Views
5 years ago

Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

evæge Folk ved Frygt

evæge Folk ved Frygt alene; At man ved Opdragelse og Undervisning bør søge at indprente dem Lyst og Kierlighed til det Gode”. De skytiske skrifter kaster Babue i kaminen, hvorefter han tager sig en spadseretur. 220 Midt i sin fortvivlelse støder han på englen Ituriel i skikkelse af en venlig og vis mand. Han viser Babue nogle skrifter ”fulde af sund Fornuft” skrevet på keltisk af en mand (Holberg), som nogle middelmådige og misundelige lærde efter hans død bagtalte for at have givet alt sit gods til det almindelige (Sorø Akademi). Der findes med andre ord fornuftige lærde i landet, og Babue kommer da efterhånden også til at sætte pris på Skytien, som han lærte at sætte pris på Persien. Sin sidste undersøgelse blandt landsmændene foretager han hos en minister. Det tager ham dog tid at få foretræde på grund af den horde af ”fornemme Tiggere”, der fylder forgemakket og får audiens efter rang. Af samme grund må Babue vente. Det parasitære slæng svømmer over af ros til statsmanden, men en tilstedeværende perser betror Babue, at det er ren forstillelse; typisk for skyterne skjuler de deres misfornøjelse og bærer nag. Det bekræfter den alvorlige, ædelmodige og veltalende minister (formentlig Bernstorff). Han higer hverken efter rigdom eller magt, men søger forgæves sine landsmænds taknemlighed og fornøjelse. De dømmer kun på udfald og har intet begreb om de styrendes hensigter. Misnøjen maskerer de bag opvartninger, slaviskhed og hykleri, mens de taler ministeren bag om ryggen. På opfordring kan Babue imidlertid anvise statsmanden en ærlig og fornuftig mand (Babue afslår selv venligt statsmandens tjenester), som han kan behandle godt og vente sig taknemlighed af. Ind kommer nemlig Babues skytiske ven, den første han mødte i byen. Han er blevet udsat for en smædekampagne, men ministeren kan gøre sagen god, og fortællingen ender lykkeligt i vennens hjem i et rørende selskab af familie og sande venner. Alle er forenet i lykke og taknemlighed mod ministeren, deres ædelmodige velgører. Glæden over hofmanden og over at have reddet en ærlig og uskyldig landsmand fylder Babue med en følelse, han aldrig før har kendt, og får ham til at glemme Persepolis og perserne. 221 Grundfortællingen i Fortsættelse af Babues Syn stemmer nøje overens med oversættelsen af Voltaires original. Babue opsøger i Celtopolis de samme typer og lokaliteter som i Persepolis, men slutningen stikker af fra Voltaires manuskript. Ganske vist er Verden også i Celtopolis sig selv på godt og ondt, men her lykkes det ved en uegennyttig indsats Babue at stifte en hjertelig forbindelse mellem de dydige borgere og den ædle statsmand. 220 VIII, s. 390. Den kritiske Montesquieu-reception drøftes i Holm: ”Om det Syn...”. 221 VIII, s. 398. 64

Babues patriotiske iver får ham til at glemme Persepolis til fordel for sit fædreland. Skriftet er dels et udstillingskatalog over moralsk forfald: drukkenskab i passionernes vold, dårlig smag, selvgode præster, spekulative lærde, uredelige prangere og høfligt hykleri. Men det rummer også et politisk løfte, der pædagogisk formidler essensen af Om den borgerlige Regiering: Er borgerne oprigtigt hengivne og oplyste om politikkens hensigt, kan den gode regering gøre dem lyksalige. Spørgsmål om ære Sneedorffs satire besvares offentligt af ni Breve til Babue fra en opdigtet vennekreds. Brevene er forfattet af den daværende lærer for arveprins Frederik, Tyge Rothe, der ærbødigt benytter henvendelserne til en videre undersøgelse af den skytiske tilstand og det ønskværdige og mulige i forbedringer. Ved at lade en række ufornuftige skribenter gøre sig til talsmænd for det modsatte slutter Rothe op om den forestilling, at skyterne er ufuldkomne og kan lære af fremmede. 222 Brevene er fyldt med en række retoriske spørgsmål til Babue; om det da skulle være nyttigt at huske og ære de, der har ofret sig for fædrelandet, 223 at lade kvinderne dyrke deres forstand, 224 at betragte håndværk som ærefuldt og statsnyttigt (og passende for skikkelige folk), 225 ikke at undervise og opdrage børn med udenadslære og strenge skolemestre, 226 at lade ære følge fortjeneste, 227 at søge andet end statslig embedsforsørgelse, 228 at forbedre smagen 229 og sæderne i almindelighed. 230 Et gennemgående tema er skytere, der som Babue inspireres af Persien, men i deres fædreland møder en mur af modvilje og fastgroede forestillinger. Det er efter alt at dømme en erfaring, som Rothe og Sneedorff deler, men med den litterært iscenesatte konflikt mellem Babue og hans ”opponenter” er det måske muligt at afmontere fordommene og pædagogisk føre de uoplyste til Babues synspunkt. I Babues Svar paa nogle Breve til ham tager Sneedorff venligt ”kritikerne” i hånden og søger at overbevise dem om det mulige og ønskværdige i at åbne sig for persiske impulser – det vil sige at tage imod alle de 222 Se fx VIII, 410ff. 223 VIII, s. 415. 224 VIII, s. 418. 225 VIII, s. 427. 226 VIII, s. 430. 227 VIII, s. 436. 228 VIII, s. 440. 229 VIII, s. 443. 230 VIII, s. 447. 65

koronararteriografi og ct-scanning af hjertet 2008 - Statens Serum ...
Marts 2002, årgang 4, nr. 3 - STATEN
December 2002, årgang 5, nr. 2 - STATEN
Marts 2003, årgang 5, nr. 3 - STATEN
December 2003, årgang 6, nr. 2 - STATEN
GEP-tekstserie nr. 5 - VBN - Aalborg Universitet
Nr. 5 - Forum for Patristik