Farvel til Aarhus Universitet På.en.dag.hvor.orange,.røde.og.brune.blade.dalede.ned.fra.træerne,. mødte <strong>Paragraf</strong> 39-årige <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> i flytterodet på hendes kontor til.en.snak.om.studiet,.livet.som.jurist,.og.forholdet.mellem.studerende. og.undervisere.. <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong>, der har været en populær underviser, forlader instituttet for at søge nye udfordringer i et patent- og varemærkebureau. <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> blev cand.jur. i Århus i 1993. Under studiet blev hun meget hurtigt klar over at hendes mål var at blive advokat med speciale inden for formueretten. Da <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> havde opnået titel og erfaring som advokat, søgte hun tilbage til Juridisk Institut i afdelingen for privatret for at skrive en ph.d.-afhandling om ophavsret. En del af hendes arbejde som advokat bestod i at have med immaterialret at gøre, og ph.d.-afhandlingen var således tænkt som en god genvej til at blive skarpere inden for sit område. Under skrivningen af afhandlingen underviste hun i aftaleret på hold og havde forelæsninger i konkurs og insolvens som misligholdelse. Selvom det hele tiden havde været meningen, at hun ville vende tilbage til advokatbranchen, steg interessen for at undervise, og <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> fortsatte derfor som underviser efter at have færdiggjort sin ph.d.-afhandling. Det har især været kontakten til de studerende og det gode samarbejde med kollegerne, der gjorde hende rigtig glad for at være på Aarhus Universitet. Kompetencer ved at være underviser Forskellen på holdundervisning og forelæsninger er ifølge <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> stor. Som holdunderviser lærer man at føre en juridisk diskussion med de studerende på et andet niveau, end man gør i en advokatvirksomhed, hvor diskussioner og dialoger foregår med kolleger, dommere og modparter. De studerende har en meget mere ungdommelig og umiddelbar tilgang til juraen, end det man møder, når man er advokat. <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> nyder at indgå i diskussioner på forskellige niveauer og mener, at det er lærerigt for alle parter. At være forelæser er noget helt andet. <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> sammenligner det med at stå på en scene i halvanden time og fremføre et teaterstykke – alene. Man lærer at stå foran en stor forsamling, hvor det er op til en selv at holde stemningen kørende og samtidig <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> forlader AU til fordel for nye udfordringer få formidlet det faglige. Det er hårdere, end man umiddelbart tror, men det giver nogle evner til at lære fra sig, som man ikke kan læse sig til. Ved at sætte sig ind i de studerendes situation, tankegang og faglige niveau, har det været <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong>s mål at ramme de studerende rent undervisningsmæssigt, så de har fået et fagligt udbytte ud af hendes undervisning, som de kan bruge til noget, både i fremtiden og til eksamen. Internet og mail har gjort afstanden mellem forelæsere og studerende kortere, og <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> mener, at det er en fordel at studerende let og hurtigt kan få svar på spørgsmål ved at sende en mail. Endvidere bliver hun glad for at se, at mange af de studerende rent faktisk går hjem og reflekterer over det, hun har sagt. Studerende i 80’erne Da <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> selv var studerende var afstanden til forelæserne større og holdningen til studiet en anden. De studerende måtte henvende sig på forelæserens kontor for at tale med vedkommende, og man turde ikke rigtigt forlange noget af stedet. Der blev ikke klaget over eksamen, og evalueringsskemaer var ikke noget, der blev brugt. Studiemetoden var mere upædagogisk, men selvom underviseren blot stod og læste op af sin bog, havde de studerende en grundlæggende opfattelse af, at vedkommende var enormt klog, og hvis man ikke forstod Curriculum Vitae - Cand.jur. i 1993 - Advokat indtil udgangen af 2000 - Ansat ved Århus Universitet for at skrive ph.d. i ophavsret i 3 år. - Amanuensis i et halvt år. - Adjunkt fra 2005-2007. det, der blev sagt, var det i hvert fald ikke underviserens evner, der fejlede noget. Dengang tog de studerende mere byrden på sig selv. Selvom dumpeprocenterne dengang var de samme som i dag, var det hendes opfattelse, at de studerende ikke var så frustrerede, som jurastuderende giver udtryk for at være i dag. I <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong>s studietid havde hun 10 mundtlige udenadslæreeksaminer på overbygningen. Hun husker tydeligt de lange terpeture rundt om uni-søen. Hun mener dog ikke, at udenadslære og mundtlige eksamener nødvendigvis er en dårlig ting. Når man kommer ud som jurist, vil man skulle fremlægge noget, som man til en vis grad har lært udenad, hvad enten det er til en domsforhandling eller overfor sin chef. I et liv som jurist vil man komme til at fremlægge noget som har støtte i det, man har gennemarbejdet, og som man i et eller andet omfang har lært udenad. Når det er sagt, mener <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> dog også, at en eksamen skal teste andet end evnen til at lære udenad. Det må ikke være sådan, at eksaminator og censor får fornemmelsen af, at det, der bliver sagt til eksamen har passeret hånden og papiret men aldrig hovedet. Derfor er det vigtigt, at den studerende er i stand til at svare rationelt på spørgsmål, der ikke fremgår af den lærte disposition. Det er af samme grund, at man på instituttet i år i nogle fag har undladt at udlægge eksamensspørgsmål, så den studerende skal prøve at tage udgangspunkt i noget, der ikke er af overskriftskarakter og derudfra skabe en bedre dialog med eksaminator. Det er i bund og grund det, en eksamen skal handle om, konkluderer <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong>. Jurastudiet og fremtiden som jurist Der er blevet snakket en del om at gøre jurastudiet mere praktisk relateret, men <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> mener ikke, at f.eks. et praktikophold skal være en obligatorisk del af jurauddannelsen. Jura er på sin vis en professionsuddannelse, men ikke på samme måde som læger, tandlæger mv., og behovet for praktisk uddannelse er derfor ikke lige så påkrævet. Det er svært at sige, hvor juraens veje fører hen, og derfor også svært at lægge en praktikdel ind i studiet. Jura favner meget bredt og de muligheder, man har bagefter er så vide, at det ville være svært at gøre et praktikophold relevant. Det er alene universitets forpligtelse at give de studerende den teoretiske ballast, der skal til for at tackle de juridiske problemstillinger, men <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> anbefaler alligevel de studerende selv at opsøge praktisk erfaring. Mulighederne for studierelevant arbejde er mangedoblet, da der er mange firmaer, der er blevet opmærksomme på at ansætte stud.jur.’ere som supplerende arbejdskraft. Desuden tilbydes forskellige procedurekon- kurrencer, sommerfuldmægtigstillinger mv., som man kan deltage i for at få en praktisk erfaring. Farvel til Aarhus Universitet <strong>Eva</strong> <strong>Aaen</strong> <strong>Skovbo</strong> forlader Aarhus Universitet for at vende tilbage til immaterialretten i et patent- og varemærkebureau. Hun glæder sig meget til at komme tilbage til immaterialretten og til at kombinere teorien med praktikken. Afslutningsvist vil hun gerne ønske de studerende held og lykke og god vind fremover. Hun har været meget glad for tiden som underviser på Aarhus Universitet, og hun har nydt, at de studerende er så interesserede og stiller en masse spørgsmål til juraen. Hun har haft en fornemmelse af, at de studerende virkelig har lyttet, når man er kommet med råd, både i relation til opgaver, men også i relation til, hvordan man tackler juridiske problemstillinger generelt. Hun går således herfra med en positiv følelse overfor de studerende og overfor Aarhus Universitet som arbejdsplads. En lige så stor cadeau skal lyde fra <strong>Paragraf</strong> og de studerende, der nu mister en god underviser i formueret. Andrea Banasik ab@paragrafblad.dk Line Jacobsen jl@paragrafblad.dk