Dansk Folkeblad nr. 6 - 2003 - Dansk Folkeparti

danskfolkeparti.dk

Dansk Folkeblad nr. 6 - 2003 - Dansk Folkeparti

NR. 6. DECEMBER 2003. 7. ÅRGANG

Euroland

i dyb krise:

Store lande

tryner de små

EU klar til at

flå milliarder

op af danskernes

lommer

Socialdemokrater svindler

med debatindlæg mod Pia


leder

Forløjede

medie-darlings...

»Et løft af sløret«

»Fra pakistaner til paki-daner«

»Splittet mellem to kulturer«

»Retten til at vælge og fravælge«

Foredragstitlerne er mange og lyder

spændende. Den unge Rushy

Rashid - journalist, foredragsholder

og forfatter med pakistansk baggrund

- er i vælten. Nu fremme med

en ny bog, »Bag sløret«, som hun har

skrevet sammen med sin vendelbomand,

den tidligere TV-journalist,

Jens Harder Højbjerg.

Parret blev gift den 1. januar 2000

i et tv-studie på TV3 - arbejdspladsen,

hvor de havde mødt hinanden.

De har fået en søn, Adam, og nu venter

Rushy Rashid sig igen. Lægen

har allerede fortalt dem, at det bliver

en datter.

Når Rushy Rashid er ude at holde

foredrag, har hun tit sin mand med.

De udgør et flot par, som de kommer

dér hånd i hånd. Hun: Rank ryg, elegant,

med smukt, gnistrende sort hår

og store dejlige brune øjne. Han:

Rank og slank, blond hår og blå øjne.

Flot fyr! De udstråler styrke. Begge

er i øvrigt veltalende og særdeles

hyggelige at være sammen med.

Intet under at parret i medierne og

blandt de mange, der begejstret har

lyttet til foredragene og læst bøgerne

er selve personificeringen af en hundrede

procent vellykket muslimskkristen

integration. Det kán altså

lade sig gøre.

Og parret bliver hyldet som sådan:

Det var virkelig hårdt for Rushy at

holde på sit overfor sin muslimske familie.

Det var virkelig hårdt for Jens at

holde på sit overfor sin kristne familie.

Men Rushy og Jens elskede hinanden

og ville deres - ingen skulle komme

imellem.

Og parrets nølende og gammeldags

familier måtte langt om længe strække

våben. Smilende og glade overgav

de sig og gav samtykke og velsignelse.

Kærligheden sejrede!

Det gjorde oprigtigt ondt at erfare,

at det hele var løgn.

Der var ingen integration. Kun

overgivelse. Alt i hjemmet foregår på

pakistanske præmisser.

Selv den godnat-salme, Jens Harder

Højbjerg i sit kristne barndomshjem

havde fået sunget af sin mor, og

som sidder i hjertet på ham, »Nu lukker

sig mit øje - Gud Fader i det høje«,

er til brug for den lille sagesløse

Adam omskrevet til: »Nu lukker sig

2

Foto: Scanpix

mit øje - Gud-Allah i det høje«...

Det er brudgommens bror, journalist

Per Harder Højbjerg, som afslører

forløjetheden i de to medie-darlings

ægteskab.

I fire år holdt Per Harder Højbjerg

loyalt og i bedste broderlige ånd for

parrets skyld tand for tunge. Først

ved udgivelsen af parrets nye skønmaleri,

bogen »Bag sløret«, kunne Per

Harder Højbjerg ikke længere tie,

idet han i dagbladet Politiken (22. november

2003) ukunstlet og jævnt fortalte

sandheden:

»Min bror og svigerinde har skrevet

en bog, der giver indtryk af et

kulturmøde, som ender i ren harmoni.

Et perfekt eksempel på vellykket

integration. Men plottet holder ikke.

I virkeligheden er der tale om et

møde mellem blå-øjet kristen tolerance

og en-øjet pakistansk arrogance«.

»Virkeligheden er, at min bror er

konverteret til islam, og at min nevø

er blevet omskåret efter pakistansk

skik. Jeg undrer mig over, at det

næsten overalt i medierne bliver

modtaget ukritisk, som et perfekt eksempel

på integration, når det nu er

min bror Jens, der er blevet fuldt integreret

i det pakistanske miljø som

muslim.«

De to journalistbrødre, Jens Harder

Højbjerg og Per Harder Højbjerg,

er vokset op i Vendsyssel, i et trygt

hjem med højt til loftet, hvor der -

som Per forklarer - blev lagt vægt på

tolerance og fordomsfrihed. For dem

begge var det utænkeligt at nedvurdere

endsige stille spørgsmålstegn

ved Rushy Rashids baggrund, tro eller

opdragelse.

»Om hun var muslim, hindu eller

buddhist var slet ikke på dagsordenen«,

skriver Per Harder Højbjerg,

»hun var bare Jens’ nye kæreste - og

fred med det.«

En sund og rigtig indstilling. Altid

se det bedste i mennesker. Altid søge

at finde mennesket bag hver enkelt,

du møder. Altid at modtage enhver

med tolerance og respekt. En beundringsværdig

indstilling, der er kendetegnende

for stærke og helstøbte

mennesker, som står solidt og sikkert

i den danske muld, forankret i Danmarkshistorien

og kristendommen.

Og Gudskelov for det: Ægte dansk!

Men også en indstilling, der er bevis

på, at vi danskere desværre aldrig

forstod os på rænker.

Og at vi med islam ikke aner, hvad

vi er oppe imod.

De to forløjede medie-darlings skal

nok surfe igennem med nye bøger og

nye foredrag.

Regningen bliver til sin tid betalt

af den lille Adam og hans lillesøster.


Foto: Scanpix

Skulle vi tilpasse os?

- Nix! det er vores land...

At tage hensyn til hinanden er en

rigtig god menneskelig egenskab.

Ligeså er venlighed overfor andre og

det at vise tolerance.

Sådan vil vi have det i Danmark.

Vi vil have højt til loftet. Vi vil have,

at alle, der bor i dette land, skal kunne

trække vejret frit.

Vi er alle forskellige - og hurra for

det, ellers ville det blive alt for trist.

Her skal der simpelthen være plads

til de store og de små, de lige og de

skæve, de smukke og de grimme, de

sorte og de hvide, de rødhårede og de

grønhårede, de tynde og de tykke,

dværgene og de lange rør.

Ligesom der i vores kristne land

skal være plads til, at folk kan bekende

sig til, hvad det skal være - til

islam, til hinduismen, jødedommen,

buddhismen - ja sågar til Odin, Thor

og Freja, som åbenbart nu er den store

mode-dille...

Det hævdes jo, at enhver bliver salig

i sin tro - så lykke på rejsen!

Men. Og der er et helt afgørende

men:

Danmark er et kristent land. Det

er dels vores kristendom, dels vore

frie nordiske traditioner, der lægger

linjerne eksempelvis for årets gang,

helligdagene, for sædvaner, for vort

folkestyre - og for den måde vi i det

hele taget omgås hinanden på. Den

ramme, der er Danmark.

Og i vores kristne land eksisterer

der er en klar, firkantet, uigennemtrængelig

og veldefineret grænse mellem

hensyntagen og tilpasning.

Vi tager gerne hensyn til de fremmede,

om end det efterhånden synes,

som om det vist mere og mere er det

andet, der forlanges af os. Men skulle

vi tilpasse os? - nix! Det er vores

land...

Under ingen omstændigheder vil vi

da eksempelvis tilpasse os, efter at

kyllingerne i supermarkedets frysebox

- fordi det falder mere i muslimernes

smag - skal være rituelt slagtede.

Eller at der gives dispensation

fra dyreværnsloven, så køerne efter

jødisk tradition kan blive schæchtede.

Vi vil da heller aldrig i livet tilpasse

os efter, at pigebørn bliver omskåret,

eller at de skal tvinges til at gifte sig

med en mand, de ikke holder af.

Hjem på ferie

Det er også tilpasning, når vi skal

acceptere, at et stort firma som IKEA

har aflyst julefrokosten for de ansatte

- for ikke at støde muslimerne, ligesom

det af Københavns Taxa er tilpasning,

når det accepteres, at flere

hundrede chauffører på grund af

Ramadans afslutning bare bliver væk

fra arbejde. Den dag stod efter sigende

flere hundrede passagerer i lufthavnen

og ventede forgæves på en

nyhedsbrev

vogn.

På samme måde tilpasser vi os efterhånden

fra en kant af. Tag nu skolerne,

hvor der mange steder arrangeres

kønsopdelt svømmeundervisning

- alene for at glæde nogle middelalderlige

imamer, som mener det

er usundt for en dreng at se en pige i

badedragt.

Eller tag den ene forretning efter

den anden, hvor danske (!) domstole

tvinger indehaverne til at acceptere,

at de kvindelige muslimske ansatte

bærer tørklæde, som ikke er i overensstemmelse

med forretningens tradition

og image.

Jeg ser i den forbindelse frem til, at

den første burka (den totale afghanske

tilsløring) bliver prøvet ved en

dansk domstol, så danske kunder

skal tvinges til at tale med en fuldstændig

ansigtsløs person. Nej, det er

ikke almindelig hensyntagen. Det er

tilpasning.

På en måde er det også tilpasning,

når vi i Dansk Folkeparti ikke længere

holder politiske møder på Nørrebro.

Vi ville blive slået til plukfisk,

hvis vi prøvede. Så vi holder os væk

fra Nørrebro. Det samme gør i øvrigt

jøderne og bøsserne.

Og hvad med, når flygtninge rejser

hjem på ferie... Ren og skær tøsefrygt

at de får lov til det. Tager de hjem på

ferie, skal de selvfølgelig ikke tilbage

igen. Det er langt mere end hensyntagen,

at de får lov. Det er tilpasning

ud over enhver anstændighed.

Tilpasningen over alle tilpasninger:

At terrorgrupperinger får lov at have

kontorer i Danmark! Hamas, Hizbollah,

De Tamilske Tigre og hvad ved

jeg. Ufatteligt!

I denne sidste forbindelse husker

jeg et teaterstykke - »Biedermann og

Brandstifterne«. Biedermann var så

enormt optaget af at tilpasse sig alt

og alle, at han lod nogle brandstiftere

flytte ind i hans ledige loftsværelse.

Naturligvis brændte de da hans hus

ned til sidst.

I håb om et godt nytår!

3


hetz

Socialdemokrater svindler

med debatindlæg mod Pia

Af Rasmus Thor Hjordt

Jeg er lige ilde berørt, hver gang

det sker«. Sådan skyndte den

kendte socialdemokratiske læserbrevsskribent

Henning Tjørnehøj at undskylde

sig, efter at det nu er blevet

afsløret, at Socialdemokraterne som

en fast rutine indrykker hans - stort

set identiske - læserbreve under forskellige

forfatternavne i dagblade

landet over.

Mogens Lykketofts parti er dermed

afsløret i en omfattende S-svindel

4

med læserbrevsindlæg, der har det

ene formål: At sværte Pia Kjærsgaard

og Dansk Folkeparti til - og skabe

indtryk af en vældig folkelig modstand

mod DF.

I Dansk Folkepartis presseafdeling

på Christiansborg har man i årevis

haft en stærk, omend ubegrundet,

mistanke om at noget var rivende

galt, og at den socialdemokratiske

hetz mod Dansk Folkeparti var sat i

system.

- Vi oplevede gang på gang, at de

samme socialdemokratiske argumen-

ter med stort set samme ordlyd dukkede

op på én og samme dag i Morsø

Folkeblad og i Bornholms Tidende, siger

Dansk Folkepartis pressechef

Søren Espersen. Det forekom os mærkeligt,

at to vidt forskellige mennesker

i hver sin ende af landet på én

gang skulle få samme inspiration til

at skrive om det samme og på stort

set samme måde med stort set samme

ordvalg.

- Indtil nu har vi ikke kunnet bevise

det, men personligt har jeg aldrig

været i tvivl om, at hele dette


Foto: Scanpix

Henning Tjørnehøj - efter afsløringen

i folkemunde kendt som

»Den socialdemokratiske læserbrevsmaskine«.

Han blev afsløret

som manden bag en stribe falske

læserbreve, der skulle give det

udseende af, at vanvittigt mange

mennesker landet rundt var utilfredse

med Dansk Folkeparti. I

virkeligheden var alle debatindlæggene

skrevet af én og samme

mand: Henning Tjørnehøj. Selv

siger han, at han er »ilde berørt«

over afsløringen.

Dagens Tjørnehøj-høst fra 1. oktober

2003. Af og til flyttes der

rundt på et afsnit eller et ord udskiftes

med et andet, og som hovedregel

får de en forskellig overskift

- ellers er de socialdemokratiske

hade-indlæg mod Dansk

Folkeparti identiske. Kun ét er

altid totalt forskelligt: Navnet på

læserbrevsskribenten...

læserbrevs-cirkus altid har været styret

fra ét og samme sted - nemlig fra

Socialdemokraternes hovedkvarter -

formodentlig Socialdemokraternes

Pressetjeneste, siger Søren Espersen.

Søren Espersen henviser i øvrigt

til, at den tidligere socialdemokrat,

nu DFs medlem af Europa-Parlamentet,

Mogens Camre, til ham har oplyst,

at det var normalt, at den socialdemokratiske

pressetjeneste massefabrikerede

breve, som blev distribueret

ud til tillidsmænd forskellige steder

i landet. Meningen var så, at disse

skulle sætte navn og adresse under

- og så sende den til deres lokale

avis.

- Der har ej heller været tvivl i mit

sind om, at netop Henning Tjørnehøj

var en af de helt store »ghost-writers«

i denne socialdemokratiske meningscentral,

siger Søren Espersen - især

når det drejede sig om de lidt større

indlæg. Tjørnehøj er altid leveringsdygtig,

når det drejer sig om at svine

Dansk Folkeparti til.

Den 1. oktober 2003 gik det imidlertid

rigtig galt for de socialdemokratiske

læserbrevssvindlere.

Normalt sørger disse for at ændre

lidt hist og her - flytte nogle afsnit

rundt, fjerne nogle afsnit, men denne

dag var tillidsfolkene ude i landet

blevet så begejstret for Tjørnehøjs

indlæg, at de kopierede det stort set

uændret.

Og den dato bragede det så løs med

identiske læserbreve i en række aviser

- bl.a. Roskilde Tidende, Midtjyllands

Avis og Kalundborg Folkeblad.

Alle med grove og helt udokumenterede

angreb på Dansk Folkeparti.

Bagvaskelseskampagne

Som i talrige andre tilfælde var meningen

med 1. oktober-svindelen dels

at bagvaske Dansk Folkepartis formand,

Pia Kjærsgaard, dels at give

det udseende af, at en masse mennesker

rundt om i landet er rygende uenige

Dansk Folkepartis politik.

Men det hele viste sig altså at være

fup. Alle læserindlæggene var skrevet

af én og samme mand: den socialdemokratiske

læserbrevsmaskine

Henning Tjørnehøj.

Efter hvad Dansk Folkeblad erfarer,

foregår svindelen i Mogens Lykketofts

parti på den måde, at Henning

Tjørnehøj eller en ansat i Socialdemokraternes

Pressetjeneste, SNT,

skriver et indlæg eller en kronik, som

derefter bliver videresendt til forskellige

andre socialdemokrater rundt om

i landet - der så indrykker kronikken

i deres lokale avis under eget navn.

Da svindelen blev afsløret - og senere

offentliggjort i dagbladet B.T.,

gav det anledning til stort røre og

postkasse-røde øren hos de implicere-

de. Henning Tjørnehøj:

- Dette her er en fuser, og det beklager

jeg. Jeg er lige ilde berørt,

hver gang det sker.

Men samtidig indrømmede Henning

Tjørnehøj:

- Jeg sender mine indlæg til en person

på Christiansborg, som så sørger

for at sende dem videre til de 52 folketingsmedlemmer

og andre.

En af de personer, der uden betænkeligheder

med navns nævnelse optræder

som kopi-maskine til Tjørnehøjs

kronikker, formanden for HK-

Silkeborg, Viggo Thinggård, var i

første omgang ikke spor flov over afsløringen

af falsknerierne:

- Jeg har da ikke noget imod at

nogle fabrikerer læserbreve, og hvis

jeg er enig, sender jeg dem til aviserne,

sagde han til BT.

Et par dage efter gik det dog op for

Viggo Thinggård, hvor åbenlys og

pinlig svindelen var, og han fortrød.

- Jeg har været for naiv, og så er

den ikke længere, siger han til Midtjyllands

Avis. Thinggård har nu ifølge

avisen afbrudt »samarbejdet« med

Henning Tjørnehøj.

En tredje kopi-maskine, det socialdemokratiske

amtsrådsmedlem Nicolai

Nicolaisen fra Vestsjællands

Amt, mener slet ikke, at det er snyd:

- De sidder og skriver nogle synspunkter

centralt og beder os andre

om at få dem optaget lokalt. Længere

er den ikke, siger han.

I samme åndedrag påstår Nicolai

Nicolaisen, i modstrid med Henning

Tjørnehøjs uforbeholdne tilståelse, at

han skrev kronikken sammen med

Tjørnehøj og sendte den til Kalundborg

Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad.

Hvordan den selvsamme

kronik - nu i Viggo Thinggårds navn -

havnede i Midtjyllands Avis, kan han

dog ikke svare på.

Dansk Folkepartis pressetjeneste

går man dagligt igennem alle de

avisudklip, hvor Dansk Folkeparti er

nævnt, og her agter man fremover at

være mere opmærksom på den socialdemokratiske

svindel.

- Vi har ikke haft hverken energi,

tid eller lyst til at gøre noget ved det

tidligere, men nu tror jeg, vi vil til at

være mere agtpågivende, siger Søren

Espersen. Jeg synes dog, det væsentligste

er, at når avislæserne rundt

om i Danmark ser debatindlæg med

skarpe angreb på Dansk Folkeparti

eller Pia Kjærsgaard, kan man altså

som udgangspunkt regne med, at

indlægget ofte også kan findes i utallige

andre aviser under alle mulige

forskellige forfatternavne. Men i virkeligheden

er de altså skrevet af

Henning Tjørnehøj eller en anden

professionel socialdemokratisk læserbrevsfabrikant.

5


eu

Nyrup: Danskerne

for dumme til

folkeafstemninger

Af Rasmus Thor Hjordt

Socialdemokratiets spidskandidat

til EU-Parlamentet, Poul Nyrup

Rasmussen, mener, at danskerne er

for dumme til folkeafstemninger om

EU. Ifølge Ritzaus Bureau siger han

til nyhedsbrevet Agence Europe, at

»gabet mellem de politiske lederes

ord og handlinger og de »almindelige«

borgeres informationsniveau og forståelse

er for åbenbar til at løbe risikoen

for at blokere hele den europæiske

integrationspolitik«. Sagt på

godt dansk: Danskerne er alt for uvidende

til, at man kan overlade dem

ansvaret ved folkeafstemninger.

Samtidig understreger Poul Nyrup,

at »almindelige borgere intet aner«

om f.eks. EU’s regeringskonference

eller den såkaldte globalisering.

Bemærkningerne falder kun godt

et halvt år før EU-Parlamentsvalget i

2004, hvor den tidligere statsminister

selv satser på en vellønnet aftægtspost

som spidskandidat for Socialdemokratiet.

Dansk Folkepartis medlem af EU-

Parlamentet, Mogens Camre, mener,

at Nyrups udtalelser er en hån mod

danske vælgere, hvis viden om EU er

blandt de allerhøjeste i hele Europa.

- Socialdemokraterne har udviklet

sig til en arrogant overklasse, som vil

bestemme for hele folket. Deres begejstring

for EU-forfatningen skyldes,

at denne forfatning for altid vil

flytte magten væk fra folket og over

til eliten i Bruxelles, siger Mogens

Camre.

- Problemet for Poul Nyrup og Socialdemokratiet

er, at deres politiske

visioner ikke længere vedrører den

jævne befolknings virkelighed. De er

bange for vælgernes mening, og derfor

vil de nu afskære folket fra at

stemme. Det er simpelthen i strid

med den danske grundlov, fordi forfatningen

overtager så store områder

af dansk selvbestemmelse, at grundloven

foreskriver folkeafstemning,

fastslår Mogens Camre.

Vi er for dumme til folkeafstemninger.

Socialdemokratiets EUspidskandidat

Poul Nyrup

Rasmussen gider ikke høre de

danske vælgeres mening om EU -

men til gengæld glæder Nyrup sig

til livet som top-aflønnet EU-parlamentariker.

Så han er jo nok

noget klogere...

6

Foto: Scanpix


Foto-manipulation: Scanpix / Apple Farm

Nu er EU for alvor

klar til at gå på

hugst i danskernes

lommer. Hver eneste

dansker - fra

spædbarn til olding -

kommer til at bøde

mindst 1.000 kroner

til EU det kommende

år.

EU klar til at flå 5.000.000.000

kroner op af danskernes lommer

Af Søren Espersen

Champagnepropperne sprang, da

10 nye medlemslande indtrådte i

EU, og der blev ikke sparet dengang.

Kvaliteten var den fineste - og dyreste

- franske.

Restaurant-regningerne dengang

er dog for intet at regne mod de efterregninger,

der nu snart begynder at

dumpe ind igennem brevsprækkerne

i samtlige danske hjem: Nu står EU

nemlig klar til at flå i tusindvis af

kroner op ad danskernes lommer - for

EU-udvidelsen kommer til at koste

danske skatteydere dyrt.

Pr. år lyder den samlede regning

på omkring 5.000.000.000 kroner. Således

kommer hver eneste dansker -

fra spædbarn til olding - til at bøde

mindst 1.000 kroner til EU det kommende

år. Et beløb, der vil stige til

1.500 kroner de kommende år.

For hver dansk skatteyder vil regningen

for EU-udvidelsen blive i

størrelsesordenen 2.000 - 3.000 kro-

ner pr år. Ligeså galt går det for tyskerne,

for hollænderne, for østrigerne

og for svenskerne.

Men i Polen er der gang i hånd-gnideriet:

Hver eneste polak - fra spæd

til olding - vil nemlig inden for de

kommende fem år modtage et sted

mellem 2.000 og 2.500 kroner hvert

år i forskellige former for støtte fra

EU.

Uden finanslovsforhandlinger

De rystende tal står at læse i en

analyse, som midt i november blev offentliggjort

på initiativ af Frankrigs

finansminister, og som det franske

ministerium lægger navn til og står

inde for.

Polen er som nævnt den helt store

bistands-klient i det nye EU-system.

Om fem år vil henved 4,5 procent af

hele det polske bruttonationalprodukt

bestå af overførsels-indkomster

fra bl.a. Berlin, Stockholm og København.

Polen bliver derved mere af-

hængig af EU-penge, end eksempelvis

Grækenland nogensinde har

været. Inklusive den første periode

efter 1982, hvor Grækenland som

ludfattigt land kom med i samarbejdet.

Årsagen til, at polakkerne profitterer

så meget mere end lande som

Tjekkiet og Baltikum er, at finde i

landbrugsstøtteordningerne.

Polen er stadig i overvejende grad

et landbrugsland - som Danmark var

det i første halvdel af det sidste

århundrede.

Til sammenligning med de 5 milliarder

kroner, der nu går afsted fra

København til Warszawa bør det

nævnes, at Dansk Folkeparti ved finanslovsforhandlingerne

først efter

hårde forhandlinger fik VK-regeringen

med på igen at sikre Danmarks

økonomisk svageste pensionister et

samlet beløb på 420 millioner - altså

cirka 11 gange mindre end det

polakkerne får. Uden finanslovsforhandlinger!

7


eu

Dronning

Elizabeth

frygter EU-

Forfatningen

Af Søren Espersen

Dronning Elizabeth frygter den

EU-Forfatning, som efter topmødefiaskoen

midlertidig er stillet i

bero, og som hun og hendes rådgivere

mener vil underminere hendes rolle

som briternes overhoved.

Omend dronningens uro i månedsvis

har været eksplosivt stof i de britiske

aviser, på TV og i radio, har

dønningerne kun i noteform fundet

vej til de danske aviser. Iagttagere

mener, at årsagen hertil er, at de

danske chefredaktører, som alle er

glødende EU-tilhængere, ikke ønsker

at skabe en tilsvarende debat herhjemme

med dronning Margrethe

som omdrejningspunkt.

Ifølge Daily Telegraph har Elizabeth

fra statsminister Tony Blair udbedt

sig en grundig redegørelse om

de statsretlige forhold. I sin egenskab

af Storbritanniens overhoved får Elizabeth

af Blair en gang om ugen en

briefing om og en gennemgang af statens

forhold. Men ifølge avisen er

Dronningen begyndt at søge andre

rådgivere, når det kommer til EU-forhold.

Flere af disse har overbevist dronning

Elizabeth om, at hendes status

som statsoverhoved samt »beskytter

af den britiske forfatning« muligvis

bliver undermineret af artikel 10 i

EU-Forfatningen, som fastslår, at

EU-Forfatningen står over medlemslandenes

lovgivning. En meget stor

gruppe i det britiske parlament er

overbevist om, at denne bestemmelse

er undergravende for den britiske

selvbestemmelse.

Det socialdemokratiske parlamentsmedlem,

Frank Field - valgt i

Birkenhead - siger bramfrit:

- Det er da godt, at Buckingham

Palace i det mindste har fattet betydningen

af EU-Forfatningen, når ikke

Downing Street kan finde ud af det.

For sagen er klar: Hvis EU-Forfatningen

bliver vedtaget, får Dronningen

højst rollen som en kransekagefigur

i et amtsråd.

Også den konservative skyggeudenrigsminister,

Michael Ancram

forstår til fulde dronning Elizabeths

uro:

- Der er overalt blandt statsretseksperter

stor forvirring og uro over,

hvad EU-Forfatningen får af betyd-

8

Dronning Elizabeth frygter EUs forfatning og har forlangt svar på,

hvordan hendes status som statsoverhoved er truet. I Danmark har

dronning Margrethe stort set den samme forfatningsmæssige og politiske

status som hendes britiske kollega; men mens der er uro på Buckingham

Palace med hensyn til EU-truslen, holder Amalienborg sig -

i hvert fald officielt - i ro.

ning for den britiske suverænitet og

overhøjhed over eget territorium. Det

er helt forståeligt, at dronningen og

hendes rådgivere nu ønsker klar besked.

Jeg er bare alvorligt i tvivl om,

hvorvidt Blair overhovedet kan svare

på de spørgsmål, han får stillet. For

mig er det derfor ubegribeligt, at

Tony Blair tør tage ansvaret for en så

væsentlig beslutning. Hvis det var

mig, ville jeg ikke et sekund overveje

om ikke befolkningen burde inddrages

ved en folkeafstemning. Det er

helt naturligt.

Foto: Scanpix


Atter en finanslov med

markante DF-visitkort

Af Søren Espersen

For tredje gang i træk har Dansk

Folkeparti aftalt statens budget

med regeringen. Og denne tredje finanslov

- for 2004 - er i særklasse

Dansk Folkepartis bedste finanslov -

effektivt sikret af vore tre hovedforhandlere

Pia Kjærsgaard, Kristian

Thulesen Dahl og Poul Nødgaard.

Overalt med stærke og markante

DF-visitkort.

Overalt med ægte

Dansk Folkeparti-aftryk.

Overalt med gode, socialt

ansvarlige initiativer,

som vil komme vore

allersvageste grupper til

gavn i det år, der kommer.

Overalt med initiativer,

der styrker retssikkerheden

- sætter ofret i

højsædet og straffer forbryderen.

Disse stærke DF-visitkort

blev desværre efterfølgende

- mediemæssigt

- overskygget af regeringens

kludren i forbindelse

med dagpengeområdet.

Lige fra august

måned advarede Dansk

Folkeparti regeringen

mod at røre ved dagpengeområdet

- og ligeså

længe krævede regeringen

stålsat besparelser

på dette for mange mennesker

- følsomme område.

Venstre og Konservative ville spare

800 millioner kroner.

Dansk Folkeparti ville spare 0 kroner.

Det blev som Dansk Folkeparti ønskede.

Men hvor skulle der meget ævl,

kævl og vrøvl til, før resultatet var

klart. Alle kender sagen fra aviserne

- ingen grund til at gå i detaljer.

Frem med politiet

Men tilbage til det Finansloven

2004 virkelig drejer sig om: Nemlig

et godt statsbudget for det kommende

år. Hovedelementerne omtales ultrakort

nedenfor, mens hele aftaleteksten

i sin helhed kan findes

på Finansministeriets hjemmeside:

www.fm.dk-eller på Dansk Folkepartis

hjemmeside: www.danskfolkeparti.dk.

Skattestoppet er rammen. Samtidig

er parterne enige om en lettelse

af mellemskatten og om indførelse af

et beskæftigelsesfradrag.

Politi og Kriminalforsorg har alt for

længe i dén grad været forsømt. Vi vil

have politiet frem på gaden - der,

hvor de kan ses - frem for at dygtige

betjente skal sidde og lave sekretærarbejde

på stationerne. Det koster

penge. Og derfor er der afsat 1,9 mil-

Dansk Folkeparti havde fat i den

lange ende i forhandlingerne om

den nye finanslov:

»Nå, drenge, skulle vi snakke lidt

om vores mærkesager!«

(Tekst og tegning: Jens Hage)

liarder ekstra-kroner til politiet samt

1,5 milliarder til Kriminalforsorgen

over de kommende tre år - med masser

af nye betjente på gaderne

Hjemsendelserne af asylansøgere

er endelig begyndt - siden 1. maj

2003 og frem til den 1. oktober 2003

er der udrejst omkring 1.600 afviste

asylansøgere fra Danmark, men der

er stadig 2.600, der er blevet - nu er

det slut. For nu kommer der gang i

hjemsendelserne. Efter et stædigt og

stadigt pres fra Dansk Folkeparti bliver

det således, at der senest den 1.

marts 2004 skal ligge en handlingsplan

på bordet.

Dansk Folkepartis mål er, at vi

skal have Europas bedste vejnet - og

Europas bedste jernbanenet - suppleret

af busdrift. Og nu kommer der for

alvor gang i investeringerne.

Mange har en drøm om at eje egen

bolig. Nu er muligheden der - også for

de mennesker, der normalt ikke ville

have råd til det. Vi indfører et forsøg

med lejeres frivillige mulighed for at

overtage egen almen-bolig. Bemærk,

at det kun er et forsøg - og at der

lægges så mange dæmpere ind, at det

udelukkende bliver på frivillighedens

basis. Ønsker man ikke at købe sin

lejede bolig, er det bare

at sige fra, så er den

ikke længere.

Ældreydelsen har

Dansk Folkeparti kæmpet

for i årenes løb. Og

det var et særligt krav i

forbindelse med denne

finanslov, at ydelsen

skulle gøres permanent.

Det blev den, og der afsættes

430 millioner

kroner til de mange

vanskeligt stillede ældre.

Permanent bliver

influenza-vaccinationen

også.

For DF er det ikke acceptabelt,

at der er

»ventelister« til hospicer!

Sidste år fik vi for

alvor indført hospicer i

Danmark, og denne

gang afsættes der yderligere

penge. Dansk

Folkeparti helmer ikke,

før der er mindst et

stort, velfungerende og

hyggeligt hospice i

hvert amt i landet.

Herudover har sundhedshedsområdet

atter fået markante løft, idet der

er sat 1,1 milliarder kroner ekstra af

til en styrkelse af den amtslige del af

sundhedsområdet. Derudover sørger

vi for screening af alle nyfødte for

evt. hørenedsættelse samt endnu

mange millioner til det Videns- og

Forskningscentret for Alternativ Behandling,

som Dansk Folkeparti i sin

tid fik gennemført og som siden har

været en forrygende succes.

Dyrene har en ganske særlig plads

for Dansk Folkeparti. Det er ikke kun

dyrene, der har lidt - også mange

mennesker har længe haft det utrolig

dårligt med, at syge og tilskadekomne

vilde dyr måtte lide unødigt. Der

er nu afsat 5 millioner til at transportere,

behandle og pleje disse syge eller

tilskadekomne dyr.

9


eu

Af Søren Espersen

Kritikken hagler fra alle sider ned

over EUs finansministre efter at

de lod to store Eurolande, Tyskland

og Frankrig tilsidesætte alle regler

og aftaler og arrogant gennemtrumfede,

at EUs vækst- og stabilitetspagt

kun gælder, når Tyskland og Frankrig

vil.

Og kritikken har én gennemgående

konklussion: I EU tryner store lande

de små.

EU i almindelighed og Euroland i

særdeleshed befinder sig dermed i

dyb krise.

Stabilitetspagten giver klare retningslinjer

blandt andet for, hvor

stort et underskud de enkelte lande i

Euroland må have. For at garantere

den økonomiske styrke må underskuddet

på statsbudgetterne aldrig

overstige tre procent af landenes

bruttonationalprodukt, og denne regel

var - indtil Tyskland og Frankrig

ville noget andet - ufravigelig.

Eksempelvis har italienerne kæmpet

benhårdt for at holde tre procentgrænsen

for underskud, ligesom Portugals

regering, under det portugisiske

folks vrede, har slidt for at nedbringe

sit underskud. Portugal fik i

forløbet tilmed trusler fra EU om bøder

og straf. Danmark har også bundet

sig til pagten, idet Danmark er

med i de to første faser af den Økonomisk-Monetære

Union og kun står

uden for euroen. Men den danske

krone er bundet til euroen, hvorfor vi

herhjemme skal føre - og loyalt fører -

politik i overensstemmelse med stabilitetspagtens

krav.

Et tysk krav

Pagten blev i øvrigt til på tysk foranledning,

og det var således et ikkediskutabelt

krav fra tyskerne for at

opgive D-Mark til fordel for euro, at

der blev indført regler mod uansvarlig

økonomisk politik. Kravet blev

bakket op af Frankrig, og såvel tyskerne

som franskmændene havde

dengang specielt de sydeuropæiske

lande i kikkerten og havde hele tiden

øje på den mindste afvigelse fra reglen.

Indtil den dag tyskerne og franskmændene

selv stod med et underskud

på fire procent. Så krævede de, at det

skulle accepteres, ligesom de afviste

enhver tanke om, at de skulle straffes.

Og sådan blev det altså, hvorved

den 25. november 2003, hvor Tyskland

og Frankrig mosede deres beslutning

igennem, står som den dato,

der kan blive begyndelsen til enden

for det skrøbelige euro-projekt. Tilliden

er røget, siger eksperter, og det

første forventede resultat vil blive

10

EU og

Euroland i

dyb krise:

Store lande

tryner de

små

højere renter for borgerne og virksomhederne

i Europa.

- Afgørelsen vil betyde højere vækstrater,

der vil give øget inflation, hvilket

vil betyde stigende renter. Problemet

er imidlertid, at væksten vil blive

finansieret med stigende offentlige

underskud, og det er ikke det, Europa

har brug for, men i stedet en

vækst finansieret af det private, siger

Danske Banks euroekspert, Niels-

Henrik Sørensen til Ritzau.

- Landene har forsømt at spare op i

gode tider og gennemføre de nødvendige

reformer på arbejdsmarkedet,

der kan bane vej for vækst. EU-ministrenes

beslutning er en slags tisse-ibukserne-effekt.

Det varmer på kort

sigt, men på længere sigt bliver det

koldt. På et tidspunkt skal landene

igen stramme op for at få overskud på

budgetterne, og det haster, siger

Niels-Henrik Sørensen og advarer

om, at der let kan gå syv-otte år, før

Mogens Camre er oprørt over, at

der gælder særlige regler for de

store: Den indflydelse, Tyskland-

Frankrig afgiver til EU, er ubetydelig

i forhold til den magt, de får

til at sætte deres vilje igennem.

Foto: Birger Storm


Tyskland og Frankrig kan nærme sig

noget, der ligner et overskud på

statsbudgetterne.

Nye lande håber

Endnu udenfor Euroland står de

10 kommende EU-lande - nu givet

med rimelige krav om at blive behandlet

på samme måde som Tyskland

og Frankrig - og med forhåbninger

om alligevel ikke at skulle lægges

i alt for stramme tøjler.

Problemet for Euroland er, at hvis

dette ikke sker - altså hvis der ikke

stilles mur-og nagelfaste krav til de

nye lande i euroen om at overholde

stabilitetspagten til punkt og prikke,

går alt rivende galt. Rundt om i de

nye EU-lande er der en voksende

skepsis ved hele EU-projektet, og det

kan blive vanskeligt for de nye landes

regeringer overfor befolkningerne at

komme med gode argumenter for en

Schröder og Chirac

morer sig højlydt:

Nu bestemmer Tyskland

og Frankrig i

EU, og kan tryne de

små.

stram økonomisk politik. Befolkningerne

kan med fuld ret spørge, hvorfor

der skal være forskel på store lande

og små lande.

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet,

Mogens Camre, er

oprørt over, at der gælder særlige

regler for Tyskland og Frankrig:

- EU er jo fra starten en tyskfransk

opfindelse. Her i landet har

tilhængerne bestandig påstået, at

EU var de små landes middel til at

binde de store og forhindre deres enegang,

siger Mogens Camre og

fortsætter:

- Det er nu ved at være helt tydeligt,

at det forholder sig omvendt. EU

er Tyskland-Frankrigs middel til at

dominere Europa på en måde, som de

to lande ikke kunne gøre, hvis Europa

bestod af suveræne nationalstater.

Selv om Tyskland og Frankrig både i

indbyggertal og i stemmetal i Det Europæiske

Råd er et mindretal, bety-

Foto: Scanpix

Østrigerne er

også trætte af EU

Det er ikke kun danskerne, der er

dødtrætte af EU. Bare 31 procent

af østrigerne ville stemme ja til

medlemskab af EU i dag, fremgår

det af en undersøgelse fra det samfundsvidenskabelige

institut i Klagenfurt

- og rapporteret af det østrigske

nyhedsbureau APA. Den

manglende EU-entusiasme i det

charmerende alpeland tilskrives

dels Østrigs nederlag i spørgsmålet

om EU-transit, dels folkelig

utilfredshed med Frankrigs og

Tysklands brud på stabilitetspagten

bag euroen. Da Østrig trådte

ind i EU efter en folkeafstemning

12. juni 1994, stemte 66,3 procent

ja.

der landenes størrelse og indflydelse

i EUs økonomi, at de bestemmer hovedparten

af EUs udvikling. Tyskland-Frankrig

kan i praksis forhindre

næsten enhver politik, som de er

imod.

- Tyskland har århundreder igennem

kæmpet for at få dominerende

indflydelse over Europa. Det er først

nu, det er ved at lykkes. Den indflydelse,

Tyskland-Frankrig afgiver til

EU, er ubetydelig i forhold til den

magt, de får til at sætte deres vilje

igennem. Selvfølgelig varetager landene

først og fremmest deres egne interesser.

- Hele EU domineres af det, man

kan kalde »den tyske model«, og hele

EU lider derfor ligesom Tyskland under

denne models problemer. De seneste

store mål for EU er alle

kuldsejlet. Stabilitetspagten og euro’en

fungerer ikke, ledigheden er steget

voldsomt, og den økonomiske

vækst er katastrofal lav - i 2003 0,5

procent mod USA’s 2,9 procent -

næsten alle landene er politisk ude af

stand til at gennemføre de samfundsreformer,

som er nødvendige. Kommissionens

politik er ubehjælpsom og

ofte direkte skadelig. Udviklingen

hæmmes af bureaukrati, detailregulering,

overbeskatning og en indvandringspolitik,

der opsluger alt for

mange af landenes ressourcer, siger

Mogens Camre og tilføjer:

- Vi må forhindre en EU-forfatning,

som tager endnu mere magt fra de

små lande og lader Tyskland dominere.

11


oldtidsminder

Så smukt kan det se ud, hvis

man fra lodsejerens side er interesseret

i Danmarks fortid - og

hvis amtet gør det, amtet skal.

Stensætningen ligger på Lolland.

Af Søren Espersen

Runddyssen, langdyssen, jættestuen,

det fritstående dyssekammer,

stensætningerne og kæmpehøjen.

Blandt Danmarks betydeligste oldtidsskatte

- håndgribelige beviser på

folkets lange historie, ja, alene det

fritstående dyssekammer er nærmest

blevet et nationalt symbol.

Der er cirka 3.000 oldtidsminder af

den art. Og de er en del af landskabet.

Det ægte danske landskab, som

vi holder af, og som vi ikke vil undvære.

Men det kan vi blive nødt til, for

det bliver rundt om sværere og

sværere at få øje på oldtidsminderne.

I hundredevis af dem er groet til - eller,

ved at gro til. Lige så mange af

dem er det umuligt at komme til for

historieinteresserede. Specielt i skovene

er problemet enormt. Men også i

det åbne land ødelægges kæmpehøje

ved, at selv store træer får lov at vokse

på dem.

Bønderne og skovbrugerne - lodsejerne

om man vil - har det moralske

ansvar for, at der ryddes og gøres i

orden, mens amterne har den juridiske

tilsynspligt; men den pligt blæser

mange amter af økonomiske årsager

på. Og gennemfører man endelig tilsynspligten,

drejer det sig først og

fremmest om at holde landmændene

og skovbrugerne i ørerne, så man

ikke med plov og økse kommer for

tæt på oldtidsminderne. Alt for sjældent

foretager man nedskæring af

træer og buske eller slår græs.

Og som amternes laden stå til ikke

var nok, melder der sig for oldtidsminderne

et i historisk perspektiv aldeles

nyt problem: Hærværk! I maj

2002 blev jættestuen Birkehøj i Odsherred

oversprøjtet med blå graffitispray

- kun et af mange eksempler på

hærværk, som i disse år går ud over

fortidsminderne - specielt jættestuer

og stendysser. Man opdager sågar direkte

forsøg på ødelæggelse, og der

sker masser af tyverier af de flade

12

Amterne forsømmer groft tilsynspligten:

Danmarks oldtidsminder

sten fra de såkaldte tørmure, som er

med til at stabilisere de ofte 5.000 -

6.000 år gamle bygningsværker.

Fjernelsen af sten - sammenholdt

med landbrugets tunge maskinel, og

yderligere sammenholdt med at amterne

ikke får sørget for græsslåning

og borttagning af kraftigere bevoksning

som buske og tæer, er starten

Vielsteddyssen - et imponerende

dyssekammer med hele 19 randsten.

Velholdt og i orden - sådan

som Dansk Folkeparti ønsker

det gennemført i forbindelse

med samtlige Danmarks ca.

3.000 oldtidsminder.

på katastrofen, idet det med kraftig

regn kan medføre erosion og jordskred.

Nedbrydningen af denne vor store

nationale arv er med andre ord i fuld

gang.

Et sigende, om end ikke specielt

grelt eksempel på forfaldet, er et

smukt fritstående dyssekammer med

Foto: Polfoto


misligholdes isligholdes

seks-syv randsten, beliggende i Oreby

Skov på Knudshoved Odde i Storstrøms

Amt. Fra skovvejen er det

ikke længere muligt at se stensætningen

- man skal vide den er der,

som den ligger der - totalt overgroet

af buske og små-træer. I amtet i

øvrigt konstateres der i snesevis af

stensætninger, beliggende ikke kun i

skove, men også på marker - og i lignende

forfald.

Dansk Folkepartis amtsrådsmedlem

i Storstrøms Amt, Michael Rex,

udtrykker forfærdelse over den

måde, hvorpå amtet varetager sine

forpligtelser og rejser nu sagen på

det kommende amtsrådsmøde:

- Det er klart, at de oplysninger vi

her har fået, er meget overraskende,

siger Michael Rex. Ikke mindst i

Storstrøms, Roskilde og Vestsjællands

amter er der en utrolig rigdom

af oldtidsminder - eksempelvis er der

i Roskilde Amt alene ikke færre end

477 gravhøje.

- Det er amternes ansvar, at der

bliver holdt orden på oldtidsminderne,

og enhver kan vel forstå, at dette

bl.a. indebærer, at der bliver slået

græs, og at kraftigere vegetation som

buske og træer holdes væk. Dette

Foto: Polfoto

Foto: Graham Marden

Fra skovvejen er det ikke længere

muligt at se stensætningen, som i

dette tilfælde er et utrolig smukt,

fritstående dyssekammer med

seks-syv randsten. Stendyssen her

er beliggende i Oreby Skov på

Knudshoved Odde i Storstrøms

Amt.

ikke alene af æstetiske hensyn, men

så sandelig også for at undgå erosion

- ellers er der en stor fare for, at anlæggene

ad åre vil gå til, siger Michael

Rex.

- Derfor kan amtet ikke bare lade

dem gro til. Amtet har ansvar for, at

der bliver taget vare på dem.

Michael Rex rejser nu sagen i Storstrøms

Amt, idet han vil kræve, at

samtlige amtets oldtidsminder bliver

gennemgået. Samtidig opfordrer han

til, at Dansk Folkeparti går i spidsen

landet over:

- Jeg vil opfordre til, at Dansk Folkepartis

repræsentanter rundt om i

amterne nu tager fat. Det vil være

oplagt for et parti, der på alle andre

områder gør en indsats for danskheden,

ikke at glemme vor historie, siger

Michael Rex.

I Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

fremgår det, hvilke fortidsmindetyper,

der er omfattet af loven:

Høje, røser, stengrave, dysser,

jættestuer, skibssætninger, voldsteder,

forsvarsanlæg, ødekirkegårde,

ruiner, rune- og bavtastene, sten

med helleristninger, kors, milepæle

og vildtbanesten. De fleste fortidsminder

er omgivet af en 100 meter

beskyttelseslinje, hvilket betyder, at

der inden for denne afstand ikke må

ske ændringer i arealets tilstand. Almindelig

landbrugsdrift må dog gerne

finde sted - dog kun uden for tometer

bræmmen, ligesom sædvanlige

hegn gerne må opsættes.

Landmanden må gerne have kreaturer

på græs på og omkring et oldtidsminde,

dette kan endda ofte være

en kolossal fordel. Eksempelvis er

der et par hundrede får, som på

glimrende måde vederlagsfrit sikrer

den nordjyske oldtidsstolthed, Lindholm

Høje, fra at blive overgroet.

475.718 underskrifter

mod EUs dyretransporter

475.718 danskere har skriftligt protesteret

over EUs dyretransporter. En

rekord-stor underskriftsindsamling

og en klar manifestation om, at danskerne

ikke længere finder sig i den

måde, EU tillader, at dyr behandles

på.

Underskrifterne er afleveret til fødevareminister

Mariann Fischer Boel

(V). VK-regeringen tøver med at vise

muskler overfor EU-Kommissionen,

som har lagt op til et forslag på området,

der af Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører,

Christian H. Hansen

betegnes som dybt utilfredsstillende.

- Kommissionens forslag er utroligt

ringe, siger Christian H. Hansen.

Dansk Folkeparti kræver en grænse

på maksimum otte timer for transport

af dyr.

Kommissionen lægger i sit forslag

op til, at levende dyr gerne må køres

på lastbil i ni timer, hvorefter de skal

have en hvileperiode på bilens lad i

12 timer. Herefter må de igen transporteres

i ni timer efterfulgt af 12 timers

hvile - og så videre. spe

Kristne kors væk

fra Italiens skoler

Så er det ved at være slut med kristne

kors i Italiens skoler.

Det er dommeren i byen L’Aquila

øst for Rom, der har givet muslimen

Adel Smith medhold i, at kristne kors

ikke har noget at gøre på væggen i

den klasse, hvor hans to børn undervises.

Dommeren bestemte, at det anstødelige

symbol skal fjernes inden 30

dage

Den tilgodesete far, Adel Smith, er

i det daglige leder af Italiens Muslimske

Union, sagde i retten, at han ikke

har noget imod korset som sådan,

men at det er urimeligt, at hans børn

skal tvinges til at se på det, når de er

i skole. Som han udtrykte det: »Det

her er jo ikke Vatikanet«.

Formelt set er det stadig obligatorisk

at have Jesus og korset på skolevæggen

ifølge gamle love, der stammer

fra fascismens tid.

Byretsdommeren i L’Aquila fremførte

i sin dom, som nu er anket, at

»korsets tilstedeværelse i klassen afslører

statens ønske om at placere

den kristne tro i universets centrum

som en form for absolut sandhed,

uden den mindste respekt for den rolle,

som andre religiøse og sociale erfaringer

har spillet i den menneskelige

udvikling«. spe

13


Opstillingsmøder

til Folketinget

2004

Ringkjøbing Amt

Opstillingsmødet afholdes

Mandag den 23.02 kl.19.00

Ørnhøj hotel

Hovedgade 49

6973 Ørnhøj

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 01.02 til

Flemming Iversen

Idom Kirkevej 14

7500 Holstebro Vejle Amt

Ribe Amt

Opstillingsmødet afholdes

Tirsdag den 09.03 kl.19.30

Centralhotellet

Storegade 82

6670 Holsted

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 16.02 til

Ib Puggaard

Jernbanegade 1

6670 Holsted

Sønderjyllands Amt

Opstillingsmødet afholdes

Torsdag den 19.02 kl.19.00

Folkehjem

Haderslevvej 7

6200 Aabenraa

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 28.01 til

Brian Jensen

Tøndervej 7

6230 Rødekro

Viborg Amt

Opstillingsmødet afholdes

Mandag den 15.03 kl.19.00

Bentas cafeteria

Vinkelvej 15

7840 Højslev

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 22.02 til

Morten Christensen

Strandvænget 3

7840 Højslev

Opstillingsmødet afholdes

Onsdag den 18.02 kl.19.30

Sct. Andreas Lokaler

Niels Finsensvej 18

7100 Vejle

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 27.01 til

Dora Rossen

Fæstevej 3

6092 Sdr. Stenderup

Fyns Amt

Opstillingsmødet afholdes

Onsdag den 31.03 kl. 19.30

Hotel Scandic

Hvidkærvej 25

5250 Odense SV

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 09.03 til

Søren Bo Jensen

Haugelund 13

5492 Vissenbjerg

Nordjyllands Amt

Opstillingsmødet afholdes

Tirsdag den 02.03 kl.19.00

Tylstrup Kro

Tylstrupvej 36

9382 Tylstrup

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 09.02 til

A. C. Winther Hansen

Korsbjerghøjvej 3

Grydsted

9240 Nibe

Århus Amt

Opstillingsmødet afholdes

Mandag den 29.03 kl.19.00

Vejlby-Risskov Hallen

Margeritsalen

Vejlby Centervej 51

8240 Risskov

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 07.03 til

Inger K. Andersen

Havnevej 53

8500 Grenå

Vestsjællands Amt

Opstillingsmødet afholdes

Torsdag den 18.03 kl.19.00

Amtsgården

Alleen 15

4180 Sorø

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 25.02 til

Iben Kullberg

Vinkelstræde 8

4190 Munke Bjergby

Storstrøms Amt

Opstillingsmødet afholdes

Onsdag den 24.03 kl.19.00

Medborgerhuset

Skovvej 2

4760 Vordingborg

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 02.03 til

Steen Petersen

Skov Torupvej 25

4683 Rønnede


Dansk Folkepartis kandidater til næste folketingsvalg skal nu vælges.

Opstillingsmøderne finder sted i februar og marts 2004. Tid og sted for opstillingsmøder i de enkelte

amter/storkredse fremgår af oversigten på disse sider. Der tages forbehold for ændringer.

Udover denne kandidat-indkaldelse vil alle medlemmer i de enkelte amter modtage invitation til det

pågældende amts opstillingsmøde.

Medlemmer, der ønsker at opstille som folketingskandidat i et amt, skal rekvirere et

ansøgningsskema på sekretariatet på telefon 33-375199.

Ansøgningsskemaet sendes til den pågældende amtsformand senest 3 uger

før afholdelse af opstillingsmødet i amtet.

Amtsbestyrelsen vil på den baggrund udarbejde en anbefalingsliste til opstillingsmødet.

Det er således ikke muligt at meddele sit kandidatur på selve opstillingsmødet.

Husk endelig at kontingentfornyelse skal ske inden 5. februar 2004, idet medlemmer, der slettes

den 5. februar 2004 på grund af kontingentrestance, ikke har stemmeret til opstillingsmøderne.

Hovedbestyrelsens sekretær i forbindelse med opstillingerne er Anders Skjødt, som med hensyn til

vedtægter og regler kan kontaktes på Christiansborg: 33375166, email: dfansk@ft.dk

Frederiksborg Amt

Opstillingsmødet afholdes

Torsdag den 04.03 kl.19.30

Birkerød Rådhus

Stationsvej 36

3660 Birkerød

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 11.02 til

Ejner Rost

Ellekildehavevej 57

3140 Ålsgårde

Roskilde Amt

Opstillingsmødet afholdes

Torsdag den 11.03 kl.19.00

Amtsgården

Køgevej 80

4000 Roskilde

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 18.02. til

Hanne Kellberg

Strandpromenaden 16

4600 Køge

På vegne af Hovedbestyrelsen

Steen Thomsen · Generalsekretær

De Københavnske Storkredse

Opstillingsmødet afholdes

Lørdag den 27.03 kl.10.00

Christiansborg

Fællessalen

1240 København K

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 05.03 til

Arvin Storgaard

Berggreensgade 18

2100 København Ø

Københavns Amt

Opstillingsmødet afholdes

Tirsdag den 24.02 kl.19.00

Amtsgården

Stationsparken 27

2600 Glostrup

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 02.02 til

Bente Pedersen

Bagsværdvej 185

2880 Bagsværd

Bornholms Amt

Opstillingsmødet afholdes

Mandag den 29.03 kl.19.00

Bornholms Centralbibliotek

Pingels Alle 1

3700 Rønne

Ansøgningsskemaet sendes

senest den 07.03 til

Katy Rømer

Slugten 5

3700 Rønne


gæsten

Jøder, kristne og

islams 3. djihad

Af Lars Hedegaard

Jeg havde for få uger siden den opgave

at skulle anmelde en af tidens

alt for mange ligegyldige bøger

om verdenssituationen. Forfatter og

titel kan være ligegyldige, for bogen

er ikke værd at læse, men den er alligevel

interessant, fordi den så præcis

udtrykker de fleste af tidens dominerende

forestillinger.

Den progressive verdensopfattelse,

der stadig bestemmer udsynet hos de

kulturelle og intellektuelle eliter,

bygger på en opdeling af verden i

gode og onde magter. De ondeste er

uden sammenligning den store satan,

USA, og den om muligt endnu større

slyngel, Israel. De arbejder målbevidst

på at udvide deres magt over

sagesløse befolkninger i Mellemøsten,

Asien og Afrika.

I dette lumske spil har Israel en

særlig rolle som ondskabens platform

i Mellemøsten. Det var nedrigt af jøderne

at vende tilbage til Palæstina

efter et par tusind års diaspora. Israels

oprettelse var en skændsel. De

talrige krige, som den jødiske nation

har måttet føre for sin overlevelse,

fuldender billedet af en gennemført

usympatisk stat og et fremmedelement,

der har sat hele regionen i

brand.

Der er åbenbart noget særligt frastødende

ved jøder, der nægter at affinde

sig med den skæbne, andre har

tiltænkt dem. Få seriøse historikere

vil benægte, at jøder og israelere har

begået overgreb under kampene for

Israels oprettelse og forsvar. Voldshandlinger,

udført af jødiske terrorister,

er blevet fordømt af israelerne

selv. Det står fast, at omkring

800.000 arabere fra det tidligere britiske

mandatområde valgte, blev lokket

eller tvunget til at forlade deres

hjem, men hvordan kan det gå til, at

disse oprindelige flygtninge i mellemtiden

er vokset til over fem millioner?

I hvor mange generationer kan man

egentlig være flygtning? Hvis alle folkeslag,

der på et eller andet tidspunkt

i deres historie er blevet fordrevet,

havde reageret på samme

måde som palæstinenserne, ville verden

i dag udelukkende bestå af flygtningelejre,

hvis beboere lagde råd op

mod dem i nabolejren.

Mange israelerne er efterkommere

efter mennesker, der har måtte flygte

16

for deres liv, og som ikke havde andet

sted at tage hen. Seks hundred tusinde

jøder blev i slutningen af 1940erne

fordrevet fra de arabiske lande, hvor

de havde boet i 2000 år. Men Israel

har mærkelig nok ikke oprettet flygtningelejre

for efterkommerne af f.eks.

tyske, yemenittiske eller irakiske jøder,

hvor de med FNs hjælp og støtte

kunne koncentrere sig om at sende

bombemænd til Tyskland, Yemen og

Irak. Havde Israel gjort det, i stedet

for at integrere alle flygtninge, ville

den jødiske stat utvivlsomt have

mødt større forståelse ikke mindst i

Europa. Så ville Israel være et barbari

ligesom naboerne, og barbarer har

altid været omsværmet blandt Vestens

fine og dannede. Ædle vilde

står stadig i høj kurs, men israelerne

er ikke vilde nok.

To millioner døde

Men den israelsk-arabiske konflikt

er alligevel noget enestående, får vi

at vide noget særlig farligt, som efterhånden

synes at sætte halvdelen

af dagsordenen i verden. Hvis det

ikke var for konflikten i Mellemøsten,

ville verdens 1,3 milliarder muslimer

falde til ro og ophøre med at hade Vesten

så meget. Osama bin Laden ville

gå på pension, og en ny æra af euroarabisk

samarbejde ville oprinde.

Desværre ødelægger jøderne det hele.

Hvad så med alle de andre konflikter

i Mellemøsten og de omkringliggende

muslimske områder? Skal vi

ikke gøre noget ved den djihad, som

de muslimske magthavere i Sudan

gennem to årtier har ført mod kristne

og animister i landets sydlige provinser?

Den antages at have kostet to

millioner mennesker livet, mens hundredtusinder

af kvinder og børn er

blevet solgt på slavemarkederne i det

muslimske nord. Israels krige har tilsammen

ikke kostet en brøkdel i

menneskeliv, og Israel har ikke bortført

arabiske kvinder og børn for at

sælge dem som slaver. Israel har heller

ikke angrebet arabiske befolkningskoncentrationer

med henblik på

at udrydde indbyggerne. Det er ellers

en velindarbejdet historisk praksis i

flere arabiske lande.

Når Israel i særlig grad skal hænges

ud som international bandit,

skyldes det, at selve landets eksistens

er en udsøgt fornærmelse mod

islam. Det samme er for resten Danmark

og alle andre områder af verden,

som endnu ikke er under islams

kontrol, for efter den muslimske verdensopfattelse

tilhører hele verden

Allah, og det er ummaens (dvs. samfundet

af alle muslimer) pligt at tage

den i besiddelse for ham. Midlet er

djihad, hellig krig, forstået som militær

erobring.

Som Helle Merete Brix, Torben

Hansen og jeg har demonstreret i vores

nye bog “I krigens hus”, har

islams magthavere, præsterne (imamerne)

og ulema, de skriftkloge, hvis

magt beror på deres eneret på at udlægge

Guds vilje, aldrig opgivet djihad-forpligtelsen

eller stukket under

stolen, hvad ordets hovedbetydning

er: De vantro skal angribes med militære

midler, indtil de indstiller al

modstand og bøjer sig for et diktat fra

ummaens ledere.

Som vi har argumenteret for, er det

ikke uforklarlig ondskab, der får det

store flertal af vore dages imamer og

deres ideologiske foregangsmænd ved

de fornemste koranskoler til at fastholde

islams imperialisme og herrefolksmentalitet.

Det sker af fornuftige

magtpolitiske grunde. Hvis imamerne

ikke insisterede på djihad som

en religiøs pligt for enhver muslim,

ville de have vanskeligt ved at argumentere

for hele den ideologiske konstruktion,

som deres klasseherre-


dømme over såvel muslimer som

ikke-muslimer bygger på. Hvis samfundene

i Dar al-Harb, som betyder

Krigens hus, og hvor Danmark og

hele Vesten uheldigvis ligger, ikke

længere skal forklares som fjender,

der skal bekæmpes og undertvinges,

hvilket argument skulle imamerne

så have for at forlange fortsat

apartheid? Hvis danskere ikke er

modstandere, hvorfor må man så

ikke gifte sig med dem, som muslimske

kvinder jo ikke må? Og hvis imamerne

ikke længere kan styre kvinderne,

mister de også magten over

børnene, og islam vil bryde sammen i

den form, vi hidtil har kendt.

Islam er i sin kerne og fra begyndelsen

et tilhørsforhold af militær

type, hvis strategiske succes afhænger

af ummaens, klanens eller stammens

evne til at skaffe sig mange

mandlige efterkommere. Derfor er

kontrollen med kvinderne altafgørende.

I Vesten gør ghettoernes magthavere

alt for at beskytte muslimske

kvinder mod enhver vestlig påvirkning.

Samtidig prøver de at overtale

eller tvinge kvinderne til at afstå fra

deres ret under dansk lov og i stedet

følge shariaen, den islamiske lov.

Djihad er ikke opgivet og kan ikke

opgives, hvis islams magthavere har

magten kær, men der er problemer

med den hellige krig. Det er tre hundrede

år siden, en muslimsk hær har

kunnet besejre en vestlig i åben

kamp. Skulle nogen have glemt det,

kan de studere Israels mange krige

og de angelsaksiske styrkers indtog i

Bagdad. Men der er en anden mulighed,

idet djihad også kan foregå som

udvandring - en udlægning, som er

kanoniseret i selve Koranen. Hvis

man slår sig ned i egne behersket af

vantro i den hensigt at bemægtige

sig kontrollen med dem og forvise

landets oprindelige vantro indbyggere

til en tilværelse som retsløse og

tributpligtige dhimmier, har man

sikret sin plads hos de 72 villige jomfruer

i paradis, som hver en salig

muslim kan se frem til. Derfor har

islams tredje djihad mod Vesten, der

startede umiddelbart efter ayatollah

Khomeinis islamistiske revolution i

Iran i 1979, karakter af en udvandringsdjihad,

hvis mål er en demografisk

overmanding af den hjemmehørende

befolkning.

Isolerer sig uden kontrol

Naturligvis udgør den moderne

muslimske terrorisme et alvorligt

problem, der med rette optager de

vestlige regeringer, men den største

og hidtil uerkendte fare kommer fra

indvandringen og den bevidste opbygning

af muslimske parallelsamfund

uden for de demokratiske myndigheders

kontrol og rækkevidde.

Foto: Scanpix

Gæsten

Lars Hedegaard, f. 1942, er

cand.mag. i historie og engelsk;

lærer på Det fri Gymnasium; 1975

redaktør for Sage Library of Social

Research, Beverly Hills, og Politikens

forlag; konsulent i LO; 1987-

90 chefredaktør for Information;

kommentator ved Berlingske Tidende.

Forfatter til flere bøger om

historiske og politiske emner.

Som man kan se, afhænger hele

denne konstruktion af, at de tilvandrede

muslimer ikke bliver integreret

i det danske folk, men afsondrer sig i

særlige områder, hvor de kan videreføre

hjemlandets ideologi, institutioner

og politiske magtrelationer. Hvis

imamernes ideologiske kontrol over

de muslimske tilvandrersamfund ikke

bliver brudt, undgår vi ikke en

de facto opdeling af landet i muslimsk

og ikke-muslimsk beherskede

enklaver, der lever under uforenelige

politiske og juridiske systemer. Og

imamernes kontrol bliver ikke brudt,

før regeringen i det mindste har fattet,

hvori problemet består. Desværre

synes denne erkendelse at have

svært ved at trænge ind.

Vi kender ikke den enkelte muslims

motivation for at komme til

Danmark, men det er egentlig også

underordnet. Det afgørende er, under

hvis ideologiske indflydelse muslimerne

kommer, når de er her. Indtil

nu har den danske stat overladt den

ideologiske indoktrinering af muslimske

nydanskere til imamerne, der

har kvitteret for gæstfriheden ved at

prædike de selv samme doktriner,

man kunne høre hjemme i Arabien,

og hvis samfundsnedbrydende indflydelse

er årsag til, at halvdelen af alle

arabiske unge drømmer om en fremtid

i Vesten. Det sidste fremgår af

FNs store rapport om de sørgeligt

misbrugte menneskelige ressourcer i

22 arabiske lande, der kom sidste år.

Vi vil ikke afvise muligheden af, at

islam kan tolkes på en ganske anden

måde end den, der har domineret de

sidste tusind år. I vores bog omtaler

vi flere nulevende og historiske kættere,

der har villet gå andre veje. Vores

pointe er simpelthen, at fritænkere

aldrig har formået at sætte sig

igennem over for imamernes og ulemas

tyranni, der står uantastet indtil

vore dage.

Så længe dette tyranni ikke er brudt,

kan hverken Israel eller Danmark føle

sig sikre. Krig får vi næppe her i landet

med det første, men det går jo meget

godt med at rive Danmark fra hinanden

med andre midler.

17


ude i danmark

DF-Hovedbestyrelse

Dahl, Kristian Thulesen, 33-375102

Ebbesen, Carl Christian, 33-375172

Gerstrup, Thomas, 38-873072

Hansen, Chr. H, 33-375105

Kjærsgaard, Pia, formand, 33-375107

Kristensen, Kenneth (DFU), 21-930093

Nielsen, Bente Vejrsø, 97-404134

Nielsen, Poul Lindholm, o.nfm, 66-138977

pln1@mail.tele.dk 28-923776

Nødgaard, Poul, 33-375110

Rossen, Dora, 75-571411

Skaarup, Peter, p. nfm,

DF-Amterne

33-375113

Bornholm: Katy Rømer 56-972740

Frederiksberg: Thomas Gerstrup 38-873072

Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083

Fyn: Alex Ahrendtsen 65-914847

Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230

København: Bente Pedersen 44-491995

Nordjylland: A.C. Winther Hansen 98-351603

Ribe: Ib Puggaard 75-392405

Ringkjøbing: Flemming Iversen 97-485232

Roskilde: Finn O. Larsen 46-757728

Storstrøm: Steen Petersen 56- 712455

Sønderjylland: Brian Jensen 73-661507

Vejle: Dora Rossen 75-571411

Vestsjælland: Iben Kullberg 57-807885

Viborg: Morten Christensen 97-536968

Århus: Inger K. Andersen

DF-Folketingsmedlemmer

86-325068

Brix, Colette, dfcolb@ft.dk 33-375103

Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk 33-375101

Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk 33-375102

Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk 33-375104

Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk 33-375106

Dohrmann, Jørn, dsfniry@ft.dk 33-375109

Fischer, Poul, dfpofi@ft.dk 33-375111

Frevert, Louise, dflofr@ft.dk 33-375114

Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk 33-375105

Jespersen, Jette, dfjeje@ft.dk 33-375115

Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk 33-375107

Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk 33-375116

Krarup, Søren, dfskra@ft.dk 33-375117

Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk 33-375118

Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk 33-375119

Larsson, Uno, dfunla@ft.dk 33-375120

Madsen, Aase D., dfaadm@ft.dk 33-375108

Madsen, Freddie H., dffrhm@ft.dk 33-375121

Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk 33-375110

Skaarup, Birthe, dfbisk@ft.dk 33-375112

Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk 33-375113

Sørensen, Karina, dfkars@ft.dk 33-375122

Dansk Folkeparti, Christiansborg 33-375199

1240 København K 33-937019

Fax: 33-375191

df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk

DF-Europa-Parlamentet

Mogens Camre, MEP

Bruxelles, telefon (+32) 22845205

telefax (+32) 22849205

Strasbourg, telefon (+33) 388175205

telefax

Dansk Folkepartis Ungdom

Postbox 2297

1025 København K

- tel: 33375171 eller 21930093

DANSK FOLKEBLAD

(+33) 388179205

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.

7. årgang, nr. 6 / December 2003. ISSN: 1397-

3975

Ansv. redaktør: Søren Espersen.

I redaktionen: Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt,

Kenneth Kristensen, Pia Riedel og Anders Skjødt.

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis

Dansk Folkepartis synspunkter.

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240

København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk

Næste nr. udkommer 28. februar 2004

Deadline for kalender o.l. er den 10. februar

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digital Center.

Forsiden: Folketingets næstformand, Dansk Folkepartis

nestor, Poul Nødgaard førte saven og anførte

en dejlig eftermiddag, da han og hans fire børnebørn,

Kristine, 12, Johanne, 10, Laura, 8 og Kristian,

9, hentede årets juletræ i Højbos Anlægsgartneri

hos Inger og Jens Olsen på Holbækvej i Ringsted.

(foto: Birger Storm)

Vi ved, et fjeld kan sprænges,

og tvinges kan en elv,

men aldrig kan et folk forgå,

som ikke vil det selv.

18

Den Danske Højskole stiftet

Af Søren Espersen

Så er Den Danske Højskole stiftet!

Omend der ikke -i hvert fald ikke i

første omgang- er tale om en højskole

med fysiske rammer, er det dog startskuddet

Dansk Folkepartis egen

højskole, som har fået navnet Den

Danske Højskole - med det registrerede

webadressenavn - www.dendanskehojskole.dk

(ikke åbnet endnu!),

så bliver 2004 dog året, hvor der

tages fat.

Og Den Danske Højskole tager fat

på et sandt historieår. Nærmere betegnet:

Et år med Danmarkshistorien

- med spændende historiske oplevelser

for DF-medlemmer. Bustur til

såvel det nordlige Sønderjylland som

det sydlige Sønderjylland - også kaldet

Slesvig - med den kyndige historieguide,

Gunhild Legaard, i foråret

og en god, gammeldags højskole til

efteråret med Thomas Suenson som

leder.

Begge dele til absolut overkommelige

priser, idet Dansk Folkepartis Hovedbestyrelse

har bevilget klækkelige

tilskud, som gør egenbetalingerne

til Den Danske Højskole mere end rimelige.

- Den Danske Højskoles forårstur

går til det dejlige Sønderjylland, og

det bliver i maj måned, fortæller Gunhild

Legaard.

- Hvis man gerne vil fornemme

stemningen af at være lige dér, hvor

det skete, er firedagesturen til Guldhornenes

findested, Møgeltønder og

Schackenborg, Dybbøl Mølle og de

slesvigske kriges mindesteder lige

sagen.

- Mange medlemmer har spurgt:

Hvorfor laver I ikke en ferietur, hvor

vi kan være sammen i flere dage og

se noget af Danmark? Og nu gør vi

det så. Laver en tur til Sønderjylland,

hvor vi kan alle kan få ny viden og

inspiration eller måske genopfriske

skolelærdommen. Vi skal lære sammen,

vi skal spise sammen og hygge

os om aftenen med fællessang og kaffe.

Ved Silkeborgsøerne

I Efterårsferien - uge 42 - går det

så løs med premiere på Den Danske

Højskoles stationære afdeling.

Det bliver Ry Folkehøjskole ved Silkeborgsøerne,

der lægger lokaler til,

og med Dansk Folkepartis Kursusudvalg

som arrangør. Kursusleder er

den kyndige og sprælske redaktør

Thomas Suenson - med enkelte historiekyndige

gæstetalere. Thomas Suenson

er i DF-regi bl.a. kendt som skribent

af historiske artikler i Dansk Folkeblad,

mens andre kender ham som

kursusleder i personlig kommunikation.

- Formålet er at lære noget Danmarkshistorie

– slet og ret; for der er

en del, som ikke har meget med af

den slags fra skolen, og det er synd,

for Danmarkshistorien er ikke bare

gamle dokumenter, men i høj grad

nærværende, levende og meget meget

spændende!, siger Thomas Suenson.

- Ud over et startkendskab til Danmarkshistorien

er det tanken, at der

skal lægges op til diskussion af, hvordan

man kan bruge kendskabet til

Danmarkshistorien i sit liv - måske

ligefrem i sit politiske arbejde.

Der bliver desværre meget begrænset

deltagerantal på begge udgaver af

Den Danske Højskole. Arrangørerne

arbejder i øjeblikket på at skaffe flere

pladser. Men om alt dette meget mere

i næste udgave af Dansk Folkeblad -

hvor der bringes nærmere oplysninger

om tider, steder, priser med mere

på de to historiearrangementer.

Bemærk: Det er ikke muligt at foretage

tilmelding til Den Danske Højskole

før i forbindelse med Dansk Folkeblad

nr. 1/2004, som udkommer

den 28. februar.


DF-år med

enorm

indflydelse

Af Poul Lindholm Nielsen

DFs org. næstformand

Vi ser her ved nytårstide tilbage på

endnu et godt år for Dansk Folkeparti.

Folketingsgruppen har fået en kolossal

indflydelse igenmem forskellige

forlig med regeringen og andre partier.

Kronen på værket var ubetinget

stramningerne af udlændingepolitikken

- samt den enorme indflydelse på

finansloven for år 2004. Det er tredje

gang, vi bærer en finanslov igennem,

og dermed har vi til fulde bevist, at vi

ikke alene søger indflydelse, men

også magter indflydelsen.

I amter og kommuner har DF overalt

været aktive deltagere i beslutningsprocessen

og overalt sat markante

DF-aftryk.

Organisatorisk har 2003 været

året, hvor uddannelse fik højeste prioriteret.

Vi har haft tre argumentationskurser

og tre budgetkurser for by- og

amtsrådsmedlemmer. Vi har haft fem

medlemskurser, skræddersyet til partiets

nye medlemmer, og i weekenden

1. og 2. november deltog over 100 tillidsfolk

i en kursusweekend med undervisning

i debatinlæg, TV-præsentation,

organisation og vedtægter,

EU-politik, Danmarkshistorie og debat

i forskellige rollemodeller.

Også i 2004 vil undervisning og uddannelse

blive højt prioriteret. Der vil

med henblik på parlamentsvalget blive

afholdt EU-kurser, og der vil blive

en række medlemskurser, samt kurser

for partiets lokalforeningsformænd

og deres næstformænd med

henblik på opstilling af kandidater og

planlægning af valgkampen op til de

kommende lokalvalg.

Og så gælder det i øvrigt en aktiv

valgkamp frem til EU-parlamentsvalget

den 13. juni.

Det siger sig selv, at vi håber på atter

at opnå repræsentation. Det vil

være flot med et mandat, men vi vil

slide og slæbe for at hale også mandat

nummer to i land! Det skulle bare

lige mangle, at Danmarks tredjestørste

parti nu også i EU-sammenhæng

slår igennem.

Lad mig sluttelig ønske hele DFs

organisation - på Christiansborg og

ude i landet - glædelig jul og godt nytår.

Amternes opstillingsmøder: se særlig

annonce, side 14-15

17/01 Vestsjællands Amt. DF Korsør

og DF Slagelse. Udflugt t.

Christiansborg.

21/01 19.00 Ringkjøbing Amt. Pia

Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl, Hotel

Medi, Kirkegade 2, Ikast

22/01 19.00 Roskilde Amt. Pia Kjærsgaard/Kr.

Th. Dahl, Aktivitetscentret

i Solrødcentret, Solrød

24/01 18.00 Vejle Amt. DF-Kolding,

Vamdrup og Lunderskov afholder

Bøf og Bowl. Tilm: 75 55 63

21

27/01 19.00 Bornholm. Pia Kjærsgaard/Kr.

Th. Dahl, Rasch’s Pakhus,

Store Torv 6, Rønne

29/01 19.00 Ribe Amt. Møde med Karin

Storgaard og Poul Nødgaard.

Centralhotellet, Storegade

82, Holsted

03/02 19.00 Storstrøms Amt. Pia

Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl, Hotel

Falster, Skovalléen, Nykøbing

Falster

17/02 19.00 Hovedstaden / Fr.berg.

Pia Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl -

info om sted senere

19/02 19.30 Frederiksborg Amt. DF-

Karlebo. GF hos formanden.

24/02 19.00 Frederiksborg Amt. DF

Frederiksværk. GF, Hotel Frederiksværk

26/02 19.00 Nordjylland. Pia Kjærsgaard/Kr.

Th. Dahl, Skal Pavillion,

Skalvej 24, Nibe

02/03 19.00 Frederiksberg. GF, Byggeriets

Hus, Godthaabsvej 22,

Frederiksberg.

02/03 19.00 Københavns Amt. DF-

Brøndby. GF, Kulturhuset Kilden,

Nygårds Plads, Brøndby

09/03 19.00 Viborg Amt. Pia Kjærsgaard/Kr.

Th. Dahl. Bentas Cafeteria,

Vinkelvej 15A, Højslev

23/03 19.00 Frederiksborg Amt. Pia

Kjærsgaard/Kr. Th. Dahl.

Skævinge Kro, Jernbanevej 1,

Skævinge

29/03 19.30 Viborg Amt. Viborg, Møldrup,

Tjele og Aalestrup. GF,

Medborgerhuset. Vesterbrogade

13, Viborg.

30/03 19.00 Vejle Amt. Pia Kjærsgaard/Kr.

Th. Dahl. Hotel Lunderskov,

Storegade 1, Lunderskov

13/04 19.00 Vestsjælland. Pia Kjærsgaard

og Kr. Th. Dahl, Sørup

Herregaard, Sørupvej 26, Ringsted

19/04 19.00 Hovedstaden. DF-Hovedstaden.

Politisk debatforum.

Københavns Rådhus

20/04 19.00 Aarhus Amt. Pia Kjærsgaard/Kr.

Th. Dahl. Restaurant

Skovbakken, Holsteinsgade 50,

Odder

kalenderen

20/04 19.00 Ribe Amt. Amts-GF. Centralhotellet.

Storegade 82, Holsted

21/04 19.00 Hovedstaden. GF, Information

om sted følger senere.

26/04 19.00 Sønderjylland. Pia Kjærsgaard

og Kr. Th. Dahl, Øster

Højst Kro, Løgumkloster

03/05 19.00 Københavns Amt. Pia

Kjærsgaard og Kr. Th. Dahl,

info om sted senere

10/05 19.00 Ribe Amt. Pia Kjærsgaard/Kr.

Th. Dahl, Centralhotellet,

Storegade 82, 6570 Holsted

12/05 19.00 Sønderjylland, Vojens.

Arr. med Ulla Dahlerup om EU

05/06 Grundlovsfest, Lykkesholm

Slot på Fyn, musik og underholdning.

Talere: Pia Kjærsgaard

og Kr. Th. Dahl.

23/06 Sankt Hans Aftens Fest, Parcelgaarden

ved Roskilde Fjord.

Båltaler: Pia Kjærsgaard.

»GF« = Generalforsamling. Arrangementer

- offentlige møder samt medlemsmøder

- til kalenderen bedes, så

snart de er programsat, sendt til:

Dansk Folkeparti, att. Pia Riedel,

Christiansborg, 1240 Kbh. K. - evt.

pr. e-mail: dfpiri@ft.dk

DANMARKS FLAGDAGE

29. januar:

2. februar:

5. februar:

10. februar:

11. februar:

Holmens Hæderstegn

Slaget ved Mysunde 1864

Kronprinsesse Mary

Afstemning Sdr. Jyll. 1920

Stormen på København 1659

Slaget på Reden 1801

Besættelsen 1940 (1/2 st. til 12.02)

Dronningen

Slaget ved Dybbøl 1864

Prinsesse Benedikte

Befrielsen 1945

Slaget ved Helgoland 1864

Kronprinsen

Grundlovsdag

Prins Joachim

Prinsen

Valdemarsdag

Prinsesse Alexandra

Slaget i Køge Bugt 1677

Slaget ved Fredericia 1849

Prins Felix

2. april:

9. april:

16. april:

18. april:

29. april:

5. maj:

9. maj:

26. maj:

5. juni:

7. juni:

11. juni:

15. juni:

30. juni:

1. juli:

6. juli:

22. juli:

25. juli:

28. august:

4. oktober:

Yderligere:

Nytårsdag, Juledag, 2. Juledag,

Palmesøndag, Påskedag,

Kr. Himmelfartsdag,

Pinsedag og Langfredag (1/2 st.).

Slaget ved Isted 1850

Prins Nikolaj

Stormen på Frederiksstad 1850

19


ude i danmark

Farvel til Thomsen DF sikrede Taiwan-succes

Der var et overvældende fremmøde,

Af Karsten Holt

Steen Thomsen, Dansk Folkepartis

generalsekretær gennem mere

end fire år, har søgt nye udfordringer.

Efter nytår rykker han teltpælene op

og flytter med sin hustru Anne Marie

og datteren Lærke tilbage til Jylland,

hvor en stilling som souschef i BG-

Banks Børkop-afdeling venter.

Da den 34-årige bankuddannede

Steen Thomsen startede i Dansk Folkeparti

i slutningen af 1999, hørte

det fra begyndelsen til hans opgaver

at være ansvarlig for såvel landsorganisationen

som personalet - sidstnævnte

opgave blev dog i foråret 2002

overdraget til personalechef Steen

Vejlgaard. Herudover har Steen

Thomsen været sekretær for Dansk

Folkepartis hovedbestyrelse, ansvarlig

for partiets økonomi og været

medlem af partiets kampagneudvalg.

- Det er med et blødende hjerte, jeg

siger farvel, siger Steen Thomsen.

Jeg har aldrig før skullet fælde en

tåre over at forlade et job, men når

dette bliver alvor, tror jeg ikke, jeg

kan lade være. Jeg startede, da partiet

var ungt og kun havde overstået et

enkelt folketingsvalg. Det har været

spændende at være med i udviklingen

op til valget i 2001, hvor vi blev

landets tredjestørste parti - med

kæmpe indflydelse.

- Succesen krævede en opgradering

af både organisationen og medarbejderstaben,

fortæller Steen Thomsen

og nævner det partimæssige højdepunkt:

Sejren i kroneafstemningen i

september 2000:

- Jeg var fra starten dybt involveret

20

foto: Birger Storm

Steen Thomsen - vil have en jysk

fremtid og har sagt tak til et godt

tilbud fra BG-bank.

i planlægningen af Dansk Folkepartis

kampagne. Op til afstemningen

var jeg med kronebilen på utallige

markeder. Blandt andet boede jeg

fem dage i et telt på Hjallerup Marked,

hvor jeg cyklede rundt på min

ethjulede cykel og uddelte balloner og

brochurer. I det hele taget har jeg

været glad for at optræde - ikke alene

i alvorlige sammenhænge, men også

i forbindelse med Dansk Folkepartis

årsmøder, som jeg har været ansvarlig

for.

Steen Thomsen tilføjer, at beslutningen

om at flytte til Jylland har

været længe undervejs:

- Anne Marie og jeg venter barn

nummer to, og begge vore familier

bor i Jylland. Derfor valgte vi at prioritere

familien. Nu kommer jeg tilbage

til mit gamle bankerhverv, som jeg

også var meget glad for, om end jeg

vil huske de gode minder fra tiden i

Dansk Folkeparti.

DF-opstilling til Europa-Parlamentet

DF-medlemmer, der ønsker at komme

i betragtning som kandidat til

valget til Europa-Parlamentet søndag

den 13. juni 2004, kan rekvirere

et ansøgningsskema i sekretariatet

på telefon 33-375199. Skemaet

skal udfyldt indsendes til Dansk

Folkeparti, Hovedbestyrelsen, Christiansborg,

1240 København K - og

være Hovedbestyrelsen i hænde se-

Mogens Camre og

Ulla Dahlerup blev

i september af Hovedbestyrelsenudpeget

som henholdsvis

Dansk Folkepartis

kandidat nr. 1 og

kandidat nr. 2. Nu

skal DFs ti øvrige

kandidater findes.

nest den 20. januar 2004.

Søndag den 22. februar 2004 fra

kl. 10.00 til kl. 15.00 afholdes et opstillingsmøde

på Christiansborg,

hvor Hovedbestyrelsen, amtsformænd

og amtsnæstformænd mødes

med kandidatemnerne.

Som tidligere meddelt, har Hovedbestyrelsen

udpeget Mogens

Camre og Ulla Dahlerup til henholdsvis

1. og 2. pladsen på Dansk

Folkepartis kandidatliste til valget

til Europa-Parlamentet.

Herudover skal opstillingsmødet

vælge yderligere 10 kandidater, så der

i alt bliver 12 kandidater på listen.

Listen er sideordnet, hvilket betyder,

at den eller de kandidater, der

opnår flest stemmer på valgdagen,

er valgt som Dansk Folkepartis parlamentsmedlemmer.

da Dansk Folkepartis lokale på Christiansborg

Slot under kulturnatten

dannede en festlig ramme om en taiwansk

aften - hvor de mange interesserede

fik et indblik i Østens spændende

kultur. Taiwans ambassadør

Frederic Chang og Dansk Folkepartis

formand Pia Kjærsgaard bød velkommen

til en dejlig aften med smagsprøver

fra det kinesiske køkken, thaichi-opvisning,

kalligrafi, kinesisk karaoke

- og meget mere. Samtidig fik

de mange fremmødte en god mulighed

for at møde DFs politikere - her

er Pia Kjærsgaard i færd med at skrive

autografer til to meget unge kulturnat-deltagere.

ras

300 om dyrs velfærd

Dansk Folkeparti var 29. november

vært ved en dyrevelfærdskonference i

Landstingssalen på Christiansborg.

Omkring 300 gæster mødte frem for

at høre indlæg fra blandt andet justitsminister

Lene Espersen, direktør

for Dyrefondet Jan Nielsen og Dansk

Folkepartis dyrevelfærdsordfører

Christian H. Hansen. Konferencen

indledtes med et besøg i De Kongelige

Stalde, hvor Staldmester Peter Michael

Mentz viste gæsterne rundt. Under

afslutningsdebatten var spørgsmålene

til panelet mange og drejede sig om

alt fra vilkårene på minkfarme til rituelle

slagtninger. kho


Det bugner af spændende

varer i DF-BUTIKKEN og

alt kan bestilles hos:

Dansk Folkeparti

Christiansborg

1240 København K

E-mail: df@ft.dk

Tlf.: 33375199

Fax: 33375191

▲ Mulepose.

Ny model. Smart

mulepose med et

lille diskret logo

nederst på tasken.

Kr. 20,-.

▲ DF-Sangbogen.

Kr. 20,-.

▲ 40 stk. DF-Sang-bogen i specialsyet

taske. Kr 400,-.

Paraply.

Smart mørkeblå

med to logoer.

Kr. 30,-.


Pen.

Kr. 5,-.

Hvid golfbold Hvid lighter

m/ logo. Kr. 10,-. m/ logo. Kr. 5,-.

Dokumenttaske.

Praktisk taske

til arbejdsbrug.

Med skulderrem.

Kr. 75,-.

BUTIKKEN UTIKKEN

Ud over DF-BUTIKKENS varer kan lokal- og amtsformænd gratis rekvirere følgende:

DF-balloner med pinde, DF-brochurer, DF-Grundlovs-bøger, DF-principprogram, DF-arbejdsprogram,

DF-nøgleringe til indkøbsvogn samt DF-bolcher til brug ved markeder og torvedage.

Habitnål.

Kr. 10,-.

T-shirt med

V-hals

til piger.

S,M,L,

XL,XXL

Kr. 50,-.

Cap. Den elegante

og utroligt slidstærke

cap i blå og beige.

Kr. 25,-.


T-shirt med

rund hals til herrer.

S,M,L,XL,XXL

Kr. 50,-.


Nøglering til

indkøbsvogn.

Piastiller/slikæske.

Kr. 5,-.

Polo T-shirt

i den dybblå

ægte DFfarve

- med

logo på

arm.

S,M,L,XL,

XXL

Kr. 75,-.

Taske - stor. Stor og rummelig

rygsæk, med solid

fast bund. Kr. 75,-. ▼

Julemærkeark

til samlere: Fire

udgivelser, 2000,

2001, 2002 og

2003 - i alt kun

Kr. 20,-.


▲ Jakke med termofoer,

hætte i kraven, mange

praktiske lommer og selvfølgelig

det flotte DF-logo

ved lommen - fås i mørkeblå.

S,M,L,XL,XXL Kr. 400,-.

Lille rygtaske.

Skrå, smart

rygtaske

med et

lille logo


forsiden.

Kr. 50,-.

Bogen

"Danmarks fremtid -

dit land, dit valg". Kr. 50,-.

Den fremragende og kontroversielle

bog, som på én gang ændrede diskussionen

om dansk udlændinge-politik.

For nu kom informationerne på

bordet. Skrevet af Søren Espersen,

Ulla Dahlerup og Anders Skjødt.

Udgivet af DFs folketingsgruppe.


Balloner med

pinde og holder.

Musemåtte.

Kr. 20,-.


portrættet

Af Pia Riedel

På spørgsmålet om hvorfor Bjarne

Juel Møller netop valgte at arbejde

for Dansk Folkeparti, kommer

svaret helt uden tøven:

- Jamen, jeg var slet ikke i tvivl

om, at jeg skulle gå med i Dansk Folkeparti.

Der var for meget ballade i

Fremskridtspartiet, som jeg var medlem

af. Deres politik var for firkantet,

og udmeldingerne var så bombastiske,

at der ikke blev ført nogen

egentlig politik igennem. Og så har

jeg altid syntes, at Pia Kjærsgaard

gør det godt. Nu er der jo også mange

andre folketingsmedlemmer, der klarer

sig fint, men det var jo mest hende,

der tegnede partiet i starten.

Bjarne Juel Møller har været politisk

aktiv i 15 år. Først hos de Konservative,

derefter i Fremskridtspartiet

og i 1995 var han så med til at

indsamle underskrifter for Dansk

Folkeparti i Kolding gågade. Han

startede også lokalforeningen Kolding,

Lunderskov og Vamdrup, Vejle

Amt, og har været formand for den

lige siden.

- I 1998 blev jeg valgt ind i Kolding

byråd. Det er spændende at arbejde

med lokalpolitik, men der er mere arbejde,

end jeg havde forestillet mig

ved indvælgelsen. Jeg troede, man

kom til et byrådsmøde to gange om

måneden, og så var det det, men det

er jo det mindste af det. I snit er jeg

til møder tre dage om ugen en halv

til en hel dag. Da alle møder ligger

om dagen, arbejder jeg som nattevagt

på et taxa-kørselskontor.

- Jeg går også til mange møder om

aftenen med forskellige foreninger, til

borgermøder og har altid en stor stak

papirer, jeg skal igennem og mails,

der skal svares på. Faktisk er det

svært at passe et almindeligt arbejde

ved siden af - i hvert fald nu, hvor jeg

har mange udvalgsposter. Men jeg

synes, det er spændende, selv om det

tager meget tid, siger Bjarne Juel

Møller.

Også familien synes nogle gange,

at Bjarne engagerer sig lige rigeligt i

det lokalpolitiske arbejde.

- Somme tider siger min kone, at

jeg skal huske, at der også er andet

end politik i livet, og jeg lytter da til

hende, men måske ikke nok. Politisk

er vi på linie, så det er fint, men jeg

render jo en hel del. Hvis jeg kommer

hjem kl. 22.00, så skal jeg på arbejde

igen kl. 23.00, og min kone arbejder i

en bagerbutik og møder kl. 07.00. Så

nogle dage kommunikerer vi primært

ved at skrive små sedler til hinanden,

men når så vi har tid sammen,

spiller vi golf, ser familien eller går

tur med vores gravhund Hanibal.

Desuden spiller vi whist med nogle

22

Bjarne Juel Møller

- en lokalpolitisk slid

venner, så det sociale bliver skam

passet.

Vi snakker ikke - vi handler

Bjarne Juel Møller har været folketingskandidat,

men han genopstiller

ikke næste gang.

- Nej, jeg har ikke længere ambitioner

om at blive valgt ind i Folketinget.

Jeg er tilfreds med, at Jørn Dohrmann,

som er fra nabokommunen

Vamdrup, er blevet valgt ind. Han

fungerer godt på Christiansborg, og

er en ung mand med fremtiden for

sig. Derfor har jeg gjort op med mig

selv, at den fordeling er vi nok alle

sammen bedst tjent med. Jeg bruger

hellere kræfterne på at bakke ham

op i stedet for at stjæle nogle stemmer

fra ham, siger Bjarne Juel Møller.

- Desuden er jeg blevet utrolig glad

for at beskæftige mig med lokalpolitiske

problemer. Forskellen på kommunal-

og landspolitik er, at landspolitik

er 75 procent politik og 25 procent

praktik, og i byrådet er det stik modsat.

I en kommune er der mange

praktiske ting, vi skal løse: Hvor skal

der ligge en skole, hvor skal der byg-

ges, hvor skal vejene gå. Vi bruger

ikke så meget tid på at snakke egentlig

politik, til gengæld handler vi meget,

og det kan jeg godt lide.

I forbindelse med de seneste budgetforlig

i byrådet fik Dansk Folkeparti

forhandlet sig frem til at bibeholde

plejehjemmet Låsbyhøj til

trods for, at de fleste partier forud for

forhandlingerne havde signaleret, at

de ville spare i omegnen af 10 millioner

kroner ved at lukke

plejehjemmet. Det var Dansk Folkeparti

selvfølgelig modstandere af.

- Jeg kæmpede hele tiden for, at

Låsbyhøj skulle bevares. Låsbyhøj er

et plejehjem, men det er samtidig et

genoptræningscenter, hvor der kommer

mange patienter fra sygehuset

for at gennemgå er genoptræningsprogram

sammen med for eksempel

en fysioterapeut.

- Efterfølgende fik vi massiv og positiv

omtale i de lokale medier. Det er

jeg glad for, fordi ældrepolitik jo er

en af hjørnestenene i Dansk Folkepartis

landspolitik. De ældre har

bygget vores samfund op, så de fortjener

at blive behandlet ordentligt, understreger

Bjarne Juel Møller og

fortsætter:


er

- Det er sådan nogle begivenheder,

der holder dampen hos mig oppe. Nu

arbejder vi for eksempel i byrådet på

et nyt og spændende byggeprojekt

nede i havnen. Som formand for boligudvalget

har jeg startet en havnekomité

for bevarelse af erhvervshavnen,

og jeg fik 11 mennesker med fra

erhvervslivet.

- Der ligger et ubrugt areal, Åparken,

nede ved havnen, hvor det er

planen at opføre en række boliger,

nogle moderne husbåde, caféer og en

Netop her i Åparken

i Kolding etableres

et havneprojekt med

moderne husbåde,

caféer og en forskerog

udviklingspark

til erhvervslivet - et

projekt Bjarne Juel

Møller venter sig meget

af, og som han

arbejder for bliver

til virkelighed.

Bevarelsen af

plejehjemmet

Låsbyhøj er

Bjarne Juel Møller

stolt af. Han

er af den opfattelse,

at der skal

gøres et kæmpe

arbejde for landets

ældre medborgere

- ikke

mindst som tak

for at disse i

mange år har

slidt og slæbt for

den danske

velfærd. Foto: Allan Holck

forsker- og udviklingspark til erhvervslivet.

Åparken ligger lige ud til

fjorden og åen, så det bliver et rigtig

hyggeligt miljø, vi kan få skabt dernede

med både erhvervsbyggeri og

boliger.

Den oprindelige årsag til, at Bjarne

Juel Møller valgte Dansk Folkeparti

var flygtninge- og indvandrerpolitikken,

og det er stadig noget, der optager

ham meget - måske på grund af

opvæksten.

- Min far var lokalformand for Ven-

Foto: Allan Holck

Navn: Bjarne Juel Møller

Bopæl: Kolding

Alder: 54 år

Uddannelse: Handel og kontor

Erhverv: Nattevagt på et taxakørselskontor.

Medlem af Kolding

byråd for Dansk Folkeparti og lokalformand

for DFs bestyrelse i

Kolding, Lunderskov og Vamdrup

( Vejle Amt ).

Fritidsinteresse: Golf, kortspil

og gåture i naturen

Bjarne Juel Møller er en politisk

slider: - Min kone siger, der er andet

end politik i livet, og hun har

ret, men jeg brænder virkelig for

det lokalpolitiske arbejde.

stre i al den tid, jeg kan huske. Han

var mejeribestyrer og i den tid var en

mejeribestyrer i lokalsamfundet en

kendt og samlende person. Min mor

var lærerinde på en skole for bogligt

svage børn, og hun sagde allerede

dengang i 60’erne: Det, vi skal bekymre

os om i fremtiden, er muslimerne.

Jeg kan huske, jeg tænkte,

hvad er en muslim. Det anede jeg jo

ikke noget om dengang, hvor der ikke

var nogle her i Kolding by. Hun sagde:

Når vi er færdige med kommunisterne,

bliver det næste store problem

muslimerne. Så rent holdningsmæssigt

er jeg uden tvivl påvirket

hjemmefra, siger Bjarne Juel Møller,

der glæder sig til at få en lur efter en

lang nattevagt på kørselskontoret.

Foto: Allan Holck

23


øger

En nødvendig

historisk dokumentation

Af Søren Espersen

Da jeg var færdig med bogen,

lænede jeg mig tilbage i sofaen,

så op i loftet og udbrød:

»Hold da kæft, hvor har de været

modbydelige...!«

Indrømmet: Det var lidt latterligt,

for jeg var muttersalene i stuen. Alene

eller ej - jeg måtte lige have luft

for min væmmelse over alle de selvretfærdige

halal-hippier, som i en

snes år har forpestet debatten om

landets udlændingepolitik. Alle Aukenerne,

Anker Jørgensen’erne Ole

Espersen’erne, Elmqvist’erne, Gammeltoft-Hansen’erne,

Mimierne, Uffe

Ellemændene...

Gennemført modbydelige var disse

selvudnævnte engle i forhold til det

danske folk - og ikke mindst overfor

den lille tapre skare, som i løbet af

80erne og 90erne trådte i karakter i

forhold til folk og fædreland og i tale,

skrift og handling tog kampen op

med de indspiste elitære selvsmagere.

Professor dr. jur. Ole Hasselbalch -

i mange år formand for Den Danske

Forening - var en af dem. Og der burde

rejses mindestene over ham og af

de andre, der gjorde deres pligt. Og

mærk jer mine ord: Det bliver der

også en dag!

I professorens fremragende bog

føres vi ind bag kulisserne i Den

Danske Forenings og senere Dansk

Folkepartis fortjenstfulde opstand

mod den kulturelle og mediemæssige

elite, og vi indvies i, hvad der blev

gjort for bare at få politikerne i tale.

Der fortælles samtidig om det voldsomme

tryk, der blev lagt på offentligheden

for at få vælgerne til at

makke ret, og om hvordan munden

blev søgt lukket på afvigerne, som

havde det kætterske synspunkt, at et

mulitikulturelt Danmark ikke ubetinget

var den ultimative lykke.

Den Danske Forening, blandt hvis

initiativtagere bl.a. sås den højtdekorerede

modstandsmand, Jens Toldstrup,

frihedskæmperen Sune Dalgaard

og sognepræst - nuværende folketingsmand

for Dansk Folkeparti -

Søren Krarup, har fået ret i alle sine

forudsigelser. Læs de første numre af

tidsskriftet Danskeren, hvor der bl.a.

blev sat fremskrivningstal på indvandringen

og Danmarks fremtid som

mulitikulturelt land. Og sammenhold

det så med den systematiske hetz,

der blev Den Danske Forening til del.

24

Af den ene grund at foreningen sagde

sandheden.

Systematisk afdækning

Det er dette, Hasselbalchs bog specielt

skal roses for: At den på skrift,

videnskabeligt og systematisk fastholder

det, der rent faktisk skete.

Punkt for punkt. I bogen gemmes

erindringen om alt det, vi - som af

natur er glade og optimistiske mennesker,

og som pr. rygmarv tilgiver

alt - egentlig helst ville glemme. Netop

fordi det var så modbydeligt. Netop

fordi vore modstandere og deres

medløbere var - og er - så gennemført

modbydelige.

Og fordi vi helst tæller de lyse timer.

Det agter vi også at fortsætte

med at gøre. Fordi vi er ordentlige

mennesker. Men det er betryggende

at have bogen stående på reolen. Den

bør stå i ethvert dansk hjem og tjene

to formål: 1. Som opslagsbog, hvis

Mimierne og medløberne skulle blive

for frække. 2. Som dokumentation til

vore børn og børnebørn. For hvis vi

bare selv fortalte om hvad der foregik

herhjemme fra og med 1983, ville de

tro vi var fulde af løgn.

Ole Hasselbalch:

Opgøret med

indvandringspolitikken

- en personlig beretning,

250 sider, kr. 325

Forlaget Holkenfeldt 3

Professor dr. jur. Ole Hasselbalch,

58, fastholder i sin nye bog videnskabeligt

og systematisk det, der

rent faktisk skete herhjemme - da

Danmarks elite i 1983 gik amok,

faldt folk og fædreland i ryggen.

Forfatteren var en ledende skikkelse

i opgøret mod indvandringspolitikken.


Forsidebilledet til bogen, der af to

årsager bør stå på reolen i ethvert

dansk hjem.

Forstå statistikkerne

Af Geoffrey Cain

Grænser for indvandring er en fin

antologi med indlæg fra fem forfattere,

der hver er en ekspert på sit

felt.

I fra Fortid til Nutid giver cand.

ling. merc. Søren Lind Jensen en

glimrende oversigt over Danmarks

historie. Store bygningsværker som

Danevirkelvolden tyder på, at der allerede

i 700-tallet var en centralmagt

af betydning . Hvad indvandringen

angår, har den efter de første bronzealderbosættelser

været af meget begrænset

omfang. Ikke flere end 20.000

udlændinge har bosat sig her, indtil

den store masseindvandring blev

kunstigt provokeret for 30 år

siden.Cand. scient. Jørgen Clausens

Tal om Indvandring er en vejledning

i, hvordan man bedre kan forstå officelle

statistikker. De er ofte mere beregnet

på at berolige end at oplyse, og

Danmarks Statistiks tekniske definitioner

som »indvandrer« »efterkommer«

og »dansker« kan være meget

misvisende. Andre nyttige emner i

essayet er ”Antallet af Muslimer i

Danmark”, ”Fra hvilke lande kommer

indvandringen til Danmark” og

andre, der forklares vha. overskuelig

grafik.

Under overskriften Empati, fodbold

og mediernes rolle ser civilingeniør

Morten Lintrup på, hvordan medierne

manipulerer med læsernes og seernes

følelser. Hæderlig journalistik,

når det drejer sig om indvandringen,

er der meget lidt af, og når det drejer

sig om demografi (Morten Lintrups

speciale) er deres uvidenhed og naivitet

ofte himmelråbende

I Indvandring og velfærd skriver

tidligere overlæge i Saudiarabien

Jens Lintrup om de fejlagtige analyser

og spådomme om indvandring,

som officielle institutioner har lagt

navn til i årenes løb. Bag i bogen

skriver dr. Lintrup om Akademiet for

Migrationsstudier i Danmark

(AMID).

Advokat og Kierkegaard-ekspert

Annemarie Engel, som i øvrigt andetsteds

i nærværende blad som

»Gæsten« skriver om EU og den nye

EU-forfatning tager det kommende

Europa Charter under behandling i

Pas på Europa! Hvis Danmark bliver

medunderskriver af Valery Giscard

d´Estaings Charter, vil Grundloven

automatisk blive ophævet og indvandringspolitikken

fremover overladt til

EU.

»Grænser for indvandring«.

Antologi. Forlaget Rafael,

pris: 199,00 kr.

25


fortællinger af landets historie VIII

Af Karsten Holt

Nærværende nummer af Dansk Folkeblad

er trykt i 15.000 eksemplarer

og er i sin 7. årgang. Men overraskende

- også for den nuværende redaktion!-

var det at erfare, at der allerede

i 1835; altså før vi fik Danmarks

Riges Grundlov - eksisterede et Dansk

Folkeblad.

Det første Dansk Folkeblad blev udgivet

af »Selskabet for Trykkefrihedens

rette Brug« og anså det som sin fornemste

opgave at fremme tidens liberale

synspunkter.

Der blev bragt artikler af moralskopdragende

karakter, og typisk for bladet

var dels begejstringen for fremskridtet,

dels offentliggørelsen af statistiske

meddelelser samt analyser af

statsfinanserne. Og det hele skrevet i

et sprog, der skulle gøre indholdet tilgængeligt

for de såkaldt bredere lag i

befolkningen.

I Dansk Folkeblads første nummer i

1835 skrev den verdensberømte naturvidenskabsmand,

Hans Christian

Ørsted, at det var selskabets mål at

»vække dem, der trænge dertil, ud af

den altfor almindelige neutrale Ligegyldighed,

hvormed de betragtede offentlige

Forhandlinger«, og han satte

sig i den forbindelse blandt andet for at

undersøge, hvad danskhed var for noget.

H. C. Ørsted ønskede at gøre folk til

»varme Venner af Sandhed og Ret, ikke

til hidsige Partimænd«. Den skjulte

dagsorden var, at bladet skulle organisere

den liberale offentlige mening under

trykkefrihedens og folkeoplysningens

saglige dække.

Dansk Folkeblads redaktion talte

foruden H.C. Ørsted medarbejdere som

Orla Lehmann, H.N Clausen og J. F

Schouw, og bladet udkom i starten i

5.000 eksemplarer, men i løbet af

1840erne steg oplaget til mellem 6.000

og 7.000 eksemplarer.

Redaktør Monrad

Med 9. årgang i 1843-1844 overtog

den senere konsejlspræsident, indenrigsminister

og kulturminister, biskop

Ditlev Gothard Monrad Dansk Folkeblad,

som herefter slog ind på en meget

nationalt sindet og tyskfjendtlig linie.

Om Dansk Folkeblad skrev Monrad,

at: »Af det synlige Folk udvikler der sig

et usynligt, hvis Medlemmers Antal ei

kan tælles eller paavises, og som

udøver en mægtig og stundom afgørende

Indflydelse paa Staten og dens Anliggender.

Det er for dette usynlige

700

Holger Danske

Vikinger på Lindisfarne

26

800

Irland angribes

Ansgar.

Togt mod England

Det gamle og nye

Dansk Folkeblad:

»At vække dem,

der trænge dertil«

Det første Dansk Folkeblad. Udgivelsesstart: 1835. For den nuværende redaktion

af det nye Dansk Folkeblad, som efter nytår kører i sin 8. årgang,

var eksistensen af et tidligere Dansk Folkeblad en overraskelse.

900

Normandiet

Jellingestenen

Norge indtages

1000

England erobres

Lund bispesæde

Kirkebyggeri

1100

Absalon - København

Svend, Knud &

Valdemar

1200

Dannebrog

Landskabslovene

1300

Niels Ebbesen

Margrethe samler

Norden

Ill. Det Kongelige Bibliotek


Folk, det er for dem, der medvirke til

at danne den offentlige Mening, at Folkebladet

antages at være bestemt«.

D.G. Monrad skrev i 1843 en større

artikel i Dansk Folkeblad med titlen

»Nationale Bevægelser«. Her prøvede

han at forbinde nationalisme og liberalisme.

Han konkluderede, at den nationale

folkevilje skulle genføde staten. Enevældens

afskaffelse var ikke kun et

spørgsmål om at skabe en grundlov -

den rejste også spørgsmålet om landegrænserne.

Monrad blev en af Grundlovens -

1849- væsentligste forfattere, idet det

var ham, der skrev førsteudkastet.

Men efter enevældens afskaffelse var

de liberales første modstandstid forbi,

og dermed ophørte også den indbyrdes

enighed blandt de liberale.

Minister Monrad

I 1863 dannede Monrad ministerium

og kom dermed til at bære hovedansvaret

for Danmarks politik under krigen

i 1864. På trods af stor modgang forsøgte

han at bevare optimismen under

krigen, men da slaget var tabt overlod

han det til Kong Christian IX at tage

stilling til Danmarks videre skæbne

ved Londonkonferencen, og de fortsatte

nederlag i krigen, betød at han måtte

trække sig tilbage i juli 1864.

Resultatet af krigen blev skæbnesvangert:

Danmark tabte både Slesvig

og Holsten, og grænsen skulle indtil

1920 komme til at løbe langs Kongeåen.

Skuffet og bitter udvandrede

Monrad til det fjerne New Zealand,

men vendte dog efter blot fire år tilbage

til sit fædreland.

Dansk Folkeblad ophørte med at udkomme

i 1848. Bladet var sidste skud

på stammen af en lang række tidsskrifter

som Minerva, Tritogenia,

Fædrelandet, og Politievennen. Tidsskrifter,

der havde det til fælles, at de

dækkede et stadigt stigende behov for

oplysning.

Men i kølvandet på velstanden og

friheden overtog de daglige aviser efterhånden,

hvor tidsskifterne havde

sluppet.

Dansk Folkeblad blev historie, men

andre blade med samme titel - og af

oplysende karakter - udkom fra 1879 -

1882 og i 1907. Nærværende udgave af

Dansk Folkeblad - med Søren Espersen

som ansvarshavende redaktør -

udkom første gang i februar 1997 som

et frit og uafhængigt tidsskrift, udgivet

af Dansk Folkeparti. Bladet spadserer

efter nytår ind i sin 8. årgang.

1400

Stænderforsamlinger

Svensk oprør

Hansestæderne

1500

Grevens Fejde

Reformationen

D.G Monrad

New Zealand tur/retur

Da Monrad sammen med sin familie i 1865 udvandrede, blev han blandt

de første danske pionerer i det fjerne New Zealand. Udvandringen hertil var

så småt begyndt i 1850erne, men tog først for alvor til i slutningen af det 19.

århundrede. Den tidligere konsejlspræsident startede med at prøve kræfter

i vildmarken, og som så mange andre nybyggere måtte også han døje med

hårdt fysisk arbejde, fejlslagen høst og andre genvordigheder.

Som optakt til udvandringen havde Monrad læst en bog om New Zealand,

og efter at have truffet sit valg skrev han til sønnen Viggo: »Valget stod alene

mellem Queensland i Australien og New Zealand. Det første sted har

størst chancer både gode og onde. Den sydlige ø af New Zealand har ligeså

stor retssikkerhed som din moders kommodeskuffe«.

Han tumlede med planer om et aktieselskab, som dels skulle investere

penge i landbrugsprodukter, dels afsætte danske produkter. Dog ville han

ikke blive der mere end tre år; derefter kunne sønnerne overtage. Men det

blev aldrig nogen succes.

Træt af eventyret begav Monrad sig i 1869 ud på en månedlang hjemrejse.

Sejladsen var både farefuld og anstrengende. Kaptajnen døde og måtte

gravsænkes af Monrad. Desuden måtte den tidligere konsejlspræsident undervise

førstestyrmanden i navigation, for at de kunne nå sikkert hjem - det

havde han lært sig selv under opholdet på New Zealand.

Efter tre måneder nåede de London, hvorfra rejsen en uge efter gik hjem.

I Danmark virkede Monrad kort som præst i Brøndbyerne, inden han 1871

overtog sit gamle embede som biskop over Lolland-Falsters Stift. Fra 1882-

1886 var han indvalgt i Folketinget for Venstre. Biskop Monrad døde i 1887.

Under pioner-opholdet i New Zealand glemte Monrad aldrig sin intellektuelle

baggrund og fik bragt sit enorme bibliotek og koncertflygel med ud på

prærien.

Monrads hus blev hurtigt et samlingssted for danskerne i området, og i

forbindelse med hjemrejsen til Danmark, skænkede han en stor kunstsamling

på over 600 effekter til den newzealandske stat. Samlingen er i dag

hjemmehørende på National Art Gallery & Museum i hovedstaden Wellington.

Monrads ældste søn valgte at blive i New Zealand, hvor han blev

stamfar til en af øernes velkendte familier. kho

1600

Tabet af Skånelandene

Kolonieventyr starter

1700

Store Nordiske Krig

Stavnsbåndet ophæves

1800

Englandskrigene

Grundloven

Tabet af Sønderjylland

1900

Salg af Vestindien

Genforeningen

Besættelsen

Foto: Scanpix

27


foto: Scanpix

Klaus Pagh er 68 år, bor i København og er DFer. Skuespiller

ved Odense Teater og i mange år teaterchef på

ABC-Teatret, Avenue Teatret og Tivoli-Revyen. Pagh har

i en årrække boet og arbejdet i England, hvor han er

medejer af Shaftesbury Theatre og medstifter af Theatre

of Comedy, London.

BB-vinder er ægte DFer

Johnni, vinderen af Big Brother,

har altid stemt på Dansk Folkeparti

og er ikke i tvivl om hvorfor:

- Man kan forstå, hvad DF siger.

Det er lige-ud-af-posen-snak, og det

kan jeg godt lide. De andre partier

taler volapyk, pakker tingene ind og

viger uden om spørgsmålet, og det

bryder jeg mig ikke om. Så enkelt er

det, siger Johnni og fortsætter:

- Jeg er generelt på linie med partiets

holdninger. Og hele min familie

stemmer på Dansk Folkeparti, fordi

vi synes, de støtter dem, der ikke har

så meget.

- Dansk Folkeparti kæmper virkelig.

Pia Kjærsgaard holder ud og klør

på, selvom hun møder meget modstand

og det synes jeg er flot siger

Johnni.

Det var nok samme strategi, Johnni

selv brugte inde i Big Brother huset.

Det med at holde ud og kæmpe.

- Ja, det er ikke helt løgn, men jeg

var nu ikke nomineret til at blive

stemt ud én eneste gang, fortæller

Johnni stolt. Han har da også kun

Johnni er 27 år,

DFer og er vokset

op i Brønshøj, og

så er han lige blevet

millionær, da

han i suveræn stil

vandt Big-Brother.

Johnnis mor er invalidepensionist

som følge af en

gigt-sygdom, mens

stedfaderen arbejder

som buschauffør.

har fået positiv respons, efter han er

kommet ud af huset.

Hvad, Johnni nu skal lave, står

hen i det uvisse.

- Jeg er blevet optaget som fængselsbetjent,

men tænker dog på at lave

Klaus Pagh vil slås for DF

Af Pia Riedel

På spørgsmålet om hvorfor skuespilleren og teaterdirektøren

Klaus Pagh har meldt sig ind i Dansk

Folkeparti - og klar til at slås for partiet, kommer

svaret prompte:

- Det er da oplagt, for jeg er borgerlig og modstander

af EU. Jeg holder meget af Danmark og bryder mig

ikke om, at andre landes folkevalgte skal styre de politiske

beslutninger i vores land. Til gengæld er jeg positiv

over for et samarbejde landene imellem.

- Jeg vil også forsøge at øve indflydelse på kulturpolitikken,

og her tænker jeg specielt på kampen for at bevare

nogle flere af de københavnske teatre. Det er helt

overflødigt at poste 800 millioner kroner i et nyt skuespilhus.

Pengene skulle hellere gå til at støtte de mindre

teatre, så der mindst er en fem-seks stykker af

dem. Og efter at operaen får sit eget hus, så må de to

scener på Det Kongelige Teater være alt rigeligt.

Klaus Pagh har kun én gang tidligere været medlem

af et politisk parti, Det Konservative Folkeparti, men

som Klaus Pagh siger:

- Det var ærlig talt for kedeligt. Det år jeg var medlem,

skete der ikke noget. Der er mere gang i Dansk

Folkeparti, som, jeg synes, er et fornuftigt parti, der

prøver at rette op på uretfærdigheder - blandt andet

gør de meget for de dårligst stillede ældre og for dyrene.

noget helt andet. Jeg vil godt have

med mennesker at gøre - måske arbejde

med børn og unge, for det er jeg

god til, siger Johnni, som hermed ønskes

held og lykke med fremtidsplanerne.

foto: TVDanmark

More magazines by this user
Similar magazines