Månedens portræt Eva Aaen Skovbo Karakterhelvedets ... - Paragraf

paragrafblad.dk

Månedens portræt Eva Aaen Skovbo Karakterhelvedets ... - Paragraf

PARAGRAF

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

JUS

I n s i d e

Månedens portræt

Eva Aaen Skovbo

Valgflæsk til folket!

Karakterhelvedets

realiteter

37. årgang, november 2007


Invitation til jurastuderende

Kom tættere på jobbet som advokatfuldmægtig

Vi glæder os til at se jurastuderende

fra Århus Universitet til Åbent Hus

Arrangement torsdag den 25. oktober

2007 kl. 17.00, hvor vi mødes på

17. etage.

Vi byder dig velkommen

Ved arrangementet møder du såvel

advokatfuldmægtige som ansatte

advokater og partnere. Samtidig får

du – ved rundvisning – rig lejlighed til

at kigge nærmere på flere af vore syv

etager i Prismet og de faciliteter, vi i

øvrigt tilbyder vore medarbejdere.

Orientering om uddannelse

og job

Vi fortæller dig om indholdet i GFK's

fuldmægtiguddannelse, ligesom du

får indblik i advokatfuldmægtigens

hverdag.

Du får også en uddybning af, hvorfor

vi lægger så stor vægt på et bredt,

solidt juridisk fundament i fuldmæg-

tigtiden. Vi orienterer dig desuden

om mulighederne for stillingen som

studentermedhjælper.

Let traktement

SILKEBORGVEJ 2 · 8000 ÅRHUS C

www.gfklaw.dk

Firmaets kantine på 18. etage danner

rammen om en hyggelig afslutning

garneret med lidt mad og drikke.

Vi ser frem til at høre fra dig

Tilmelding skal ske senest den

22. oktober til advokatsekretær

Dorthe Mørch Kristensen på e-mail

dmk@gfklaw.dk eller på telefon

86 20 74 37. Udover navn og

e-mailadresse/telefonnummer på

tilmeldingen beder vi dig oplyse,

hvilket semester du læser på.

Paragraf:

Aarhus Universitet

Bartholins Allé, bygn.1340

8000 Århus C.

Tlf.: 89421455

E-mail: deadline@paragrafblad.dk

Web: www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Mai Buch, red.

Kim Højmark, IT-red.

Thea Bytofte, sekretær

Jeff Jørgensen

Morten Stakroge

Rikke Skov Rosenskjold

Ane Clausen

Lena Malmberg

Rasmus Grønborg

Christian Pedersen

Anders W. Jacobsen

Mette F. Kristiansen

Thomas Schouby

Trine Ji Holmgaard

Marie Pedersen

Jakob Møldrup-Lakjer

Line Jacobsen

Andrea Banasik Ramsgaard

Marie-Louise Christensen

Mette Aaberg

Kamilla Lyhr

Tobias Grotkjær Nielsen

Søren Møller Rasmussen

Anne-Kathrine Salversen

Mathilde Vendelbo

Dorthe Kolling

Christoffer Nepper

Layout: Kim Højmark, Mai Buch,

Thomas Schouby

Fotos: Morten Stakroge, Thomas

Schouby

Distribution: Thea Bytofte, m.fl.

Annonce: Mai Buch

Internet: Kim Højmark

Oplag: 2100 eksemplarer

Tryk: Zeuner Grafisk

Udgiver: Jurrådet

Paragraf udkommer 8 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra

studerende, lærere og TAP’ere.

Materiale til Paragraf kan indleveres alle

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i

bygn. 1340 eller sendes til redaktionens emailadresse,

deadline@paragrafblad.dk

Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed

eller begavelse, der måtte fremkomme

i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis

af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets

Fond for støtte til den fortsatte

drift af bladet.

Mai Buch er alene ansvarlig for indholdet

af Paragraf-siderne

Forside: Eva Aaen Skovbo

Foto: Morten Stakroge

PARAGRAF

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k

- vi har ikke noget alkoholproblem!

Her kan du læse om:

KUK: Hvad vælger du? ...................................................... 5

Månedens portræt: Eva Aaen Skovbo .............................. 6

Karakterhelvedets realiteter .............................................. 10

Paragrafrytteren.................................................................. 11

Tak for kaffe! ....................................................................... 12

Den Juridiske Stafet: Forbrugerombudsmanden ........... 14

Åbent hus i Prismet ............................................................ 17

”Alkoholproblemer” – rod i reglementet....................... ... 18

JUS-siderne.......................................................................... .23

Paragraf Down under ......................................................... 33

Faglig dag ............................................................................ 34

Valgnummer 2007 ............................................................... 37

Foreningernes valgprogrammer ....................................... 38

Fem hurtige til foreningerne .............................................. 46

En sur gammel mand: www.surgammelmand.dk ............ 50

Næste deadline:

5. december kl.14.

3


JQIUMPMOL&HFOMPMSMMPQLKGBVCX

MORADABPS&ELMIATHBSM§PQMSMQ

YK AnerkendelseHW&OLHJQIMPVJURAV

O&TOMPSMMPQHASMBKAMMHJQIMP

MO

Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets største og mest alsidige advokatfirmaer med

omkring 100 jurister og 200 medarbejdere i alt. Siden 1936 har en af partnerne i firmaet

varetaget hvervet som kammeradvokat. Kammeradvokaten er statens faste advokat i civile

sager, men som privat firma løser vi desuden opgaver for andre klienter.

Kammeradvokatens legat

Hvert år uddeler Kammeradvokaten legater til jurastuderende

ved Københavns, Århus og Syddansk Universitet. Legaterne

er på 25.000 kr., og pengene skal bruges til studieophold i

udlandet.

Indleverer du i løbet af 2007 en bachelorrapport inden for

statsret, forvaltningsret, EU-ret eller folkeret, der bedømmes

som ekstraordinær god, så send en ansøgning til os senest

den 23. november 2007.

Ansøgningen skal skrives på vores ansøgningsskema

og vedlægges et eksemplar af bachelorrapporten og en

fuldstændig karakterudskrift. Læs mere om legatet på

www.kammeradv.dk.

Ansøgningen sendes til: Kammeradvokaten, Vester

Farimagsgade 23, 1606 København V, Att.: HR-medarbejder

Johan Strøm Lagrelius, Mrk.: ”Kammeradvokatens legat”

Hvad vælger du?

I skrivende stund er der udskrevet valg til Folketinget, og de studenterpolitiske

foreninger er gået på barrikaderne grundet de forestående

valg hér på campus. Såvel folketingsvalget som ”vores egne valg” er

betydningsfulde, og resultaterne heraf vil påvirke vores tid på studiet.

Når bladet hér udkommer, ved vi om Danmark har fået en ny regering,

men vores egne valg er ikke løbet af stablen endnu. Så - valgene er

over os!

Men det er de jo egentlig hele tiden! I hvert fald når vi taler om en anden

form for valg, nemlig de valg der ikke kræver intens tv-kigning, småskænderier

i fredagsbaren grundet politisk overbevisning, tilsendte valgkort

og endeligt afstemning i en gammel gymnastiksal eller lignende. De helt

almindelige og dagligdags valg som præger vores hverdag i mere eller

mindre uoverskuelig grad, træffer vi hele tiden!

Populært siges det at livet består af valg – og at ethvert valg er et fravalg.

Det er egentligt meget rammende. Vi har fx alle valgt at læse jura på

Aarhus Universitet, og dermed fravalgt en masse andre uddannelser,

og jeg kunne liste uendeligt mange lignende eksempler.

Vores valg siger meget om os, og derfor bør man naturligvis altid vælge

rigtigt. Men det er uendeligt let at sige og umådeligt svært at gøre.

Hvor jeg vil hen med det her kan måske være svært at se, men i bund

og grund vil jeg bare gøre opmærksom på, at de valg, vi træffer, har

konsekvenser: Hvad man stemmer d. 13. november, om man vælger

at engagere sig i en forening på jura, tage på udveksling, søge studierelevant

arbejde i et stort eller lille firma. Vi vælger hele tiden – og alle

valgene har konsekvenser.

Dette nummer af Paragraf bærer naturligvis præg af at være det traditionelle

valgnummer. Udover de obligatoriske 5 spørgsmål fra redaktionen

til hver af de studenterpolitiske foreninger, er der derfor reserveret en

dobbeltside til dem hver i bladet.

Et tungtvejende argument for at stemme i november, plejer at være, at

der uddeles æbleskiver og glögg til de deltagende. Herfra skal dog lyde

en opfordring til faktisk at VÆLGE, og at vælge en kandidat der repræsenterer

dine interesser. Ikke kun for æbleskivernes skyld – men fordi

det er vigtigt hvem der sidder i henholdsvis Studienævnet og Jurrådet.

Jeg håber vi ses til valg til Jurrådet (og gratis glögg og æbleskiver)

torsdag d. 22. november.

Mai Buch

Redaktøren

K

U

K


Farvel til Aarhus Universitet

På.en.dag.hvor.orange,.røde.og.brune.blade.dalede.ned.fra.træerne,.

mødte Paragraf 39-årige Eva Aaen Skovbo i flytterodet på hendes kontor

til.en.snak.om.studiet,.livet.som.jurist,.og.forholdet.mellem.studerende.

og.undervisere..

Eva Aaen Skovbo, der har været

en populær underviser, forlader

instituttet for at søge nye udfordringer

i et patent- og varemærkebureau.

Eva Aaen Skovbo blev cand.jur. i

Århus i 1993. Under studiet blev

hun meget hurtigt klar over at hendes

mål var at blive advokat med

speciale inden for formueretten.

Da Eva Aaen Skovbo havde opnået

titel og erfaring som advokat,

søgte hun tilbage til Juridisk Institut

i afdelingen for privatret for at

skrive en ph.d.-afhandling om ophavsret.

En del af hendes arbejde

som advokat bestod i at have med

immaterialret at gøre, og ph.d.-afhandlingen

var således tænkt som

en god genvej til at blive skarpere

inden for sit område. Under skrivningen

af afhandlingen

underviste hun i aftaleret

på hold og havde

forelæsninger i konkurs

og insolvens som misligholdelse.

Selvom det

hele tiden havde været

meningen, at hun ville

vende tilbage til advokatbranchen,

steg

interessen for at undervise,

og Eva Aaen

Skovbo fortsatte derfor

som underviser efter

at have færdiggjort sin

ph.d.-afhandling. Det

har især været kontakten

til de studerende og

det gode samarbejde

med kollegerne, der

gjorde hende rigtig glad

for at være på Aarhus

Universitet.

Kompetencer ved at

være underviser

Forskellen på holdundervisning

og forelæsninger

er ifølge Eva

Aaen Skovbo stor. Som

holdunderviser lærer man at føre

en juridisk diskussion med de studerende

på et andet niveau, end

man gør i en advokatvirksomhed,

hvor diskussioner og dialoger

foregår med kolleger, dommere

og modparter. De studerende

har en meget mere ungdommelig

og umiddelbar tilgang til juraen,

end det man møder, når man er

advokat. Eva Aaen Skovbo nyder

at indgå i diskussioner på forskellige

niveauer og mener, at det er

lærerigt for alle parter.

At være forelæser er noget helt

andet. Eva Aaen Skovbo sammenligner

det med at stå på en scene

i halvanden time og fremføre et

teaterstykke – alene. Man lærer

at stå foran en stor forsamling,

hvor det er op til en selv at holde

stemningen kørende og samtidig

Eva Aaen Skovbo forlader AU til fordel for nye udfordringer

få formidlet det faglige. Det er

hårdere, end man umiddelbart

tror, men det giver nogle evner til

at lære fra sig, som man ikke kan

læse sig til.

Ved at sætte sig ind i de studerendes

situation, tankegang og faglige

niveau, har det været Eva Aaen

Skovbos mål at ramme de studerende

rent undervisningsmæssigt,

så de har fået et fagligt udbytte ud

af hendes undervisning, som de

kan bruge til noget, både i fremtiden

og til eksamen.

Internet og mail har gjort afstanden

mellem forelæsere og studerende

kortere, og Eva Aaen Skovbo

mener, at det er en fordel at studerende

let og hurtigt kan få svar

på spørgsmål ved at sende en

mail. Endvidere bliver hun glad for

at se, at mange af de studerende

rent faktisk går hjem

og reflekterer over det,

hun har sagt.

Studerende i 80’erne

Da Eva Aaen Skovbo

selv var studerende var

afstanden til forelæserne

større og holdningen

til studiet en anden. De

studerende måtte henvende

sig på forelæserens

kontor for at tale

med vedkommende,

og man turde ikke rigtigt

forlange noget af

stedet. Der blev ikke

klaget over eksamen,

og evalueringsskemaer

var ikke noget, der blev

brugt. Studiemetoden

var mere upædagogisk,

men selvom underviseren

blot stod og læste

op af sin bog, havde de

studerende en grundlæggende

opfattelse

af, at vedkommende

var enormt klog, og

hvis man ikke forstod

Curriculum Vitae

- Cand.jur. i 1993

- Advokat indtil udgangen af 2000

- Ansat ved Århus Universitet for at skrive ph.d. i ophavsret

i 3 år.

- Amanuensis i et halvt år.

- Adjunkt fra 2005-2007.

det, der blev sagt, var det i hvert

fald ikke underviserens evner, der

fejlede noget. Dengang tog de

studerende mere byrden på sig

selv. Selvom dumpeprocenterne

dengang var de samme som i dag,

var det hendes opfattelse, at de

studerende ikke var så frustrerede,

som jurastuderende giver udtryk

for at være i dag.

I Eva Aaen Skovbos studietid

havde hun 10 mundtlige udenadslæreeksaminer

på overbygningen.

Hun husker tydeligt de lange

terpeture rundt om uni-søen. Hun

mener dog ikke, at udenadslære

og mundtlige eksamener nødvendigvis

er en dårlig ting. Når man

kommer ud som jurist, vil man

skulle fremlægge noget, som man

til en vis grad har lært udenad,

hvad enten det er til en domsforhandling

eller overfor sin chef. I et

liv som jurist vil man komme til at

fremlægge noget som har støtte i

det, man har gennemarbejdet, og

som man i et eller andet omfang

har lært udenad.

Når det er sagt, mener Eva Aaen

Skovbo dog også, at en eksamen

skal teste andet end evnen til at

lære udenad. Det må ikke være

sådan, at eksaminator og censor

får fornemmelsen af, at det, der bliver

sagt til eksamen har passeret

hånden og papiret men aldrig hovedet.

Derfor er det vigtigt, at den

studerende er i stand til at svare

rationelt på spørgsmål, der ikke

fremgår af den lærte disposition.

Det er af samme grund, at man

på instituttet i år i nogle fag har

undladt at udlægge eksamensspørgsmål,

så den studerende

skal prøve at tage udgangspunkt i

noget, der ikke er af overskriftskarakter

og derudfra skabe en bedre

dialog med eksaminator. Det er i

bund og grund det, en eksamen

skal handle om, konkluderer Eva

Aaen Skovbo.

Jurastudiet og fremtiden som

jurist

Der er blevet snakket en del om

at gøre jurastudiet mere praktisk

relateret, men Eva Aaen Skovbo

mener ikke, at f.eks. et praktikophold

skal være en obligatorisk

del af jurauddannelsen. Jura er

på sin vis en professionsuddannelse,

men ikke på samme måde

som læger, tandlæger mv., og

behovet for praktisk uddannelse er

derfor ikke lige så påkrævet. Det

er svært at sige, hvor juraens veje

fører hen, og derfor også svært at

lægge en praktikdel ind i studiet.

Jura favner meget bredt og de

muligheder, man har bagefter er

så vide, at det ville være svært at

gøre et praktikophold relevant. Det

er alene universitets forpligtelse at

give de studerende den teoretiske

ballast, der skal til for at tackle de

juridiske problemstillinger, men

Eva Aaen Skovbo anbefaler alligevel

de studerende selv at opsøge

praktisk erfaring. Mulighederne for

studierelevant arbejde er mangedoblet,

da der er mange firmaer,

der er blevet opmærksomme på

at ansætte stud.jur.’ere som supplerende

arbejdskraft. Desuden

tilbydes forskellige procedurekon-

kurrencer, sommerfuldmægtigstillinger

mv., som man kan deltage i

for at få en praktisk erfaring.

Farvel til Aarhus Universitet

Eva Aaen Skovbo forlader Aarhus

Universitet for at vende tilbage til

immaterialretten i et patent- og

varemærkebureau. Hun glæder

sig meget til at komme tilbage til

immaterialretten og til at kombinere

teorien med praktikken.

Afslutningsvist vil hun gerne ønske

de studerende held og lykke

og god vind fremover. Hun har

været meget glad for tiden som

underviser på Aarhus Universitet,

og hun har nydt, at de studerende

er så interesserede og stiller en

masse spørgsmål til juraen. Hun

har haft en fornemmelse af, at de

studerende virkelig har lyttet, når

man er kommet med råd, både

i relation til opgaver, men også i

relation til, hvordan man tackler

juridiske problemstillinger generelt.

Hun går således herfra med en positiv

følelse overfor de studerende

og overfor Aarhus Universitet som

arbejdsplads.

En lige så stor cadeau skal lyde

fra Paragraf og de studerende,

der nu mister en god underviser

i formueret.

Andrea Banasik

ab@paragrafblad.dk

Line Jacobsen

jl@paragrafblad.dk


Ny studieordning på kandidatuddannelsen

Den 22. juni 2007 vedtog studienævnet at fremrykke ikrafttrædelsen af den nye studieordning for kandidatuddannelsen,

som var udfærdiget af et udvalg under Juridisk Institut og som lå færdigt og kun manglede Dekanens

godkendelse.

Begrundelsen for at fremrykke studieordningen er at finde i Universitets arbejde med en ansøgning om en ECTSlabel,

der indebærer et meget stort administrativt arbejde med bl.a. ændring af mange studier for at opfylde kravene

heri om ECTS-fordelingen, udarbejdelse af nye studieordninger over hele linjen, oprettelse af nye administrative

systemer, indskrivning af alle studieordninger i en særlig ”studieordningsgenerator” og alle fag i et ”course catalog”

m.m.m. Det er ikke for meget sagt, at hele Universitetets administration på alle niveauer har været på den anden

ende sommeren over for at få dette projekt til at lykkes. Dette er kommet oven i det enorme arbejde, som indførelse

af den nye karakterskala har medført plus fusionen og det ”almindelige daglige højvande”, som stiger år for år.

Fakultetet mente derfor, at der var meget arbejde sparet, hvis man kunne ”springe en studieordning over”, idet der

ellers skulle have været indlagt en midlertidig studieordning i systemet.

Studieordningens indhold:

Denne nye studieordning indebærer tre væsentlige ændringer i forhold til den gamle studieordning fra 2005:

• Der skal tages et kursusfag på et ikke-skandinavisk sprog (dette kan eventuelt gøres

ved at tage studieophold i udlandet).

• Der skal skrives speciale med 30 ECTS (max. 60 sider)

• Specialet skal skrives på uddannelsens sidste semester.

Dette betyder, at kandidatuddannelsen nu skal bestå af følgende:

• To obligatoriske fag: Civilproces og Skatteret

• Et speciale

• Mindst et (i praksis) engelsksproget kursusfag

• 7 valgfrie, danske kursusfag

Da Studienævnet vedtog denne studieordning til ikrafttrædelse pr. 1. september 2007 var vi ikke tilstrækkeligt opmærksomme

på, at de studerende, som ville blive omfattet af denne nye studieordning allerede i maj havde tilmeldt

sig kursusfag.

Vi fik desværre ikke i løbet af sommeren kommunikeret ordentligt ud til de studerende, at de skulle planlægge efter,

at deres studieprogram skal have ovennævnte sammensætning, ligesom der ikke var links til den nye studieordning

på hjemmesiden før sent i forløbet.

Dette betyder, at mange studerende faktisk først blev klar over, at der var trådt en ny studieordning i kraft pr. 1.

september 2007, da de ved tilmeldingsfristen til kursusfagene i november fik en mail om, at de skulle huske, at de

skulle have et ikke-skandinavisk sproget kursusfag og at specialet nu udgør 30 ects.

Vi er i studienævnet og i sekretariatet enige om, at dette ikke er ordentlig forvaltning. Studienævnet besluttede derfor

på sit møde den 6. november 2007, at der skal bevilges en generel dispensation til de studerende, der er blevet ramt

af denne uheldige start på den nye studieordning.

De studerende får derfor mulighed for i perioden fra 10. november til 10. december at søge dispensation fra en eller

flere af følgende regler:

1) Fritagelse fra et ikke-dansksproget kursusfag

2) Fritagelse fra reglen om, at specialet skal være på 30 ects

3) Fritagelse fra reglen om, at specialet skal skrives på sidste semester.

De indkomne ansøgninger vil blive behandlet af studienævnet efter den 10. december. De studerende vil kunne

forvente svar på deres ansøgning medio januar 2008

Studienævnet forventer herefter, at der er ”ryddet op” i denne sag. Studerende, der starter på kanidatuddannelsen

pr. 1. februar 2008 kan ikke forvente generelle dispensationer. Disse studerende er ved tilmeldingen til forårets

kursusfag blevet varslet om ikraftrædelsen af den nye studieordning i så god tid, at de kan planlægge deres studieprogram

på vanlig måde.

Anne-Dorte Bruun Nielsen

Studieleder


10

Karakterhelvedets

realiteter

Selvom du har lave karakterer, så skal du ikke hoppe ud fra Statsbiblioteket

… endnu. Vi har spurgt et stort og et mindre advokatfirma i Århus om

deres.krav.til.ansøgningen.og.den.efterfølgende.samtale.ved.stud..jur-.

og.fuldmægtigjobs...

Formål

Vi satte os for at undersøge hele

det her karakterræs, der ulmer

på Jura; den evige kamp for det

perfekte uopnåelige job; de mange

fisefornemme introarrangementer

fra advokatfirmaer. Kan det virkelig

passe, at vi skal bruge så meget

mental energi på at håndtere

dette opskruede rotteræs. Vi vil

i denne omgang nøjes med at

grave ind til realiteterne angående

jobsøgningen. Svaret, vi fandt, var

overraskende.

Vi har snakket med advokatfirmaet

Bech-Bruuns HR-chef Anne-Marie

Sparre Avnsted, der skulle repræsentere

et stort advokatfirma, her

med 235 jurister. Som repræsentant

for et mindre advokatfirma

snakkede vi med partneren Søren

Isaksen fra advokatfirmaet Isaksen

og Nomanni med 5 advokater.

Ansøgningen

Nu skal drømmejobbet søges.

Men har man det, der skal til, for

at komme ind til samtale? Hvad

lægger de vægt på? Det har vi

undersøgt.

I forbindelse med karakterer var

der ingen nævneværdig forskel

mellem advokatfirmaerne Bech

Bruun og Isaksen og Nomanni.

Begge lagde vægt på, at der ikke

fandtes en fast karaktergrænse.

Alle ansøgninger bliver læst igennem.

Dog var der nuanceforskelle

i vægtningen af de forskellige

karakterer. Ved advokatfirmaet

Isaksen og Nomanni bliver der

ikke lagt særlig vægt på den store

formueret på 3. år, men derimod et

helhedsbillede af karaktererne fra

både bachelor- og kandidatuddannelsen.

Ved advokatfirmaet Bech-

Bruun har den store formueret

større betydning og der fokuseres

generelt på karaktersnittet på

bacheloruddannelsen

frem for

kandidatuddannelsen.

Men fra begge firmaer blev det

ytret, at der bliver kigget på helheden

og karaktererne er kun en

del af det samlede billede.

Erhvervserfaring og udlandsophold

blev der ikke ved advokatfirmaet

Isaksen og Nomanni

lagt synderlig

vægt på.

Her var synspunktet

i forbindelse

med erhvervserfaring,

at manglende

kompetencer

nok skulle blive

indlært på jobbet.

Dog, hvis

man tidligere havde haft en fuldmægtigstilling,

så var dette en

fordel, og der ville Isaksen tage

kontakt til det pågældende firma.

Fra Anne-Marie Sparre Avnsted

lød det, at der blev lagt vægt på

erhvervserfaring og udlandsophold

ligesom alle andre momenter i en

ansøgning.

Hvis man havde gode engelskkundskaber

var det en fordel, men

Nyd dit studie uden det

obligatoriske mavesår

det var ikke afgørende.

Samtalen

Nu er vi nået så langt. Vi har åbenbart

nogle kvaliteter, som firmaet

efterspørger. Hvad nu?

Ved samtalen er der stor fokus

på ens personlighed. Ifølge både

advokatfirmaet Bech Bruun og

Isaksen og Nomanni skal der her

undersøges om parterne har den

rigtige kemi til at starte et samarbejde.

Isaksen udtrykte, at enten

går det, eller også går det ikke.

Ifølge Anne-Marie Sparre Avnsted

ville man foretage

en afslappet

samtale, hvor

tøjet og piercingen

i næsen ikke var afgørende.

Især var humor en fordel.

Der er ingen tvivl om, at man ved

samtalen vitterligt skal sælge sig

selv som person. Man har allerede

solgt sig som et produkt via sin ansøgning.

Nu skal det sidste skridt

tages, og jobbet skal i hus.

Konklusion

K o n k l u s i o n e n a f d e n n e

undersøgelse er klar: Der er

ingen grund til at græde snot over

et lavt snit; drop snobberiet med

Hugo Boss jakkesættet; bliv ikke

panikslagen over det manglende

stud jur. job; nyd dit studie uden

det obligatoriske mavesår.

Og så et lille opråb. Vi er en del af

årsagen til dette karakterhelvede

- så tag lige og slap af!

Tobias Grotkjær

tg@paragrafblad.dk

Søren Møller

sm@paragrafblad.dk

Nyhederne, godaften...

Dagens store nyhed er at

Loch Ness uhyret i dag har

ædt en tysk familie på ferie

i Skotland...

P a r a g r a f r y t t e r e n Af.Rasmus.Grønborg

RAAARGH!!

?!?

munch, munch,

munch...

... vi stiller om til Ulla Therkelsen, live

fra Loch Ness...

Mgrab!

Hm... Denne her stribe er vist

ved at blive lidt for sær... Det

må jeg gøre noget ved næste

gang...

Tak. Dagens store tragedie har

afsløret at monstret i søen i

virkeligheden...

Hviin!

11


12

Tak for kaffe!

Eksamen.er.endnu.engang.over.os,.og.Paragraf.står.endnu.engang.klar.

til.at.give.jer.læsere.en.guide.til,.hvordan.man.overlever.endnu.en.runde.

ved.det.grønne.bord.

Vi kender det alle. Klokken er

16.30, det er mørkt, kantinen har

lukket, siderne flyder sammen og

der er stadigvæk 30 sider tilbage

af dagens læseplan. Tilbage står

kaffeautomaten over for terminalrummet

som et lysende orakel, der

indeholder alt, hvad du behøver for

at overleve endnu en dag.

Men hvad skal man vælge? Når

man endelig har fået automaten

til at acceptere de mønter man

har fundet i bunden af sin taske,

bliver man præsenteret for et væld

af muligheder, som det kan være

svært at skelne fra hinanden, når

man i forvejen er træt i hovedet.

Paragraf har derfor besluttet at

tage temperaturen på nogle udvalgte

drikke fra automaten, for at

gøre det lettere for dig næste gang

du har brug for at vågne op.

Drik nr.1: Kaffe sort

Tryk to gange på 1 og derefter

’start’.

Dette er alle automatdrikkes moder.

Det ryger fra den lille plastikkop

og indholdet er helt sort.

Det er ikke ligefrem en kulinarisk

oplevelse at drikke det, men man

er alligevel helt klar over, hvorfor

man gør det. Selvom det river lidt

i halsen og maven vender sig et

par gange, er man ikke i tvivl om

virkningen. Vi har at gøre med den

stærkeste variant automaten kan

tilbyde, og selvom man måske

ikke har det helt godt bagefter

hænger øjnene væsentligt mindre

og hovedet er klart. Det er nok det

tætteste vi kommer på almindelig

kaffe virkningsmæssigt, men det

kommer med en pris bestående af

en ret krads smag. Kan anbefales

hvis man bare vil vågne op for

enhver pris, typisk når de sidste

dispositioner skal terpes i dagene

op til eksamen.

Drik nr. 2: Kaffe med fløde

Tryk en gang på 1, derefter på 2

og til sidst ’start’.

Tankerne bevæger sig hen mod

eftermiddage med mormor og en

lille musselmalet

kande, man har

på fornemmelsen

har stået

ude lidt for længe,

men denne

illusion varer

dog kun lige

indtil man tager

den første tår.

Det ser ud som

det skal, brun

og cremet,

men det er

stadig som

om der mangler

noget.

Der er ikke

den hyggeligepyntegenstands

Giro

413 stemning,

men derimod

er det lidt en

flad og uinspireretoplevelse.

Fløden har

dog den virkning,

at det er

en del bedre for systemet, og man

har således hverken halsbrand eller

ondt i maven bagefter. Effekten

af koffeinen er dog ikke til at tage

fejl af, dog ikke så fremtrædende

som den sorte variant, og når koppen

er tom, har man fået det ud

af det, man skulle. Denne variant

kan således anbefales, hvis man

i forvejen har drukket (for meget)

kaffe, eller hvis man bare ønsker

at skåne kroppen en smule i en

tid, hvor stresssymptomer ikke er

et særsyn.

Drik nr. 3: Cappuccino

Tryk en gang på 4 og derefter

’start’. Wow! Kan en maskine virkelig

lave en cappuccino? På trods af

de lovende ord, er det ikke med de

store forventninger,

at jeg

tager koppen

ud af automaten,

men

til min store

overraskelse

smager indholdettilnærm

e l s e s v i s t

godt.

Den lidt stærkere

kaffetype

der bruges

b l a n d e t

med kakao

f u n g e r e r

overraskende

godt, og

man har fornemmelsen

af, at der føres

flerfrontskrig

mod kroppen,

idet drikken

både indeholderkoffein,

sukker

og chokolade.

Smagen bliver dog en smule kvalm

i længden, men på det tidspunkt

har den allerede haft den ønskede

virkning. Denne drik kan anbefales

til de, der ønsker noget lidt mindre

hardcore end drik nr 1, men stadig

gerne vil vågne hurtigt. Hvis man

i forvejen har spist slik eller kage,

kan det hurtigt blive for meget med

den søde smag.

Jakob Lakjær

jla@paragrafblad.dk

Bider valgkampen på, eller har du truffet din beslutning?

Camilla Schriver, 1. år Martin Rudbæk, 5. år Anders Bjerregaard 1. år

Jeg bliver påvirket, men tænker

da på om det kun er tomme

løfter. Alle partierne opstiller

en række valgløfter, men deres

handlinger afspejler, hvad de

virkelig mener. Derfor lægger

jeg mere vægt på, hvad et parti

tidligere har gjort. Jeg stemmer

ud fra den livssituation, jeg befinder

mig i.

Jeg har stemt to gange tidligere,

på to forskellige partier.

Valgdebatten har indvirkning

på min stemme, men det er

ikke kun under valgkampen jeg

interesserer mig for politik. Det

er ikke politikernes personlige

fremtoning der betyder noget,

men derimod de store sager i

debatten som f. eks miljø.

Jeg bliver ikke påvirket, og har

på forhånd besluttet, hvad jeg

vil stemme. Desværre laver medierne

mere show end brugbar

diskussion, og der er megen

mudderkasten politikerne imellem.

Jeg håbede på at den korte

valgkamp ville gøre debatten

mere konstruktiv, men det har

ikke været tilfældet.

Tekst og foto: Christoffer Nepper, Mathilde Vendelbo og Dorthe Kolling

Karriere for fuld skrue og mægtige fremtidsperspektiver

Kom og vær med DAHL er med 235 med-

arbejdere, heraf 100 jurister, et af Danmarks

største advokatfirmaer. Vi yder kvalificeret

rådgivning inden for alle juridiske arbejds områder.

Herudover har vi kompetence og ekspertise inden

for en lang række specialområder.

Hvis du er fuldmægtig hos os, sørger vi for, at du

får en præcis, fokuseret, men også bred og alsidig

uddannelse. Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt, og der

er aldrig mangel på afvekslende og udfordrende

arbejdsopgaver. Se mere på www.dahllaw.dk

ESBJERG HERNING KØBENHAVN VIBORG AALBORG BERLIN KÖLN


Den Juridiske Stafet

Er den danske jurist- og advokatuddannelse konkurrencedygtig i forhold

til.andre.tilsvarende.uddannelser.i.relation.til.internationale.juridiske.hverv,.

herunder f.eks. arbejde ved EU’s institutioner?

Advokat Jørgen Holst har med

angivelsen af ovennævnte emne

sendt stafetten videre til mig. Tak

for det og samtidig tak til redaktøren

for at optage dette indlæg.

I det følgende vil jeg kommentere

på den juridiske uddannelses internationale

aspekter samt vigtigheden

af, at man som studerende

og færdiguddannet selv tager et

ansvar for at opnå den fornødne

internationalisering af sin danske

juristuddannelse.

Jurauddannelsen er ikke ligefrem

kendt for sine internationale

aspekter. Uddannelsen er som

udgangspunkt meget national,

med fokus på interne danske

retsforhold. Som en af de eneste

uddannelser i Danmark er stort

set alle de lærebøger, som er opført

på jurastudiets pensumlister,

endvidere danske, ligesom stort

set al undervisningen foregår på

dansk.

Man kunne fristes til at sige, at

dette sådan set er naturligt nok,

da markedet for engelsk litteratur

om danske juridiske forhold alt

andet lige er meget begrænset,

og da arbejdet for størstedelen

af færdiguddannede juristers

vedkommende formentlig hovedsageligt

vil vedrøre nationale

juridiske forhold.

Men Danmark er ikke verdens

navle, og der er ingen tvivl om,

at der både i samfundet generelt

og i den juridiske verden sker

en løbende internationalisering,

som stiller stadig stigende krav

til den danske jurist. Ikke mindst

med Danmarks medlemskab af

EU, og den betydning som dette

har for dansk ret, er det vigtigt, at

danske jurister i dag har indsigt i

Forbrugerombudsmand.Henrik.S..Øe.har.stafetten.i.denne.omgang

internationale forhold samt et vist

kendskab til andre landes juridiske

traditioner og tankegange. Det er

endvidere af stor betydning for

danske jurister, at de behersker

andre sprog end dansk.

Jeg har selv – både som konsulent

i Justitsministeriets EU- og Menneskeretskontor

og senere som

kontorchef i Formueretskontoret

– oplevet, hvordan de internationale

aspekter har været meget

fremtrædende i mit arbejde, ikke

mindst i relation til deltagelse i

råds- og arbejdsgruppemøder i

forbindelse med udarbejdelse og

forhandlinger af fællesskabslovgivning

mv. på EU-niveau.

Også mit nuværende arbejde som

forbrugerombudsmand indeholder

mange internationale aspekter, idet

flere og flere regler på det forbrugerpolitiske

område er fælleseuropæiske.

Endvidere er

den grænseoverskridende

markedsføring

– ikke mindst på grund

af Internettets udbredelse

– i stærkt stigende

vækst i disse år,

hvilket stiller store krav

til samarbejdet mellem

de enkelte landes

tilsyns- og håndhævelsesmyndigheder.

Der foregår således

bl.a. et nært samarbejde

mellem de

nordiske forbrugerombudsmænd

med

en del mødeaktivitet

både på forbrugerombudsmands-

og på

sagsbehandlerniveau.

Også i forhold til EU

og resten af verden er

det ofte nødvendigt at

samarbejde på tværs

af grænserne med andre landes

tilsynsmyndigheder for at komme

retsstridig grænseoverskridende

markedsføring til livs. Samarbejdet

på internationalt plan sker bl.a.

gennem det såkaldte ICPENnetværk,

der

består af forbrugermynd

i g h e d e r

i 33 lande

verden over,

h e r u n d e r

bl.a. USA,

Canada og

Australien,

samt på EUplan

i det såkaldteCPCsamarbejde

(Consumer Protection

Cooporation).

Det er imidlertid ikke kun ved

ansættelse i det offentlige, at

arbejdet indeholder internationale

aspekter, idet disse aspekter i høj

grad også er tilstedeværende i

relation til arbejdet som advokat

eller advokatfuldmægtig.

Dette gælder både i relation til

arbejdet på de store, mellemstore

og mindre advokatkontorer,

hvilket Jørgen Holst også er inde

på i hans indlæg i sidste nummer

af Paragraf. Man behøver da

også blot at kaste et hurtigt blik i

DJØF-bladets stillingsopslag for

at konstatere, at der i opslagene

fra bl.a. advokatkontorerne lægges

stor vægt på ansøgernes

sprogkundskaber og eventuelle

udenlandsophold mv.

Det er således efter min opfattelse

meget vigtigt, at man både som

jurastuderende og som færdiguddannet

jurist sørger for at have et

internationalt fokus. Dette gælder

både i relation til de jurister, der

praktiserer i Danmark, men i særdeleshed

for dem, der ønsker at

drage udenlands og arbejde som

jurister i andre lande eller ved EU’s

institutioner, hvor forhåndskendskab

til internationale retsforhold

er af helt afgørende betydning.

Det er mit indtryk, at jurastuderendes

muligheder for at inddrage

internationale aspekter i

deres uddannelser er store, og

at universiteterne også er meget

opmærksomme på vigtigheden

af en international uddannelse.

Der udbydes således en række

internationale kursusfag, hvor undervisnings-

sproget er

engelsk, og

der gøres

m e g e t f r a

universiteternes

side

for at give

danske jurastuderende

g o d e m u -

ligheder for

at supplere

deres danske jurauddannelse med

studieophold ved en lang række

udenlandske universiteter. Det

vil dog naturligvis først og fremmest

være op til de studerende

selv at tage ansvar for, at deres

uddannelse får de nødvendige

internationale aspekter, således

at de står bedre rustet til deres

efterfølgende juridiske karriere,

hvad enten det bliver i Danmark

eller i udlandet.

Det er således efter

min opfattelse meget

vigtigt, at man både som

jurastuderende og som

færdiguddannet jurist

sørger for at have et

internationalt fokus.

For så vidt angår færdiguddannede

jurister vil langt de fleste gennem

deres praktiske uddannelse og

arbejde – hvad enten de er ansat

i staten eller på et advokatkontor

– stifte bekendtskab med internationale

forhold, og de vil formentlig

derigennem oparbejde en vis international

erfaring. Der er endvidere

en række advokatkontorer, som

giver deres ansatte mulighed for i

en kortere eller længere periode at

blive udstationeret hos en af kontorets

udenlandske samarbejdspartnere

– netop med det formål at

give medarbejderne den fornødne

internationale erfaring.

Ønsker man som færdiguddannet

jurist virkelig at give sin karriere et

internationalt boost er det endvidere

en oplagt mulighed at tage

en supplerende uddannelse på et

udenlandsk universitet. Dette kan

særligt anbefales, hvis man ønsker

at gøre karriere i en af EU’s institutioner

eller i udlandet i øvrigt.

Jeg har selv suppleret min danske

jurauddannelse med et ophold ved

Europakollegiet i Brügge, hvor

jeg tog en LL.M. i europæisk ret.

Det kan jeg varmt anbefale. Der

er ingen tvivl om, at dette ophold

var af stor betydning for min efterfølgende

ansættelse ved Retten

i Første Instans som referendar i

retspræsident Bo Vesterdorfs kabinet.

Ud over at åbne dørene for en

international stilling gav opholdet

ved Europakollegiet mig endvidere

en god international ballast, som

jeg har nydt godt af siden hen,

både mens jeg var i Justitsministeriet

og i min nuværende stilling

som forbrugerombudsmand.

Det er således efter min opfattelse

meget vigtigt, at man som jurist

søger at inddrage internationale

aspekter i sin uddannelse – særligt

hvis man f.eks. ønsker at arbejde i

EU’s institutioner eller i øvrigt ønsker

at gøre karriere i udlandet. Det

er endvidere mit indtryk, at danske

jurister har gode muligheder for at

sikre sig de fornødne internationale

kompetencer i relation hertil,

men det forudsætter naturligvis, at

man både som jurastuderende og

som færdiguddannet jurist også

udnytter sig af de muligheder, der

stilles til rådighed.

Såfremt man som jurist benytter

sig af de mange muligheder, der

stilles til ens rådighed, er det min

opfattelse, at den danske jurist-

og advokatuddannelse kan være

konkurrencedygtig i forhold til

andre tilsvarende uddannelser i

relation til internationale juridiske

erhverv.

Jeg sender stafetten videre til departementschef

Christian Schønau,

Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

som jeg har opfordret til

at besvare følgende spørgsmål:

”Hvilke krav stiller det til de offentlige

ledere, når de skal overkomme

fastholdelses- og rekrutteringsudfordringerne

samt omgivelsernes

forventninger til den offentlige

service?”.

Forbrugerombudsmand

Henrik S. Øe

14 1


International faglig vejleder

Under Det juridiske Studienævn vil der være en stilling som international faglig vejleder ledig til besættelse pr. 1. november

2007 eller snarest derefter. Stillingen kan søges af jurastuderende.

Den internationale faglige vejleder skal rådgive jurastuderende om de typiske studiestrukturer ved udenlandske universiteter

og praktiske forhold i forbindelse med planlægning af studieophold. Arbejdet omfatter også råd og vejledning

til studerende, som ønsker at søge et stipendium til udlandsophold, herunder Fakultetsstipendiet, Socrates- og Nordplusstipendierne.

Vejlederen skal endvidere rådgive om gældende regler for meritoverførsel og indpasning af studieophold i studieforløbet.

Vejlederen udarbejder i samarbejde med sekretariatet beskrivelser af gældende regler omkring studieophold i udlandet

m.v. til offentliggørelse på internettet.

Vejlederen skal også, i et vist omfang, rådgive juridiske kandidater om studie-muligheder i udlandet herunder LL.M.ophold.

Det er en forudsætning, at ansøgeren har gode formuleringsevner og sprogfærdigheder, herunder engelsk på forhandlingsniveau.

Der vil blive lagt vægt på ansøgerens egne erfaringer med udlandsophold. Der vil også blive lagt vægt

på, at ansøgeren har interesse og flair for IT – herunder vil det være en fordel, at ansøgeren har kendskab til arbejde

med databaser.

Stillingen er normeret til 420 timer om året. Ansøgeren bør være opmærksom på, at arbejdsbelastningen er meget

varierende fordelt over året. Aflønning sker i overensstemmelse med gældende overenskomst mellem Studenterundervisernes

Landsforbund og Finansministeriet.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formanden for Juridisk Instituts internationale udvalg

Sune Troels Poulsen, tlf. 89421485.

Ansøgningen indsendes til Journalkontoret, Aarhus Universitet, Ndr. Ringgade 1, 8000 Århus C, og skal være Journalkontoret

i hænde senest den 26. november 2007 kl. 12.00. Eventuelle samtaler vil finde sted i uge 49.

Ansøgningen skal være mærket: 2007-215/3-169

En fremtid hos

Kirk Larsen & Ascanius?

Hos Kirk Larsen & Ascanius kommer du ind i en større advokatvirksomhed,

som hovedsageligt arbejder indenfor erhvervsjuraens

mange områder.

På vore kontorer i Esbjerg, Holstebro, Herning og Skjern beskæftiger vi

ca. 60 medarbejdere, hvoraf 31 er jurister.

Vores jurister har alle specialiseret sig indenfor et eller flere områder

indenfor erhvervsjuraen, flere også indenfor særlige nicheområder.

Organisationsstrukturen hos Kirk Larsen & Ascanius er flad og du har

derfor stor mulighed for selv, at påvirke dit speciale område ligesom vi

naturligvis bakker op om relevant efteruddannelse.

Interesseret?

Vi modtager altid gerne henvendelser eller ansøgninger vedrørende

advokatfuldmægtig- og studenterjobs.

Få mere uddybende information på www.kirklarsen.dk

Esbjerg . Holstebro . Herning . Skjern

www.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

www.kirklarsen.dk

Åbent hus i Prismet

Torsdag d. 25. oktober bød GFK indenfor til informationsmøde på deres

Århus-kontor. Paragraf var selvfølgelig på pletten.

Hvert efterår afholder advokatfirmaet

Gorrissen Federspiel Kierkegaard

et informationsmøde for jurastuderende

i deres imponerende

domicil i Prismet. Som de tidligere

år var der også i 2007 et flot fremmøde,

og i alt 42 nysgerrige studerende

havde denne eftermiddag

fundet vej til 17. etage af firmaets

vartegn i Ceres-krydset.

I et mødelokale blev de fremmødte

budt velkommen af fire medarbejdere

fra firmaet, hhv. en partner,

en advokat, en fuldmægtig og en

student. Partner Søren Stæhr bød

indledningsvis velkommen og fortalte,

at formålet med aftenens arrangement

var, at hverve fagligt og

socialt begavede jurastuderende,

samt at aflive myter om at arbejdet

på et stort kontor medfører en

umenneskelig arbejdsbyrde og et

manglende socialt liv. Og specielt

myterne om livet (eller mangel på

samme) som ansat i advokatbranchen

var i fokus under mødet.

Disse blev forsøgt aflivet af

Søren Stæhr, der godt

nok ikke lagde skjul på

at der i visse perioder

blev arbejdet

en del, men

dog lagde

stor vægt

på bl.a.

de ansattesfleksibilitet.

U d -

over

dett

e

pointerede han firmaets unge

miljø, udfordrende arbejde med

internationalt fokus og ikke mindst

en række personalegoder.

Herefter tog Frank Thøgersen

over og fortalte om livet som ansat

juridisk student i firmaet.

Her blev der lagt meget vægt på

den fleksibilitet i forbindelse med fx

eksamenslæsning, som firmaet tilbyder

deres studenter. Derudover

kunne Frank Thøgersen fortælle

om spændende og alsidige arbejdsopgaver,

samt et godt socialt

liv, specielt mellem de studerende

og fuldmægtigene. Således afholdes

der bl.a. en særskilt julefrokost

alene for de ”unge” i firmaet.

Aftenens fuldmægtigrepræsentant

var Lisette Ørnskov Pedersen, der

er på sit første år af fuldmægtiguddannelsen.

Lisette er tilknyttet

firmaets afdeling

for Corporate

& Commercial,

der er en af de

overordnede

faggrupper

i Gorrissen

Federspiel

Kierkegaard.

Herudover

beskæftiger

hun

sig også

med arb

e j d s -

og ansættelsesret.

Lisette

kunne

f o r -

tælle,

at liv

e t

som

fuldmægtig er meget anderledes

end livet som studerende. Det er

slut med at sove længe, og friheden

til at strukturere sin tid som

man vil, var ikke længere som stor

så den plejede at være. Derimod

venter der masser af spændende

arbejdsopgaver og et udfordrende

arbejdsmiljø.

Som det sidste levende billede,

kunne Louise Wisbech Hultmann

fortælle om livet som ansat advokat

i firmaet. Hun var selv et eksempel

på mulighederne for at kombinere

den praktiske advokatgerning med

et velfungerende privatliv. Louise

Wisbech Hultmann kunne således

fortælle om mulighederne for at gå

på barsel og om den fleksibilitet

firmaet yder i forbindelse med bl.a.

graviditet.

Efter disse oplæg blev deltagerne

vist rundt på nogle af de 7 øverste

etager i Prismet, som firmaet råder

over. Aftenen sluttede med et let

traktement på 18. etage, hvor den

flotte kantine er beliggende.

Selv om mørket havde sænket sig,

kunne det ikke skjules, at der nok

er tale om en af de kantiner i byen

med den bedste udsigt. Under

spisningen og den efterfølgende

hygge var der desuden mulighed

for at stille yderligere spørgsmål til

de deltagende medarbejdere og

øvrige ansatte ved firmaet, som

nu også deltog i arrangementet. Alt

i alt må det siges, at der igen var

tale om et vellykket og informativt

arrangement.

Morten Stakroge

ms@paragrafblad.dk

1


”Alkoholproblemer”

- rod i reglementet

Rus-ugen er for længst godt overstået, og vores nye russere ved at falde

til her på Jura. Men hvordan gik det egentlig med rus-ugen? Særligt

angående den nye alkoholpolitik, som trådte i kraft for første gang her i

år?

Rygterne er gået på foreningsgangen

og blandt tutorer, om

statskundskaberne under deres

traditionelle parkløb i rus-ugen

drak alkohol, hvilket må siges at

være i strid med den nye alkoholpolitik.

Flere har været trætte

af det og sure over, at de brød

reglerne og dermed satte et dårligt

eksempel for de andre studier.

Men er der overhovedet nogen

regler/vedtægter om alkohol i rusugen,

og brød statskundskaberne

virkelig med reglerne?

Studieledere og tutorer

Paragrafs skribent har været en

lille tur rundt på fakultetet for at

få svar på dette, og én af dem,

der kunne hjælpe med det, var

Anne-Dorte Bruun Nielsen – Juras

studieleder.

Anne-Dorte kunne fortælle, at der

er kommet hyrdebrev direkte fra

dekanen om den nye alkoholpolitik.

Ifølge denne skal der

ingen alkohol være i dagtimerne,

da der er et klart ønske

om et højere fagligt niveau end

der tidligere har været og mindre

alkohol. Det er også begrundet i,

at det nogle år er gået lidt for vildt

for sig. Også særligt hvad angik

de efterfølgende hytteture. Dette

anses for værende en naturlig udvikling,

da der i dag ikke er alkohol

på arbejdspladsen, og for meget

druk ville være et dårligt signal at

sende i rus-ugen.

Derudover kunne hun fortælle, at

statskundskaberne havde fået lov

af dekanen til at afholde parkløbet

med begrænsede alkoholmængder

om torsdagen mellem kl. 14.00

og 16.00. Dette kendte ingen

andre end statskundskaberne til,

hvorefter Anne-Dorte klagede til

statskundskabs studieleder, som

havde været nede at se på det og

mente, at det så pænt ud.

Handlingsplanen herefter er, at

Anne-Dorte vil skrive til dekanen

efter evaluering fra 1. års studerende

og kræve, at der skal være

fælles linjer – altså enten må alle

drikke torsdag eftermiddag, eller

også er det først fra fredag kl.

14.00.

Statskundskabs studieleder, Thomas

Pallesen, skulle selvfølgelig

også have chancen for at udtale

sig. Han forklarer også, at der blev

udsendt en skrivelse, efter man

havde snakket om det på fakultetet.

Tutorerne havde spurgt ham

om, de måtte have lov til at drikke

lidt under parkløbet, hvilket han

ikke uden videre kunne give dem

lov til. Han gik herefter til dekanen,

Svend Hylleberg og diskuterede

problemet med ham. De blev

enige om, at holdningen om

alkohol skulle meddeles,

men man heller ikke ville

være politibetjente.

Han synes også,

at det foregik i

ro og orden,

men han er

også forstående

o v e r -

f o r at se

d e t fra

de jurastuderendes

og

ledelsens

synspunkt.

Han kan også

godt se, at der

er gråzoner omkring hvor/hvornår,

der må drikkes, men han synes

godt, der må være en blød regulering

på området. Det er håbet, at

de studerende tager holdningen

med sig uden for universitetet,

så man ikke oplever, at de nye

russere synes, de ikke får lov

til at være sig selv, og føler sig

tvunget til noget, de ikke har lyst

til. Han synes, at det er i orden, at

de studerende tager en øl i ny og

næ (også i løbet af dagen). Det er

bedre end, at det er tids- og/eller

stedsbestemt.

Men hvad synes de studerende

egentlig er den bedste løsning?

Jeg har spurgt to tutorer fra henholdsvis

Jura og Statskunskab.

Fra Statskundskab er det Jonas

Rosendal Elsborg, som har været

tutor for fjerde gang. Han har

forstået reglerne sådan, at det

er de faglige arrangementer, der

skulle være alkoholfri, og at det var

blevet overladt til studielederne at

regulere alkoholindtaget.

Statskundskab har i de sidste

mange år tilpasset alkoholindtaget

i rus-ugen efter, hvordan hele

arrangementet er gået, og i dag

er det kun ved parkløbet, at man

drikker alkohol.

Han synes det ville være ærgerligt,

hvis vi på Aarhus Universitet får

københavner-tilstande, hvor man

ser rus-ugen som et kursus, og

man kun må drikke meget begrænsede

mængder alkohol den sidste

aften. Desuden bør de studerende

selv skal være med til at sætte

dagsordnen.

Camilla Kirk fra Jura synes, at det

var lidt ærgerligt, at man ikke kunne

byde de nye russere velkommen

med en øl, men at det ellers gik

meget godt med alkoholpolitikken.

På Jura har tutorerne fået at vide,

at alkoholforbudet skulle gælde

i dagstimerne og var kommet fra

højeste sted. Hun synes desuden,

at hvis dekanen skal komme med

yderligere regler på området, må

det gælde ligeligt for alle, så man

ikke kommer til at se dumme ud

overfor russerne.

Forvirring

Nu er Paragrafs skribent ærlig

talt lidt forvirret, da der er noget

forskellige udlægninger om, hvad

reglerne angående alkoholpolitikken

egentlig går ud på. Det ser

umiddelbart ud som om, at man

har fortolket reglerne forskelligt

på Jura og Statskundskab. Eller

også er der tale om to vidt forskellige

skrivelser, hvilket dog også

forekommer lidt sært.

Jeg erhvervede mig herefter skrivelsen

via Anne-Dorte Bruun

Nielsen, som også kan findes

inde på nettet. Det ser ud til, at

det i høj grad er studielederne,

der står for arrangementet og har

ansvar herfor. Men det er fastlagt,

at alle faglige dagarrangementer

er alkoholfrie, men ellers er det

institutionen og studielederne, der

skal bestemme politikken omkring

bl.a. alkohol. Det er dog stadig lidt

uklart, om der herudover findes

nogle interne aftalte retningslinjer,

som ikke er nedskrevne.

O g l i g e e n a f s l u t t e n d e

bemærkning

Man må gå ud fra, at dette indtil

videre kun er startproblemer mht.

den nye alkoholpolitik. Om ikke

andet ville det nok som udgangspunkt

være hensigtsmæssigt af

studielederne at sætte sig ned

sammen (evt. med dekanen) og

blive enige om, hvilken politik der

egentlig føres, og om man skal

have en fælles linje.

Ud fra mit synspunkt handler det

umiddelbart meget om, at folk ikke

må føle sig tvunget til noget, som

de ikke har lyst til. Og man kan da

godt forstå, at det kan være svært,

når man er ny, og ledelsen gerne

vil sikre sig, at det går ordentligt for

sig. Men nu er det jo universitetet

(ikke folkeskolen, gymnasiet mv.),

og vi er alle her på studiet 18 år

eller derover, og man skal jo også

lære at være voksen nok til at

sige nej, ligesom andre skal være

Straffesagens gang

af.Gorm.Toftegaard.Nielsen

Christian.Ejlers’.Forlag,.4..udgave

Til de 2.-årsstuderendes store

tilfredshed er der udkommet en

ny udgave af lærebogen i straffeproces.

Hermed slipper de

studerende for at læse en forældet

lærebog sammen med rettelser i

materialesamlingen (som de 2.årsstuderendes

gjorde sidste år).

Bogen følger straffesagens gang

fra politianmeldelse til domsafsigelse,

hvilket passer godt på retsplejelovens

systematik. I stedet

for traditionel paragrafopremsning

er vægten i stedet lagt på juridisk

analyse, hvilket er med til at bidrage

til forståelsen af faget. På

grund af pensumbegrænsninger er

tvangsindgreb behandlet kortfattet

og appelreglerne er udeladt.

Straffesagens gang er, som ”An-

svaret” og ”Sanktionerne” af samme

forfatter, skrevet i et letlæseligt

sprog. Bogen er nem at gå til, og

nøgleord i marginen på hver side

er med til at holde fokus. Desværre

er kapitlerne ikke nummererede,

hvilket ville have været fint i den

ellers pædagogiske fremstilling.

Derimod skal forfatteren have ros

for det begrænsede brug af noter,

der gør det er muligt at læse en

side uden hele tiden at skulle læse

småtryk.

Straffesagens gang er på 238 sider

og kan købes i Juridisk Bogformidling

for 313,20 kr. incl. studierabat.

I samme anledning kan du hilse på

Bogformidlingens nye leder Trine

Thougaard.

voksne nok til at acceptere et nej.

Dermed ikke sagt, at det ikke er

godt at have nogle retningslinjer.

Men det ville være ærgerligt, hvis

vi skal bestyres som en anden

børnehave. Et samarbejde mellem

studieledere og tutorer/studerende

kan muligvis være den rigtige vej

frem?!

Jeg vil gerne her til sidst tage

forbehold mht. de fakta, der er opgivet

i artiklen, da det udelukkende

er oplysninger jeg har indhentet

gennem mine interviews. Jeg har

siden hørt forskelligt løst omkring

emnet (og der er flere, der måske

gerne vil have haft chancen for

at udtale sig), som jeg har valgt

ikke at tage med i artiklen, for

ikke at skabe mere forvirring end

højst nødvendigt og gøre artiklen

uforholdsmæssigt lang. Hvis andre

skulle have input til emnet, skal de

skam være mere end velkomne

til at komme med det – måske i

næste nummer af Paragraf?

Anne-Katrine Salversen

ak@paragrafblad.dk

Anmeldelse

Anders W. Jacobsen

aj@paragrafblad.dk

18 19


De nye regler om specialer:

På baggrund af en ændring af uddannelsesbekendtgørelsen § 21, stk. 6 er der pr. 1. september 2007 indført

nye regler, der er gældende for al specialeskrivning ved universiteterne.

Et halvt år at skrive speciale i.

Et speciale skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte

uddannelse er fastsat for specialets omfang. Da 30 ECTS svarer til et halvt års studier, gives der 6 måneder

til at skrive et speciale på 30 ECTS (max. 60 sider). (For studerende, der skriver speciale på 20 ECTS (max.

50 sider), skulle der i princippet kun gives 4 måneder, men da disse studerende som oftest har et kursusfag

ved siden af specialet, således at de skriver speciale og tager kursusfag sideløbende, har man vedtaget, at

der gælder samme tidsfrister for alle studerende ved jura i Århus. (Dette er også besluttet for ikke at indføre

mere indviklede regler end nødvendigt).

Dette betyder i praksis, at den enkelte studerende får 6 måneder fra specialets påbegyndelsestidspunkt, og

til det skal afleveres. Hvis man ikke afleverer til tiden, tæller dette som et brugt eksamensforsøg. Universitetet

skal herefter godkende en ændret opgaveformulering, som skal ligge inden for samme emneområde, og der

fastsættes samtidig hermed en ny 3 måneders afleveringsfrist. Dette kan gentages endnu en gang med en

3 måneders frist, hvorefter alle tre eksamensforsøg er brugt.

Vi har ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet arbejdet på at fastsætte nogle rammer for, hvorledes disse

regler skal administreres. Vi har forsøgt at indlægge en vis fleksibilitet i disse regelsæt så langt, som det er

muligt inden for lovens rammer.

Kompetencen til at godkende emner og tidsfrister er i princippet studielederens, men det har alle fire studieledere

på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet besluttet i et vist omfang at delegere til vejlederne.

Juras regler:

På jura har vi besluttet at formulere begyndelsestidspunktet således, at der senest ved den anden ”egentlige

vejledning” skal skrives specialekontrakt mellem den specialeskrivende studerende og vejlederen, hvorefter

6-måneders perioden begynder.

Specialekontrakten er en udvidet udgave af den gamle ”gule seddel”, og vejleder skal sørge for, at kontrakten

underskrives senest, når den studerende får sin anden egentlige vejledningssession. Der er således lidt

elastik indbygget i vores regelsæt, således at der er tid til at overveje sit emne, foretage nogle undersøgelser

vedrørende litteratur og praksis, førend man er forpligtet til at lade sin 6 måneders frist starte. Jura har ikke

fastsat bestemte begyndelses- og afleveringstidspunkter - i modsætning til f.eks. Statskundskab, hvor der

kun er mulighed for at starte to gange om året.

Hvis man af den ene eller anden grund ikke når at blive færdig, skal vejleder godkende en ændring af specialets

titel. Den nye titel fastsættes under hensyn til, hvor langt den studerende er kommet i specialet, hvor

meget, der mangler, og hvilken realistisk plan, der kan lægges, når det tages med i betragtning, at der nu

kun er tre måneder til at skrive færdig i.

Det er ikke muligt for den studerende at melde fra specialet, når man først er blevet tilmeldt. Det vil kun være

muligt at give orlov ved barsel og værnepligt. Sygdom kan naturligvis bevirke en forlængelse af perioden,

såfremt sygdommen kan dokumenteres ved lægeerklæring.

Reglerne gælder alle, der er startet med at skrive speciale efter 1. september 2007

Disse regler gælder alle, uanset hvilket studieordning, man er på.

Studerende på den nye studieordning er herudover underlagt en regel i uddannelsesbekendtgørelsens § 21,

stk. 5, i.f., hvorefter kandidatspecialet skal afslutte uddannelsen. Dette betyder, at specialet skal skrives på

kandidatuddannelsens sidste semester. Universitetet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra denne regel,

jf. bekendtgørelsens § 74, stk. 1. Denne dispensationsadgang vil Studienævnet formentlig benytte f.eks.

i tilfælde af, at den studerende skal på studieophold i udlandet eller ved andre forhold, hvor det vil være

uhensigtsmæssigt at skulle skrive speciale på 4. semester af kandidatuddannelsen. Endvidere gives der

en generel dispensation fra denne regel for de studerende, der er startet på den nye studieordning pr. 1.

september 2007. Se artikel herom andet steds i bladet.

Specialer kan ikke meritoverføres

Der er ikke mulighed for meritoverførsel af specialer fra andre studier. Dette fremgår af uddannelsesbekendt-

gørelsens § 72, stk. 2, der udtrykkeligt bestemmer, at kandidatspecialet ikke kan meritoverføres. Der er ingen

mulighed for dispensation fra denne regel, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 75.

Nyt datasystem skal styre specialerne

Universitetet arbejder på et datasystem, der skal kunne styre specialerne, frister, emner osv., men som

datasystemerne fungerer for tiden, har alle fire institutter under Det samfundsvidenskabelige Fakultet udarbejdet

hver vores regler, som indtil videre administreres gennem den enkelte vejleder, afdelingerne og

studienævnets sekretariat. Vi afventer derfor med spænding, hvad et eventuelt datasystem kan bringe af

glæder og katastrofer!

Anne-Dorte Bruun Nielsen

Studieleder

www.norrbomvinding.com

Den anerkendte advokatguide, European Legal 500,

anbefaler Norrbom Vinding som Danmarks førende

advokatfirma inden for arbejds- og ansættelsesret:

Norrbom Vinding

Law Firm


Citat: European Legal 500, 2007


Juridisk Jagtselskab

indkalder til 17. årlige

GENERAL-

FORSAMLING

Under henvisning til vedtægternes § 6 indkaldes herved til selskabets

17. ordinære generalforsamling, på Aarhus Universitet i bygning 1.343

lokale 294 under “Foreningsgangen”.

Torsdag 6. december 2007 kl. 19.00

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Godkendelse af bestyrelsens beretning

4. Kasserens fremlæggelse af revideret regnskab

5. Godkendelse af regnskab

6. Behandling af indkomne forslag

7. Fastsættelse af kontingent

8. Valg af:

a) Bestyrelsesmedlemmer.

b) 1 supleanter til bestyrelsen

c) 1 Revisorer samt 1 revisorsuppleant

9. Eventuelt

Under generalforsamlingen er JJS

vært ved øl og vand

Vel mødt alle jagtinteresserede!

Bestyrelsen i

Juridisk Jagtselskab

JJS.dk

JUS

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s

JUS Dating vol.2

JUS Greatest 2007

15. årgang, nr. 58 - november 2007

23


JUS-Bladet

Ansvarshavende redaktør:

Randi Theill Christiansen

Layout:

Paragraf

Forsidebillede:

J-Dag

Midtersiderne:

JUS Greatest

Juridisk Selskab

Aarhus Universitet

Bartholins Allé

Bygning 1340

8000 Århus C

Kontor:

Bygning 1343, kontor nr. 392

Telefon: 89 42 14 56

E-mail:

post@juridisk-selskab.dk

www.juridisk-selskab.dk

Randi Theill Christiansen er

alene ansvarlig for indholdet

af JUS-siderne

Forkvindens

ord

De nærmer sig alt for hurtigt eller

også har de allerede indfundet

sig. De dage hvor man bevæger

sig op til læsesalen inden det er

blevet lyst og går hjem længe

efter det er blevet mørkt igen. Eksamenspresset

er over os endnu

engang. Men lad det ikke slå jer

ud. Når det bliver rigtig surt, så

tænkt tilbage på et semester der

forhåbentlig var fyldt med sjov og

ballade. Hvis ikke, så er det vist

kun din egen fejl!

Siden sidst har JUS jo ikke ligget

på den lade side, og var således

også en del af ”åben foreningsgang”-arrangementet.

Hvorvidt

det overordnet set var en succes

skal jeg ikke udtale mig om, men

jeg er rimelig sikker på at os der

har vores daglige gang på Gangen

havde en meget hyggelig dag.

Julesneen faldt med stor styrke

d. 2 november. Så stor styrke at

to dørmænd et par JUS’ere og

ØF’ere var nødt til at holde baren

på plads. De studerende var ME-

GET tørstige efter gratis juleøl. Det

var igen i år en kæmpe succes og

det var dejligt at se så mange JUS

medlemmer blandt de tørstende.

Det lykkedes jer at tømme tankene

(2200L) og adskillige fustager med

både alm. og juleøl. Godt gået!

Nu er det jo ingen hemmelighed at

bestyrelsen ikke er den samme år

for år. Og den næste generalforsamling

finder sted torsdag d. 21

februar 2008. Længere fremme i

bladet kan du se lidt mere herom.

Men skriv datoen ned, dit fremmøde

ved generalforsamlingen

er din mulighed for at præge din

JUS bestyrelse. Måske går du

endda med tanken om selv at stille

op! Selv kan jeg jo kun anbefale

og støtte en sådan tanke. Er du

alligevel nysgerrig efter at vide

mere så kig endelig forbi kontoret

til en lille snak. Og det kan altså

godt lade sig gøre at bestå sine

eksamener selv om man sidder i

JUS bestyrelsen!

En anden ting I også kan skrive

ned med det samme er datoen for

årsfesten, lørdag d. 9 februar. Hold

øje med opslag på gangene og på

hjemmesiden.

Her på falderebet vil jeg gerne

viderebringe en opsang fra kantinen.

Nogen opfører sig i kantinen

som små børn der ikke har lært

at rydde op efter sig selv. Jeg går

selvfølgelig ikke ud fra at der er

nogen af jer kære medlemmer, der

tilhører denne gruppe, og det er

sikkert kun statskundskabere eller

økonomer der glemmer den slags

ting. Men I kunne så hjælpe ved at

huske dem på det engang imellem.

Det er jo i bund og grund ikke så

svært, man tager sin tallerken med

sig når man går! Hvis vi alle hjælper

hinanden med at huske denne

simple ting, så kunne kantinen måske

komme til at se lidt indbydende

ud, også når man kommer derover

om eftermiddagen!

Af

Rikke Poulsen

Jus dating vol. 2

Her skal gøres forsøget på en sequel, som vil gøre selv store skuespillere

som Arnold og Sly stolte – med det sagt så vil den kastrerede hidsigprop,

(da.ca..99.%.af.alle.hingste.kastreres,.og.italienere.er.kendt.for.at.være.

ualmindeligt.hidsige,.omdøbes.”the.Italion.Stalion”.hertil).sammen.med.

sin purunge næstformand, forsøge at kaste lidt lys over en fast JUStradition.kaldet.”Tour.de.JUS”..Nogle.af.jer.har.måske.hørt.hvisket.om.

den på gangene, og vi kan da heller ikke give jer alle svarene her, men

et lille indblik mener vi efterhånden er på sin plads. Derudover kommer

der selvfølgeligt den ventede opfølger på dating-vanviddet, hvor der

ekstraordinært er dobbelt-up denne gang.

Herlighederne startede skidt, rigtig

skidt! Skylden var dog ikke svær

at placere, da juleølsbraget først

var færdigt ca. 04.00 samme nat,

altså 6 timer inden der var kaldt til

samling igen – tusind tak for en

mægtig aften alle sammen! Der

er dog intet, der klarer startsvanskeligheder

som Fernet (gaven til

maven) som vi alle ved, og ca. en

halv time senere, og efter en god

morgenmad i juleomgivelser, så

var 1.kæden på banen igen!

Jule omgivelserne var ikke som

sådan sporet ud af ingenting, hele

den store ide med dagen er nemlig,

at man, indenfor bestyrelsen,

tager på ”visitrunde” og hvert sted

skal så stille med et tema. Hertil

hører sig udklædning for værten,

oppyntning og selvfølgeligt så skal

Kærligheden.kalder...

der være en lille en, som passer til

stemningen. Alt i alt, så er der tale

om en rigtig dejlig undskyldning for

at drikke sig fuld, og se hvordan

hinanden bor, og jo det koster lidt

at få sit hjem til at ligne Playboy

mansion, men det er det værd!

Rundturen bød på flere usædvanlige

stops, blandt andet besøgtes

piratgrotten, Hinterhag Alm og

Århus akvarium (der er virkeligt

meget fisk!) og derefter bliver

tingene virkeligt uklare…

Forhåbentlig har vi vakt interessen

hos nogle af jer til at stille op ved

vores generalforsamling i midten

af februar – vi vil så gerne have

flere engagerede og øldrikkende

folk med! For vores vedkommende

har vi i hvert fald intet fortrudt udover

visse pinlige øjeblikke, hver i

sær; i slutningen af en JUS-fest,

tidligt om morgenen på Social og

efter UMBI-fredagsbarerne. Det

kan dog ikke skrives på JUS’s

regning, men er noget vi selv, og

øllene er ude om.. Vi har virkelig

nydt det første års hårde arbejde i

bestyrelsen, og kan kun opfordre

til at stille op og arbejde for at

JUS-året 2008 bliver interessant

og morsomt!

Now for the fun part – datingmania

som lovet i dobbelt udgave:

Maskulinum: Igen byder vi på

en lidt ældre mand, denne gang

dog ikke helt så høj eller helt så

tynd, og er bestemt ikke til det

der ”salsa”! Hvad jeg KAN lide er

hjemmelavede frikadeller, jordfarvede

fløjlsmøbler og kakler. Der

er nu ikke noget som kan pynte et

hus, som kakler! Så hvis du er til

grimme halvfjerdser farver og god

solid dansk mad, selv er min. 25

år, og gerne har gået på husflidsskole

i mindst 2 år, er du måske

lige den for mig! Så giv mig et kald

på: 20770771

Femininum: Ung (læs meget),

sund og rask pige søger kærlig

sjæl til at dele naturoplevelser. Jo

mere storslået og åbent det er, jo

mere ”breathtaken” er jeg! Jeg er

en udadvendt krea-sjæl, som holder

af at slås og bade i koldt vand!

Så hvis du er den omsorgsfulde

type, som gerne står klar med et

plaster og et håndklæde, og er frisk

på at udforske nye vidder både

følelsesmæssigt og fysisk, så send

en sms til 30543352, og lad os se

om ikke vi to er ”meant to be”!

I næste omgang kan I glæde jer,

til at høre fra Playboy bunny of

the year!

Af Thomas Niemann og

Trine Nilsson

24 2


JUS Greatest 2007


Beretning fra EU-turen 2007 –

man gjorde et studiekort fortræd!

Efter at have restitueret ovenpå fredagens Monte Carlo-fest, var 37

velfriserede, velklædte og velopdragne studenter - samt David og Søren

fra JUS – den første søndag i efterårsferien parate til at drage ud på EUturen.anno.200

.

Undervejs mod grænsen indledte

David og Søren med en kort

briefing om turen suppeleret af

en fin folder, der ville gøre selv

Politikens rejsebøger grønne af

misundelse.

Ved det første stop i Padborg blev

der skiftet chauffør på bussen, og

vi blev således her for første gang

introduceret for en lun nordjyde

(læs: skeptisk overfor ALT syd for

Limfjorden) ved navn John – manden,

der skulle føre os sikkert til

Luxembourg, Bruxelles og retur.

John indledte høfligt med at tilkendegive,

at vi da var hjertens

velkomne til at benytte toilettet i

bussen, men at dette på sigt nok

ville blive værst for os selv, idet

toilettanken ikke ville blive tømt,

før vi var tilbage i Danmark.

Henset til de medbragte seks

kasser øl i bussen fik en del af

selskabet en smule vand i øjnene,

men alle klarede sig alligevel

gennem strabadserne, da John

til gengæld ikke var nærig med

tissepauserne undervejs på den

tyske autobahn.

Efter fremvisning af mesterværket

”Crocodile Dundee II” gik de fleste

til ro, og kunne, da de åbnede øjnene

igen, konstatere, at vi havde

nået turens første destination,

Luxembourg.

I Luxembourg blev vi indkvarteret

på vores hotel, og efter en lur i

køjeseng og et bad gik turen mod

Danske Bank International (DBI).

DBI havde af uvisse årsager valgt

at placere deres arrangement i

en nedlagt kirkesal,

som det

dog omsider

lykkedes os at

finde.

Tre medarbejdere

fra DBI

fortalte om virksomheden

og

deres baggrund

for at arbejde i

Luxembourg. I

korte træk skyldes

DBIs engagement

i landet,

at man her

– i lighed med i

Schweiz – hylderbankhemm

e l i g h e d e n ,

hvilket således

af skattemæssige

årsager

kan gøre det

attraktivt at placere

sin formue

i Luxembourg.

Arrangementet hos DBI blev afsluttet

med en lille konkurrence,

der i suveræn stil blev vundet af

Anne fra 3. år, og herefter blev der

serveret en lokal mousserende vin

samt lækre snacks.

Aftensmaden blev indtaget på

egen hånd i Luxembourg city

– for en del af herrernes vedkommende

på en fantastisk italiensk

restaurant med en udsøgt grappa

– hvorefter hele selskabet igen

slog pjalterne sammen og besøgte

en rigtig hyggelig bar. Her blev der

minglet og drukket – utvivlsomt

en god afslutning på turens første

rigtige dag.

Tirsdag morgen stod den på EFdomstolen

i Luxembourg, som på

trods af Johns hele to GPS’er viste

sig en anelse svær at finde.

Det lykkedes dog til sidst, og efter

det obligatoriske sikkerhedstjek

ved indgangen og en kort velkomst,

kunne vi spændte sætte os

til rette i selve retssalen.

”Vores” sag angik spørgsmålet om,

hvornår gravide lønmodtageres

beskyttelse mod afskedigelse

træder i kraft, når der er tale om

graviditet via kunstig befrugtning,

og indebar indlæg fra både Østrig,

Grækenland og Kommissionen.

En længere udredning af sagen

– herunder om græsk ret på området

– skal jeg forskåne læseren

for, men det er unægtelig ikke for

meget sagt, at vi alle ser frem til

generaladvokatens udtalelse, der

skulle foreligge omkring den 4.

december.

Efter sagen var der mulighed for

at stille spørgsmål til den danske

dommer ved EF-domstolen, Lars

Bay Larsen, der som følge af en

presset tidsplan havde allieret sig

med dommer ved Retten i Første

Instans, Sten Frimodt Nielsen.

Begge fremstod de særdeles sympatiske

og kompetente, og efterlod

i det hele taget indtrykket af en

utrolig spændende arbejdsplads

i juraens absolutte Champions

League.

Over middag kørte vi mod Bruxelles,

hvor vi blev indkvarteret på

det berømte og berygtede Hotel

Manhattan i den mere farverige

del af byen.

De, der kender hotellet ved, at det

kan give enhver byggesagkyndig

sved på panden – elevatoren var

eksempelvis sidst kontrolleret i

1968 – men beliggenhed betyder

som bekendt alt, og alle endte således

også med at holde af hotellets

charme og rustikke præg.

Om aftenen blev der stiftet bekendtskab

med de herlige belgiske

egnsretter Hoegaarden, Duvel,

Kriek, Leffe osv., der alle medvirkede

til en rigtig god stemning i

selskabet.

Onsdag var turens store dag, idet

vi her skulle til Parlamentet og ikke

mindst den navnkundige MEP’er

Mogens Camre.

Mogens og hans delegation bød

os velkommen, hvorefter han fortalte

om institutionen, sit arbejde,

Danmarks rolle og gav sit bud på

EU i fremtiden. Der blev også tid til

spørgerunde og autografskrivning,

ligesom enkelte af turens deltagere

valgte at benytte lejligheden til at få

årets julekort-motiv i hus.

Efter frokost besøgte vi Kromann

Reumerts kontor i byen, hvor en

sød advokat ved navn Tilde holdt

et kort oplæg om firmaets og hendes

eget virke i Bruxelles.

Oplægget blev også her fulgt op

af en konkurrence, hvor ”straffen”

for taberholdene bestod i at bunde

nogle af de mange belgiske øl,

der sammen med chips og lækker

chokolade var rettet an.

Herefter var der rig mulighed for

at få en snak med Tilde og snuse

lidt omkring på kontoret, inden der

som afslutning blev serveret gin/tonics,

og vi begav os videre.

M i d d a g e n

denne aften

fortjener en

særlig omtale,

i d e t D a v i d

og Søren via

fremragende

rekognosceringsarbejde

havde fundet

frem til en restaurant

i absoluttopklasse.

Her blev

der serveret

en udsøgt tre

rettes menu

med tilhørende

røde og hvide

vine – på JUS’

regning vel at

mærke.

Mætte og selskabeligtoverrislede

begav

vi os herefter

m o d b a r e n

O’Reilly’s, der

som sit åbenlysetrækplaster

har et karaoke-anlæg samt øl

i alle afskygninger.

En mere detaljeret beskrivelse

af begivenhedsforløbet skal jeg

afholde mig fra, da visse personer

let kunne føle sig kompromitteret

heraf – nævnes på dette sted skal

blot, at man denne aften kunne

opleve klassikere som ”Wannabe”,

”I’m not a girl, not yet a woman

(ved David og Justus), ”Uptown

Girl” mv. i helt nye interessante

fortolkninger.

Torsdag var der tiltrængt mulighed

for at sove længe, inden vi begav

os på rundtur i Bruxelles med en

lokal guide, der kunne fortælle

adskillige anekdoter og historiske

beretninger om Bruxelles’ seværdigheder.

Sidste aften med kliken var JUS

igen vært ved fællesspisning,

der denne gang fandt sted på en

hyggelig mexicansk restaurant.

Her fik vi selskab af en håndfuld

medstuderende – herunder en

tidligere JUS-forkvinde – der for

Spice Girls...

tiden lever i eksil i Leuven.

Efter at have indtaget drikkevarer

ad libitum gik turen atter mod førnævnte

O’Reilly’s, der denne aften

også lagde hus til en anden flok

jurastudenter, nemlig deltagerne

i den københavnske udgave af

EU-turen.

Fredag blev brugt på egen hånd

i byen, og efter en gevaldig omgang

pizza, gik turen tilbage mod

Århus, som blev nået kl. 6 lørdag

morgen.

Tilbage er der blot at sige tak og

”godt gået!” til turens arrangører

David og Søren og ikke mindst til

JUS for den fornemme beværtning

under hele turen.

Og til Randi: Se at få det studiekort

desinficeret! – det har været steder,

du ikke drømmer om!

Af Morten Toft

28 29


JUS-Bestyrelsen varetager på frivillig/ulønnet basis den daglige drift af foreningen.

Bestyrelsen vælges på foreningens årlige generalforsamling 21. februar, og består af 11 studerende

samt 2 kandidatmedlemmer. Der afholdes med jævne mellemrum bestyrelsesmøder, hvori alle bestyrelsens

medlemmer deltager, og på disse møder diskuteres, planlægges og evalueres foreningens

aktiviteter.

Hvert bestyrelsesmedlem har, foruden de løbende aktiviteter, et ansvarsområde for hvilket vedkommende

er ansvarlig.

Ved siden af selve bestyrelsesarbejdet er JUS-bestyrelsen samtidigt socialt samvær på tværs af årgangene

og ikke mindst hylemorsomt..!! Udover glæden ved at engagere sig i noget man brænder

for, giver de 2 år i JUS-bestyrelsen et væld af oplevelser, store tømmermænd og ikke mindst gode

venner.

...men ...der er brug for dig!!

JUS-bestyrelsen har brug for evig fornyelse, og derfor er det vigtigt, at du som regulær festmaskine

overvejer, om ikke netop DU bør indgå i teamet af kreative tænkere og udholdende partyguides.

FC Jura Dåse

– hvad gik der galt??

Så står vi her...

Endnu en sæson i FC Jura Dåses

historie er (vel?) overstået. Den

femte i rækken. Det hele startede

så godt.

Vi var de køligste dåser på markedet!

Så hvem havde set den

endelige placering komme?

Det startede vist med, at vores

målmand faldt fra. Som vaskeægte

dåser ofrede folk sig efter tur og

tog en kamp i kassen.

Det har været en blandet oplevelse,

men dejligt at se dåserne

ofre sig for holdet!

Skulle der være tvivl, er posten

endnu ikke fast besat (måske har

vi overtalt en glimrende 1. års

målmand)

Årsskrift 2007

Dernæst søgte vores træner,

energibaren Bo, nye græsgange

– og der manglede efterfølgende

ligesom en til at danne ramme om

alle os dåser!

Så vi søgte og søgte (og til eventuelle

interesserede søger vi stadig

efter målmand, træner og nye

spillere/dåser).

Tiltag var der nok af (men få bed

på). F.eks. kan der nævnes et brag

af et arrangement, der med beskedne

midler i form af en pavillon,

øl - rigtig mange øl - og veloplagte

dåser indfangede en enkelt spiller

(skål og velkommen Anne).

- Men ok, vi fik da lavet et rigtig

flot banner – nej, I får det ikke

drenge!!

HUSK NU:

Tjek hjemmesiden fcjura.dk

Og nu står vi så her...

- i udgangen af efterårssæsonen

2007. Nye tiltag er stadig undervejs.

Den nystiftede bestyrelse har

talrige forslag på bordet, og der

arbejdes og diskuteres ivrigt.

På nuværende tidspunkt kan vi

ikke løfte sløret for det hele, men

dog kan vi røbe, at der bl.a. arbejdes

på slagsang.

Det bliver stort!!

Til slut siger vi tak for i år og på

gensyn til en forrygende forårssæson

i 2008.

Så længe der er Royalpils med

krone på

Er der FC Jura Dåse at få!

FC Juras Damehold

31


FRA DLA NORDIC TIL HORTEN

NYT NAVN

SAMME VIRKSOMHED

ENDNU STØRRE AMBITIONER

Horten søger altid dygtige og ambitiøse jurastuderende og fuldmægtige til at

assistere vores jurister med praktisk, fagligt arbejde i spændende og alsidige

sager. Vi er interesseret i at høre fra dig, hvis du har gode teoretiske kvalifikationer,

er ambitiøs og har lysten og evnerne til at kombinere din juridiske

viden med praktiske udfordringer på et stort og internationalt advokatkontor.

Læs mere på www.horten.dk/karriere

www.horten.dk

Paragraf Down under

Paragrafs.udsendte.bevægede.sig.uden.for.de.gule.mure.og.fandt.her.

både operahus, kænguruer og masser af sol.

Turen går til Sydney.

Med en forestående strafferetseksamen

hængende over hovedet,

besluttede jeg mig i januar måned

for at købe en flybillet til Australien,

for her at besøge en veninde i Sydney.

En meget spontan og ganske

uovervejet beslutning, som jeg

bestemt ikke har fortrudt.

D. 4.oktober i år var afrejsedag

og med en rygsæk sådan cirka på

højde med mig selv på ryggen – ja,

den indre backpacker var fundet

frem – gik turen mod Sydney.

Med masser af mad, playstation

og et stort udvalg af film gjorde

Singapore Airlines hvad de kunne

for at lette den lange rejse, men

når man ikke kan gennemføre 4.

verden i Super Mario, og er startet

forfra for 37. gang, så bliver tiden i

et fly ganske lang!

Jeg overlevede dog, og 28 timer

senere, inklusiv 7 timers ventetid

i Singapore, landede jeg endelig

i Sydney - klar til den ultimative

ferie!

Bridge Climb og bjergvandring.

Den første uges tid blev tilbragt i

centrum hvor alle de obligatoriske

turistmål blev besøgt, og operahuset

blev fotograferet fra alle leder

og kanter.

Harbour Bridge blev besteget,

og ved 134 meters højde var det

en meget lille og knap så kæphøj

Paragraffer der stod og kiggede ud

over Sydney.

Herefter gik turen til Blue

Mountains, et smukt bjergområde

ca. 3 timer fra Sydney. De næste

par dage stod den på bjergvandring;

en disciplin der i dette område

skulle være temmelig idiotsikret,

da de venlige australiere har

skiltet de forskellige stier meget

godt. Men da navigation ikke er en

disciplin der bliver gjort meget ud

af på jura-studiet, lykkedes det os

at tage en forkert sti, og hvad der

skulle have været en halvanden

times lang gåtur med svævebane

til slut, blev til en 5 timers bogstavelig

bjergvandring meget langt fra

svævebanerne.

Manly og Bondi.

Som afrunding på en indtil videre

skøn ferie brugte vi den sidste

tid på Manly og Bondi – to virkelig

lækre strande ved Sydney.

Omgivet af surfere, hvis eneste

bekymringer er hvorvidt der er

gode bølger i morgen eller ej, stod

den på total afslapning om dagen

og bytur med andre backpackere

om aftenen. Det var fantastisk at

ligge på stranden og nyde livet i

30 graders varme, velvidende at

jurabøgerne befandt sig ca. 16.000

km. væk.

Tilbage til hverdagen.

De 18 dage gik hurtigere end nogensinde,

og d. 22. oktober måtte

jeg indfinde mig i lufthavnen. D.

23. oktober stod jeg igen på dansk

grund, og de 31 grader jeg forlod

i Sydney var pludselig meget

langt væk.

Hverdagen har igen indhentet mig

og bøgerne er på ny fundet frem,

men nu med fornyet energi.

Jeg var i Sydney i 18 dage, i for-

længelse af efterårsferien, og kan

kun opfordre andre til at bruge

ferien på andet end at læse. Sørge

for at komme lidt ud, væk fra hverdagen

bag de gule mure og huske

at de 5 år her på jura også skal

være sjove, og ikke kun handle om

paragraffer og eksaminer.

No worries.

Godt nok indeholdt min tur til

Sydney absolut intet fagligt eller

jurarelateret, men alligevel synes

jeg, at jeg kan overføre nogle af

de ting jeg oplevede dernede til

min hverdag her på studiet. Blandt

andet vil jeg bestemt huske på det

geniale udtryk ”no worries”, som de

til tider meget laid back-australiere

ganske ofte siger.

Generelt burde vi nok alle prøve

at stresse lidt mindre og undgå

unødvendige bekymringer, dette

især nu hvor vintereksaminerne

nærmer sig.

Jeg vil i hvert fald prøve at huske

på dette, og huske at tingene altid

går lidt nemmere når man tager det

stille og roligt. Så – No worries!

Marie-Louise Christensen

ml@paragrafblad.dk

Operaen i Sydney

33


34

Faglig Dag

Paragraf var blevet stillet en stor oplevelse i udsigt til dette års ”Faglig

Dag” og troppede derfor pligtskyldigt op med kameramand og intet mindre

end to skribenter. Det viste sig at være meget heldigt…

Store personligheder

Programmet var i år spækket med

prominente talere, og til trods for et

sent afbud fra en enkelt af paneldeltagerne,

endte Faglig Dag med

at være rigtig spændende. Jens

Olaf Jersild sov tilsyneladende

”over sig”, men Faglig Dag-udvalget

foretog en sikker indskiftning

med substitutten Sten Schaumburg-Müller.

Arrangementet indledtes med en

velkomst fra arrangørerne, hvorefter

paneldeltagerne: Gorm Toftegaard

Nielsen, Peter Brixtofte,

Jørgen Schouby, Bjørn Graae og

Sten Schaumburg-Müller, hver

fik lov til at holde et struktureret

oplæg under arrangementets

overskrift: ”Mediernes påvirkning

på retssager”.

De fantastiske fem

Det mest kontroversielle oplæg

kom – ikke overraskende – fra

tidligere borgmester i Farum, Peter

Brixtofte. Han fokuserede meget

på sin egen sag, som pt. er under

anke, og kom i forbindelse hermed

med udtalelsen: ”jeg er jo ikke

dømt endnu” efterfulgt af bemærkningen

”enhver er uskyldig til det

modsatte er bevist”.

Men – nok om Hr. Brixtofte. Jørgen

Schouby repræsenterede

forsvarsadvokaterne i sit oplæg,

hvor han gjorde opmærksom på

de negative konsekvenser, det

kan have for en sigtet, at medierne

offentliggør vedkommendes

navn. Helt konkret nævnte han

en sag, hvor den sigtede, der fik

sit (lidt unikke) navn offentliggjort,

herefter var nødsaget til at fraflytte

den by, han boede i sammen med

sin familie.

Bjørn Graae fortalte, at dommernes

kendelser er resultater af bevisførelsen

i retslokalet og ikke af,

hvad medierne skriver om en given

sag. Omvendt påpegede han, at

man som dommer naturligvis ikke

kan være komplet uvidende om,

hvad der foregår i samfundet.

Sten Schaumburg-Müllers oplæg

bestod af et diasshow omhandlende

”Julefrokostsagen”, hvor

spørgsmålet var, om de syv sigtede

håndværkere havde gruppevoldtaget

en pige på en bænk

i en baggård. Vinklen blev lagt

på, hvorvidt mediernes omtale af

sagen syntes at have haft indflydelse

på udfaldet heraf, hvilket

Sten Schaumburg-Müller var

overbevist om.

Gorm Toftegaard Nielsen havde

Højesteretsdommeren.og.Professoren

valgt at tale om, i hvilket omfang

pressen skulle have lov til selv

at efterforske sager, og omtalte

i sammenhæng hermed problematikken

om civile agenter.

Derudover talte sidstnævnte om,

at gennemarbejdningen af en

sag i pressen går hurtigt modsat

i retsvæsnet, hvor det skal foregå

grundigt, hvilket medfører en vis

langsommelighed. Denne skyldes

dog ifølge Gorm også i høj grad

den dømmende magt, fordi ”dommerne

er nørder”.

Debat til eftertanke

Efter oplæggene bød programmet

på paneldebat, hvor publikum fik

mulighed for at stille spørgsmål

til deltagerne. Chancen for at få

uddybet nogle grene af de enkelte

emner, blev grebet af en del af

publikum, og der kom herefter

nogle interessante diskussioner

i gang. Denne afsluttende debat

blev med kyndig hånd styret af

vores allesammens Jens Evald,

som ikke var for fin til selv at

krydre forløbet med en række

spørgsmål.

Afslutningsvis indtog Jens Peter

Christensen talerstolen og holdt en

kort tale om ”Jura og virkelighed”.

Dette viste sig ikke at være en

reel del af Faglig Dag (han havde

faktisk først takket nej), men en

hyldest til Gorm Toftegaard Nielsen,

som var fyldt 60 år kort tid

forinden. Fødselsdagen havde

foranlediget en hyldest fra et stort

antal kolleger, i form af et festskrift

kaldet ”Jurist uden omsvøb”, som

var dedikeret til Gorm Toftegaard

Nielsen. Skriftet blev overleveret

af hans kollegaer fra Proces- og

Kriminalvidenskab til stor begejstring

for publikum og de ansatte

ved Aarhus Universitet, som havde

sneget sig ind i Aulaen i løbet af de

sidste par minutter.

Faglig Dag opfattes nok af de

fleste studerende som en ekstra

fridag, men der skal herfra lyde

en opfordring til at deltage i dette

arrangement, som er yderst interessant

og informativt, i stedet for

- som Jersild - at tage et par ekstra

timer på øjet…

Mette Aaberg

ma@paragrafblad.dk

Mai Buch

mbu@paragrafblad.dk

Vil du være trainee hos LETT?

LETT er en moderne full-service advokatvirksomhed

med over 320 medarbejdere,

heraf mere end 150 jurister.

Vi søger kandidatstuderende til traineestillinger

i København, Kolding og

Århus med tiltrædelse 1. februar 2008

eller snarest derefter.

Hvad kan LETT tilbyde?

Ansættelse som trainee hos LETT er

første skridt på vejen mod en karriere

som advokatfuldmægtig. Vi tilbyder

attraktive og studievenlige vilkår, der

balancerer din lyst til at arbejde med

anvendt jura over for dine forpligtelser

som jurastuderende.

Dine arbejdsopgaver vil stort set svare

til niveauet for 1. års advokatfuldmægtige,

og i det hele taget vil du i alle

henseender blive betragtet og behandlet

som en del af LETTs ansatte jurister.

Du kan læse om vilkår og arbejdsopgaver

på www.lett.dk/trainee

Passer din profil?

Din personlige og faglige udvikling er

en forudsætning vores fortsatte levering

af specialiserede juridiske kvalitetsydelser.

Derfor forventer vi, at du:

- er bachelor fra jurastudiet, eller forventer

at afslutte din bachelordel i

nærmeste fremtid

- har et højt fagligt niveau

- er indstillet på faglige og menneskelige

udfordringer

- har lyst til at prøve at overføre teori

til praksis

- har lyst til at arbejde i teams

- er engageret, omstillingsparat og

energisk

- er fortrolig med engelsk

Du vil blive en del af en moderne og

professionel organisation med internationalt

fokus.

Spørgsmål til stillingen?

Har du spørgsmål, er du velkommen til

at kontakte HR- og forretningsudviklingschef

Peter Mejlby på tlf. 33 77 00

00 eller pem@lett.dk.

Send din ansøgning!

Vil du gerne være en del af LETT, så send

din ansøgning sammen med CV og alle

karakterudskrifter til job@lett.dk snarest

muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

LETT kan føre sin historie tilbage til 1869, og er dermed et af Danmarks ældste advokatkontorer.

Med over 320 medarbejdere, heraf 150 jurister, er LETT blandt Danmarks fem

store advokatvirksomheder.

Lett Advokatfirma

www.lett.dk


Advokatfuldmægtig hos Plesner

Vi søger advokatfuldmægtige, der kan begynde 1. feb-

ruar 2008 eller efter nærmere aftale.

Perspektiv i din karriere

Mennesker, der kan se perspektiv i deres karriere, er

ambitiøse og målrettede! At blive en dygtig erhvervs-

jurist handler om andet end paragraffer – det handler

også om forståelse for kundens forretning.

Vi giver din karriere perspektiv ved at uddanne dig til en

kompetent juridisk problemløser og strategisk spar-

rings partner for nogle af de største danske og interna-

tionale erhvervsvirksomheder. Du styrkes i rollen gen-

nem et am bi tiøst internt uddannelsesprogram, der er

bredt funde ret inden for erhvervsjuraen og trækker på

elementer fra erhvervs økonomien. Således udvikler du

dine kompe ten cer på områder som ledelse, branche-

og forretnings for ståelse, regnskabsforståelse og for-

hand lings teknik.

Inspirerende kolleger

Mennesker, der har mulighed for at lære af de bedste, er

motiverede! Vi involverer dig i opgaverne og sørger for,

at du får en afvekslende og udfordrende arbejdsdag

med klientkontakt og selvstændigt sagsansvar. Både

når du arbejder solo og i teams, er du omgivet af dyg-

tige kolleger, du kan søge inspiration og sparring hos.

Indfl ydelse på dit forløb

Mennesker, der har indfl ydelse på deres uddannelses-

muligheder, er engagerede! Plesner er et full-service

advo katfi rma, hvor du kan stifte bekendtskab med

samtlige er hvervsretlige discipliner. Mulighederne er

mange, og sammen målretter vi din faglige profi l, her-

under place ring, rokering og arbejdsopgaver.

Det sociale liv

Mennesker, der har det sjovt, skaber bedre resultater!

Vi tager vores arbejde meget seriøst, men er samtidig

uhøjtidelige og imødekommende. Hos os bliver du en

del af et ungt miljø, hvor omgangstonen er uformel og

afslappet, og hvor der er plads til at have det sjovt.

Dine kvalifi kationer

Det er en forudsætning, at du har gode juridiske kvali-

fi kationer. Samtidig forventer vi, at du er handlekraftig,

dynamisk og har et godt humør, ligesom du interesse-

rer dig for erhvervslivets forhold og er fortrolig med

engelsk. Som person er du både troværdig, ansvarlig og

god til at samarbejde.

Ansøgning

Send snarest muligt din ansøgning og relevante

eksamens papirer pr. mail til job@plesner.com inkl.

op lys ning om, hvor du har set annoncen. Har du

spørgsmål, er du velkommen til at ringe til HR-manager

Allan Hurup Petersen på telefon 30 93 71 23.

Med 185 jurister og en samlet medarbejderstab på 325 er Plesner et af landets førende internationale advokat firmaer med

specialer inden for alle erhvervs- og offentligretlige områder.

AMERIKA PLADS 37

2100 KØBENHAVN Ø

TLF 45 33 12 11 33

WWW.PLESNER.COM

Universitetsvalgene 2007

Vejledning til stemmeafgivelse

Så er det igen blevet tid til universitetets valg til styrende organer.

Som noget nyt skal man i år stemme til Universitetsbestyrelsen, Akademisk Råd og

Studienævnet via Internettet.

Det gør du ved at gå ind på www.au.dk/valg og trykke på ”stem nu”-knappen. Herfra

vil du blive viderestillet og bedt om at logge på med cpr-nummer og din kode til

selvbetjeningen.

Du kan afgive din stemme fra d. 19. nov. kl. 8 til d. 22. nov. kl. 16.

HUSK at Jurrådsvalget stadig foregår på gammeldags facon ved Juras hovedindgang d. 22.

nov. i tidsrummet 9-16. Her vil der traditionen tro blive serveret æbleskiver og glögg.

Hvis du ikke har mulighed for at møde op d. 22, vil der være mulighed for at stemme på

Jurrådets kontor (1.343/388) d. 19.-21. november kl. 12-12:30.

Med venlig hilsen: AJ, KJ, MJ og SJ

Top 5 over de sidste desperate valgløfter

1. Enhedslisten lover at hvis de bliver valgt ind, vil Asmaa-Abdol Hamid stadig

ikke give hånd til mænd, men til gengæld vil hun indgå i en billedserie for

mandebladet M!

2. Dansk Folkeparti lover at hvis de får flertal, vil man afholde en folkeafstemning

for at afgøre, hvilken folkegruppe der nu skal forfølges politisk og verbalt.

3. De Konservative lover, at de vil få endnu flere blondiner med i folketingsgruppen

udover Henriette Kjær, Lene Espersen og Helle Sjelle. (Bendt Bendtsen og Paula

Larrain får dispensation, da de altid opfører sig som blondiner). Desuden vil der

spares sammen til at Helle Sjelle kan få et rigtigt navn.

4. Villy Søvndal lover, at han vil kvittere et godt valg med en ansigtsløftning og en

navneforandring til Villy Vågendal

5. Ny Alliance lover, at såfremt de får flertal vil ordet ”SVIN” indgå i samtlige lov

forslag.

af Mathias Risom Kristensen

3


Alternative Jurister

AJ er den studenterpolitiske forening, der sikrer en konstant forbedring af de studerendes vilkår. Vi er en 33 år gammel

tværpolitisk forening, og læner os således ikke op af hverken, konservative, liberale eller socialistiske ideologier; hos os

er det studenterpolitikken og de studerendes interesser, der er i højsædet.

AJ i Jurrådet:

Jurrådet er stedet, hvor de studenterpolitiske foreninger på jura samarbejder om større og mindre arrangementer for de

studerende. I løbet af året, har vi således været med til at arrangere: ”Årets Underviser”, sommer – og vinterdimission,

”eksamensnervøsitetskursus”, kursus i køb og salg af fast ejendom og ligesom at vi har kæmpet for ”Faglig Dags” berettigelse.

I år har vi haft 4 mandater i Jurrådet hvor af Caroline har siddet som næstformand og har lagt et stort stykke arbejde i

afvikling af begge dimissioner samt ”Årets Underviser”. Vi vil igen i år arbejde hårdt for at Jurrådets øvrige arrangementer

fortsat er attraktive og til gavn for de studerende. Desuden er vi meget lydhøre overfor forslag både fra de andre foreninger

og de studerende der kan bidrage til et mere levende studiemiljø.

Vi er klar til en runde mere!

- og vil fortsat bidrage aktivt til, at jurrådet kan være et forum for samarbejde foreningerne imellem.

Caroline Adolphsen

Overbygningen

AJ i Universitetsbestyrelsen

AJ er igen i år i valgforbund med Studenterrådet. Ved sidste valg opnåede vi sammen med Studenterrådet begge studentermandater

i universitetsbestyrelsen. AJ er en af de mest aktive juridiske foreninger i Studenterrådet. Vi har haft aktive

med til afholdelse af Studiestartsmesse, Fusionsfest og ”Danmarks største fredagsbar”. Endvidere har vi gennem vores

samarbejde med Studenterrådet opnået den ene af to pladser i de Studerendes Råd og Laugs bestyrelse.

Øvrige aktiviteter i AJ

Holdning >> Handling >> Resultat

Dorthe Kynde Nielsen

3. år

Mads Holst

2. år

Vi har arrangeret ”Juristens Arbejdsområde” og Introarrangement. Desuden har vi uddelt Statsforfatningsrets-CD´er til

1. årsstuderende. AJ har arbejdet aktivt for at gøre undervisnings-materiale fradragsberettiget i skat. Dette blev efter

forslag fra AJ gjort til DJØF´s officielle politik, og forslaget er derigennem blevet videreformidlet til de relevante ordførere

i Folketinget.

AJ i det juridiske studienævn

Studienævnet fastlægger studiets overordnede opbygning. AJ har i det forgangne år haft to ud af fem studenterrepræsentanter

i Studienævnet, og dette håber vi på at kunne opnå igen.

Det har vi opnået:

● At undervisningen tilrettelægges så vidt muligt på hverdage i tidsrummet kl. 08.00-18.00

● At undervisningen foregår på universitetets lokaliteter med mindre andet godkendes af Studielederen

● At Studielederen henstiller til underviserne, at undervisningsmateriale offentliggøres inden

semesterstart på AULA

● At karakterer i fremtiden skal gives i eksamenslokalet og ikke ude på gangen

● Mulighed for oprettelse af studiegrupper i forbindelse med den nye studieordning

● Revideret elektronisk evalueringsordning

● En generel dispensation fra den nye studieordning på kandidaten, for studerende optaget den 1/9-2007, således forløbet

bliver som på den gamle studieordning

Endvidere stillede vi forslag om:

● Overbliksundervisning på 3. år i Formueret

● Automatisk tildeling af læsegrupper ved studiestart

Det vil vi opnå:

I den kommende valgperiode vil vi i AJ sætte fokus på de studerende, der nemt vil kunne fanges i systemet, eksempelvis

1. års studerende. Især skal der tages hensyn til de studerende i overgangen mellem den gamle og den nye studieordning

samt indførelsen af den nye karakterskala. Vi vil sikre, at den nye karakterskala bliver administreret efter dens hensigt,

særligt med henblik på en bred fordeling af karaktererne på første år. Vores hårdtarbejdende studienævnssekretariat bør

desuden sikres flere resurser til løsning af de mange nye opgaver de bliver pålagt, så sagerne bliver ekspederet mere

gnidningsfrit.

AJ vil arbejde for, at størrelsen af pensum sikrer en faglig integritet samtidig med, at kravene til de studerende

er realistiske. Derudover mener vi, at materialesamlinger skal gøres tilgængelige på nettet.

Vi vil endvidere arbejde for et stadigt udbud af flere alternative eksamensformer, f.eks. den nye Case-baserede eksamensform

i kursusfaget, Konkurrenceret i Danmark og EU.

På kandidatuddannelsen vil vi skabe mere klarhed omkring eksamensdatoernes placering. Ydermere vil vi arbejde for

oprettelse af flere kursusfag på ikke-skandinavisk og bevarelse af Fagengelsk.

Vores mål er at skabe den bedste jura-uddannelse i Danmark.

Bo Damgaard Christensen

Overbygningen

Ksenia Getman

3. år

Lea Mannov

3. år

En stemme på AJ er en sikker stemme på

engageret og grundigt studenterpolitisk

arbejde med fokus på den enkelte!


S E R I ø S E J U R I S T E R

W W W . S E R I O S E J U R I S T E R . V Z E . C O M

Sådan bliver jura bedre

- SJ’s visioner for et bedre studie


Nanna Nedergaard

Grøndal

Kamilla Lyhr

Nikolaj Hawaleschka

Stenberg

Konservative

Jurister

Vi er foreningen, der er bundet sammen

af vores medlemmers fælles

hverdag som studjur’er og ikke

mindst deres borgerlige livssyn, som

vi repræsenterer i Studienævnet og

Jurrådet.

Der er flere grunde til, at vi laver

studenterpolitik: Først og fremmest

vil vi sikre ordnede forhold for alle

jurastuderende og tilmed sikre en

sund og rigtig studenterpolitisk debat,

hvor du har nem adgang til dine

repræsentanter i de forskellige råd

og nævn.

Vores mål er et studiemiljø, hvor

det faglige og det sociale hænger

sammen: Det hele handler jo, trods

alt, om, hvordan vores studium skal

skrues sammen, så det både er interessant

og sjovt at studere.

Partipolitisk har vi intet tilhørsforhold

- navnet til trods. Du vil aldrig

opleve at vi er et talerør fra f.eks.

Konservative, Venstre eller Ny Alliance

- men vi har selvfølgelig en del

fælles synspunkter med de tre, ligesom

vi aldrig er bange for at sige,

hvad vi egentlig mener.

Kasper Giødesen

Monica Salling

Kathrine Dahl

x sæt

Mere holdundervisning -

færre forelæsninger på bacheloren

Der er en god grund til, at næsten al undervisning på

kandidatdelen er på hold: Man har nemlig mulighed for

større fordybelse, at stille spørgsmål og få gennemgået de

svære dele af pensum, på en langt mere tilfredsstillende

facon.

Derfor vil vi styrke holdundervisningen på bachelordelen,

så vi bliver bedre rustet til de store, skriftlige eksaminer.

Powerforelæsninger

ved os d. 19-22. til

Bedre forhold for læsegrupper

Læsegruppearbejdet er en vigtig del af manges

studieform. Desværre er faciliteterne, der stilles

til rådighed for grupperne, ikke optimale. Vi vil

sikre online booking af klasselokaler og læsegrupperum,

samt stille gruppefaciliteter på AULA til rådighed

for de studerende.

Mulighed for at afmelde kursusfag

Det er frustrerende, når man kommer til at vælge et

fag, hvor indholdet ikke stemmer overens med kursusplanen

og ens berettigede forventninger. Lige nu

fanger bordet - vi kæmper for lempelser.

Systematik og overblik er ofte alfa

og omega til de store skriftlige eksaminer.

Vi mener, at overblikket kan

styrkes, hvis der afholdes powerforelæsninger

enten 2-3 gange i løbet af

f.eks. formueret, eller umiddelbart

før du skal op.

Bedre udnyttelse af

lokaler

Alle kender til overfyldte auditorier

og for små lokaler, som

ødelægger undervisningen.

Som det er nu, fordeles lokaler

efter først-til-mølle princippet,

hvilket betyder, at f.eks. 50

økonomer kan sidde i Søauditoriet

i stedet for 400 jurister,

som må tage sig til takke med

noget meget mindre.

Vi mener, at lokalerne på universitetet

skal fordeles efter

deltagerantal - for det kan

virkelig ikke være rigtigt, at de

studerende skal sidde på trappen

eller på gulvet til undervisning.

Der skal være plads til

alle - også juristerne.

Et par gazeller, tre giraffer, en panda og en løvinde eller to

KonservativeJurister.dk

Studienævnet Akademisk Råd

Jurrådet Uni-bestyrelsen


– vi arbejder for dig!

Igen i år afholdes der valg på Juridisk Institut til Jurrådet, Studienævnet,

Akademisk Råd og Universitetsbestyrelsen. Vi fra Moderate Jurister vil

naturligvis gerne opfordre til, at man gør sin stemme gældende ved det

kommende valg. Da stemmeprocenten traditionelt er meget lav, kan få stemmer

ofte gøre en forskel - derfor tæller også din stemme.

Med udgangspunkt i vores arbejde i MJ, vil vi prøve

at bevise, at vi faktisk yder en indsats udover den

konstante konkurrence med de an-dre foreninger

om, hvem der kan drikke mest kaffe.

Derfor har I her en information om, hvad vi laver,

og at valgløfterne ikke altid er tom rekla-me.

Vi holder os til de konkrete sager, som vi har på

dagsordenen, for alle kan komme med løse løf-ter

og vidtløftige ord, som medvind på cykelsti-erne

og Nutella i soldaternes feltrationer, det er bare de

færreste, som kan indfri dem, når det kommer til

stykket.

Alt i alt mener vi, at det går ret godt her på Jura – vi

har et rigt foreningsliv, engagerede under-visere og

studerende samt en god uddannelse, som vi kan

bruge til meget, når vi kommer her-fra. Der er dog

stadig ting, vi vil ændre, og man skal aldrig hvile

på laurbærrene – det kan altid blive bedre.

Manuduktion - bekæmpelse af dumpeprocenten

Vi mener i MJ, at overbliksundervisning på 1.

år er særdeles vigtig, ikke mindst pga. den høje

dumpeprocent. Dette arrangement bliver gennemført

på MJ’s initiativ. Det vil sige, at det er os,

der skaffer midlerne til betalingen af underviserne

samt sørger for booking af lokaler og finder de

undervisere, som vi finder, bedst kvalificeret. Vi

synes, at det er vigtigt, at de undervisere, der forestår

overbliksundervis-ningen, ikke er de samme, som

har forestået de almindelige forelæsninger i løbet

af året. Hermed får de studerende mulighed for at

få en anden forklaring på eventuelle problemer med

forståelsen af pensum.

Der har de seneste år været adskillige mere eller

mindre tvivlsomme firmaer på banen, som har

tilbudt overbliksundervisning til studerende mod

betaling af ikke ubetydelig størrelse. Erfa-ring

har vist, at disse firmaer ikke leverer varen, da

disse først og fremmest har til formål at tjene

penge på studerende med eksamensangst. MJ’s

holdning er, at overbliksundervisning skal være

gratis, og at kvaliteten skal være i top. Vi har

derfor foretaget evaluering af de tidligere afholdte

overbliksundervisninger, og disse har vist, at de

førsteårsstuderende har været meget tilfredse og

glade for arrangementet. Vi vil i fremtiden kæmpe

videre for at beholde arran-gementet, således at

også de næste generationer af jurastuderende får

bedre chancer for at bestå 1. årsprøve.

Højere grad af internationalisering

MJ har i Studienævnet stillet forslag om højere grad

af internationalisering på studiet. Dette skyldes

bl.a. den nye ordning mht. tildeling af midler til

institutterne, hvorefter man honoreres efter, dels

hvor mange udgivelser i internationa-le tidsskrifter

instituttet fremfører, dels efter hvor mange

studerende, der gennemfører studiet på normeret

tid. Juridisk Institut har i den for-bindelse et stort

problem, idet faget generelt set er meget nationalt

afgrænset og traditionelt ikke har mange, som går

igennem på normeret tid. Vi er heller ikke gode

nok til at tiltrække de udenlandske studerende,

som er klar til at betale penge for at studere i et

andet land end deres hjemland. Vi mener på sigt,

at man skal arbejde på at få etableret en Master of

Laws-uddannelse, således at man kan tiltrække

flere af denne type udlændinge. Dette er også et

skridt imod større international anerkendelse. Man

må endvidere erkende, at arbejdsgiverne i stadig

højere grad efterspørger medarbejdere med gode

sprogkundskaber og internationale kvalifikationer.

Dette afspejles også i den nye studieordning for

overbygningen, hvor man for fremtiden skal have

minimum ét engelsksproget kursusfag. Dette kan

kun gennemføres på en ordentlig måde, hvis der

kommer flere fag med indhold og substans, og hvis

man kan tilbyde engelskundervisning til alle, som

måtte ønske det.

Bedre vejledning til de studerende

Et andet problem, som MJ er opmærksom på, er,

at flere studerende oplever, at de ikke kan få de

fornødne svar, når de har spørgsmål om de-res

studieforløb.

Problemet er fx stort for studerende, der er mellem

de to studieordninger, fordi man har dumpet eller

udskudt en eksamen. Her har flere oplevet, at det

ikke har været muligt at få et fyldestgørende svar

på deres spørgsmål.

Vi er i MJ i skrivende stund i gang med at stille

forslag om at Juridisk Institut foretager en opdatering

af jura.au.dk – eksempelvis i samarbejde med

studievejledningen, således at man konkre-tiserer

forskellige problemstillinger – og giver en løsning

til problemer – og hvem, man kan henvende sig til,

hvis der er yderligere spørgs-mål. Dette vil føre til

større gennemsigtighed i systemet for information

og klagemuligheder.

Flere ressourcer til at varetage de studerendes

interesser i administrationen

MJ vil endvidere i fremtiden kæmpe for opret-

telse af en ny stud.jur. stilling i administratio-nen.

På nuværende tidspunkt er administratio-nen

meget overbebyrdet bl.a. pga. den nyopret-tede

valgfagsordning på 3. år, samt den almin-delige

holdoprettelse på 2. år, hvilket betyder et stort

pres på medarbejderne. Dette er arbejdsop-gaver,

som med fordel kan varetages af en stud.jur. for at

lette arbejdsbyrden for de øvrige ansatte. Hermed

vil der blive bedre mulighed for at blive fordelt på

hold under hensyntagen til de studerendes ønskede

læsegrupper. I øjeblik-ket hænger denne mulighed

i en meget tynd tråd, idet administrationen op til

studiestart var godt på vej mod et – forståeligt

– sammenbrud pga. de mange forespørgsler fra de

studerende. Vi i MJ mener, at det er en vigtig del

af en god studietid, at man har så meget fællesskab

og læsegrupper som muligt, hvilket fællesskabet

omkring holdundervisningen er en stor del af for

mange af os studerende.

Reeksamen i skatteret og civilproces

På overbygningen vil vi fremover arbejde for

muligheden for at lave reeksamen i skatteret og

civilproces i august måned.

Reeksamen skal ikke kun høre bacheloruddannelsen

til - den skal også være tilgængelig

for dem, som er sidst på studiet – de har lige så

meget brug for den.

Stem på os!

Vi i MJ engagerer os i den enkelte studerendes

studie og arbejder hele tiden på at gøre det bed-re

at læse jura.

Vi mener selv, at vi har meget at byde på, men for

at vi kan gøre det bedre for dig, har vi dog brug

for repræsentation i de forskellige råd og nævn – så

husk at stemme på Moderate Jurister både til valget

den 19. - 22. november på nettet

og den 22. november ved hovedindgangen til

Jura.

Sæt kryds ved MJ den 19.-22.november

Marie Guldberg Pia Deichmann Pernille Jensen A.C. Brønnum Jonas Christophersen

Kamilla Enevoldsen Christian Schlüter Sanne Fonnesbæk


5 hurtige om

1. Hvad adskiller jer fra de andre politiske foreninger?

Vi er tværpolitiske. AJ opererer med en flad struktur, hvor alle er sikret indflydelse. Der

er således ikke en formand i AJ, og de, der deltager på møderne (de aktive) fastsætter

AJ´s politiske dagsorden. Vi er en af de mest aktive foreninger i såvel Studenterrådet

som DJØF Studerende. Desuden har vi en MoccaMaster – så vi kan garantere foreningsgangens

bedste kaffe!

2. Hvad har I gennemført siden sidste valg?

Vi har blandt andet gennemført: at karakterer skal gives i eksamenslokalet og ikke ude

på gangen, at der er mulighed for dispensation fra den nye studieordning på kandidatuddannelsen

for de studerende optaget den 1/9-2007, at undervisningsmateriale

skal offentliggøres inden semesterstart på AULA og undervisningen tilrettelægges på

en måde, der gør hverdagen så overskuelig som muligt for den studerende. I øvrigt

henviser vi til vores valgindlæg.

3. Hvis I skulle fremhæve én mærkesag, hvilken skulle det så være?

Undgå at de studerende bliver ramt af overgangene mellem studieordningerne. De

studerende skal have ro til at fokusere på studiet og ikke bekymre sig om skiftende

studieordninger.

4. Hvis jeres forening var et dyr, hvilket var det så og hvorfor?

En fisk – en af dem der ikke nødvendigvis svømmer med strømmen.

5. På en skala fra 1 - 10, hvor ulækker er jeres sofa og hvorfor?

Det kommer vel lidt an på hvad hhv. 1 og 10 betyder? Men den er ny og har vaskbart

betræk, så indtil videre tør vi godt opholde os i den.

Fakta om Alternative Jurister

Navn: Alternative Jurister (AJ)

Ideologi: Tværpolitisk

Formand: Ingen, grundet flad struktur.

Antal aktive: ca. 20

Mødetid: Mandage kl. 16.15 på kontoret eller i mødelokalet (DJØF-butikken)

Kontaktinfo

Alternative Jurister

Bartholins allé 1.340, 8000 Århus C

Kontor: 1.243/395

Tlf. 89421381

E-mail: alternativejurister@gmail.com

www.alternative-jurister.dk

5 hurtige om

1. Hvad adskiller jer fra de andre politiske foreninger?

- Vi er reelt tværpolitiske (formand fra Venstre, næstformand fra SF og kasseren er

radikal).

2. Hvad har I gennemført siden sidste valg?

- Vi har forsat med at etablere studiejobs- og praktikophold for studerende. På en periode

over 2 år har vi skabt 25 studiejobs, og 17 praktikophold.

3. Hvis I skulle fremhæve én mærkesag, hvilken skulle det så være?

- At forelæsninger optages og lægges ud på nettet som MP3.

4. Hvis jeres forening var et dyr, hvilket var det så og hvorfor?

- Så ville vi være en stork - der er ikke så mange af os, men det ville bare ikke være

det samme uden.

5. På en skala fra 1 - 10, hvor ulækker er jeres sofa og hvorfor?

Det må blive 8, der er nemlig stadig steder hvor man kan se at den har været hvid,

men skynd jer at komme og se den før det er for sent – kvinderne i SJ har planer om

at lave det om.

Fakta om Seriøse Jurister

Navn: Seriøse Jurister

Ideologi: Tværpolitisk

Formand: Anders Guldager Larsen

Antal aktive: 11

Mødetid: Hver tirsdag kl. 14 i mødelokalet

Kontaktinfo:

Seriøse Jurister, Juridisk Institut,

Bygning 1340, Bartholins Allé,

Universitetsparken, 8000 Århus C

Tlf: 89 42 53 91,

E-mail: serioese-jurister@hotmail.com,

http://www.seriosejurister.vze.com

http://sj.smartlog.dk

4 4


5 hurtige om

1. Hvad adskiller jer fra de andre politiske foreninger?

Vi er den borgerlige forening, der i modsætning til de tværpolitiske lister ikke lægger

skjul på, hvad der er vores ideologiske grundlag. Hos os ved du med andre ord, hvad

du får.

2. Hvad har I gennemført siden sidste valg?

Større forudberegnelighed er det vi er mest stolte af. Med et nyt supplerende regelsæt for

os studerende, får vi mulighed for hele tiden at kende vores retsstilling - og slippe for at

skulle finde vej igennem en uigennemtrængelig jungle af praksis og uskrevne regler.

3. Hvis I skulle fremhæve én mærkesag, hvilken skulle det så være?

Lokalerne og auditorierne på universitetet skal udnyttes meget smartere. Det er f.eks.

tåbeligt at 50 økonomer skal have forret til Søauditoriet fremfor 400 jurister, bare fordi

de booker lokalet først. Vi mener at lokaler skal tildeles efter deltagerantal og ikke efter

først-til-mølle.

4. Hvis jeres forening var et dyr, hvilket var det så og hvorfor?

En zoologisk have! Vi har gazeller, pandaer og måske endda en enkelt løvinde eller to.

Hos os handler det nemlig ikke om arter eller racer, men om sunde holdninger.

5. På en skala fra 1 - 10, hvor ulækker er jeres sofa og hvorfor?

Det må være et 1-tal – den er helt ny og kan vaskes, så den må betegnes som lækker!

Fakta om Konservative Jurister

Navn: Konservative Jurister

Ideologi: Vi er borgerlige

Formand: Nanna Nedergaard Grøndal

Antal aktive: Vi er ca. 20, der benytter kontoret til dagligt. Vores medlemstal ligger på ca. 100.

Mødetid: Onsdag kl. 15 på kontoret

Kontaktinfo:

Konservative Jurister

Bartholins allé, bygn. 1343, lok. 396 (foreningsgangen)

Tlf.: 89421437

E-mail: kj@konservativejurister.dk

Web: www.konservativejurister.dk

5 hurtige om

1. Hvad adskiller jer fra de andre politiske foreninger?

MJ er ikke landspolitisk – dvs. at vi kun koncentrerer os om studenterpolitik. Det betyder, at vores fokus ikke

fjernes fra den specielle opgave, vi har som studenterpolitisk forening.

Vi er opbygget med en bestyrelse, som tager ansvar. Dog går vi på den anden side ikke ind for topstyring

– dermed har alle i foreningen mulighed for at få indflydelse.

Udover vores studenterpolitik har vi også vores ture. Vi mener, at det er positivt at kombinere vores ture

med studenterpolitik fordi vi her tit får snakket med mennesker på studiet, som vi ellers ikke snakker med i

hverdagen – dette kan betyde, at vi får nye input, som kan overføres til vores fremtidige politik.

2. Hvad har I gennemført siden sidste valg?

MJ har arbejdet på at få mere internationalisering ind på Jura. Vores arbejde er sendt videre til det internationale

udvalg, som arbejder videre med det. Senere i forløbet er vi blevet lovet, at der kan blive en plads til

en studerende i dette udvalg.

I de sidste par år har vores repræsentanter brugt meget tid på at arbejde hen imod en bedre evalueringsmetode

af undervisningen. Dette har nu endelig båret frugt, idet evalueringerne snart vil blive elektroniske.

Vi har endvidere fået gennemført, at Jurrådets næstformand er forudbestemt til at være formand for udvalget

for Faglig Dag. Dette betyder, at der er en bedre chance for en person ved roret, som magter opgaven og

har evnerne til at få stablet et godt arrangement på benene.

3. Hvis I skulle fremhæve én mærkesag, hvilken skulle det så være?

Man kan nok godt sige at overbliksundervisningen er vores hjertebarn. Vi synes, at det er meget vigtigt at

modarbejde de høje dumpeprocenter på første år, og vi kæmper hvert år for at rejse pengene til at afholde dette

arrangement. Vi har nu fået et samarbejde i gang med Kammeradvokaten, hvilket glæder os rigtig meget.

4. Hvis jeres forening var et dyr, hvilket var det så og hvorfor?

Som bekendt er vores logo en sommerfugl. Det hænger godt sammen med vores motto: ”Fly with the best,

or crash with the rest”

Vi har stærke vinger og er mere hårdføre, end vi ser ud.

5. På en skala fra 1 - 10, hvor ulækker er jeres sofa og hvorfor?

Vores sofa er faktisk kun 4 år gammel. Den havde indtil for nylig to puder formet som mærkelige dyr som

tilbehør. El Presi kunne dog ikke længere holde ud at sofaen lugtede af gnu og pudebamserne ligeså. De

blev brugt til alt fra at opsuge en god sovesavler til at tørre øl og kaffe op med. Derfor vaskede hun betrækket,

hvorefter der blev syet fine nye puder.

Fakta om Moderate Jurister

Navn: Moderate Jurister

Ideologi: Frit valg

Formand: Marie Guldberg

Antal aktive: ca. 25

Mødetid: Torsdag kl. 17.15

Kontaktinfo:

Moderate Jurister

Foreningsgangen bygning 1343 lokale 394

Tlf.: 89421382

E-mail: moderatejurister@hotmail.com

Web: www.moderatejurister.dk

48 49


0

En sur gammel mand

www.surgammelmand.dk

Internet siger I? Nej, mærk jer mine ord, det er alene en døgnflue. Ligesom

mobiltelefonen, det der televisionsprogram ”Matador” og ham den unge

knøs Mærsk Mc-Kinney Møller. Jeg giver det 1-2 år og så kan vi vinke

farvel til den slags nymodens pjat.

For den trofaste læser er der

nok ikke nogen tvivl om, at der

er noget galt. Ikke bare ”galt” på

den irriterende måde, som når en

tusse-gammel dame snupper den

sidste liter mælk i køledisken, selv

om hendes knogleskørhedsramte

krop er vidne om, at mælken på

ingen måde er til hende, men istedet

bare skal hældes op i en skål til

den imaginære kat, som i hendes

senildemente univers kommer

og besøger hende hver dag. Nej,

der er noget meget værre på spil!

Men modsat hvad overskriften og

dertilhørende underrubrik måske

antyder, så er det ikke internettet

som sådan, den er gal med. Ikke

direkte i hvert fald. Nej, vi må

vende blikket mod internettets brugere,

der dagligt vælter omkring,

som var de stamkunder fra Hjorten

efter dagens middagspause.

Farvel Hotmail

Hvor mange gange er man ikke

blevet bombarderet med kædemails,

indeholdende den tragiske

nyhed: Hotmail lukker! Ak, hvordan

skal jeg nu nogensinde komme

i kontakt med omverdenen igen,

tænker den stakkels bruger. Fortvivl

ej, løsningen er nær: Send

bare mailen videre til mindst 20 af

dine kontakter og så sidder der en

venlig Hotmail-mand og noterer,

at du skam stadig er en trofast

Facebook.com

Top 5 over den gamle sure mands tilmeldte grupper på Facebook:

1. Keep Your Fucking Hand Down in Lecture and Shut Up. No One Cares.

2. Fuck 69

bruger. Ja, som om!?! På samme

måde som Magasin lukker, hvis du

ikke straks får 10 af dine venner til

at købe et par nye sko dernede!

Hvis der er en ting, vi har lært af

de sidste mange år, så er det da

godt nok, at selv om han er grim,

har grimt hår og går i grimt tøj, så

forstår Bill Gates da godt nok at

tjene penge. Så ja, det ville da helt

klart ligne ham at udelukke brugere

fra et af hans store forretningsområder.

Uden tvivl markedsføringsstrategi

nr. 1, når Bill Gates står

op om morgenen! Nå ikke? Så lad

da være med at sende mig jeres

tåbelige kædemails hele tiden!

Nokia – hele verdens julemand

Ja, tro det eller ej. En helt ny Nokia

mobiltelefon. Gratis! Du skal bare

videresende en lille mail til alle i

din kontaktbog og så lige tilføje

den ansatte ved Nokia, så skulle

telefonen være på vej med posten

ASAP. For så snart ledelsen ved

Nokia ser, at du er sådan en god

lille internetbruger, så

smider de da gerne en

gratis telefon i nakken

på dig! Det

er nemlig på den

måde de genererer

et milliardoverskud.

Vidste

du ikke det? Jo

jo, Nokias salgs-

3. I Secretly Want To Punch Slow Walking People In The Back Of The Head

4. I Dont Care How Comfortable Crocs Are, You Look Like A Dumbass.

5. No, I Don’t Care If I Die At 12AM, I Refuse To Pass On Your Chain Letter

strategi er simpelthen at give alle

folk gratis telefoner. Det manglede

da bare. #”!&%!!? Så stop dog! Og

selv om I tror på det, så lad lige

være med at sende mailen til mig.

Jeg har en Nokia i forvejen. Og den

har jeg altså betalt for.

Ansigtsbogen

Det nyeste skud på stammen af

faldgruber for inkompetente internetbrugere

er Facebook. Og her

må I endelig ikke misforstå mig,

for der er mange gode ting at sige

om Facebook. Men det vil jeg ikke

bruge tid på. For på samme måde

som resten af Internettet, er Facebook

fuld af farer for internettets

analfabeter. For mig er Facebook

et socialt kontaktforum og ikke en

børnehave med konstante vennelege

og uddeling af slik. Så nej,

jeg gider ikke bruge min tid på at

deltage i en milliard quizzer for at

se, om vi to er 78.99 % BFF (best

friends forever red.) eller hverves

til din gruppe for ”Folk der også synes,

at Reba er den bedste

tv-serie i verden”. For

det er det ikke!

Så afslutt

e n d e s k a l

bare siges én

ting: Send denne

artikel videre til

mindst 20 af dine

medstuderende, for

ellers bliver dit årskortnummer

slettet i

Juridisk Instituts systemer

som værende inaktivt. Og der er

ikke mulighed for at blive optaget

igen. Det er ikke en joke. Tro mig.

Det vil virkelig ske!

Morten Stakroge

ms@paragrafblad.dk

Faste mødetider:

PARAGRAF, torsdage kl. 14-15

på kontoret

ELSA, kontoret alle dage 12.15-13

JUS, kontortid alle dage 12.15-12.45

AJ, tirsdage kl. 16.15 på kontoret

MJ, torsdage kl. 17.15 i mødelokalet

SJ, tirsdage kl. 14.00 i mødelokalet

KJ, onsdag kl. 15.00 på kontoret

RETSKRITISK, 1. onsdag i hver

måned kl. 16.15

Kalenderen

November

Fredag den 16.11.2007

JUS: Julebanko og Jusfest i Kantinen.

Døren åbnes kl. 19.00, og banko

stater kl. 19.30.

Fra kl. 22.00 er der almindelig

Jusfest.

Den 19.-22.11.2007

Studienævnsvalg, valg til universitetets

bestyrelse. Stem på nettet.

Torsdag den 22.11.2007:

Jurrådsvalg, ved hovedindgangen til

Jura.

Husk at stemme!

Fredag den 23.11.2007:

JUS: Sidste fredagsbar til kl. 22.00

i Kantinen.

December

Torsdag den 06.12.2007:

Juridisk Jagtselskab: Generalforsamling.

Byg.1343/294 kl.

19.00.

Senest den 21.12.2007:

Velfortjent juleferie

Indlæg sendes til vores

kalenderpige Marie på

kalenderpigen@paragrafblad.dk

Kalenderpigen ønsker alle

et godt valg!

Paragraf: Deadline til næste

Paragrafblad er den 5. december

kl. 14:00. Indlæg kan sendes til:

deadline@paragrafblad.dk

Kalenderpigen

1


STORBREV B, Bladnr. 46298, Studenterbladet Paragraf

Bartholins Allé, bygning 1340, 8000 Århus C

More magazines by this user
Similar magazines