Konference om Integration, kultur og biblioteker - Statsbiblioteket

KONSULENTER 

FOR BIBLIOTEKSBETJENING 

AF ETNISKE MINORITETER 

FORORD: 2 

KONFERENCE OM INTEGRATION, KULTUR OG BIBLIOTEKER 2 

KONFERENCEPROGRAM: 2 

PRÆSENTATION AF OPLÆGSHOLDERE 5 

CULTURAL DIVERSITY IN LIBRARIES, RIA LAVRIJSEN 9 

”BIBLIOTEKERNES ROLLE I DEN DEMOKRATISKE DELTAGELSE”, VED 

MANDANA ZARREHPARVAR, INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER. 26 

MODELSKIFTE I BIBLIOTEKSBETJENINGEN AF ETNISKE MINORITETER 29 

BIBLIOTEKET SOM BROBYGGER 32 

BIBLIOTEKET OG DE ETNISKE MINORITETER 32 

BIBLIOTEKER FOR ALLE 34 

FOLKEBIBLIOTEKERNES FORVENTNINGER TIL EN KONSULENT FOR 

BIBLIOTEKSBETJENING AF ETNISKE MINORITETER 36 

OPLÆG TIL MARKEDSFØRINGSKONFERENCEN V. MARIANNE ELLERT 41 

KONSULENTERNES ROLLER V. BERIT S. JACOBSEN 47 

KOMPETENCEUDVIKLING I NETVÆRK V. GITTE FANGEL 50 

BRUGERRETTEDE INDSATSER V. BENTE WEISBJERG 53 

- 1 -

KONSULENTER 



Forord: 

Konference om Integration, kultur og biblioteker 

Mandag den 3. marts 2003 

Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, 1448 København K. 

Konferencen, ”Integration, kultur og biblioteker”, blev afholdt mandag den 3. marts 2003 i 

København. Anledningen var starten på det landsdækkende modeludviklingsprojekt 

”Konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter” som gennemføres med støtte fra 

Biblioteksstyrelsen. 

Konferencens formål var – med viden, handlingsforslag og debat – at sætte fokus på 

bibliotekernes rolle i integrationsprocessen og bruge det som katalysator for udvikling af nye 

biblioteksstrategier, der tilgodeser de etniske minoriteters viden-, kultur- og 

informationsbehov i denne proces. 

Konferencen havde tre temaer som omdrejningspunkt, nemlig: 

- Politisk vision og praksis for integration 

- Aktuelle biblioteksfaglige problemstillinger i forbindelse med integration og den kulturelle 

mangfoldighed 

- Biblioteksstrategier for håndtering af den kulturelle mangfoldighed. 

På konferencen blev desuden den nyetablerede Avisportal præsenteret som er udviklet i et 

nordisk samarbejde. 

Konferenceprogram: 

9.30 – 10.00 Ankomst og morgenkaffe 

9.45 – 10.00 Musikindslag: Stief & One Song III 

10.00 – 10.10 Velkomst og programpræsentation 

v/ direktør Niels Mark, Statsbiblioteket 

10.10 – 10.30 Visioner og indsatser for integration af de etniske 

minoriteter i det danske samfund 

v/ integrationsminister Bertel Haarder, Ministeriet 

for Flygtninge, Indvandrere og Integration 

10.30 – 10.45 Præsentation af Avisportalen 

v/ IT-konsulent Henning Olesen, Statsbiblioteket 

10.45 – 11.00 Pause 

- 2 -

KONSULENTER 



11.00 – 11.45 Cultural diversity in libraries: The ethics of inclusive 

policies (in The Netherlands) 

v/ Consultant - Coach Ria Lavrijsen, Diversity and 

Intercultural Affairs 

11.45 – 12.15 Bibliotekerne i den demokratiske integrationsproces 

v/ ligestillingskonsulent Mandana Zarrehparvar, 

Institut for Menneskerettigheder 

12.15 – 13.15 Frokost 

13.15 – 13.30 Musikindslag: Stief & One Song III 

13.30 – 13.45 Modelskifte i biblioteksbetjening af de etniske 

minoriteter, herunder om oprettelse af 

konsulentstillinger i regionale netværk 

v/ direktør Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen 

13.45 – 14.00 Kultur og fritid i integrationsarbejdet 

v/ Bjørn Dahl, Formand for KL's børne og 

kulturudvalg, Roskildes borgmester 

14.00 – 14.15 Biblioteksbetjening af etniske minoriteter – 

ligestillingen i bibliotekstilbud til alle brugere 

v/ formand Finn Vester, Danmarks 

Biblioteksforening 

14.15 – 14.30 Folkebibliotekernes forventninger til en konsulent for 

biblioteksbetjening af etniske minoriteter 

v/ kultur- og bibliotekschef Gert Fabrin, Brøndby 

Bibliotekerne 

14.30 – 15.30 Biblioteksbetjening af etniske minoriteter anno 2003 

- præsentation af de 4 konsulentprofiler 

v/ Marianne Ellert, Gentofte 

Bibliotekerne/Albertslund Bibliotek, 

Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek, 

Bente L. Weisbjerg, Odense Centralbibliotek 

Gitte Fangel, Viborg Centralbibliotek 

15.30 - 15.45 Kaffepause 

- 3 -

KONSULENTER 



15.45 – 16.15 Paneldebat med direktør Jens Thorhauge, 

formand Bjørn Dahl, formand Finn Vester 

og kultur- og bibliotekschef Gert Fabrin 

Ordstyrer: direktør Niels Mark 

16.15 – 16.30 Afslutning og perspektivering 

v/ direktør Niels Mark, Statsbiblioteket. 

- 4 -

KONSULENTER 



Præsentation af oplægsholdere 

Ria Lavrijsen 

As an independant consultant and coach Ria Lavrijsen (1954) wants to make a 

difference in the lives of the people and clients she serves. Her work covers coaching of 

teams and individuals of culturally diverse backgrounds, the review of policy and 

funding strategies, management consultancy and communication. She has specialised in 

Diversity and Intercultural Co-operation in the cultural sector. 

Between 1992 and 2001 she worked as a project co-ordinator at the Royal Tropical 

Institute in Amsterdam. During the eighties and the nineties she broadcasted and 

published programmes, articles and lectures on issues such as cultural diversity in the 

arts, intercultural arts education, global encounters in the world of art, museum policy, 

museum policy, artistic freedom and freedom of speech, audience development, the 

position of women artists, women and islam, effective and inclusive cultural policies 

with and for members of disadvantaged communities, cultural policy beyond ethnic 

chauvinism and faceless universalism etc.. 

As an independant coach and consultant she is working or has been working with: The 

Ministry of Culture (OCW), The Intercultural Network Denmark and The Danish 

Ministry of Culture, The Arts Council of Finland, The City Council of The Hague and 

Centre for Amateur Arts in The Hague, The City Council of Groningen, The City 

Council of Eindhoven, Phenix Foundation, The City Council of Groningen, VSB Fund, 

National Dutch Film Fund, Walter Maas Huis, Foundation Rhythm of Reason, 

Foundation InterArt, Foundation AlbA, Rotterdam Art Foundation, Netwerk CS 

(Network for implementation of diversity in policymaking), Comedia Network. 

Kontaktinformation: 

Ria Lavrijsen, Consultant - coach 

Sumatraplantsoen 11 A - 1095 HW Amsterdam - The Netherlands 

t +31(0)20.4638803 f +31(0)20.4638804 e lavrijs@xs4all.nl 

Mandana Zarrehparver 

Mandana Zarrehparvar (f.1962) er uddannet BA i Statsvidenskab og 

Socialrådgiver og har beskæftiget sig med etnisk minoritetsområdet og 

integration siden 1985. Hun har bl.a. været ansat som socialfagligkonsulent i 

Københavns Kommune, Leder af Dansk Flygtingehjæps integrationskontor i 

Roskilde og været sekretariatsleder for det nu nedlagt Nævnet for Etnisk 

Ligestilling. Mandana er i dag ansat i Institut for Menneskerettigheder som 

seniorrådgiver på ligebehandlingsområdet. 


Mandana Zarrehparvar, Seniorrådgiver/ Senior Advisor 

- 5 -

KONSULENTER 



Institut for Menneskerettigheder/Danish Institute for Human Rights 

Wilders Plads 8H, 1403 Copenhagen K, Denmark 

Tlf. +45 32698892, Fax. +45 32698800, E-post: mza@humanrights.dk 

Jens Thorhauge 

Mag.art. (i sammenlignende litteraturhistorie) 1974. Lektor på Danmarks 

Biblioteksskole, Aalborg 1975-1989. Fagleder på Danmarks 

Biblioteksskole, København 1989-91. Chefkonsulent samme sted 1991-95. 

Direktør i Danmarks Biblioteksforening, 1996-97. Direktør i 

Biblioteksstyrelsen siden 1997. 


Jens Thorhauge, direktør 

Biblioteksstyrelsen, Nyhavn 31 E, København K. 

Tlf. +45 33 73 33 73, Fax +45 33 73 33 72, E-post: jth@bs.dk 

Bjørn Dahl 

Borgmester i Roskilde Kommune ved valget i november 2001. Medlem af 

byrådet siden 1986, mangeårigt medlem af økonomiudvalget og 

viceborgmester i en stor del af årene. Medlem af KL´s bestyrelse og 

formand for KL´s Børne- og Kulturudvalg siden januar 2002. 


Berit Gray 

Roskilde Kommune 

Borgmesterens forkontor 

Tlf. 4631 3105, E-post: beritg@roskildekom.dk 

Finn Vester 

Formand for Danmarks Biblioteksforening. Formand for 

Forretningsudvalget. Medlem af Repræsentantskabet. Medlem af 

Internationalt Udvalg. Medlem af Biblioteksparaplyen. Medlem af 

Danmarks Biblioteksforenings Fond. 

Bestyrelsesmedlem i R. Lysholt Hansens Biblioteksfond. 

Bestyrelsesmedlem i Edvard Pedersens Biblioteksfond. 

Tilforordnet Kommunernes Skolebiblioteksforenings hovedbestyrelse. 

Tilforordnet Kommunernes Skolebiblioteksforenings forretningsudvalg. 


Finn Vester, formand 

- 6 -

KONSULENTER 



Dunhammervej 29, 3600 Frederikssund 

Tlf. 4731 2332, E-post: fv@frederikssund-kom.dk 

Gert Fabrin 

Kulturchef i Brøndby Kommune, hvor han leder forvaltningen Kultur - Idræt 

- Fritid. Samtidig er han leder af Brøndby-Bibliotekerne. Gert Fabrin sidder i 

Bibliotekslederforeningens bestyrelse, og han er en af repræsentanterne for 

denne forening i FINFO-udvalget. 


Gert Fabrin, kulturchef 

Brøndby Bibliotekerne, Nygårds Plads 21, 2605 Brøndby 

Tlf. +45 4328 2001, E-post: gfa@brondby-kom.dk 

Marianne Ellert 

Konsulent for biblioteksbetjening af etniske minoriteter i netværk 1: 

Københavns og Frederiksborg amter, samt København og Frederiksberg 

kommuner som sparringspartnere. Bibliotekar på Albertslund bibliotek. 

Tidligere bestyrelsesmedlem i faggruppen for Flygtninge- og 

Indvandrerbetjening. 


Marianne Ellert 

Bibliotekskonsulent/etniske minoriteter 

Albertslund Bibliotek, Bibliotekstorvet 2, 2620 Albertslund 

Tlf. +45 4368 7077, E-post: mae@albertslundbib.dk 

Berit Sandhold Jacobsen 

Berit Sandholdt Jacobsen har været ansat ved Greve Bibliotek siden 1994. 

Arbejdet som børnebibliotekar, men har de seneste 3 år arbejdet som 

integrationsbibliotekar. Sidder i bestyrelsen i Faggruppen for indvandrer- og 

flygtningearbejde. P.t. bibliotekskonsulent for etniske minoriteter i netværk 

2: Roskilde, Bornholms, Vestsjællands og Storstrøms amter. 


Berit Sandholdt Jacobsen, bibliotekskonsulent/etniske minoriteter 

Greve Bibliotek, Portalen 2, 2670 Greve 

Tlf. +45 4395 8029, E-post: bsj@grevebib.dk 

- 7 -

KONSULENTER 



Gitte Fangel 

Bibliotekar DB. Projektleder på projekter omkring læsesvage voksne samt 

"turistbureauet" som samarbejdspartner. Har læst på Mellemøststudier og 

senest Oplysningens Kultur begge på Syddansk Universitet. P.t. 

bibliotekskonsulent for etniske minoriteter i netværk 4: Ringkøbing, 

Nordjyllands, Århus og Viborg amter. 


Gitte Fangel, bibliotekskonsulent/etniske minoriteter 

Viborg Centralbibliotek, Vesterbrogade 15, 8800 Viborg 

Tlf. +45 8725 3156, E-post: gf@viborgkommune.dk 

Bente L. Weisbjerg 

Ansat i en årrække i opsøgende afdeling ved Odense Centralbibliotek. 

Arbejdet med etablering af bibliotek på AMU-center Fyn. Del af ledelsen i 

kulturbrobyggerprojekt i Odense Centralbibliotek om jobskabelse til 

kontanthjælpsmodtagere af anden etnisk oprindelse end den danske. 

Udarbejdet behovsundersøgelse blandt flygtninge- og indvandrere i 

Vollsmose i.f.m. etablering af Læringscenter i Vollsmose Bibliotek. I dag: 

bibliotekskonsulent for etniske minoriteter i netværk 3: Ribe, Vejle, 

Sønderjyllands og Fyns Amter. 


Bente L. Weisbjerg 

Bibliotekskonsulent/etniske minoriteter 

Odense Centralbibliotek, Østre Statioinsvej 15, 5000 Odense C. 

Tlf. +45 6551 4301, E-post: blw@fynbib.dk 

- 8 -

KONSULENTER 



Cultural diversity in libraries, Ria Lavrijsen 

The ethics of inclusive policies in The Netherlands 

Keynote address for the conference: Libraries, culture and integration of ethnic minorities in 

Denmark, Monday March 3, 2003. Organized by Rubina Kausar Afzal, working at the State and 

University Library – The section of Immigrant Literature. 

Location: Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads, 2G, DK-1448 Copenhagen K. Denmark. 

© Ria Lavrijsen - Written version 

Ladies and Gentlemen, 

It is a great honour for me to address you today, as the keynote speaker at this conference on 

Integration, Culture and Libraries. I come to you as a citizen of the Netherlands, whose native 

language is Dutch. I will do my utmost to present this lecture in English. I hope you will forgive me 

my clumsy mistakes in this foreign language. 

The Arts Plan 2001 - 2004 

Over the last few years, an historic development in arts and cultural policy has been taking place in the 

Netherlands. Every four years, the Dutch Ministry of Education, Culture and Science introduces its 

priorities in an Arts Plan. For a long time, the bulk of funding went to established arts ensembles and 

institutions, both large and small. Little or no funding was available for new initiatives. The tradition 

of ‘once subsidized - always subsidized’ was solidly entrenched. In 2000, however, there was a 

change. There were 160 new initiatives whose first requests for support were granted for the four-year 

cycle from 2001 to 2004: a revolution indeed. Amongst them were organisations with a multicultural 

and intercultural orientation, involving artists and professionals originating from Turkey, Iran, 

Morocco, the Netherlands, Surinam, the Antilles and Latin America. Ten or twenty years ago, the 

subject of cultural diversity was not considered important within the Dutch art world. Here and there, 

one read a policy memo, but serious commitment of policy instruments and funding was not yet 

forthcoming. Now there are substantial funds for priorities in the area of cultural diversity. In 1999, 

the State Secretary for Culture at the time - Rick van der Ploeg - expressed his wish to make room for 

young people and immigrants who did not partake fully in subsidized culture. However, his aims were 

- 9 -

KONSULENTER 



greeted with sharp criticism. Some critics – mainly from the established art world - declared that 

culture is elitist by definition and that artistic quality is the only relevant issue in arts policy. Some 

found Van der Ploeg’s ideas communistic, and some compared his proposed policy to apartheid. 

Others felt it was social welfare policy, not arts policy. His ideas were seen as a threat to artistic 

autonomy. 

We saw a generation of professionals who were able to exercise and enjoy the freedom of individual 

and artistic liberty themselves but who did not always understand that this freedom had been fought 

for by earlier political movements. One would hope that these people have sympathy for new 

movements which want to ensure that others who have less access to information, lifelong learning 

and power, like working class communities, women and minorities, will also be able to enjoy greater 

individual autonomy and artistic liberty in the future. But alliances between the established art world, 

the wider cultural sector and the newcomers are not yet common practice. 

Multiculturalism or cultural diversity 

There is a lot of talk, nowadays, about 'multiculturalism'. To be honest, I prefer to speak about cultural 

diversity. And why is that? Cultural diversity is a much broader concept and therefore a much more 

interesting and inclusive concept. From the perspective of cultural diversity, one can include sex, age, 

ethnicity, social and economic differences, lifestyles, levels of education, etc., all at the same time. 

Our society and the people who live in it are too complex and valuable to be spoken about in terms of 

the WE and THEM we hear too often within the framework of multiculturalism. 

Before I go into detail about the concrete developments specific to the Netherlands, I will explore 

various paths for developing culturally diverse policies on a more general level. 

I. Ethnicity as criterion 

II. Assimilation 

III. Integration and heterogeneity 

I. Ethnicity as criterion 

One option in policy-making is a specific policy aimed at people from culturally diverse and nonwestern 

backgrounds. The objective here is to compensate people who may require supplementary 

schemes due to a variety of historical circumstances - migration, racism, colonial oppression. It is thus 

a policy of positive action to make up for the disadvantages of specific ‘ethnic’ groups and to alleviate 

cultural deprivation. The problem here is that, though this type of policy should be aimed at all 

- 10 -

KONSULENTER 



disadvantaged communities, it tends, in practice, to target only specific 'ethnic' groups. Other groups 

with histories of exclusion are easily overlooked. Though this kind of policy should promise to 

compensate various groups of people – both men and women - in reality, 'ethnicity' may become the 

central criterion for making distinctions between groups of people and communities. If this distinction 

is combined with the idea that various ethnic groups have their own fixed identity, and that this 

identity has to be maintained through the conservation and cultivation of cultures, it becomes even 

more dangerous. 

The ultimate consequence of this idea is that our society will be divided into ethnic segments whose 

cultures have to be represented in separate slots within the national cultural scene. This is tantamount 

to segregation. Paul Gilroy, a writer, sociologist and cultural critic from the UK, presented a keynote 

speech in Amsterdam during a conference on 'Chances for Enrichment - Performing Arts from a 

multicultural perspective'. Gilroy feels we must give up the illusion that cultural and ethnic purity have 

ever existed. In his speech he warned against rekindling some of Europe's oldest romances about the 

primitives and the noble savages. I quote '....imprisoning the other in this fantasy of innocence can 

only be catastrophic for all parties involved. The danger is compounded when the interests of the 

romantic consumers converge with those of people inside the minority communities who want to 

enforce a particular definition of invariant and therefore authentic ethnicity for their own dubious 

disciplinary reasons.' end quote 

For a long time, we as Western Europeans have been interested in non-western arts and cultures. 

However, very often in the West, we wanted to see foreign cultures as exotic, traditional, tribal and 

pure. With the modernisation of the world, we started worrying about the way non-western cultures 

would be influenced and how cultural traditions in Africa and Asia might be damaged, or even 

disappear. At the same time, industrialisation was changing our own western cultures dramatically. 

While we considered the cultural changes in our western culture as signs of progress and a natural 

dynamic of western culture, we asked non-western cultures to preserve their pure and sacred traditions 

II. Assimilation 

The second option: assimilation. In recent discussions in Dutch multicultural society, certain people 

express the wish that immigrants should assimilate into, and adapt to, Dutch culture. This trend can 

also be seen in other European countries. But how can this wish be placed in the context of a Dutch 

culture in which there have always been economic, social and regional differences? Citizens of a 

variety of classes, religions, ideological orientations and convictions have known a history of living in 

a culture of 'unity in diversity'. If one asks proponents of assimilation what they mean by 'assimilate 

into', the answer is ‘adapt to the norms and values in this country'. Webster's Dictionary says 

'assimilate is to become like'. The whole issue of assimilation brings up the question of 'to become like 

whom?'. How is it possible for a Dutch person with a black or brown skin colour to become like a 

white Dutch person? How is it possible for immigrants to ignore their history or cultural capital? How 

- 11 -

KONSULENTER 



is it possible to deny individuals of non-western origin the right to express themselves freely on an 

artistic and cultural level? Sameness does not exist among Dutch citizens of Caucasian origin, so why 

demand sameness from citizens originating from other cultures and countries? 

In this context, the terms ‘demos’ and ‘ethnos’ are relevant. The term 'demos' is closely related to the 

national state and the civil, political, social and educational rights for every citizen. These rights, of 

course, also imply duties and obligations. The government expects of its citizens that they respect the 

law. The limitations on freedom of speech are only rightfully enforced if a person expresses racist or 

sexist 

views or promotes practices and attitudes which exclude people on the basis of religion, sex, culture or 

ethnicity. 

The term 'ethnos' is closely related to a community of people with shared histories and cultural or 

religious characteristics. While 'demos' underlines equality, 'ethnos' underlines difference. The term 

'ethnos' has its own problems. On the one hand, one sees communities with shared histories and 

cultures. But on the other, modernity has shown that individuals not only want to be absorbers and 

reproducers of culture, but also generators of new cultures. Artists and writers, in particular, play an 

important role as generators of culture. So even if one thinks that one sees 'communities' with shared 

histories, one must realize immediately that communities seldom have a homogeneous culture. 

Differences exist within, as well as between, communities. 

Since the Enlightenment, two ways of perceiving the ‘other’ have developed. In the romantic ideal, the 

'other' is supposed to represent an authentic, traditional, and pure culture. In the modern ideal, the 

'other' is supposed to throw off his 'otherness' and to engage in a process of assimilation by mimicking 

western culture, becoming part of a so-called universal modern culture. This paradox is still in place. 

Defenders of a policy of assimilation feel that the 'multicultural' issue will be solved when artists, 

members of minority communities, and people in general adjust to the dominant national and 

European culture, or cultures. In this view, immigrant and non-western artists will have to adjust to 

European-based definitions of quality and forms of expression. You may wonder, though, whether 

there is such a thing as a homogeneous national or European culture. In fact, a policy of assimilation 

forces people to deny their frame of reference, their complex histories, their aesthetics and their 

'cultural capital', which may be 'western' and 'non-western', ‘traditional’ and ‘modern’ at the same 

time. 

III. Integration and heterogeneity 

A third option in cultural policy-making could be a policy aimed at heterogeneity, pluralism, and 

intercultural exchange, etc. The policy is based on the idea that a society cannot be divided into ethnic 

segments, but is made up of communities and individuals with their own specific backgrounds. People 

- 12 -

KONSULENTER 



supporting this view recognise that many aspects of the culture of the old mother country and the new 

homeland influence ‘cultural identity’. Other factors contributing to cultural identity include ethnicity, 

class, sex, age, religious orientation, sexual orientation, historical and personal experience, urban and 

rural experiences, etc. Nowadays, we are witnessing a process of change within 'ethnic' European 

cultures as well as a process of change within various so-called 'ethnic' minority communities. 

Hybridisation processes are taking place, even if certain people do not want them to. In these 

processes, people in general, and artists in particular, should have the chance to express themselves 

freely. 

To stimulate a process of innovative and inclusive policy-making, we have to encourage a deep 

understanding of the post-modern and global processes of hybridisation and creolisation. We need to 

understand what it means to create structures and policies that bring a cultural democracy into place. A 

cultural democracy which truly ensures access to cultural institutions for citizens of culturally diverse 

backgrounds and of less affluent communities. A cultural democracy that lets people of all classes and 

cultural backgrounds participate and invest in life-long learning, and cultural and personal 

development. 

We need policy-makers, directors of cultural organizations, writers, journalists, critics, curators, 

programmers and board members who show commitment to incorporating new inclusive visions, both 

in their minds and in their institutions. But some individuals find it difficult to engage in a 

fundamental debate dealing with issues such as participation and the essence of cultural democracy. 

Thankfully, though, I do see a growing group of professionals in the Netherlands who are trying to 

understand the connection between artistic development, cultural participation and social cohesion. 

Arts Education 

Let’s have a look at the ideological background of arts education in the Netherlands. The influence of 

the Enlightenment led the 18 th -century well-to-do to ascribe to the ‘Bildungsideal’. The cultivated 

class desired the poor to be able to appreciate culture. In the early 20th century there was a movement 

committed to making upper-class art available to the lower class. As the German socialist, Karl 

Kautsky, wrote: “the duty of artists and connoisseurs toward the proletariat is not to modernise art, but 

to allow the masses to enjoy the exquisite works of art that the ruling classes have monopolised for 

themselves until now.” end quote 

After World War II, the movement to edify the masses was countered by a movement for free 

expression. This school of thought felt that art did not have to be imposed from above. Each individual 

was capable of expressing himself and this capacity could be nurtured from a tender age. Moreover, 

this development would benefit society. 

- 13 -

KONSULENTER 



In the 1960’s and 70’s the opinion took hold that spreading bourgeois culture was paternalistic. People 

should be introduced to many different forms of culture and art and then make autonomous choices. 

At the same time, the case was made for the social relevance of art. Art was seen as an instrument for 

democratisation, emancipation and social change. The field of arts education embraced these ideas, 

aesthetic training being a tool for raising consciousness. 

A reaction to these 1970’s ideas was inevitable, and thus during the 1980’s, art was seen to have an 

intrinsic value and not to be subservient to political ideals. Art was autonomous and quality was the 

maxim of the 1980’s. 

Subsequently, in the Netherlands of the 1990’s, we saw a moral appeal to the Dutch government, 

politicians and society to make every effort to stimulate cultural competence and participation. The 

Dutch author Hans Blokland - a proponent of the humanistic cultural ideal - argued that people were 

not simply free to read a book, or go to a theatre, concert or museum. People need to become familiar 

with literature, other art forms, culture and internet. By being presented with a wide range of 

experiences, the individual can be equipped to make autonomous choices. In this context, autonomous 

means that the individual possesses a certain amount of knowledge, experiences and competences in 

order to develop a personal artistic and moral opinion. Only then can he make choices which are 

relevant to him, personally. 

In the 1950’s, it was incorrectly assumed that material conditions like good 

geographic distribution of cultural facilities would automatically lead to participation. But it is not 

only material inconveniences which make people shy away from arts and culture; it is also immaterial 

obstacles. To stimulate participation, parents, friends and teachers have to be committed to nurturing 

cultural competence. They need to give children and young people the experience, knowledge and 

opportunity to practice art so that they can later choose to spend their ‘cultural capital’ either by 

reading, enjoying art or making it. Of course there is no such thing as a fully autonomous person; each 

individual is the product of conditioning and various socializing processes. But wouldn’t it be 

wonderful if more and more people were able to develop the capacity to question the sort of culture 

that is pushed by the market and the mass media? Wouldn’t it be nice if more and more people 

questioned the populism that is imposed on them? Ideally, the culturally competent individual has an 

understanding of external influences and power balances. Remarkably enough, Hans Blokland stated 

that the most important thing for him is quote “the freedom to choose oneself to benefit or not from 

the aesthetic pleasures which Western civilization has produced”. end quote (Blokland 1997). Here too 

we can detect paternalism. Blokland seems to ignore internationalism, globalisation and the 

multicultural society. Should we, in the field of arts and libraries, simply disregard high quality 

modern art and literature from Asia, Latin America, Africa or the Arab world? And should we neglect 

contemporary and postmodern hybrid forms of art, with cross-overs between western and non-western 

aesthetic traditions - hybrid forms where tradition and modernity, high and low culture, elite and 

popular culture are blended and juxtaposed? In a multicultural society like ours, the Euro-American 

canon cannot be the only point of departure. We must also include the post-colonial discourse, as well 

- 14 -

KONSULENTER 



as African, Arab, Asian and Latin-American artistic and cultural traditions. Hopefully, in this new 

millennium we can leave behind the paternalism of the 19 th and 20 th century edifiers. Hopefully, we 

can also move beyond the reductionism of the social changers of the seventies who saw art as a 

political instrument. But a contemporary version of the time-honoured humanistic culture-ideal must 

be neither patronizing nor Eurocentric in any way. 

Participation in art 

Research has shown that participation in art and culture has a chance of success if a connection with 

people's frame of reference is sought. And it is the challenge of our time to gain more understanding of 

people's contemporary frame of reference, which may be complex and ambiguous at the same time. 

We have to recognise that many factors are relevant to participation: factors connected with family 

environment, social background, geographic location, religion, etc. It would be silly not to recognise 

that people from various cultures have different histories and possess different kinds of "cultural 

capital". But it would also be silly to suggest that "ethnicity" or "race" are the essence of a person's 

cultural identity. The greatest challenge for all of us is to make a thorough investigation of the 

complexity of the varied immigrant and Caucasian communities, and of the social and cultural 

differences within these communities, as well as between them. Dealing with "cultural difference" 

does not mean dealing with ethnicity alone, but with social, cultural, economic and historic 

"differences" and the issues of gender and generation as well. Teachers of history and art and literature 

face a major challenge to move away from the old and archaic cultural hierarchy which places 

European aesthetic traditions above non-western ones. However, one must realize that this is not 

simple at all. 

In each and every culture we witness a search for a stable, secure self-identity and a fixed system of 

beliefs on the one hand, and impulses towards overcoming fixed systems of belief on the other. In 

each and every culture we find people who are capable, and people who are incapable, of empathising 

with life forms and art forms which differ from their own. In each and every culture we find those who 

want to cultivate oppressive traditions, and those who want to strive for freedom. One has to realize 

that in each and every culture the arts are a bit like a battlefield. 

Let us look, for instance, at the historical animosity between the church and the theatre. Even in this 

day and age, certain forms of theatre, literature, music and dance are rejected as immoral by members 

of the orthodox branch of the Dutch Reformed Church. During a seminar for arts educators about 

‘intercultural young people’s theatre’, a Reformed teacher explained that theatre was banned in her 

school because she felt it encouraged homosexuality. Within the Muslim community in the 

Netherlands, there are also a few school directors who forbid certain rhythmic instruments and who 

will not allow children to draw human figures. It is obvious that Muslims have widely differing views 

on this subject when one considers the wealth of lacquerwork, miniature painting and modern works 

of figurative art from areas such as Pakistan, India, Iran, and Turkey. Moreover, Muslim communities 

- 15 -

KONSULENTER 



in the Arab world have rich musical traditions featuring rhythmic instruments. So among Christians 

and Muslims – and possibly other religious groupings as well - there are factions who have their 

reservations about letting artists fully exercise the artistic freedom granted by the democratic state, and 

about letting people participate freely. 

Then there is another obstacle to arts participation. In major Dutch cities, a dichotomy in education has 

developed. This dichotomy is encouraged by the freedom of parents to choose their children’s schools. 

Well-educated white families send their children to the ‘white’ schools; and educated black families 

follow suit. The poorer black families have little choice and send their children to predominantly 

‘black’ schools. The 1999 policy memo Culture and School (Ministry for Education, Culture, and 

Science 1999) states that “All the students in our country, regardless of their education or background, 

must be able to acquaint themselves with the special value of art and the heritage of the world around 

us”. A high ideal, but the schools that are undertaking adventurous arts projects too often appear to be 

the schools with middle-class white students. Schoolchildren in neighbourhoods with large numbers of 

poorly educated immigrant parents are not being reached enough. 

Culture as Confrontation - The Outreach Action Plan 

I now come back to the trend-breaking developments in Dutch cultural policy. In September 2000, 

Secretary of State Rick van der Ploeg published his policy paper for the period from 2001 to 2004 

entitled: “Culture as Confrontation”. He proposed modernising the grant system so that it would 

become more dynamic and encourage entrepreneurial spirit. Moreover, the arts would have to reach a 

much broader segment of the population. To this end, an Outreach Action Programme was developed. 

Within the framework of this Outreach Action Programme, additional resources became available for 

culturally diverse programming in theatres, museums, and community centres throughout the country, 

and for the Culture and School programme, which encourages young people to become involved in 

cultural activities with, for example, culture vouchers being given to students so that they can attend 

concerts, theatre and dance performances of their own choice. Some of the State Secretary’s opponents 

who felt that art is only for art’s sake argued that the government should not interfere with art at all. 

But considering the Dutch government has conducted arts policy for over fifty years, it would be very 

peculiar if it stopped now! In the post-war era, Dutch government policy has sought to (a) encourage 

the creation of art, (b) conserve artistic heritage, (c) distribute the arts geographically, as well as across 

social class boundaries, and (d) engage children and adults in the arts. Successive ministers have had 

different priorities, but these four issues have been central to many policy debates. Yet studies have 

repeatedly shown that broad segments of the community fail to partake in the arts. (Oosterbaan 1990). 

In recent years, creative production was the top priority. Van der Ploeg has made funding available for 

programming and distribution, and audience development. I applaud the fact that new funding for 

culturally diverse programming will make the arts more accessible to the young, and to people from 

diverse cultural backgrounds. However, I do not believe that the free-market mentality where the 

preference of audiences and young people decides what is to be seen will lead us toward the 

- 16 -

KONSULENTER 



Democracy of Culture that the Secretary of State so desires. This cultural democracy will be better 

served by (1) encouraging children and young people of all social and cultural backgrounds to read, to 

practice art themselves, and to acquire knowledge about art during school hours and during pre-school 

and after-school programmes and (2) creating opportunities for young people of culturally diverse 

backgrounds to explore their artistic talent and develop artistic and social competencies. 

More and more people understand that exclusion and deprivation will demand the concerted efforts of 

artists, arts institutions and national and local government, for decades to come. On the one hand, one 

sees committed professionals who are eager to engage with kids and youngsters in the poorer parts of 

the cities and with “black” schools. On the other, one sees professionals within arts institutions 

struggling with the fact that the populations of cities are rapidly changing. 

More and more, I see that local, provincial governments and the Ministry are keen to make some 

funding available for social and cultural development. I truly hope that the Secretary of State in the 

new government engages in this process of cultural and artistic development for all, and will make it a 

priority. 

The challenge for the art world, now, is to make arts and cultural projects an integral part of the 

curriculum in schools, and in after-school programmes, in neighbourhoods with culturally diverse 

populations with low incomes and little education. Music, theatre, dance and visual art are just as 

important for children from working class families – both native and immigrant – as for children who 

are born with a silver spoon in their mouths. 

Report: Open Gate to Knowledge and Information 

In 2000, the Ministry of Education, Culture and Science also presented the report Open Poort tot 

Kennis – Open Gate to Knowledge and Information. This report looks specifically at the needs of 

libraries and their users. In short, this report calls for the following issues: 

1. Full access for every citizen, no barriers for certain groups. The aim is to communicate with 

both users and non-users, through panels of citizens, to gain deeper insight in their needs and 

to learn how to encourage the non-users to participate. 

2. The user – the individual user, but also schools, etc. - and their interests and needs should have 

a central position. 

3. Integration of ICT and Internet must be included in the services of the library. 

4. The library must become a crucial place which connects up with other educational, cultural 

and social institutions (both in the neighbourhood and in the wider city), such as theatres, 

museums, archives, etc. 

- 17 -

KONSULENTER 



5. The library must become a platform for presenting art and culture to a wider audience. 

6. Quality, diversity/pluralism and independent sources of information are considered crucial. A 

system will be developed for facilitating the encouragement of self-evaluation and external 

evaluation and for having tools which work on a permanent basis to increase the future quality 

of personnel and services (user-friendly) and output of libraries. 

I want to give you an impression of how the policy described in the report Open Gate to Knowledge 

and Information works out on a local level, in a library in one of the neighbourhoods of the centraleastern 

part of Amsterdam: Zeeburg. 

Pluralism 

In this neighbourhood, 48,7% of the population belong to ‘ethnic minorities’. (Source: Bureau 

Research & Statistics Amsterdam) The population in this neighbourhood is made up of citizens of 

Turkish, Moroccan, Surinamese, Pakistani, Antillean, Iranian and Dutch descent, with a large 

proportion of young people. Some parents have had higher education in their mother countries, but a 

relatively large proportion have had little education, or are even illiterate. 

The library has a collection of books in Dutch, Turkish, Arabic, Italian, English, German and French. 

There are books in these languages for adults, as well as children and teenagers. This library also 

makes use of the possibility of borrowing collections of books from the NBD/Biblion, a national 

library service in the Netherlands. Collections can also be borrowed from the Central Public Library in 

Amsterdam. It would be very expensive for each local library to buy these books themselves. In these 

borrowed collections, one finds especially books in languages such as Chinese, Danish, Farsi, 

Japanese, and Urdu. 

The library has a reading room in which two Turkish newspapers, two Arabic newspapers and one 

Pakistani newspaper are available for readers. There are also English, German and Dutch newspapers 

and magazines available. The reading room is always full and the director even expresses the wish for 

more newspapers and a bigger reading room because of user needs and wishes. However, the budget 

has its limitations. 

Access 

For youngsters under 18, the library is free. Youngsters between 12 and 18 are allowed to borrow 

adult books, and this means that some adults ask their teenage sons and daughters to borrow books for 

them. For the past one and a half years, youngsters under 12 have not been allowed in the library 

- 18 -

KONSULENTER 



unaccompanied after 18.00. The library introduced this rule because sometimes there were more than 

75 kids in the library at a time, while their parents were shopping, working or visiting friends. The 

library became a sort of crèche. Since the adoption of this rule, it is common practice for children to 

come with their parents, the effect being that parents who are not very well educated, and sometimes 

illiterate and not acquainted with the environment and atmosphere of a library, themselves get to know 

more, as well as their children. 

ICT and Internet 

Use of computers for internet is free for youngsters and adults. The library offers introductory internet 

courses. Moroccan and Turkish women are one of the target groups being served by these courses. 

In this library, the introduction of computers has a rather turbulent history. The library started a few 

years ago with two computers for internet users, and news spread rapidly by word of mouth. Crowds 

of young people arrived at the same time but only two persons could internet, chat or mail at a time. 

Groups of young people were hanging around, which caused a lot of disturbance and trouble, and 

sometimes the police even had to intervene. 

Then more computers were installed, and the director and staff thought hard about how to manage the 

use of computers. They introduced clear rules and agreed amongst themselves to follow these rules 

very strictly. 

- maximum time is 30 minutes per user 

- reservations are made on the day you use the computer; otherwise people reserving in advance 

would block access for more spontaneous users 

- if the computer freezes, one has to wait until the 30 minutes are up, and then the computer is 

reset for the following user. This rule was made because young users work quickly and 

restlessly, and must learn to work in a concentrated and quiet way. The rule has a pedagogical 

function – in the beginning, the computers often froze, but now the computer is used more 

carefully and no resetting is needed any more 

- no pornography sites must be visited 

- 2 people may sit at one computer at the same time. This rule is based on the idea that 

youngsters and adults can learn from each other and help each other 

On first sight, this may seem a set of bureaucratic rules. However, these rules have spread rapidly, 

again by word of mouth, and have contributed greatly to the good atmosphere and effective 

communication amongst users and staff. 

- 19 -

Outreach activities 

KONSULENTER 



150-175 groups from primary education, adult education and asylum centres come annually to visit the 

library. The library also organizes meetings with parents, and library personnel visit schools to talk to 

the kids about books and internet use. Particular attention is being paid to the issue of ‘caring for 

books and treating them with respect’. It may surprise you, but there are still a lot of kids nowadays 

who cut pictures out of books. Many books are destroyed every year. So it is no luxury to create 

opportunities for kids from families who are not used to books, in order to teach them how to handle 

books, and to help increase their awareness that these books are part of a public collection. The 

children and their parents have to learn that they are not the only users; other users must be able to 

benefit from the books as well. 

Gallery 

The library also functions as a gallery. Not very far from the library is a centre for asylum seekers. 

Some of the artists who live in this centre have had the opportunity to present their work to a wider 

audience and to start building up a network. 

Personnel 

The director of this library, with its 16 members of staff, is a woman. She told me that some time ago 

her son-in-law had said to her: “Are you the boss of men? I wouldn’t like that.” The good-humoured 

director laughed as she told me this, and I could see her thinking “I mustn’t be bothered by this kind 

of ignorance.” 

Amongst the personnel in this library are professionals with different levels of education: some have 

had higher vocational library training, and some have had a middle level training. They include 2 

British, 1 Sudanese, 1 Surinamese, 1 South-African, 1 Turkish and 1 Moroccan member of staff, and 

the rest are autochthonous Dutch. In total there are 9 men and 7 women. Staff members who want to 

invest time in library training are encouraged to do so, and they are given feedback and offered on-thespot 

coaching. The library also invests in their personnel in other ways. The whole staff has taken part 

in a three-day team training course to acquire the competences needed for communicating with 

aggressive users and customers. This has worked out very well for them. 

The director enjoys working in this environment and when asked how she manages this diversity, 

says: “I value every human being and respect each person for what they are.” 

In my opinion, the director of this library in Amsterdam does an excellent job of what the American 

philosopher Martha Nussbaum describes in her book as ‘Cultivating humanity’. Martha Nussbaum 

describes three capacities which are essential to citizens who want to cultivate humanity in today’s 

- 20 -

KONSULENTER 



world. Firstly, the capacity for critical examination of oneself and one’s traditions. Secondly, the 

ability to see oneself and others not simply as citizens of some local region or group, but as human 

beings bound to all other human beings by ties of recognition and concern. Thirdly, Nussbaum asks 

people to be courageous enough to imagine what it might be like to be in someone else's shoes. For 

instance, let us imagine for a moment what it is like to be a refugee. How would a Danish or Dutch 

citizen feel if they lost their house and family and were forced to build up a totally new life in a 

strange country and to learn the language? 

Library services for ethnic minorities - New chances for Denmark 

I understand that public libraries in Denmark have the ambition of developing new models for library 

services for ethnic minorities, and of playing a role in the integration process. Libraries are often close 

to the inhabitants of neighbourhoods and are thus ideally situated for distributing information to 

potential target groups in neighbourhoods. Libraries are in touch with teachers, schools and pupils on a 

daily basis, so they have easy access to information on pupils’ needs and can translate these into 

collection policy. If libraries in Denmark develop strategies for finding out about user needs such as 

ethnic minorities, and understanding what makes them tick, they will be able to deliver a user-friendly 

service. It all boils down to a few questions: 

• are policy-makers and library staff determined to look into the needs of communities and are 

they committed to deliver the services that culturally diverse user groups need? 

• are libraries eager to play a central role in the empowerment and cultural development of 

people with a variety of histories? 

If this determination and eagerness within libraries is combined with an open, collaborative and trustbuilding 

attitude towards migrant communities, theatres, museums, schools, community centres, 

outreach workers, etc., then there is great potential for libraries to fulfil a central role in integration and 

the web of connecting cultural institutions and cultural workers. If you, as representatives of public 

libraries and cultural institutions in Denmark, choose to be the driving force behind powerful 

partnerships in life-long learning, empowerment, integration, and cultural participation, there is a fair 

chance that local authorities and municipalities will be interested in discussing how your sector can be 

facilitated to enable you to fulfil this interface role properly and effectively . 

The Diversity Adoption Curve 

Marilyn Loden, American diversity specialist, shows in her ‘Diversity Adoption Curve’ (Loden 1996), 

how people relate to diversity and to the process of change which goes with it. Loden’s curve gives an 

idea of the degree in which diversity is, or is not, accepted by different groups. 

- 21 -

KONSULENTER 



The Diversity Adoption Curve 

From Marilyn Loden Implementing Diversity. 

© 1996, Irwin Professional Publishing 

From her research, Loden concludes that 2.5% of professionals are oriented towards innovation. These 

are the people who set up projects and new ideas. When the inventors’ ideas are put forward, about 

13.5% of the professionals will take them up and implement them. This second group is known as the 

‘change agents’. Pragmatists (34%) are brought round after a convincing argument; sceptics (34%) are 

not so easy to get going, only joining in after a much longer period. And the traditionalists (16%) are 

not prepared, or hardly so, to go along with the process of change. This last group prefers to keep 

things the way they were. 

From the perspective of the Diversity Adoption Curve, the commitment, attitude and vision of the 

management and staff of cultural organisations are of overriding importance for the success of a policy 

directed towards diversity. If you want to find out to which segment you belong, ask yourself the 

following questions. 

Am I eager to explore and invent new opportunities? 

Am I optimistic and do I like to test new ideas? 

Do I see diversity as a creative opportunity? 

Do I like to influence implementation and lead change? 

- 22 -

KONSULENTER 



If the answer to these questions is yes, you are likely to find yourself among the innovators and change 

agents and you are likely to get what you want: more diversity and a staff that can deal with it in an 

inspiring and effective way. 

Resistance to change 

Accepting innovative developments, and forming a process of change in the direction of more 

diversity is a long process. Every process of change incites resistance and emotion, which is only 

normal and understandable. This is even more so in the case of diversity processes which, without any 

doubt, demand change. If you decide to discuss diversity, you quickly get into a situation where some 

people in the group you are working with find it inspiring and are ready to explore, whereas others 

will be quite vocal in their feelings about change. You will see fear, and you will see that some people 

focus on the success of yesterday, or years ago, and show active resistance to doing things differently. 

For that reason, one must be prepared to invest in training and coaching of personnel. In this day and 

age, we see many people struggling with changing environments and populations, prejudice, and 

emotions such as fear, loss and sometimes even anger and racist views. Especially at this point in time, 

it is important to make sure that personnel of libraries and cultural institutions are working with value 

systems and attitudes that ensure user-friendly services for all citizens, regardless of their origin. To 

overcome barriers, libraries need to pay serious attention to the value systems and emotions of their 

staff. If you observe resistance to diversity and strong emotions, I would advise you to communicate in 

a sensitive but straightforward way with the people involved. Create situations in a safe environment 

where colleagues can become aware of the impact of their underlying value systems. In this process of 

raising awareness, learning and exploration, the people involved may discover that embracing 

diversity is an experience which is enriching and challenging, rather than threatening. From my 

experience as a consultant and coach, I know that this process takes time and patience on behalf of all 

the parties involved. The solution is to work on personal transformation, capacity and competence 

building. Make sure that learners are approached in a way that empowers, rather than diminishes them. 

By exploring value systems which are geared towards diversity, and towards inclusion rather than 

exclusion, a new repertoire of behaviour and skills can be learned. Behaviour in situations in the here 

and now, where diversity cannot be avoided, will prove whether or not a person is competent. I have 

experienced that if you trust people's ability to question their beliefs and value system, if you trust that 

learners have the resources and capacity to learn and transform, then learning becomes a joy. If the 

learner can discover that learning has something in it for himself and for the organisation, the 

transformation process will be well underway. After a time you will discover that professionals are 

open to diversity and are able to change their value system from exclusive to inclusive. Once you 

reach a situation where staff feel confident about the way they can deal with diversity in the 

workplace, the work becomes a pleasure. 

Training and coaching 

Recently, I met a young teacher who has just graduated from higher vocational training and who is 

working at a primary school with kids from different cultural backgrounds. She holds the opinion that 

- 23 -

KONSULENTER 



there is no need to make an extra investment in young Moroccan girls who have to work hard to catch 

up with their Dutch language skills. And why is that? She says: "These girls are being married off 

anyway when they are fourteen, so it does not make sense to invest in them." This young teacher is not 

aware that her assumptions, her value system, and her low expectations actually have an immediate 

effect on the young girls’ opportunities to develop themselves. I feel this young lady should be offered 

a few coaching sessions where she is invited to question her assumptions and prejudices, and the effect 

they have on the children. Then she can start developing an open mind and new behaviour which is 

supportive of all of her pupils. 

Research has shown how an individual’s potential for mastering the skills of self-awareness, selfmanagement, 

social awareness, and relationship management translates into on-the-job success. 

Daniel Goleman uses the term emotional competence and he defines it as "a learned capability based 

on emotional intelligence that results in outstanding performance at work." (Goleman 2002). One can 

acquire these skills and competences through life-long learning and personal development. There is 

always a part of ourselves that is addicted to the familiar, which seeks to keep things the same and 

which prevents us from growing. Coaching and training which seeks to speak to the inner world of 

human beings not only enables people to grow and achieve self-fulfilment themselves, but also 

empowers people to support others who are eager to grow and develop. Personal and professional 

development become more and more crucial criteria for the competent employee. The quality and 

effectiveness of behaviour, and the results one can realise, are becoming important yardsticks of one’s 

skill as a professional. 

In my lectures, I sometimes talk about ‘intercultural competence’. What is ‘intercultural competence’, 

you may ask? In my opinion, the following points are of crucial importance: 

1. Know your culture. Know your own organisational culture, society and history, and know 

your own story. Realise which opinions, assumptions and underlying value systems you 

possess and observe the effect of these value systems on others - are they inclusive or 

exclusive?. 

2. Acquire knowledge of other cultural and social groups and treat it with sensitivity. 

3. Know your own difficult self. Know the stranger in yourself. Know your bright side, but also 

your shadow, your core qualities, your pitfalls, challenges and allergies (Daniel Ofman). 

Observe the emotional effect of your assumptions, values and behaviour on others and take 

responsibility for it. 

4. Enter into the feelings of others, and put yourself in their shoes. 

5. Achieve results in an intercultural, trust-building collaboration and share responsibility for the 

outcome and results. Seek dialogue instead of conflict and do not make one value system 

superior to another; respect difference and treat others as you would wish to be treated 

yourself. 

- 24 -

KONSULENTER 



The question you may like to ask yourself, in all honesty, is: ‘am I determined and motivated to 

develop these intercultural competences within my sector, my team and within myself?’ When people 

are really determined to acquire these competences; when they are really determined to employ 

inspiring behaviour and trust-building attitudes which translate into innovation and results, the 

inclusive policies will follow. It is you and your determination which make the difference. I wish you 

all good luck with the work you will take up after today's conference. 

With special thanks to Yvonne van Leeuwen, director Library ‘Indische Buurt’ Amsterdam and Susan 

Pond – Pond Translations. 

About the author - Ria Lavrijsen is a consultant and coach. 

She advises municipalities, cultural institutions, social organisations, and businesses, in the fields of 

strategic policy, organisation and competence building, diversity, and intercultural processes. 

She coaches teams and professionals from both native and ‘new-Dutch’ circles who wish to increase 

their capacity for effective action by utilising their own resources, power, creativity and energy. 

She has published many articles on the subjects of diversity, art, culture, education, competence 

building and talent development, and participation issues. 

She lectures and chairs conferences on diversity and intercultural affairs. 

- 25 -

KONSULENTER 



”Bibliotekernes rolle i den demokratiske deltagelse”, ved 

Mandana Zarrehparvar, Institut for Menneskerettigheder. 

Aller først tak for indbydelsen til i dag . 

Min baggrund for at være her i dag er, at jeg - udover at være en flittig bruger af biblioteker - også 

har haft lejlighed til siden 2001 at følge med i jeres bestræbelser for at fremme integration og 

ligestilling af etniske minoriteter i det danske samfund, i forbindelse med at Biblioteksstyrelsen og 

folkebibliotekerne dengang tog imod en stafet fra Nævnet for Etnisk ligestilling. 

Historisk set har bibliotekerne allerede været længe på banen. Allerede tilbage i 1969 begyndte 

man at opbygge en central samling af litteratur for etniske minoriteter og i ’70erne begyndte flere 

biblioteker, især i Københavnsområdet, at indkøbe bøger og aviser på minoritets sprog. 1 Man 

kan sige at det sådan set lå i bibliotekernes mandat og ånd: 

Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille 

bøger og andet egnet materiale vederlagsfrit til rådighed 

Og det understeges også at bibliotekerne skal 

Stå til rådighed for enhver, der har bopæl i Danmark. 

Der er også i løbet af de sidste 3 årtier udarbejdet flere rapporter om bibliotekernes betjening af 

etniske minoriteter samt om bibliotekernes integrationsrolle. En positiv opmærksomhed, som jeg 

i hvertfald ikke har mødt på andre områder. 

Jeg har ikke tænkt mig at gennemgå eller analysere disse rapporter … men jeg synes det er værd 

her at lægge mærke til bl.a., hvordan sproget i rapporterne har ændret sig siden 1970’erne. 

I begyndelse af 70erne blev målgruppen kaldt gæstearbejdere. I løbet af ’70erne blev 

gæstearbejder begrebet erstattet med udenlandske arbejdere og i ’80erne og begyndelsen af 

’90erne til flygtninge og indvandrere. Fra omkring midten af ’90erne begynder begrebet etniske 

minoriteter at blive anvendt.- Ikke en odiøs udvikling, idet terminologien i rapporterne 

selvfølgelig afspejler tidens diskurs i forhold til målgruppen. 

Men det interessante er, at terminologiens udvikling signalerer en erkendelse af, at vi ikke alene 

ikke længere har med en gruppe at gøre som er her i landet midlertidigt 

…gæster…flygtninge…indvandrere, men at denne gruppe også er ligeværdige borgere i 

samfundet. 

Begrebet etniske minoriteter, som vi i dag anvender mere og mere hyppigt, i al sin 

ufuldkommenhed og kluntethed, signalerer, at vi har borgere med anden etnisk baggrund end 

dansk. Etniske minoriteter er del af samfundet og skal dermed have samme sociale, økonomiske, 

- 26 -

KONSULENTER 



kulturelle og politiske rettigheder som etniske danskere. Det er et af demokratiets 

grundprincipper: lige rettigheder for alle borgere. 

Undersøgelser af holdninger til etniske minoriteters tilstedeværelse i Danmark bekræfter også, at 

tæt ved 80% af danskerne mener, at når man bor fast i landet så bør man have samme 

rettigheder, som de øvrige i samfundet. 

Anerkendelse af etniske minoriteter som ligeværdige medborgere er et vigtigt skridt i den rigtige 

retning. Det, der nu er tilbage, er at operationalisere begrebet i praksis. Dette forudsætter at 

etniske minoriteters formelle og reelle muligheder for at øve indflydelse, både på samfundets 

overordnede beslutninger og på deres egen tilværelse, sikres. 

I et studium af, hvorfor demokratiet fungerer bedre i nord Italien end i de sydlige regioner, 

”Making Democracy Work” fra 1993, skriver Robert Putnam, at det er ikke fordi norditalienerne 

er rigere, men fordi de har et anderledes ”medborgerskab” eller ”demokratisk kultur”. Ifølge 

Putnam, er vigtige ingredienser i demokratisk kultur gensidig tillid og forpligtelser mellem 

borgere. 

Jeg vil personligt tilføje yderligere to ingredienser: respekt og åbenhed. 

Forpligtelser mellem borgere i Danmark er formelt nedfældet i vores love. Men både formelt og 

uformelt er forpligtelserne præget af en manglende gensidig tillid, respekt og åbenhed når det 

handler om inddragelse af etniske minoriteter i medborgerskabet eller i den demokratiske kultur. 

Faktum er at majoritetssamfundet mangler vilje til at inddrage etniske minoriteter i fællesskabet, 

medmindre det er på majoritetens præmisser. Faktum er at etniske minoriteters formelle og reelle 

muligheder for at øve indflydelse både på samfundets overordnede beslutninger og på deres egen 

tilværelse er ret beskedne. 

Vi anerkender i princippet etniske minoriteter som ligeværdige medborgere, men dette princip 

forbliver et princip, der gælder for den måde vi italesætter gruppen. Dermed ikke 

operationaliseret….hvorfor? 

Fordi det er i kollisionskurs med de sidste 30 års demokratiske udvikling i Danmark. 

Lise Togeby, som er formand for magtudredningsudvalget, beskriver i sin artikel, Den 

Demokratisk Udfordring, udgivet i anledning af 150 års jubilæet for Grundloven, den 

demokratiske udvikling i Danmark således: 

” Helt op til ’70erne kunne man konstatere, at den demokratiske udvikling var meget mere 

inkluderende, og dette er kommet til udtryk dels ved de gentagne ændringer i Grundloven, 

hvorigennem befolkningen har fået stadig større muligheder for at øve indflydelse på beslutnings 

processen og dels ved at stadig større grupper i den danske befolkning rent faktisk er blevet 

inddraget som aktive deltagere i folkestyret. 

Således blev først bønderne, derpå arbejderne og senest kvinderne inddraget som aktive 

deltagere. 

- 27 -

KONSULENTER 



Men denne udvikling synes nu at gå i den modsatte retning – således bliver større grupper sat 

uden for indflydelse: marginaliserede arbejdsløse og indvandrere”. 

Ifølge Togeby skal årsagen til det demokratiske underskud derfor findes i den måde, det danske 

samfund er organiseret på – hermed, sådan som jeg fortolker det, gælder det også vore 

samfundsinstitutioner. 

Biblioteket er en samfundsinstitution. En ret betydningsfuld institution efter min mening, som 

spiller en vigtig rolle for den demokratiske deltagelse af etniske minoriteter i samfundet. 

Som jeg sagde indledningsvis, har bibliotekerne være længe på banen. Da jeg læste Ågot Bergers 

bog, Mangfoldighedens Biblioteker, især afsnittet som omhandler Biblioteksbetjening af 

indvandrere i Danmark de sidste 30 år, får jeg en fornemmelse af, at bibliotekerne overordnet set 

er gået imod den generelle strøm … bibliotekerne har og til stadighed prøver at operationalisere 

begrebet ’etniske minoriteter’ forstået som ligeværdige borgere. 

Anledningen til afholdelse af denne konference er starten på det landsdækkende 

modeludviklingsprojekt ”konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter”. 

Projektet er jo et eksempel på bibliotekernes bestræbelser på at handle i spændingsfeltet mellem 

det demokratiske samfund og kundskabsbehovet. Hvor bibliotekerne vil bruges til at skabe 

rammer for det ligeværdige kulturmøde og vil være indgangen til den viden og information, som 

er en forudsætning for aktiv deltagelse i den demokratiske proces. 

Men på trods af de bestræbelser er vejen lang og sej at komme i gennem. Fordi: 

• det kræver at gøre op med vane tænkning hos medarbejderne og institutionen som 

helhed, 

• det kræver at de mytiske billeder vi har af hinanden bliver brudt, 

• det kræver at vi har mod på at ændre vores samfundsinstitution til at rumme 

mangfoldigheden, og sidst men ikke mindst, 

• kræver det, at I for alvor og reelt tør at inddrage etniske minoriteter i 

beslutningsprocesserne som ligeværdige medborgere. 

- 28 -

KONSULENTER 



Modelskifte i biblioteksbetjeningen af etniske minoriteter 

af Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen 

Problemstillingen 

Problemstillingen omkring etniske minoriteter er på sin vis enkel og klart udtalt af 

integrationsministeren: det går dårligt med integrationen af etniske minoriteter i det danske 

samfund. Det gør det i øvrigt også i de fleste lande, vi sædvanligvis sammenligner os med. 

7,7% af befolkningen i Danmark var i 2002 af anden etnisk herkomst end dansk. 47% af dem er 

i beskæftigelse. Kun 53% af de 16-66 årige i gruppen er til rådighed for arbejdsmarkedet. Til 

sammenligning kan det anføres at beskæftigelsesfrekvensen for etniske danskere er 76%. Til disse 

i sig selv alarmerende tal kan der føjes andre der dokumenterer betydelige sociale problemer for 

etniske minoriteter i Danmark. 

OECDs undersøgelser viser, at der ikke er nogen fremgang fra 2. til 3. generation indvandrere, 

hvilket understreger, at medmindre der tages fat med andre midler, har vi et permanent problem. 

Med professor Eva Schmidts ord er dårlig integration den største trussel mod den det danske 

velfærdssamfund. 

Der er dog et lyspunkt. Etniske minoriteter er flittige biblioteksbrugere og vi har i Danmark en 

stærk tradition for at betjene etniske minoriteter på folkebibliotekerne. Gæstearbejdersamlingen 

blev oprettet allerede i 60’erne, den udviklede sig til Folkebibliotekernes Invandrerbibliotek, der i 

dag er integreret i Statsbiblioteket. Den seneste undersøgelse: Frirum til integration (2001) viser at 

i de største danske byer er etniske minoriteter flittigere brugere af folkebiblioteket end etniske 

danskere og især med Finfo, et webbaseret informationssystem der er en port til det danske 

samfund på 12 (?) sprog, har folkebibliotekerne demonstreret evne til at møde de informations 

behov etniske minoriteter har i dagens danske samfund. Biblioteket er så at sige neutral grund, 

der møder brugerne på deres egne vilkår. 

Dansk integrationspolitik har høj prioritet i regeringen. Der er en klar tendens til at indsatsen fra 

civilsamfundets side til bedre integration skal styrkes. Og der er en i praksis tydelig skelnen 

mellem begreberne demos og ethnos, som Habermas har benyttet i diskussionen og som 

herhjemme blandt andet er benyttet af Ove Korsgaard. ”Demos” betegner folket som politisk 

begreb, mens ethnos betegner folket som kulturelt (religiøst) og sprogligt begreb. Stærkt forenklet 

kan man sige at målet er en fuldstændig integration i forhold til demos for alle etniske grupper i 

forhold til de samfundsmæssige rettigheder og pligter og accept af ”cultural diversity” for at 

bruge et central EU-begreb i forhold til ethnos. 

Set i biblioteksperspektiv er det klart at folkeoplysning – der er et af bibliotekernes domæner – 

har som opgave at udvikle den borgerlige offentlighed og skabe myndige borgere. Den 

folkeoplysning der er brug for i forhold til etniske minoriteter er den der fremmer integration i 

forhold til demos og respekterer ethnos. Sagt med andre stikord: Ja til integration, nej til 

assimilation. Målet er et integreret samfund med en rig ”cultural diversity” og ikke en situation 

der kan karakteriseres som ”multicultural”. 

- 29 -

KONSULENTER 



Udfordringen 

er også enkel: kan bibliotekernes gode relation til etniske minoriteter udnyttes som afsæt for en 

mere offensiv rolle i integrationsbetsræbelserne? Eller sagt med andre ord: Kan intentionerne bag 

konceptet ”livslang læring” inspirere til metodeudvikling? Spørgsmål af denne type melder sig: 

Kan vi fremme netværksdannelsen? Kan vi hjælpe med at identificere områder der skal 

bearbejdes for at fremme integrationen? Kan bibliotekets ressourcer bruges bedre til en læring 

der er kompetenceudviklende? Disse spørgsmål er baggrunden for Biblioteksstyrelsens initiativ 

med at oprette fire stillinger som bibliotekskonsulenter for etniske minoriteter. 

Idéen ligger lige for: bibliotekslovens formålsparagraf: at fremme oplysning, uddannelse og 

kulturel aktivitet forsøger vi i disse år at målrette til stadig flere gruppers behov og den er klart 

inspireret af de meget positive erfaringer vi har gjort med børnekulturkonsulenterne, der på 

samme måde tager udgangspunkt i målgruppens livsvilkår og ikke i biblioteket som institution. 

Man kan sige at det er informationssamfundets børnelærdom, men somme tider skal man være 

voksen for at udnytte den: målgruppeorientering er alfa og omega i formidlingsarbejdet. 

Perspektivet 

er også enkelt. Forsøget med etniske minoriteter er ét blandt mange omstillingstiltag der 

forandrer biblioteket fra at være en institution der i det væsentligste kunne karakteriseres som en 

bogcentral, til en institution der er et informations- ressourcecenter, der har mindst tre væsentlige 

karakteristika: i kraft af at det er rettet imod målgruppens behov overskrider det den klassiske 

biblioteksopgave passivt at stille materialer til rådighed. Det bliver opsøgende, konfronterende og 

offensivt insisterende. For det andet udnytter det netværkets muligheder ved at skabe et samspil 

mellem ydelser på internettet og personlige ydelser fra biblioteket. For det tredje integrerer det 

bibliotekets service mere i hverdagen, idet det stræber efter at gøre en forskel i forhold til 

allehånde hverdagsproblemer, hvor konkret viden er afgørende. 

Et nyt bibliotekskoncept 

er egentlig pointen. Visionen for dette koncept er det hybride bibliotek hvor hjælpen aldrig er 

længere væk end et klik fra borgerne og hvor den netbårne information kan følges op med 

personlig vejledning, læring og undervisning. Det hybride bibliotek vil nå et andet niveau i 

forhold til brugerne. det vil integreres i arbejds- og dagliglivet fordi afstanden principielt er et par 

klik borte døgnet rundt. Det hybride bibliotek vil fremme oplysning, uddannelse og kulturel 

aktivitet gennem kompetenceudvikling i en livslang proces, det vil dyrke det aktive borgerskab – 

bemærk at citizenship er et nøgleord i forhold til flere EU-programmer- det vil understøtte den 

personlige udvikling langt mere facetteret end det traditionelle bibliotek og det vil dyrke 

kulturmødet som en kilde til inspiration. 

Det fører til et modelskifte i biblioteksbetjeningen, der kan sammenfattes i det rolleskifte der 

ligger i at bibliotekaren i højere grad bliver konsulent for brugeren, aktivt forholder sig, rådgiver 

på et grundlag hvor det er den personlige profil der er udgangspunktet. Biblioteket bliver mere 

fokuseret på borgeren end på sig selv som institution Det tværsektorielle netværkssamarbejde 

bliver en middel til større effektivitet i borgerbetjeningen. Biblioteket agerer altså i et andet 

aktionsrum hvor opgaven bliver at udvikle ydelser og regulære programmer. Hvis vi ser specifikt 

på de etniske minoriteter kan vi i hvert fald forestille os programmer og ydelser der retter sig 

imod for det første generel samfunds og kulturinformation. For det andet imod 

- 30 -

KONSULENTER 



kompetenceudvikling. Generelt i forhold til det danske sprog, specifikt i forhold til personlige 

fagkompetencer. For det tredje aktiv integrationshjælp og rådgivning, f.eks. i form af hjælp til jobansøgninger, 

sproglige træningsmål og konkrete møder med dansk kultur. For det fjerde støtte til 

personlig udvikling, for eksempel med materialer der styrker kendskabet til egen etnisk baggrund 

og forholdet til andre kulturer. 

Hvad vil vi? 

Vi kan meget let opstille en ønskeliste for resultater af vores anstrengelser. 

I forhold til målgruppen etniske minoriteter vil vi opnå: højere beskæftigelse som et resultat af en 

indsats for kompetenceudvikling. Vi ønsker bedre integration der skal føre til færre sociale 

problemer. Vi ønsker at se et stærkere engagement i det danske samfundsliv fra etniske 

minoriteters side, vi ønsker en konstruktiv kulturdialog og bedre livskvalitet også for etniske 

minoriteter i Danmark. 

I forhold til kommunerne ønsker vi en mere målrettet indsats for samspil mellekm de relevante 

parter i integrationsprocessen: biblioteket som brobygger og integrator i forhold til 

uddannelsesinstitutioner, sociale myndigheder, politi, arbejdsformidling – alt sammen med 

henblik på maksimal ressoureudnyttelse. 

I forhold til bibliotekerne vil vi gerne opnå en bedre målopfyldelse: midlet er en mere offensiv 

strategi i forhold til forskelllige målgrupper, en stærkere netværksdannelse med relaterede 

institutioner og foreninger og en kompetenceudvuikling af personalet der gør det i stand til at 

foretage de overskridelser af institutionsgrænserne, der kan være den afgørende succesfaktor. 

Hvis vi kaster et blik på disse mål i forhold til den nationale biblioteksstrategi, så passer en indsats 

som den skitserede perfekt i forhold til udviklingen af det hybride bibliotek: Det drejer sig om at 

skabe et samspil mellem virtuelle og virkelige ydelser, hvor der på nationalt plan etableres en 

bibliotek.dk-portal med stadig udvikling af relevante nettjenester, in casu FINFO, og 

efterfølgende nye ydelser. Det drejer sig om webbaseret læring i samspil mellem bibliotek og 

andre parter – og det drejer sig om en stadig differentiering af ydelserne. For eksempel kunne 

man forestille sig at den gode referencetjeneste biblioteksvagten.dk fik en særlig FINFO-afdeling 

betjent af bibliotekarer med særlige forudsætninger for at håndtere integrationsspørgsmål. Gerne 

bibliotekarer af anden etnisk herkomst end dansk. 

Målet er simpelt: Biblioteket skal levere ydelser der er berigende, hvadenten de er virtuelle eller 

virkelige. Biblioteket skal blive mere fleksibelt som informations- lærings og kulturcenter. Der 

skal være god plads til kulturmødet og dialogen der fører til både en mere harmonisk integration 

og en personlig udvikling der kan rummes i det danske samfund. 

- 31 -

KONSULENTER 



Biblioteksbetjening af etniske minoriteter – ligestilling af bibliotekstilbud til 

alle brugere. 

Biblioteket som brobygger 

af Finn Vester, formand, Danmarks Biblioteksforening 

Biblioteket har mange roller og mange målgrupper. Folkebibliotekerne skulle, som 

navnet siger, gerne nå hele befolkningen: børnene, de unge, de gamle, dem der er under 

uddannelse, de etniske minoriteter, de handicappede, dem der er på overførselsindkomst, 

og alle de mange der bare gerne vil læse en god bog eller høre noget god musik – uanset 

hvilken baggrund de har med i bagagen. 

Det er et spørgsmål om det er sådan i virkeligheden; det skal jeg komme tilbage til. 

Hvad vi ved er at biblioteket er den kulturinstitution der når bredest ud i lokalsamfundet. 

Alle tilfredshedsundersøgelser placerer biblioteker sikkert i toppen som den offentlige 

institution der er bedst forankret i folks liv. Det er et enestående udgangspunkt for 

biblioteket til at udfylde sin rolle, at nå alle befolkningsgrupper. 

I 2000 udgav Danmarks Biblioteksforening ”Gør biblioteket en forskel” af Henrik 

Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen. Bogen er resultatet af et 

forskningsprojekt i samarbejde mellem Center for Kulturpolitiske Studier på Danmarks 

Biblioteksskole, Biblioteksstyrelsen og DB. 

Projektet dokumenterede at biblioteket virkelig spiller den centrale rolle i folks liv som vi 

altid har påstået ved festlige lejligheder. 

Projektet viste også at biblioteket spiller vidt forskellige roller for forskellige typer af 

mennesker på forskellige stadier i tilværelsen. 

Hvad projektet derimod ikke viste, var hvordan samfundets minoritetsgrupper opfatter 

og anvender bibliotekstilbuddet, og derfor arbejder vi i Danmarks Biblioteksforening 

fortsat for at vi også får belyst hvordan det forholder sig med 

de såkaldte ”ikke-brugere”, og hvad der skal til for at give dem et relevant tilbud. 

Biblioteket og de etniske minoriteter 

Men det ændrer ikke ved at biblioteket har sin enestående position som et kommunalt 

frirum og et neutralt værested. Den position giver biblioteket en mulighed for at fungere 

som brobygger mellem de forskellige samfundsgrupper og de forskellige etniske grupper 

i lokalsamfundet. 

- 32 -

KONSULENTER 



Mange biblioteker har allerede haft stor succes i deres rolle i rolle i integrationsprocessen 

af etniske minoriteter. Af rapporten ”Frirum til integration”, som udkom for et par år 

siden, og som baserer sig på erfaringer i Århus og Odense, fremgår det at både andelen 

af etniske biblioteksbrugere og deres brug af biblioteket svarer meget godt til de 

tilsvarende tal for befolkningen som helhed. 

Derudover viser det sig at de etniske biblioteksbrugere benytter biblioteket hyppigere 

end befolkningen som helhed, og det tyder på at bibliotekets rolle som det lokale frirum 

fungerer. 

Andre biblioteker har primært oplevet de problemer der også er forbundet med at være 

det populære frirum for alle. Jeg tænker her på ”kultursammenstødet”, når etniske børn 

bruger biblioteket som værested. 

Jeg så for et par uger siden et udklip fra Vejle Amts Folkeblad, der fortæller om Jelling 

Bibliotek og dets store vækst i udlån og generel brug. 

Her fortæller bibliotekets leder, Britta Bitsch, at en af forklaringerne på bibliotekets 

øgede brug er at det har fået en ny stor brugergruppe i form af 130 asylansøgere. 

”Når biblioteket er så attraktivt for asylsøgerne, skyldes det at her kan de få information og oplevelser, og huset fungerer som et af 

byens få åbne rum. Men man kan ikke læse fremmedsprogede aviser på Jelling Bibliotek. Det kunne man tidligere. 

Hvis vi har aviser, så bliver vi for alvor et samlingssted for dem. Derfor har vi valgt 

aviserne fra – ikke af ondskab men af nød,” siger Britta Bitsch. Biblioteket får nemlig 

ikke flere penge selvom der kommer flere borgere i kommunen. 

I tidsskriftet Danske Kommuner, nr. 8, fra i år var der en artikel med overskriften 

”Støjende unge plager biblioteker”. Den beskrev situationer fra 3-4 kommuner som også 

havde problemer med ”for stor succes” hos fremmede unge. Problemerne var ikke 

primært af økonomisk art, de bestod heller ikke i at de unge viste egentlig aggressiv eller 

truende adfærd, men måske kunne opfattes sådan. Resultatet var reelt et 

kultursammenstød som virker negativt på mange almindelige danske lånere. 

Uanset om vi taler om succes eller problemer, så er der ingen tvivl om at det koncept vi 

ønsker, ”Biblioteket for alle”, stiller nye og forøgede krav både til biblioteket som ramme og 

til bibliotekernes personale. 

Fra min egen kommune, Frederikssund, vil jeg nævne et eksempel som peger en anden 

vej, på andre udfordringer. Vi har et kulturhus som udelukkende benyttes af tyrkiske 

indvandrere. De første kom for mange år siden, og familierne bor her nu i 2. og 3. 

generation. De kom oprindelig fra forskellige landsbyer og havde et lavt 

uddannelsesniveau. Det gælder også dem der kommer hertil nu ved 

familiesammenføringer. Jeg har en ung byrådskollega, først i tyverne, som er en af disse 

tyrkere. Han har forklaret mig at for de tyrkere der kommer hertil, er noget af det mest 

overraskende at danskere læser så meget. Tyrkerne synes at vi benytter enhver lejlighed 

til at læse, også i det offentlige rum, og det er meget fremmedartet. Derfor synes mange 

af dem også at netop et bibliotek er noget fremmed. 

- 33 -

KONSULENTER 



Men selvfølgelig sker der en udvikling. Børnene går i skole, en del får en 

ungdomsuddannelse og en faglig uddannelse, og nu tager nogle af de unge sagen i deres 

egen hånd, bl.a. min byrådskollega. De er klar over at læsning, uddannelse osv. er nøglen 

til at komme på højde med kravene i det danske samfund, fx det at få et arbejde. Derfor 

har de selv anskaffet et par pc’er og et lille håndbibliotek i kulturhuset. Der har de 

opbygget et beskedent studie- og uddannelsesmiljø hvor de hjælper hinanden. Det 

kommunale bibliotek har ikke været med i den proces. Det skyldes ikke at Biblioteket 

ikke har materialer og tilbud til dem, men de ønsker altså selv at tage initiativet og 

ansvaret for den del af deres udvikling. Biblioteket kommer så ind på andre områder, 

bl.a. med aviser og med hjælp til Internet. 

Vi har i byrådet haft en politisk debat om det der foregår i kulturhuset er integration eller 

det modsatte. Man kan hævde at når tyrkerne i stor udstrækning holder sig for sig selv, 

sker der ingen integration, og den går også langsomt. Men den forklaring jeg har fået, og 

som jeg tror på, er at det er integration. Det de arbejder med i huset, er netop 

uddannelse, udvikling til at kunne klare sig i det danske samfund. Jeg må bare konstatere 

at for netop den gruppe mennesker er der en kulturkløft som betyder at de hellere går 

vejen alene end benytter det danske bibliotekstilbud. 

Biblioteker for alle 

Her er vi efter min mening ved en af sagens kerner, for selvfølgelig kan biblioteket være 

med til at opkvalificere det der sker i det tyrkiske kulturhus, og det bør det også være. 

Hvis ”biblioteket skal være for alle”, så kræver det en målrettet indsats og nogle klare 

strategier for hvad vi ønsker at bibliotekerne skal tilbyde de etniske minoriteter, og hvad 

det kræver af os. Og min pointe er at der er ikke en bestemt løsning, en bestemt strategi, 

der er den rigtige. Løsningerne må tage udgangspunkt i de enkelte etniske grupper og 

deres situation og behov, og det kan hurtigt blive en omfattende opgave. 

Nu er biblioteksbetjening af etniske minoriteter jo langt fra et nyt arbejdsfelt for de 

danske folkebiblioteker. Vi har bl.a. haft et indvandrerbibliotek siden 1962. 

Hvad vi ikke har haft – og det gælder også for de andre marginaliserede grupper, som fx 

de handicappede - er en overordnet national strategi for hvad bibliotekerne bør og skal 

kunne tilbyde disse målgrupper. 

Jeg hilser derfor initiativet til udvikling af strategier på dette område særdeles 

velkomment, og vil især pege på vigtigheden af at vi i den kommende landsdækkende 

modeludvikling ikke kun fokuserer snævert på bibliotekernes rolle som 

informationsformidler og som en bekvem udbyder af internetadgang, men at vi også 

benytter lejligheden til at få det aspekt der handler om den kulturelle mangfoldighed og 

bibliotekets rolle heri, med i modeludviklingen. 

- 34 -

KONSULENTER 



Et andet vigtigt aspekt er den livslange kompetenceudvikling, livslang læring, der overfor 

gruppen af etniske minoriteter er mindst lige så vigtig som den er for befolkningen som 

helhed. 

Jeg vil slutte af med at understrege at for Danmarks Biblioteksforening er det centrale, 

hvad enten vi taler om biblioteksbetjening af etniske minoriteter eller handicappede, at 

vores overordnede nationale strategi skal sikre at bibliotekernes tilbud i hele deres 

mangfoldighed reelt er for alle. 

Og at vi formentlig må acceptere at hvis det skal lykkes i virkelighedens verden, så vil det 

komme til at ændre den måde vi hidtil har opfattet biblioteket på. 

For realiteten i dag er jo, som også mit eksempel fra Frederikssund viste, at en del af 

befolkningen ikke bruger bibliotekerne, og en anden realitet er at det gør de ikke fordi 

bibliotekerne enten ikke har et tilbud til dem, eller fordi de måske tror eller synes at 

bibliotekerne ikke har et tilbud til dem. 

Begge dele er det vores opgave at lave om på, så bibliotekerne bliver for alle. 

Det er initiativet til det landsdækkende modeludviklingsprojekt for de etniske minoriteter 

en rigtig god begyndelse på. Det næste skridt kunne passende være et tilsvarende projekt 

på handicapområdet. Og da 2003 er europæisk handicapår, ville det jo et flot resultat hvis 

vi også kunne få taget fat på en strategiudvikling på dette område i løbet af året. Vi skal 

bare huske på at for at give mennesker de samme muligheder skal vi være indstillet på at 

behandle dem forskelligt. 

- 35 -

KONSULENTER 



Folkebibliotekernes forventninger til en konsulent for 

biblioteksbetjening af etniske minoriteter 

af Gert Fabrin, Brøndby 

Når en haj æder en sild, er det også integration, har den franske skuespiller Henri Tisot 

sagt. 

Jeg vil i mit indlæg beskæftige mig med den del af integrationen, som ikke er omfattet af 

det lige nævnte. 

Folkebibliotekernes forventninger til en konsulent for biblioteksbetjening af etniske 

minoriteter, lyder overskriften. 

Forventningerne er store og ligger på mange niveauer. 

Jeg synes, man overordnet set kan dele temaet op i tre dele. 

For det første: hvorfor integration? 

for det andet: hvilke værdier kan integration give danskerne? og 

for det tredje: hvordan kan integrationen tilgodese de etniske minoriteters viden-, kultur- 

og informationsbehov. 

I øvrigt synes jeg, at vi skal omtale etniske minoriteter som etnisk mangfoldighed - det 

gør jeg nu ikke videre i mit indlæg - men det er en mere positiv måde at udtrykke 

problemstillingerne på. Fra et beskrive noget, der er småt, går vi over til at beskrive 

noget, der er stort. 

Om det første hvorfor integration er der skrevet og sagt meget. Vi er heldigvis allerede 

nået så langt, at det er en selvfølgelighed. I den kommunale verden handler det som regel 

om sprogundervisning, forskellige sociale opgaver og til en vis grad også mødet med 

danskerne. Meget af diskussionen går på, at det skal kunne betale sig at integrere. Og 

begrebet at betale sig har mange facetter. Det gælder ikke alene penge. Det drejer sig 

også om livskvalitet både for os og for dem, vi vil integrere. 

Selvfølgelig har bibliotekerne en kerneopgave at spille i denne sammenhæng. 

Det bør være en naturlighed, at alle borgere i Danmark har lige adgang til samfundets 

tilbud. 

Når vi taler om etniske mínoriteter stiller vi os over for en rigtig stor opgave. I Brøndby 

Kommune, hvor jeg er ansat, er der borgere fra 102 forskellige lande. 

- 36 -

KONSULENTER 



Skal vi så lave 102 forskellige biblioteksvæsener? Nej, selvfølgelig ikke. Vi skal skabe et 

biblioteksvæsen, som i størst muligt omfang tager udgangspunkt dels i 

biblioteksopgaven og dels i integrationsopgaven. 

Bibliotekerne har altid arbejdet meget med forskellige brugergrupper og forskellige 

udlånsmaterialer. 

Etniske minoriteter er en sådan brugergruppe. En i princippet veldefineret gruppe som 

så består af hundreder af andre mindre grupper, der har behov for og lyst til alle dele af 

bibliotekernes tilbud. 

Det ligger i megen statistik, at vi niveaudeler befolkningen. Der er de etniske danskere, 

der er indvandrere fra lande, der ligner os – det er f.eks. de skandinaviske lande og andre 

dele af den vestlige verden - og der er indvandrere, der kommer fra den såkaldte tredje 

verden. Jeg bryder mig ikke om den opdeling, fordi man med tallene næsten på forhånd 

inddeler folk i første, anden og tredjeklasses mennesker. Her ligger der en stor 

pædagogisk opgave for bibliotekerne. 

Vore nye konsulenter skal hjælpe os med at præcise alle disse gruppers behov. 

Bibliotekstraditionerne i Danmark er væsensforskellige for traditionerne i mange lande 

verden over. Første skridt kan være at lære os, hvordan vi præsenterer bibliotekstilbuddet. 

Hvilke værdier har det for et samfund, at det har et godt og velfungerende 

biblioteksvæsen. For at kunne få den optimale brug af de danske biblioteker, er det 

nødvendigt at vore nye brugere kender til fundamentet for tilbuddet. Hvad kan man 

forvente som ny bruger? 

Konsulenterne skal også give os gode råd til, hvordan vi kommer i kontakt med disse nye 

grupper. I mange kommuner findes der adskillige foreninger og grupperinger, som ikke 

er kendt af den offentlige administration, fordi disse grupper ikke lige kan passes ind 

under folkeoplysningsloven. 

Nogle folkeslag har ikke lyst til at blive bogførte af det offentlige, fordi de har medtaget 

en velbegrundet mistillid til det offentlige fra deres hjemlande. Mange flygtninge har 

store problemer med kontakten med forvaltninger på alle niveauer. Hvilke hindringer 

kan der være, for at alle får lige adgang til bibliotekstilbuddet. Er der enkelte folkeslag, 

som udelukker nogle af deres medlemmer fra nogle tilbud på grund af køn eller social 

baggrund? 

Hvordan får bibliotekerne fat i de netværk, som eksisterer i meget forskellig afskygning 

blandt minoriteterne. 

Her har I konsulenter en pædagogisk opgave i forhold til bibliotekerne. I skal fortælle os, 

hvad der er det specielle inden for de enkelte minoriteter. At landegrænserne ikke 

nødvendigvis er det samme som grænser omkring en enkelt minoritet. At den tyrkiske 

minoritet i en kommune kan bestå af adskillige vidt forskellige interesser, holdninger og 

synspunkter, som ikke nødvendigvis har brug for de samme tilbud fra biblioteksvæsenet. 

- 37 -

KONSULENTER 



Det også vigtigt at fortælle, at der er meget stor forskel på, hvordan og hvornår de enkelte 

minoriteter er kommet til landet. Er der tale om anden- eller 

tredjegenerationsindvandrere eller er det tale om flygtninge, som på grund af oplevelser i 

deres hjemlande har store psykiske problemer. Den enkeltes baggrund er mindst lige så 

forskellig som vore brugere af dansk oprindelse. 

Jeg vil ikke i mit indlæg komme ind på den del af biblioteksbetjening, som handler om at 

bruge tilbuddene på lige fod den danske bruger. Biblioteksvæsenets mange tilbud står 

selvfølgelig åbne for alle uanset etnisk baggrund. 

Vi har brug for at vide, hvilke tilbud som bedst kan hjælpe med integrationen. Er det nye 

medier som playstation og gameboy, der får børn af alle nationaliteter til at være sammen 

og lære sproget? Er det kulturelle arrangementer, hvor emnet har en bred appel? Er det 

hjemmesider, som på forskellig vis guider de etniske minoriteter gennem bibliotekets 

forunderlige verden? Er det hjælp til at skaffe nye sociale og kulturelle netværk? 

I kommunerne er der mange partnere, I kan lære os at tage fat i og derigennem bygge 

bro over nationale forskelle. Samarbejde med integrationsrådet vil i mange kommuner 

række langt ind i de forskellige etniske mindretal. Orientering om hvilke relevante 

instanser, som har med etniske grupper at gøre, vil også være en stor hjælp. Hvordan får 

biblioteket plads i sprogundervisningen, som jo er et af de centrale tilbud til nye 

medborgere fra andre lande. 

Skal biblioteket i kraft af sin lokalkendskab måske oven i købet være den instans, som 

binder nogle af tilbuddene sammen? Så har vi behov for at få at vide, hvilke grupper der 

har svært ved at være i stue sammen. Hvad skal vi passe på med for ikke at støde 

forskellige etniske grupper, så de på forhånd tager afstand fra bibliotekets tilbud? 

Bibliotekernes rum er vigtige at åbne for etniske minoriteter. I rummet møder de såvel 

danskere som andre fra de mange forskellige folkeslag. Her kan den kulturelle 

integration få et frirum. 

Dette frirum kan opnås på mange måder. Synliggørelsen af det multikulturelle samfund 

sker ved at bibliotekernes brugere afspejler verden i kraft af udseende, påklædning og 

opførsel. 

Synliggørelsen kan også ske på andre måder, nemlig i form af materialevalg, udstillinger 

og aktiviteter. 

Bøger og musik på andre sprog end dem, vi kalde hovedsprogene, viser, at man befinder 

sig et multikulturelt område. Om vi kan formidle disse materialer endnu bedre, kan være 

en del af konsulenternes arbejde. Men som nævnt, vi kan ikke have 102 biblioteker, så 

disse samlinger kan være lokkemad og første indgang til det danske biblioteksvæsen, 

inden man er helt integreret. 

Udstillinger er udmærkede til integration. Bibliotekernes udstillinger skal afspejle hele 

integrationsproblematikken. Når en gruppe indvandrere fra Mellemøsten har lavet en 

- 38 -

KONSULENTER 



udstilling om ramadan og viser den på et bibliotek, sker integrationen begge veje. Når et 

bibliotek laver en udstilling, hvor hver nationalitet viser en ting fra sit hjemland, er det en 

udstilling om hele verden. Den enkelte nationalitet har lige så stor glæde af at møde 

nogle fra andre lande, som af at møde nogen fra Danmark. Har I tænkt over, at mange af 

vore nye medborgere taler sammen på dansk. Det er også en del af integrationen, at man 

kommunikerer ikke alene med danskere på dansk, men man taler også sammen med 

nogle fra andre lande på dansk. 

Udstillinger skal naturligvis også afspejle de etniske minoriteters liv. Både fra deres 

hjemstavn og kulturmødet, hvor inspirationen til en kunstners maleriudstilling kan 

udspringe både i moderne vestlige verdens kultur og i f.eks. en afrikansk åndelig-mytisk 

kultur. Herved bliver alles verden rigere. 

Gennem arrangementer af forskellig slags sker integrationen også. 

Når danske forfattere fortæller om deres litteratur og forfatterskaber, og hvorfor de har 

skrevet om deres forskellige temaer, bliver de etniske minoriteter klar over danskernes 

baggrund, danskernes måde at tænke på og hvad der optager os. 

Når forfattere med baggrund som andengenerationsindvandrere fortæller om 

vanskelighederne ved at kombinere deres oprindelige kultur med den danske får både 

danskere og indvandrere indblik i en helt ny og vanskelig verden. Kun gennem kendskab 

til hinandens forudsætninger kan vi tale om forskellighederne og lighederne og skabe et 

bedre samfund. 

Når musikere med persisk baggrund spiller musik fra deres hjemland er de med til at 

bevare deres egne rødder og give danskere og andre nationaliteter indblik i andre 

kulturer. Når disse musikere laver jam-sessions på bibliotekerne med musikere fra andre 

folkeslag er de med til at skabe en fusionsmusik, som ikke alene skaber kulturmødet, 

men også er med til at udvikle musikkens identitet. 

På nogle afrikanske sprog findes der ikke ord for musik som begreb i sig selv. På disse 

sprog findes der ord for musik og bevægelse. Det er da utroligt tankevækkende for en 

vesterlænding, nemlig at det normale begreb er musik og bevægelse som en helhed og 

det unormale musik for sig selv. 

Bibliotekerne må gerne udvikle sig til kulturelle medspillere i alle sammenhænge. Vi skal 

ikke være bange for at bringe vore budskaber og tilbud ud, selvom scenen er anderledes 

en salen på biblioteket. Et multikulturelt arrangement på en skole, en tematisk uge om 

Kina, Sydamerika eller et andet land i et butikscenter bør selvfølgelig have bibliotekerne 

som aktiv medspiller. 

Der sker meget med den klassiske biblioteksrolle i disse år. Bibliotekerne står på en 

skillevej, hvor alt det, de fleste os har lært er de vigtigste bibliotekskompetencer, bliver 

mindre vigtige. 

Til gengæld dukker nye ting om som it og nu den etniske mangfoldighed. 

- 39 -

KONSULENTER 



Hvis vi kikker på bibliotekernes historie, når vi gennem tilbuddet til vore etniske 

medborgere med anden baggrund tilbage til bibliotekerne rødder. Vi får endnu en gang 

bekræftet, at vi har en samfundsmæssig vigtig opgave omkring oplysning for alle, 

skabelse af identitet på alle niveauer og bevarelse af demokratiet og information om alles 

demokratiske rettigheder. 

Jeg forestiller mig også, at I fire konsulenter tilsammen afdækker mange områder 

omkring bibliotekerne og integration, som kommer til at danne basis for arbejdet 

fremover. I er et led i en større og længere proces. Jeg er ikke spor i tvivl om, at I vil det 

spændende og udfordrende at medvirke til en af de største omstillingsprocesser i det 

danske samfund i nyere tid. 

Jeres opgave er i højere grad at vise vejen for helheden end at løse specifikke opgaver for 

enkelte biblioteker. 

De netværk, I danner, forventer jeg rækker aktivt ud i bibliotekerne, således at vi alle er 

en del af det fælles netværk. De ideer, et enkelt bibliotek får, breder I videre til os andre. 

Og hvis et bibliotek har præsenteret en udmærket udstilling om ramadan, som jeg 

omtalte før, er det oplagt, at andre af os får mulighed for at vise den. 

Netop fordi der er så mange forskellige etniske minoriteter er det vigtigt, at aktive fra et 

land et sted får mulighed for møde ligesindede andre steder. Bibliotekerne er de fri rum, 

og selvom der findes masser af foreninger for flygtninge og indvandrere er det vigtigt at 

løfte integrationsprocessen ud af disse foreninger og videre ind i det danske samfund. Jeg 

ser de etniske foreninger som de første netværk, man møder som ny medborger i 

Danmark. Jeg tror og håber, at i løbet af nogle årtier vil integrationen være så udbredt, at 

disse foreninger i højere grad får karakter af kulturelle hjemstavnsforeninger, hvor 

danskere og indvandrere mødes på lige fod for at dyrke en fælles interesse. 

I jeres arbejde vil i også støde på modstand. Tag det som en udfordring. På mange 

biblioteker er der problemer med unge indvandrere. Hjælp os med at skabe forståelse for, 

at en stor del af disse problemer skyldes kulturforskelle og manglende kendskab til, 

hvordan det danske samfund og de danske institutioner fungerer. 

Når der er mange besøgende på bibliotekerne må der nødvendigvis opstå uroproblemer. 

I 70’erne var det rockere, som lavede uro på bibliotekerne. Tænk, hvis vi havde fået dem 

integreret. Uden sammenligning i øvrigt. Om tyve-tredive år vil det igen være nogle 

andre, vi sukker over. 

Det er vigtigt for jer, at I accepterer disse problemstillinger som en del af virkeligheden. 

På nogle biblioteker skal man først have en afklaring af disse nære problemer, inden en 

integrationsproces kan gå videre. 

Jeg glæde mig til at møde jer på bibliotekerne. Velkommen som forandringsagenter. 

- 40 -

KONSULENTER 



Oplæg til markedsføringskonferencen v. Marianne Ellert 

Disposition til det samlede oplæg fra konsulenterne: 

Præsentation af projektet 

Konsulentrollen 

Kompetenceudvikling og netværkssamarbejde 

De brugerrettede aktiviteter i projektet 

Det er blevet sagt i flere sammenhænge, at hvad angår etniske minoriteter gør 

bibliotekerne en forskel. Vi har efterhånden også via undersøgelser fået et ganske godt 

indtryk af, hvad det er målgruppen ønsker og forventer af os. 

Derimod har der vist der et stort behov for at få sat mere fokus på samspillet mellem et de 

etniske minoriteter og bibliotekerne samt bedre redskaber til hvordan vi kan agere i det 

spændingsfelt. 

Det er blandt andet baggrunden for at dette projekt blev til. 

Inden jeg går over til at sige noget om projektet, vil jeg gerne fortælle om noget jeg 

oplevede da jeg for et par måneder siden havde et hold kursister af nytilkomne 

udlændinge i et kursus i samfundsforståelse. 

Udover at de selvfølgelig får en biblioteksorientering gør vi også rede for det 

grundlæggende i bibliotekstanken i Danmark, at det bygger på demokratiske principper, 

ideen bag ved materialevalg samt det åbne rum, hvor alle kan komme, at det er et gratis 

at låne, og så kommer vi selvfølgelig også ind på finansieringen. 

Det foregår via tolke. To af deltagerne en irakisk og marokkansk ung pige, blev ved at 

skubbe til den arabiske tolk og sige, at hun skulle oversætte noget for mig. Det var dem 

meget magtpåliggende at få det sagt. Da der endelig blev tid fortalte den materielle og 

åndelige fattigdom, der var i deres hjemlande, om de usle eller nærmest manglende 

biblioteker, hvor der herskede total stilhed, en masse ting de ikke kunne låne på grund af 

censur, Kort sagt var det en åbenbaring for dem at komme ind på et rummeligt stor 

bibliotek med alle mulige tilbud både på deres eget sprog, men også materialer, hvor de 

kunne lære dansk. Og alene det at jeg gad tage mig tid til at gå rundt og fortælle dem 

om biblioteket var jo helt fantastisk. Jeg blev igen mindet om, nogle ting som er en 

strålende selvfølge for os absolut ikke r det for mange andre. Når mange kommer hertil 

bliver de ikke ligefrem mødt med hurraråb, så hvis vi der også kan gøre det en forskel. Er 

det jo flot. 

Vi har da vi udarbejdede de første udkast til handleplaner også lavet et værdigrundlag for 

relationen mellem de etniske minoriteter og bibliotekspersonalet. 

Værdigrundlag for projektet: 

- 41 -

KONSULENTER 



• Skelne mellem integration og kulturel mangfoldighed 

• Undlade generaliseringer og tage udgangspunkt i individet 

• Respekt, ligeværdighed og gensidighed mellem bruger og personale 

• Bibliotekernes aktiviteter skal afspejle det lokale samfund 

• Bibliotekerne skal være det åbne mødested for alle 

Hvis man ser på det første punkt er der to begreber, demos og etnos, som er anvendelige 

til at præcisere, hvad der egentlig menes med integreation og kulturel mangfoldighed, 

hvor demos tager udgangspunkt i den politiske integration, demokrati, aktivt 

medborgerskab, mens etnos tager udgangspunkt i den kulturelle mangfoldighed, hvor 

det gælder om at styrke selvværd, identitet og handlekraft) 

Og det er lige præcis spændingsfeltet mellem disse to ting, som man hele tiden skal have 

i baghovedet, når man arbejder med etniske minoriteter. Begge elementer skal være der i 

en gensidig proces. 

Undlade generaliseringer og tage udgangspunkt i individet. Den er også vigtig, da der 

en vis tilbøjelighed til, når man taler om indvandrere og flygtninge og lave grove 

generaliseringer, ikke blot som én stor gruppe generelt, men også i de enkelte 

nationaliteter og sproggrupper, Der er så mange aspekter der spiller ind, 

uddannelsesniveau m.v. 

Respekt, ligeværdighed……… Til det vil jeg sige, væk med klientgørelse. Respekt 

udøver man ikke ved blot at gøre de etniske minoriteter til ofre. Gensidighed er at vi 

hele tiden har etnos den kulturelle baggrund i hovedet, når vi skal overveje hvilke tilbud, 

der skal være på et bibliotek, og demos når der skal stilles krav, om hvordan gebærder sig 

på biblioteket, og også skal følge de demokratiske spilleregler, der er udstukket. Det vil 

sige at danskerne og de etniske minoriteter gensidigt skal stille krav til hinanden. 

Dermed styrkes ligeværdigheden. 

De to sidste punkter gælder selvfølgeligt generelt for alle borgere i en kommune. Når 

dette er taget med i denne sammenhæng er det fordi det stadig væk ikke er en strålende 

selvfølge, at bibliotekernes tilbud afspejler hvad de bor af forskellige sproggrupper 

hverken hvad angår materialer eller aktiviteter. 

Og det samme gælder vel biblioteket som det åbne mødested. 

Om selve projektet 

Planche 3 

Projektets formål og idégrundlag 

• Drive modeludvikling for biblioteksbetjening af de etniske minoriteter 

- 42 -

KONSULENTER 



• Opbygge samarbejdsrelationer på tværs af fag, institutioner og sektorer på det 

kommunale, regionale og nationale niveau 

• Eksperimentere med nye samarbejdsformer i netværkskonstellationen 

• Skabe og udbrede interesse og motivation for området på den biblioteksfaglige og 

ledelsesmæssige front 

Man kan sige, at modeludviklingen er det overordnede element. Med de forskellige 

aktiviteter vi sætter i gang danner vi præcedens for noget, der efterfølgende kan bruges 

andre steder. Vi vil med andre ord lave en slags værktøjskasse for forskellige 

arbejdsgange som så gøres alment tilgængelig og derved med fordel kan bruge af andre. 

Helt på linie med hvordan vi efterhånden arbejder sammen på kryds og tværs i 

biblioteksvæsenet i dag. 

Mange initiativer inden for dette område, der er gjort er med spredt fægtning og har 

hovedsageligt været båret af ildsjæle. Det må være slut.- altså ikke med ildsjælene. De 

kan ikke undværes. Men vi må se at komme væk fra det personafhængige og med så 

andet biblioteksarbejde gøre det alment kendt og operationelt. 

Opbygge eksterne samarbejdsrelationer er inden for dette område utroligt væsentligt. Vi 

er i virkeligheden dybt afhængig af disse samarbejdspartnere, ligesom de heller ikke 

burde kunne være bibliotekerne foruden. Mange steder er man ikke klar over, hvad vi kan 

på dette område. Vi skal gøre os synlige, placere os centrale steder i en kommune være 

udfarende og kontakte folk. 

Eksperimentere med nye samarbejdsformer. 

Vil jeg ikke sige så meget om. Det kommer Gitte ind på. 

Skabe og udbrede interesse….. Også en vigtig del af projektet, da interessen for dette 

arbejdsområde stadig væk ikke er imponerende stor, til trods for den fokus der har været 

på området de senere år. 

Der findes også et andet ord for dette, at skabe ejerskab. Jeg stejlede i begyndelsen over 

for dette udtryk, og tænkte: nå det var et de sædvanlige små- smarte management 

udtryk. Men egentlig kan jeg godt se pointen i betydningen af ordet. Har man en 

ejerskabsfornemmelse for noget føler man sig også ansvarlig for det, og sætter derved 

også handling bag ved ideen. Ideelt set kan man som ledelse få udfærdiget en overordnet 

politik på området, prioritere det og gøre nogle personer blandt personalet ansvarlig for 

det, afsætte den fornødne tid ,definere konkret hvad der skal gøres og føre det ud i livet. 

Og netop som jeg var inde på før, at når nogen rejser, der har haft dette arbejdsområde, 

jamen så burde det være helt naturligt at det bliver ført videre af nogle andre. 

Hvordan føres projektet ud i livet? 

Udarbejdelse af handleplaner, som består i 

• En fælles handleplan 

- 43 -

KONSULENTER 



• En handleplan for hver region 

• Kompetenceudviklingsprogram for bibliotekspersonalet og konsulenterne 

Både den fælles handleplan og de lokale handleplaner ligger i konferencemappen 

Den fælles handleplan består hovedsageligt af nogle de punkter, som jeg tidligere har skitseret 

under projektets formål og idégrundlag. 

Det er så meningen at Indvandrerbiblioteket skal udarbejde en handleplan med de fire lokale 

handleplan som udgangspunkt, hvor Indvandrerbiblioteket går ind og får en støttefunktion. 

De fire lokale handleplaner er udarbejdet efter møder i de enkelte regioner, hvor 

bibliotekspersonalet har haft mulighed for at komme med forslag til indsatsområder. I nogle af 

regionerne er der blevet indhentet skriftlige kommentarer. PÅ disse møder har Ann Poulsen fra 

Biblioteksstyrelsen og projektleder Rubina Afzal fra Indvandrerbiblioteket har deltaget og 

kommet med oplæg om projektet og samtidig haft mulighed for at få et indtryk af, hvad der rører 

sig rundt omkring. 

De indhentede forslag samt konsulenterne egne ideer blev bearbejdet på et internatsseminar i 

projektgruppen, hvor der blev sat ord på både de fælles og lokale aktiviteter. Det blev en alenlang 

liste, som vi så efterhånden har fået kogt ned. Der må jo prioriteres. 

Umiddelbart efter denne konference skal tingene nu prøves af og udføres i praksis. 

Handleplanerne realiseres gennem 

• Kompetenceudvikling af konsulenterne 

• Gennemførelse af kurser og temadage for bibliotekspersonalet. 

• Vidensdeling og sidemandsoplæring sættes i system 

• Brugerrettede aktiviteter på bibliotekerne med konsulenten som sparringspartner 

• Udarbejdelser af værktøjskasser. Opsamling foretages af konsulenterme 

• Plads til improvisation 

Der er blevet talt meget om at bibliotekspersonalet skal videreuddannes, men det skal vi 

som konsulenter selvfølgelig også i og med at vi påtager os nye roller. Det kommer Berit 

nærmere ind på 

De to næste ting tager Gitte sig af, så det sige jeg heller ikke noget om. 

Og de brugerrettede aktiviteter kommer Bente til sidst ind på. 

Det sidste punkt plads til improvisation vil jeg gerne lige uddybe. Det er vigtigt i et 

sådant projekt, at balancere mellem at have et mål for øje, som man i starten af har sig, 

men nogen gange er der nogle ting der ikke fungerer, og der kan i løbet af et sådant 

projekt opstå et vedvarende behov for noget andet, men så er det altså vigtigt at kunne 

skrifte kurs og sige, o.k. det andet duede ikke, vi prøver så dette i stedet for. 

- 44 -

KONSULENTER 



Organisering af projektet 

Styregruppe 

• Den centrale: Repræsentanter fra Statsbiblioteket, Biblioteksstyrelsen, 

Projektlederen, ledelsesrepræsentanter fra alle fire netværk, Repræsentant fra KL. 

• Regionalt: Konsulenten og ledelse i de fire netværk 

Projektgruppe 

• Projektlederen, en repræsentant fra Indvandrerbiblioteket, en repræsentant fra 

Biblioteksstyrelsen og de fire konsulenter. 

• Hver konsulent har følgegrupper lokalt 

Derudover er der tilknyttet evaluator 

Der blev kort tid efter projektet start nedsat en styregruppe, som består af ovenstående 

repræsentanter. Styregruppen har haft det overordnede ansvar for projektets 

gennemførelse samt budgettet. De har desuden skullet vælge evaluator. 

Det er efter sigende én af de mest engagerede og diskussionslystne styregrupper, der har 

været i biblioteksvæsenet. Og det er så meget positivt. Om det er på grund af emnet eller 

dem der sidder der skal jeg ikke kunne sige. Men vi har i projektgruppen deltaget i et par 

møder med styregruppen., og ja engagementet og talelysten fejler ikke noget. 

Regionalt er der forskellig praksis. Men selvfølgelig skal det der sker centralt i projektet 

afstemmes i regionerne. 

Også i projektgruppen har der været livlige diskussioner, men det er måske knap så 

overraskende. Vi holder møder efter behov, men da der i det daglige kan være langt 

mellem de fire regioner, er der et stort behov for at koordinere de aktiviteter der finder 

sted. 

Lokalt er det også afstemt efter de forskelligheder der er i regionerne. Bare afstanden er i 

nogle regioner enorm. Så i netværk 2,3 og 4 er der nedsat følgegrupper med en 

repræsentant fra hvert Centralbiblioteksområde, der er sparringspartnere for konsulenter, 

mens i netværk I hvor det geografiske område er meget mindre, har man brugt en 

mødesammenhæng der er har eksisteret i en del år. Nemlig fagudvalget. Men også her er 

der overvejelser om at få en mindre følgegruppe.. 

Hvad angår evaluator blev Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut udvalgt. Tre 

havde budt ind på projektet. 

De skal allerede i denne fase ind i projektet og vil snarest muligt udsende spørgeskemaer 

til alle landets biblioteker for at kunne danne grundlag for en senere vurdering af, 

hvordan projektet har indvirket på biblioteksbetjening af målgruppen. Desuden skal der 

foretages en midtvejsevaluering i juni måned i år. Som kan give en mulighed for at 

justere nogle ting i projektet. Der vil også blive foretaget nogle fokusgruppeinterviews. 

- 45 -

KONSULENTER 



AKF´s beskrivelse af hvordan de vil gribe opgaven an vil blive lagt på projektet 

hjemmeside. 

Planche 6 

Formidling af projektet 

• Hjemmesider 

• Nyhedsbreve 

• Artikler 

• Rapporter 

• evalueringsrapport 

Der er oprettet en national hjemmeside og i nogle af netværkene vil der blive oprettet en regional 

hjemmeside. 

Nyhedsbreve er altid en god måde at viderebringe projekter. 

Derudover skal den flotte folderen og logo nævnes. Den grafiske udformning er lavet af den 

bosniske konsulent på Indvandrerbiblioteket Biljana Zakula. 

- 46 -

KONSULENTER 



Konsulenternes roller v. Berit S. Jacobsen 

Spørgsmålet der nu melder sig er følgende: hvilken funktion og rolle skal vi 

som konsulenter spille de næste, knap 2 år? 

Og det er mange: 

Konsulentens funktion vil være at skulle; 

- fungere mellem det politiske/administrative/faglige og brugerniveau. 

- og, at sætte fokus på processerne i samarbejdet, ejerskab og 

ansvarlighed i form af model og metodeudvikling 

Vores roller som konsulenter vil være mange; 

- vi skal være udviklingskonsulenter 

- vi skal være samarbejdsarkitekter 

- vi skal være folkebibliotekernes ambassadører på området 

- vi skal være inspirations- og sparringspartner for regionernes 

biblioteker 

- vi skal medvirke til at definere og udvikle støttefunktioner med 

udgangspunkt i det lokale folkebibliotek 

- og, vi skal varetage rollen som bindeled mellem det kommunale og 

nationale niveau 

Og hvordan gør vi så det? 

Vi fire konsulenter har års erfaringer indenfor biblioteksbetjening af etniske 

minoriteter. 

Vi sidder inde med en faglig viden og mange erfaringer, som vi skal have 

formidlet videre. 

Det skal vi via de handleplaner vi har udarbejdet, både de fælles 

handleplaner, men især de lokale handleplaner, vil være den direkte tilgang 

til at modeludvikle på området, og for at kunne opfylde de allerede nævnte 

roller. 

Gennem de lokale handleplaner i hver vores region, skal have opbygget 

netværk, på kryds og tværs af andre institutioner i kommunerne, ved at være 

den der er igangsætteren og koordinatoren. 

Et eksempel på rollen som samarbejdsarkitekt fra en af de lokale 

handleplaner er ”Videndeling – nye samarbejdsformer og 

- 47 -

KONSULENTER 



netværkskonstellationer”, hvor der bl.a. skal arbejdes med at hvert enkelt 

bibliotek i regionen får etableret erfarings- og inspirationsnetværk med 

andre biblioteker. 

Et andet eksempel er rollen som udviklingskonsulent. Her vil der blive 

arbejdet med kompetenceudvikling af bibliotekspersonalet samt udvikle nye 

strategier til at være 

en aktiv samarbejdspartner i integrationsprocessen. 

Vi skal have løftet vidensniveauet på området, ved at sørge for videndeling, 

via undervisning, af os selv, men især også ved at være på forkant med 

udviklingen, og få formidlet de relevante informationer ved hjælp af 

kompetente medarbejder, både internt og ekstern i biblioteksverdenen. 

Vi skal være analytiker og idémager. Dette skal i høj grad ske i samspil med 

hver vores lokale følgegruppe. Det er en følgegruppe der er nedsat i hver 

vores region, og som består af interesserede repræsentanter fra stort set hvert 

amt i landet. 

Følgegrupperne skal hver især, være med til at definere deres rolle i dette 

projekt, men en af opgaverne er oplagt, og det er at være sparringspartner til 

os konsulenter. 

Rådgivningsrollen har vi allerede, alle sammen stiftet bekendtskab med. Vi 

bliver i stigende grad brugt som rådgiver, om alle aspekter af 

integrationsarbejdet, alt efter at kendskabet til projektet bliver udbredt. 

Denne rådgivningsrolle var vi nok lidt forbeholdende overfor i starten, idet vi 

så det som en umulig rolle, bl.a. på baggrund af, at vi simpelthen ikke ville 

være at træffe, ud fra den antal timer vi er ansat til, at varetage dette nye job. 

Og derfor var risikoen for at skabe negative forventninger tilstede. 

Men vi er blevet beviste om, at forventningerne til denne rolle er høj, og så er 

det jo en fantastisk god indgangsvinkel til at dække behovene og opfange 

nye tendenser for vores videre arbejde. 

Så mobiltelefonen bliver et vigtigt redskab for at opfylde denne rolle. 

Bibliotekarrollen har gennemgået en spændende udvikling de seneste år. 

I lang tid har vi bibliotekarer været rigtig gode til at underspille vores 

kompetencer. Jeg tror ikke dette har været bevidst, men må nok tilskrives 

den gængse kultur der har og nok stadig hersker på nogle enkle biblioteker. 

- 48 -

KONSULENTER 



Men vi er blevet mere opmærksomme på, at det er vigtigt, hvordan det 

omkringliggende samfund opfatter bibliotekerne, og at der er et gensidigt 

samarbejde på alle fronter. 

Det har blandt andet været utroligt værdifuldt, at vi på mit eget bibliotek, i 

Greve Kommune, har brugt en yders kompetent medarbejder fra 

Familieafdelingen, til supervision af børneafdelingen. Det er altid giv´digt, 

at få nye øjne til, at se indgroede arbejdsfunktioner, eller i vores tilfælde, 

konfliktløsning i en bibliotekar-bruger situation. 

Men jeg skal love for, at det er der taget revance for den manglende 

promovering af bibliotekarfaget på det seneste. 

Børnekulturkonsulenterne er i dag en integreret del af børnekulturen, og hos 

disse børnekulturkonsulenter henter vi i dag, allerede mange erfaringer, i 

vores rolle som etniske konsulenter. 

Og her er der naturligvis også skabt grobund for samarbejde. 

Det er blevet fastslået hvor gode projektleder og undervisere vi som 

bibliotekarer er, igennem det kompetenceudviklingsprojekt der nu har kørt i 

over et år. 

Og i kraft af dette er der kommet fokus på en del nye udadgående 

funktioner, og vi er blevet mindet om at kontakten udadtil er en vigtig brik i 

det fremtidige biblioteksarbejde. 

Så man kan sige, at vi rimelig ubesværet kan træde ind i vores nye rolle som 

bibliotekskonsulent for etniske minoriteter, det sværeste, der indtil nu har 

vist sig i projektforløbet, er kunsten at begrænse sig, da vi jo allerhelst vil det 

hele. 

Jeg håber at tendensen, med at udvikle nye konsulenter, som denne, vil 

fortsætte, så vi fremover vil se nye konsulentroller træde frem i lyset. 

Berit Sandholdt Jacobsen 

Konsulent i netværk 2 

- 49 -

KONSULENTER 



Kompetenceudvikling i netværk v. Gitte Fangel 

Det er kendetegnende for viden, at jo mere man deler den, jo mere bliver der af den, 

skriver Lars Qvortrup i sin bog om Det Lærende Samfund. 

Dette er også udgangspunktet i projektet her – ved at udveksle erfaringer… idéer og 

visioner skaber vi viden på et niveau, som vi ved udelukkende at have arbejdet inden for 

rammerne af eget bibliotek næppe ville have nået (Netværksdannelse). Den uformelle 

læring der opstår i dialog med kolleger, brugere og eksterne samarbejdspartnere 

suppleres i projektet med deciderede undervisningsforløb (kurser og temadage) og i det 

øjeblik vi tillige sætter fokus på, at målet er metode-modeludvikling og dermed 

registrerer tiltag og processer i forhold hertil (Erfaringsopsamling), opnår vi, at kunne 

samle en kasse af praktisk værktøj, der kan udvikle bibliotekernes medarbejdere til 

generelt at gå ind i betjeningen af brugere blandt de etniske minoriteter med en faglig 

professionalitet og ansvarsfølelse. 

Mere konkret: 

Til illustration af hvordan kompetenceudvikling i netværk i forhold til etniske minoriteter 

kan fungere, vil jeg fortælle hvordan én af disse temadage er blevet arrangeret. 

På et projektgruppe-møde talte vi bl.a. om hvilke praktiske færdighedskurser, 

bibliotekerne i regionerne havde udtrykt ønske om skulle afholdes – hvilke var der 

generel interesse for, så de skulle afholdes i alle 4 regioner… hvilke var mere 

karakteristiske for et par eller kun én. 

Tre konsulenter havde sporet et behov for en praktisk introduktion til hvordan 

undervisning af etniske minoriteter i brug af internettet gribes an… .årsagen til at Bente i 

region 3 ikke umiddelbart bedømte en sådan undervisningsdag som værende første 

prioritet lå i, at man allerede havde afholdt en sådan med én af netværkets "trænere". 

Lilian, som denne bibliotekar hedder, blev uddannet træner i det netop afsluttede 

netværksbaserede kompetenceudviklingsprojekt, kommer fra en lille 

kommune på Fyn og er så heldig, at biblioteket ligger dør om dør med et asylcenter, 

hvorfor hun bare er blevet rigtig øvet i at finde relevante hjemmesider i forhold til 

biblioteksbrugere fra centret. 

Så vi kontaktede Lilian og hun bidrager i marts med et oplæg på ét temamøde i region 1 

og 2 samt 2 i region 4 (det er noget med geografien). Da Lilian ikke mener sig selv i 

stand til at svare på meget dybtgående spørgsmål vedr. Finfo – folkebibliotekernes 

hjemmeside rettet mod "nye i Danmark" – har vi i hver region engageret vores egen 

supplerende oplægsholder – i region 4 har vi sat én af Finfo-redaktørerne fra Århus 

Kommunes Biblioteker på opgaven. I invitationen til de tre-timers 

temamøder, opfordres alle mødedeltagere til at bidrage med egne erfaringer – hvem 

siger, at Lilian ikke også går hjem med et par nye idéer? 

- 50 -

KONSULENTER 



Dette er et eksempel på hvordan vi internt i biblioteksvæsnet på tværs af 

biblioteksstørrelser og regional placering sætter en kompetenceudviklingsproces i gang 

Ved kursusdagene om Litteratur-, musik og andet mediekendskab, hvor målet er at opnå 

et generelt bedre indblik i hvilke materialer, vi langer over disken vil 

Indvandrerbiblioteket blive inddraget som primær underviser… og når Sprogstimulering 

er på programmet vil talepædagoger, sprogkonsulenter m.fl. være naturlige 

oplægsholdere. 

Netværksdannelse – kan som netop skitseret foregå biblioteker imellem hvad enten de er 

placeret geografisk tæt på hinanden eller afstandene imellem er store. Men også uden for 

bibliotekernes mure er der mennesker, der professionelt eller på frivillig basis arbejder for 

at ruste de nye danskere til et liv som borgere i Danmark. Bibliotekerne har en rolle i 

"integrationsprocessen," men hvorfor ikke afprøve om vi kan trække på samme hammel 

som Integrationskontorer, Sprogskoler, Folkeoplysningsforbund, Virksomheder, Skoler 

og børneinstitutioner, Integrationsråd, Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper bare for 

at nævne nogle – mon ikke effekten af indsatsen bliver større? 

Nogle biblioteker har arbejdet intensivt med betjeningen af etniske minoriteter gennem 

adskillige år – typisk i de store byer som København, Århus og Odense, hvor borgere 

med anden etnisk baggrund end dansk i udpræget grad slog sig ned inden man begyndte 

at styre, hvor de nye danskere kunne bosætte sig. 

Og andre biblioteker er først for nylig blevet virkelig klar over at brugergruppen har 

ændret karakter. 

Den første gruppe biblioteker sidder inde med bunker af erfaringer, viden og et net af 

mere eller mindre faste samarbejdspartnere. Det er projektets mål, at de biblioteker, der 

skal tage fat på opgaven fra bunden, kan læne sig op ad bibliotekerne med den megen 

erfaring ligesom det er intentionen, at de meget erfarne kan få ny inspiration ved en 

dialog med andre erfarne, som måske har grebet alt anderledes an. 

Hver konsulent har som tidligere omtalt etableret en kontakt-/følgegruppe, som består af 

repræsentanter fra regionens biblioteker. 

Disse fungerer som sparringspartnere for konsulenterne men er tillige personer der 

indgår i formulering af handlingsplaner, projektforløb og implementering. Således bliver 

projektet et fælles projekt på regionalt og på landsplan. 

Kontaktnet får man ved at deltage i temadage, konferencer, fagligt samarbejde internt i 

biblioteket og eksternt udenfor murene… og dagligt praktisk biblioteksarbejde. 

Men netværk dannes ofte over lang tid og det kan være en vanskelig afsøgningsproces at 

finde frem til de helt rigtige samarbejdspartnere. 

Projektet her skulle gerne lette vejen 

- 51 -

KONSULENTER 



Projekthjemmesiderne (Informationsveje) (som er på et meget indledende stadie – så vi 

taler på længere sigt) hos Indvandrerbiblioteket og regionerne intenderer at blive steder, 

hvor bibliotekernes personale hurtigt og enkelt finder interne og eksterne 

samarbejdspartnere samt inspiration til problemløsning og nye initiativer man vil kunne 

diskutere og udveksle erfaringer og idéer på tværs af biblioteker kunne videregive 

succeshistorier og de historier (nogen ville måske kalde det virkelige fejltagelser), man 

for alvor blev klogere af kunne få oplyst hvem der er ressourcepersoner indenfor 

biblioteksfaglige emner, interkulturel kommunikation, relateret lovgivning, 

sprogstimulering blandt meget andet … og kontaktdata til disse. 

Vi har nu et års tid til at eksperimentere med dette meget bredspektrede, at 

professionalisere biblioteksbetjeningen af de etniske minoriteter. Det kræver, at vi er 

meget opmærksomme på, at samle, registrere og evaluere de tiltag, vi sætter i værk og 

processen omkring det, således at vi medio 2004…forhåbentlig… kan overrække vore 

kolleger en værktøjskasse, der indeholder konkrete forslag og idéer, der har 

udgangspunkt i projekterfaringerne…det kan være: 

en beskrivelse af hvordan man kan udvide sin samling af materialer til etniske minoriteter 

ved at købe fælles ind og cirkulere det indkøbte med andre biblioteker hvordan man 

kommer i kontakt med en eventyrfortæller, der kan fortælle på både arabisk og dansk 

bud på indretning, skiltning… hvordan man kan forsøge at vende de støjende unges 

adfærd på bibliotekerne til en brug af biblioteket, der levner plads til alle – måske kan der 

være idéer til, hvordan man kan involvere de unge og motivere dem til at bruge deres 

energi på at sætte gang i aktiviteter, de kunne mene et bibliotek kunne danne ramme 

om? 

Gitte Fangel 

Konsulent for biblioteksbetjening af etniske minoriteter Region4 

- 52 -

KONSULENTER 



Brugerrettede indsatser v. Bente Weisbjerg 

Individet i centrum ! 

- Fokuspunkter - 

Det - det hele handler om ! 

eller den - det hele handler om - brugeren - dem vi retter tilbuddet mod ! 

- I dette projekt vil vi gerne sætte focus på brugeren - sætte brugeren i centrum. 

- Med Thorhauges “Fra institutionscentrering til borgerfocus” tage udgangspunkt 

i det 

- enkelte individ - altså i brugeren som privatperson. 

- Vi vil satse på af afdække og opfylde de individuelle behov for oplevelse - 

information og læring. 

- Vi vil raffinere biblioteksbetjeningen af etniske minoriteter - ved at inddrage og 

ansvarliggøre målgruppen - i både valg og udformning af bibliotekstilbudene 

- Vi vil satse på ligeværd og medansvar i samarbejdet med brugeren. 

- Vi vil fremme bibliotekets rolle som isolationsbryder i forhold til asylsøgere. 

- Vi vil fremme en biblioteksbetjening i biblioteket og udenfor, som giver 

brugeren 

større handlekompetence og mulighed for at tage medborgerskab !! 

- Vi vil fremme kulturel mangfoldighed i personalegruppen på bibliotekerne med 

at 

motivere og inspirere bibliotekerne til at ansætte flere mennesker fra etniske 

minoriteter ! 

Og hvordan gør vi så lige det ? ? ? 

- 53 -

KONSULENTER 



* I biblioteket 

- Materialer - 

Ja - hvordan gør vi så det ?? 

-> Jo - det gør vi - 

Side 2 (5). 

ved at lave handleplaner for de forskellige indsatser i netværksområderne. 

-> Vi har en plan for indsatsen, og jeg vil nu komme med eksempler: 

-> Vi lægger vægt på nye medier internet, video, playstation og musik. 

Musik er meget populært i målgruppen - vi spørger om udbuddet passer med 

efterspørgslen. 

- Vi vil styrke brugerindflydelsen på musikområdet - gå i samarbejde med lokale 

workshops - 

forhandlere og musikudøvere - støtte lokale tiltag - og arrangere lokale 

altsammen for at give et bredere musiktilbud. 

I biblioteket vil vi styrke udviklingen af materialer til sprogstimulering af børn 

og voksne - det vil sige legeteker - sprogkufferter til børn - letlæste bøger - 

sammensatte materialer - ikke bogligt materiale. 

Modersmålslitteratur i samarbejde med brugere - igen spørge brugeren, hvor 

behovet er ! 

I biblioteket vil vi sætte focus på tilgængelighed i informationsmaterialet - og 

prioritere informationsmaterialet på flere sprog ! -vidensdeling på landsplan 

bibliotekerne imellem er et must her. 

* I biblioteket - 2 

- Aktiviteter - 

Og hva’ ska’ der så ske ??? 

- 54 -

KONSULENTER 



Jeg vil give eksempler på brugerrettede aktiviteter i biblioteket: 

- Vi vil fremme “kulturmødet” ved at lave debatskabende lokale arrangementer, 

hvor den danske kultur indgår som et vigtigt element. 

- Arrangere workshop med lokale kunstnere. 

- Og her - ligesom i andre tiltag - bruge Indvandrerbibliotekets hjemmeside til 

at markedsføre aktiviteterne og skabe netværk 

hvor netværkssamarbejdet holder ud over projektperioden !! 

- Vi vil satse på samarbejde med andre fag og sektorer og forvaltninger f.eks. 

skoleforvaltning og formidle mulighederne i Folkeskolelovens § 4 a: 

Om sprogstimulerende tilbud til tosprogede børn. 

- Støtte og videreudvikle modellen, hvor en sprogpædagog har vagt - giver 

vejledning - har træffetid i biblioteket. 

- Specielt i den sammenhæng vil vi styrke forældresamarbejdet i og udenfor 

biblioteket - ved f.eks. sprogdage - hvor skolefolk - bibliotekarer og 

læsepædagoger sammen afholder sprogdage om sprogstimulering af tosprogede 

børn. 

- Vi vil styrke bibliotekstilbudet til ældre flygtninge og indvandrere ved at lave 

aktiviteter i biblioteket for ældre flygtninge- indvandrere og gammeldanskere i 

samarbejde med Ældresagen og FI-RÅD.__ 

- I samarbejde med Dansk Flygtningehjælps kulturbestyrelse vil vi arrangere en 

landsdækkende arrangementsturné med kunstnere af anden etnisk oprindelse og 

danske kunstnere. 

- Disse arrangementer vil blive tilbudt samtlige biblioteker i DK. Dansk 

Flytgningehjælp er meget bevidst om, at målgruppen rammes mest præcist 

gennem bibliotekerne - fremfor f.eks. på museerne. 

- Vi vil også - i bibliotekerne - støtte op om brugere, som ønsker aktiviteter 

for at styrke og vedligeholde modersmål. 

* Udenfor biblioteket 

- Aktiviteter 

- 55 -

KONSULENTER 



- En vigtig del - måske den vigtigste del - af biblioteksindsatsen overfor etniske 

minoriteter kan foregå UDENFOR bibliotekets mure - hvor bibliotekaren er på 

udebane og brugeren på “hjemmebane”. 

-> Kursisterne på de lokale sprogcentre ser vi som primær målgruppe og personalet 

her - som en vigtig formidler af biblioteksideen - via biblioteksorientering og 

udveksling af materialer vil vi optimere brugernes udbytte af både Sprogcenter 

og Folkebibliotek. 

-> Bibliotekerne kan spille en endnu større rolle, som isolationsbryder overfor 

asylsøgere - og her vil vi i projektet samarbejde med: 

asylcenterpersonale, indvandrerbiblioteket og brugere fra asylcentre, om at gøre 

bibliotekstilbudene til denne gruppe endnu bedre - og bane vejen for et 

frugtbart kulturmøde i biblioteket. 

-> Det mobile bibliotek - BOGBUSSEN - er en rigtig go’ mulighed for at give 

målrettede - behovsstyrede bibliotekstilbud til flygtninge og indvandrere - der 

er allerede aktiviteter igang på området - og i dette projekt vil vi understøtte og 

videreudvikle på “MOBILBIBLIOTEKET”. 

-> Når det gælder biblioteksbetjening af etniske minoriteter – er 

bibliotekspersonalets arbejde i “marken” - altså udenfor bibliotekets mure, der 

hvor brugeren færdes til daglig - af stor betydning! 

-> I biblioteksbetjening af etniske minoriteter er behovsorientering og bruger- 

inddragelse ligeså vigtige faktorer. 

-> I dette konsulentprojekt vil vi udvikle modeller for biblioteksbetjening - der 

tager udgangspunkt i de nævnte nøglebegreber: 

-> Bibliotekaren eller en anden biblioteksrepræsentant skal have fast sæde i 

kommunens demokratisk valgte flygtninge/indvandrerråd for at markedsføre 

bibliotekstilbudet og bruge rådet som brugerråd. 

-> Det er en enkel måde - at slå flere fluer i et smæk! 

-> Vi vil i projektet udvikle en model for bibliotekaren som STREETWALKER 

i den kommunale FI-forvaltning - overfor borgere og overfor personalet i 

forvaltningen. 

- 56 -

KONSULENTER 



-> Bibliotekaren har træffetid på områdekontoret i Center for Integration i Odense, 

og er bibliotekar og informationsmedarbejder i forhold til borgerne og i forhold 

til personale som fagpersoner og som de professionele formidlere - mellemled - 

personalet er for borgerne.Bibliotekaren er behovsstyret, og må være istand 

til at bistå med alt eller “meget” fra jobsøgning - FINFO - over sprogkurser - 

til TAKT OG TONE - kun fantasien sætter grænser ! 

-> Bibliotekaren fungerer som bibliotekets forpost ude hos brugeren og kan lave 

behovsafdækning til gavn for biblioteksbetjeningen af målgruppen i 

almindelighed og biblioteksorienteringen i særdeleshed. 

-> Som STREETWALKER/MARKARBEJDER arbejder bibliotekaren i dette 

projekt - og bibliotekaren - det er i denne forbindelse mig! - også som 

Gæstelærer eller sparringspartner for undervisere på kommunens jobskole - for 

flygtninge/indvandrere - som skal skoles til at kunne få, bestride og beholde et 

almindeligt job. 

-> Det er så absolut den tunge ende af målgruppen vi her har fat i !! 

- der er mange tilbud og muligheder på biblioteket - som kan give denne 

målgruppe mere handlekompetence i hverdagen og større livsværdi - 

muligheder for de voksne selv - og muligheder for deres børn. 

-> Men for at kunne udnytte bibliotekstilbudene - er man nødt til at kende det !! 

-> Som streetwalker har jeg som bibliotekar fået mulighed for at få kød og blod 

på brugerprofilen - at få ansigt på individet - ved at gå med ud som føl hos 

kommunens bosætningsmedarbejder. 

-> At komme med hjem - og indenfor i privaten - giver en helt ny mulighed for at 

få et godt kendskab til målgruppen: den etniske mangfoldighed ! 

1 

Berger, Ågot: Mangfoldighedens Biblioteker-Flersproglig Biblioteksbetjening i Danmark. København 2001, 

Biblioteksforbundet. 

- 57 -

Konference om Integration, kultur og biblioteker - Statsbiblioteket

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?