samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
muslimers manglende tolerance.<br />
Christian Braad Thomsens artikel<br />
om DF’s brug af offermytologi<br />
er stærkt underholdende<br />
men også voldsomt kritisk med<br />
indtil flere nazisme-sammenligninger.<br />
Ole Krarup slutter artikelsamlingen<br />
af med at kigge på<br />
højesterets kendelse, der legitimerede<br />
en karakteristik af Pia<br />
Kjærsgaards holdninger som<br />
værende racistiske.<br />
Bogen er generelt underholdende,<br />
hurtigt læst og enkelte<br />
artikler kan også bruges i undervisningen.<br />
Dog er der flere<br />
ting der ærgrer mig. For det første<br />
havde det været mere interessant<br />
med en egentlig debatbog<br />
om partiet, hvor flere parter<br />
kunne komme til orde. For det<br />
andet er der en række forhold<br />
med stor interesse for samfundsfagsundervisningen,<br />
der<br />
ikke er med. Eksempelvis er det<br />
interessant at kigge på hvorledes<br />
DF gik fra at være en art skattenægterparti<br />
til at forsøge at definere<br />
sig som et slags klassisk socialdemokrati<br />
fra før S blev akademiseret.<br />
I debatten hedder det<br />
sig ofte at partiet straks fra stiftelsen<br />
i 1995 tog afstand fra<br />
Fremskridtspartiets skattepolitik.<br />
Dette er kun delvist korrekt.<br />
I årevis var det DF’s erklærede<br />
skattepolitik at indføre en flad<br />
indkomstskat på 30 % og afskaffe<br />
de fleste andre skatter.<br />
Altså en skattepolitik der får Liberal<br />
Alliance til at ligne socialister.<br />
På ganske få år har DF ændret<br />
kurs uden for alvor at blive<br />
udfordret på dette punkt. Det er<br />
vanskeligt at se dette som udtryk<br />
for andet end en rendyrket<br />
populistisk strategi med henblik<br />
på at tiltrække værdikonservative<br />
socialdemokrater, der var tiltrukket<br />
af DF’s værdipolitik,<br />
men bestemt ikke ønskede noget<br />
opgør med velfærdsstaten.<br />
Konklusionen må blive at bogen<br />
først og fremmest er henvendt<br />
til politisk interesserede<br />
læsere. Den kan i et vist omfang<br />
bruges i undervisningssammenhæng,<br />
hvor jeg, når det handler<br />
om forståelse af fænomenet<br />
Dansk Folkeparti, også vil anbefale<br />
uddrag af ”Politisk Smag” af<br />
Fugl & Laursen og føromtalte<br />
”Kampen Om Sandhederne” af<br />
Lykkeberg.<br />
Kasper Lauest, Gammel Hellerup<br />
Gymnasium<br />
rody nilsson:<br />
michel foucault – en<br />
introduktion” og michel<br />
foucault: ”Biopolitikkens<br />
fødsel – forelæsninger på<br />
College de france 1978-<br />
1979”.<br />
Begge Hans Reitzels forlag 2009<br />
Det er vel ikke en overdrivelse at<br />
sige, at eleverne i den danske<br />
gymnasieskole langt hen ad vejen<br />
præges af den måde, Giddens<br />
forstår verden på. Giddens’<br />
beskrivelse af samfundet som<br />
senmoderne er kanoniseret og<br />
det udfordres ikke, så vidt jeg<br />
ved, i nogen lærebøger. Det er<br />
vel egentlig problematisk og betænkeligt.<br />
Men årsagen til Giddens’<br />
gennemslagskraft skal nok<br />
søges i hans teoris pædagogiske<br />
kvaliteter frem for de faglige.<br />
Han er forholdsvis let at formidle<br />
og let at forstå. I lærebøgerne<br />
støder man på andre navne og<br />
begreber, men oftest når man<br />
anmeldelser<br />
bevæger sig ud i et perifert delområde<br />
af ”det senmoderne<br />
samfund”, fx kommunikation<br />
eller social reproduktion. Kigger<br />
vi på kriminalitet, overvågning,<br />
normalitetsdefinitioner, magtforståelse<br />
osv. vil Foucaults navn<br />
poppe op. I modsætning til fx<br />
Giddens, Beck og Luhmann leverer<br />
han ikke en altomfattende<br />
samfundsbeskrivelse, ja han<br />
mente sågar ikke, man kunne<br />
lave en totalteori om samfundet.<br />
Foucault leverer derimod nok<br />
snarere en metode til at forstå<br />
eller iagttage samfundet på.<br />
Foucault er en ældre sag. Han<br />
døde i 1984 og man kan derfor<br />
påstå, at han ikke kan levere en<br />
forståelsesramme/-metode der<br />
gør os i stand til at forstå nutiden.<br />
Her er det still-goingstrong<br />
folkene som fx Habermas,<br />
Giddens og Castells og den<br />
indtil for nyligt still-goingstrong<br />
Niklas Luhmann der må<br />
på banen. Paradoksalt nok er<br />
Foucault nutidens mest citerede<br />
sociolog, hvis vi skal kalde ham<br />
sociolog. Men tager man sig tid<br />
til at dykke ned i Foucault, er<br />
min erfaring efter disse to bøger,<br />
at her er der noget at komme<br />
efter. Men det er udfordrende.<br />
Hvorvidt disse bøger har relevans<br />
for den samfundsfaglige<br />
undervisning i gymnasiet er en<br />
anden sag, men Foucault er interessant<br />
og eleverne får noget<br />
ud af det.<br />
Roddy Nilssons introduktionsbog<br />
kan anbefales til faggruppens<br />
lille bibliotek. Den er<br />
bygget op på den måde, at i de<br />
tre første kapitler gennemgås<br />
Foucaults forfatterskab, fra<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
57
Change language