Virksomhedshjemmeværnet
Virksomhedshjemmeværnet
Virksomhedshjemmeværnet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Virksomhedshjemmeværnet</strong><br />
Samtænkning<br />
er nøgleordet<br />
ny afdeling i hjemmeværnet Skal hjælpe<br />
danSke virkSomheder med riSikoStyring<br />
på SikkerhedS- og beredSkabSområdet<br />
4 Virksomhederne er Vore partnere | 8 et GeniaLt konCept<br />
14 det er VeJen Frem | 20 ambassadør på FLere niVeauer<br />
VirksomhedshJemmeVærnet | 2009<br />
– en vigtig del af et godt kriSeberedSkab
2 Leder<br />
kære læSer<br />
Af oberst kurt koch<br />
verden i og uden for danmark bliver som bekendt mere og mere<br />
kompleks, ikke mindst på det sikkerhedspolitiske område. verden<br />
er unægtelig blevet meget mindre, især med fremkomsten af nye<br />
måder at kommunikere på inden for de sidste tyve år. klimaforandringer,<br />
stigende knaphed på ressourcer og terrorisme præger<br />
dagsordenen både internationalt, nationalt og lokalt.<br />
der er nu mere end nogenside brug for, at vi koordinerer og samtænker<br />
ressourcer for at gøre samfundet mere robust og mod-<br />
standsdygtigt over for kritiske hændelser. en afgørende betingelse<br />
for at samfundet kan fungere er de såkaldte infrastrukturvirksomheder.<br />
vigtige danske virksomheder, der er garant for, at vi f.eks.<br />
har varme, kan komme på arbejdet om morgenen og kan tale sammen<br />
fra hver sin ende af landet.<br />
det er netop til disse virksomheder dette magasin henvender sig.<br />
hjemmeværnet vil gerne fortælle om et nyt tiltag, vi kalder for<br />
Samtænknings – og aftalesektionen. en afdeling oprettet udelukkende<br />
med det formål, i koordination med beredskabsstyrelsen,<br />
politi og hjemmeværn, at hjælpe danske virksomheder med at<br />
forebygge og imødegå kritiske hændelser af enhver art.<br />
vi vil her i magasinet ikke blot præsentere vores vision, men også<br />
konkret et helt nyt aftalekoncept, der kan tilpasses den enkelte<br />
virksomheds specielle behov på sikkerheds- og beredskabsområdet.<br />
jeg håber, at dette magasin vil give læseren et indtryk af de muligheder,<br />
der kan ligge i at indgå i et samarbejde med virksomhedshjemmeværnet.<br />
god læselyst<br />
oberst kurt koch<br />
mere information om virkSomhedShjemmeværnet<br />
www.vhv.nu
4<br />
8<br />
12<br />
14<br />
18<br />
20<br />
24<br />
28<br />
indhoLd<br />
virksomhederne er voreS partnere<br />
et genialt koncept<br />
ny samtænknings – og aftalesektion<br />
det er vejen frem<br />
virkSomhedShjemmeværnetS<br />
organisering<br />
ambassadør på flere nivaeuer<br />
ledelse for begyndere<br />
topkarakter til vhv’S<br />
overvågning af amagerværket<br />
ansvarshavende redaktør<br />
kommunikationschef tonny bender christensen<br />
info-vhv@hjv.dk<br />
redaktion<br />
claus bjørnelund<br />
john flarup<br />
johnny g. larsen<br />
henrik lysholm nielsen<br />
journalister<br />
tina juul rasmussen<br />
charlotte baun drejka<br />
fotografer<br />
jesper langhoff<br />
ole bo jensen<br />
lars dalby<br />
Steen herdel<br />
virksomhedshjemmeværnet<br />
udgives til medlemmer og<br />
virksomheder, som har eller kunne få<br />
interesse for de mange områder<br />
virksomhedshjemmeværnet<br />
berører.<br />
der tænkes nye tanker om danske virksomheders risikostyring i virksomhedshjemmeværnet.<br />
Samtænkning er nøgleordet i den nye Samtænknings- og aftalesektion, som skal skabe nye<br />
relationer til samfundsvigtige virksomheder.<br />
lokalt fungerer samarbejdet mellem forsvar, hjemmeværn, politi og beredskab forbilledligt<br />
mange steder. Så at hæve tanken om det brede samarbejde op på samfundsplan er intet mindre<br />
end genialt, mener johnny g. larsen, pensioneret kolonnechef fra beredskabsstyrelsen.<br />
målet med den nye sektion i hjemmeværnskommandoen er i højere grad end tidligere,<br />
at kunne imødekomme virksomheders specifikke krav på sikkerheds- og beredskabsområdet.<br />
det lokale samarbejde på kyndbyværket mellem virksomhedshjemmeværnet, politiet og værkets<br />
ledelse fungerer lige efter bogen. det giver både en større tryghed og et bedre beredskab,<br />
end værket ellers ville have, mener sikkerhedsleder rolf baden.<br />
udover de tre faglige koordinatorer i Samtænknings- og aftalesektionen, består virksomhedshjemmeværnet<br />
også af forvaltningsdelen, staben, i ringsted. læs mere om organisationen her.<br />
26-årige kristian thrane vammen har allerede otte års erfaring i jernbanehjemmeværnet,<br />
og så længe han oplever nye udfordringer og krav, bliver han ved.<br />
hvordan skaber man fælles forståelse for en opgave eller et problem? hvad er bedst - autoritær<br />
eller demokratisk ledelse? og hvordan genskaber man trivslen hos medarbejdere, der<br />
hænger med næbbet? der var både spørgsmål og svar på hjemmeværnets lederuddannelse.<br />
vattenfall med fem kraftvarmeværker i danmark har i foråret indgået en ny samarbejdsaftale<br />
med virksomhedshjemmeværnet. Samarbejdet har fået en forrygende start efter værnets<br />
første eksemplariske overvågning af amagerværket.<br />
VirksomhedshJemmeVærnet<br />
forside<br />
virksomhedsfaglig koordinator claus bjørnelund<br />
beredskabsfaglig koordinator johnny g. larsen<br />
militærfaglig koordinator henrik lysholm nielsen<br />
foto: ole bo jensen<br />
design: gb grafisk reklamebureau<br />
www.gbgrafisk.dk<br />
tryk: cS grafisk<br />
oplag: 4.000 stk.<br />
2009<br />
adresse<br />
Samtænknings- og aftalesektionen<br />
hjemmeværnskommandoen<br />
generalstok, kastellet 82<br />
2100 københavn ø<br />
3
4 CLaus bJørneLund - sas<br />
Virksomhederne<br />
er voreS partnere<br />
der tænkeS nye tanker om danSke virkSomhederS riSikoStyring i<br />
virkSomhedShjemmeværnet. samtænkning er nøgleordet i<br />
den nye SamtænkningS- og aftaleSektion, Som Skal Skabe nye<br />
relationer til SamfundSvigtige virkSomheder.<br />
foto: jeSper langhoff
CLaus bJørneLund - sas<br />
af tina juul rasmussen<br />
min personlige ambition kunne være, at alle samfundsvigtige<br />
virksomheder om tre-fem år har risikostyring integreret i deres<br />
dagligdag på linje med økonomistyring, logistikstyring, personalestyring<br />
og lignende. Så hvis der skulle ske en kritisk hændelse,<br />
så vil omfanget heraf blive langt mere begrænset, end det ville i<br />
dag. erfaringen viser, at hvis virksomheder - og her ledelsen og<br />
medarbejdere - i en eller anden grad er forberedt på, at der kan<br />
opstå en krise eller anden større hændelse, enten direkte i virksomheden<br />
eller andet steds i samfundet, så handles der anderledes,<br />
og omfanget af krisen begrænses væsentligt. Samarbejde<br />
og fælles trit mellem de eksisterende myndigheder på området<br />
er fortsat vejen frem. Sådan siger claus bjørnelund, chefkonsulent<br />
og leder af virksomhedshjemmeværnets nye Samtænknings-<br />
og aftalesektion.<br />
claus bjørnelund og Samtænknings- og aftalesektionen har<br />
til huse på kastellet i københavn og er noget af en nyskabelse i<br />
virksomhedshjemmeværnet. planen er at skabe en enhed i organisationen,<br />
hvor det handler om at samtænke alle instanser, som<br />
har en rolle at spille i danmarks sikkerhed og beredskab. f.eks. militære,<br />
erhvervsliv, politi og beredskab. at tænke disse ressourcer<br />
i sammenhæng på denne måde er dels nyt og dels forklaringen<br />
på første del af sektionens navn: Samtænkning. det handler om<br />
at tænke på kryds og tværs af faglig ekspertise samt ikke mindst<br />
mellem private og offentlige virksomheder og myndigheder.<br />
en vigtig del af det er at tage afsæt i virksomhedernes reelle<br />
behov, som de måtte opleve er relevante for lige præcis dem,<br />
hvis en krise opstår. de fleste af os arbejder jo et sted til daglig<br />
og tænker ikke over, hvilke konsekvenser det ville have både for<br />
vores arbejde, for virksomheden og for samfundets almindelige<br />
drift, hvis der skete en større, uventet hændelse. men erfaringer<br />
blå bog<br />
Claus bjørnelund, 42 år<br />
2009 - deltidsstuderende på master in disaster på<br />
københavns universitet.<br />
2008 - chefkonsulent i Samtænknings- og aftalesektionen.<br />
2006 - 2008 chefkonsulent i konsulentvirksomhed med ansvar for<br />
organisations- og ledelsesudvikling samt psykosocialt<br />
arbejdsmiljø.<br />
2004 - 2006 markedschef i produktionsvirksomhed.<br />
1996 - 2004 falck koncernen, nordisk management trainee,<br />
afdelingschef for psykologisk krisehjælp i norge og<br />
group it business manager.<br />
1996 kandidat i statsvidenskab (cand.scient.adm.)<br />
1986 - 2008 forsvaret. bornholms værn og livgarden,<br />
befalingsmand og kaptajn af reserven.<br />
andet uddannet og privatpraktiserende psykoterapeut.<br />
underviser og holder foredrag om ledelse,<br />
projektstyring og coaching i fritiden.<br />
fra andre lande viser, at selv om man inden for relativt få dage<br />
får togene til at køre igen efter en bombesprængning som den i<br />
london i 2005, så går der mange dage, inden resten af samfundet<br />
er i gear igen. og folk bliver bange – de tør ikke køre i tog i<br />
lang tid efter – eller flyve, når der<br />
har været et terrorangreb som<br />
det den 11. september. den slags<br />
scenarier skal virksomhederne til<br />
en vis grad kunne håndtere internt<br />
i organisationen igennem<br />
forebyggende foranstaltninger,<br />
siger claus bjørnelund. det handler<br />
om hændelser, der kan have<br />
vidtrækkende konsekvenser som<br />
strømsvigt, ekstreme vejrforhold,<br />
it-nedbrud og lignende, men<br />
absolut også om hændelser af<br />
mindre omfang. det være sig, når<br />
virksomheden direkte eller indirekte måtte blive påvirket heraf.<br />
og eksemplet kan let hives op på et generelt samfundsniveau,<br />
pointerer han. budskabet er ganske enkelt, at tiden er inde til at<br />
tænke nye tanker, fordi verdenssituationen og trusselsbillederne<br />
er anderledes i dag end for bare få år siden. og her er nøgleordet<br />
netop samtænkning.<br />
- Siden den kolde krig sluttede, har vores måde at tænke forsvar<br />
og beredskab på løbende forandret sig. vi er ikke længere<br />
bange for, at der vælter en fjende henover vores landegrænser.<br />
i dag taler vi om bedst muligt at kunne imødegå ulykker, katastrofer<br />
og terror. analyser af vores sårbarhed som samfund i dag<br />
viser, at vi er nødt til i endnu højrere grad at samtænke de tre<br />
overordnede instanser: politi, beredskab og militær. vi skal blive<br />
endnu bedre til at samarbejde for at sikre de bedste vilkår for de<br />
samfundsvigtige virksomheder og for at kunne skabe så robust<br />
og sikkert et samfund som muligt, forklarer claus bjørnelund.<br />
foto: jeSper langhoff<br />
det handler om at tænke<br />
på kryds oG tVærs af<br />
faglig ekSpertiSe Samt ikke<br />
mindSt mellem private og<br />
offentlige virkSomheder<br />
og myndigheder.<br />
– fortsættes side 6<br />
5
6 CLaus bJørneLund - sas<br />
foto: jeSper langhoff<br />
- min opgave er bl.a. at være opsøgende og skabe den<br />
indledende kontakt til virkSomhederne og Sikre,<br />
at vi tilpaSSer aftalerne efter dereS Specifikke behov.<br />
hvad det konkret betyder for danske virksomheder og borgere,<br />
er straks lidt mere kompliceret at forklare. men bøjet i<br />
neon handler det i sidste ende om at højne borgernes sikkerhed<br />
og samtidig sikre, at den livsvigtige infrastruktur fungerer,<br />
så vi både har strøm og vand, kan tale i mobiltelefon og køre på<br />
veje og togskinner efter en større hændelse. og det er her, virksomhedshjemmeværnet<br />
og Samtænknings- og aftalesektionen<br />
kommer ind i billedet.<br />
i virksomhedshjemmeværnet har vi en tradition for også at<br />
tænke i virksomheder gennem de sektorværn, vi har oprettet,<br />
og derudover bygger vi på et stærkt frivillighedsprincip.<br />
i øjeblikket er vi i fuld gang med at henvende os til de interesserede<br />
virksomheder for at undersøge, hvor vores tværfaglighed<br />
kan understøtte deres forretning og lovmæssige<br />
forpligtelser. vi tager udgangspunkt i deres behov og sammensætter<br />
i tæt dialog kundespecifikke løsninger. allerede<br />
nu kan vi konstatere, at der er stor efterspørgsel og interesse<br />
for vores ydelser.<br />
vi skal faCilitere<br />
Samtænknings- og aftalesektionen arbejder med tre aftalevarianter:<br />
a-aftalen er en intentionsaftale for de sektoransvarlige<br />
myndigheder, hvor der formelt indgås aftale om et langsigtet<br />
samarbejde, og hvor virksomheden har mulighed for rådgivning<br />
eksempelvis på eksisterende risikostyring. b-aftalen er en<br />
kompetenceaftale, hvor vidensopbygning i virksomhederne er i<br />
centrum, og c-aftalen er en samvirkeaftale, så driften af den<br />
samfundsvigtige infrastruktur holdes i gang ved større omfattende<br />
krisesituationer.<br />
- min opgave er bl.a. at være opsøgende og skabe den indledende<br />
kontakt til virksomhederne og sikre, at vi tilpasser aftalerne<br />
efter kundernes specifikke behov. vi faciliterer for virksom-
CLaus bJørneLund - sas<br />
hederne, sætter klodserne sammen, finder synergierne og følger<br />
op på aftalerne, men resten skal virksomhedernes nøglemedarbejdere<br />
selv klare, så kompetencerne opbygges og i videst muligt<br />
omfang forbliver i virksomhederne – og de er dygtige og meget<br />
motiverede derude, understreger claus bjørnelund.<br />
claus bjørnelund kommer fra den civile verden med uddannelse<br />
i statskundskab og har bl.a. erfaring i ledelses- og organisationsudvikling<br />
og er tilmed uddannet psykoterapeut. Så for<br />
ham er et begreb som crm, customer relations management,<br />
ikke en ny opfindelse.<br />
- jeg ser det som en af mine vigtige opgaver at inspirere til at<br />
samtænke det gode og professionelle virke i politi, redningsberedskab<br />
og hjemmeværn med det bedste fra erhvervslivet, hvor<br />
dette er muligt<br />
- vi skal have et endnu større fokus på kommunikation overfor<br />
virksomhederne om beredskabskultur og -holdninger. tænk bare<br />
samtænknings- og aftalesektionen<br />
• virksomhedshjemmeværnet bidrager til at gøre samfundet<br />
mere robust og modstandsdygtigt overfor kritiske hændelser<br />
igennem styrkelse af det eksisterende samfundsberedskab.<br />
• virksomhedshjemmeværnet bidrager til at udfylde udækkede<br />
områder i grænsefladen mellem virksomheder, der har en samfundsvigtig<br />
rolle og myndigheder, der er en del af samfundsberedskabet.<br />
• vi er en udadvendt, transparent og fleksibel teambaseret organisation<br />
hvor den enkelte partners og virksomheds specifikke<br />
behov er centrum for samarbejdet.<br />
• vores fokus er stringent rettet på såvel samtænkning som<br />
skabelse af synergier på tværs af sektorterritoriale områder.<br />
• bidrager til kontakt, koordination og samarbejde med<br />
rigspolitiet, beredskabsstyrelsen, forsvaret samt styrelser,<br />
myndigheder og samfundsvigtige virksomheder.<br />
• udvikler og faciliterer koncepter der til stadighed afspejler den<br />
enkelte partners behov for at kunne imødegå sikkerhedstrusler.<br />
• vi bidrager til kompetence- og vidensdeling herunder tværfaglig<br />
uddannelse, erfa-gruppe, seminar, styrkelse af risikostyring<br />
samt rådgivning om etablering af en beredskabspolitik for at<br />
fremme beredskabskulturen.<br />
- vi Skal have et endnu større fokus på<br />
kommunikation overfor virkSomhederne<br />
om beredSkabSkultur og -holdninger.<br />
på Sverige, norge, finland og island. de har dedikerede myndigheder,<br />
der samtænker forebyggelsen og indsatsen, fordi deres<br />
historie eller geografi gør det nødvendigt konstant at have det på<br />
dagsordenen. men i danmark tænker vi ikke så konsekvent på, at<br />
farlige situationer vitterligt også kan opstå her. det er en holdning<br />
og en kultur, som vi skal lære at tænke i, og her har virksomhedshjemmeværnet<br />
sammen med vores samarbejdspartnere fra<br />
politiet og beredskabsstyrelsen meget at byde på. n<br />
7
8 Johnny G. Larsen<br />
et GeniaLt<br />
koncept<br />
lokalt fungerer Samarbejdet mellem forSvar, hjemmeværn, politi<br />
og beredSkab forbilledligt mange Steder. Så at hæve tanken om det<br />
brede Samarbejde op på SamfundSplan er intet mindre end genialt,<br />
mener johnny g. larsen, pensioneret kolonneChef fra bered-<br />
SkabSStyrelSen. derfor har han Sagt ja til at være et af bindeleddene<br />
i virkSomhedShjemmeværnetS nye SamtænkningS- og aftaleSektion.<br />
af tina juul rasmussen<br />
egentlig kunne han bare have nydt bornholms skønne natur, set<br />
stokroserne sno op ad husfacaden og hygget sig med konen og<br />
børnebørnene i et velfortjent otium.<br />
men da johnny g. larsen blev prikket på skulderen af virksomhedshjemmeværnets<br />
ledelse og spurgt, om ikke han kunne<br />
tænke sig at være det centrale kontaktled til beredskabsstyrelsens<br />
direktion, kunne han - efter lidt betænkningstid - ikke sige<br />
nej.<br />
og det er der en rigtig god forklaring på. den starter allerede i<br />
1966, da han kun lige var fyldt 18 år.<br />
- jeg var nået frem til, at jeg skulle have noget med ledelse<br />
at gøre, og det eneste sted, jeg syntes, det gav mening, var i<br />
forsvaret, husker johnny g. larsen.<br />
Så sådan blev det. i første omgang med en uddannelse som<br />
radiomand og telegrafist. turen gik derfra til dronningens livregiment<br />
i aalborg og siden til jægerkorpset, hvor johnny g. larsen<br />
blandt andet fik en uddannelse som officer.<br />
meget vand er løbet i åen siden da. i mange år var verdens<br />
brændpunkter johnny g. larsens arbejdsplads. for efter mange<br />
poster i forsvaret og et årelangt sidespring ud i det private<br />
erhvervsliv som uddannelseschef hos carlsberg-koncernen gik<br />
turen - nu som operativ chef - til beredskab Storkøbenhavn, en<br />
fælles kommunal organisation med en ”bestyrelse ” på i alt 20<br />
borgmestre, hvilket han fandt meget spændende og udviklende.<br />
det blev til 13 års virke, hvor johnny g. larsen bl.a. havde ansvaret<br />
for ledelsen af foreningen af kommunale beredskabschefers<br />
internationale personelpulje, og her var opgaven bl.a. i koordination<br />
med beredskabsstyrelsen at sikre, at frivillige fra det<br />
kommunale beredskab med de nødvendige funktioner m.v. blev<br />
– fortsættes side 10
Johnny G. Larsen<br />
- jeg var nået frem til, at jeg<br />
Skulle have noget med ledelse at gøre,<br />
og det eneSte Sted, jeg SynteS, det gav mening,<br />
var i forSvaret, huSker johnny g. larSen.<br />
foto: jeSper langhoff<br />
9
foto: jeSper langhoff<br />
10 Johnny G. Larsen<br />
johnny g. larsen sluttede sin 40 år lange karriere i beredskabsstyrelsen som kolonnechef,<br />
da han sidste år gik på pension som 60-årig. i dag er han bindeled mellem virksomhedshjemmeværnet<br />
og beredskabsstyrelsen i Samtænknings- og aftalesektionen i<br />
hjemmeværnskommandoen på kastellet i københavn.<br />
udvalgt til sammen med beredskabsstyrelsen at deltage i internationale,<br />
humanitære operationer.<br />
den gamle hunter<br />
det er en del af forklaringen på, at johnny g. larsen i dag er en<br />
af medarbejderne i virksomhedshjemmeværnets nye Samtænknings-<br />
og aftalesektion (SaS). men ikke mindst den sidste del<br />
af cv’et hører med til historien. for i 2003 toppede johnny g.<br />
larsen karrieren med en stilling som chef for beredskabsstyrelsen<br />
på bornholm. devisen var ”med borgerne i centrum” og fandt sted<br />
i et tæt samarbejde med kommunale politikere og chefer, politidirektøren<br />
og den militære kommandant mfl. på den grønne ø.<br />
- derfor sagde jeg også ja til at sidde her i dag. virksomhedshjemmeværnet<br />
har jo en lang tradition for at sikre virksomhedernes<br />
fortsatte drift i en krise – vel at mærke i det, virksomheden<br />
selv vurderer som en krise. og for mig at se er det en genial ide<br />
at videreudvikle konceptet. det er ikke bare en opgave for hjemmeværnet,<br />
men for myndighederne i det samlede beredskab.<br />
her er bl.a. beredskabet og rigspolitiet to vigtige faktorer – og<br />
her er jeg så kommet ind i billedet som ham ’den gamle hunter’,<br />
griner johnny g. larsen, men bliver straks alvorlig, da han svarer<br />
på, hvad der tænder ham ved opgaven.<br />
- i sin tid kom jeg jo fra en meget feteret enhed, jægerkorpset,<br />
til en helt ny verden, da jeg fik job i hjemmeværnet. det gjorde<br />
dybt indtryk på mig, at de frivillige hjemmeværnsmedlemmer på<br />
alle niveauer i deres daglige virke, fra direktøren til håndværkeren<br />
mfl., havde valgt i deres fritid at medvirke til nogle samfundsnyttige<br />
opgaver, som de fandt vigtige.<br />
her oplevede johnny g. larsen, at medlemmerne var et spejl<br />
af samfundet, en oplevelse han senere genkendte i et tilsvarende<br />
stort engagement i redningsberedskabet, hvilket han fandt meget<br />
berigende og udviklende.<br />
- min egen drivkraft har også altid været et ønske om at være<br />
med til at gøre en forskel til gavn for samfundet. Så set med de<br />
samfundsbriller på er denne nye Samtænkningssektion utrolig<br />
spændende, siger johnny g. larsen.<br />
respekt for hinandens jordbærbed<br />
hans opgave bliver først og fremmest at styrke og udbygge<br />
kontakten mellem virksomhedshjemmeværnet og beredskabsstyrelsen<br />
– skabe accept af samtænkningen og opbygge et netværk.<br />
- jeg håber, at jeg i samarbejde med mine nye kollegaer her i<br />
hjemmeværnet samt de øvrige beredskabsmyndigheder har lidt<br />
at bidrage med. på bornholm lykkedes det os jo at opbygge en<br />
stærk strategisk enhed, både lokalt på øen og med bro til de baltiske<br />
lande. og fra min tid i carlsberg har jeg lært en stor virksomheds<br />
liv at kende – lært, hvad der driver den, og hvordan<br />
man tænker i ’kundens behov’. når det er sagt, ved jeg - og tillægger<br />
det stor vigtighed - at man skal respektere sektoransvaret.<br />
det er respektløst at trampe rundt i hinandens jordbærbed.<br />
det kan kun skabe mistillid til ens adfærd. gensidighed, tillid og<br />
hjælpsomhed m.v. er for mig nogle centrale nøgleord.<br />
for johnny g. larsen er hele omdrejningspunktet et godt beredskab,<br />
som netop bliver til i et samarbejde mellem de myndigheder<br />
og instanser, der har forstand på og erfaring med det. og<br />
skræller man alt andet væk, handler et godt beredskab om én<br />
eneste ting, mener johnny g. larsen:<br />
- tryghed! at man som borger oplever, at ens sikkerhed og<br />
tryghed tages alvorligt. og at borgeren er i centrum i den bestræbelse.<br />
og det gælder helt fra politibilen på gaden, som skal<br />
signalere tryghed – og helt op til virksomheden, der ved, hvordan<br />
den skal agere, hvis der sker en alvorlig hændelse. det er
Johnny G. Larsen<br />
utroligt vigtigt, at man er tryg i det samfund, man vokser op i.<br />
og her er det så vigtigt, at alle elementer spiller sammen – politi,<br />
beredskab, forsvar, hjemmeværn , kommune osv. og at vi i<br />
fællesskab sammen lærer af hinandens erfaringer, f.eks. fra den<br />
store fyrværkerikatastrofe i Seest.<br />
og her er der stadig land at vinde, mener johnny g. larsen.<br />
- vi er dygtige i dag, men vi kan blive endnu dygtigere til at<br />
arbejde sammen på tværs og løfte i fællesskab – det, vi kalder<br />
samtænkning.<br />
den opgave er johnny g. larsen og hans kolleger i Samtænknings-<br />
og aftalesektionen så i gang med at bygge op. det kræver<br />
først og fremmest accept hele vejen rundt af alle samarbejdspartnere<br />
– både virksomheder og myndigheder.<br />
- fra min tid i carlsberg-koncernen kan jeg se, hvor vigtigt det<br />
er, at alle de faktorer er på plads, når der opstår en situation, hvor<br />
man skal gøre noget andet, end man er vant til. det kan bare<br />
være en strejke, eller at produktionen stopper. det er en krise for<br />
virksomheden. det svarer lidt til, hvis du eller jeg falder om - at<br />
der så er nogen i nærheden, som kan yde førstehjælp. bare i en<br />
lidt større skala.<br />
godt set af hjemmeværnet<br />
men hvis samtænkningstanken er så genial, hvorfor ser den så<br />
først dagens lys nu – i den store skala? kunne man fristes til at<br />
spørge.<br />
- jamen, den dybe tallerken er jo for længst opfundet. vi har<br />
bare ikke rigtig brugt den endnu, måske fordi vi ikke har fået øje<br />
på den i hverdagen, svarer johnny g. larsen.<br />
og at det er virksomhedshjemmeværnet, som føder tanken,<br />
har han også en god forklaring på:<br />
- jeg har studeret i de støvede bøger m.v., og der findes mig<br />
bekendt ingen andre myndigheder i det danske samfund, som<br />
igennem mange år har haft den kontakt med virksomhederne,<br />
som hjemmeværnet har. Så selvom samfundet har udviklet sig<br />
siden 2. verdenskrig, og vi ikke længere taler så meget krudt og<br />
kugler, er det stadig vores opgave - i koordination med virksomhederne<br />
- at medvirke til en fortsat drift af virksomheden i en<br />
krisesituation i ordets bredeste betydning. og det er godt set,<br />
- vi er dygtige i dag, men vi kan blive<br />
endnu dygtigere til at arbejde Sammen på<br />
tværS og løfte i fælleSSkab – det, vi kalder<br />
Samtænkning.<br />
at der her er et udækket behov. at hjemmeværnskommandoen<br />
sammen med virksomhederne konstaterer, at der er opstået nye<br />
behov, som skal dækkes, for eksempel at lytte til virksomheden:<br />
hvad oplever i som en krise? hvilket behov har i for ”beredskabsværktøjer”,<br />
så vi sikrer en fortsat drift af virksomheden både til<br />
gavn for virksomheden selv, men også for det samfund, den er<br />
en del af. og her mener jeg, at virksomhedshjemmeværnet -<br />
absolut ikke alene, men i et tæt samspil med de øvrige beredskabsmyndigheder<br />
- har en helt unik indgangsvinkel, konstaterer<br />
johnny g. larsen. n<br />
foto: jeSper langhoff<br />
blå bog<br />
johnny gudmund larsen, 60 år<br />
2009 - beredskabsfaglig koordinator i Samtænknings- og<br />
aftalesektionen.<br />
2009 - 2010 president elect for rotary bornholm/rønne.<br />
2006 formand for folk & forsvar, bornholm.<br />
2003 - 2008 chef for beredskabsstyrelsen bornholm og regionschef<br />
for beredskabsregion vii.<br />
1997 - 2003 næstformand i foreningen af kommunale beredskabschefer<br />
i danmark, kreds 1 Storkøbenhavn.<br />
1990 - 2003 beredskab Storkøbenhavn, operativ chef ved den<br />
fælles kommunale organisation (omfattende ca. 1.3<br />
millioner borgere med reference til 19 borgmestre og<br />
overborgmesteren).<br />
1986 - 2003 informationsofficer ved hjemmeværnsdistrikt vii.<br />
1984 - 1990 carlsberg koncernen, uddannelses- og personaleudviklingschef.<br />
1978 - 1984 hjemmeværnet, uddannelsesofficer ved hjemmeværnsregion<br />
vi.<br />
1966 - 1978 forsvaret, dronningens livregiment (radiomand/<br />
telegrafist) og jægerkorpset (70-78), befalingsmand<br />
og officer.<br />
11
12 tankerne baG...<br />
tankerne bag<br />
den nye samtænkninGs –<br />
i hjemmeværnSkommandoen<br />
målet med den nye Sektion i<br />
hjemmeværnSkommandoen er<br />
i højere grad end tidligere, at<br />
kunne imødekomme virksomheders<br />
speCifikke krav på SikkerhedS-<br />
og beredSkabSområdet.<br />
af tonny bender<br />
virksomhedshjemmeværnet har nu gennem de sidste godt 50<br />
år indgået aftaler med samfundsvigtige virksomheder om at<br />
være en del af deres beredskabsløsning mod menneske- og naturskabte<br />
hændelser eller katastrofer. traditionelt har løsningen<br />
bestået af bevogtning og adgangskontrol, udført af militære enheder<br />
med ansatte fra de pågældende virksomheder.<br />
vi stiller speCialister til rådighed<br />
i en stadig mere kompleks verden, ikke mindst på det sikkerhedspolitiske<br />
område, er det nu mere vigtigt end nogensinde at udvikle<br />
og forbedre beredskabsplanlægningen både nationalt, men<br />
også lokalt på den enkelte virksomhed. det er her, virksomhedshjemmeværnets<br />
nye afdeling, Samtænknings – og aftalesektio-<br />
de 3 aftaletyper<br />
nen, kommer ind i billedet. Sektionen samarbejder med beredskab,<br />
erhvervsliv, politi og forsvar. målgruppen for de nye tiltag<br />
er især små og mellemstore virksomheder, der ikke i forvejen har<br />
en beredskabsorganisation.<br />
Samtænknings- og aftalesektionens nye aftalekoncept bygger<br />
på et samarbejde på tværs af myndighedsområder, hvor de tre<br />
primære samarbejdspartnere er beredskabsstyrelsen, politiet og<br />
hjemmeværnet. hovedopgaven er at forebygge og imødegå kritiske<br />
hændelser af enhver art.<br />
udover tværfaglig videndeling og netværksdannelse rummer<br />
Samtænknings- og aftalesektionens tilbud 3 aftaletyper, som<br />
ses på side 13:<br />
rammeaftaler med styrelser<br />
udover de tre aftaletyper indgår vi rammeaftaler på styrelsesniveau.<br />
rammeaftaler giver adgang til at samarbejde med de virksomheder,<br />
der indgår i den specifikke styrelses område, f.eks inden<br />
for sektorer som energi, transport eller telekommunikation.
tankerne baG...<br />
oG aFtaLesektion<br />
aftaletype a<br />
aftaletype a kalder vi for intentionsaftalen.<br />
aftalen indgås<br />
mellem virksomheden og<br />
hjemmeværnet med henblik<br />
på at skabe forudsætning for<br />
et samarbejde om opbygning<br />
eller styrkelse af virksomhedens<br />
beredskabskultur. dette<br />
gøres igennem tværfaglig<br />
rådgivning, deltagelse i fora<br />
for erfaringsudveksling samt<br />
gennem nyhedsbreve og lignende.<br />
formålet med denne<br />
aftaletype er at forbedre den<br />
organisatoriske robust- og<br />
parathed ved kritiske hændelser<br />
samt at få risikostyring<br />
på dagsordenen i virksomheden.<br />
aftaletype b<br />
aftaletype b, kompetenceaftalen, indgås<br />
med henblik på kompetenceudvikling<br />
på virksomheden. udover indholdet<br />
i aftaletype a tilbydes virksomheden en<br />
række funktionsbaserede kursusmoduler.<br />
de pædagogiske principper bygger<br />
på filosofien ”accelerated learning”, og<br />
organisationstilgangen baserer sig på<br />
principperne bag den lærende organisation.<br />
Som en del af kursusforløbet<br />
tilbydes hver enkelt kursusdeltager,<br />
der tegner et medlemsskab med virksomhedshjemmeværnet,<br />
et opfølgende<br />
korterevarende og individuelt<br />
sparringsforløb med henblik på støtte<br />
og vejledning i den videre anvendelse<br />
af den tilegnede viden. formålet med<br />
denne aftaletype er at opbygge intern<br />
viden, som sikrer indsigt i og forståelse<br />
for virksomhedens vigtige rolle som en<br />
del af samfundsberedskabet.<br />
aftaletype C<br />
aftale c er samvirkeaftalen.<br />
flere danske virksomheder<br />
har allerede denne<br />
aftale. den indgås med<br />
henblik på opretholdelse<br />
af daglig drift under kriseforhold.<br />
i denne aftale opbygges<br />
en militær enhed,<br />
mest bestående af virksomhedens<br />
egne ansatte,<br />
der kan støtte virksomheden<br />
med overvågning og<br />
tilsyn. enheden kan endvidere<br />
under forøget beredskab,<br />
og under politiets<br />
koordinerende ledelse,<br />
bevogte samfundsvigtige<br />
installationer.<br />
13
14 kyndbyVærket<br />
kyndbyværket er siden 1990’erne i<br />
stigende grad også blevet brugt til<br />
øvelser og træning. både det geografiske<br />
areal og de mange store bygninger<br />
på værkets område gør det særligt<br />
velegnet.<br />
det er VeJen Frem<br />
det lokale Samarbejde på kyndbyværket mellem virksomhedshjemmeværnet,<br />
politiet og værkets ledelse fungerer lige efter<br />
bogen. det giver både en Større tryghed og et bedre beredSkab, end<br />
værket ellerS ville have, mener SikkerhedSleder rolf baden.<br />
af tina juul rasmussen<br />
foto: Steen herdel
kyndbyVærket<br />
- i virkeligheden er det fremtidens styrke – at vi i tilfælde af særlige<br />
hændelser, hvor vi ikke kan få andre aktører på banen, har et<br />
samarbejde med virksomhedshjemmeværnet, som er særdeles<br />
velegnet til det lange, seje træk. de kan på forholdsvis kort tid<br />
stille med mange mand og blive der længe. det kan politiet eller<br />
det almindelige beredskab ikke.<br />
Sådan beskriver sikkerhedsleder på kyndbyværket i nordsjælland,<br />
rolf baden, styrken ved det samarbejde, virksomhedshjemmeværnet<br />
har haft med energisektoren siden 1951.<br />
og han ved, hvad han taler om, for samarbejdet har såmænd<br />
stået sin prøve – både under mange øvelser, men også i et enkelt<br />
’rigtigt’ tilfælde, som kom bag på alle, fortæller sikkerhedslederen:<br />
- i maj 2006 havde vi en lækage på en af værkets olieledninger,<br />
som vi ikke var forberedt på. det skete midt om natten<br />
- tilfældigvis under netop en hjemmeværnsøvelse, så hjemmeværnet<br />
var bl.a. med til at lægge flydespærrer ud. da stod<br />
samarbejdet virkelig sin prøve, og det fungerede fint, fortæller<br />
rolf baden og henviser også til fyrværkerikatastrofen i Seest ved<br />
kolding i november 2004.<br />
- her så man også, at det almindelige beredskab og politi ikke<br />
har mandskab nok til at afspærre så stort i et område i mange<br />
timer. men det kan hjemmeværnet, samtidig med at deres folk<br />
ofte er meget alsidige i håndteringen af både redning, brand,<br />
miljø, adgangskontrol osv.<br />
indgår i beredskabsplanen<br />
kyndbyværket ligger naturskønt i det nordsjællandske hornsherred<br />
helt ned til isefjorden. værket, som blev bygget i 1940, er i<br />
dag et nød- og spidslastanlæg, som i løbet af ganske kort tid kan<br />
producere store mængder energi, hvis andre anlæg på Sjælland<br />
skulle svigte. og siden 1951 har værket haft et mere eller mindre<br />
formaliseret samarbejde med virksomhedshjemmeværnet.<br />
i dag er samarbejdet ganske formelt nedfældet i en skriftlig<br />
aftale, som både værket og virksomhedshjemmeværnet er glade<br />
for. for kyndbyværket har – ligesom alle andre kraftværker og<br />
forsyningsselskaber – en lovpligtig beredskabsplan, der beskriver,<br />
hvordan man håndterer problemer, der måtte opstå. og det<br />
gælder alt fra stormvejr over miljøkatastrofer til terrortrusler.<br />
- på kyndbyværket har værkets ledelse, politiet og hjemmeværnet<br />
sammen udarbejdet et afsnit i beredskabsplanen,<br />
hvor det virksomhedshjemmeværnskompagni, som er tilknyttet<br />
værket, indgår, fortæller næstkommanderende i energigrenen,<br />
løjtnant keld yde, der har været tilknyttet virksomhedshjemmeværnet<br />
siden 1984. Selv har han en fortid som sikkerhedschef<br />
hos neSa(i dag dong energy, red.).<br />
- hvis der kommer trusler, oplæg til terror eller andet, kan<br />
virksomhedshjemmeværnet indsættes på opgaver som adgangskontrol<br />
og bevogtning med patruljer, kontrol af indkommende<br />
post og leverancer til værket osv, tilføjer han.<br />
lovgivningen fremmer samarbejdet<br />
kyndbyværket er siden starten af 1990’erne i stigende grad blevet<br />
brugt til øvelser og træning som et led i en samfundsmæssig<br />
foto: Steen herdel<br />
vi har i dag en lovgivning, som forpligter samfundsvigtige virksomheder<br />
som os til at have et beredskab mod f.eks. terror. og i denne forbindelse har<br />
vi stor nytte af den formelle samarbejdsaftale mellem virksomhedshjemmeværnet,<br />
politiet og værket – siger sikkerhedschef rolf baden.<br />
forpligtelse. både det geografiske areal og de mange<br />
store bygninger på værkets område gør det særligt<br />
attraktivt.<br />
- der er jo ikke mange steder i f.eks. københavn,<br />
hvor du har så stort et område at øve dig på. det<br />
gør, at vi kan lave nogle meget realistiske øvelser, og<br />
vi har faktisk haft gæster helt fra uSa’s navy Seal,<br />
som gerne ville bruge vores faciliteter, fortæller rolf<br />
baden.<br />
i hans tid har holdningen til og behovet for et samarbejde med<br />
virksomhedshjemmeværnet helt klart også ændret sig – til det<br />
endnu bedre.<br />
- tidligere var vores øvelser jo meget inspireret af den kolde<br />
krig og fjenden fra øst. men med murens fald skete der et paradigmeskift<br />
i 1990’erne, og man stod måske lidt uforstående fra<br />
virksomhedens side overfor, hvad man nu skulle bruge et samarbejde<br />
med hjemmeværnet til, i og med at koldkrigs-truslen var<br />
forsvundet. men efter 11. september og tiden med terrorisme<br />
har vi fået et klart billede af, hvem fjenden kan være. Så nu taler<br />
vi også havnesikkerhed, terrorsikkerhed osv. og i den forbindelse<br />
fik vi også en helt ny lovgivning, som forpligter samfundsvigtige<br />
virksomheder som os til at have et beredskab mod terror. og i<br />
samme åndedrag fik vi så endelig den formelle samarbejdsaftale<br />
mellem virksomhedshjemmeværnet, politiet og værket på plads.<br />
Så man kan sige, at i dag støtter lovgivningen op om vores sam-<br />
– fortsættes side 18<br />
under politiets koordinerende ledelse kan virksomhedshjemmeværnet indsættes på<br />
opgaver som adgangskontrol og bevogtning.<br />
15<br />
foto: Steen herdel
16 kyndbyVærket<br />
- vi har allerede Set, hvordan de går ind<br />
og påtager sig nye opgaver, Som løSeS<br />
under forøget SikkerhedSberedSkab og efter<br />
anmodning fra politiet.<br />
arbejde. det gør også, at helhedstanken om det danske totalforsvar<br />
– at alle kan hjælpe hinanden – giver ny mening, mener<br />
rolf baden.<br />
- ja, og det handler jo ikke kun om terror, men om alle kriser –<br />
også naturkatastrofer, oversvømmelser, ildebrande og redningsopgaver,<br />
tilføjer keld yde.<br />
foto: Steen herdel<br />
foto: tonny bender<br />
samarbejdet kræver mod<br />
gennem de mange øvelser i årenes løb har virksomhedshjemmeværnet<br />
også fået et dybtgående lokalkendskab til værket og<br />
dets omgivelser, og det kan være en stor styrke, understreger<br />
rolf baden:<br />
– bare sådan en ting, at de har øvet sig i at finde rundt herude<br />
i mørke, er jo en ekstra styrke og noget, man måske ikke lige<br />
tænker på. Så på den måde bliver hjemmeværnet en ekstra stor<br />
ressource, man kan trække på, og som er hurtig at sætte ind,<br />
netop fordi man har trænet mange af scenarierne på forhånd. og<br />
det giver os en stor tryghed, at kompagniet kun er knyttet hertil.<br />
de er vores og kender virksomheden fra a til z.<br />
netop derfor kan det så undre, at langt fra alle kraftværker i<br />
danmark har et formelt samarbejde med virksomhedshjemmeværnet.<br />
men det kan rolf baden godt forklare:<br />
- det kræver, at ledelsen kan se, hvad samarbejdet skal bruges<br />
til. og det kræver et vist mod at åbne sin virksomhed for f.eks.<br />
øvelser, men man får meget igen. det svarer til, at man betaler til<br />
en slags forsikringsordning, og den dag behovet opstår, har man<br />
en rigtig god dækning, siger han og lægger heller ikke skjul på,<br />
at det kræver ressourcer i virksomheden at vedligeholde samarbejdet:<br />
- det koster tid. og hvad nu, hvis noget går galt - hvad vil<br />
naboerne så sige? det kan også trække presseopmærksomhed<br />
til. vi har da haft tv-hold, som ville ind og filme under en øvelse,<br />
hvilket ikke er tilladt. det kræver også velvilje fra de ansatte.<br />
der kan jo ligge en mand i grønt camouflagetøj et sted, og de<br />
risikerer at blive stoppet ved porten om morgenen og skal vise<br />
id-kort som led i en øvelse – eller at der står en fremmed mand i<br />
brusekabinen om morgenen efter en natlig øvelse, pointerer rolf<br />
baden.<br />
- Så: hvis man har forventninger om en veltrænet samarbejdspartner,<br />
er man nødt til at åbne op og sætte ressourcerne<br />
af, bl.a. ved at have mindst én kontaktperson til hjemmeværnet<br />
på virksomheden. fordelen er, at man med en forholdsvis lille<br />
indsats formentlig kan øge sit beredskab ganske betragteligt på<br />
en lang række punkter. plus at man får noget inspiration til at løse<br />
opgaver på helt andre og spændende måder, siger rolf baden.<br />
han er heller ikke i tvivl om, at man i fremtiden vil se en tættere<br />
tilknytning mellem virksomhedshjemmeværnet og virksomhederne.<br />
- vi har allerede set, hvordan de går ind og påtager sig nye<br />
opgaver, som løses under forøget sikkerhedsberedskab og efter<br />
anmodning fra politiet. f.eks. adgangskontrol, redning og bevogtning<br />
osv. på sigt kan der måske også blive tale om opgaver,<br />
der er klimarelaterede, f.eks. som et led i ekstremt vejr. Så jeg<br />
tror, vi vil se, at spændet af samfundsopgaver for hjemmeværnet<br />
vokser. vi har allerede haft fugleinfluenza og Seest-katastrofen.<br />
men nogle af opgaverne vil kræve en ny læring af myndighederne<br />
– at de ser mulighederne og styrken i samarbejdet. det er<br />
traditioner, som først skal etableres. men hos os lokalt fungerer<br />
samarbejdet fint – og vi er enige om, at det er vejen frem, fastslår<br />
kyndbyværkets sikkerhedsleder. n
diVerse<br />
hjemmeværnet består af:<br />
mere information om<br />
virkSomhedShjemmeværnet<br />
www.vhv.nu<br />
hærhJemmeVærnet,<br />
marinehJemmeVærnet,<br />
FLyVerhJemmeVærnet<br />
oG VirksomhedshJemmeVærnet<br />
p.t. er virksomhedshjemmeværnet organiseret i 3 grene:<br />
energi-, tele- og jernbanehjemmeværnet med følgende virksomheder tilknyttet:<br />
• energistyrelsen • tdc a/S • danmarks radio<br />
• post danmark a/S • dSb og trafikstyrelsen • fynsværket<br />
• kyndby- og enstedværket • nordjyllandsværket • amagerværket<br />
• energi midt a/S • energinet.dk • vattenfall a/S • Systematic a/S<br />
17
18 orGanisationen<br />
lidt om Virksomhed<br />
orGaniserinG<br />
Stabens hovedopgave er at støtte, uddanne og udvikle virksomhedshjemmeværnets<br />
3 grene, underafdelinger og hjemmeværnssoldater i henhold til<br />
aftalerne med virksomhederne.<br />
vi er landsdækkende, idet vores tre grene og 16 underafdelinger dækker<br />
hele danmark, dog undtaget bornholm.<br />
medlemmerne i virksomhedshjemmeværnet uddannes og trænes primært i at<br />
sikre og beskytte særligt sårbare anlæg og installationer, men modtager også<br />
uddannelse inden for fag som førstehjælp, brandbekæmpelse, miljøopgaver<br />
og almindelig hjælp til politiet. opgaverne i ringsted løses inden for følgende<br />
områder:<br />
chef for uddannelSeSSektionen<br />
major karSten thomaSSen:<br />
• daglig leder af staben i ringsted.<br />
• uddannelser i virksomhedshjemmeværnet.<br />
uddannelSeSofficer<br />
kaptajn peter Spange:<br />
• Sagsbehandler for jernbanehjemmeværnet.<br />
• Sagsbehandler inden for områderne forbindelses-<br />
officersvirke ved totalforsvarsregionerne,<br />
patruljetjeneste og international tjeneste.<br />
uddannelSeSofficer<br />
premierløjtnant martin nielSen:<br />
• Sagsbehandler for telehjemmeværnet.<br />
• information og hvervning.<br />
uddannelSeSbefalingSmand<br />
SeniorSergent clauS frauSing:<br />
• Sagsbehandler for terræn, skydning,<br />
indkvartering og forplejning.<br />
• ansvarlig for arrangementsstyring,<br />
tjenestetidslister og arbejdsmiljø.<br />
næStkommanderende<br />
oberStløjtnant john flarup:<br />
• overordnet ansvar for staben i ringsted.<br />
• virksomhedshjemmeværnets organisationsudvikling,<br />
herunder nye virksomhedsområder.<br />
• tillige chef for virksomhedshjemmeværnsafdelingen<br />
med Samtænknings- og aftalesektionen på<br />
kastellet.<br />
ringSted<br />
kaSerne
orGanisationen<br />
shJemmeVærnets<br />
SekretariatetS leder<br />
kontorfuldmægtig<br />
lotte chriStianSen:<br />
• overordnede ansvarlig for den samlede<br />
administration.<br />
uover de tre faglige koordinatorer i SamtænkningS –<br />
og aftaleSektionen i hjemmeværnSkommandoen beStår<br />
virkSomhedShjemmeværnet ogSå af Selve forvaltningS-<br />
delen, Staben, i ringSted. virkSomhedShjemmeværnetS<br />
Stab i ringSted beStår i øjeblikket af fem militære<br />
og fire Civile fastansatte medarbejdere.<br />
perSonelmedarbejder<br />
aSSiStent karin Skannou<br />
økonomimedarbejder<br />
overaSSiStent<br />
marianne Sylvander<br />
adminiStrationSmedarbejder<br />
aSSiStent anne jørgenSen<br />
19
20 kristian thrane Vammen<br />
ambassadør<br />
på flere niveauer
kristian thrane Vammen<br />
foto: larS dalby<br />
26-årige kristian thrane vammen<br />
har allerede otte årS erfaring<br />
i jernbanehjemmeværnet, og<br />
Så længe han oplever nye udfordringer<br />
og krav, bliver han ved.<br />
hanS opgave er blandt andet at<br />
rekruttere nye medlemmer – og<br />
fortælle uvidende og fordomSfulde<br />
medborgere om, hvad<br />
hjemmeværnet i virkeligheden<br />
går ud på.<br />
af tina juul rasmussen<br />
tirsdag den 11. september 2001, finderup, jylland. kristian ligger<br />
ude i terrænet. Spredt omkring ham i området ligger folk fra<br />
forskellige kompagnier i jernbanehjemmeværnet. det er kristians<br />
første rigtige øvelse - en rigtig fed oplevelse. pludselig kalder en<br />
overordnet kristian og hans kammerater sammen. de får at vide,<br />
at der har været et alvorligt terrorangreb mod uSa. to fly er fløjet<br />
ind i World trade centers tårne. mange er dræbt.<br />
- det var helt surrealistisk. først troede<br />
vi slet ikke på ham, men tænkte, at det var<br />
en del af øvelsen. vi havde jo ingen kontakt<br />
med omverdenen, så der gik et stykke tid,<br />
før vi forstod, at det faktisk var alvor. Sådan<br />
en oplevelse glemmer man ikke lige.<br />
Som de fleste andre kan 26-årige kristian<br />
thrane vammen sagtens huske, hvor han<br />
befandt sig den 11. september 2001. men<br />
egentlig er det lige så meget historien om,<br />
at kristian allerede dengang havde støvlen<br />
solidt plantet inden for hjemmeværnet og<br />
både før og siden har haft mange spændende,<br />
overraskende og gode oplevelser i<br />
uniform. for eksempel som dengang han<br />
var på øvelse ’nede i røret’ ved nørreport Station midt i københavn.<br />
- vi gik rundt nede i den tunnel, hvor der normalt kører S-tog,<br />
og skød efter zap-mål. det var også en lidt speciel oplevelse,<br />
husker kristian thrane vammen.<br />
- den funktion, jeg<br />
førSt havde Som næstkommanderende<br />
og<br />
Senere GruppeFører,<br />
gav mig ikke nok med i<br />
rygSækken.<br />
– fortsættes side 22<br />
21
22 kristian thrane Vammen<br />
foto: larS dalby<br />
vil prøve mig selv af<br />
kristian vammen var ikke mange dage over 18, da han kom med<br />
i hjemmeværnet. hans mor var allerede aktiv, og en god veninde<br />
til hende var med i jernbanehjemmeværnet i et kompagni i<br />
københavn. og kristian ville gerne prøve noget nyt og tænkte,<br />
at ’det jo ikke kunne skade at prøve hjemmeværnet’. på det tidspunkt<br />
var han i lære som elektriker, men vidste ellers ikke, hvilken<br />
retning hans liv skulle tage.<br />
Siden har kristian thrane vammen slået et par slag med halen,<br />
både inden for hjemmeværnet og i sit civile arbejdsliv. i dag er<br />
han lokomotivinstruktør i dSb. hans daglige arbejde forgår i den<br />
såkaldte lki-vagt inde ved københavns hovedbanegård – en<br />
slags hotline for lokomotivførerne ude i landet. de ringer til kristian<br />
og hans kolleger, hvis toget, de kører, ikke opfører sig, som<br />
det skal. det er så kristians opgave over telefonen enten at give<br />
anvisninger til at løse det konkrete problem eller sammen med<br />
lokomotivføreren at beslutte, at toget ikke må køre længere, hvis<br />
det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.<br />
- det er et rimeligt teknisk job. vi skal kunne supervise på ni-ti<br />
forskellige togtyper og være klar i spyttet, når lokomotivføreren<br />
- jeg har ikke været mere faScineret<br />
af tog, end de fleSte Små drenge<br />
ellerS er, tror jeg. for mig handler<br />
både mit job og mit engagement<br />
i hjemmeværnet om at få udfordringer<br />
og prøve mig Selv af.
kristian thrane Vammen<br />
ringer og siger, at parkeringsbremsen ikke vil løsne. Så skal jeg<br />
vide præcist, hvilken hane og knapper han skal trykke på. Så det<br />
tager noget tid at blive oplært. min opgave er først og fremmest<br />
at tænke på materiel-sikkerhed, ikke om toget kører til tiden.<br />
som at slå i en dyne<br />
og nej, kristian thrane vammen er ikke tognørd trods sit engagement<br />
i jernbanehjemmeværnet og job i dSb. men via hjemmeværnet<br />
lærte han mange inden for banen at kende og tog<br />
springet fra elektriker videre til en uddannelse som lokomotivfører.<br />
det blev til tre år i førerhuset, inden kristian tog plads i<br />
vagtstolen.<br />
- jeg har ikke været mere fascineret af tog, end de fleste små<br />
drenge ellers er, tror jeg. for mig handler både mit job og mit engagement<br />
i hjemmeværnet om at få udfordringer og prøve mig<br />
selv af. og det har jeg fået, bl.a. på kurser på hjemmeværnsskolen,<br />
som virkelig har højnet min motivation. Så længe jeg føler, jeg<br />
får nye kompetencer, er det helt klart noget, jeg bliver ved med<br />
at bruge tid på. men hvis det bliver for meget ’det har vi prøvet<br />
før’, mister jeg lysten.<br />
netop den oplevelse fik kristian thrane vammen faktisk efter<br />
de første par år i hjemmeværnet og var tæt på at give op.<br />
- den funktion, jeg først havde som næstkommanderende og<br />
senere gruppefører, gav mig ikke nok med i rygsækken. plus at<br />
det var en periode, hvor folk kun meldte sig ud af hjemmeværnet,<br />
så det var lidt svært at holde gejsten oppe – også hos de<br />
andre. det var som at slå i en dyne hele tiden. Så jeg mistede<br />
lysten. men det gjorde ondt, og jeg var meget i tvivl om, hvad jeg<br />
skulle gøre, fordi jeg jo føler noget for det: opgaverne, det gode<br />
kammeratskab osv. det ville være synd at smide det på jorden.<br />
fået en ny indstilling<br />
det gjorde kristian thrane vammen så heller ikke. hans mors<br />
veninde, som i første omgang havde vakt kristians interesse for<br />
hjemmeværnet, besluttede at holde op som rekrutteringsofficer,<br />
og kristian så muligheden for at prøve noget nyt.<br />
- det var noget, jeg slet ikke havde forstand på, så det var en<br />
kæmpe udfordring. og det er netop derfor, jeg er blevet i hjemmeværnet<br />
– der er hele tiden nye udfordringer, nye krav. det har<br />
givet mig noget i min fritid, som arbejdet ikke har kunnet. plus<br />
selvfølgelig det gode sammenhold og de mange sjove oplevelser,<br />
siger han og fortsætter:<br />
- efter at jeg er blevet rekrutteringsofficer, kan jeg mærke,<br />
at jeg har fået en anden indstilling til hjemmeværnet. jeg har jo<br />
oplevet mange gange, at folk vrænger på næsen, når jeg fortæller,<br />
at jeg er aktiv i hjemmeværnet. og for mig er det vigtigt at<br />
få fortalt folk, hvem vi er. at vi er nogle fornuftige og helt almindelige<br />
mennesker med en interesse lidt ud over det almindelige,<br />
men at det også svarer lidt til at være frivillig i en fodboldklub. vi<br />
gør det, fordi det interesserer os. og jeg har faktisk flere gange<br />
blå bog<br />
kristian thrane vammen, 26 år<br />
• uddannet elektriker, 2003<br />
• uddannet lokomotivfører, 2005<br />
• ansat i lki-vagten i dSb siden september 2008<br />
• aktiv i jernbanehjemmeværnet siden 2000.<br />
• rekrutteringsofficer vje kbh, jernbanehjemmeværnskompagni i<br />
københavn<br />
• astma forhindrede ham i at blive værnepligtig i militæret.<br />
oplevet, når jeg har talt med folk, som vrænger på næsen eller<br />
tror, vi bare vil ud at svinge politistaven, at de har ændret holdning<br />
og selv har sendt det positive budskab videre. det handler<br />
jo ofte bare om uvidenhed. Så på den måde er jeg ambassadør<br />
på flere niveauer. n<br />
aliqui tin eugait alit del utatem verci<br />
blam volorperosto ea con verat re dit irit<br />
luptat iliquat atem nulla fa.<br />
foto: larS dalby<br />
foto: larS dalby<br />
23
24 LedeLse For beGyndere<br />
LedeLse<br />
for begyndere<br />
hVordan Skaber man fælleS forStåelSe for en opgave<br />
eller et problem? hvad er bedSt - autoritær eller<br />
demokratiSk ledelSe? og hvordan genSkaber man trivSlen<br />
hoS medarbejdere, der hænger med næbbet? der Var både<br />
spørGsmåL oG sVar på hJemmeVærnets LederuddanneLse.<br />
tekst og foto: tina juul rasmussen<br />
Scanbat a/S er en virksomhed i store vanskeligheder. medarbejderne<br />
går og murrer i krogene på den vestjyske fabrik, som siden<br />
1964 har produceret bordtennisbats af høj kvalitet.<br />
den lønforhøjelse, ledelsen lovede dem for to år siden, har aldrig<br />
ramt lønningsposen. mange har mistet både engagementet i<br />
det daglige arbejde og tilliden til cheferne, som de sjældent ser i<br />
fabrikshallen. nedturen slår igennem i dårlige salgskurver og klager<br />
over kvaliteten fra kunderne. - vi håber derfor, at i kan komme<br />
op med en løsning til os, så vi kan genvinde medarbejdernes<br />
tillid og sikre den kvalitet i vores produkter, som kunderne efterspørger.<br />
vi har et møde med banken om vores fremtid på fredag<br />
og har brug for en handlingsplan, vi kan præsentere dem for.<br />
Scanbats direktør b. atmand, flankeret af sin økonomichef r.<br />
obin, ser alvorligt på forsamlingen. de 14 tilhørere har netop lagt<br />
øjne og ører til en dyster power point-præsentation af virksom
LedeLse For beGyndere<br />
Som opvarmning til sCanbat-opGaVen<br />
har vi været igennem et batteri af roLLespiL,<br />
GruppeopGaVer oG proCeseVaLuerinGer.<br />
hjemmeværnets lederuddannelse<br />
• består af tre moduler, som foregår på hjemmeværnsskolen som<br />
internatkurser.<br />
• ledelseskursus 1 handler om de relationer, der opstår, når mennesker<br />
samarbejder i grupper, og hvad relationerne betyder for, at lederen<br />
kan varetage sin egen funktion.<br />
• temaerne på kurset er blandt andet kommunikationsproblemer og<br />
muligheder, menneskets betingelser, indflydelse og medbestemmelse,<br />
beslutningsprocesser og systematisk problembehandling.<br />
• målet er, at deltageren gennemgår en personlig udviklingsproces, som<br />
danner grundlag for at kunne træffe kvalitative ledelsesbeslutninger.<br />
hedens udfordringer. der er helt stille i rummet. indtil en byge af<br />
opklarende og kritiske spørgsmål rammer de to chefer.<br />
bølgerne går højt<br />
vi er på hjemmeværnsskolen i nymindegab, få hundrede meter<br />
fra et normalt brusende vesterhav. men vestenvinden har lagt<br />
sig, og havoverfladen er helt rolig. til gengæld går bølgerne højt i<br />
de to grupper på hjemmeværnets ledelseskursus 1.<br />
batmand og robin har for en stund forladt den synkende Scanbat-skude.<br />
imens knokler kursets14 kursister med en redningsplan<br />
for virksomheden og dens 238 ansatte. vi har to dage, indtil<br />
de to supermænd vender tilbage for at høre vores guldkorn.<br />
i den tid skal vi nå en brainstorming-fase, sortere i og gruppere<br />
vores forskellige løsningsforslag, udrede fordele og ulemper ved<br />
dem alle, eliminere så mange ulemper som muligt, lægge os fast<br />
på én samlet løsning – og udarbejde en præsentation til Scanbats<br />
ledelse.<br />
processen åbenbarer gabende vidder i tankegang og forståelse<br />
for både problem og løsninger i gruppen, som diskuterer<br />
livligt. og stressniveauet vokser, da første fase viser sig at tage<br />
tre gange så lang tid, som vi havde afsat. heldigvis fejler ambitionerne<br />
ikke noget:<br />
- vi skal have gjort ledelsen synlig. batmand og de andre chefer<br />
skal ud på gulvet og tale med medarbejderne. der skal anerkendelse<br />
og dialog til. medarbejderne skal se og høres og føle<br />
ejerskab for det, de laver. hvis de trives bedre, vil de også udføre<br />
deres arbejde bedre. og så vil kvaliteten i produktionen stige,<br />
bliver vi enige om.<br />
men hvordan? alt fra medarbejderaktier til apv, muS-samtaler<br />
og teambuilding rammer whiteboard-tavlen.<br />
våbenskjold og spilleregler<br />
engagementet stiger og falder med blodsukkeret, men tidspresset<br />
skærper arbejdsdisciplinen, selvom vi er trætte efter de første<br />
tre kursusdage med program fra kl. 8-22.<br />
Som opvarmning til Scanbat-opgaven har vi været igennem<br />
et batteri af rollespil, gruppeopgaver og procesevalueringer.<br />
barrierer i kommunikation og aktiv lytning, autoritær og demokratisk<br />
ledelse, feedback, observationsøvelser, antagelser om<br />
mennesker og funktionsbetingelser, ekspertise kontra ledelse,<br />
problemanalyse og behandling og meget, meget mere har været<br />
vendt og drejet. vi har udarbejdet gruppe-våbenskjold, normer<br />
og fælles spilleregler for samarbejdet, og vi har fremlagt individuelle<br />
planer for, hvor vi ønsker at kurset skal føre os hen. vi<br />
har haft lange plenumdiskussioner, udvekslet frustrationer over<br />
den gruppebaserede undervisningsstil og jublet over løsninger på<br />
uforståelige opgaveformuleringer.<br />
og vores svar på spørgsmål fra de fire undervisere er lige så<br />
varierede som de erhverv og personlige erfaringer, vi har med os:<br />
Sekretariats- og funktionschefer, teamledere, håndværkere og<br />
teknikere – de fleste med en baggrund i hjemmeværnet, både til<br />
lands, vands og i luften. vi er kun tre helt ’civile’: en københavnsk<br />
socialpædagog, en århusiansk bestyrer af et dyreinternat og deres<br />
udsendte.<br />
– fortsættes side 26<br />
25
26 LedeLse For beGyndere<br />
anne juul trane<br />
dialog, anerkendelse og indflydelse<br />
fredag morgen er oprundet. to dages intens fokus har gjort randene<br />
under øjnene sortere end nogensinde før hos os alle. men<br />
adrenalinen kører forud for præsentationen af redningsplanen for<br />
Scanbat. direktør b. atmand – til daglig kaptajn bjarne jeppesen<br />
fra hjemmeværnsskolen – er mødt frem uden makkeren r. obin,<br />
men iført uniform efter en natlig øvelse.<br />
den første gruppe tager første stik ved først at afspille en<br />
hjemmeværns-musikvideo, inden de fremlægger en enkel og<br />
overbevisende handlingsplan for Scanbat med fokus på dialog,<br />
bl.a. via afdelingsmøder og muS-samtaler.<br />
vores plan rummer mange ligheder. men først må direktøren improvisere<br />
sig igennem den moralske peptalk til Scanbats medarbejdere,<br />
som vi har skrevet til ham – efterfulgt af vores redningsplan<br />
med fokus på indflydelse og anerkendelse af de ansatte, blandt andet<br />
via medarbejderaktier, muS-samtaler, apv, samarbejdsudvalg<br />
og tillidsrepræsentanter, trivselsundersøgelse og kvalitetskontrol.<br />
efter nogle få opklarende spørgsmål til begge hold takker<br />
batmand for indsatsen og sætter fornøjet kurs mod mødet med<br />
banken med handlingsplanerne i inderlommen.<br />
anne juul trane, bestyrer i 13 år af dyreinternatet i tingskoven under dansk<br />
dyreværn, århus. daglig leder for otte medarbejdere samt frivillige og midlertidigt<br />
personale fra kommune, kriminalforsorg m.m.<br />
hvorfor valgte du et ledelseskursus<br />
i hjemmeværnet?<br />
- vi er efterhånden ved at være mange medarbejdere her, så<br />
jeg har brug for værktøjer til at gøre mit arbejde som leder ordentligt.<br />
der forventes stadig mere af mig fra både medarbejdere<br />
og bestyrelse. at det blev i hjemmeværnet skyldes, at vi har<br />
en hjemmeværnskaptajn i vores bestyrelse, som har anbefalet<br />
kurserne, som jo også er væsentligt billigere end andre ledelseskurser.<br />
jeg deltog i ledelse i praksis for fem år siden.<br />
sCanbat er reddet<br />
vi er vej vejs ende. Sidste punkt er en lille højtidelighed, hvor vi<br />
alle får overrakt vores kursusbevis. og underviserne kvitterer for<br />
seks dages hårdt arbejde med anerkendelse for indsatsen:<br />
- vi kan fortælle, at banken godtog alle planerne. Scanbat er<br />
reddet! og vi må sige, at i ligger over norm for, hvad vi forventer<br />
os af deltagerne på dette kursus, bekendtgør ken, en af de frivillige<br />
undervisere, som har pisket os ugen igennem. n<br />
Så med et Smil i både øjne og<br />
mundvige kan hver iSær takke<br />
for et beviS for ”GennemFørt<br />
LedeLseskursus 1 med tiLFredsstiLLende<br />
resuLtat”.<br />
hvad fik du ud af kurset?<br />
- jeg fik flere ’aha-oplevelser’. især gav begrebet ’funktionsbetingelser’<br />
(betingelser, der skal være til stede, for at mennesker<br />
fungerer mest optimalt, red.) mening for mig. min egen familie<br />
er nogle gevaldige rodehoveder, og her trængte virkelig til en<br />
kærlig hånd, da jeg kom hjem. men i stedet for, at det kom ud<br />
mellem sidebenene som en sur bemærkning, lykkedes det mig<br />
at få fortalt min mand om mine funktionsbetingelser på en ny<br />
måde. det kan jeg også bruge i forhold til mine medarbejdere. vi<br />
skal i gang med muS-samtaler, og jeg har bedt dem tænke over<br />
deres funktionsbetingelser. jeg tror, det bliver nemmere at nå<br />
frem til brugbare løsninger, hvis vi har et fælles udgangspunkt at<br />
tale ud fra. det kunne jeg mærke allerede på første personalemøde<br />
efter kurset, fordi jeg havde fået et andet syn på tingene.<br />
der var mere struktur på, og vi var mere konkrete, end vi plejer,<br />
og vi fik uddelegeret opgaverne undervejs.<br />
- jeg blev også både overrasket over og opmærksom på,<br />
hvor forskelligt vi mennesker opfatter ting. at man i en gruppe<br />
kan sidde med syv forskellige opfattelser af et ganske simpelt<br />
spørgsmål. jeg har mange gange hørt min hjemmeværnskaptajn<br />
sige: ”gør jer opgaven klar!”. men først nu er det gået op for<br />
mig, hvad han mener! om mig selv har jeg lært, at jeg godt kan<br />
finde ud af at samarbejde, selvom jeg taler og fylder meget. jeg<br />
har allerede besluttet, at jeg vil på modul 2 i november og på<br />
instruktørkursus til næste år. n
LedeLse For beGyndere<br />
tommy g. nielsen, siden april i år funktionsleder for<br />
80 timelønnede medarbejdere på produktionsvirksomheden<br />
amcor flexibles i horsens. 22 års erfaring i hjemmeværnet, heraf<br />
14 år som kaptajn og kompagnichef.<br />
tommy g. nielSen<br />
hvorfor valgte du et ledelseskursus<br />
i hjemmeværnet?<br />
- fordi jeg efter mine mange år i hjemmeværnet og<br />
som kompagnichef havde brug for at få nogle af tingene<br />
genopfrisket. og fordi amcor er støttevirksomhed<br />
for interforce (samarbejde mellem forsvaret og<br />
virksomheder om forsvarets brug af det frivillige personel,<br />
red.) er det vigtigt at gøre alle i virksomheden<br />
opmærksom på og bakke op om hjemmeværnet. Så<br />
jeg blev faktisk sendt af sted som en prøveklud, og<br />
man vil så sende flere på kurserne, hvis min tilbagemelding<br />
kan bruges.<br />
hvad fik du ud af kurset?<br />
- der var lidt frustration hos os alle de første dage,<br />
fordi underviserne virkede meget tilbagelænede, og<br />
det hele var lidt løst. men efterhånden som der kom<br />
gang i grupperne og opgaverne, indfriede det alle<br />
mine forventninger. og jeg gik ildsprudende i gang på<br />
’rigtige mennesker’ allerede om mandagen, da jeg var<br />
tilbage på arbejde.<br />
- jeg har især lært, at jeg skal lidt mere ind i kampen<br />
fra start. jeg har også lært, hvordan andre ser<br />
på mig som leder og som en del af en gruppe. det<br />
vigtigste værktøj, jeg fik med hjem, var de andre kursisters<br />
tilbagemeldinger på mig. jeg synes også, det<br />
var godt, at der var civile med. det gav et mere nuanceret<br />
billede, når vi diskuterede, så et af mine mål<br />
med interforce-samarbejdet er at få endnu flere civile<br />
fra min virksomhed på kurserne. n<br />
SuSanne meilStrup roeSdahl<br />
hvorfor valgte du et ledelseskursus<br />
i hjemmeværnet?<br />
- i mit fag må man ofte tage styring i forskellige situationer,<br />
fordi arbejdet med mennesker rummer en<br />
del uforudsigelighed og spontanitet. man skal både<br />
kunne føre og lede – og tænke klart, mens man hjælper<br />
både børn, kolleger og forældre med vidt forskellige<br />
problemstillinger. det skal man kunne, uanset om<br />
man er defineret leder eller ”menig på gulvet”, som<br />
jeg er. og jo flere forskellige mennesker, jeg lærer at<br />
samarbejde med, jo flere redskaber og kompetencer<br />
får jeg til at se og møde andre, hvor de er. Så da denne<br />
mulighed kom med et lederkursus i et helt andet regi,<br />
end jeg normalt befinder mig i, slog jeg til og er ikke<br />
blevet skuffet! jeg fik muligheden for at møde mennesker,<br />
der ’sender’ på en helt anden frekvens end<br />
mig. det var der meget læring i!<br />
hvad fik du ud af kurset?<br />
- gruppeprocesserne var meget lærerige for mig.<br />
jeg var først i en harmonisk gruppe, hvor alle gennemgik<br />
de forskellige udviklingsstadier - lige efter<br />
bogen. Senere kom jeg virkelig på arbejde i en meget<br />
disharmonisk gruppe. her oplevede jeg, at det, som<br />
gav mening for mig, ikke nødvendigvis gjorde det for<br />
de andre – og omvendt. der blev talt meget i hjemmeværns-termer,<br />
og deres hårde værdier blev sat op<br />
mod mine bløde. Så jeg var virkelig på overarbejde i<br />
processen med at nå frem til et fælles produkt, der<br />
gav mening for alle. en proces, jeg kan tage med mig<br />
tilbage til institutionen.<br />
- i pædagogverdenen taler vi meget om processer,<br />
kan snakke længe og meget og indimellem have<br />
svært ved at træffe en beslutning. men jeg har lært,<br />
at uanset om der er tale om en redningsplan for Scanbat<br />
eller en svær forældresamtale, er det vigtigt, at vi<br />
laver en fælles kontrakt, hvis det skal lykkes: definerer<br />
problemet og finder en løsning, som giver mening<br />
for alle parter. for mig blev det virkelig bekræftet, at<br />
menneskesyn og grundlæggende værdier har altafgørende<br />
betydning for ledelse og samarbejde. n<br />
27<br />
Susanne meilstrup<br />
roesdahl, socialpædagog<br />
i den integrerede<br />
daginstitution prinsesse<br />
thyras børnehus på indre<br />
nørrebro i københavn de<br />
sidste seks år. arbejder<br />
her bl.a. med udvidet<br />
forældresamarbejde i<br />
forhold til børn, som har<br />
brug for særlig støtte.
topkarakter til vhv’S<br />
overvågning af amagerværket foto:<br />
vattenfall med fem kraftvarmeværker<br />
i danmark har<br />
i foråret indgået en ny SamarbejdSaftale<br />
med virkSomhedShjemmeværnet.<br />
Samarbejdet har fået en forrygende<br />
Start efter værnetS<br />
førSte ekSemplariSke overvågning<br />
af amagerværket.<br />
af Charlotte baun drejka<br />
blækket på virksomhedshjemmeværnets nye aftale<br />
med energikoncernen vattenfall var knap nok tørt,<br />
før vattenfalls kraftvarmeværk på amager havde bud<br />
efter værnets ekspertise inden for overvågning. amagerværket<br />
indgår som en del af den svenskejede energikoncern,<br />
der er europas femtestørste elproducent og<br />
største varmeproducent.<br />
behovet for overvågning opstod, fordi vattenfall i danmark<br />
blev udsat for adskillige trusler fra klima-aktionsgrupper<br />
på forskellige hjemmesider i forbindelse med<br />
en større klimakonference i maj i bella centret, hvor<br />
også vattenfalls administrerende direktør lars g. josefsson<br />
deltog.<br />
truslerne og en skærpet opmærksomhed omkring sikkerhed<br />
fik vattenfalls ledelse til at speede premieren på det<br />
nye samarbejde op. Så de bad fluks virksomhedshjemmeværnet<br />
om at løse en akut opgave, der bestod i at overvåge<br />
amagerværket under klimakonferencen i københavn.<br />
den opgave blev ifølge vattenfall løst til ug med kryds<br />
og slange.<br />
”vi har været yderst tilfredse med virksomhedshjemmeværnets<br />
håndtering. hjemmeværnssoldaterne var<br />
velforberedte, professionelle og meget overbevisende i<br />
den måde, de løste overvågningsopgaven på,” fortæller<br />
beredskabskoordinator henrik lous fra vattenfall.<br />
godt overblik fra tag<br />
i seks døgn holdt 45 hjemmeværnssoldater hovedsageligt<br />
fra virksomhedshjemmeværnet skarpt øje med<br />
hele værket, der omfatter et større område med kedelanlæg,<br />
havneanlæg, produktionslokaler og store<br />
olietanke. fra taget af et af værkets produktionslokaler<br />
havde hjemmeværnssoldaterne et godt overblik over<br />
hele amagerværket, som de jævnligt afpatruljerede. i<br />
spidsen for indsatsen stod uddannelsesofficer lars lilholm.<br />
Samlet blev der brugt 5.185 mandtimer på opgaven.<br />
opgaven indebar, at hjemmeværnet skulle overvåge<br />
værket og melde tilbage, hvis de opdagede personer,<br />
der ulovligt forsøgte at trænge ind på værkets område.<br />
derfor var der også døgnbemanding på opgaven. vattenfall<br />
skulle selv kontakte politiet, hvis det blev nødvendigt.<br />
det gjorde det heldigvis ikke.<br />
”hele ideen var jo, at vi med den ekstra støtte meget<br />
hurtigt selv kunne alarmere politiet, hvis der opstod en<br />
utryg situation,” siger henrik lous.<br />
skærpet fokus op sikkerhed<br />
vattenfall har skærpet deres fokus på sikkerhed og beredskab,<br />
efter at virksomheden blandt andet i Sverige<br />
har oplevet flere ubehagelige situationer, hvor de er<br />
blevet truet af demonstranter fra klima-aktionsgrupper.<br />
Sikkerhedsrepræsentanter fra vattenfalls øvrige<br />
virksomheder i blandt andet Sverige og polen var taget<br />
til danmark for at se, hvordan den nye samarbejdspartner<br />
tacklede opgaven.<br />
”jamen, de var mindst lige så begejstrede som os. hjemmeværnssoldaterne<br />
gik meget systematisk til værks og<br />
evnede samtidig at løse opgaven med et godt humør.<br />
vi så dem blandt andet på deres meget effektive patruljer,”<br />
fortæller henrik lous.<br />
han er ikke i tvivl om, at opgaven og samarbejdet med<br />
virksomhedshjemmeværnet var med til at skabe tryghed<br />
for vattenfall, der er i klima-aktionsgruppernes søgelys<br />
på grund af den store fokus i øjeblikket på co2 og<br />
hele klimadebatten.<br />
henrik lous ser allerede nu flere gevinster ved samarbejdet<br />
med virksomhedshjemmeværnet.<br />
”jeg tror sagtens, vi kan lære noget af den måde,<br />
hjemmeværnet løste opgaven på. det gav i hvert fald<br />
os inspiration til, hvordan vi selv kan forbedre vores uddannelse,”<br />
siger henrik lous.<br />
ole bo jenSen<br />
Afsender:<br />
Samtænknings- og Aftalesektionen<br />
Hjemmeværnskommandoen<br />
Generalstok, Kastellet 82<br />
2100 København Ø<br />
Ændringer vedr. abonnement<br />
- ring venligst til<br />
virksomhedshjemmeværnet<br />
på 57 66 37 00 eller<br />
mail til vhv@hjv.dk