samfundsfagsnyt - FALS

eksemplarisk besvarelse
af andreas lind, middelfart gymnasium
samfundsfag a – studentereksamen
demokrati og legitimitet
fællesdel
1a) Hvad kan der af tabel 1 udledes om den økonomiske
udvikling i den viste periode? Besvarelsen
skal understøttes af beregninger, der tydeliggør
udviklingen.
indekstal med basisår 1. kvartal 2008
dK 100 99,5 96,4 93,9
nafTa 100 99,7 96,3 96,0
eu 100 99,4 95,2 94,9
I ovenstående tabel, der viser indekstallene for
tabel 1 i opgavesættet med basisår 1. kvartal
2008, kan man se, at tendensen for BNP for de
medtagne lande / landegrupper er tydelig. Gennem
hele perioden er der et fald i BNP, som
ikke ophæves af inflationen, da der her er tale
om faste priser, og det er især i efteråret 2008
(3. kvartal), at der virkelig sker noget. Det er
netop også på det tidspunkt, at den internationale
finanskrise siges at gå i gang. Vi kan altså
ud fra tabel 1 og ovenstående indekstalstabel
udlede, at den økonomiske udvikling i perioden
2008 til 2. kvartal 2009 er negativ, og at der
er tale om en ret kraftig minusvækst i BNP. Tabellen
viser også indirekte hvordan den globale
økonomi efterhånden hænger så godt sammen,
at en krise, som boligkrisen i USA, der igangsatte
den nuværende globale finanskrise, forplanter
sig til hele det internationale samfund.
sTudenTereKsamen 2010
Handelsmæssigt og valutamæssigt bliver euroen
nemlig påvirket af dollaren, og den danske
krone, som er bundet op på euroen i forhold til
den danske fastkurspolitik, bliver så igen påvirket,
og dermed tager landene så at sige hinanden
med i faldet. Man har opstillet den økonomiske
interdependensteori, der, som navnet antyder,
forklarer hvordan globaliseringen af verdens
økonomier, internationaliseringen af
produktionsprocessen og pengenes frie bevægelighed
medfører øget gensidig afhængighed.
Især i forhold til verdens forbrug af olie er det
tydeligt, at der er tale om en form for interdependens.
1b) Opstil tre hypoteser, der kan forklare forskellene
i valgdeltagelsen ved de tre typer valg. Hver
hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Hypotese 1: Mediedækningen af et valg har
stor indflydelse på valgdeltagelsen.
Den danske valgdeltagelse er nemlig derfor altid
højest ved Folketingsvalgene, som får størst opmærksomhed
i de landsdækkende medier, og
lavest i Europaparlamentsvalg, hvor medierne
tit og ofte kritiseres for at ”glemme” disse valg.
Manglende viden om et valg fratager vælgerne
lysten til at stemme, og i det moderne samfund
har man tillagt medierne rollen som informant.
Mht. kommunalvalg skal man bemærke, at især
de lokale medier har stort fokus på disse valg,
selvom de nationale medier måske holder sig
samfundsfagsnyt september 2010
15