Nr 5 - Anders V Hassing-Staten i hjertet

Menneskene adskiller sig i det ydre, men deres indre er altid
særdeles formeligt. 308 Denne sandhed er især vigtig for lovgivere,
lærere og fædre, for det har til alle tider beroet på nogle få at
bestemme hele folkeslags og deres efterkommeres tænkemåde. 309
Foruden at antyde sin ubeskedne opfattelse af de intellektuelles
betydning anmoder Sneedorff hermed om opslutning til sit projekt.
Disse ”Fædre i Sielenes Slegt-Register” har nemlig været få, fordi
de herskende sjældent har indset, hvor store erobringer de kunne
gøre ved at forbedre tænkemåden i stedet for at undertrykke og
udgyde blod. Fordi Sneedorff ikke tilslutter sig Montesquieus
klimateori, kan han helt ubesværet lægge op til en ambitiøs
socialpsykologisk ingeniørkunst. Naturen står i hvert fald ikke i
vejen, selvom man, som nævnt i Breve, dog skal være opmærksom
på nationalkarakterens forudsætninger.
En almindelig oplysning
I sin naturtilstand er mennesket let at danne, mener Sneedorff, men
så snart dets vilkår forbedres, og dets indsigt vokser, vil det have en
tendens til at forsvare sine egne fejl. For enhver nation indtræffer
der derfor en særlig skæbnetime, hvor dets karakter besegles.
Hvilke grundregler, der her kommer til at regere det, vil bestemme
dets lyksalighed eller undergang. Det ligger i kortene, at Sneedorff
placerer sin egen nation i et sådant tidehverv. Og den sørgelige
kendsgerning er, at der gøres for lidt for at danne borgernes sæder,
kun religionen maner til pligtopfyldenhed, og opdragelsen halter
eklatant. Diagnosen er Sneedorffs velkendte: Der er for stor forskel
på ære og dyd, religionen og politikken trækker ikke på samme
hammel, og i det hele taget regeres menneskene alt for lidt af
fornuften;
Maatte dog en almindelig Oplysning engang stifte saadan en
Forbindelse mellem vore Lovgivere, vore Lærere og vore
Huus-Fædre, at de alle arbeidede til een hensigt, ved at følge
de Grund-Regler, som befordre Menneskets sande
Lyksalighed baade i Staten og i Huusstanden, baade i dette
308 Der findes ingen ”innate Principles in the Mind”, skriver Locke i
An Essay Concerning Human Understanding, Oxford 1975 [1690],
s. 48. Mennesket fødes som en tom tavle, men lærer ved erfaring.
Med sit empiristiske hovedværk satte Locke præg på hele periodens
syn på menneskelig erkendelse og må også antages for Sneedorffs
forbillede.
309 I, s. 31.
91