og dialog med pårørende. Og de udgør
en synlig målestok, som man kan blive holdt op
imod, både af pårørende og personale. De kan
med andre ord understøtte udviklingen af en
god kultur.
Der findes enkelte eksempler på pårørendepolitikker
på sundhedsområdet. Det gælder især i
forhold til psykiatri, handicap og demens 3 .
I de fleste kommuner og ældre-enheder er
overvejelser om tilgangen til pårørende mest
foregået spredt og i forbindelse med andre temaer,
f.eks. arbejdsgange og efteruddannelse.
Men også her er der eksempler, hvor man har
taget initiativ til at samle dem i en decideret,
nedskreven og offentliggjort pårørendepolitik.
Århus kommune 4 og Hillerød kommune 5 har
vedtaget pårørendepolitikker, gældende for hele
kommunen og for alle borgere, der modtager
ydelser fra kommunen. I Århus kommune er
samarbejdet med pårørende ét af de centrale
temaer på ældreområdet, og der er endda
3 Region Hovedstaden (2008): Bruger-, patient- og pårørendepolitik.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter (2008): Politik for samarbejde
med pårørende.
4 Århus Kommune (2007): Overordnet pårørendepolitik. Magistratsafdelingen
for Sundhed & Omsorg, gældende i perioden 21/3-2007
– 31/7-2011.
5 Hillerød Kommune (2005): Politik for samarbejde med pårørende til
borgere, der modtager ydelser fra Hillerød Kommune.
10
krav om, at alle lokalcentre udmønter politikken
konkret og bl.a. offentliggør den på deres
hjemmeside 6 .
I Københavns kommune har flere lokalområder
formuleret en pårørendepolitik, ligesom de fleste
enheder har formuleret en pårørendepolitik
ud fra det generelle værdigrundlag. Det gælder
eksempelvis Østerbro 7 og Vanløse/Brønshøj/Husum.
I Vanløse/Brønshøj/Husum erklærer man
ligefrem på forsiden af den folder, der præsenterer
politikken 8 : ”I Vanløse/Brønshøj/Husum
vil vi være kendt for et tæt samarbejde med
pårørende”. Politikken gælder for plejehjem og
plejecentre i lokalområdet Vanløse/Brønshøj/
Husum. Den giver fælles overordnede retningslinier
om, hvordan personalet på plejehjem og
plejecentre inddrager, informerer og samarbejder
med de pårørende.
bedstes første sygedag
I 2007 anbefalede Familie- og Arbejdslivskommissionen
9 , at arbejdsmarkedets parter bør indgå
aftale om, at lønmodtagere kan tage fri med
løn i forbindelse med alvorlig sygdom hos deres
forældre. I Ældre Sagen arbejdes for en tilsvarende
ordning på arbejdsmarkedet generelt, og
indadtil har foreningen siden 2006 skrevet det
ind i sin personalepolitik, at medarbejdere har
mulighed for at tage fri med løn, når f.eks. ældre
familiemedlemmer eller andre nærtstående
har brug for hjælp og støtte til lægebesøg,
samtale om hjemmehjælp eller plejebolig 10 .
Fokus på menneskelige relationer
Der har i mange år været fokus på effektivitet,
dokumentation og leveringer – presset af budgetter,
personalemangel og debatten på området.
Men der er også ved at komme bevægelser
i retning af at udvikle kvaliteten med et anderledes
fokus, herunder en mere bevidst involvering
og dialog med pårørende.
6 Se f.eks. Århus Kommune (2007):Lokal pårørendepolitik på Lokalcentrene
Hørgården og Vejlby.
7 Københavns Kommune (2007): Pårørende. Pårørendepolitik for ældreplejen
på Østerbro. Ældreplejen på Østerbro.
8 Københavns Kommune (2007): De gode relationer mennesker imellem.
Pårørendepolitik. Vanløse/Brønshøj/Husum, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
9 Anbefaling 18. Se mere på www.familieogarbejdsliv.dk.
10 Dorthe la Cour og Marie-Louise Truelsen (2008): Klemt mellem to
generationer. Forlaget Documentas.

Inspirationen kommer fra f.eks. pionerer som
Thyra Frank på plejehjemmet ”Lotte”, fra udviklingsstrategien/filosofien
The Eden Alternative
og fra koncepter omkring helhedspleje. I denne
type af tankegang flyttes fokus fra sygdom,
diagnose, behandling og dokumentation til i
højere grad at være på borgernes hverdagsliv
og ressourcer, på udvikling og på menneskelige
relationer.
Eden Alternative 11 er udviklet af den amerikanske
læge, William H. Thomas 12 , og bygger på
en tilgang, hvor omsorg og menneskelige relationer
altid kommer før behandling. Der er fokus
på at modvirke ensomhed, hjælpeløshed og
kedsomhed, og det gøres ved at skabe relationer
og miljø. Man sigter på at skabe et leve-bo
miljø, hvor der bl.a. er planter, dyr og børn, og
hvor pårørende involveres i aktiviteterne. Eden
er blevet taget op i en del kommuner i Danmark,
særlig på demens-centre. F.eks. arbejder
man med det på Møllevangen i Agerskov, på
Hedebo i Greve, på Lille Birkholm-Centeret i
Herlev. Velfærdsministeriet har bevilget penge
til Eden-udviklingsprojekter i Assens, Herlev og
Aabenraa kommuner 13 .
Helhedspleje er udviklet af den engelske psykolog
Tom Kitwood, der opfatter demenssygdom
som et samspil mellem fem hovedfaktorer 14 .
Heraf er den ene den socialpsykologiske, der
handler om betingelser i omgivelserne, f.eks.
hvordan familie og personale er sammen med
personen 15 . En grundtanke er her, at omsorgen
fra familie og personale har stor betydning for
udviklingen i den enkelte persons demensforløb.
Det er netop den socialpsykologiske faktor,
der er den mest interessante og relevante at
fokusere på, fordi den står til at ændre til det
mest hensigtsmæssige for mennesket med
demens og dermed skabe en positiv forskel –
11 William H. Thomas (2007): Liv værd at leve. Eden Alternative i aktion.
Erhversskolernes Forlag. William H. Thomas (2007): Eden Alternative
Håndbogen – kunsten at opbygge menneskelige relationer.
Erhvervsskolernes Forlag. Se også www.edenindenmark.dk.
12 William H. Thomas kaldes også Bill Thomas.
13 Se afsluttende projektrapport på: www.edenindenmark.dk.
14 De fem hovedfaktorer er: Personlighed (personens ressourcer og forsvarsmekanismer),
Biografi (livserfaringer og konsekvenser af ændrede
livsbetingelser, Helbred (personens fysiske tilstand og sanser),
Neuropatologi (ændringer i hjernecellerne), Socialpsykologi (betingelser
i omgivelserne, f.eks. omsorgen fra familie og personale).
15 Tom Kitwood (1999): En revurdering af demens. Personen kommer i
første række. Munksgaard.
det kan være svært på mere direkte fysiske
og psykiske helbredsfaktorer. Helhedspleje
bruges bl.a. på Birkebo i Kolding og Demenscentret
Pilehuset i København.
Metoder fra andre områder, som den sundhedsfaglige
tilgang og den socialpædagogiske
tilgang, kan også inspirere. Det sker f.eks. på
Boller Slot i Horsens, der bruger en socialpædagogisk
tilgang i arbejdet med demente
borgere. Her udarbejder man pædagogiske
handleplaner for beboerne på baggrund af
deres livshistorie og samtaler med pårørende.
Der er en tæt tilknytning til socialpædagogikken,
og man har med held overført nogle af
metoderne herfra 16 .
Man bruger f.eks. Marte Meo-metoden 17 , som
er en videobaseret metode, der bygger på
principper om udviklingsstøttende kommunikation.
Det er en løsningsorienteret metode,
hvor vejledningen/rådgivningen tager udgangspunkt
i, hvad personalet kan udvikle og
blive bedre til i tilgang og samvær til det gode
liv for det enkelte menneske. Videoen bruges
som arbejdsredskab.
Optagelse af personalets samspil med beboerne
i almindelige dagligdags situationer giver
mulighed for refleksion og til at få ideer til,
hvordan personalet kan finde en ny tilgang,
hvis noget knirker. Leder på Boller Slot, Bente
Falkenberg Juul udtaler: ”Her er pårørende
inddraget fra starten – de skal bl.a. give
deres skriftlige samtykke. Vi har haft eksempler
på, at de pårørende har ønsket at få en
DVD med optagelserne for at kunne sende til
familiemedlemmer i udlandet”.
Frivilligt socialt arbejde
I flere af landets kommuner er der et samarbejde
med frivillige organisationer, der
kan være mere eller mindre formaliseret og
som ud over at støtte ældre selv også har
aktiviteter målrettet pårørende. Ældre Sagen,
Alzheimerforeningen, Dansk Røde Kors,
Ældremobiliseringen, OK-Klubberne, Folke-
16 Læs mere om socialpædagogik i demensomsorgen på
www.servicestyrelsen.dk.
17 Se mere hos Marte Meo-foreningen i Danmark:
www.martemeo.dk.
11

kirkeligt Samvirke, Menighedsråd, Kræftens
Bekæmpelse m.fl. er alle eksempler på organisationer,
som har etableret et samarbejde med
kommuner om frivillige aktiviteter på pårørendeområdet.
Som eksempel har Ældre Sagen og flere kommuner
indgået et samarbejde om aflastning af
pårørende til demente, der enten bor i egen bolig
eller i plejebolig, og der organiseres forskellige
aktiviteter for grupper af pårørende, hvor
også demensramte og kommunens demenskoordinator
deltager 18 . Frivilliges samarbejde med
demensramte, deres pårørende og kommunens
demenskoordinator kommer bla. konkret til
udtryk i de demenscafeer, som Ældre Sagens
frivillige har etableret f.eks. i Ikast-Brande
kommune 19 .
I Odense driver Alzheimerforeningen et Rådgivnings-
og Kontaktcenter for demensramte
og pårørende 20 . Der er driftsoverenskomst med
Odense kommune (aflønning af leder, husleje,
lys, telefon m.m.).
Centerets leder er den eneste, der er ansat.
Alle andre opgaver udføres af frivillige, der
enten er pårørende, demensramte eller fagpersoner.
Formålet med centeret er at:
• Undervise og støtte omkring livet med demens
• Etablere og udvikle interesser og sociale
netværkstilbud
• Oplyse om demens og opsamle erfaring og
viden om støttemuligheder.
Centeret har væresteds- og caféaktiviteter
som musik, sport og motion. Der er erfarings-,
netværks- og mediegrupper, frivillige
ledsage- og kontaktvenner, pårørendegrupper
og pårørendecafé, studiekredse, temamøder
og pårørendeskole. Desuden afholdes hyggestunder,
udflugter, foredrag og sparrings- og
18 Ældre Sagen (2007): Lyspunkter i hverdagen. Inspiration til frivillige
aktiviteter for demensramte og pårørende.
19 Ældre Sagen (2009): Kom godt i gang med demenscafeen – en guide
for frivillige. Guiden kan fås gratis ved henvendelse til Ældre Sagen,
eller den kan downloades på www.aeldresagen.dk.
20 Se mere på: www.demensramt.dk.
12
inspirationsvirksomhed, ligesom der arrangeres
fyraftensmøder for sundhedspersonale og
virksomheder.
Gode idéer
Pårørende-bevidsthed på
samfundets dagsorden
Som nævnt spirer der eksempler frem på pårørendepolitikker
på flere velfærdsområder, og på
ældreområdet findes de på både plejecenter-,
distrikts- og kommunalt niveau.
Men der er behov for mere bredt at øge bevidstheden
om rollen som pårørende i samfundet.
Kampagner som: ”Du bliver også pårørende”,
eller andre måder at sætte fokus og
opmærksomhed på gode relationer, er vigtige
– også før de ældre bliver akut plejekrævende.
Familieuniverset
At skabe en kultur, bevidsthed og opmærksomhed
handler om italesættelse og dialog. Også i
familierne selv. Her ligger der bl.a. store muligheder
i de nye sociale medier. Ældre Sagen har
i øjeblikket et udviklingsarbejde i gang, der skal
skabe et netbaseret redskab til brug for ældrefamilier.
Navnet er Familieuniverset, og det
lanceres i slutningen af 2010.
Patienter og pårørende som ressource
- inspiration fra sundhedsvæsenet
For kroniske patientgrupper taler man i stigende
grad om ”den kvalificerede patient”, og om
egentlig uddannelse af patienter – at ”patienten
ejer sin sygdom”. Der er uden tvivl store
potentialer i denne indfaldsvinkel – også i synet
på egen aldring.
Og der er potentialer i at inddrage pårørende i
en sådan tilgang. Ikke mindst i lyset af videnudvikling
og de nye teknologiske muligheder.
Der er næppe tvivl om, at pårørende med de
rette redskaber, viden og støtte vil kunne håndtere
mange opgaver sammen med den ældre.

Danske Regioner har udsendt et interessant
debatoplæg 21 med titlen: ”Patienten som et
aktiv – den aktive patient”. Her hedder det om
pårørende:
”De pårørende er ofte en overset ressource
i sundhedsvæsenet. Der skal udvikles bedre
rammer og muligheder for inddragelse af de
pårørende. Det arbejdes der allerede med -
ikke mindst inden for psykiatrien. Indsatsen i
forhold til andre pårørende - til f.eks. ældre,
svagelige og måske demente patienter, kroniske
patienter, samt alvorligt syge og måske
døende patienter - skal opprioriteres. De pårørende
skal ”gives plads”, og skal støttes, hvis
de ønsker og magter at blive inddraget”.
Pårørende som innovatører
Bruger- og borgerdreven innovation er en idé,
der har vundet stærkt frem i de senere år. Velfærdsydelser
er en serviceproces, hvor værdien
skabes i mødet mellem leverandør og modtager,
og udviklingen af ydelserne må derfor
ideelt også involvere brugere og pårørende.
Tendensen til, at flere og flere stiller individuelle
krav og forventninger til service, er en chance
for at få værdifulde input til fremtidens velfærdsydelser.
Man kan f.eks. lade sig inspirere af ”MindLab” 22 ,
som gennem flere år har faciliteret borgerdrevne
udviklingsprocesser i Økonomi- og
Erhvervsministeriet, SKAT og Beskæftigelsesministeriet.
En meget relevant metode kaldes
”Servicerejsen” 23 , som giver et visuelt overblik
over, hvilke myndigheder og andre personer,
brugeren (eventuelt ældre eller pårørende) har
kontakt til og brugerens oplevelser undervejs.
På den måde formidles rejsen gennem et offentligt
tilbud som en samlet oplevelse, set med
brugerens øjne. Servicerejsen har til hensigt
at afdække eventuelle afstande mellem det
ideelle forløb og det oplevede forløb og dermed
at udpege potentialet for forbedring. Den søger
at synliggøre, hvilke andre aktører og offentlige
myndigheder, som brugeren oplever som en del
21 Danske Regioner (2006): Danske Regioner mener: Patienten som et
aktiv – den aktive patient.
22 Se mere på www.mind-lab.dk.
23 Se mere på www.innovationsguiden.dk.
af tilbuddet og dermed hvem, der kunne være
behov for at indgå i et tværgående samarbejde
med.
Også i sundhedsvæsenet er man begyndt at
blive opmærksom på det, jf. følgende citat, der
umiddelbart kan paralleliseres til pårørende på
ældreområdet:
”Patienten er ekspert i sin egen sygdom. Den
viden skal sundhedsvæsenet udnytte endnu
bedre. Patienternes erfaringer giver frugtbar
viden om sundhedsvæsenets stærke og svage
sider. Derfor skal der være kortere vej mellem
brugere og beslutningstagere. Initiativer som
f.eks. ”Tal med din sygehusdirektør”, som har
været afprøvet i praksis, kan give værdifuld
viden, der kan bruges i udviklingen af sundhedsvæsenets
ydelser. Etablering af bruger- og
pårørenderåd, formaliseret samarbejde med
patientorganisationer, fokusgrupper mv. kan
være andre metoder. Der er brug for yderligere
udvikling af metoder og værktøjer til brugerinddragelse”
24 .
24 Danske Regioner, ibid.
13

Omsorg og pleje - 3 faser
Der er stor forskel på de behov, som ældre
borgere med kontakt til ældreplejen har. Nogle
klarer stort set sig selv i eget hjem med lidt
praktisk hjælp, andre har behov for sygepleje
og opsyn døgnet rundt.
Ældreplejens rolle er helt forskellig i disse
tilfælde. Det samme gælder de pårørendes
rolle, både i forhold til den ældre og i forhold til
ældreplejen. Der er forskellige behov, alt efter
hvilken type situation, den ældre befinder sig i.
Derfor har vi samlet idéerne under tre hovedfaser
i forhold til omsorgs- og plejebehov.
Fase Den ældre er hovedsagelig
velfungerende
og selvhjulpen, men
har behov for hjælp
til visse aktiviteter,
især praktiske.
Typiske pårørenderoller Personligt og socialt
netværk, praktisk
hjælp med transport,
indkøb osv.
Ældreplejens rolle Praktisk hjemmehjælp
Forebyggende aktiviteter
Information
Aktivitets- og dagcenter.
14
Det er vigtigt at pointere, at plejeforløb er meget
forskellige fra person til person. Det er ikke
alle borgere, der gennemgår disse faser, ligesom
det er forskelligt, hvor længe man befinder
sig i hver fase. Set fra ældreplejens perspektiv
dækker de nogenlunde spekteret af borgere og
deres forskellige situation. Ældreplejen skal på
ethvert tidspunkt kunne matche såvel borgeres
som pårørendes behov i disse kategorier.
Det betyder, at der er behov for idéer til, hvordan
man kan udvikle relationer mellem personale
og pårørende i forhold til de forskellige
faser.
Fase 1 Fase 2 Fase 3
Den ældre har større
behov for hjælp til
flere aktiviteter. Orker
mindre. Tager efterhånden
ikke selv så
meget initiativ.
Overtager delvist
ansvar for nogle
opgaver i hverdagen.
Har ofte en ”organisatorrolle”
i forhold
til offentlige tilbud.
Bliver uundværlig.
Bliver også ofte selv
belastet.
Praktisk hjemmehjælp
Personlig pleje
Sygepleje, typisk i
hjemmet
Aktivitets- og dagcenter.
Den ældre er afhængig
af hjælp til de
fleste aktiviteter. Kan
ikke selv overskue
sin situation og tage
selvstændig stilling.
I den sene - terminale
- fase har den ældre
brug for konstant
tilstedeværelse af en
anden person.
Besøgende i plejebolig,omsorgsrelation.
Transport ved
lægebesøg, frisør
osv. Ordne praktiske
ting, papirarbejde
(økonomi). Begrænset
praktisk ansvar i
hverdagen.
Ældreplejen har det
praktiske hovedansvar
for den ældres
hverdag og velbefindende.
Oftest i
plejebolig.

Fase 1: Praktisk hjælp,
aktivitet og forebyggelse
God praksis
åben café
Åbne caféer er en konkret måde at skabe relationer
til lokalsamfundet, og kan være et springbræt
for velfungerende ældre til at komme i
gang som frivillige i dagcentre eller plejehjem.
Åbne cafeer giver en naturlig kontakt og introduktion
til kommunens tilbud og aktiviteter.
På OK-centeret Baeshøjgård i Odsherred 25 har
man indrettet en stor café, hvor der også kommer
mange ældre fra lokalområdet og fra kommunens
seniorboliger. De har også en OK-klub 26
på centeret, hvorfra de bl.a. kan rekruttere
frivillige hjælpere til centerets aktiviteter.
Samarbejde med børn og unge
Ved i det hele taget at åbne ældreplejen mere
op mod lokalsamfundet – også i forhold til børn
og unge – styrker man generelt relationerne til
omverdenen, herunder til pårørende. Det bidrager
til at skabe viden og tryghed om ældreplejens
tilbud.
På Områdecenter Møllevangen i Agerskov i Tønder
Kommune har man etableret samarbejde
med børnehaver, skoler og en ungdomsskole i
lokalområdet.
Pårørende med til forebyggende
hjemmebesøg
Det er obligatorisk at tilbyde forebyggende
hjemmebesøg til borgere over 75 27 . En del
kommuner opfordrer systematisk borgerne til
at invitere pårørende med til disse besøg, f.eks.
Gribskov og Aabenraa.
25 Plejecenter Baeshøjgård drives af OK-fonden efter kontrakt med
Odsherred Kommune.
26 OK-klubberne er en landsdækkende ældreorganisation. Foreningen
er baseret på et stort antal frivillige og ulønnede.
27 Dog kan kommuner undtage borgere, der i forvejen modtager både
personlig pleje og praktisk bistand.
Gode idéer
brug første møde
Første møde mellem ældre, pårørende og kommunale
tilbud til ældre kommer ofte længe før,
plejebehovet bliver stort. De første møder kan
bruges aktivt som anledning til at skabe kontakter,
relationer og kendskab mellem kommune,
ældre og pårørende. F.eks. i aktivitetscentre,
i forbindelse med genoptræning m.v.
Dialog, information og kontakt med pårørende
er afgørende
Pårørende skal altid kunne hente relevant information
om servicetilbud i kommunen, når de har
brug for det. Kommunen skal også være opsøgende
og udfarende for at inddrage de pårørende
og informere om kommunens tilbud, mål i
ældreplejen og målene i den givne plejesituation.
Kommunens hjemmeside er en indlysende kanal
til informationer rettet mod pårørende. Men
det er de færreste kommuner – om overhovedet
nogen – der har en selvstændig indgang:
”Hvis du er pårørende” på deres hjemmeside.
Kommunens dialog med pårørende kan også
omfatte ”En pårørendetelefon”, hvor pårørende
kan få svar på diverse spørgsmål.
Introduktionskursus for pårørende
Mange pårørende står famlende overfor den
nye situation – både personligt og i forhold til
det offentlige. Et ”Pårørende-kursus” – en aften
med foredrag om kommunens tilbud og pårørenderollen
- kunne være et oplagt tilbud til
nye pårørende. Man kunne f.eks. holde kurset
på Rådhuset.
Udskrivningskoordinator
Nogle sygehuse har en udskrivningskoordinator,
men det kan også være en funktion, der ligger
på kommunalt niveau med opsøgende aktiviteter.
Funktionen skal sikre, at ældre borgere, der
udskrives fra sygehuse, ikke bliver sendt hjem
uden forudgående aftale med pårørende eller
koordination med ældreplejen. Man risikerer at
falde ned i en sprække mellem to systemer. Det
kan give stor usikkerhed, både praktisk omkring
medicin og mad, og mentalt, og det kan
belaste ældre og pårørende unødigt.
15

aftaler mellem pårørende
Hjemmeplejen kan opfordre pårørende, f.eks.
søskende, til at aftale indbyrdes hvem, som
står som kontaktperson for hvad: Hvem, der
sørger for de praktiske opgaver med hensyn
til frisør, læge, tandlæge – hvem, der har
fuldmagt til bank, samt hvem, der er primær
kontaktperson til ældreplejen. Der er mange
eksempler på, at pårørenderollen kan give
anledning til gnidninger mellem søskende, hvis
der ikke er en klar rollefordeling og forventningsafstemning.
åbent hus
”Åbent hus-dage”, hvor pårørende og folk i al
almindelighed kan få et førstehåndindtryk af
ældreområdet i kommunen, kan være indgang
til information, viden og bedre relationer mellem
alle parter.
Fase 2: Personlig hjælp,
omsorg og pleje
God praksis
Visitationsmøde med pårørende
Nogle kommuner inddrager systematisk pårørende
i visitationsmøder. Forudsætningen er, at
den ældre selv ønsker det, men det er oplagt
at inddrage de nære pårørende i de indledende
samtaler med visitator. Det giver fra starten
mulighed for dialog, forventningsafstemning og
inddragelse af pårørendes mulige ressourcer.
Samtale om sygdom
En pårørende i en workshop i forbindelse med
udarbejdelsen af dette inspirationskatalog
havde haft gode erfaringer fra en samtale om
afasi på Hvidovre Hospital. Til stede var læge,
sygeplejerske, ergoterapeut, og alle borgerens
børn og søskende. ”Det var en god investering.
Den har sparet mange misforståelser og besværligheder”,
fortalte den pårørende.
Konfliktmægler
Vanløse/Brønshøj/Husum i Københavns kommune
har ansat en konfliktmægler. Formålet
er at løse op for de større og mindre uoverens-
16
stemmelser mellem personale og pårørende,
som jævnligt kan forekomme. Det kan være
med til at forhindre, at relationer går i hårdknude
og blokerer for et samarbejde til stor belastning
for alle parter, herunder den ældre borger.
Web-baserede praksisnære
refleksionsforløb
Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning,
hjemmeplejen Valby, har,
med støtte fra Forebyggelsesfonden, udviklet
et undervisningsforløb med reflektionsbaserede
praksisnære web-værktøjer for social- og sundhedshjælpere
til at håndtere opgaver og problemer
i trekantssamarbejdet mellem borger,
pårørende og personale i hjemmeplejen 28 .
Undervisningsforløbet sker med IT-understøttelse
i programmet HVAD NU HVIS 29 . Her bliver
den enkelte SOSU-medarbejder præsenteret for
en række cases med realistiske og genkendelige
dilemmaer i trekantssamarbejdet mellem
borger, pårørende og personale 30 . Til hver case
er beskrevet fire forskellige handlingsmuligheder,
herunder en indlejret ”best practise”.
Undervisningsforløbet, som foregår i en hjemmeplejegruppe,
skal styrke social- og sundhedshjælpernes
kompetencer til at forstå og
forebygge konflikter i samarbejdssituationen.
Undervisningsmaterialet stilles til rådighed for
andre kommuner i landet.
Demens-kurser for pårørende
Viden om f.eks. demenssygdommen, dens
symptomer, behandling, medicinering og forløb
er væsentlig, både for den ældre selv og for de
pårørende. ”De pårørendes manglende forståelse
af demens er noget af det, der giver flest
konflikter”, som en medarbejder på et demenshjem
sagde i en workshop. Ikke mindst for de-
28 Competence-House (2009): Værd at vide om forebyggelse af konflikter
i trekantssamarbejdet. Folder. Se mere på www.competencehouse.dk.
29 Competence-House (2009): Hvad nu hvis - et reflektionsværktøj i
hjemmeplejen. Folder. Se mere på www.competencehouse.dk.
30 Et eksempel på en mulig konfliktsituation, hentet fra undervisningsmaterialet:
”Hr. Hansen bor sammen med sin søn og svigerdatter.
Han er visiteret til hjemmehjælp til påplædning. I dag skal han på
dagcenter. Du finder og giver Hansen det tøj på, som I har valgt i fællesskab.
På vej ned ad trappen stopper svigerdatteren jer og beder
dig om at gå op og finde noget andet tøj, som svigerdatteren mener,
at hr. Hansen skal have på”.

mente ældre er det afgørende, at de pårørende
har den rette viden og forståelse.
Flere steder i landet har man derfor kommunale
demens-kurser og etablerer netværk for pårørende
til demente. Det sker bla. i Fredericia og
Horsens Kommuner.
På Boller Slot i Horsens har man en pårørendegruppe,
der mødes ca. en gang om måneden.
Her har demenskoordinatoren i kommunen
samtaler med de pårørende enkeltvis eller i en
gruppe en eftermiddag i hver måned for de, der
har behov.
I Thisted står De Frivilliges Hus for organiseringen
af pårørende-forløb med 8-10 møder – et
initiativ, der bliver støttet af kommunen.
Gode idéer
Kommunal pårørendekonsulent eller pårørendevejleder
I én af vore workshops fremkom en idé om, at
kommunerne kunne ansætte en pårørendekonsulent
eller pårørendevejleder.
Pårørendekonsulenten eller -vejlederen kunne i
givet fald have ansvaret for kommunens forhold
til pårørende og arbejde på tværs af afdelinger
og medarbejdere. Hun/han skulle sikre kommunen
en løbende relation til pårørende til
borgerne i ældreplejen. Arbejdsbeskrivelsen for
pårørende-vejlederen kunne indeholde nedenstående
opgaver:
• Varetage kontakt til pårørende i forståelse og
efter samtykke med den ældre borger
• Fungere som konfliktmægler
• Danne sig et billede af behov, indgå aftaler
om praksis og ansvarsfordeling og koordinere
med visitator
• Rådgive pårørende om pårørende-rollen,
f.eks. om ansvarsfordeling og aftaler mellem
personale, borger og pårørende
• Vejlede pårørende om aftaler mellem pårørende
indbyrdes
• Stå i spidsen for en mere systematisk vidensindsamling
om kommunens forhold til
pårørende
• Være medudvikler af politikker i forhold til
forskellige typer af pårørende, med forskellige
grader af involvering og interesse
• Rådgive kommunens ansatte i ældre- og plejecentre,
plejehjem, dag- og aktivitetscentre
mv. på ældreområdet om pårørende-rollen
og pårørendes forventninger, ressourcer og
behov
• Inddrage frivillige organisationer i styrkelsen
af indsatsen for svage ældre.
tilfredshedsundersøgelser blandt pårørende
En måde at sikre et fokus på de pårørende er at
gennemføre tilfredshedsundersøgelser i denne
gruppe på linje med, hvad man gør inden for
diverse brugergrupper i kommunerne.
Dialog om livet - temadag for pårørende
På denne dag kan kommunen præsentere
ældreplejen og rollen som pårørende kan diskuteres.
Dialog om forventninger og om ældreplejens
mål i forhold til den enkelte borger
– ”dialog om livet”.
halvårssamtaler
Faste halvårssamtaler mellem hjemmepleje,
ældre og pårørende. Temaerne kunne være det
forgangne halve år og forventningerne til det
kommende, herunder spørgsmål, evt. overvejelser
om plejebolig og andet. Samtalerne vil
også fungere som en løbende forventningsafstemning
og give en regelmæssig kontakt mellem
pårørende og personalet.
17

Fase 3: Plejebolig og
døgnpleje
God praksis
Indflytningssamtale/forventningssamtale
med pårørende
En god relation mellem borgere, ældrepleje
og pårørende starter med det første personlige
indtryk: En samtale, hvor man stemmer
forventninger af i en åben dialog og evt. bliver
opmærksom på særlige forhold, er uvurderlig.
Der praktiseres forskellige modeller for denne
samtale. Man kan evt. dele den i to, som man
gør på Boller Slot, hvor den ene foregår hjemme
hos borgeren og fokuserer på borgerens
behov, livshistorie, netværk, baggrund osv.,
mens praktiske oplysninger ordnes ved samtale
ved indflytning.
Også andre holder første samtale hjemme hos
borgeren – det gælder f.eks. Birkebo i Kolding
og Vestergården i Thy. Begrundelser for at
holde samtaler hjemme hos borgeren er, at:
• Det er vigtigt at have et billede af borgeren
og vedkommendes tidligere liv
• Hjemmet giver en masse information
• De pårørende – ægtefælle/datter/søn/børnebørn
- ”taler med hjertet”
• Det er et vigtigt led i humanistisk orienterede
koncepter som helhedspleje, Eden Alternative
og socialpædagogiske tilgange, hvor pårørende
og personlige ressourcer, baggrund
og netværk er i fokus
• Åben dialog og afstemning af forventninger
sker bedre i en tryg og kendt atmosfære for
borger og pårørende.
Samtalerne struktureres på forskellig vis. Møllevangen
i Agerskov har en ret fast skabelon for
strukturerede samtaler. På Vestergården tager
man udgangspunkt i velkomstfolderen, som
pårørende har fået på forhånd, om stedets mål,
værdier og praktiske forhold.
Boller Slot beder pårørende om at nedskrive
borgerens livshistorie - frit, uden ”manual” - og
18
tager udgangspunkt i denne i samtalen. Man
bruger ikke spørgeskema ved første samtale for
at skabe en mere personlig atmosfære.
Med deltagelse af både kontaktpersoner, sygeplejerske
og ledere fra plejecenterets side kan
den umiddelbart være ressourcekrævende i
arbejdstid. Ikke mindst, når den foregår i borgerens
hjem. ”Det er klart, at når man kommer
hjem til folk, modtager de en som gæst med
kaffe osv., og så går der nemt nogle timer”,
som en leder beretter. I Thisted kommune har
samtalen af samme grund været til overvejelse
i kommunens omsorgsudvalg og har fået OK.
Som Stedfortræder, Rie Pedersen, områdecenter
Vestergården, Sundby Thy siger: ”De 2-3 timer,
det tager, er givet godt ud. Det er udelukkende
positivt. Vi bygger videre på samtalerne i
det daglige”.
For medarbejderne er de pårørende ofte en
vigtig kilde til forståelse af borgerne og dermed
til en mere meningsfuld hverdag i arbejdet. En
SOSU-medarbejder på Birkebo, der praktiserer
indflytningssamtaler hjemme hos borgerne
fortæller: ”Jeg kunne godt tænke mig at vide
mere om beboerne. De pårørende må gerne
fortælle mig meget mere om deres livshistorie”.
et velkomsthæfte
Et velkomsthæfte kan give svar på mange
af de praktiske spørgsmål, der rejser sig ved
indflytningen og kan med fordel bruges til at
informere pårørende. Det kan bl.a. bruges som
udgangspunkt for samtaler og kan lægges på
internettet. Eksempler på emner, der indgår i
nogle af landets velkomsthæfter er: Før indflytning
- økonomi - lejekontrakt - indflytning
- plejeform - rengøring - måltider - gæster
- fødselsdage - aktiviteter - husavis - medicin -
læge - fodterapeut - tandlæge - frisør - indkøb
- regler for personalet – klagemulighed. Områ-
”Vi sidder mange med store ører.
hvad er det for et menneske, der
kommer her”?
leDer aF Plejecenter

decenter Solgården i Lyngby-Taarbæk, Birkebjergcentret
i Næstved og Vestergården i Thy
er eksempler på steder med velkomstbrochurer.
Pårørendemappe
I Århus Kommune, Magistratsafdelingen for
Sundhed og Omsorg, har man udarbejdet en
decideret pårørendemappe 31 , som indeholder
informationer, der er målrettet pårørende til
borgere i kommunens plejeboliger. Mappen har
fokus på samarbejdet mellem pårørende og
medarbejdere og på pårørendes rolle i plejeboligen.
Den er fælles for alle lokale plejeboliger
i Århus Kommune, men foruden denne fælles,
overordnede mappe, supplerer de enkelte
lokale plejeboliger med oplysninger, der gælder
specielt for den pågældende plejebolig-enhed.
hjemmeside
En hjemmeside, der præsenterer
plejehjemmet/-centeret/aktivitetscenteret,
burde være en selvfølge, men det er langt fra
alle plejecentre, der har en sådan. I dag er
mange pårørende vant til at kommunikere via
e-mail og til at hente informationer via nettet.
En informativ hjemmeside med regelmæssig
opdatering bliver efterhånden en nødvendighed
i videnssamfundet. Eksempler på plejehjem-
og centre, som har deres egen hjemmeside
er: Plejecenteret Lillevang, Furesø kommune,
Virumgård i Lyngby-Tårbæk kommune, Else
Marie-hjemmet, et fondsdrevet plejehjem i
Humlebæk. I Norddjurs kommune har flere af
kommunens plejecentre- og hjem deres egen
selvstændige hjemmeside, eksempelvis Møllehjemmet,
Nørrevang, Vestervang og Bakkely.
tilbudsportalen
Formålet med Tilbudsportalen 32 er at styrke
grundlaget for valg af konkrete offentlige og
private tilbud til den enkelte borger. Tilbudsportalen
skal være med til at skabe en generel
åbenhed og gennemskuelighed i de tilbud, der
er registreret i portalen. Man kan søge på målgruppe
(f.eks. aldersgruppe), på ydelser (f.eks.
plejebolig for demente) og på beliggenhed
(geografisk område).
31 Århus Kommune (2010): Information til pårørende. Magistratsafdelingen
for Sundhed og Omsorg.
32 www.tilbudsportalen.dk. Servicestyrelsen administrerer Tilbudsportalen
jf. §14 i Lov om Social Service.
Opfølgningssamtale på forventninger
På Vestergården i Thy følges indflytnings- og
forventningssamtale op med en opfølgningssamtale
efter 2-3 måneder. Her følges op på
forventningerne: ”Hvordan er det gået?”.
aktiviteter med pårørende
På plejehjemmet Bonderupgård i København
har pårørende selv taget initiativ til at etablere
en café, hvor pårørende kan komme og lære
både personalet og andre pårørende at kende.
Det er ét eksempel på, hvordan pårørende kan
inddrages mere i livet og dagligdagen på plejehjem.
Andre muligheder omfatter: At invitere
pårørende med til fester, koncerter, højtider,
aktiviteter eller give pårørende mulighed for og
opfordre dem til at arrangere sådanne aktiviteter.
På OK-centeret Baeshøjgård har man et
”Fornøjelsesråd”, hvor pårørende står for arrangementer
og events.
at skabe en kultur med pårørende
På Boller Slot er de pårørende med i beboernes
journal – IT-baseret Vitae-journalisering. Her
skriver man om beboerens pædagogiske indsatsområder
(relationer, adfærd m. v.), døgnrytme,
helhedsbeskrivelse og livshistorie. På flere
af disse indgår pårørende. Det noteres også,
hvilke pårørende, der er ansvarlig for hvad med
hensyn til f.eks. økonomi eller transport.
Det kan være et led i en systematisk indtænkning
af relationer til pårørende.
”Vi arbejder bevidst med at udvikle en kultur
på stedet, hvor de pårørende er naturligt med
og hvor personalet har gode relationer til dem.
Kontaktpersoner ringer uopfordret til de pårørende
og fortæller, hvordan det går med beboerne
– og man fortæller også de gode historier.
Kontaktpersonerne tager også samtaler med
pårørende, som ikke besøger de ældre.
Eksempel: En kvindelig beboer ville ikke vide af
sin mand, når han kom og besøgte hende. Han
kom alligevel hver dag og fik en kop kaffe med
kontaktpersonerne, der kunne fortælle, hvordan
det gik. Efter et stykke tid blødte hun op,
og nu kan hun drikke en kop kaffe med ham.
Det hjalp på mandens humør. En dag kom han
og fortalte: ”Nu har hun smilet til mig, Bente” ”.
19

Det går igen i mange udsagn, at skabelsen af
relationer ikke kan sættes på formel, men er et
holdningsspørgsmål.
Praktiske elementer som at pårørende ikke skal
afregne for en kop kaffe, og at man deler den
hjemmebagte æblekage kan være med til at
fremelske og italesætte en kultur. Heri kan også
indgå, at pårørende opfordres til selv at gribe
en støvsuger, hvis personalet en dag har prioriteret
f.eks. en udflugt.
Som Ruth Mølgaard fra Møllevangen siger: ”Vi
er hele tiden tilgængelige for dialog. Og vi lægger
på alle måder op til det. De pårørende oplever,
at de bliver taget seriøst, også hvis de har
kritik. Det er nøglen. Vi opfordrer de pårørende
til at tage os på ordet i forhold til de målsætninger,
vi har på stedet”.
Det kan også være fraværet af elementer,
der bruges bevidst til at fremme dialogen. På
OK-centeret Baeshøjgård har man fravalgt
de såkaldte ”Kina-bøger”. Forstander Gunvor
Hector siger: ”Kemi og tillidsforhold kan ikke
altid skemasættes. Snak med os i stedet, hvis
der er noget, I ønsker anderledes eller noget, I
ikke synes er i orden. Nøglen til vores kontakt
med pårørende er at kende dem. At vi skaber
en relation til dem, så vi kan tale ligefremt om
tingene – både godt og skidt. Det handler om
at skabe en kultur, en atmosfære med tillid,
hvor man taler ordentligt til hinanden, og hvor
der er nærhed og naturlig kontakt”.
avis
På OK-centeret Baeshøjgård udgiver man en
avis en gang om måneden, fyldt med billeder.
Også demente hjælper med, f.eks. med billederne.
Mange af de pårørende abonnerer på avisen.
aktivering af bruger- og pårørenderåd
Det er oplagt at benytte bruger- og pårørenderåd
33 som redskab til at inddrage pårørende og
deres ressourcer i plejehjemmenes hverdag.
Men det kan være svært at skabe aktivitet og
engagement, især i et relativt lille råd. Områdecenter
Vestergården har samlet alle husets råd
33 Der er den 24.3.2010 fremsat forslag om at ophæve kommunernes
forpligtelse til at oprette bruger- og pårørenderåd (L177).
20
til ét centerråd: Aktivkomité, bruger- og pårørenderåd
og rådet for de beskyttede boliger i
nærområdet. Det giver en større viden om de
forskellige sfærer og skaber flere løsningsforslag
og en større energi i samlet flok.
Pårørende holder sommerferie på
plejecenter
På plejecenteret Egebakken i Horsens har man
jævnligt overnattende pårørende i sommerferieperioden.
Det giver de pårørende et bedre
indblik i de ældres hverdag og liv, og skaber
også bedre relationer til personalet.
Faste aftaler forbedrer samarbejdet
Et konkret middel til forebyggelse og håndtering
af problemer i forhold til pårørende er at
tage dem op med dem. På Vestergården kan
man f.eks. foreslå de pårørende at mødes fast
hver 14. dag for at tale tingene igennem, hvis
personalet vurderer, at der er behov for et forbedret
samarbejde.
Fortæl de gode ting
Flere pleje-enheder fortæller, at de jævnligt
ringer til pårørende for at fortælle om, hvordan
det går - ikke kun, når der er problemer og sygdomsspørgsmål,
men også med gode episoder.
Pårørenderum – terminale fase
I den terminale fase har pårørende ofte behov
for at kunne være til stede døgnet rundt. Det
har man en del steder i form af f.eks. pårørenderum,
hvor de pårørende kan opholde sig
og overnatte i et vågeforløb. Det er også et
spørgsmål om at modgå tabuisering og kunne
være åbne omkring de mange tvivlsspørgsmål,
som netop i denne fase kan trænge sig på for
de pårørende. Det er en fordel, hvis personalet
er uddannet i at håndtere døden.
Baeshøjgård er et eksempel på et sted, hvor
man er bevidst om denne fase. Gunvor Hector,
OK-plejecenter, Baeshøjgård, Odsherred, fortæller:
”De pårørende sætter selv dagsordenen,
men vi taler med dem om forløbet. Vi er meget
åbne om døden. Kalder det ”døden” – ikke omskrivninger
som ”at gå bort” eller lignende. Vi
giver alle oplysninger om den døendes tilstand
udfra vores faglige viden, vurderinger og erfaringer
med lignende forløb. Vi tænker højt sam-

men med de pårørende om den døende. Vi har
skabt vores egen kultur omkring det. Vi sikrer
os, at de pårørende har det rart og lunt, tilbyder
dem uldtæpper osv. Vi har en række ritualer
omkring det. Der bliver gjort rent og pænt, luftet
ud. Vi involverer også de øvrige beboere og
sørger for fælles stemning i fællesrummet”.
en værdig livsafslutning
På Holmegaardsparken, et selvejende plejehjem
i Gentofte kommune, har man siden 2004 arbejdet
med ”En værdig livsafslutning” 34 . Målet
er, at beboerne afslutter livet i kendte rammer,
blandt kendte ansigter og at pårørende inddrages
i videst mulige omfang. Alle medarbejdere
er blevet undervist i pleje, lindring og omsorg
for både den døende og pårørende. Viden og
filosofien bag er hentet fra hospice og ”oversat”
til et plejehjem. Alle nye medarbejdere modtager
undervisning, ligesom der tilbydes undervisning
til interesserede plejehjem landet over.
Opfølgning efter dødsfald
På Boller Slot gennemføres opfølgningssamtaler
med pårørende efter dødsfald. Der aftales en
dato, hvor man ringer, og de inviteres til at komme
og snakke med kontaktpersonerne. Nogle er
kommet på stedet gennem flere år og har behov
for at opretholde relationen. Nogle fortsætter
faktisk med at komme for samværets skyld.
Gode idéer
Frivillighedsprogram på plejehjemmene
Ældre fra lokalområdet og pårørende er ofte
interesserede i at gøre en frivillig indsats. Man
kan komme denne interesse i møde ved at
udarbejde et frivillighedsprogram på plejehjem
og plejeboliger. Det kunne være en kort og klar
oversigt over, hvad man som pårørende kan
bidrage med og hvor meget, det kræver. Pårørende
skal ikke selv opfinde deres frivillighed.
Venneforening
En anden idé er etablering af en venneforening,
som kan arrangere cafeer, fællesspisning og
andre aktiviteter, der også inkluderer pårørende.
En venneforening kan også give støtte og
opbakning til de mange ildsjæle, der er derude
34 Se mere på: www.holmegaardsparken.dk – En værdig livsafslutning.
blandt pårørende på plejehjem, i plejeboliger
m.v.
Kursus for personalet på plejehjem om
pårørende
En idé er også 2-timers kurser for personalet i
etik og omgangsformer i forhold til pårørende.
Hvordan oplever pårørende et plejehjem?
Hvilke forventninger har de? Hvordan kan vi
styrke relationerne til de pårørende? Hvordan
skaber vi en bedre hverdag for ældre i samarbejde
med pårørende? Dette kunne evt. udvikles
som undervisnings- eller informationsmateriale,
f.eks. korte film med gode eksempler
eller kreative rollespil, brætspil, dilemmaspil af
typen: ”hvad ville du gøre, hvis…”.
Den sidste tid
En eksplicit formuleret politik eller sæt af
retningslinjer i forhold til døende kan f.eks.
indeholde:
• Præterminalsamtale mellem pårørende og
personale. Hvad er praksis på stedet? Hvad
kan man forvente i den kommende tid? Hvad
ønsker den ældre? Hvad forventer pårørende,
og hvad gør plejehjemmet?
• Det er vigtigt, at personalet har kompetencerne
til denne fase – at kunne tale med en
døende, og pårørende til den døende
• Gruppesamtaler om døden. Beboere er ofte
ikke interesseret i at formulere ønsker om
døden. Nogle snakker måske med pårørende
– men ikke med personalet. Pårørende tror,
personalet ved, hvordan de skal håndtere
døende. Her kunne det være en idé at gennemføre
samtale i grupper, arrangeret af
plejehjemmet, for at overvinde tabu.
• Håndbog om døden. Der findes bøger, der
giver praktiske og følelsesmæssige råd,
f.eks. ”DØDEN – en bog for døende og
pårørende” 35 . Nogle pårørende vil kunne
bruge dem som støtte og referencepunkt i
samspillet med ældreplejen.
35 Martin Shepard (2005): DØDEN – en bog for døende og pårørende.
Gyldendal.
Ernst Jensen og Karen Akhøj (2006): Døden må vi leve med. Frydenlund.
21

Kilder
Aion (2009): Analyse for Ældre Sagen: Adfærd
og holdninger hos pårørende til svækkede
ældre. Rapport 1, 2 og 3. Dataindsamling er
foretaget af Zapera.com A/S.
Competence-House (2009): Hvad nu hvis – et
reflektionsværktøj i hjemmeplejen. Folder.
Competence-House (2009): Værd at vide om
forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet.
Folder.
Danske Regioner (2006): Danske Regioner
mener: Patienten som et aktiv – den aktive
patient. Danske Regioner.
Dorthe la Cour og Marie-Louise Truelsen
(2008): Klemt mellem generationer. Forlaget
Documentas.
Ernst Jensen og Karen Akhøj (2006): Døden må
vi leve med. Frydenlund.
Hillerød Kommune (2005): Politik for samarbejde
med pårørende til borgere, der modtager
ydelser fra Hillerød Kommune.
Indenrigs- og Socialministeriet (2008): Bruger-
og pårørenderåd.
Københavns Amt (2005): Politik for brugere.
Psykiatriens samspil med brugere: Dialog og
medindflydelse.
Psykiatri- og Socialforvaltningen.
Københavns Kommune (2007): De gode relationer
mennesker imellem. Pårørendepolitik.
Vanløse/Brønshøj/Husum, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Københavns Kommune (2007): Pårørende.
Pårørendepolitik for ældreplejen på Østerbro.
Ældreplejen på Østerbro.
Marie Lilja Jensen (2008): Familiens omsorg
og trivsel. I: Trivsel i plejeboligen. Syddansk
Universitetsforlag.
Martin Shepard (2005): DØDEN – en bog for
døende og pårørende. Gyldendal.
22
Socialministeriet (2006): Undersøgelse af
tilsynene på plejecentre mv. og af bruger- og
pårørenderåd. Rambøll Management.
Tom Kitwood (1999): En revurdering af demens.
Personen kommer i første række.
Munksgaard.
Region Hovedstaden (2008): Bruger-, patient-
og pårørendepolitik. Region Hovedstaden.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter (2008):
Politik for samarbejde med pårørende på Regionshospitalet
Hammel Neurocenter.
William H. Thomas (2007): Eden Alternative
Håndbogen – kunsten at opbygge menneskelige
relationer. Erhvervsskolernes Forlag.
William H. Thomas (2007): Liv værd at leve.
Eden Alternative i aktion. Erhvervsskolernes
Forlag.
Ældre Sagen (2009): Kom godt i gang med
demenscaffen – en guide for frivillige.
Ældre Sagen (2007): Lyspunkter i hverdagen.
Inspiration til frivilligaktiviteter for demensramte
og pårørende.
Ældre Sagen (2009): Ældre Sagens 14 krav til
det gode plejehjem. Pjece.
Ældre Sagen (2006): Nye tider – nye ældre.
Ældre Sagens Fremtidsstudie. Forkortet udgave.
Århus Kommune (2010): Information til pårørende.
Magistratsafdelingen for Sundhed og
Omsorg.
Århus Kommune (2007): Lokal pårørendepolitik
på Lokalcentrene Hørgården og Vejlby.
Århus Kommune (2007): Overordnet pårørendepolitik.
Magistratsafdelingen for Sundhed
og Omsorg, gældende i perioden 21/3-2007 –
31/7-2011.

Udgiver: Ældre Sagen.
Udarbejdet af Public futures for Ældre Sagen
i samarbejde med en række kommuner, maj 2010.
Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene.
Illustrationer: Claes Movin.
23

Ældre Sagen · Nørregade 49 · 1165 København K · Tlf. 3396 8686 · www.aeldresagen.dk
Ældre Sagen
er medlem af
AARP Global
Network,
som støtter
den ældre
befolknings
behov i hele
verden.