17.07.2013 Views

Virksomhedshjemmeværnet

Virksomhedshjemmeværnet

Virksomhedshjemmeværnet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Virksomhedshjemmeværnet</strong><br />

Samtænkning<br />

er nøgleordet<br />

ny afdeling i hjemmeværnet Skal hjælpe<br />

danSke virkSomheder med riSikoStyring<br />

på SikkerhedS- og beredSkabSområdet<br />

4 Virksomhederne er Vore partnere | 8 et GeniaLt konCept<br />

14 det er VeJen Frem | 20 ambassadør på FLere niVeauer<br />

VirksomhedshJemmeVærnet | 2009<br />

– en vigtig del af et godt kriSeberedSkab


2 Leder<br />

kære læSer<br />

Af oberst kurt koch<br />

verden i og uden for danmark bliver som bekendt mere og mere<br />

kompleks, ikke mindst på det sikkerhedspolitiske område. verden<br />

er unægtelig blevet meget mindre, især med fremkomsten af nye<br />

måder at kommunikere på inden for de sidste tyve år. klimaforandringer,<br />

stigende knaphed på ressourcer og terrorisme præger<br />

dagsordenen både internationalt, nationalt og lokalt.<br />

der er nu mere end nogenside brug for, at vi koordinerer og samtænker<br />

ressourcer for at gøre samfundet mere robust og mod-<br />

standsdygtigt over for kritiske hændelser. en afgørende betingelse<br />

for at samfundet kan fungere er de såkaldte infrastrukturvirksomheder.<br />

vigtige danske virksomheder, der er garant for, at vi f.eks.<br />

har varme, kan komme på arbejdet om morgenen og kan tale sammen<br />

fra hver sin ende af landet.<br />

det er netop til disse virksomheder dette magasin henvender sig.<br />

hjemmeværnet vil gerne fortælle om et nyt tiltag, vi kalder for<br />

Samtænknings – og aftalesektionen. en afdeling oprettet udelukkende<br />

med det formål, i koordination med beredskabsstyrelsen,<br />

politi og hjemmeværn, at hjælpe danske virksomheder med at<br />

forebygge og imødegå kritiske hændelser af enhver art.<br />

vi vil her i magasinet ikke blot præsentere vores vision, men også<br />

konkret et helt nyt aftalekoncept, der kan tilpasses den enkelte<br />

virksomheds specielle behov på sikkerheds- og beredskabsområdet.<br />

jeg håber, at dette magasin vil give læseren et indtryk af de muligheder,<br />

der kan ligge i at indgå i et samarbejde med virksomhedshjemmeværnet.<br />

god læselyst<br />

oberst kurt koch<br />

mere information om virkSomhedShjemmeværnet<br />

www.vhv.nu


4<br />

8<br />

12<br />

14<br />

18<br />

20<br />

24<br />

28<br />

indhoLd<br />

virksomhederne er voreS partnere<br />

et genialt koncept<br />

ny samtænknings – og aftalesektion<br />

det er vejen frem<br />

virkSomhedShjemmeværnetS<br />

organisering<br />

ambassadør på flere nivaeuer<br />

ledelse for begyndere<br />

topkarakter til vhv’S<br />

overvågning af amagerværket<br />

ansvarshavende redaktør<br />

kommunikationschef tonny bender christensen<br />

info-vhv@hjv.dk<br />

redaktion<br />

claus bjørnelund<br />

john flarup<br />

johnny g. larsen<br />

henrik lysholm nielsen<br />

journalister<br />

tina juul rasmussen<br />

charlotte baun drejka<br />

fotografer<br />

jesper langhoff<br />

ole bo jensen<br />

lars dalby<br />

Steen herdel<br />

virksomhedshjemmeværnet<br />

udgives til medlemmer og<br />

virksomheder, som har eller kunne få<br />

interesse for de mange områder<br />

virksomhedshjemmeværnet<br />

berører.<br />

der tænkes nye tanker om danske virksomheders risikostyring i virksomhedshjemmeværnet.<br />

Samtænkning er nøgleordet i den nye Samtænknings- og aftalesektion, som skal skabe nye<br />

relationer til samfundsvigtige virksomheder.<br />

lokalt fungerer samarbejdet mellem forsvar, hjemmeværn, politi og beredskab forbilledligt<br />

mange steder. Så at hæve tanken om det brede samarbejde op på samfundsplan er intet mindre<br />

end genialt, mener johnny g. larsen, pensioneret kolonnechef fra beredskabsstyrelsen.<br />

målet med den nye sektion i hjemmeværnskommandoen er i højere grad end tidligere,<br />

at kunne imødekomme virksomheders specifikke krav på sikkerheds- og beredskabsområdet.<br />

det lokale samarbejde på kyndbyværket mellem virksomhedshjemmeværnet, politiet og værkets<br />

ledelse fungerer lige efter bogen. det giver både en større tryghed og et bedre beredskab,<br />

end værket ellers ville have, mener sikkerhedsleder rolf baden.<br />

udover de tre faglige koordinatorer i Samtænknings- og aftalesektionen, består virksomhedshjemmeværnet<br />

også af forvaltningsdelen, staben, i ringsted. læs mere om organisationen her.<br />

26-årige kristian thrane vammen har allerede otte års erfaring i jernbanehjemmeværnet,<br />

og så længe han oplever nye udfordringer og krav, bliver han ved.<br />

hvordan skaber man fælles forståelse for en opgave eller et problem? hvad er bedst - autoritær<br />

eller demokratisk ledelse? og hvordan genskaber man trivslen hos medarbejdere, der<br />

hænger med næbbet? der var både spørgsmål og svar på hjemmeværnets lederuddannelse.<br />

vattenfall med fem kraftvarmeværker i danmark har i foråret indgået en ny samarbejdsaftale<br />

med virksomhedshjemmeværnet. Samarbejdet har fået en forrygende start efter værnets<br />

første eksemplariske overvågning af amagerværket.<br />

VirksomhedshJemmeVærnet<br />

forside<br />

virksomhedsfaglig koordinator claus bjørnelund<br />

beredskabsfaglig koordinator johnny g. larsen<br />

militærfaglig koordinator henrik lysholm nielsen<br />

foto: ole bo jensen<br />

design: gb grafisk reklamebureau<br />

www.gbgrafisk.dk<br />

tryk: cS grafisk<br />

oplag: 4.000 stk.<br />

2009<br />

adresse<br />

Samtænknings- og aftalesektionen<br />

hjemmeværnskommandoen<br />

generalstok, kastellet 82<br />

2100 københavn ø<br />

3


4 CLaus bJørneLund - sas<br />

Virksomhederne<br />

er voreS partnere<br />

der tænkeS nye tanker om danSke virkSomhederS riSikoStyring i<br />

virkSomhedShjemmeværnet. samtænkning er nøgleordet i<br />

den nye SamtænkningS- og aftaleSektion, Som Skal Skabe nye<br />

relationer til SamfundSvigtige virkSomheder.<br />

foto: jeSper langhoff


CLaus bJørneLund - sas<br />

af tina juul rasmussen<br />

min personlige ambition kunne være, at alle samfundsvigtige<br />

virksomheder om tre-fem år har risikostyring integreret i deres<br />

dagligdag på linje med økonomistyring, logistikstyring, personalestyring<br />

og lignende. Så hvis der skulle ske en kritisk hændelse,<br />

så vil omfanget heraf blive langt mere begrænset, end det ville i<br />

dag. erfaringen viser, at hvis virksomheder - og her ledelsen og<br />

medarbejdere - i en eller anden grad er forberedt på, at der kan<br />

opstå en krise eller anden større hændelse, enten direkte i virksomheden<br />

eller andet steds i samfundet, så handles der anderledes,<br />

og omfanget af krisen begrænses væsentligt. Samarbejde<br />

og fælles trit mellem de eksisterende myndigheder på området<br />

er fortsat vejen frem. Sådan siger claus bjørnelund, chefkonsulent<br />

og leder af virksomhedshjemmeværnets nye Samtænknings-<br />

og aftalesektion.<br />

claus bjørnelund og Samtænknings- og aftalesektionen har<br />

til huse på kastellet i københavn og er noget af en nyskabelse i<br />

virksomhedshjemmeværnet. planen er at skabe en enhed i organisationen,<br />

hvor det handler om at samtænke alle instanser, som<br />

har en rolle at spille i danmarks sikkerhed og beredskab. f.eks. militære,<br />

erhvervsliv, politi og beredskab. at tænke disse ressourcer<br />

i sammenhæng på denne måde er dels nyt og dels forklaringen<br />

på første del af sektionens navn: Samtænkning. det handler om<br />

at tænke på kryds og tværs af faglig ekspertise samt ikke mindst<br />

mellem private og offentlige virksomheder og myndigheder.<br />

en vigtig del af det er at tage afsæt i virksomhedernes reelle<br />

behov, som de måtte opleve er relevante for lige præcis dem,<br />

hvis en krise opstår. de fleste af os arbejder jo et sted til daglig<br />

og tænker ikke over, hvilke konsekvenser det ville have både for<br />

vores arbejde, for virksomheden og for samfundets almindelige<br />

drift, hvis der skete en større, uventet hændelse. men erfaringer<br />

blå bog<br />

Claus bjørnelund, 42 år<br />

2009 - deltidsstuderende på master in disaster på<br />

københavns universitet.<br />

2008 - chefkonsulent i Samtænknings- og aftalesektionen.<br />

2006 - 2008 chefkonsulent i konsulentvirksomhed med ansvar for<br />

organisations- og ledelsesudvikling samt psykosocialt<br />

arbejdsmiljø.<br />

2004 - 2006 markedschef i produktionsvirksomhed.<br />

1996 - 2004 falck koncernen, nordisk management trainee,<br />

afdelingschef for psykologisk krisehjælp i norge og<br />

group it business manager.<br />

1996 kandidat i statsvidenskab (cand.scient.adm.)<br />

1986 - 2008 forsvaret. bornholms værn og livgarden,<br />

befalingsmand og kaptajn af reserven.<br />

andet uddannet og privatpraktiserende psykoterapeut.<br />

underviser og holder foredrag om ledelse,<br />

projektstyring og coaching i fritiden.<br />

fra andre lande viser, at selv om man inden for relativt få dage<br />

får togene til at køre igen efter en bombesprængning som den i<br />

london i 2005, så går der mange dage, inden resten af samfundet<br />

er i gear igen. og folk bliver bange – de tør ikke køre i tog i<br />

lang tid efter – eller flyve, når der<br />

har været et terrorangreb som<br />

det den 11. september. den slags<br />

scenarier skal virksomhederne til<br />

en vis grad kunne håndtere internt<br />

i organisationen igennem<br />

forebyggende foranstaltninger,<br />

siger claus bjørnelund. det handler<br />

om hændelser, der kan have<br />

vidtrækkende konsekvenser som<br />

strømsvigt, ekstreme vejrforhold,<br />

it-nedbrud og lignende, men<br />

absolut også om hændelser af<br />

mindre omfang. det være sig, når<br />

virksomheden direkte eller indirekte måtte blive påvirket heraf.<br />

og eksemplet kan let hives op på et generelt samfundsniveau,<br />

pointerer han. budskabet er ganske enkelt, at tiden er inde til at<br />

tænke nye tanker, fordi verdenssituationen og trusselsbillederne<br />

er anderledes i dag end for bare få år siden. og her er nøgleordet<br />

netop samtænkning.<br />

- Siden den kolde krig sluttede, har vores måde at tænke forsvar<br />

og beredskab på løbende forandret sig. vi er ikke længere<br />

bange for, at der vælter en fjende henover vores landegrænser.<br />

i dag taler vi om bedst muligt at kunne imødegå ulykker, katastrofer<br />

og terror. analyser af vores sårbarhed som samfund i dag<br />

viser, at vi er nødt til i endnu højrere grad at samtænke de tre<br />

overordnede instanser: politi, beredskab og militær. vi skal blive<br />

endnu bedre til at samarbejde for at sikre de bedste vilkår for de<br />

samfundsvigtige virksomheder og for at kunne skabe så robust<br />

og sikkert et samfund som muligt, forklarer claus bjørnelund.<br />

foto: jeSper langhoff<br />

det handler om at tænke<br />

på kryds oG tVærs af<br />

faglig ekSpertiSe Samt ikke<br />

mindSt mellem private og<br />

offentlige virkSomheder<br />

og myndigheder.<br />

– fortsættes side 6<br />

5


6 CLaus bJørneLund - sas<br />

foto: jeSper langhoff<br />

- min opgave er bl.a. at være opsøgende og skabe den<br />

indledende kontakt til virkSomhederne og Sikre,<br />

at vi tilpaSSer aftalerne efter dereS Specifikke behov.<br />

hvad det konkret betyder for danske virksomheder og borgere,<br />

er straks lidt mere kompliceret at forklare. men bøjet i<br />

neon handler det i sidste ende om at højne borgernes sikkerhed<br />

og samtidig sikre, at den livsvigtige infrastruktur fungerer,<br />

så vi både har strøm og vand, kan tale i mobiltelefon og køre på<br />

veje og togskinner efter en større hændelse. og det er her, virksomhedshjemmeværnet<br />

og Samtænknings- og aftalesektionen<br />

kommer ind i billedet.<br />

i virksomhedshjemmeværnet har vi en tradition for også at<br />

tænke i virksomheder gennem de sektorværn, vi har oprettet,<br />

og derudover bygger vi på et stærkt frivillighedsprincip.<br />

i øjeblikket er vi i fuld gang med at henvende os til de interesserede<br />

virksomheder for at undersøge, hvor vores tværfaglighed<br />

kan understøtte deres forretning og lovmæssige<br />

forpligtelser. vi tager udgangspunkt i deres behov og sammensætter<br />

i tæt dialog kundespecifikke løsninger. allerede<br />

nu kan vi konstatere, at der er stor efterspørgsel og interesse<br />

for vores ydelser.<br />

vi skal faCilitere<br />

Samtænknings- og aftalesektionen arbejder med tre aftalevarianter:<br />

a-aftalen er en intentionsaftale for de sektoransvarlige<br />

myndigheder, hvor der formelt indgås aftale om et langsigtet<br />

samarbejde, og hvor virksomheden har mulighed for rådgivning<br />

eksempelvis på eksisterende risikostyring. b-aftalen er en<br />

kompetenceaftale, hvor vidensopbygning i virksomhederne er i<br />

centrum, og c-aftalen er en samvirkeaftale, så driften af den<br />

samfundsvigtige infrastruktur holdes i gang ved større omfattende<br />

krisesituationer.<br />

- min opgave er bl.a. at være opsøgende og skabe den indledende<br />

kontakt til virksomhederne og sikre, at vi tilpasser aftalerne<br />

efter kundernes specifikke behov. vi faciliterer for virksom-


CLaus bJørneLund - sas<br />

hederne, sætter klodserne sammen, finder synergierne og følger<br />

op på aftalerne, men resten skal virksomhedernes nøglemedarbejdere<br />

selv klare, så kompetencerne opbygges og i videst muligt<br />

omfang forbliver i virksomhederne – og de er dygtige og meget<br />

motiverede derude, understreger claus bjørnelund.<br />

claus bjørnelund kommer fra den civile verden med uddannelse<br />

i statskundskab og har bl.a. erfaring i ledelses- og organisationsudvikling<br />

og er tilmed uddannet psykoterapeut. Så for<br />

ham er et begreb som crm, customer relations management,<br />

ikke en ny opfindelse.<br />

- jeg ser det som en af mine vigtige opgaver at inspirere til at<br />

samtænke det gode og professionelle virke i politi, redningsberedskab<br />

og hjemmeværn med det bedste fra erhvervslivet, hvor<br />

dette er muligt<br />

- vi skal have et endnu større fokus på kommunikation overfor<br />

virksomhederne om beredskabskultur og -holdninger. tænk bare<br />

samtænknings- og aftalesektionen<br />

• virksomhedshjemmeværnet bidrager til at gøre samfundet<br />

mere robust og modstandsdygtigt overfor kritiske hændelser<br />

igennem styrkelse af det eksisterende samfundsberedskab.<br />

• virksomhedshjemmeværnet bidrager til at udfylde udækkede<br />

områder i grænsefladen mellem virksomheder, der har en samfundsvigtig<br />

rolle og myndigheder, der er en del af samfundsberedskabet.<br />

• vi er en udadvendt, transparent og fleksibel teambaseret organisation<br />

hvor den enkelte partners og virksomheds specifikke<br />

behov er centrum for samarbejdet.<br />

• vores fokus er stringent rettet på såvel samtænkning som<br />

skabelse af synergier på tværs af sektorterritoriale områder.<br />

• bidrager til kontakt, koordination og samarbejde med<br />

rigspolitiet, beredskabsstyrelsen, forsvaret samt styrelser,<br />

myndigheder og samfundsvigtige virksomheder.<br />

• udvikler og faciliterer koncepter der til stadighed afspejler den<br />

enkelte partners behov for at kunne imødegå sikkerhedstrusler.<br />

• vi bidrager til kompetence- og vidensdeling herunder tværfaglig<br />

uddannelse, erfa-gruppe, seminar, styrkelse af risikostyring<br />

samt rådgivning om etablering af en beredskabspolitik for at<br />

fremme beredskabskulturen.<br />

- vi Skal have et endnu større fokus på<br />

kommunikation overfor virkSomhederne<br />

om beredSkabSkultur og -holdninger.<br />

på Sverige, norge, finland og island. de har dedikerede myndigheder,<br />

der samtænker forebyggelsen og indsatsen, fordi deres<br />

historie eller geografi gør det nødvendigt konstant at have det på<br />

dagsordenen. men i danmark tænker vi ikke så konsekvent på, at<br />

farlige situationer vitterligt også kan opstå her. det er en holdning<br />

og en kultur, som vi skal lære at tænke i, og her har virksomhedshjemmeværnet<br />

sammen med vores samarbejdspartnere fra<br />

politiet og beredskabsstyrelsen meget at byde på. n<br />

7


8 Johnny G. Larsen<br />

et GeniaLt<br />

koncept<br />

lokalt fungerer Samarbejdet mellem forSvar, hjemmeværn, politi<br />

og beredSkab forbilledligt mange Steder. Så at hæve tanken om det<br />

brede Samarbejde op på SamfundSplan er intet mindre end genialt,<br />

mener johnny g. larsen, pensioneret kolonneChef fra bered-<br />

SkabSStyrelSen. derfor har han Sagt ja til at være et af bindeleddene<br />

i virkSomhedShjemmeværnetS nye SamtænkningS- og aftaleSektion.<br />

af tina juul rasmussen<br />

egentlig kunne han bare have nydt bornholms skønne natur, set<br />

stokroserne sno op ad husfacaden og hygget sig med konen og<br />

børnebørnene i et velfortjent otium.<br />

men da johnny g. larsen blev prikket på skulderen af virksomhedshjemmeværnets<br />

ledelse og spurgt, om ikke han kunne<br />

tænke sig at være det centrale kontaktled til beredskabsstyrelsens<br />

direktion, kunne han - efter lidt betænkningstid - ikke sige<br />

nej.<br />

og det er der en rigtig god forklaring på. den starter allerede i<br />

1966, da han kun lige var fyldt 18 år.<br />

- jeg var nået frem til, at jeg skulle have noget med ledelse<br />

at gøre, og det eneste sted, jeg syntes, det gav mening, var i<br />

forsvaret, husker johnny g. larsen.<br />

Så sådan blev det. i første omgang med en uddannelse som<br />

radiomand og telegrafist. turen gik derfra til dronningens livregiment<br />

i aalborg og siden til jægerkorpset, hvor johnny g. larsen<br />

blandt andet fik en uddannelse som officer.<br />

meget vand er løbet i åen siden da. i mange år var verdens<br />

brændpunkter johnny g. larsens arbejdsplads. for efter mange<br />

poster i forsvaret og et årelangt sidespring ud i det private<br />

erhvervsliv som uddannelseschef hos carlsberg-koncernen gik<br />

turen - nu som operativ chef - til beredskab Storkøbenhavn, en<br />

fælles kommunal organisation med en ”bestyrelse ” på i alt 20<br />

borgmestre, hvilket han fandt meget spændende og udviklende.<br />

det blev til 13 års virke, hvor johnny g. larsen bl.a. havde ansvaret<br />

for ledelsen af foreningen af kommunale beredskabschefers<br />

internationale personelpulje, og her var opgaven bl.a. i koordination<br />

med beredskabsstyrelsen at sikre, at frivillige fra det<br />

kommunale beredskab med de nødvendige funktioner m.v. blev<br />

– fortsættes side 10


Johnny G. Larsen<br />

- jeg var nået frem til, at jeg<br />

Skulle have noget med ledelse at gøre,<br />

og det eneSte Sted, jeg SynteS, det gav mening,<br />

var i forSvaret, huSker johnny g. larSen.<br />

foto: jeSper langhoff<br />

9


foto: jeSper langhoff<br />

10 Johnny G. Larsen<br />

johnny g. larsen sluttede sin 40 år lange karriere i beredskabsstyrelsen som kolonnechef,<br />

da han sidste år gik på pension som 60-årig. i dag er han bindeled mellem virksomhedshjemmeværnet<br />

og beredskabsstyrelsen i Samtænknings- og aftalesektionen i<br />

hjemmeværnskommandoen på kastellet i københavn.<br />

udvalgt til sammen med beredskabsstyrelsen at deltage i internationale,<br />

humanitære operationer.<br />

den gamle hunter<br />

det er en del af forklaringen på, at johnny g. larsen i dag er en<br />

af medarbejderne i virksomhedshjemmeværnets nye Samtænknings-<br />

og aftalesektion (SaS). men ikke mindst den sidste del<br />

af cv’et hører med til historien. for i 2003 toppede johnny g.<br />

larsen karrieren med en stilling som chef for beredskabsstyrelsen<br />

på bornholm. devisen var ”med borgerne i centrum” og fandt sted<br />

i et tæt samarbejde med kommunale politikere og chefer, politidirektøren<br />

og den militære kommandant mfl. på den grønne ø.<br />

- derfor sagde jeg også ja til at sidde her i dag. virksomhedshjemmeværnet<br />

har jo en lang tradition for at sikre virksomhedernes<br />

fortsatte drift i en krise – vel at mærke i det, virksomheden<br />

selv vurderer som en krise. og for mig at se er det en genial ide<br />

at videreudvikle konceptet. det er ikke bare en opgave for hjemmeværnet,<br />

men for myndighederne i det samlede beredskab.<br />

her er bl.a. beredskabet og rigspolitiet to vigtige faktorer – og<br />

her er jeg så kommet ind i billedet som ham ’den gamle hunter’,<br />

griner johnny g. larsen, men bliver straks alvorlig, da han svarer<br />

på, hvad der tænder ham ved opgaven.<br />

- i sin tid kom jeg jo fra en meget feteret enhed, jægerkorpset,<br />

til en helt ny verden, da jeg fik job i hjemmeværnet. det gjorde<br />

dybt indtryk på mig, at de frivillige hjemmeværnsmedlemmer på<br />

alle niveauer i deres daglige virke, fra direktøren til håndværkeren<br />

mfl., havde valgt i deres fritid at medvirke til nogle samfundsnyttige<br />

opgaver, som de fandt vigtige.<br />

her oplevede johnny g. larsen, at medlemmerne var et spejl<br />

af samfundet, en oplevelse han senere genkendte i et tilsvarende<br />

stort engagement i redningsberedskabet, hvilket han fandt meget<br />

berigende og udviklende.<br />

- min egen drivkraft har også altid været et ønske om at være<br />

med til at gøre en forskel til gavn for samfundet. Så set med de<br />

samfundsbriller på er denne nye Samtænkningssektion utrolig<br />

spændende, siger johnny g. larsen.<br />

respekt for hinandens jordbærbed<br />

hans opgave bliver først og fremmest at styrke og udbygge<br />

kontakten mellem virksomhedshjemmeværnet og beredskabsstyrelsen<br />

– skabe accept af samtænkningen og opbygge et netværk.<br />

- jeg håber, at jeg i samarbejde med mine nye kollegaer her i<br />

hjemmeværnet samt de øvrige beredskabsmyndigheder har lidt<br />

at bidrage med. på bornholm lykkedes det os jo at opbygge en<br />

stærk strategisk enhed, både lokalt på øen og med bro til de baltiske<br />

lande. og fra min tid i carlsberg har jeg lært en stor virksomheds<br />

liv at kende – lært, hvad der driver den, og hvordan<br />

man tænker i ’kundens behov’. når det er sagt, ved jeg - og tillægger<br />

det stor vigtighed - at man skal respektere sektoransvaret.<br />

det er respektløst at trampe rundt i hinandens jordbærbed.<br />

det kan kun skabe mistillid til ens adfærd. gensidighed, tillid og<br />

hjælpsomhed m.v. er for mig nogle centrale nøgleord.<br />

for johnny g. larsen er hele omdrejningspunktet et godt beredskab,<br />

som netop bliver til i et samarbejde mellem de myndigheder<br />

og instanser, der har forstand på og erfaring med det. og<br />

skræller man alt andet væk, handler et godt beredskab om én<br />

eneste ting, mener johnny g. larsen:<br />

- tryghed! at man som borger oplever, at ens sikkerhed og<br />

tryghed tages alvorligt. og at borgeren er i centrum i den bestræbelse.<br />

og det gælder helt fra politibilen på gaden, som skal<br />

signalere tryghed – og helt op til virksomheden, der ved, hvordan<br />

den skal agere, hvis der sker en alvorlig hændelse. det er


Johnny G. Larsen<br />

utroligt vigtigt, at man er tryg i det samfund, man vokser op i.<br />

og her er det så vigtigt, at alle elementer spiller sammen – politi,<br />

beredskab, forsvar, hjemmeværn , kommune osv. og at vi i<br />

fællesskab sammen lærer af hinandens erfaringer, f.eks. fra den<br />

store fyrværkerikatastrofe i Seest.<br />

og her er der stadig land at vinde, mener johnny g. larsen.<br />

- vi er dygtige i dag, men vi kan blive endnu dygtigere til at<br />

arbejde sammen på tværs og løfte i fællesskab – det, vi kalder<br />

samtænkning.<br />

den opgave er johnny g. larsen og hans kolleger i Samtænknings-<br />

og aftalesektionen så i gang med at bygge op. det kræver<br />

først og fremmest accept hele vejen rundt af alle samarbejdspartnere<br />

– både virksomheder og myndigheder.<br />

- fra min tid i carlsberg-koncernen kan jeg se, hvor vigtigt det<br />

er, at alle de faktorer er på plads, når der opstår en situation, hvor<br />

man skal gøre noget andet, end man er vant til. det kan bare<br />

være en strejke, eller at produktionen stopper. det er en krise for<br />

virksomheden. det svarer lidt til, hvis du eller jeg falder om - at<br />

der så er nogen i nærheden, som kan yde førstehjælp. bare i en<br />

lidt større skala.<br />

godt set af hjemmeværnet<br />

men hvis samtænkningstanken er så genial, hvorfor ser den så<br />

først dagens lys nu – i den store skala? kunne man fristes til at<br />

spørge.<br />

- jamen, den dybe tallerken er jo for længst opfundet. vi har<br />

bare ikke rigtig brugt den endnu, måske fordi vi ikke har fået øje<br />

på den i hverdagen, svarer johnny g. larsen.<br />

og at det er virksomhedshjemmeværnet, som føder tanken,<br />

har han også en god forklaring på:<br />

- jeg har studeret i de støvede bøger m.v., og der findes mig<br />

bekendt ingen andre myndigheder i det danske samfund, som<br />

igennem mange år har haft den kontakt med virksomhederne,<br />

som hjemmeværnet har. Så selvom samfundet har udviklet sig<br />

siden 2. verdenskrig, og vi ikke længere taler så meget krudt og<br />

kugler, er det stadig vores opgave - i koordination med virksomhederne<br />

- at medvirke til en fortsat drift af virksomheden i en<br />

krisesituation i ordets bredeste betydning. og det er godt set,<br />

- vi er dygtige i dag, men vi kan blive<br />

endnu dygtigere til at arbejde Sammen på<br />

tværS og løfte i fælleSSkab – det, vi kalder<br />

Samtænkning.<br />

at der her er et udækket behov. at hjemmeværnskommandoen<br />

sammen med virksomhederne konstaterer, at der er opstået nye<br />

behov, som skal dækkes, for eksempel at lytte til virksomheden:<br />

hvad oplever i som en krise? hvilket behov har i for ”beredskabsværktøjer”,<br />

så vi sikrer en fortsat drift af virksomheden både til<br />

gavn for virksomheden selv, men også for det samfund, den er<br />

en del af. og her mener jeg, at virksomhedshjemmeværnet -<br />

absolut ikke alene, men i et tæt samspil med de øvrige beredskabsmyndigheder<br />

- har en helt unik indgangsvinkel, konstaterer<br />

johnny g. larsen. n<br />

foto: jeSper langhoff<br />

blå bog<br />

johnny gudmund larsen, 60 år<br />

2009 - beredskabsfaglig koordinator i Samtænknings- og<br />

aftalesektionen.<br />

2009 - 2010 president elect for rotary bornholm/rønne.<br />

2006 formand for folk & forsvar, bornholm.<br />

2003 - 2008 chef for beredskabsstyrelsen bornholm og regionschef<br />

for beredskabsregion vii.<br />

1997 - 2003 næstformand i foreningen af kommunale beredskabschefer<br />

i danmark, kreds 1 Storkøbenhavn.<br />

1990 - 2003 beredskab Storkøbenhavn, operativ chef ved den<br />

fælles kommunale organisation (omfattende ca. 1.3<br />

millioner borgere med reference til 19 borgmestre og<br />

overborgmesteren).<br />

1986 - 2003 informationsofficer ved hjemmeværnsdistrikt vii.<br />

1984 - 1990 carlsberg koncernen, uddannelses- og personaleudviklingschef.<br />

1978 - 1984 hjemmeværnet, uddannelsesofficer ved hjemmeværnsregion<br />

vi.<br />

1966 - 1978 forsvaret, dronningens livregiment (radiomand/<br />

telegrafist) og jægerkorpset (70-78), befalingsmand<br />

og officer.<br />

11


12 tankerne baG...<br />

tankerne bag<br />

den nye samtænkninGs –<br />

i hjemmeværnSkommandoen<br />

målet med den nye Sektion i<br />

hjemmeværnSkommandoen er<br />

i højere grad end tidligere, at<br />

kunne imødekomme virksomheders<br />

speCifikke krav på SikkerhedS-<br />

og beredSkabSområdet.<br />

af tonny bender<br />

virksomhedshjemmeværnet har nu gennem de sidste godt 50<br />

år indgået aftaler med samfundsvigtige virksomheder om at<br />

være en del af deres beredskabsløsning mod menneske- og naturskabte<br />

hændelser eller katastrofer. traditionelt har løsningen<br />

bestået af bevogtning og adgangskontrol, udført af militære enheder<br />

med ansatte fra de pågældende virksomheder.<br />

vi stiller speCialister til rådighed<br />

i en stadig mere kompleks verden, ikke mindst på det sikkerhedspolitiske<br />

område, er det nu mere vigtigt end nogensinde at udvikle<br />

og forbedre beredskabsplanlægningen både nationalt, men<br />

også lokalt på den enkelte virksomhed. det er her, virksomhedshjemmeværnets<br />

nye afdeling, Samtænknings – og aftalesektio-<br />

de 3 aftaletyper<br />

nen, kommer ind i billedet. Sektionen samarbejder med beredskab,<br />

erhvervsliv, politi og forsvar. målgruppen for de nye tiltag<br />

er især små og mellemstore virksomheder, der ikke i forvejen har<br />

en beredskabsorganisation.<br />

Samtænknings- og aftalesektionens nye aftalekoncept bygger<br />

på et samarbejde på tværs af myndighedsområder, hvor de tre<br />

primære samarbejdspartnere er beredskabsstyrelsen, politiet og<br />

hjemmeværnet. hovedopgaven er at forebygge og imødegå kritiske<br />

hændelser af enhver art.<br />

udover tværfaglig videndeling og netværksdannelse rummer<br />

Samtænknings- og aftalesektionens tilbud 3 aftaletyper, som<br />

ses på side 13:<br />

rammeaftaler med styrelser<br />

udover de tre aftaletyper indgår vi rammeaftaler på styrelsesniveau.<br />

rammeaftaler giver adgang til at samarbejde med de virksomheder,<br />

der indgår i den specifikke styrelses område, f.eks inden<br />

for sektorer som energi, transport eller telekommunikation.


tankerne baG...<br />

oG aFtaLesektion<br />

aftaletype a<br />

aftaletype a kalder vi for intentionsaftalen.<br />

aftalen indgås<br />

mellem virksomheden og<br />

hjemmeværnet med henblik<br />

på at skabe forudsætning for<br />

et samarbejde om opbygning<br />

eller styrkelse af virksomhedens<br />

beredskabskultur. dette<br />

gøres igennem tværfaglig<br />

rådgivning, deltagelse i fora<br />

for erfaringsudveksling samt<br />

gennem nyhedsbreve og lignende.<br />

formålet med denne<br />

aftaletype er at forbedre den<br />

organisatoriske robust- og<br />

parathed ved kritiske hændelser<br />

samt at få risikostyring<br />

på dagsordenen i virksomheden.<br />

aftaletype b<br />

aftaletype b, kompetenceaftalen, indgås<br />

med henblik på kompetenceudvikling<br />

på virksomheden. udover indholdet<br />

i aftaletype a tilbydes virksomheden en<br />

række funktionsbaserede kursusmoduler.<br />

de pædagogiske principper bygger<br />

på filosofien ”accelerated learning”, og<br />

organisationstilgangen baserer sig på<br />

principperne bag den lærende organisation.<br />

Som en del af kursusforløbet<br />

tilbydes hver enkelt kursusdeltager,<br />

der tegner et medlemsskab med virksomhedshjemmeværnet,<br />

et opfølgende<br />

korterevarende og individuelt<br />

sparringsforløb med henblik på støtte<br />

og vejledning i den videre anvendelse<br />

af den tilegnede viden. formålet med<br />

denne aftaletype er at opbygge intern<br />

viden, som sikrer indsigt i og forståelse<br />

for virksomhedens vigtige rolle som en<br />

del af samfundsberedskabet.<br />

aftaletype C<br />

aftale c er samvirkeaftalen.<br />

flere danske virksomheder<br />

har allerede denne<br />

aftale. den indgås med<br />

henblik på opretholdelse<br />

af daglig drift under kriseforhold.<br />

i denne aftale opbygges<br />

en militær enhed,<br />

mest bestående af virksomhedens<br />

egne ansatte,<br />

der kan støtte virksomheden<br />

med overvågning og<br />

tilsyn. enheden kan endvidere<br />

under forøget beredskab,<br />

og under politiets<br />

koordinerende ledelse,<br />

bevogte samfundsvigtige<br />

installationer.<br />

13


14 kyndbyVærket<br />

kyndbyværket er siden 1990’erne i<br />

stigende grad også blevet brugt til<br />

øvelser og træning. både det geografiske<br />

areal og de mange store bygninger<br />

på værkets område gør det særligt<br />

velegnet.<br />

det er VeJen Frem<br />

det lokale Samarbejde på kyndbyværket mellem virksomhedshjemmeværnet,<br />

politiet og værkets ledelse fungerer lige efter<br />

bogen. det giver både en Større tryghed og et bedre beredSkab, end<br />

værket ellerS ville have, mener SikkerhedSleder rolf baden.<br />

af tina juul rasmussen<br />

foto: Steen herdel


kyndbyVærket<br />

- i virkeligheden er det fremtidens styrke – at vi i tilfælde af særlige<br />

hændelser, hvor vi ikke kan få andre aktører på banen, har et<br />

samarbejde med virksomhedshjemmeværnet, som er særdeles<br />

velegnet til det lange, seje træk. de kan på forholdsvis kort tid<br />

stille med mange mand og blive der længe. det kan politiet eller<br />

det almindelige beredskab ikke.<br />

Sådan beskriver sikkerhedsleder på kyndbyværket i nordsjælland,<br />

rolf baden, styrken ved det samarbejde, virksomhedshjemmeværnet<br />

har haft med energisektoren siden 1951.<br />

og han ved, hvad han taler om, for samarbejdet har såmænd<br />

stået sin prøve – både under mange øvelser, men også i et enkelt<br />

’rigtigt’ tilfælde, som kom bag på alle, fortæller sikkerhedslederen:<br />

- i maj 2006 havde vi en lækage på en af værkets olieledninger,<br />

som vi ikke var forberedt på. det skete midt om natten<br />

- tilfældigvis under netop en hjemmeværnsøvelse, så hjemmeværnet<br />

var bl.a. med til at lægge flydespærrer ud. da stod<br />

samarbejdet virkelig sin prøve, og det fungerede fint, fortæller<br />

rolf baden og henviser også til fyrværkerikatastrofen i Seest ved<br />

kolding i november 2004.<br />

- her så man også, at det almindelige beredskab og politi ikke<br />

har mandskab nok til at afspærre så stort i et område i mange<br />

timer. men det kan hjemmeværnet, samtidig med at deres folk<br />

ofte er meget alsidige i håndteringen af både redning, brand,<br />

miljø, adgangskontrol osv.<br />

indgår i beredskabsplanen<br />

kyndbyværket ligger naturskønt i det nordsjællandske hornsherred<br />

helt ned til isefjorden. værket, som blev bygget i 1940, er i<br />

dag et nød- og spidslastanlæg, som i løbet af ganske kort tid kan<br />

producere store mængder energi, hvis andre anlæg på Sjælland<br />

skulle svigte. og siden 1951 har værket haft et mere eller mindre<br />

formaliseret samarbejde med virksomhedshjemmeværnet.<br />

i dag er samarbejdet ganske formelt nedfældet i en skriftlig<br />

aftale, som både værket og virksomhedshjemmeværnet er glade<br />

for. for kyndbyværket har – ligesom alle andre kraftværker og<br />

forsyningsselskaber – en lovpligtig beredskabsplan, der beskriver,<br />

hvordan man håndterer problemer, der måtte opstå. og det<br />

gælder alt fra stormvejr over miljøkatastrofer til terrortrusler.<br />

- på kyndbyværket har værkets ledelse, politiet og hjemmeværnet<br />

sammen udarbejdet et afsnit i beredskabsplanen,<br />

hvor det virksomhedshjemmeværnskompagni, som er tilknyttet<br />

værket, indgår, fortæller næstkommanderende i energigrenen,<br />

løjtnant keld yde, der har været tilknyttet virksomhedshjemmeværnet<br />

siden 1984. Selv har han en fortid som sikkerhedschef<br />

hos neSa(i dag dong energy, red.).<br />

- hvis der kommer trusler, oplæg til terror eller andet, kan<br />

virksomhedshjemmeværnet indsættes på opgaver som adgangskontrol<br />

og bevogtning med patruljer, kontrol af indkommende<br />

post og leverancer til værket osv, tilføjer han.<br />

lovgivningen fremmer samarbejdet<br />

kyndbyværket er siden starten af 1990’erne i stigende grad blevet<br />

brugt til øvelser og træning som et led i en samfundsmæssig<br />

foto: Steen herdel<br />

vi har i dag en lovgivning, som forpligter samfundsvigtige virksomheder<br />

som os til at have et beredskab mod f.eks. terror. og i denne forbindelse har<br />

vi stor nytte af den formelle samarbejdsaftale mellem virksomhedshjemmeværnet,<br />

politiet og værket – siger sikkerhedschef rolf baden.<br />

forpligtelse. både det geografiske areal og de mange<br />

store bygninger på værkets område gør det særligt<br />

attraktivt.<br />

- der er jo ikke mange steder i f.eks. københavn,<br />

hvor du har så stort et område at øve dig på. det<br />

gør, at vi kan lave nogle meget realistiske øvelser, og<br />

vi har faktisk haft gæster helt fra uSa’s navy Seal,<br />

som gerne ville bruge vores faciliteter, fortæller rolf<br />

baden.<br />

i hans tid har holdningen til og behovet for et samarbejde med<br />

virksomhedshjemmeværnet helt klart også ændret sig – til det<br />

endnu bedre.<br />

- tidligere var vores øvelser jo meget inspireret af den kolde<br />

krig og fjenden fra øst. men med murens fald skete der et paradigmeskift<br />

i 1990’erne, og man stod måske lidt uforstående fra<br />

virksomhedens side overfor, hvad man nu skulle bruge et samarbejde<br />

med hjemmeværnet til, i og med at koldkrigs-truslen var<br />

forsvundet. men efter 11. september og tiden med terrorisme<br />

har vi fået et klart billede af, hvem fjenden kan være. Så nu taler<br />

vi også havnesikkerhed, terrorsikkerhed osv. og i den forbindelse<br />

fik vi også en helt ny lovgivning, som forpligter samfundsvigtige<br />

virksomheder som os til at have et beredskab mod terror. og i<br />

samme åndedrag fik vi så endelig den formelle samarbejdsaftale<br />

mellem virksomhedshjemmeværnet, politiet og værket på plads.<br />

Så man kan sige, at i dag støtter lovgivningen op om vores sam-<br />

– fortsættes side 18<br />

under politiets koordinerende ledelse kan virksomhedshjemmeværnet indsættes på<br />

opgaver som adgangskontrol og bevogtning.<br />

15<br />

foto: Steen herdel


16 kyndbyVærket<br />

- vi har allerede Set, hvordan de går ind<br />

og påtager sig nye opgaver, Som løSeS<br />

under forøget SikkerhedSberedSkab og efter<br />

anmodning fra politiet.<br />

arbejde. det gør også, at helhedstanken om det danske totalforsvar<br />

– at alle kan hjælpe hinanden – giver ny mening, mener<br />

rolf baden.<br />

- ja, og det handler jo ikke kun om terror, men om alle kriser –<br />

også naturkatastrofer, oversvømmelser, ildebrande og redningsopgaver,<br />

tilføjer keld yde.<br />

foto: Steen herdel<br />

foto: tonny bender<br />

samarbejdet kræver mod<br />

gennem de mange øvelser i årenes løb har virksomhedshjemmeværnet<br />

også fået et dybtgående lokalkendskab til værket og<br />

dets omgivelser, og det kan være en stor styrke, understreger<br />

rolf baden:<br />

– bare sådan en ting, at de har øvet sig i at finde rundt herude<br />

i mørke, er jo en ekstra styrke og noget, man måske ikke lige<br />

tænker på. Så på den måde bliver hjemmeværnet en ekstra stor<br />

ressource, man kan trække på, og som er hurtig at sætte ind,<br />

netop fordi man har trænet mange af scenarierne på forhånd. og<br />

det giver os en stor tryghed, at kompagniet kun er knyttet hertil.<br />

de er vores og kender virksomheden fra a til z.<br />

netop derfor kan det så undre, at langt fra alle kraftværker i<br />

danmark har et formelt samarbejde med virksomhedshjemmeværnet.<br />

men det kan rolf baden godt forklare:<br />

- det kræver, at ledelsen kan se, hvad samarbejdet skal bruges<br />

til. og det kræver et vist mod at åbne sin virksomhed for f.eks.<br />

øvelser, men man får meget igen. det svarer til, at man betaler til<br />

en slags forsikringsordning, og den dag behovet opstår, har man<br />

en rigtig god dækning, siger han og lægger heller ikke skjul på,<br />

at det kræver ressourcer i virksomheden at vedligeholde samarbejdet:<br />

- det koster tid. og hvad nu, hvis noget går galt - hvad vil<br />

naboerne så sige? det kan også trække presseopmærksomhed<br />

til. vi har da haft tv-hold, som ville ind og filme under en øvelse,<br />

hvilket ikke er tilladt. det kræver også velvilje fra de ansatte.<br />

der kan jo ligge en mand i grønt camouflagetøj et sted, og de<br />

risikerer at blive stoppet ved porten om morgenen og skal vise<br />

id-kort som led i en øvelse – eller at der står en fremmed mand i<br />

brusekabinen om morgenen efter en natlig øvelse, pointerer rolf<br />

baden.<br />

- Så: hvis man har forventninger om en veltrænet samarbejdspartner,<br />

er man nødt til at åbne op og sætte ressourcerne<br />

af, bl.a. ved at have mindst én kontaktperson til hjemmeværnet<br />

på virksomheden. fordelen er, at man med en forholdsvis lille<br />

indsats formentlig kan øge sit beredskab ganske betragteligt på<br />

en lang række punkter. plus at man får noget inspiration til at løse<br />

opgaver på helt andre og spændende måder, siger rolf baden.<br />

han er heller ikke i tvivl om, at man i fremtiden vil se en tættere<br />

tilknytning mellem virksomhedshjemmeværnet og virksomhederne.<br />

- vi har allerede set, hvordan de går ind og påtager sig nye<br />

opgaver, som løses under forøget sikkerhedsberedskab og efter<br />

anmodning fra politiet. f.eks. adgangskontrol, redning og bevogtning<br />

osv. på sigt kan der måske også blive tale om opgaver,<br />

der er klimarelaterede, f.eks. som et led i ekstremt vejr. Så jeg<br />

tror, vi vil se, at spændet af samfundsopgaver for hjemmeværnet<br />

vokser. vi har allerede haft fugleinfluenza og Seest-katastrofen.<br />

men nogle af opgaverne vil kræve en ny læring af myndighederne<br />

– at de ser mulighederne og styrken i samarbejdet. det er<br />

traditioner, som først skal etableres. men hos os lokalt fungerer<br />

samarbejdet fint – og vi er enige om, at det er vejen frem, fastslår<br />

kyndbyværkets sikkerhedsleder. n


diVerse<br />

hjemmeværnet består af:<br />

mere information om<br />

virkSomhedShjemmeværnet<br />

www.vhv.nu<br />

hærhJemmeVærnet,<br />

marinehJemmeVærnet,<br />

FLyVerhJemmeVærnet<br />

oG VirksomhedshJemmeVærnet<br />

p.t. er virksomhedshjemmeværnet organiseret i 3 grene:<br />

energi-, tele- og jernbanehjemmeværnet med følgende virksomheder tilknyttet:<br />

• energistyrelsen • tdc a/S • danmarks radio<br />

• post danmark a/S • dSb og trafikstyrelsen • fynsværket<br />

• kyndby- og enstedværket • nordjyllandsværket • amagerværket<br />

• energi midt a/S • energinet.dk • vattenfall a/S • Systematic a/S<br />

17


18 orGanisationen<br />

lidt om Virksomhed<br />

orGaniserinG<br />

Stabens hovedopgave er at støtte, uddanne og udvikle virksomhedshjemmeværnets<br />

3 grene, underafdelinger og hjemmeværnssoldater i henhold til<br />

aftalerne med virksomhederne.<br />

vi er landsdækkende, idet vores tre grene og 16 underafdelinger dækker<br />

hele danmark, dog undtaget bornholm.<br />

medlemmerne i virksomhedshjemmeværnet uddannes og trænes primært i at<br />

sikre og beskytte særligt sårbare anlæg og installationer, men modtager også<br />

uddannelse inden for fag som førstehjælp, brandbekæmpelse, miljøopgaver<br />

og almindelig hjælp til politiet. opgaverne i ringsted løses inden for følgende<br />

områder:<br />

chef for uddannelSeSSektionen<br />

major karSten thomaSSen:<br />

• daglig leder af staben i ringsted.<br />

• uddannelser i virksomhedshjemmeværnet.<br />

uddannelSeSofficer<br />

kaptajn peter Spange:<br />

• Sagsbehandler for jernbanehjemmeværnet.<br />

• Sagsbehandler inden for områderne forbindelses-<br />

officersvirke ved totalforsvarsregionerne,<br />

patruljetjeneste og international tjeneste.<br />

uddannelSeSofficer<br />

premierløjtnant martin nielSen:<br />

• Sagsbehandler for telehjemmeværnet.<br />

• information og hvervning.<br />

uddannelSeSbefalingSmand<br />

SeniorSergent clauS frauSing:<br />

• Sagsbehandler for terræn, skydning,<br />

indkvartering og forplejning.<br />

• ansvarlig for arrangementsstyring,<br />

tjenestetidslister og arbejdsmiljø.<br />

næStkommanderende<br />

oberStløjtnant john flarup:<br />

• overordnet ansvar for staben i ringsted.<br />

• virksomhedshjemmeværnets organisationsudvikling,<br />

herunder nye virksomhedsområder.<br />

• tillige chef for virksomhedshjemmeværnsafdelingen<br />

med Samtænknings- og aftalesektionen på<br />

kastellet.<br />

ringSted<br />

kaSerne


orGanisationen<br />

shJemmeVærnets<br />

SekretariatetS leder<br />

kontorfuldmægtig<br />

lotte chriStianSen:<br />

• overordnede ansvarlig for den samlede<br />

administration.<br />

uover de tre faglige koordinatorer i SamtænkningS –<br />

og aftaleSektionen i hjemmeværnSkommandoen beStår<br />

virkSomhedShjemmeværnet ogSå af Selve forvaltningS-<br />

delen, Staben, i ringSted. virkSomhedShjemmeværnetS<br />

Stab i ringSted beStår i øjeblikket af fem militære<br />

og fire Civile fastansatte medarbejdere.<br />

perSonelmedarbejder<br />

aSSiStent karin Skannou<br />

økonomimedarbejder<br />

overaSSiStent<br />

marianne Sylvander<br />

adminiStrationSmedarbejder<br />

aSSiStent anne jørgenSen<br />

19


20 kristian thrane Vammen<br />

ambassadør<br />

på flere niveauer


kristian thrane Vammen<br />

foto: larS dalby<br />

26-årige kristian thrane vammen<br />

har allerede otte årS erfaring<br />

i jernbanehjemmeværnet, og<br />

Så længe han oplever nye udfordringer<br />

og krav, bliver han ved.<br />

hanS opgave er blandt andet at<br />

rekruttere nye medlemmer – og<br />

fortælle uvidende og fordomSfulde<br />

medborgere om, hvad<br />

hjemmeværnet i virkeligheden<br />

går ud på.<br />

af tina juul rasmussen<br />

tirsdag den 11. september 2001, finderup, jylland. kristian ligger<br />

ude i terrænet. Spredt omkring ham i området ligger folk fra<br />

forskellige kompagnier i jernbanehjemmeværnet. det er kristians<br />

første rigtige øvelse - en rigtig fed oplevelse. pludselig kalder en<br />

overordnet kristian og hans kammerater sammen. de får at vide,<br />

at der har været et alvorligt terrorangreb mod uSa. to fly er fløjet<br />

ind i World trade centers tårne. mange er dræbt.<br />

- det var helt surrealistisk. først troede<br />

vi slet ikke på ham, men tænkte, at det var<br />

en del af øvelsen. vi havde jo ingen kontakt<br />

med omverdenen, så der gik et stykke tid,<br />

før vi forstod, at det faktisk var alvor. Sådan<br />

en oplevelse glemmer man ikke lige.<br />

Som de fleste andre kan 26-årige kristian<br />

thrane vammen sagtens huske, hvor han<br />

befandt sig den 11. september 2001. men<br />

egentlig er det lige så meget historien om,<br />

at kristian allerede dengang havde støvlen<br />

solidt plantet inden for hjemmeværnet og<br />

både før og siden har haft mange spændende,<br />

overraskende og gode oplevelser i<br />

uniform. for eksempel som dengang han<br />

var på øvelse ’nede i røret’ ved nørreport Station midt i københavn.<br />

- vi gik rundt nede i den tunnel, hvor der normalt kører S-tog,<br />

og skød efter zap-mål. det var også en lidt speciel oplevelse,<br />

husker kristian thrane vammen.<br />

- den funktion, jeg<br />

førSt havde Som næstkommanderende<br />

og<br />

Senere GruppeFører,<br />

gav mig ikke nok med i<br />

rygSækken.<br />

– fortsættes side 22<br />

21


22 kristian thrane Vammen<br />

foto: larS dalby<br />

vil prøve mig selv af<br />

kristian vammen var ikke mange dage over 18, da han kom med<br />

i hjemmeværnet. hans mor var allerede aktiv, og en god veninde<br />

til hende var med i jernbanehjemmeværnet i et kompagni i<br />

københavn. og kristian ville gerne prøve noget nyt og tænkte,<br />

at ’det jo ikke kunne skade at prøve hjemmeværnet’. på det tidspunkt<br />

var han i lære som elektriker, men vidste ellers ikke, hvilken<br />

retning hans liv skulle tage.<br />

Siden har kristian thrane vammen slået et par slag med halen,<br />

både inden for hjemmeværnet og i sit civile arbejdsliv. i dag er<br />

han lokomotivinstruktør i dSb. hans daglige arbejde forgår i den<br />

såkaldte lki-vagt inde ved københavns hovedbanegård – en<br />

slags hotline for lokomotivførerne ude i landet. de ringer til kristian<br />

og hans kolleger, hvis toget, de kører, ikke opfører sig, som<br />

det skal. det er så kristians opgave over telefonen enten at give<br />

anvisninger til at løse det konkrete problem eller sammen med<br />

lokomotivføreren at beslutte, at toget ikke må køre længere, hvis<br />

det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.<br />

- det er et rimeligt teknisk job. vi skal kunne supervise på ni-ti<br />

forskellige togtyper og være klar i spyttet, når lokomotivføreren<br />

- jeg har ikke været mere faScineret<br />

af tog, end de fleSte Små drenge<br />

ellerS er, tror jeg. for mig handler<br />

både mit job og mit engagement<br />

i hjemmeværnet om at få udfordringer<br />

og prøve mig Selv af.


kristian thrane Vammen<br />

ringer og siger, at parkeringsbremsen ikke vil løsne. Så skal jeg<br />

vide præcist, hvilken hane og knapper han skal trykke på. Så det<br />

tager noget tid at blive oplært. min opgave er først og fremmest<br />

at tænke på materiel-sikkerhed, ikke om toget kører til tiden.<br />

som at slå i en dyne<br />

og nej, kristian thrane vammen er ikke tognørd trods sit engagement<br />

i jernbanehjemmeværnet og job i dSb. men via hjemmeværnet<br />

lærte han mange inden for banen at kende og tog<br />

springet fra elektriker videre til en uddannelse som lokomotivfører.<br />

det blev til tre år i førerhuset, inden kristian tog plads i<br />

vagtstolen.<br />

- jeg har ikke været mere fascineret af tog, end de fleste små<br />

drenge ellers er, tror jeg. for mig handler både mit job og mit engagement<br />

i hjemmeværnet om at få udfordringer og prøve mig<br />

selv af. og det har jeg fået, bl.a. på kurser på hjemmeværnsskolen,<br />

som virkelig har højnet min motivation. Så længe jeg føler, jeg<br />

får nye kompetencer, er det helt klart noget, jeg bliver ved med<br />

at bruge tid på. men hvis det bliver for meget ’det har vi prøvet<br />

før’, mister jeg lysten.<br />

netop den oplevelse fik kristian thrane vammen faktisk efter<br />

de første par år i hjemmeværnet og var tæt på at give op.<br />

- den funktion, jeg først havde som næstkommanderende og<br />

senere gruppefører, gav mig ikke nok med i rygsækken. plus at<br />

det var en periode, hvor folk kun meldte sig ud af hjemmeværnet,<br />

så det var lidt svært at holde gejsten oppe – også hos de<br />

andre. det var som at slå i en dyne hele tiden. Så jeg mistede<br />

lysten. men det gjorde ondt, og jeg var meget i tvivl om, hvad jeg<br />

skulle gøre, fordi jeg jo føler noget for det: opgaverne, det gode<br />

kammeratskab osv. det ville være synd at smide det på jorden.<br />

fået en ny indstilling<br />

det gjorde kristian thrane vammen så heller ikke. hans mors<br />

veninde, som i første omgang havde vakt kristians interesse for<br />

hjemmeværnet, besluttede at holde op som rekrutteringsofficer,<br />

og kristian så muligheden for at prøve noget nyt.<br />

- det var noget, jeg slet ikke havde forstand på, så det var en<br />

kæmpe udfordring. og det er netop derfor, jeg er blevet i hjemmeværnet<br />

– der er hele tiden nye udfordringer, nye krav. det har<br />

givet mig noget i min fritid, som arbejdet ikke har kunnet. plus<br />

selvfølgelig det gode sammenhold og de mange sjove oplevelser,<br />

siger han og fortsætter:<br />

- efter at jeg er blevet rekrutteringsofficer, kan jeg mærke,<br />

at jeg har fået en anden indstilling til hjemmeværnet. jeg har jo<br />

oplevet mange gange, at folk vrænger på næsen, når jeg fortæller,<br />

at jeg er aktiv i hjemmeværnet. og for mig er det vigtigt at<br />

få fortalt folk, hvem vi er. at vi er nogle fornuftige og helt almindelige<br />

mennesker med en interesse lidt ud over det almindelige,<br />

men at det også svarer lidt til at være frivillig i en fodboldklub. vi<br />

gør det, fordi det interesserer os. og jeg har faktisk flere gange<br />

blå bog<br />

kristian thrane vammen, 26 år<br />

• uddannet elektriker, 2003<br />

• uddannet lokomotivfører, 2005<br />

• ansat i lki-vagten i dSb siden september 2008<br />

• aktiv i jernbanehjemmeværnet siden 2000.<br />

• rekrutteringsofficer vje kbh, jernbanehjemmeværnskompagni i<br />

københavn<br />

• astma forhindrede ham i at blive værnepligtig i militæret.<br />

oplevet, når jeg har talt med folk, som vrænger på næsen eller<br />

tror, vi bare vil ud at svinge politistaven, at de har ændret holdning<br />

og selv har sendt det positive budskab videre. det handler<br />

jo ofte bare om uvidenhed. Så på den måde er jeg ambassadør<br />

på flere niveauer. n<br />

aliqui tin eugait alit del utatem verci<br />

blam volorperosto ea con verat re dit irit<br />

luptat iliquat atem nulla fa.<br />

foto: larS dalby<br />

foto: larS dalby<br />

23


24 LedeLse For beGyndere<br />

LedeLse<br />

for begyndere<br />

hVordan Skaber man fælleS forStåelSe for en opgave<br />

eller et problem? hvad er bedSt - autoritær eller<br />

demokratiSk ledelSe? og hvordan genSkaber man trivSlen<br />

hoS medarbejdere, der hænger med næbbet? der Var både<br />

spørGsmåL oG sVar på hJemmeVærnets LederuddanneLse.<br />

tekst og foto: tina juul rasmussen<br />

Scanbat a/S er en virksomhed i store vanskeligheder. medarbejderne<br />

går og murrer i krogene på den vestjyske fabrik, som siden<br />

1964 har produceret bordtennisbats af høj kvalitet.<br />

den lønforhøjelse, ledelsen lovede dem for to år siden, har aldrig<br />

ramt lønningsposen. mange har mistet både engagementet i<br />

det daglige arbejde og tilliden til cheferne, som de sjældent ser i<br />

fabrikshallen. nedturen slår igennem i dårlige salgskurver og klager<br />

over kvaliteten fra kunderne. - vi håber derfor, at i kan komme<br />

op med en løsning til os, så vi kan genvinde medarbejdernes<br />

tillid og sikre den kvalitet i vores produkter, som kunderne efterspørger.<br />

vi har et møde med banken om vores fremtid på fredag<br />

og har brug for en handlingsplan, vi kan præsentere dem for.<br />

Scanbats direktør b. atmand, flankeret af sin økonomichef r.<br />

obin, ser alvorligt på forsamlingen. de 14 tilhørere har netop lagt<br />

øjne og ører til en dyster power point-præsentation af virksom


LedeLse For beGyndere<br />

Som opvarmning til sCanbat-opGaVen<br />

har vi været igennem et batteri af roLLespiL,<br />

GruppeopGaVer oG proCeseVaLuerinGer.<br />

hjemmeværnets lederuddannelse<br />

• består af tre moduler, som foregår på hjemmeværnsskolen som<br />

internatkurser.<br />

• ledelseskursus 1 handler om de relationer, der opstår, når mennesker<br />

samarbejder i grupper, og hvad relationerne betyder for, at lederen<br />

kan varetage sin egen funktion.<br />

• temaerne på kurset er blandt andet kommunikationsproblemer og<br />

muligheder, menneskets betingelser, indflydelse og medbestemmelse,<br />

beslutningsprocesser og systematisk problembehandling.<br />

• målet er, at deltageren gennemgår en personlig udviklingsproces, som<br />

danner grundlag for at kunne træffe kvalitative ledelsesbeslutninger.<br />

hedens udfordringer. der er helt stille i rummet. indtil en byge af<br />

opklarende og kritiske spørgsmål rammer de to chefer.<br />

bølgerne går højt<br />

vi er på hjemmeværnsskolen i nymindegab, få hundrede meter<br />

fra et normalt brusende vesterhav. men vestenvinden har lagt<br />

sig, og havoverfladen er helt rolig. til gengæld går bølgerne højt i<br />

de to grupper på hjemmeværnets ledelseskursus 1.<br />

batmand og robin har for en stund forladt den synkende Scanbat-skude.<br />

imens knokler kursets14 kursister med en redningsplan<br />

for virksomheden og dens 238 ansatte. vi har to dage, indtil<br />

de to supermænd vender tilbage for at høre vores guldkorn.<br />

i den tid skal vi nå en brainstorming-fase, sortere i og gruppere<br />

vores forskellige løsningsforslag, udrede fordele og ulemper ved<br />

dem alle, eliminere så mange ulemper som muligt, lægge os fast<br />

på én samlet løsning – og udarbejde en præsentation til Scanbats<br />

ledelse.<br />

processen åbenbarer gabende vidder i tankegang og forståelse<br />

for både problem og løsninger i gruppen, som diskuterer<br />

livligt. og stressniveauet vokser, da første fase viser sig at tage<br />

tre gange så lang tid, som vi havde afsat. heldigvis fejler ambitionerne<br />

ikke noget:<br />

- vi skal have gjort ledelsen synlig. batmand og de andre chefer<br />

skal ud på gulvet og tale med medarbejderne. der skal anerkendelse<br />

og dialog til. medarbejderne skal se og høres og føle<br />

ejerskab for det, de laver. hvis de trives bedre, vil de også udføre<br />

deres arbejde bedre. og så vil kvaliteten i produktionen stige,<br />

bliver vi enige om.<br />

men hvordan? alt fra medarbejderaktier til apv, muS-samtaler<br />

og teambuilding rammer whiteboard-tavlen.<br />

våbenskjold og spilleregler<br />

engagementet stiger og falder med blodsukkeret, men tidspresset<br />

skærper arbejdsdisciplinen, selvom vi er trætte efter de første<br />

tre kursusdage med program fra kl. 8-22.<br />

Som opvarmning til Scanbat-opgaven har vi været igennem<br />

et batteri af rollespil, gruppeopgaver og procesevalueringer.<br />

barrierer i kommunikation og aktiv lytning, autoritær og demokratisk<br />

ledelse, feedback, observationsøvelser, antagelser om<br />

mennesker og funktionsbetingelser, ekspertise kontra ledelse,<br />

problemanalyse og behandling og meget, meget mere har været<br />

vendt og drejet. vi har udarbejdet gruppe-våbenskjold, normer<br />

og fælles spilleregler for samarbejdet, og vi har fremlagt individuelle<br />

planer for, hvor vi ønsker at kurset skal føre os hen. vi<br />

har haft lange plenumdiskussioner, udvekslet frustrationer over<br />

den gruppebaserede undervisningsstil og jublet over løsninger på<br />

uforståelige opgaveformuleringer.<br />

og vores svar på spørgsmål fra de fire undervisere er lige så<br />

varierede som de erhverv og personlige erfaringer, vi har med os:<br />

Sekretariats- og funktionschefer, teamledere, håndværkere og<br />

teknikere – de fleste med en baggrund i hjemmeværnet, både til<br />

lands, vands og i luften. vi er kun tre helt ’civile’: en københavnsk<br />

socialpædagog, en århusiansk bestyrer af et dyreinternat og deres<br />

udsendte.<br />

– fortsættes side 26<br />

25


26 LedeLse For beGyndere<br />

anne juul trane<br />

dialog, anerkendelse og indflydelse<br />

fredag morgen er oprundet. to dages intens fokus har gjort randene<br />

under øjnene sortere end nogensinde før hos os alle. men<br />

adrenalinen kører forud for præsentationen af redningsplanen for<br />

Scanbat. direktør b. atmand – til daglig kaptajn bjarne jeppesen<br />

fra hjemmeværnsskolen – er mødt frem uden makkeren r. obin,<br />

men iført uniform efter en natlig øvelse.<br />

den første gruppe tager første stik ved først at afspille en<br />

hjemmeværns-musikvideo, inden de fremlægger en enkel og<br />

overbevisende handlingsplan for Scanbat med fokus på dialog,<br />

bl.a. via afdelingsmøder og muS-samtaler.<br />

vores plan rummer mange ligheder. men først må direktøren improvisere<br />

sig igennem den moralske peptalk til Scanbats medarbejdere,<br />

som vi har skrevet til ham – efterfulgt af vores redningsplan<br />

med fokus på indflydelse og anerkendelse af de ansatte, blandt andet<br />

via medarbejderaktier, muS-samtaler, apv, samarbejdsudvalg<br />

og tillidsrepræsentanter, trivselsundersøgelse og kvalitetskontrol.<br />

efter nogle få opklarende spørgsmål til begge hold takker<br />

batmand for indsatsen og sætter fornøjet kurs mod mødet med<br />

banken med handlingsplanerne i inderlommen.<br />

anne juul trane, bestyrer i 13 år af dyreinternatet i tingskoven under dansk<br />

dyreværn, århus. daglig leder for otte medarbejdere samt frivillige og midlertidigt<br />

personale fra kommune, kriminalforsorg m.m.<br />

hvorfor valgte du et ledelseskursus<br />

i hjemmeværnet?<br />

- vi er efterhånden ved at være mange medarbejdere her, så<br />

jeg har brug for værktøjer til at gøre mit arbejde som leder ordentligt.<br />

der forventes stadig mere af mig fra både medarbejdere<br />

og bestyrelse. at det blev i hjemmeværnet skyldes, at vi har<br />

en hjemmeværnskaptajn i vores bestyrelse, som har anbefalet<br />

kurserne, som jo også er væsentligt billigere end andre ledelseskurser.<br />

jeg deltog i ledelse i praksis for fem år siden.<br />

sCanbat er reddet<br />

vi er vej vejs ende. Sidste punkt er en lille højtidelighed, hvor vi<br />

alle får overrakt vores kursusbevis. og underviserne kvitterer for<br />

seks dages hårdt arbejde med anerkendelse for indsatsen:<br />

- vi kan fortælle, at banken godtog alle planerne. Scanbat er<br />

reddet! og vi må sige, at i ligger over norm for, hvad vi forventer<br />

os af deltagerne på dette kursus, bekendtgør ken, en af de frivillige<br />

undervisere, som har pisket os ugen igennem. n<br />

Så med et Smil i både øjne og<br />

mundvige kan hver iSær takke<br />

for et beviS for ”GennemFørt<br />

LedeLseskursus 1 med tiLFredsstiLLende<br />

resuLtat”.<br />

hvad fik du ud af kurset?<br />

- jeg fik flere ’aha-oplevelser’. især gav begrebet ’funktionsbetingelser’<br />

(betingelser, der skal være til stede, for at mennesker<br />

fungerer mest optimalt, red.) mening for mig. min egen familie<br />

er nogle gevaldige rodehoveder, og her trængte virkelig til en<br />

kærlig hånd, da jeg kom hjem. men i stedet for, at det kom ud<br />

mellem sidebenene som en sur bemærkning, lykkedes det mig<br />

at få fortalt min mand om mine funktionsbetingelser på en ny<br />

måde. det kan jeg også bruge i forhold til mine medarbejdere. vi<br />

skal i gang med muS-samtaler, og jeg har bedt dem tænke over<br />

deres funktionsbetingelser. jeg tror, det bliver nemmere at nå<br />

frem til brugbare løsninger, hvis vi har et fælles udgangspunkt at<br />

tale ud fra. det kunne jeg mærke allerede på første personalemøde<br />

efter kurset, fordi jeg havde fået et andet syn på tingene.<br />

der var mere struktur på, og vi var mere konkrete, end vi plejer,<br />

og vi fik uddelegeret opgaverne undervejs.<br />

- jeg blev også både overrasket over og opmærksom på,<br />

hvor forskelligt vi mennesker opfatter ting. at man i en gruppe<br />

kan sidde med syv forskellige opfattelser af et ganske simpelt<br />

spørgsmål. jeg har mange gange hørt min hjemmeværnskaptajn<br />

sige: ”gør jer opgaven klar!”. men først nu er det gået op for<br />

mig, hvad han mener! om mig selv har jeg lært, at jeg godt kan<br />

finde ud af at samarbejde, selvom jeg taler og fylder meget. jeg<br />

har allerede besluttet, at jeg vil på modul 2 i november og på<br />

instruktørkursus til næste år. n


LedeLse For beGyndere<br />

tommy g. nielsen, siden april i år funktionsleder for<br />

80 timelønnede medarbejdere på produktionsvirksomheden<br />

amcor flexibles i horsens. 22 års erfaring i hjemmeværnet, heraf<br />

14 år som kaptajn og kompagnichef.<br />

tommy g. nielSen<br />

hvorfor valgte du et ledelseskursus<br />

i hjemmeværnet?<br />

- fordi jeg efter mine mange år i hjemmeværnet og<br />

som kompagnichef havde brug for at få nogle af tingene<br />

genopfrisket. og fordi amcor er støttevirksomhed<br />

for interforce (samarbejde mellem forsvaret og<br />

virksomheder om forsvarets brug af det frivillige personel,<br />

red.) er det vigtigt at gøre alle i virksomheden<br />

opmærksom på og bakke op om hjemmeværnet. Så<br />

jeg blev faktisk sendt af sted som en prøveklud, og<br />

man vil så sende flere på kurserne, hvis min tilbagemelding<br />

kan bruges.<br />

hvad fik du ud af kurset?<br />

- der var lidt frustration hos os alle de første dage,<br />

fordi underviserne virkede meget tilbagelænede, og<br />

det hele var lidt løst. men efterhånden som der kom<br />

gang i grupperne og opgaverne, indfriede det alle<br />

mine forventninger. og jeg gik ildsprudende i gang på<br />

’rigtige mennesker’ allerede om mandagen, da jeg var<br />

tilbage på arbejde.<br />

- jeg har især lært, at jeg skal lidt mere ind i kampen<br />

fra start. jeg har også lært, hvordan andre ser<br />

på mig som leder og som en del af en gruppe. det<br />

vigtigste værktøj, jeg fik med hjem, var de andre kursisters<br />

tilbagemeldinger på mig. jeg synes også, det<br />

var godt, at der var civile med. det gav et mere nuanceret<br />

billede, når vi diskuterede, så et af mine mål<br />

med interforce-samarbejdet er at få endnu flere civile<br />

fra min virksomhed på kurserne. n<br />

SuSanne meilStrup roeSdahl<br />

hvorfor valgte du et ledelseskursus<br />

i hjemmeværnet?<br />

- i mit fag må man ofte tage styring i forskellige situationer,<br />

fordi arbejdet med mennesker rummer en<br />

del uforudsigelighed og spontanitet. man skal både<br />

kunne føre og lede – og tænke klart, mens man hjælper<br />

både børn, kolleger og forældre med vidt forskellige<br />

problemstillinger. det skal man kunne, uanset om<br />

man er defineret leder eller ”menig på gulvet”, som<br />

jeg er. og jo flere forskellige mennesker, jeg lærer at<br />

samarbejde med, jo flere redskaber og kompetencer<br />

får jeg til at se og møde andre, hvor de er. Så da denne<br />

mulighed kom med et lederkursus i et helt andet regi,<br />

end jeg normalt befinder mig i, slog jeg til og er ikke<br />

blevet skuffet! jeg fik muligheden for at møde mennesker,<br />

der ’sender’ på en helt anden frekvens end<br />

mig. det var der meget læring i!<br />

hvad fik du ud af kurset?<br />

- gruppeprocesserne var meget lærerige for mig.<br />

jeg var først i en harmonisk gruppe, hvor alle gennemgik<br />

de forskellige udviklingsstadier - lige efter<br />

bogen. Senere kom jeg virkelig på arbejde i en meget<br />

disharmonisk gruppe. her oplevede jeg, at det, som<br />

gav mening for mig, ikke nødvendigvis gjorde det for<br />

de andre – og omvendt. der blev talt meget i hjemmeværns-termer,<br />

og deres hårde værdier blev sat op<br />

mod mine bløde. Så jeg var virkelig på overarbejde i<br />

processen med at nå frem til et fælles produkt, der<br />

gav mening for alle. en proces, jeg kan tage med mig<br />

tilbage til institutionen.<br />

- i pædagogverdenen taler vi meget om processer,<br />

kan snakke længe og meget og indimellem have<br />

svært ved at træffe en beslutning. men jeg har lært,<br />

at uanset om der er tale om en redningsplan for Scanbat<br />

eller en svær forældresamtale, er det vigtigt, at vi<br />

laver en fælles kontrakt, hvis det skal lykkes: definerer<br />

problemet og finder en løsning, som giver mening<br />

for alle parter. for mig blev det virkelig bekræftet, at<br />

menneskesyn og grundlæggende værdier har altafgørende<br />

betydning for ledelse og samarbejde. n<br />

27<br />

Susanne meilstrup<br />

roesdahl, socialpædagog<br />

i den integrerede<br />

daginstitution prinsesse<br />

thyras børnehus på indre<br />

nørrebro i københavn de<br />

sidste seks år. arbejder<br />

her bl.a. med udvidet<br />

forældresamarbejde i<br />

forhold til børn, som har<br />

brug for særlig støtte.


topkarakter til vhv’S<br />

overvågning af amagerværket foto:<br />

vattenfall med fem kraftvarmeværker<br />

i danmark har<br />

i foråret indgået en ny SamarbejdSaftale<br />

med virkSomhedShjemmeværnet.<br />

Samarbejdet har fået en forrygende<br />

Start efter værnetS<br />

førSte ekSemplariSke overvågning<br />

af amagerværket.<br />

af Charlotte baun drejka<br />

blækket på virksomhedshjemmeværnets nye aftale<br />

med energikoncernen vattenfall var knap nok tørt,<br />

før vattenfalls kraftvarmeværk på amager havde bud<br />

efter værnets ekspertise inden for overvågning. amagerværket<br />

indgår som en del af den svenskejede energikoncern,<br />

der er europas femtestørste elproducent og<br />

største varmeproducent.<br />

behovet for overvågning opstod, fordi vattenfall i danmark<br />

blev udsat for adskillige trusler fra klima-aktionsgrupper<br />

på forskellige hjemmesider i forbindelse med<br />

en større klimakonference i maj i bella centret, hvor<br />

også vattenfalls administrerende direktør lars g. josefsson<br />

deltog.<br />

truslerne og en skærpet opmærksomhed omkring sikkerhed<br />

fik vattenfalls ledelse til at speede premieren på det<br />

nye samarbejde op. Så de bad fluks virksomhedshjemmeværnet<br />

om at løse en akut opgave, der bestod i at overvåge<br />

amagerværket under klimakonferencen i københavn.<br />

den opgave blev ifølge vattenfall løst til ug med kryds<br />

og slange.<br />

”vi har været yderst tilfredse med virksomhedshjemmeværnets<br />

håndtering. hjemmeværnssoldaterne var<br />

velforberedte, professionelle og meget overbevisende i<br />

den måde, de løste overvågningsopgaven på,” fortæller<br />

beredskabskoordinator henrik lous fra vattenfall.<br />

godt overblik fra tag<br />

i seks døgn holdt 45 hjemmeværnssoldater hovedsageligt<br />

fra virksomhedshjemmeværnet skarpt øje med<br />

hele værket, der omfatter et større område med kedelanlæg,<br />

havneanlæg, produktionslokaler og store<br />

olietanke. fra taget af et af værkets produktionslokaler<br />

havde hjemmeværnssoldaterne et godt overblik over<br />

hele amagerværket, som de jævnligt afpatruljerede. i<br />

spidsen for indsatsen stod uddannelsesofficer lars lilholm.<br />

Samlet blev der brugt 5.185 mandtimer på opgaven.<br />

opgaven indebar, at hjemmeværnet skulle overvåge<br />

værket og melde tilbage, hvis de opdagede personer,<br />

der ulovligt forsøgte at trænge ind på værkets område.<br />

derfor var der også døgnbemanding på opgaven. vattenfall<br />

skulle selv kontakte politiet, hvis det blev nødvendigt.<br />

det gjorde det heldigvis ikke.<br />

”hele ideen var jo, at vi med den ekstra støtte meget<br />

hurtigt selv kunne alarmere politiet, hvis der opstod en<br />

utryg situation,” siger henrik lous.<br />

skærpet fokus op sikkerhed<br />

vattenfall har skærpet deres fokus på sikkerhed og beredskab,<br />

efter at virksomheden blandt andet i Sverige<br />

har oplevet flere ubehagelige situationer, hvor de er<br />

blevet truet af demonstranter fra klima-aktionsgrupper.<br />

Sikkerhedsrepræsentanter fra vattenfalls øvrige<br />

virksomheder i blandt andet Sverige og polen var taget<br />

til danmark for at se, hvordan den nye samarbejdspartner<br />

tacklede opgaven.<br />

”jamen, de var mindst lige så begejstrede som os. hjemmeværnssoldaterne<br />

gik meget systematisk til værks og<br />

evnede samtidig at løse opgaven med et godt humør.<br />

vi så dem blandt andet på deres meget effektive patruljer,”<br />

fortæller henrik lous.<br />

han er ikke i tvivl om, at opgaven og samarbejdet med<br />

virksomhedshjemmeværnet var med til at skabe tryghed<br />

for vattenfall, der er i klima-aktionsgruppernes søgelys<br />

på grund af den store fokus i øjeblikket på co2 og<br />

hele klimadebatten.<br />

henrik lous ser allerede nu flere gevinster ved samarbejdet<br />

med virksomhedshjemmeværnet.<br />

”jeg tror sagtens, vi kan lære noget af den måde,<br />

hjemmeværnet løste opgaven på. det gav i hvert fald<br />

os inspiration til, hvordan vi selv kan forbedre vores uddannelse,”<br />

siger henrik lous.<br />

ole bo jenSen<br />

Afsender:<br />

Samtænknings- og Aftalesektionen<br />

Hjemmeværnskommandoen<br />

Generalstok, Kastellet 82<br />

2100 København Ø<br />

Ændringer vedr. abonnement<br />

- ring venligst til<br />

virksomhedshjemmeværnet<br />

på 57 66 37 00 eller<br />

mail til vhv@hjv.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!