Grundbog HIT MED HISTORIEN 9

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” 

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 

HIT MED HISTORIEN 9 

Grundbog 

Af Jens Aage Poulsen 

Dette er en pdf-fil med Hit med Historien 9, Grundbog 

Filen er stillet til rådighed for elever med 

læsevanskeligheder. 

Filen må ikke videredistribueres . 

www.syntetisktale.dk

H IT MED H ISTORI EN!

hit med historien! 

Grundbog til 9. klasse 

1. udgave, 4. 

oplag 2007 

© 2005 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen 

Forlagsredaktion: Marianne Harboe 

Tegninger Peter Bay Alexandersen 

Grafisk tilrettelæggelse: Karoline Raben 

Teksten er sat med Bembo og The mix 

Trykt hos Narayana Press, Gylling 

Printed in Denmark 2007 

ISBN 978-87-02-03679-4 

(ISBN-10: 87-02-03679-7) 

om hit med historien! 

Hit med Historien! er et grundbogssystem til historieundervisningen på 3.-9. klassetrin. 

Det kan anvendes i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb. Systemet består af 

gennemillustrerede grundbøger med tilhørende arbejdsbøger, lærerens bøger samt supplerende 

internetbaseret materiale. Fra 5. klassetrin udgives lærerens bøger samt arbejdsbøger 

samlet som ressourcebøger. Hver grundbog omhandler 4-7 emner, der for de yngste klassers 

vedkommende er bygget op om flere tværgående temaer. Systemet har sin egen hjemmeside 

på www.hitmedhistorien.gyldendal.dk 

bogens illustrationer: 

Bendix, Hans, fotograf Niels Elswing: 43 

”Dansk antisemitisme”, Sofie Lene Bak: 35 

Danske Filminstitut, Det: 29 

Gyldendals Billedbibliotek: 13, 22, 67, 27ø, 27n, 30ø, 32, 34, 37tv, 44, 45, 87, 93, 98, 99, 

101th 

Hirschsprungske Samling, Den: 68 

”Hvem Hvad Hvor”, Politikens årbog 1954: 37th 

Kongelige Bibliotek, Det: 21, 23, 30n, 111n 

Københavns Bymuseum: 59 

Louvre, Paris: 64 

Museé Carnavalet, Paris: 54, 65 

Nationalhistoriske Museum på Fredensborg, Det: 10, 20, 24 

”Nazisternes Tyskland”, Nils Aage Jensen: 91 

Plakatsamlingen, Det danske Kunstindustrimuseum, fotograf Pernille Klemp: 31 

Polfoto: 12, 18, 36ø, 39, 42, 46, 48, 72, 75, 76, 79, 80, 88ø, 94, 119, 120 

Revolutionsmuseet, Moskva: 66 

© Scanbox Entertainment: 38 

Scanpix: 33, 36n, 41, 56, 57, 61, 62, 63, 70, 77, 88n, 90, 95, 96, 101tv, 105, 106, 107, 109, 

112, 115, 117, 118 

Statens Museum for Kunst: 26 

”Vejen til Auschwitz”, Karl Christian Lammers: 100, 108, 111ø, 113

Jens Aage Poulsen 

H IT MED H ISTORI EN! 

Grundbog til 9. klasse

INDHO 

P ROBLEMORIE NTERIN G – SÅ DA N !.................................. 

4 

DA N S K H E D. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . S I D E 1 8 

Danskhed forbindes med bestemte værdier og kulturer, der kendetegner 

befolkningen i Danmark. Hvordan opstod forestillingen om danskhed, 

og hvordan har den udviklet sig bl.a. som følge af påvirkninger udefra? 

S I D E 6 

Ideer til projektarbejder til Danskhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . S I D E 5 1 

F R I H E D E R D E T B E D STE G U L D. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . S I D E 5 4 

I 1700-tallet udvikledes ideen om, at det enkelte menneske havde en række 

frihedsrettigheder, og at det var statens opgave at sikre disse rettigheder. 

Hvordan og hvorfor har disse rettigheder ændret sig, og hvilke rettigheder 

er de vigtigste for menneskets frihed? 

Ideer til projektarbejder til Frihed er det bedste guld. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . S I D E 8 1 

D E T O N D E . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . S I D E 8 6 

Under Anden Verdenskrig forsøgte Tysklands nazistiske styre systematisk at 

udrydde Europas jøder. Hvordan kunne det komme så vidt? Var det nazistiske 

folkedrab en undtagelse i historien – eller har befolkningsgrupper før 

og siden forsøgt at udrydde andre grupper? 

Ideer til projektarbejder til Det onde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . S I D E 1 1 8 

R E G I STER.................................................................... S I D E 1 2 2

problem 

orienteri 

-sådan 

6 

H VA D H A R D U L Æ RT ? 

Grundbogen Hit med historien! 

til 9. klasse indeholder tre 

emner: Danskhed, Frihed er det 

bedste guld og Det onde. Du 

kan arbejde med hvert emne 

i faget historie - ligesom du 

har gjort det på tidligere 

klassetrin. 

Nogle gange har du og 

dine klassekammerater måske 

arbejdet med opgaver og aktivitetsforslag, 

som læreren 

har givet jer. Andre gange har 

I selv - med læreren som 

vejleder - formuleret, hvad I 

vil arbejde med, fx i form af 

problemstillinger. 

I løbet af din skoletid 

har du lært meget. Og forhåbentlig 

oplever du, at det er 

noget, du har - eller som du 

vil få - brug for. Det gælder 

bl.a. metoder til at skaffe sig 

viden. Man kan jo ikke vide 

alt. Derfor er det vigtigt, at du 

ved, hvordan du erhverver dig 

den viden, du har brug for. 

Gennem dit arbejde i 

historie og andre fag er du 

blevet stadig bedre til målrettet 

at få viden. 

På 9. klassetrin kan du: 

.vælge et fagligt emne, dvs. at du kan afgrænse og beskrive 

et emne, som du alene eller sammen med andre ønsker at 

arbejde med.

.stille spørgsmål og formulere, hvad der kunne være 

væsentligt at undersøge i emnet, du har valgt. Disse 

spørgsmål er tilsammen en problemstilling. 

ng 

.bruge din problemstilling til at planlægge og gennemføre arbejdet 

.arbejde selvstændigt og målrettet 

.skabe viden i et samarbejde 

med dine klassekammerater og 

andre 

.analysere og vurdere materialet, 

du/I bruger i arbejdet, 

arbejdsprocessen og resultatet 

.formidle den viden, der er 

resultatet af dit/jeres arbejde. 

7

den oblig 

P ROJ E K TO P GAV E! 

8 

De færdigheder, der er nævnt 

på de foregående sider, er 

vigtige i projektarbejdsformen. 

I 9. klasse skal alle elever 

gennemføre et særligt 

projektarbejde: den obligatoriske 

projektopgave. 

I andre projektarbejder, 

du har deltaget i, har du sikkert 

arbejdet sammen med 

en eller flere af dine klassekammerater. 

I den obligatoriske 

projektopgave er det også 

en fordel, at I arbejder sammen 

gruppevis. På klassen 

eller klassetrinet bliver der et 

antal grupper, der hver arbejder 

med en projektopgave. 

Som andre projektarbej- 

Projektopgave A 

Emne 

Problemstilling 

der tager projektopgaven 

afsæt i et emne med tilhørende 

problemstilling, som 

gruppen med læreren som 

vejleder har valgt og formuleret.Tidligere 

har du måske 

næsten frit kunnet vælge 

emnet. I projektopgaven er 

der nogle begrænsninger og 

krav til emnet. 

For det første skal man 

i arbejdet med projektopgaverne 

bruge stofområder, 

metoder, arbejds- og udtryksformer 

fra flere fag. I de fleste 

tilfælde vil historie kunne 

berige arbejdet med projektopgaven. 

For det andet skal arbej- 

OV E RORDN E T E M N E 

Projektopgave B 

Emne 


Projektopgave C 

Emne 


det med projektopgaven 

foregå under et overordnet 

emne, der gælder for hele 

klassen. Dvs. emnerne i de 

enkelte projektopgaver skal 

være udledt af det overordnede 

emne. 

Det stiller et par krav 

til det overordnede emne. 

På den ene side skal emnet 

være så bredt, at det inspirerer 

jer og giver mulighed 

for, at I alle i klassen kan finde 

et emne og udforme en 

problemstilling, som I både 

synes er spændende, og som 

I kan bearbejde fagligt kvalificeret 

i projektopgaveforløbet. 

På den anden side må 

Projektopgave D 

Emne 

Problemstilling

atoriske a 

det overordnede emne være 

så præcist, at I oplever, at der 

er sammenhæng mellem de 

enkelte projektopgaver. På 

den måde kan grupperne 

måske hjælpe og inspirere 

hinanden undervejs. Og det 

bliver mere interessant at 

overvære andre gruppers 

fremlæggelser, når deres projektopgave 

har fællestræk 

med den projektopgave, du 

har været med til at lave. 

De tre emner i grundbogen 

Hit med Historien! til 

9. klasse er udarbejdet, så de 

hver især egner sig til at være 

det overordnede emne til 

klassens projektopgaver. Hvis 

et af grundbogens em-ner 

skal være det overordnede 

emne, er det hensigtsmæssigt, 

at I først gennemarbejder 

hele eller dele af det 

pågældende emne. På den 

måde får I et kendskab til 

indholdet og bliver forhåbentlig 

undervejs inspireret, 

interesseret og udfordret til et 

vælge emner til de enkelte 

projektopgaver og får ideer til 

spørgsmål, der kan indgå i en 

problemstilling. 

Efter hvert af grundbogens 

(overordnede) emner 

er der forslag til emner til 

projektopgaver og til, hvordan 

I kan arbejde med dem. 

Forslagene er til inspiration. 

I skal bearbejde dem, så de 

passer til jer - og altså ikke 

bare overtage forslagene. 

Historie kan naturligt indgå i 

projektopgaven. 

9

problemst 

H VO R F O R E N 

10 

I løbet af din skoletid har du 

sikkert oplevet, at det har 

været let at vælge et emne. 

Et eksempel kan være, at I i 

klassen har arbejdet med det 

fælles emne Vikingetiden. En 

del af forløbet har været 

gruppearbejde, hvor forskellige 

grupper har arbejdet med 

delemner som Handel, Håndværk, 

Krig, Erobringer,Vikingeskibet. 

For mange elever - og 

måske også for dig - har det 

været sværere, hvis I også 

skulle udarbejde en problemstilling 

til delemnet. Når det 

er vanskeligere at formulere 

en problemstilling, hvorfor så 

ikke nøjes med et emne? 

Svaret er, at i et emnearbejde 

kan du ofte nøjes med at 

beskrive noget, fx vikingeskibet. 

Og beskrivelsen vil ofte 

være en gengivelse af, hvad 

du har læst i en bog eller 

fundet på internettet om fx 

vikingeskibe. Når du udarbejder 

en problemstilling og 

bruger den som retningsgivende 

for dit arbejde med 

emnet, har du selv - med 

læreren som vejleder - formuleret, 

hvad du gerne vil 

finde ud af. Det betyder, at 

du selvstændigt skaber viden, 

og at du ikke kan nøjes med 

at referere en bog eller en 

hjemmeside. Når du i et projektarbejde, 

fx projektopgaven, 

bruger en problemstilling 

som styringsredskab, 

arbejder du problemorienteret. 

Når vi i dagligdagen 

taler om et problem, mener 

vi en hindring eller en vanskelighed. 

Måske har vi ikke 

en løsning eller et svar på 

det. Det kan være et omfattende 

problem som fx 

“Hvordan skal jeg indrette 

mit værelse?”Eller et simpelt 

som fx “Hvornår kører den 

næste bus?” 

I undervisningen taler 

man om problemorientering. 

Det betyder, at problemstillingen 

angiver en orientering, 

dvs. et mål, og hvordan man 

kan arbejde for at nå dette 

mål. Derfor er det vigtigt at 

have en god problemstilling, 

hvis projektarbejdet skal lykkes. 

Spørgsmålet Hvornår døde Christian 4.? er et rent faktaspørgsmål, som blot 

kan besvares: 1648. Det egner sig ikke til at indgå i en problemstilling.

illing? 

En problemstilling består 

som regel af et sæt åbne 

spørgsmål. At spørgsmålene 

udgør et “sæt”, betyder, at de 

hører sammen og understøtter 

hinanden. At et spørgsmål 

er “åbent”, betyder for det 

En vej til problemstillingen 

kan vises sådan: 

Interesser Faglige krav 

Emne 

Et projektarbejde forudsætter, 

at deltagerne arbejder 

selvstændigt. Derfor er det 

vigtigt, at du vælger et område, 

der interesserer dig, som du 

undrer dig over, og som du 

første, at man ikke bare kan 

besvare det med “ja” eller 

“nej”. For det andet, at der 

ikke spørges til rene fakta, fx 

“Hvornår døde Christian 

4.?” eller “Hvilke farver har 

det svenske flag?” 

Hvordan du kan udarbejde 

gode spørgsmål, der kan indgå 

i en problemstilling, kan 

du læse om senere. Først lidt 

om, hvordan du/I når frem 

til problemstillingen. 

vejen til 

P ROBLEMSTI L L I N G E N 


synes, det vil være spændende 

at beskæftige dig med. 

Inden for området afgrænser 

du et emne. Du kan 

dog ikke vælge hvad som 

helst. Der er også nogle faglige 

krav, som skal opfyldes. I projektopgaven 

skal indholdet 

for det første i væsentligt omfang 

være fra historie og samfundsfag. 

For det det andet 

skal emnet, du vil beskæftige 

dig med, passe under det overordnede 

emne. 

For at få dine interesser 

og de faglige krav til at spille 

sammen, må de bearbejdes. 

Det overordnede emne skal 

måske have en drejning, så 

det passer til klassens interesser. 

Samspillet mellem interesser 

og faglige krav sker derfor 

bedst på baggrund af et 

fælles undervisningsforløb. 

Det kan være et af de tre 

emner, der findes i grundbogen, 

fx Frihed er det bedste 

guld, der handler om menneskers 

politiske, kulturelle, 

økonomiske og sociale rettigheder. 

11

12 

E M N E T TO RTU R S OM E KS E M P E L 

Under det overordnede emne Frihed er det bed- 

ste guld er en gruppe elever blevet optaget af, 

hvad politiet må gøre ved mistænkte for at få 

opklaret forbrydelser. De henvender sig til læreren 

og foreslår det som emne. Efter en drøftelse 

med læreren indser eleverne, at emnet i denne 

form ikke er så velegnet. Arbejdet er klaret ved 

at slå op i love og regler om politiets arbejde. 

Emnet er altså for smalt. Læreren mener også, 

at der er for lidt historie i emnet. 

Gruppen tænker videre, og efter nogen 

overvejelse foreslår de Tortur som emne. Det er 

læreren med på. I hvert fald er det et godt 

udgangspunkt, som han siger. Han opfordrer 

gruppen til at afgrænse emnet, og at de udarbejder 

ideer til spørgsmål, der kan indgå i problemstillingen. 

Eleverne laver to spørgsmål: Hvornår 

brugte man tortur første gang? og Hvordan er 

tortur blevet udviklet? De opsøger læreren for 

at få vejledning. Han overbeviser dem om, at 

spørgsmålene ikke egner sig i en problemstilling. 

Det første er et rent faktaspørgsmål, som 

man ikke kan svare på. Det andet lægger op til 

en historisk undersøgelse, men er alt for bredt 

og upræcist. 

På baggrund af lærerens vejledning arbejder 

gruppen videre med spørgsmål til emnet 

tortur: 

.Hvilke grunde var der til, at de fleste europæiske 

stater forbød tortur i begyndelsen af 1800tallet? 

.Hvorfor anvender nogle stater stadig tortur, 

når det har været forbudt i mange år? 

Spørgsmålene er velegnede til at indgå i 

en problemstilling. Det første spørgsmål 

afgrænser emnet til en bestemt tid (begyndelsen 

af 1800-tallet) og et bestemt sted (Europa). 

Spørgsmålet lægger også op til, at gruppen 

undersøger forskellige forklaringer på forbudet 

mod tortur. 

Det ville være hensigtsmæssigt, at gruppen 

også lod et spørgsmål som Hvad er tortur? 

indgå i problemstillingen. Så bliver det centrale 

begreb tortur nemlig forklaret. Måske tilføjer 

eleverne et ekstra spørgsmål, hvor de begrundet 

tager stilling til, hvilke forklaringer der er 

mest troværdige. 

Det andet spørgsmål har udgangspunkt i 

en undren over, at tortur trods forbud stadig 

anvendes. I det videre arbejde er det nødvendigt, 

at gruppen præciserer spørgsmålet. Fx i 

hvilke stater og i hvilke situationer tortur stadig 

anvendes. 

Hvorfor anvender nogle stater stadig tortur, når det 

har været forbudt i mange år?

den gode 

P ROBLEMSTI L L I N G 

Den gode problemstilling 

består af et sæt af reelle 

spørgsmål. Et reelt spørgsmål 

udtrykker noget, du: 

.ikke ved i forvejen 

.undrer dig over 

.ikke kan svare enkelt på 

fx ved et “ja” eller et “nej” 

.må undersøge for at kunne 

svare på 

.mener, er væsentligt at finde 

et muligt svar på 

.ud fra dine forudsætninger 

kan finde ud af. 

Spørgsmål, der egner sig til 

en problemstilling, kan opstå: 

- når der er et eller andet 

mærkværdigt, man ikke lige 

har forklaringen på, fx: Hvad 

gjorde almindelige tyske mænd 

til brutale bødler i nazisternes 

tilintetgørelseslejre? 

Spørgsmålet kan også opstå: 

- når man får viden om noget, 

der er usædvanligt og afviger 

fra det normale, fx: 

I middelalderen havde mænd 

magten. Hvorfor blev Margrete 

1. hersker i Norden? 

Et tredje eksempel er: 

- når der stilles kontrafaktiske 

spørgsmål, der problematiserer 

noget, som ellers tages for 

givet, fx i form af: Hvad ville 

der være sket, hvis ...? 

Det gode spørgsmål i en problemstilling 

indeholder to led 

og en relation mellem de to 

led. I spørgsmålet Hvad gjorde 

helt almindelige tyske mænd til 

brutale bødler i nazisternes tilintetgørelseslejre? 

er 1. led helt 

almindelige tyske mænd. Det 

2. led er brutale bødler, og 

relationen mellem dem er 

gjorde. 

Har din gruppe valgt et 

emne, men har svært ved at 

få taget hul på problemstillingen, 

kan nedenstående 

spørgsmål måske hjælpe jer 

i gang. Husk at notere stikord 

fra jeres drøftelse. 

.Hvad er baggrunden for 

jeres interesse i emnet? Stil 

fx spørgsmål som: 

o Det undrer mig, at ...? 

o Det er et problem, at ...? 

o Hvordan kan det være, 

at...? 

.Hvilke konkrete eksempler 

har I, som I kan tage udgangspunkt 

i? 

.Hvilke budskaber/pointer/sammenhænge 

vil I 

gerne have frem gennem 

arbejdet? 

.Hvorfor synes I, at netop 

det/de spørgsmål er vigtige 

at arbejde med? 

.Hvad vil I gerne lære/skaffe 

jer viden om gennem 

arbejdet? 

13

niveauer 

F O R S K E L L I G E 

A F S P Ø R G S M Å L 

14 

Når I udarbejder problemstillingen 

til emnet, er det en 

fordel at stille hv-spørgsmål, 

dvs. spørgsmål, som fx begynder 

med “hvad”,“hvordan”,“hvorledes” 

og “hvorfor”. 

Spørgsmålene skal være 

åbne og skal kunne rumme 

ny viden og nye tanker, som 

I kan erhverve jer i løbet af 

arbejdet. 

Spørgsmålene, der indgår 

i en problemstilling, kan lægge 

op til undersøgelser på forskellige 

niveauer. Her er der 

brugt fire: 

Beskrivende/afklarende/ 

dataindsamlende. Fx: Hvad 

var/er ...? Hvem var/er ...? 

Hvor var/er ...? Hvorledes 

var/er ...? Hvor mange ...? 

Hvor stort ...? 

Eksempel: 

.Hvordan var tyskernes 

holdning til jøderne i 

1930’erne? 

Forklarende og analyserende. 

At opstille forklaring 

på grunde og motiver til 

noget, fx: Hvorfor...? 

Eksempel: 

.Hvorfor var der få tyskere, 

som protesterede, da det nazistiske 

styre tog flere og flere 

rettigheder fra jøderne? 

Vurderende. At give udtryk 

for egne begrundede værdier 

og holdninger og diskutere 

dem med andres, fx:Var/er 

det rimeligt/godt/dårligt/ 

ønskeligt, at ...? 

Eksempel: 

.Var det uanstændigt, at den 

danske regering i slutningen 

af 1930’erne besluttede at 

lukke grænsen for flygtninge 

fra Tyskland? 

Et vurderende spørgsmål kan 

også lægge op til at undersøge, 

om en handling var/er 

hensigtsmæssig ud fra de mål 

og midler, den handlende 

havde/har. 

Eksempel: 

.I hvilken grad var det hensigtsmæssigt, 

at den danske 

regering i slutningen af 

1930’erne besluttede at 

lukke grænsen for flygtninge 

fra Tyskland? 

Handlinger og løsninger. 

Alternativer eller kontrafaktiske 

muligheder, som fx peger 

fremad og giver udtryk for 

forventninger, forhåbninger, 

fx: Hvordan kunne/kan ...? 

På hvilke måder vil/ville...? 

Er/var det muligt, at...? 

Eksempler: 

.Hvad kunne omverdenen 

have gjort for at stoppe 

nazisternes forbrydelser? 

.Hvad bør der gøres for at 

forhindre nye folkemord? 

Den velegnede problemstilling 

vil som regel rumme et 

par spørgsmål på det beskrivende 

niveau (det første niveau). 

De vigtigste spørgsmål 

bør dog lægge op til forklaringer. 

Der må gerne være

spørgsmål, som lægger op til 

vurderinger. Hvis I mener, at 

det er relevant, kan I også 

medtage spørgsmål til det 

sidste niveau - handlinger og 

løsninger. 

Problemstillingen er et 

arbejdsredskab i hele projektarbejdet. 

Problemstillingen er 

ikke urørlig, når du først har 

E R P ROBLEMSTI L L I N G E N G O D ? 

Når I har formuleret problemstillingen, 

kan I analysere den 

ud fra følgende spørgsmål: 

.Lægger problemstillingen 

op til, at I arbejder med et 

reelt problem? 

.Er spørgsmålene klare og 

tydelige? 

.Har I - eller kan I få - adgang 

til materiale, der kan bruges 

til at besvare problemstillingen? 

.Er det realistisk, at I kan 

besvare problemstillingen 

inden for de givne rammer 

(bl.a. inden for den tid, der 

er afsat til arbejdet)? 

.Lægger problemstillingen 

op til fagligt relevante 

undersøgelser? 

.Rummer problemstillingen 

spørgsmål på flere niveauer? 

(se under overskriften 

Forskellige niveauer af 

spørgsmål). 

formuleret den. Det er en 

god ide, at I indimellem 

vender tilbage til den og 

tager stilling til, om den skal 

justeres og præciseres. I bliver 

jo klogere under processen. 

Ved afslutningen af projektarbejdet 

skal I have løsninger 

eller et svar på spørgsmålene, 

som indgår i problemstillin- 

Den dårlige problemstilling 

.lægger op til ren gengivelse 

af en bog eller andet materiale 

.mangler fokus (spørgsmål 

uden sammenhæng) 

.er for bred 

.lægger ikke op til diskussion 

.kan faktisk ikke besvares 

.er upræcis 

Man kan sammenligne et projektarbejde 

med et skib, der 

gen. Og når I præsenterer 

resultatet, bør I tage afsæt i 

problemstillingen. 

sejler mod en havn, som står 

for målet. Problemstillingen 

symboliseres af kursen, der 

sættes på skibet. Sejladsen er 

arbejdsprocessen. Ved projektarbejdets 

start, dvs. når skibet 

er langt fra havnen, sættes 

kursen blot i retning af havnen. 

Jo længere man er i processen, 

dvs. jo tættere skibet er 

på havnen, des mere præcis 

skal kursen være. 

15

16 

projektop 

Efter hvert af grundbogens 

emner er der sider med eksempler 

på ideer til, hvordan 

I kan bruge emnet i den 

obligatoriske projektopgave. 

Nogle af forslagene kan 

naturligvis også bruges i projektarbejder 

i den almindelige 

historieundervisning. 

I forslagene er emnet i 

grundbogen tænkt som det 

overordnede emne i projektopgaven. 

Dvs. at klassen har 

arbejdet med emnet i grundbogen. 

Forslagene er udkast 

til emner med problemstillinger 

til de enkelte projektopgaver. 

Forslagene er disponeret 

sådan: 

.INTERESSEOMRÅDE 

.EMNE 

.OPLÆG TIL 

PROBLEMSTILLING(ER) 

Interesseområde udpeger de 

dele af grundbogens indhold, 

der fokuseres på. I kan selv 

justere området, så det passer 

til det, I er optaget af. Emne 

er en arbejdstitel. I bearbejder 

det selv, så navnet på emnet 

mere præcist fortæller, 

hvad I vil arbejde med. 

Oplæg til problemstilling(er) 

indeholder eksempler på 

spørgsmål, der kan indgå i en 

eller flere problemstillinger. 

De fleste spørgsmål skal I bearbejde, 

så I får lavet et sæt af 

velegnede åbne spørgsmål, 

der er jeres problemstilling. 

Emnet Det onde adskiller 

sig dog lidt fra ovenstående. 

Her foreslås, at grupperne 

undersøger forskellige folkedrab 

ud fra stort set den 

samme problemstilling. 

grundbog

ggaven 

en? 

17

DET DANSKE VED 

DANSKERNE? 

I dag taler politikere og andre om danskhed, dansk 

kultur og danske værdier. Det har man gjort med forskellig 

styrke de sidste par hundrede år. Lige så længe 

har man ment, at der var noget eller nogen, der truede 

danskheden. 

Men hvad er danskhed? Har den altid været der, 

eller er den opstået i en bestemt historisk og samfundsmæssig 

situation? Er danskhed noget uforanderligt? 

Har den ændret sig i tidens løb, og hvad er så 

grunden til forandringerne?

DANSKH ED 

Født som dansker? 

“Hvad er det at være dansk?” 

skrev præsten og medlem af 

Dansk Folkeparti Søren 

Krarup i 2001. Han gav selv 

svaret:“At være dansk er at 

være dansker - dvs. at være 

barn af Danmarks historie, af 

det danske sprog, af det danske 

folks liv og levnedsløb. 

Det danske finder man ikke 

selv på. Det fødes man til. 

Eller det fødes man med, for 

danskhed er netop et eksistensvilkår, 

en frugt af fødsel 

og historie, en tilværelse, der 

er givet med danskernes liv 

og færden i dette land igennem 

tusind år.” 

Efter Søren Krarups kriterier 

er det altså ikke alle, 

der bor i Danmark, som er 

danske. At være dansk er ifølge 

Krarup, noget man fødes 

til. Det er altså et grundvilkår, 

og man kan ikke selv 

gøre noget - hverken fra eller 

til. Skal man følge hans krite- 

DANSKHED 

rier, bliver spørgsmålet, hvor 

mange generationer tilbage 

ens slægt skal være dansk? 

Eller om man vil vedblive at 

være dansk, hvis man som 

ganske lille er udvandret og 

aldrig vender tilbage til 

Danmark? 

Ca. 250 år før, i 1759, 

definerede den danske godsejer 

og forfatter Tyge Rothe 

det at være dansk på en helt 

anden måde. Han brugte 

ikke ordet dansker, men talte 

om borgere og deres fædreland. 

Efter Rothes mening 

var en borger i det danske 

rige enhver, der var loyal over 

for den enevældige konge, og 

som arbejdede flittigt til gavn 

for landet. 

På Rothes tid hørte 

Norge og hertugdømmerne 

Slesvig og Holsten med til 

Danmark. En stor del af den 

enevældige statsmagts ministre, 

rådgivere og andre 

ledende embedsmænd var 

tyskere. Ifølge Rothe var de 

19

20 

også borgere i Danmark. Om 

man talte dansk eller ej, 

havde ingen betydning for at 

blive regnet som borger i 

Danmark.Tysk og til dels 

fransk blev brugt ved hoffet. 

Tysk var embedsmændenes 

sprog. Og på universitetet i 

København brugte man latin. 

I Rothes samtid var ikke 

alle enige med ham. I anden 

halvdel af 1700-tallet tjente 

københavnske storkøbmænd 

og skibsredere gode penge, 

bl.a. på handelen med kolonierne. 

De havde stor økonomisk 

magt. Den ville de 

bruge til at få indflydelse på, 

hvordan landet blev styret. 

Det skulle ske ved, at deres 

sønner blev ansat som embedsmænd 

i staten. Derfor 

forsøgte de at få kongen til at 

ændre loven, så man skulle 

være født i det danske rige, 

hvis man skulle ansættes i det 

offentlige. 

I 1776 indførte den enevældige 

konge Loven om 

OPLYSN I NGSTI DEN 

Indfødsret. Den betød, at man 

skulle være født inden for 

rigets grænser for at blive 

offentligt ansat. At loven 

kom, skyldtes dog mere 

Christian 7.s tyske livlæge, 

Johann Struensee, end det var 

storkøbmændenes pres. 

Christian 7. led af sindssyge. 

På en udenlandsrejse havde 

han mødt Struensee, der var 

god til at lindre kongens sygdom.Ved 

hoffet fik Struensee 

stor indflydelse på kongen. 

Han blev også dronning 

Caroline Mathildes elsker, og 

sammen fik de et barn. I 

1770 og 1771 var det reelt 

Struensee, der regerede i 

Danmark. Han fik skubbet 

de andre ministre og højtstående 

embedsmænd til side, 

og kongen udnævnte ham til 

gehejmekabinetsminister. Dermed 

fik han magten over 

lovgivningen - kongen skulle 

blot skrive under. 

Struensee var inspireret 

af oplysningstidens ideer 

I perioden fra omkring 1690 til 1780 talte filosofferne om fornuften. 

Man mente, at mennesket var et rationelt tænkende 

individ, og ved at bruge deres fornuft kunne menneskene 

gøre samfundene bedre. Oplysningstidens filosoffer ønskede 

også at udbrede viden til alle. På den måde kunne mennesket 

gøre sig fri af gamle snærende og ufornuftige traditioner 

og blive mere lykkeligt. 

HIT MED HISTORIEN! 

Johann Struensee (1737-1772) tog 

magten i Danmark og blev dronning 

Caroline Mathildes elsker. 

og indførte love om pressefrihed, 

afskaffede tortur, sørgede 

for, at fæstebønderne fik 

bedre forhold, og han afskaffede 

en række af godsejernes 

mange privilegier. Den gamle 

adelige magtelite, der havde 

mistet indflydelse, hadede 

Struensee. I 1772 slog den til 

og fik den sindssyge konge til 

at skrive under på, at Struensee 

skulle arresteres. Struensee 

blev sammen med sin 

hjælper Brandt dømt for majestætsfornærmelse 

og henrettet. 

De fleste af hans love 

blev ophævet. 

Dansk på 

dagsordenen 

Struensee havde skabt skepsis 

ved hoffet og administrationen 

over for den tyske indflydelse. 

Det førte som nævnt

I 1772 blev Struensee og hans hjælper Enevold Brandt henrettet på Øster 

Fælled. Bag henrettelsesstedet ses hjul og stejle, hvor de henrettedes kroppe 

og hoveder blev lagt til offentligt skue. 

til Loven om Indfødsret, men 

også til, at man begyndte at 

anvende dansk i det offentlige. 

I hæren havde tysk været 

kommandosproget. Nu 

blev det dansk. 

Indfødsretsloven fra 

1776 fastlagde præcist, hvem 

der kunne blive ansat i offentlige 

stillinger. I sidste 

halvdel af 1700-tallet begyndte 

det oplyste borgerskab, 

akademikere og velstående 

københavnere at 

diskutere, hvad der kendetegnede 

en dansk borger 

- ud over at være født i 

riget. Sproget blev anset for 

at være vigtigt.Tidligere 

havde forfattere og digtere 

mest skrevet på latin, tysk 

eller fransk. Nu blev det fint 

at skrive på dansk. 

Videnskabsmænd havde 

skrevet på tysk eller latin. For 

at kunne skrive på dansk, 

måtte der laves tusindvis af 

danske ord. Fysikeren H.C. 

Ørsted fik til opgave at finde 

danske ord inden for det 

naturvidenskabelige område. 

Fx kom oxygen til at hedde 

DANSKHED 

ilt og helium fik navnet 

brint. Mange krævede, at de 

mange tyskere, der boede i 

København og andre større 

byer, skulle blive danske i 

“sprog og kultur”. Det ville 

tyskerne ikke være med til. 

De var borgerne i det danske 

rige og krævede ligestilling. 

Men diskussionen om, hvad 

der kendetegnede dansk og 

danskerne, var startet. Andre 

steder i Europa drøftede 

man, hvad der var det særlige 

ved nordmænd, tyskere, italienere 

osv. 

Hvem og hvordan 

er danskerne? 

Betyder det at være dansk, at 

man tænker og handler på 

bestemte måder? Er der noget, 

man kan kalde danskhed, 

og er det kendetegnet ved en 

særlig mentalitet, kultur, 

grundlæggende værdier og 

måder at opføre sig på? Her i 

begyndelsen af 2000-tallet 

diskuteres i læserbreve, artikler, 

radio og tv, om danskhed 

og om dansk kultur er truet. 

Nogle mener, at andelen af 

befolkningen, der ikke er 

etniske danskere (dvs. født i 

Danmark), er så stort, at kulturen 

er truet. 

Men hvordan er danskerne 

- og hvad er typisk 

dansk? Det har der i tidens 

løb været givet forskellige 

21

22 

svar på. I 1692 beskrev englænderen 

Robert Molesworth 

danskerne sådan: 

“Det jævne folk er ikke 

særligt energisk og langtfra 

krigerisk som i fordums 

dage. Det er slemt at ville 

narre folk og mistænke andre 

for det samme. Man afviger 

nødigt fra indgroede vaner 

og siger hellere nej til en god 

fortjeneste ved en hidtil 

ukendt handel, fordi man på 

forhånd har mistanke til 

køberen og først vil finde ud 

af, hvor hunden ligger begravet 

... De duer ikke til hverken 

at efterligne udenlandske 

eller selv gøre opfindelser ...” 

Molesworth havde altså 

ikke høje tanker om danskerne. 

Nationalisme 

100 år senere, i 1700-tallet, 

blev begrebet nation almindeligt. 

Nation kommer af det 

latinske natio, der betyder 

“fødsel,“afstamning” og 

“folk”. Det betegnede en 

gruppe mennesker, som følte 

sig beslægtet eller knyttet 

til hinanden gennem fælles 

sprog, historie og kultur. 

Det havde en stamme under 

ledelse af en høvdingeslægt 

også gjort. Men en nation var 

meget større og bestod af et 

folk, fx danskerne. I hver af 

Europas enevældige stater var 

der som regel flere nationer. I 

kejserriget Østrig var der 10- 

20 nationer. I Danmark var 

der nordmænd, danskere, 

tyskere, islændinge, færinger 

og grønlændere. 

I løbet af 1800-tallet 


styrkedes nationalismen, dvs. 

forestillingen om, at nationen 

var det vigtigste fællesskab og 

det, der gav det enkelte menneske 

en identitet. Mange 

mente, at det ville være 

bedst, hvis hver nation fik sit 

Især i sidste halvdel af 1800-tallet blev nationalfølelsen i Danmark stærk. 

Tidligere var det kun statsmagten, der brugte flaget. Nu tog befolkningen flaget 

til sig og begyndte at anvende det ved enhver festlig lejlighed. Billedet er 

et nationalt postkort og viser en kvinde, der sidder og syr på et 

Dannebrogsflag.

I 1844 blev “Der er et yndigt land” kåret som Danmarks (folkelige) nationalsang. Sangen er skrevet af Adam 

Oehlenschläger. Når de kongelige er til stede, bruges nationalmelodien “Kong Christian stod ved højen mast”. På billedet 

ses danske digtere i 1848, hvoraf mange af dem dyrkede det nationale. I midten med ordenen på jakken ses 

Oehlenschläger, bag ham til højre ses Grundtvig, og på forreste række ses H.C. Andersen. 

eget land, dvs. en nationalstat. 

Hvis ideen skulle føres ud i 

livet, måtte alle grænser i 

Europa ændres. Og da de 

færreste nationer boede i det 

samme område, kunne det 

ikke lade sig gøre i praksis. 

De enevældige fyrster 

var modstandere af nationalismen. 

Men for at undgå uro 

gav en del fyrster de enkelte 

nationer lov til at dyrke deres 

sprog, kultur og historie. Fx 

var tjekkerne en nation i kejserriget 

Østrig-Ungarn, og 

de fik bl.a. lov til at bygge et 

nationalteater i Prag. 

I Frankrig og andre 

lande gik udviklingen på en 

anden måde. Under Den 

Franske Revolution og de 

efterfølgende Napoleonskrige 

(1789-1815) var der opstået 

et nationalt sammenhold i 

befolkningen. Men faktisk 

bestod befolkningen af flere 

grupper med forskellige 

sprog og kulturer. 

Statsmagten bestemte, at 

fransk skulle være nationalsprog, 

og i skolerne blev børnene 

undervist i fransk sprog 

og kultur. 

I 1814 måtte den danske 

konge afgive Norge til Sverige. 

Danmark bestod nu af 

kongeriget, hertugdømmerne 

Slesvig og Holsten samt det 

DANSKHED 

lille tyske hertugdømme 

Lauenburg. Det havde den 

danske konge fået som plaster 

på såret for tabet af Norge. 

Danmark var blevet 

mindre. Måske derfor blev 

nationalfølelsen større. Der 

blev digtet sange til fædrelandet 

og folket. I 1844 blev Der 

er et yndigt land kåret som 

Danmarks nationalsang. Folk 

begyndte at bruge flaget, 

Dannebrog, ved fødselsdage 

og andre festlige lejligheder. 

I 1864 overtog Preussen 

og Østrig hertugdømmerne 

Slesvig og Holsten og dermed 

rigets tyske befolkningsgruppe. 

Arealmæssigt var 

23

24 

Soldater hyldes ved hjemkomsten. 

BA L L A D E N OM S L E SV I G 

Den tyske befolkning i Slesvig og Holsten 

ønskede, at hertugdømmerne skulle gøre sig 

fri af det danske rige og i stedet melde sig ind 

i et forbund af tyske stater. I 1848 gjorde slesvig-holstenerne 

oprør. Den danske konge gav 

hæren ordre til at nedkæmpe oprøret, og den 

såkaldte Treårskrig var i gang. Men Preussen 

hjalp slesvig-holstenerne. Den danske hær 

blev trængt langt op i Jylland. Rusland og 

Storbritannien ville ikke have, at Preussen fik 

for meget magt. Derfor truede de med at 

angribe, hvis ikke Preussen trak sig ud af 

Danmark og Slesvig. Det skete, og nu lykkedes 

det for den danske hær at overvinde oprørerne. 

Mange opfattede den danske sejr, som 

om de tapre danske soldater havde vundet 

over Preussens veludrustede hær. Det fik den 

danske nationalfølelse til at blomstre. 

I 1864 kom det til en ny krig. Denne gang 

mod Preussen og Østrig. Selv om den danske 

hær både mandskabsmæssigt og materielt var 

dårligere udrustet end preusserne og østrigerne, 

troede den danske regering og hovedparten 

af befolkningen, at danskerne nok skulle 

klare sig. Men sådan gik det ikke. Preusserne 

og østrigerne besatte Jylland, og regeringen 

måtte slutte fred. Resultatet blev tabet af 

begge hertugdømmer. 

Nederlaget forstærkede den danske 

nationalfølelse. Den kom bl.a. til udtryk i 

malerier. Her er det Otto Baches maleri fra 

1892 Troppernes indtog i København, som 

forestiller de danske soldater, der vender 

hjem efter Treårskrigen i 1848. 

HIT MED HISTORIEN!

Danmark et meget lille land. 

Til gengæld boede der kun 

danskere i landet. Det betød, 

at der kom yderligere skub i 

opbygningen af en stærk national 

identitet. 

Det blev en vigtig opgave 

for skolen at få eleverne til 

at holde af Gud, folk og fædreland. 

I fagformålet for historie 

fra 1900 stod der bl.a., 

at det var fagets opgave, at 

eleverne fik en “... varm og 

levende Følelse, særlig for 

vort Folk og Land ...” 

Sådan er danskerne! 

I sidste halvdel af 1800-tallet 

havde de fleste i Danmark en 

mening om, hvordan en dansker 

var, og hvad der var 

typisk dansk. Det havde de 

lært i skolen, fra taler, udstillinger 

og ikke mindst fra de 

mange fædrelandssange, der 

blev skrevet i perioden. De 

fleste af tidens fædrelandssange 

fortalte noget om: 

.den danske natur, klimaet 

og landskabet 

.Danmarks historie 

.det danske folk, dets sprog, 

adfærd, holdning og indstilling. 

Det bakkede land med 

bøgeskove vekslende med 

dyrkede marker og øer 

omgivet af strand og vand 

blev ofte beskrevet i fædrelandssangene. 

Det samme 

DANSKHED 

I DA N M A R K E R J E G F Ø DT 

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, 

der har jeg rod, derfra min verden går. 

Du danske sprog, du er min moders stemme, 

så sødt velsignet du mit hjerte når. 

Du danske, friske strand, 

hvor oldtids kæmpegrave 

stå mellem æblegård og humlehave. 

Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! 

Danmark, mit fædreland! 

Hvor reder sommeren vel blomstersengen 

mer rigt end her, ned til den åbne strand? 

Hvor står fuld månen over kløverengen 

så dejligt som i bøgens fædreland? 


hvor Danebrogen vajer, - 

Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejer! 



Engang du herre var i hele Norden, 

bød over England, - nu du kaldes svag, 

et lille land, og dog så vidt om jorden 

end høres danskens sang og mejselslag. 


plovjernet guldhorn finder, 

Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder! 



Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme, 

hvor jeg har rod, hvorfra min verden går, 

hvor sproget er min moders bløde stemme 

og som en sød musik mit hjerte når. 

Du danske, friske strand 

med vilde svaners rede, 

I grønne ø’r, mit hjertes hjem hernede! 



(H.C. Andersen) 

25

26 

Som i sangene blev det danske landskab ofte skildret. Billedet viser et maleri fra 1847 af J.Th. Lundbye: Et boelsted ved 

Lodskov nær Vognserup. 

gjorde blæsten, der “går frisk 

over Limfjordens vande” 

og andre områder i landet. 

Fra historien var det 

som regel vikingetiden eller 

tiden før, der blev fremhævet. 

Dvs. perioder, som blev betragtet 

som Danmarks storhedstid. 

Dengang der var 

“harniskklædte kæmper”, 

som drog på togt. Og dengang 

Danmark “... herre var 

i hele Norden” og “bød over 

England”. Den nyere tids 

historie var ikke værd at 

synge om, for “nu du kaldes 

svag”, som H.C. Andersen 

konstaterede i den populære 

fædrelandssang I Danmark er 

jeg født. 

Danskerne, der blev 

skildret i fædrelandssangene, 

levede som regel et jævnt, 

nøjsomt og flittigt liv på landet. 

Bondebefolkningen var 

en væsentlig del af de “ædle 

kvinder, skønne møer og 

mænd og raske svende”, der 

levede i Danmark. Bonden, 

“som pløjer danske lande”, 

optrådte i mange sange. 

Sproget blev også fremhævet 

som det vigtigste, der 

karakteriserede danskerne. 

Det blev beskrevet med 

ærbødighed som fx af H.C. 


Andersen:“Du danske sprog, 

du er min moders stemme, 

så sødt velsignet du mit hjerte 

når.” Eller mere slagfærdigt 

af Valdemar Rørdam:“Det 

sprog, der vokser her, ... det 

løfter som en bølge, det bider 

som et sværd.” 

Danskerne blev fremstillet 

som et fredeligt folk. Det 

skulle Danmarks fjender dog 

ikke tage fejl af. Hvis de 

skulle finde på at angribe, 

ville alle danske mænd tappert 

forsvare kongen, landet 

og folket. Og over det hele 

var Gud, der “skærmede (beskyttede) 

Danmarks rige,

Danmarks konge, folk og 

land!” som en fædrelandssang 

fortalte. 

Arbejderne 

I sidste halvdel af 1800-tallet 

blev Danmark industrialiseret. 

Man kan derfor undre sig 

over, at fædrelandssangene 

ikke nævner fabrikkerne, 

industriarbejderne og livet i 

byerne. 

Generelt var arbejderne 

ikke så nationalt indstillet 

som fx gårdmænd og borgerne 

i byen. Den socialistiske 

arbejderbevægelse, der opstod 

PARISER KOMMU N EN 

I 1870-71 var Frankrig i krig med Tyskland. Det 

gik dårligt for franskmændene, og i slutningen 

af januar 1871 bad regeringen om våbenstilstand. 

Men i Paris ønskede man at fortsætte 

kampen. I protest mod regeringen dannede 

parisiske arbejdere, studenter og soldater et 

nyt og socialistisk styre i byen, Pariserkommunen. 

Kommunarderne (oprørerne) havde magten 

i byen til sidste halvdel af maj. Siden 

Pariserkommunen var oprettet, havde den 

franske hær belejret byen. Nu blev den sat ind 

for at nedkæmpe oprøret. Det foregik med en 

voldsom brutalitet. I løbet af den såkaldte “blodige” 

uge (21.-28. maj 1871) blev mellem 20.000 

og 30.000 parisere dræbt. 

Efter at kommunarderne havde overgivet 

sig, blev flere hundrede af dem skudt. Flere 

omkring 1870, mente, at 

arbejderne skulle holde sammen 

på tværs af landegrænserne.“Arbejdere 

i alle lande, 

foren jer!” havde Karl Marx 

sagt. På den måde kunne 

arbejderne tage kampen op 

mod kapitalisterne (virksomhedsejerne), 

der udnyttede 

arbejderne. Socialisternes mål 

var, at arbejderne overtog 

fabrikkerne og skabte et 

socialistisk samfund. I et 

sådant samfund var den private 

ejendomsret til produktionsmidlerne 

(fabrikker, gårde 

og andre virksomheder) 

afskaffet, så ingen kunne 

DANSKHED 

Karl Marx (1818-83) var blandt dem, 

der skrev om, hvordan arbejderne 

skulle overtage magten og opbygge 

et socialistisk samfund. 

tusinde nåede at flygte, men 40.000 blev tilbageholdt. 

Ca. 9.000 af dem blev dømt til fængsel 

eller blev landsforvist, og yderligere 23 blev 

dømt til døden og henrettet. I alt mistede Paris 

omkring 1/7 af dens mandlige befolkning som 

følge af nedkæmpelsen af Pariserkommunen 

og de efterfølgende domme. 

Billedet viser dræbte kommunarder (socialistiske 

oprørere) efter nedkæmpelsen af Pariserkommunen. 

27

28 

udnytte andre. 

Kapitalisterne ville naturligvis 

ikke frivilligt overlade 

produktionsmidlerne til arbejderne, 

og staten ville sætte 

politiet og militæret ind mod 

arbejderne, mente socialisterne. 

Derfor var det nødvendigt 

med en revolution, hvor 

arbejderne erobrede magten 

med magt. Socialisterne 

mente, at når revolutionen 

var startet i et land, ville den 

brede sig til en verdensrevolution. 

I 1871 udbrød der et 

oprør i Paris. Mange socialister 

troede, at det var begyndelsen 

til verdensrevolutionen. 

Det meste af Paris var 

kontrolleret af oprørerne 

(kommunarderne), som 

udråbte Pariserkommunen. 

Så blev hæren sat ind, og 

oprøret blev slået ned med 

voldsom brutalitet. I løbet af 

en uge blev 20-30.000 oprørere 

dræbt, og Pariserkommunen 

var opløst. 

Danmark for folket 

Mange socialister var i forvejen 

betænkelige ved at bruge 

vold for at tage magten. Efter 

den blodige nedkæmpelse af 

Pariserkommunen mente de 

fleste, at man skulle erobre 

magten med demokratiske 

midler. Derfor skulle der 

oprettes socialdemokratiske par- 

tier, som arbejderne kunne 

stemme på. 

I 1884 fik Socialdemokratiet 

i Danmark valgt mandater 

(pladser) til Folketinget. 

Ved de efterfølgende valg fik 

partiet flere og flere stemmer. 

Ved Folketingsvalget i 1935 

stemte 46 % på Socialdemokratiet. 

11 år tidligere, i 1924, 

fik partiet første gang regeringsmagten 

sammen med 

Det radikale Venstre, og den 

socialdemokratiske formand 

Thorvald Stauning blev statsminister. 

Socialdemokratiets 

oprindelige mål: at afskaffe 

den private ejendomsret til 

produktionsmidlerne og indføre 

det socialistiske samfund, 

var for længst gledet i baggrunden. 

I stedet ville Socialdemokratiet 

opbygge en velfærdsstat, 

hvor det offentlige 

(staten, amterne og kommunerne) 

skabte større lighed i 

samfundet. Jo mere man tjente, 

des mere skulle man betale 

i skat. Skatteindtægterne 

skulle bruges til at sørge for, 

at alle i landet kunne leve et 

godt liv. Gamle, syge og 

andre, der ikke kunne klare 

sig selv, havde ret til bestemte 

beløb. Undervisning og lægehjælp 

skulle være gratis osv. 

I 1934 udsendte 

Socialdemokratiet partiprogrammet 

Danmark for Folket. 

Partiet henvendte sig ikke 


længere kun til arbejderne, 

men til alle, der ønskede 

større lighed i samfundet. 

Programmets titel og dets 

indhold viste, at partiet - 

ligesom Venstre, Konservative 

og Det radikale Venstre - nu 

mente, at det nationale fællesskab 

var overordnet alle 

andre fællesskaber. 

Og befolkningen var 

enig. Der var store forskelle 

på måden, folk levede på, om 

man var rig eller fattig, levede 

i byen eller på landet osv. 

Men uanset uenigheder og 

forskelle havde man det til 

fælles at være dansker, og 

Danmark var ens fædreland. 

Hvad der var det særlige 

ved danskheden, var man dog 

ikke helt enig om. I begyndelsen 

af 1930’erne fik udenrigsministeriet 

arkitekten og 

forfatteren Poul Henningsen 

til at lave en dokumentarfilm 

om Danmark, der skulle præsentere 

landet for udenlandske 

turister. Da filmen kom i 

1935, var kritikken hård. 

Nogle mente, at filmen viste 

alt for meget produktion og 

arbejde og for lidt om landets 

smukke seværdigheder. Men 

den største forargelse var der 

over filmens lydside. Som 

underlægningsmusik havde 

Poul Henningsen brugt jazz - 

sådan noget negermusik 

havde intet med Danmark at 

gøre, som man skrev.

Plakat fra Poul Henningsens Danmarksfilm, som skabte forargelse blandt mange kritikere. 

DANSKHED 

29

30 

National blomstring 

Et halvt år efter udbruddet 

af Anden Verdenskrig besatte 

Tyskland Danmark. Besættelsen 

(1940-45) styrkede det 

nationale sammenhold. Selv 

Danmarks Nationalsocialistiske 

Arbejderparti (DNSAP), der 

arbejdede tæt sammen med 

besættelsesmagten, ønskede at 

bevare Danmarks selvstændighed. 

Anden Verdenskrig og 

Besættelsen betød, at mange 

frygtede, at dansk historie og 

kultur ville bukke under. 

Derfor blev der lavet arran- 

Alsangsstævnerne samlede mange mennesker, der i fællesskab sang de 

danske national- og fædrelandssange. 

Trods Besættelsen fortsatte Christian 10. traditionen med en morgenridetur gennem Københavns gader. Det gjorde 

kongen og kongehuset meget populært. 


gementer, der skulle øge 

folks bevidsthed om den 

danske kulturarv. Alsangsstævner 

var de mest markante. 

Her mødtes tusindvis af 

mennesker for at synge fædrelandssange. 

Ofte blev 

alsangsstævnerne holdt på 

bestemte dage, og man sang 

de samme sange på det 

samme tidspunkt. 

På kongens, Christian 

10.s, 70-års fødselsdag den 

26. september 1940 blev 

Kongesangbogen med 50 kendte 

danske sange udgivet. De 

fleste familier købte et eksemplar. 

I 1920’erne havde 

Christian 10. ikke været særlig 

populær. Besættelsen betød, 

at han blev et symbol på 

det nationale sammenhold. 

Trods krigen fortsatte Christian 

10. sin tradition med en 

morgenridetur uden politibeskyttelse 

gennem Københavns 

gader. 

Ved Befrielsen den 5. 

maj 1945 sagde statsminister 

Buhl: 

“Med kong Christian 

som nationens samlingsmærke 

førte vi vor seje kamp til 

værn for vort folkestyre, vor 

retsorden og vort hele demokratiske 

livssyn, og valget i 

1943 blev en magtfuld tilkendegivelse 

af, hvor dybt 

sammenholdet mod det nazistiske 

herrevælde bundede i 

det danske folk ... Det er 

denne vilje til sammenhold, 

der bar nationen oppe i alle 

trængslerne ...” 

Modstand skaber 

fællesskab 

At tyskerne besatte Danmark, 

øgede danskernes nationale 

sammenhold. Har en gruppe 

en modstander, bliver sammenholdet 

i gruppen som 

regel stærkere. Det gælder 

også nationale fællesskaber. Er 

der noget, der opleves som 

en trussel mod nationen, 

styrkes fællesskabsfølelsen. 

Efter nederlaget i 1864 

og tabet af hertugdømmerne 

blev tyskerne set som en trussel 

mod Danmark. Under 

Preussens ledelse var Tyskland 

opstået som en mægtig nabo 

i 1871. Danskerne vovede 

ikke direkte at tale dårligt om 

Tyskland. I stedet kunne man 

bruge billedsprog som fx 

Johan Ottesen i sit digt om 

tabet af Sønderjylland fra 

1890: 

“Det haver så nyligen regnet, 

det har stormet og pisket i vor 

lund. 

Frø af ugræs er føget over hegnet 

åg på nakke og lås for vor 

mund.” 

Netop tabet af Sønderjylland 

og forholdet til Tyskland 

betød meget for opbygningen 

af en stærk dansk 

nationalfølelse. 

DANSKHED 

Tyskland var en af taberne 

i Første Verdenskrig 

(1914-18). I fredsaftalen blev 

det bestemt, at grænsen mellem 

Tyskland og Danmark 

skulle fastlægges efter en folkeafstemning.Folkeafstemningen 

fandt sted i 1920, og 

grænsen kom til at ligge, 

hvor den ligger nu. Men det 

kunne ikke undgås, at et tysk 

mindretal måtte finde sig i at 

bo nord for grænsen, mens et 

dansk mindretal kom til at bo 

syd for grænsen. 

Race og nation 

Fra begyndelsen af 1800-tallet 

mente de fleste, at en nation 

var kendetegnet ved fælles 

sprog, historie og kultur. I 

anden halvdel af århundredet 

blev menneskeracen set som 

Valgplakat fra 1920. Den tyske ørn er 

tydeligvis en truende fjende, mens 

Mor Danmark er frelseren. 

31

32 

et vigtigt træk ved en nations 

kultur. Man mente, at forskellige 

menneskeracer ikke 

kun havde forskelligt udseende, 

men også forskellige 

egenskaber. Det var forklaringen 

på, at fx de europæiske 

kulturer var nået langt i 

udviklingen, mens andre kulturer, 

bl.a. i Afrika, var tilbagestående 

og primitive. 

Mange hævdede altså, at 

race og nation hang sammen. 

En race omfattede flere nationer. 

Man talte fx om den 

nordiske eller den ariske race, 

der som navnet siger dækkede 

over befolkningen i Norden, 

men også bl.a. tyskere og 

hollændere. 

I de enkelte lande levede 

der folk fra andre racer. De 

gjaldt også i Danmark, men 

som Tage Kemp, direktør for 

universitetets arvebiologiske 

institut i København, fastslog 

i 1940, dannede den nordiske 

race “den egentlige grundstamme” 

af europæiske racer, 

som kunne findes i den danske 

befolkning. 

Tage Kemp mente ikke, 

at det var et problem, at folk 

fra forskellige racer fik børn 

sammen. Men det var der 

mange andre, der gjorde. 

Raceblandinger var skadelige 

for nationen og samfundet, 

mente de. Det gjaldt især 

blandinger mellem europæiske 

og ikke-europæiske 

Langt op i 1950’erne var de sorte og hvide adskilt i USA. Der var offentlige 

toiletter for de hvide og andre for de sorte. Billedet fra 1956 viser skiltet til 

en ventesal, der er forbeholdt de hvide. 

racer. 

I USA blev slaveriet 

afskaffet i 1865, men raceadskillelsen 

mellem sorte og 

hvide fortsatte. Sorte og 

hvide børn gik i forskellige 

skoler. Selv i parker havde 

sorte og hvide hver deres 

bænke. 

Modstanden mod raceblanding 

må forstås ud fra 

den påståede sammenhæng 

mellem race og nation. 

Dengang så man en nation 

og det samfund, den havde 


skabt, som en levende organisme 

- eksempelvis som et 

frugttræ. Ligesom gartneren 

passede frugttræet, skulle 

statsmagten passe og pleje 

nationen og samfundet. Gartneren 

gav træet gødning, 

fjernede vildskud og ukrudt 

og bekæmpede skadelige 

insekter. Hvis ikke han gjorde 

det, ville træet blive svækket 

og til sidst dø. På tilsvarende 

måde ville raceblanding 

føre til nationens og 

samfundet opløsning -

i hvert fald mellem europæiske 

og ikke-europæiske racer, 

hævdede man. 

Ikke-europæiske 

racer 

Raceforskerne var enige om, 

at der fandtes forskellige 

menneskeracer. De europæiske 

racer havde ført Europa 

frem mod dets nuværende 

“højtudviklede kulturelle stadie”. 

Forskerne mente også, 

at der levede millioner af 

mennesker i Europa, som tilhørte 

ikke-europæiske racer. 

Her tænkte de især på jøderne 

og sigøjnerne. 

At være jøde betyder 

først og fremmest, at man har 

en bestemt religion. Ja, der 

findes forskellige retninger 

inden for jødedommen - 

ligesom der gør inden for 

kristendommen. Der havde 

været jøder i Europa i mange 

hundrede år. Det jødiske 

mindretal havde ikke haft de 

samme rettigheder som det 

kristne flertal. Fx måtte jøderne 

ikke eje jord, de måtte 

ernære sig som håndværkere 

og handlende. I Polen og 

andre centraleuropæiske lande 

havde kongerne givet 

jøderne tilladelse til at bo i 

bestemte kvarterer i byerne. 

I tidens løb var jøderne flere 

gange blevet forfulgt på 

grund af deres tro. 

Den amerikanske racistiske karikaturtegning er fra 1892. Den viser opfattelsen 

af jøden, som kun tænker på at tjene penge. Til højre flygter de fattige jøder 

fra Rusland til New York, hvor de bliver rige og ejere af alle bygninger, før de 

drager videre mod vest for at tjene endnu flere penge. 

Fra slutningen af 1800tallet 

blev det almindeligt at 

opfatte jøderne som en særlig 

race, der blev kaldt den semitiske 

race. Som andre racer 

blev også den jødiske tillagt 

bestemte egenskaber. De fleste 

var negative, som fx at 

jøderne var griske og kun 

tænkte på at rage rigdomme 

til sig. Man mente også, at 

jøderne havde et hemmeligt 

netværk, der stræbte efter at 

tage magten i verden. Nogle 

mente, at jøderne var en 

trussel mod nationen og 

samfundet. Hvis en jøde fik 

børn med en ikke-jøde, ville 

jødens påståede dårlige egenskaber 

sprede sig til børnene. 

I århundreder havde 

sigøjnerne rejst fra sted til 

sted og tjent til dagen og 

vejen ved at udføre smårepa- 

DANSKHED 

rationer og underholde med 

musik, dans og som artister. 

I 1500-1600-tallet ønskede 

kongerne, at deres undersåtter 

arbejdede flittigt. Så kunne 

de jo betale mere i skat. 

Sigøjnerne blev anset for at 

være unyttige. I nogle lande, 

fx Danmark, blev de erklæret 

fredløse. I andre lande forsøgte 

man at tvinge dem til at 

slå sig ned og leve som bønder. 

Fra sidste halvdel af 

1800-tallet var det en almindelig 

opfattelse, at sigøjnerne 

var en særlig race med særdeles 

dårlige egenskaber. De var 

uærlige, arbejdssky, uhygiejniske 

og tyvagtige. Sigøjnerne 

måtte derfor holdes væk fra 

den sunde del af samfundet, 

mente man. I 1875 vedtog 

den danske Rigsdag den 

33

34 

I de fleste europæiske lande var sigøjnerne uønskede. Billedet fra omkring 

1900 viser en sigøjnerfamilie foran deres telt. 

såkaldte Fremmedlov, der bl.a. 

gjorde det ulovligt for sigøjnere 

at være i Danmark. 

I 1920’erne diskuterede 

arvelighedsforskere i flere 

lande muligheden for at 

tvangssterilisere sigøjnerne. 

På den måde ville “sigøjner- 

RAC EEGENSKABER 

Omkring 1900 mente de fleste, at forskellige 

menneskeracer havde forskellige egenskaber. I 

W. Dreyers bog Naturfolkenes Liv fra 1898 blev 

Afrikas sorte befolkning, kaldet “negrene”, 

karakteriseret sådan: 

34 

“... medens vi blandt visse Stammer fin- 

der den mest afskrækkende Raahed, 

Grusomhed og Vildhed, kan vi hos andre 

møde langt mere tiltalende træk ... (de har) et 

let og lykkeligt Sind, muntre og lystige, oplagte 

til Løjer og Latter, kærlige mod deres 

problemet” være løst i løbet 

af en kortere årrække. Sverige 

vedtog i 1934 en lov, der 

gjorde det muligt at tvangssterilisere 

sigøjnere og andre 

“asociale” mennesker, som 

man kaldte dem. 


De ikke-egnede 

Som nævnt var det en udbredt 

opfattelse, at raceblanding 

var degenererende (ødelæggende) 

for nationen og 

samfundet - især hvis blandingen 

skete med racer med 

dårlige egenskaber. Men 

nationen var også truet indefra. 

Nogle individer havde 

nemlig arvelige egenskaber, 

der kunne føres videre til 

skade for folket. Siden slutningen 

af 1800-tallet havde 

arvelighedsforskere været 

optaget af eugenik, dvs. arveeller 

racehygiejne. Man skulle 

sørge for, at mennesker med 

sunde arveegenskaber fik 

mange børn, mens folk med 

dårlige arveegenskaber blev 

forhindret i at få børn. 

Omkring 1870 foreslog den 

Familie, især mod Børnene, oplagte til at nyde 

Livet, saa snart det blot smiler lidt blidt til 

dem. Løgnagtige og tyvagtige, begærlige og 

paaholdende, vilde og blodtørstige, men tillige 

fejge er dog vistnok de fleste Negerfolk ... 

Ubegavede er Negerfolkene paa ingen 

Maade, de synes tvertimod gennemgaaende 

at være udrustede med en god Forstand og en 

ikke ringe Tilegnelsesevne. Imidlertid viser 

dog Erfaringen, at de kun undtagelsesvis er i 

Stand til at drive det til noget fremragende, 

selv om der gives dem de bedste muligheder.”

Billedet viser Tage Kemps forskellige europæiske menneskeracer. De nævnes i rækkefølge fra venstre mod højre. 

E U ROPÆISKE R AC E R 

I 1940 gav Tage Kemp, direktør for arvebiologiske 

institut ved Københavns Universitet, denne 

beskrivelse af europæiske menneskeracer: 

Den nordiske race: høj og slank, langskallet ... 

højt, smalt ansigt, blondt hår, lyse (blå eller 

grå) øjne og lys hudfarve. Hagen er kraftig, 

næsen smal og lige ...” 

Middelhavsracen: hoved- og ansigtsform som 

den nordiske, mørke øjne, mørkt hår og brun 

lig hudfarve, skikkelsen er lille eller mellemstor 

og slank. 

britiske arvelighedsforsker 

Francis Galton, at statsmagten 

arrangerede ægteskaber mellem 

velbegavede kvinder og 

mænd. De skulle fremavle 

sunde og begavede individer, 

der sikrede, at racen fortsat 

var sund og forhindrede en 

degeneration. 

Forskerne var nemlig 

enige om, at nationen ville 

degenerere, hvis staten ikke 

greb ind. Man kunne jo se, at 

fattige, mindre begavede og 

andre, der havde svært ved at 

klare sig, ofte fik mange 

børn. Mange af disse børn 

blev også en byrde for samfundet. 

Derimod fik den del 

af befolkningen, der klarede 

sig godt, færre børn.Tidligere 

havde det ikke været et problem, 

mente forskerne. 

Dengang døde de dårligste 

individer af sult og sygdom. 

Men nu fik disse individer 

hjælp af samfundet. De overlevede 

og formerede sig. Hvis 

befolkningskvaliteten skulle 

bevares, måtte staten regulere 

DANSKHED 

Den alpine race (lever i Alpeegnene): undersætsige, 

kortskallede, bredt ansigt, mørke 

øjne, brunt eller sort hår og mørk hudfarve. 

Den dinariske race (lever i den vestlige del af 

Balkan): kortskallet med højt hoved, smalt 

ansigt, kraftig konveks næse, mørkt hår og 

øjne (muligvis en blanding mellem europæisk 

og forasiatisk race). 

Den østbaltiske race (lever i det nuværende 

Estland, Letland og Litauen): undersætsig, 

kortskallet, bred underkæbe, bred konkav 

næse, lys øjen-, hår- og hudfarve. 

de ikke-egnedes forplantningsevne. 

K.K. Steincke, der var 

dansk socialminister 1929-35 

og justitsminister 1935-39, 

var enig. I 1929 blev der 

vedtaget en sterilisationslov. 

Den gav mulighed for at sterilisere 

mennesker, som ikke 

kunne klare sig selv, og som 

man mente havde dårlige 

egenskaber, der kunne gå i 

arv. Denne gruppe blev af 

Steincke omtalt som “undermålere” 

og omfattede bl.a.: 

35

36 

U N DERMÅLER N E 

K.K. Steincke (1880-1963) udgav i 1920 bogen Fremtidens 

Forsørgelsesvæsen. Heri skrev han bl.a.: 

36 

“... ethvert menneskeligt Væsen skal have ret til den lyk- 

keligst mulige Tilværelse, og skal om fornødent beskyttes og 

plejes. Kun i een Henseende maa Samfundet være paa sin Post: 

med Hensyn til Forplantningen. Hvis et menneskeligt Væsen, 

er belastet med arvelige Anlæg, skal han have Ret til at leve og 

glæde sig ved Tilværelsen, saa vidt han kan og Hensynet til 

hans Medmenneskers Velfærd tillader ham det, men een Ret 

skal han miste, een Mulighed skal berøves ham, nemlig at overføre 

sine Mangler til Efterkommerne og på den Maade at forevige 

og mangedoble Ulykken. Vi behandler Undermaaleren 

med al Omsigt og Kærlighed, men forbyder ham blot til 

Gengæld at formere sig.” 

De Kellerske Anstalters hjem for 

kvinder på Sprogø. Hjemmet var 

åndssvageforsorgens hospital for 

unge kvinder. Her levede de isoleret 

for omverdenen. 

“åndssvage, epileptikere, 

sindssyge, psykopater, folk 

med antisociale tilbøjeligheder 

eller med perverse drifter, 

kvartalsdrankere og andre 

alkoholister.” 

36 

Det var i princippet frivilligt 

at lade sig sterilisere, 


men de fleste af de førnævnte 

var anbragt på fængselslignende 

institutioner.Ved at 

lade sig sterilisere fik de lov 

og hjælp til at flytte fra institutionen. 

I 1934 blev loven 

strammet. Myndighederne 

kunne nu tvangssterilisere og 

endda kastrere patienterne, 

hvis man mente, at de 

udgjorde en fare for samfundet. 

Lovene gjaldt til slutningen 

af 1950’erne. Herefter 

blev de mildnet for endelig 

at blive afskaffet i 1973. I 

perioden fra omkring 1930 

til 1960 blev der under henvisning 

til lovgivningen steriliseret 

omkring 10.000 

mennesker i Danmark. 

Ude godt, men 

hjemme bedst 

“Måske er vores største turistattraktion 

danskerne selv, 

den danske lune, hele den 

Kvinderne på Sprogø har haft besøg af læger - nogle af de få besøg, 

der var tilladt.

danske hygge og atmosfære.” 

Sådan beskrev formanden for 

Københavns turistforening 

sine landsmænd i 1960. Denne 

noget selvglade opfattelse 

var vokset frem i de 15 år, 

der var gået siden Anden 

Verdenskrigs afslutning. Efter 

krigen blev Danmark og 

danskerne mere orienteret 

mod verden. I forhold til landets 

størrelse havde Danmark 

I 1950 angreb det kommunistiske 

Nordkorea Sydkorea. 

USA fik overtalt FN til at indsætte 

et modangreb mod 

Nordkorea. Det amerikanske 

militær skulle stå i spidsen 

for angrebet. 

Som medlem af FN blev 

Danmark bedt om at stille 

tropper til rådighed. 

Regeringen fik dog overbevist 

USA og FN om, at det var 

tilstrækkeligt at sende 

hospitalsskibet Jutlandia. 

Det blev indsat under 

Koreakrigen 1951-53. En stor 

del af besætningen var danske 

sygeplejersker og læger. 

Ca. 5.000 sårede blev 

behandlet på skibet under 

krigen. 

en stor handelsflåde. Danmark 

var blandt de første 

lande, der blev medlem af 

FN, og i slutningen af 

1940’erne blev Danmark 

medlem af det USA-ledede 

forsvarsforbund NATO. 

I 1950’erne begyndte 

flere danskere at holde ferie i 

udlandet. De fleste nøjedes 

med Sverige og Norge. I 

midten af årtiet begyndte de 

Sådan tilbragte danskerne deres ferie i 1954. 

DANSKHED 

første charterrejser - først 

med bus og siden med fly til 

fjernere egne af Europa. 

Indtil slutningen af 

1950’erne var der stor arbejdsløshed 

i Danmark, og 

den økonomiske udvikling 

gik langsommere end i de 

fleste andre vesteuropæiske 

lande En del mente derfor, at 

lykken fandtes andre steder 

end i Danmark. I midten af 

37

38 

Fra 1950’erne blev landbruget mekaniseret. Titusinder af mennesker, der tidligere havde arbejdet på gårdene, flyttede 

til byerne for at arbejde i industrien. Men for mange blev det harmoniske liv på landet ved med at være noget typisk 

dansk, som bl.a. blev skildret i mange familiefilm. Klippet er fra Det skete på Møllegaarden fra 1960. 


1950’erne udvandrede 20- 

25.000 danskere om året til 

bl.a. USA og Australien. 

Trods danskernes større 

udadvendthed og den hjemlige 

økonomiske krise mente 

de fleste danskere, at Danmark 

var det bedste sted at 

leve. Det kom fx til udtryk i 

refrænet fra en populær sang 

fra 1950’erne: 

“Der går altid både tilbage - tilbage 

til Danmark igen.” 

Verden til Danmark 

Under Anden Verdenskrig 

havde amerikanske soldater 

hjulpet europæerne med at 

nedkæmpe nazisterne. Og 

efter krigen vedtog USA 

Marshallplanen. Den betød 

store amerikanske lån og tilskud 

for at få genopbygget 

det krigshærgede Europa, så 

der kom gang i produktionen. 

Derfor blev USA et forbillede 

for de fleste mennesker 

i Vesteuropa i efterkrigstiden. 

Især unge mennesker var 

fascineret af alt amerikansk. I 

1950’ernes USA opstod en 

ungdomskultur, som bl.a. 

havde Elvis Presley og James 

Dean som idoler. Den ungdomskultur 

bredte sig via 

film og plader til Europa i 

sidste halvdel af 1950’erne. 

Drengene brugte formuer på 

Parkdans i Enghaveparken i København begyndte midt i 1950’erne 

og fortsatte til begyndelsen af 1960’erne. Billedet er fra 1957. 

brylcreme, der sikrede en 

særlig og glinsende såkaldt 

anderumpefrisure - og så var 

der læderjakken, hvis man da 

havde råd. Pigerne bar struttende 

nederdele eller stramme 

bluser. Håret var touperet 

op med spande af hårlak - 

eller sat op i hestehale.Tyggegummi 

var obligatorisk. For 

drengenes vedkommende var 

DANSKHED 

det sejt at se mut ud og have 

en cigaret hængende i mundvigen 

- ligesom James Dean. 

Musikken var rock’n’ 

roll. De vilde rytmer, idolernes 

kropsvridninger og dansen 

gjorde de voksne bekymrede 

på de unges vegne. 

Mange voksne så rock’n’roll 

som en smitsom sygdom, der 

ødelagde de sunde normer 

39

40 

SYN PÅ 

RO C K ’ N ’ ROLL 

Avisen Social-Demokraten 

beskrev i 1956 rock’n’rollmusik 

sådan: 

“Det er temmelig meningsløst 

fup, hvis ydre kendetegn 

er smagløse udoverenhver 

beskrivelse ... En 

kras rytme gentaget i det 

uendelige blev presset ud 

igennem højttalerne med 

en sådan volumen, at man 

til sidst hverken kunne 

høre eller se.” 

og traditioner, der ellers 

havde præget ungdommen. 

Den amerikansk inspirerede 

ungdomskultur kom 

også til Danmark. Mange 

spillesteder turde ikke lægge 

lokaler til musikken. I København 

og andre storbyer 

blev problemet løst, ved at 

der blev arrangeret “parkdans”. 

En danseform, som 

Lolland Falsters Folketidende 

i 1957 mente lignede den 

“vildeste kannibaldans”. 

Politiet forventede ballade 

ved ethvert arrangement, 

der involverede rock’n’roll. 

Det gjaldt bl.a. Bill Haleyfilmen 

Rock around the Clock. 

Rygtet om filmens virkninger 

var løbet forud. Aftenbladet 

berettede, at “... selv i det 

urokkelige, traditionsbundne 

England har rock’n’roll-feberen 

bredt sig så voldsomt, at 

foreløbig 20 biografteatre 

alene i London er blevet 

knust til spåner og splinter.” 

Esbjergs politimester var 

ikke i tvivl om, hvordan 

myndighederne burde forholde 

sig til fænomenet: 

“Med det kendskab, man har 

til en del af ungdommen i 

Esbjerg og den mentalitet, 

der findes, er det nødvendigt 

at forbyde rok og rul i Esbjerg.” 

Påvirkninger udefra 

skabte ungdomskulturen. 

Siden har inspiration og 

påvirkninger fra andre lande 

skabt og udviklet andre ungdomskulturer. 

Også andre 

træk ved danskheden, danskernes 

måde at tænke og 

være på, har ændret sig i 

mødet med andre kulturer. 

Kultur og sprog 

Da danskerne fra midten af 

1950’erne begyndte at rejse 

mere, og fjernsynet blev 

udbredt, blev påvirkningen 

udefra stærkere og stærkere. 

Danskerne lærte at drikke 

rødvin, og sydeuropæisk mad 

som flute, spagetti og pizza 

og den amerikanske tradition 

med grill blev en del af den 

danske madkultur. 

I de seneste årtier er 

denne udvikling blev forstær- 


ket.Transportmulighederne 

er nu så gode, at man kan 

komme fra Danmark til 

næsten alle steder i verden på 

under et døgn. Stadig flere 

unge mennesker tager en del 

af eller hele deres uddannelse 

i udlandet. Ligesom flere og 

flere udenlandske unge studerer 

i Danmark. Efter endt 

uddannelse arbejder flere og 

flere i et andet land, måske i 

et af de stadig flere internationale 

firmaer.Vi rejser og 

handler mere med andre 

lande. Og gennem fjernsynet 

og internettet får vi kendskab 

til og lærer af andre måder at 

leve, opføre os og tale på. 

Dansk kultur, danskhed, 

danske værdier osv. har altid 

forandret sig i mødet med 

andre kulturer. I dag sker forandringerne 

meget hurtigere 

end for 50-60 år siden. 

Resultatet er, at de forskellige 

kulturer kommer til at ligne 

hinanden. Det gælder især de 

unges kulturer. Fx er forestillingen 

om, hvad der er moderne 

og smart, stort set ens 

blandt danske, italienske og 

amerikanske unge. 

Den større kulturelle påvirkning 

viser sig også tydeligt 

i sproget. I de sidste årtier 

er et stort antal engelske 

ord gået ind i det danske 

sprog. Det gælder især nye 

forhold, ting og adfærd, fx 

harddisk og at surfe på nettet,

og vi har firewall for at beskytte 

computeren mod 

virus. Nogle frygter ligefrem, 

at det danske sprog er truet, 

fordi vi blot overtager engelske 

betegnelser. 

Mødet med en fremmed kultur. En dansk udvekslingsstudent i Australien. 

Her til et velkomstarrangement, hvor hun er indbudt til at spille på en didgeridoo 

- et instrument, der benyttes af Australiens originalbefolkning aboriginerne. 

DANSKHED 

Danmark har ikke en 

sprogpolitik, der sikrer, at der 

altid er et ordforråd på dansk, 

som kan bruges, når vi skal 

kommunikere om nye områder. 

Derfor overtager vi andre 

sprogs - især engelsk - betegnelser. 

I de fleste andre europæiske 

lande har man en 

sprogpolitik. Det gælder både 

store som Frankrig og små 

som Island. 

I en verden, der i stadig 

større grad er præget af samarbejde, 

er det en fordel med 

et fælles sprog, så vi kan forstå 

I S L A N D S K E O R D 

I Danmark indgår mange 

udenlandske ord i sproget. 

I Island bestemmer myndighederne, 

hvad udenlandske 

ord skal hedde på 

islandsk. Computer hedder 

på islandsk tölva. Det er 

dannet af ordet tölur (flertal 

af tal) og endelsen -va 

fra ordet völva (vølve eller 

spåkvinde). De første computere 

blev nemlig brugt 

til at regne med, og det gik 

så imponerende hurtigt, at 

det nærmest virkede som 

trolddom. Selv ordet garage 

har en islandsk betegnelse: 

bílskúr. Det er sammensat 

af ordene bíll (bil) 

og skúr (skur). 

41

42 

hinanden. Derfor gør det 

ikke noget, at de mange 

tusinde nationale sprog efterhånden 

forsvinder, kan nogle 

mene. Modersmålet er en 

væsentlig del af ens identitet, 

og den er bærer af ens kultur. 

Derfor må de nationale sprog 

bevares og udvikles, mener 

andre. 

Dansk harmoni 

Indtil midten af 1960’erne 

var befolkningens sammensætning 

homogen (ensartet). 

De politiske partier havde 

forskellige politiske programmer. 

Men blandt de fire 

gamle partier, Socialdemokratiet, 

Det radikale Venstre, 

Ungarske flygtninge ankommer til Danmark. 

Konservative og Venstre, der 

tilsammen fik langt de fleste 

stemmer, var der en grundlæggende 

enighed om, at velfærdsstaten 

skulle bevares og 

udvikles. Og der var en generel 

enighed om, hvad der 

var danske værdier. 

At enigheden blandt 

danskerne var større end i 

andre lande, hang sammen 

med landets begrænsede størrelse. 

Desuden bestod det af 

en halvø og nogle øer i udkanten 

af det europæiske 

fastland. Derfor var påvirkningen 

mindre end i et land, 

der lå midt i Europa. Stort 

set hele befolkningen havde 

boet i Danmark i flere generationer. 

Kun meget få af lan- 


dets indbyggere var ikke født 

i landet. De fleste af “de 

fremmede” var fra de nordiske 

nabolande. 

Men det skulle ændre 

sig. I 1956 gjorde ungarerne 

oprør mod det kommunistiske 

styre. Sovjetunionen greb 

ind for at hjælpe styret og 

nedkæmpede opstanden. 

Tusindvis af ungarere flygtede. 

Ca. 1.400 af dem kom til 

Danmark.Til forskel fra senere 

tiders flygtninge modtog 

danskerne dem med åbne arme. 

Alligevel havde mange 

ungarere svært ved at falde 

til i Danmark. Måske fordi 

vi forventede, at ungarerne 

skulle være præcis som danskerne. 

De fleste ungarere

ejste derfor videre til andre 

lande. 

EF/EU - en trussel 

mod danskheden? 

Det var ikke flygtninge, men 

spørgsmålet om tilslutningen 

til EF eller EEC (De Europæiske 

Fællesskaber), som 

EU tidligere hed (EF blev til 

EU i 1992), der blev opfattet 

som en trussel mod Danmark 

og danskheden. I 1972 skulle 

en folkeafstemning være 

afgørende for, om Danmark 

gik med i EF eller ej. 

Debatten om EF før og 

efter afstemningen viste en 

del om danskernes selvforståelse, 

syn på Danmark og 

Europa. Hovedparten af 

befolkningen ønskede at 

bevare Danmarks status som 

en uafhængig stat. Derfor 

argumenterede ja-siden med 

de handelsmæssige og økonomiske 

fordele, som Danmark 

ville få af at blive medlem. 

Desuden fremhævede 

tilhængerne, at Danmark som 

et demokratisk land burde 

samarbejde om fred og sikkerhed 

med andre demokratiske 

lande i Europa. 

Til gengæld nedtonede 

og bagatelliserede ja-siden, at 

Danmark skulle afgive magt 

til EF. Velfærdssamfundet, 

arbejdsløshedsmarkedsforhold, 

miljøbeskyttelse og 

En valgplakat fra EF-afstemningen i 1972 udsendt af 

komiteen for tilslutning til EF. 

andre emner, der betød 

meget for danskerne, skulle 

fortsat afgøres i Folketinget - 

og ikke af EF, sagde tilhængerne. 

At EF’s mål siden sin 

første traktat i 1957 var et 

stadig tættere politisk samarbejde 

mellem de europæiske 

stater, blev holdt ude af 

debatten. 

Modstanderne mod EF 

DANSKHED 

talte til danskerens nationalisme. 

På plakater var afbilledet 

børn med tekster som “Når 

jeg vokser op, vil jeg være 

dansker!” og “For min skyld 

mor, stem nej.” Også nationale 

symboler som Holger 

Danske og Dybbøl Mølle 

blev anvendt i nej-kampagnen. 

EF blev også opfattet 

som en bureaukratisk og 

43

44 

Valgplakat fra Nej-kontoret tilknyttet Folkebevægelsen mod EF i forbindelse 

med afstemningen i 1972. 

udemokratisk organisation, 

der var i modstrid med den 

danske grundlov. Og EF blev 

fremstillet som en organisation, 

der var til fordel for 

internationale virksomheder, 

men skadede almindelige 

menneskers arbejdsforhold. 

At Danmark ikke hørte 

helt til i Europa, og at EF 

(EEC) var noget udansk, 

fremgik af omkvædet i 

Skousen og Ingemanns anti- 

EF-rock fra begyndelsen af 

1970’erne: 

“Nede i Europa har de fået en 

fiks ide 

Det er noget, de kalder for 

EEC.” 

Et flertal af de danske vælge- 


re stemte ja til medlemskabet 

af EF i 1972. 33 % stemte 

nej. Utilfredsheden med EF 

tog til i det følgende årti. 

Omkring 1980 viste 

meningsmålinger, at over 

halvdelen af befolkningen 

ønskede at melde sig ud 

igen. 

Modstanden mod EF 

skabte en bølge af nynationalisme. 

Det blev in at genoptage 

gamle danske traditioner. I 

flere af tidens populære film 

om Olsen-banden fik EF et 

drag over nakken. Den populære 

gruppe Shu-Bi-Dua forholdt 

sig ironisk til dyrkelsen 

af det danske med sangen 

Danmark fra 1978: 

“Der findes andre mennesker 

end dem der er danske 

De bor i huler og slås hele da’n 

Det har vi li’godt aldrig nogensinde 

gjort 

De varme lande er noget lort.” 

Efter Berlinmurens fald i 

1989 og den begyndende 

genforening mellem Øst- og 

Vesteuropa blev danskernes 

modstand mod EU mindre. 

Da hovedparten af landene i 

EU indførte en fælles valuta 

Euroen omkring 2000, besluttede 

danskerne dog efter en 

folkeafstemning at beholde 

kronen som valuta. 

I de følgende år blev 

danskerne generelt mere 

positive over for EU. I 2005 

viste meningsmålingerne

endda et pænt flertal for en 

ny traktat, som skulle styrke 

samarbejdet i EU. Men da 

franskmændene og en uges 

tid senere hollænderne stemte 

nej, ændredes danskernes 

holdning sig til traktaten. 

Meningsmålingerne viste nu, 

at et massivt flertal af danskerne 

var imod traktaten. 

Dansk andegård? 

Alle kender H.C. Andersens 

eventyr om den grimme 

ælling og dets morale: Man 

kan blive en smuk svane, selv 

om man er vokset op i en 

hønsegård. Dvs. ens nedarvede 

og indre egenskaber er 

vigtigere end ens miljø og 

omgivelser. 

Men måske tænkte H.C. 

Andersen også, at Danmark 

var andegården. I eventyrets 

andegård var der bestemte 

normer, værdier og regler 

for, hvordan “beboerne” 

måtte se ud, tænke og handle. 

I denne andegårdskultur 

var omverdenen fremmedartet, 

farlig og truende. Rigtige 

andegårdsbeboere tog derfor 

afstand til denne omverden. 

Andemor forsøgte forgæves 

at disciplinere svaneungen, 

så den passede ind i andegårdens 

kultur. Da det ikke lykkedes, 

blev svaneungen jaget 

ud. 

Som du har læst i de 

foregående afsnit, har mange 

i Danmark ment, at dansk 

kultur på forskellig måde var 

truet udefra. Derfor har man 

forsøgt at tage afstand til omverdenen 

- hvad enten det 

var tyskerne, EU eller indvandringen. 

Måske hænger denne 

skepsis over for det fremmede 

sammen med danskernes 

historiske erfaringer. 

Konflikter med omverdenen 

- fx svenskerne og tyskerne - 

betød, at Danmark efter 

1600-tallet gradvist blev reduceret 

til en ubetydelig 

småstat i udkanten af Europa. 

Et lavpunkt var nederlaget i 

1864, hvor Preussen og Østrig 

tog hertugdømmerne 

Slesvig og Holsten, og grænsen 

rykkede helt op til 

Kongeåen syd for Kolding. 

Efter 1864 udgjorde 

DANSKHED 

danskerne kulturelt en mere 

homogen gruppe end befolkningen 

i de fleste andre 

lande. Der var store forskelle 

på folk i rigdom og magt. 

Men de havde det samme 

sprog, tilhørte den samme 

religion og havde den samme 

nationale identitet. 

På tilsvarende måde var 

der forskel i status i H.C. 

Andersens andegård. Men 

kulturen var homogen. Beboerne 

i andegården var 

bedrevidende. De mente, at 

livet i andegården var langt 

bedre, mere kultiveret og 

civiliseret end andre steder. 

I tidens løb har der været 

mange eksempler på, at 

danske politikere og andre 

har haft særdeles høje forestillinger 

om Danmark, dansk 

kultur og danske værdier. Et 

eksempel er formanden for 

Kan andegården i H.C. Andersens eventyr Den grimme ælling være et billede 

på Danmark? 

45

46 

Københavns Turistforening 

(side 36). Danskernes tolerance, 

respekt for menneskerettighederne 

og villighed til 

at hjælpe folk i nød er også 

blevet fremhævet. Indtil 

begyndelsen af 1990’erne var 

det en udbredt forestilling, at 

den danske folkeskole var 

verdens bedste. Siden såede 

internationale undersøgelser 

tvivl om denne opfattelse. I 

en nytårstale i 2005 sagde 

statsministeren, at Danmark 

skulle være et foregangsland 

indenfor it. Senere på året 

hævdede Dansk Folkeparti, at 

Danmark var et foregangsland 

for stramninger af politikken 

over for flygtninge og 

indvandrere. 

Fri af traditioner? 

Verden har ændret sig markant, 

siden H.C. Andersen 

skrev eventyret om den 

grimme ælling. Handelen 

mellem landene og det internationale 

samarbejde har udviklet 

sig voldsomt især efter 

Anden Verdenskrig. I de seneste 

årtier er kontakten med 

omverdenens kulturer blevet 


stadig større. Gennem de 

moderne medier som tv og 

internettet kan man få viden 

om, hvad der sker i verden. 

Man kan spille onlinespil 

og chatte med folk fra 

Australien. Internettet har 

gjort kommunikationen 

grænseløs. Det skaber nye 

fællesskaber og kulturer på 

tværs af de gamle. Fx kan 

man deltage i opbygning af 

virtuelle samfund og kulturer 

på nettet. 

Vi rejser oftere og længere 

væk end tidligere. Det 

bliver mere og mere almin- 

Europæisk turist i en forretning i Peru. Vi rejser mere end nogensinde tidligere. Mødet med andre kulturer 

ændrer både vores og de andres kultur.

deligt, at unge tager dele af 

eller hele deres uddannelse i 

andre lande, og at de får arbejde 

i udlandet. 

Beboerne i H.C. 

Andersens andegård skulle 

lære at indordne sig under 

dens kultur. På samme måde 

har danskerne gennem tiderne 

tilegnet sig de bestemte 

traditioner, normer og værdier, 

der gjaldt i Danmark. 

De faste og entydige 

nationale kulturer er for 

længst brudt ned. Hvad der 

fra midten af 1800-tallet og 

frem til 1940’erne blev opfattet 

som danskhed og det 

nationale fællesskab, er ikke 

længere så klart. Nationale 

værdier og traditioner kan 

altså ikke længere overføres 

uændret fra den ene generation 

til den næste. Der er sikkert 

forskel på, hvad du og 

dine bedsteforældre opfatter 

som danskhed. 

Det har givet os en større 

frihed til at vælge vores 

identitet, værdier og holdninger 

- og muligheden for selv 

at være med til at skabe de 

kulturelle fællesskaber, vi 

ønsker at tilhøre. Denne frihed 

betyder også utryghed. 

For hvad skal man vælge, når 

traditionen og værdierne 

ikke ligger fast? Er opløsningen 

af de nationale kulturer 

så stærk, at det ikke længere 

giver mening at tale om en 

særlig danskhed, nationalfølelse 

og national identitet? 

Normalt går folk ikke 

rundt og tænker på national 

identitet og andre kulturelle 

fællesskaber, de tilhører. I 

mødet med andre og anderledes 

kulturer kan man blive 

bevidst om, tænke over og 

blive klogere på ens egen 

kultur. Det sker fx, når man 

besøger et andet land og oplever 

anderledes omgangsformer. 

Nu om dage er det 

væsentligt at kunne møde og 

forstå andre kulturer og deres 

værdier og holdninger i samspil 

med ens egen kultur. Det 

kaldes interkulturel kompetence. 

Danskhed nu? 

I 2004 blev kronprins 

Frederik gift med Mary 

Donaldson fra den fjerne australske 

øgruppe Tasmanien. 

Hovedparten af befolkningen 

fulgte med i DR og TV2’s 

detaljerede dækning af brylluppet. 

Hundredtusinder af 

mennesker vinkede med 

dannebrogsflag og tog opstilling 

langs brudeparrets rute 

gennem de københavnske 

gader. 

Kongehuset er en tusind 

år gammel institution i Danmark. 

Alligevel ser de fleste 

stadig kongefamilien som et 

samlingspunkt for danskerne 

og som udtryk for danskhed 

og national identitet. Også 

når danske sportsudøvere 

vinder medaljer i internationale 

konkurrencer, kommer 

nationalfølelsen til udtryk. 

Er det kun ved kongelige 

bryllupper og sportsbegivenheder, 

at en dansk national 

identitet har betydning? 

Eller opfatter befolkningen, 

at der findes en dansk kultur, 

et nationalt fællesskab, som 

har særlige træk? 

Socialforskningsinstituttet 

og Aalborg Universitet foretog 

i 2004 en stor spørgeskemaundersøgelse 

af danskernes 

holdning til det at være 

dansk (se side 49). Langt 

hovedparten (87 %) sagde, at 

de var stolte af at være danske. 

81 % mente, at de hellere 

ville være statsborger i 

Danmark end i et andet land. 

Det kan tolkes, som om de 

fleste stadig anså Danmark 

som det bedste land i verden. 

Mere end halvdelen (54 %) 

mente dog, at der er “visse 

ting ved Danmark, som gør, 

at jeg skammer mig over 

Danmark.” 

97 % mente, at det at 

kunne tale sproget var et 

væsentligt kriterium for at 

være rigtig dansk. Forholdsvis 

færre lagde vægt på, at man 

skulle være født og opvokset 

i Danmark, eller at det at 

have dansk familiebaggrund 

var vigtigt for at være dansk. 

DANSKHED 47

48 

Kongefamilien er et særligt symbol for danskhed. Hvor end de kongelige møder frem, bliver de mødt af mennesker, 

der vinker med Dannebrog. 

Kun 33 % forbandt kristendommen 

med det at være 

dansk. Jo yngre de adspurgte 

var, des mindre betydning 

havde religionen. 

I boksteksterne (side 49- 

50) kan du se nogle af opgørelserne. 

Ud fra undersøgelsen 

mente forskeren Johannes 

Andersen fra Aalborg Universitet, 

at der hører to 

grundopfattelser til det at 

være dansk: En patriotisk og 

en selvkritisk. Den patriotiske 

opfattelse lægger vægt på 

Danmark som noget særligt, 

som man bakker op uanset 

hvad. Den selvkritiske holdning 

betoner, at der er forhold 

i landet, som bør 

ændres. 

Som nævnt forandres 

kulturer og national identitet 

i mødet med andre kulturer. 

Her viser undersøgelsen, at 

frygten for muslimske lande 

og en kritisk opfattelse af 

flygtninge og indvandringen 

spiller en væsentlig rolle i 

danskernes selvforståelse. 

Derimod er danskerne åbenbart 

ikke så bange for fx EU, 

og påvirkningen fra en globaliseret 

kultur- og mediein- 


dustri tillægges en mindre 

rolle. Måske kan man endda 

tale om en europæisk identitet.

Tabel 1: For at være dansk 

Nogle resultater fra Socialforskningsinstituttets og Aalborg Universitets undersøgelse af national 

identitet fra 2004. Tallene angiver procent. 

Rækken Total er en samlet opgørelse. I Køn er besvarelserne fordelt på mænd og kvinder. I 

Alder er besvarelserne fordelt på aldersgrupper, og i Skolegang er fordelingen efter uddannelsesmæssig 

baggrund. 

Total 

Køn 

mand 

Kvinde 

Alder/fødselsår 

1975-85 

1960-74 

1945-59 

1930-44 

før 1930 

Skolegang 

Folkeskole 

Studentereksamen 

Tabel 2: Er du enig? 

For at være rigtig dansk er det vigtigt: 

I Socialforskningsinstituttets og Aalborg Universitets undersøgelse fra 2004 skulle de interviewede også 

tage stilling til, om de var enige i nedenstående udsagn om danskerne og Danmark. Tallene er procent. 

Total 

Køn 

mand 

Kvinde 


1975-85 

1960-74 

1945-59 

1930-44 

før 1930 

Skolegang 

Folkeskole 


Stolte af at 

være dansker 

At være født 

i Danmark 

At være dansk 

statsborger 

DANSKHED 

At have levet 

det meste af sit 

liv i Danmark 

At kunne tale 

dansk 

At være kristen 

At respektere 

danske politiske 

institutioner og 

love 

87 67 85 73 97 33 95 90 

88 66 83 70 97 28 95 87 

86 68 86 76 97 37 96 92 

87 50 80 61 96 14 93 84 

83 59 78 70 97 19 96 88 

87 67 87 75 98 32 95 90 

89 84 91 79 98 54 97 95 

89 85 96 84 99 67 94 93 

90 76 90 76 98 39 95 91 

81 52 75 67 95 20 96 87 

Verden ville være 

et bedre sted, hvis 

folk fra andre 

lande var mere 

som danskerne 

40 

44 

35 

33 

34 

42 

42 

60 

46 

29 

Alt i alt er 

Danmark et bedre 

land end de fleste 

andre 

66 

67 

65 

60 

62 

64 

74 

79 

70 

60 

Folk bør støtte 

deres land, også 

selv om landet gør 

noget forkert 

43 

44 

42 

35 

31 

45 

56 

65 

53 

27 

Jeg vil hellere 

være statsborger i 

Danmark end i 

noget andet land i 

verden 

81 

79 

84 

71 

76 

83 

91 

92 

86 

74 

Når mit land gør 

det godt i international 

sport, føler 

jeg mig stolt over 

at være dansker 

77 

80 

75 

79 

76 

80 

77 

71 

81 

72 

Jeg er ofte mindre 

stolt af Danmark 

end jeg kunne 

ønske mig 

38 

36 

39 

28 

29 

45 

42 

50 

38 

38 

At føle sig 

dansk 

Der er visse ting 

ved Danmark i 

dag, som gør, at 

jeg skammer mig 

over Danmark 

54 

50 

58 

61 

55 

55 

49 

47 

49 

63 

49

50 

Tabel 3: Hvad ved Danmark gør dig stolt? 

De interviewede skulle også tage stilling til, hvad de var stolte af ved Danmark. Skemaet viser 

andelen af danskere i procent, der er stolte over forskellige forhold i Danmark. 

Total 

Køn 

mand 

Kvinde 


1975-85 

1960-74 

1945-59 

1930-44 

før 1930 

Skolegang 

Folkeskole 


Den måde 

demokratiet 

fungerer på 

78 

83 

74 

76 

81 

80 

75 

76 

74 

85 

Dets sociale 

sikkerhedsnet 

75 

74 

76 

77 

74 

74 

73 

88 

74 

78 

Dets retfærdige 

og lige behandling 

af alle grupper 

i samfundet 

46 

52 

41 

45 

48 

47 

42 

53 

44 

50 

Danmarks 

økonomiske 

pæstationer 

61 

70 

52 

56 

62 

63 

60 

60 

60 

62 

Dets internationale 

politiske 

indflydelse 

52 

55 

48 

41 

53 

53 

54 

56 

51 

51 


Dets præstationer 

inden for kunst og 

litteratur 

58 

52 

63 

50 

63 

60 

66 

62 

58 

57 

Dets præstationer 

inden for sport 

70 

73 

68 

75 

67 

70 

73 

68 

76 

61 

Dets videnskabelige 

og teknologiske 

præstationer 

69 

75 

64 

65 

68 

70 

71 

71 

70 

67 

Dets historie 

75 

74 

76 

74 

73 

74 

80 

80 

78 

69 

Danmarks militær 

40 

41 

38 

33 

38 

36 

44 

62 

45 

30

I D E E R TI L P ROJ E K TA R B E J D E R 

TI L DANSKH ED 

Interesseområde: 

Forestillingen om en modstander eller en 

fjende styrker en gruppes fællesskabsfølelse. 

Hele eller dele af befolkningens oplevelse af, 

at noget eller nogen er en trussel for Danmark, 

danskerne og dansk kultur, har øget 

den nationale bevidsthed, det nationale sammenhold 

og opfattelsen af danskhed.Tyskerne 

og Tyskland efter 1864 og under Besættelsen 

har været omfattet som en trussel, EF (EU) i 

1970’erne, flygtninge og indvandrere siden 

1970’erne og globaliseringen i de sidste årtier. 

Emne: FJ E N D E B I L L E D E R O G D E T N ATIO- 

N A L E F Æ L L E S S KAB 

Oplæg til problemstilling(er): 

.Hvornår, hvordan og hvorfor opstod fjendebilledet? 

.Til hvad, hvordan og af hvem blev fjendebilledet 

brugt? 

.Hvad blev konsekvensen for Danmark og 

for “fjenden”, og hvilke fordele og ulemper 

var der? 

.Hvordan og hvorfor har fjendebilledet forandret 

sig? 


Siden 1920 har der nord for den dansk-tyske 

DANSKHED 

grænse været et tysk og syd for grænsen et 

dansk mindretal. Også i andre lande lever der 

nationale mindretal, som forsøger at bevare 

deres kultur. 

Emne: S L E SV I G / S Ø N D E R JYLLAN D O G 

N ATIONALE M I N D R E TA L 


.Hvornår og hvorfor begyndte den pågældende 

befolkning at opfatte sig som et 

nationalt mindretal? 

.Hvordan har forholdet mellem det nationale 

mindretal og flertal udviklet sig, og hvad 

er forklaringen på forandringerne? 

.Hvilke muligheder og begrænsninger giver 

det for unge mennesker at tilhøre et nationalt 

mindretal? 

.I EU foregår mere og mere samarbejde på 

tværs af landegrænserne. Hvilke konsekvenser 

har det for nationale mindretal? 


I de første årtier af 1900-tallet opfattede 

mange samfundet som en levende organisme, 

der skulle passes og plejes. Derfor vedtog 

Folketinget love om eugenetik. Det betød 

bl.a., at mennesker, som man mente havde 

dårlige egenskaber, helst ikke skulle have 

51

52 

børn. De blev anbragt på anstalter, hvor kønnene 

var adskilte. Kun hvis de lod sig sterilisere, 

fik de lov til at forlade anstalterne. 

Emne: D E I K K E - E G N E D E I 1 9 2 0 ’ E R N E O G 

1 9 3 0 ’ E R N E 


.Hvad forstod statsmagten ved “dårlige 

egenskaber”, og hvilke kategorier brugte 

man (fx åndssvage, sindssyge)? 

.Hvordan var livet og behandlingen på 

anstalterne? 

.Hvad fortæller det om tidens menneske- og 

samfundssyn? 

.Hvem, hvor mange og med hvilke begrundelser 

blev mennesker (tvangs)steriliseret 

og evt. kastreret? 

.Hvornår og med hvilke begrundelser stoppede 

(tvangs)sterilisationerne af de såkaldte 

ikke-egnede? 

.Hvordan er forholdene og rettighederne 

for denne gruppe i dag? 

.Er det rimeligt, at svagt begavede, der ikke 

kan klare sig selv, har ret til at få børn? 

.I dag kan man under kvinders graviditet 

finde ud af, om barnet har risiko for at 

blive handicappet (fx Downs Syndrom 

(mongolisme)), og kvinden kan så vælge at 

få en abort. Er det rimeligt? 


I 1800-tallet slog ideen om nationen som det 

vigtigste fællesskab, mennesket tilhørte, for 

alvor igennem. Både “oppefra” (fra statsmagten, 

fx gennem skolen) og “nedefra” (fra 

almindelige mennesker) dyrkede man det 

nationale. Det kom til udtryk i bl.a. fædrelandssange 

og kunsten. 

Emne: F O L K O G F Æ D R E L A N D 


.Hvorfor blomstrede nationalfølelsen i 

Danmark, og hvordan kom den til udtryk i 

1800-tallet? 

.Hvilke træk forbandt man med den danske 

nation, fx natur og landskab, historie, sprog, 

menneskene? 

.Hvordan blev nationalfølelsen styrket 

“oppefra” og “nedefra”? 

.Hvilken betydning fik opbygningen af en 

national identitet for den politiske, økonomiske 

og sociale udvikling i Danmark? 

.Hvordan og hvorfor udviklede dansk national 

identitet sig? 

.Hvordan kommer nationalfølelsen til 

udtryk i dag, og hvilken funktion har den i 

en globaliseret verden? 


Der tales om danskhed og dansk kulturarv og 

om særlige danske værdier. Måske kunne det 

være interessant at undersøge opfattelser af, 

hvordan danskerne er, og hvad der er typisk 

dansk. 

Emne: D E T DA N S K E VED DA N S K E R N E 


.Hvilke værdier og normer lægger 

danskerne mest vægt på? 

.Hvordan opfatter danskerne sig selv? 

(Positive og negative træk) 

.Hvordan opfatter danskerne tyskerne, svenskerne, 

nordmændene og andre nabofolk? 

(Positive og negative træk) 

.Hvad kendetegner danskernes måde at 

være på? (Adfærd og holdninger) 

.Hvorfor har danskernes værdier og opfattelser 

af sig selv og andre udviklet sig sådan? 


.Hvad opfatter danskerne som typisk dansk? 


I de sidste hundrede år er Danmark og danskerne 

blevet præsenteret i flere dokumentarfilm, 

der bl.a. har henvendt sig til turister og 

måske udenlandske investorer. Ud fra filmene 

kan I finde ud af, hvilket billede danskerne 

gerne ville tegne af sig selv og deres land, og 

hvordan og hvorfor dette billede har ændret sig. 

Emne: DA N M A R KS F I L M 


.Hvad er formålet med filmen? (hvad er 

budskabet, og hvem henvender den sig til?) 

.Hvilke virkemidler bruger filmen, og hvordan 

virkede de i samtiden (det tidspunkt, 

hvor filmen blev lavet)? 

.Hvilke typiske træk ved Danmark og danskerne 

lægger filmen vægt på, og hvorfor 

mon netop disse træk? 

.Hvilke forskelle og ligheder er der i filmenes 

billede af Danmark og danskerne? 

.Hvad er forklaringen på forskellene og lighederne? 

.Hvilket billede skulle en ny Danmarksfilm 

tegne af Danmark og danskerne? 


I et par hundrede år er børn og unge hjemme, 

i skolen, i foreninger osv. blevet opdraget 

til, at de er medlem af et nationalt fællesskab, 

og at det at være dansk indebærer bestemte 

værdier, holdninger og måder at være på. 

Emne: O P D R AG E LS E TI L DA N S K H E D 


.Hvordan forsøgte samfundet i 1800-tallet at 

lære børn og unge, at det vigtigste fælles- 

skab, de var med i, var det danske? 

.Hvilke værdier og holdninger og hvilken 

adfærd blev dengang forbundet med dansk 

hed? 

Og hvorfor netop dem? 

.Hvordan foregår den tilsvarende “opdragelse” 

i dag? 

.Hvordan og hvorfor adskiller den sig fra 

1800-tallets? 

.Hvordan vil opdragelsen til danskhed være 

om 25 år? Hvorfor? 


En ungdomskultur har bestemte kendetegn, 

bl.a. stilen, dvs. måden, de unge klæder sig og 

opfører sig på, og den musik, de foretrækker. 

I slutningen af 1950’erne opstod for første 

gang en egentlig ungdomskultur i Danmark. 

Inspirationen kom fra USA via film med bl.a. 

James Dean og rock’n’roll-musik, der kunne 

købes på plader og lyttes og danses til ved 

koncerter. Siden har der været og er der en 

række forskellige ungdomskulturer i Danmark. 

Emne: U N G D OMSKU LTU R E R 


.Hvilke ungdomskulturer har været fremherskende 

i Danmark siden 1950’erne? 

.Hvorfor opstod de pågældende ungdomskulturer? 

.Hvilke særlige kendetegn har de pågældende 

ungdomskulturer, og hvorfor netop dem? 

.Hvordan har samspillet/påvirkningerne 

mellem ungdomskulturen og det øvrige 

samfund været? 

DANSKHED 53

SANGEN FRIHED ER DET 

BEDSTE GULD BLEV SKREVET 

I 1400-TALLET. 

Den handler om, at frihed er så dyrebar, at man må ofre alt - 

selv livet - for at bevare sin frihed. 

Frihed er bl.a. retten til frit at kunne give udtryk for sine 

meninger, at kunne mødes med hvem man vil, og at ens religion 

er en privatsag. Sådan synes de fleste. Ytrings-, forsamlings- 

og trosfrihed er dog ikke bare en selvfølge. Og måske er 

andre rettigheder, som fx retten til tryghed, mad, uddannelse 

og arbejde, lige så vigtige.

FRIHED ER DET 

BEDSTE GU LD 

Sig, hvad du vil! 

Joseph Goebbels var leder af 

det nazistiske Tysklands ministerium 

for oplysning og 

propaganda. I slutningen af 

1930’erne fik Goebbels produceret 

dokumentarfilmen 

Der ewige Jude. Formålet med 

filmen var at fremstille jøderne 

og deres kultur så negativt 

som muligt. I forvejen var 

der en antisemitisk (antijødisk) 

stemning i Tyskland - ligesom 

i den øvrige del af 

Europa. Filmen skulle forstærke 

antisemitismen og få 

tyskerne til at acceptere nazisternes 

plan om at få jøderne 

ud af Tyskland (se side 100). 

I flere måneder arbejdede 

man med filmen.Til sidst 

var den rendyrket og overbevisende 

antisemitisk propaganda. 

Filmen virkede efter 

hensigten. Filmen øgede 

endda Hitlers, Goebbels’ og 

de andre nazistiske lederes 

jødehad. Nogle historikere 

mener, at filmen var afgøren- 

FRIHED ER DET BEDSTE GULD 

de for nazisternes beslutning 

om at udrydde Europas jøder 

(se side 109). 

I dag er filmen forbudt 

at vise offentlig i sin helhed, 

og kun få forskere har fået 

lov til at se den. Forbuddet 

skyldes filmens afskyelige 

budskab, men også frygten 

for, at den stadig kan påvirke 

tilskuerne. Selv om stort set 

alle synes, at det er i orden, at 

Der ewige Jude er forbudt, er 

der tale om censur. Dvs. begrænsninger 

af ytringsfriheden. 

Submission 

I 2004 kom den hollandske 

filminstruktør Theo van 

Goghs kortfilm Submission 

(undertrykkelse). Filmen er 

meget kritisk over for islam. 

Den fremstilles som en religion, 

der giver manden ret til 

at undertrykke og mishandle 

kvinder. 

Filmen skabte voldsom 

debat.Theo van Gogh fik 

55

56 

dødstrusler fra ekstremistiske 

muslimer. Alligevel ville han 

ikke have politibeskyttelse. 

En novemberdag i 2004 blev 

han myrdet af en ung muslim. 

Som sin sidste handling 

hamrede morderen med sin 

dolk en seddel fast i van 

Goghs bryst. På den stod, at 

van Gogh var myrdet for 

hans hån mod islam, og at 

andre, som havde været med 

til at producere Submission, 

også ville få deres velfortjente 

straf. Bortset fra enkelte 

yderligtgående tog alle muslimer 

afstand fra mordet. 

Nogle imamer rejste dog 

spørgsmålet, om der ikke 

skulle være grænser for, hvor 

meget man kunne nedgøre 

islam. Således sagde den 

københavnske imam Abu 

Laban:“Theo van Gogh provokerede 

muslimer over hele 

verden ved at vise en nøgen 

kvinde, der udførte den helligste 

handling i islam - 

underkastelsen over for Gud. 

Det er ikke acceptabelt, og 

det bør ikke tolereres, hverken 

af de europæiske filosoffer 

eller af det muslimske 

folk...” 

Denne udtalelse og tilsvarende, 

der stillede spørgsmål 

ved ytringsfrihedens 

grænser, skabte debat. Statsminister 

Anders Fogh Rasmussen 

sagde bl.a.:“Lad mig 

sige det, så det ikke kan misforstås: 

I et frit folkestyre 

I Londons Hyde Park er opstillet en kasse, hvor folk kan stille sig op og give 

deres mening til kende. Stedet hedder Speaker’s Corner. I København var der 

en weekend arrangeret Speaker’s Corner på Strøget. Her kunne alle og enhver 

med noget på hjerte låne mikrofonen. 


kan vi udtale os kritisk om 

hvad som helst og hvem som 

helst. I et moderne, oplyst 

samfund kan alt blive underkastet 

kritisk analyse og debat. 

Bibelen såvel som Koranen.” 

Grænser for 

ytringsfriheden 

Ytringsfriheden omfatter retten 

til at tro, tænke, tale og 

trykke (skrive, udgive, opføre 

osv.) det, man vil. Men kan 

man udtale sig kritisk om 

hvad som helst i et frit folkestyre 

som det danske, som 

statsministeren hævdede? I 

den danske straffelov er der 

paragraffer om racisme og 

blasfemi, der sætter grænser 

for, hvad man kan tillade sig 

at sige. Inden for de sidste 

årtier er der flere eksempler 

på “sager”, der er blevet 

opfattet som “bespottelse” 

af kristendommen. 

I 1970 fremførte en sanger, 

der var kendt under navnet 

Trille, i tv-programmet 

Musikalske Venner sangen 

Øjet. Sammenlignet med filmen 

Submission var den 

uskyldig i sin kritik af religion. 

Alligevel fik en række 

præster rejst en retssag mod 

Danmarks Radio efter paragraffen 

om blasfemi i straffeloven. 

I anklageskriftet stod 

der bl.a., at sangen “forhåner

ØJ ET 

Strofe fra Jesper Jensens sang Øjet: 

“Når jeg strammer mine trusser 

der har blonder og er gule 

kan jeg komme til at røre 

ved det frække, de skal skjule 

men så snart der’ no’et der kilder 

bar’ en lille bitte smule 

så lurer der et øje 

i det høje 

ham gud 

han er eddermame 

svær at få smidt ud 

men selvfølgelig 

det er synd han har den drift 

det er nok fordi 

han aldrig selv var gift.” 

og bespotter den kristne troslærdom 

om, at Kristus er 

undfanget ved Helligånden 

... (Teksten tillægger Gud) en 

utilfredsstillet kønsdrift, der 

giver sig udtryk for beluring 

af kønsligt samvær, hvorved 

den kristne lære om Guds 

overmenneskelige egenskaber 

bespottes eller forhånes.” 

Domstolen frifandt dog 

Danmarks Radio. 

Et par år senere, i 1973, 

udsendte kunstneren Jens 

Jørgen Thorsen et manuskript 

til en erotisk film om 


Jesus. Præster og kristne foreninger 

ville stoppe projektet 

ved en retssag efter blasfemiparagraffen. 

Anklageren mente 

dog ikke, at sagen kunne 

holde. Derfor kom der ingen 

retssag.Til gengæld fik folk, 

der skulle skyde penge i 

Thorsens filmprojekt, kolde 

fødder. Så filmen blev ikke til 

noget. 

Straffelovens § 266 b om 

racisme blev vedtaget i 1939 

for at stoppe danske antijødiske 

organisationers og bevægelsers 

angreb på jøder. Også 

i de senere år har paragraffen 

været brugt. Således blev 

medemmer af Dansk Folkepartis 

Ungdom i 2003 idømt 

14 dages betinget fængsel for 

en annonce med teksten: 

“Massevoldtægter, Grov vold, 

Utryghed,Tvangsægteskaber, 

Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet; 

det er, hvad et 

multietnisk samfund tilbyder 

os”. 

En af Dansk Folkepartis 

mærkesager er at få fjernet 

racismeparagraffen. 

Der må være grænser for 

ytringsfriheden. Grænsen 

overskrides, når det går ud 

over andres frihed og rummer 

trusler og opfordring til 

vold mod bestemte grupper. 

En anden grænse må 

være privatlivets fred og den 

enkeltes ære. Skriver man et 

læserbrev, hvor man - uden 

57

58 

STRAFFELOV E N O G Y TR I N G S F R I H E D E N 

§ 140 - om blasfemi 

“Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her 

i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme 

eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 

4 måneder.” 

Man må altså ikke i aviser, tv, radio eller i offentlige 

forsamlinger håne andre religioner, som eksisterer lovligt 

i landet. 

§ 266b - om racisme 

“Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre 

kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved 

hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges 

på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske 

oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde 

eller fængsel indtil 2 år. 

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt 

skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af 

propagandavirksomhed.” 

at have beviser for det - hævder, 

at en navngiven person 

er en forbryder, kan man 

blive dømt for injurier (ærekrænkende 

påstande). 

Pornografi er en tredje 

grænse, der har ændret sig i 

tidens løb. I 1966 ophævede 

Danmark som det første land 

i verden censuren på dette 

område. Udbredelsen af pornografi, 

der involverer børn, 

vedblev at være strafbart. 

Film kan være forbudt 

for børn og unge under en 

vis alder. Det er dog ikke en 

begrænsning af ytringsfriheden. 

Den gælder nemlig kun 

for borgerne, dvs. mennesker, 

der er myndige og er fyldt 

18 år. 

Grundloven og 

friheden 

“Enhver er berettiget til på 

tryk, i skrift og tale at offentliggøre 

sine tanker, dog under 

ansvar for domstolene. Censur 

og andre forebyggende 

forholdsregler kan ingen 

sinde på ny indføres.” Sådan 

står der i Grundloven. Under 

ansvar for domstolene betyder, 

at man kan blive idømt 

en straf, hvis man siger, skri- 


ver eller viser noget, der er 

usandt og krænkende om 

andre. 

Modstandere af blasfemi- 

og racismeparagrafferne 

synes, at paragrafferne begrænser 

Grundlovens bestemmelser 

om ytringsfrihed. 

Grundloven indeholder også 

andre frihedsrettigheder. De 

vigtigste er: 

.religionsfrihed 

.personlig frihed (bl.a. retten 

til frit at flytte inden 

for landets grænser) 

.retten til retfærdig rettergang 

(det betyder bl.a., at 

en arresteret skal stilles for 

en dommer inden for 24 

timer, og at den arresterede 

er uskyldig, til vedkommende 

er dømt) 

. foreningsfrihed 

forsamlingsfrihed 

. beskyttelse af privatlivet 

(retten til privatliv) 

. ejendomsrettens ukrænkelighed 

(kun under bestemte 

betingelser kan det 

offentlige forlange, at en 

ejer sælger sin ejendom). 

Disse frihedsrettigheder er 

demokratiets grundlag. Børns 

ret til undervisning hører 

også til frihedsrettighederne. 

De har - i hvert fald indirekte 

- betydning for, at demokratiet 

kan fungere.

Danmarks Riges Grundlov fra 1849. 


59

60 

G R U N D LOV E N 

Det danske demokrati bygger på Grundloven. Nye love skal 

derfor være i overensstemmelse med Grundloven. Den blev 

vedtaget i 1849, da demokratiet erstattede enevælden. 

Grundloven slog fast, at magten skulle deles mellem: 

.Den lovgivende magt (i dag: Folketinget) 

.Den udøvende magt (i dag: Regeringen) 

.Den dømmende magt (domstolene) 

Grundloven giver regler for valg af Folketinget, hvordan 

regeringen dannes, og hvad staten kan bestemme i forhold 

til den enkelte borger. Et vigtigt afsnit handler om borgernes 

frihedsrettigheder. Grundloven kan kun ændres efter en folkeafstemning. 

Den seneste fandt sted i 1953. Den indførte 

bl.a. kvindelig tronfølge, så Margrethe 2. (1972-) kunne efterfølge 

faren Frederik 9. (1947-72). 

En gammel historie 

Forestillingen om, at mennesket 

har bestemte rettigheder, 

er gammel. I 1215 udstedte 

den engelske konge, Johan 

uden Land, Magna Charta 

(Det store Frihedsbrev). I det 

lovede Johan bl.a., at ingen 

fri mand kunne tilbageholdes 

eller fængsles, uden en dommer 

havde godkendt det. 

Denne første bestemmelse 

om retssikkerhed blev dog 

ikke overholdt. 

I Oplysningstiden, dvs. fra 

slutningen af 1600-tallet til 

slutningen af 1700-tallet, 

kom der for alvor gang i diskussionen 

af menneskets frihedsrettigheder. 

Perioden 

har fået sit navn, fordi den 

tids filosoffer, videnskabsmænd 

og forfattere var overbeviste 

om, at mennesket ved 

hjælp af fornuften kunne finde 

ud af alt. Den oplysning, 

man fandt frem til, skulle 

ucensureret gives videre til 

alle mennesker. På den måde 

ville mennesket blive frit, 

mente man. 

I 1679 vedtog det engelske 

parlament en lov, der svarede 

til Magna Chartas bestemmelse 

om, at en arresteret 

person i løbet af en afgrænset 

tid, skulle stilles for 

en dommer. Han skulle afgøre, 

om der var grundlag for at 

holde den arresterede fængslet, 

til en retssag kunne begynde. 

I Danmark blev der 


først indført en tilsvarende 

lov i 1795. 

Oplysningstiden faldt 

sammen med den periode, 

hvor de fleste lande i Europa 

blev regeret af enevældige 

fyrster. Oplysningsfilosofferne 

kom med ideer til, hvordan 

borgerne burde være med til 

at styre. 

I 1689 udgav den engelske 

filosof John Locke en bog 

om styreformer. Locke skrev, 

at alle mennesker var født 

lige, frie og uafhængige. Men 

menneskene kunne ikke 

klare sig alene. Derfor sluttede 

de sig sammen i fællesskaber 

og dannede samfund. At 

være medlem af et samfund 

indebar, at den enkelte måtte 

afgive noget af sin frihed. 

Derfor kunne han ikke længere 

gøre præcis, hvad han 

havde lyst til. 

Man skulle dog kun give 

afkald på så lidt frihed, som 

var nødvendigt for det fælles 

bedste, dvs. for at samfundet 

fungerede. Locke kaldte det 

almenvellet. Hvad der var 

almenvellet, skulle afgøres af 

folkeviljen. Locke mente, at 

den var, hvad der var flertal 

for i samfundet. 

En forsamling, der var 

valgt af borgerne, skulle have 

den lovgivende magt. For 

lovene skulle være et udtryk 

for folkeviljen. En udøvende 

magt skulle sørge for, at love-

Den engelske filosof John 

Locke (1632-1704). Han 

mente, at alle var født lige, 

frie og uafhænige. Mennesket 

kunne dog ikke leve 

alene og dannede derfor 

fællesskaber - samfund. 

D E N P E R S O N L I G E F R I H E D 

Den franske filosof 

Charles-Louis de Secondat, 

baron de Montesquieu 

(1689-1755), var optaget af 

demokratiet. Han arbejdede 

videre med Locke’s 

ideer omkring samfundet. 


Den franske filosof François- 

Marie Arouet Voltaire (1694- 

1778) mente, at alle skulle 

have ret til at give udtryk for 

deres synspunkter. I en diskussion 

skal han have sagt: 

“Jeg foragter Deres mening 

herom, men jeg vil med mit 

liv forsvare Deres ret til at 

ytre den”. 

I Grundloven § 71 står der bl.a.: 

“Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller 

religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. 

Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. 

Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke 

straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest 

muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod 

sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse.” 

61

62 

ne blev ført ud i livet. Locke 

forestillede sig, at en konge 

havde den udøvende magt. 

Den franske filosof 

Montesquieu var optaget af 

demokratiet, som det eksisterede 

i oldtidens Grækenland. 

De græske tanker om demokrati 

brugte han til at arbejde 

videre med Lockes ideer. 

Mens Locke delte magten i 

to, ville Montesquieu dele 

den i tre: den lovgivende, den 

udøvende og den dømmende 

magt eller myndighed. Montesquieu 

mente, at de tre 

myndigheder skulle være helt 

uafhængige af hinanden og 


Efter Al-Qaedas terroran- 

greb på World Trade Center 

den 11. september 2001 startede 

USA en krig mod den 

internationale terrorisme. 

Det afghanske talebanstyre, 

der angiveligt havde skjult 

og støttet Al-Qaeda-terrorister, 

blev angrebet og i 

løbet af få uger løbet over 

ende. 

Den amerikanske hær 

tog mange fanger i 

Afghanistan. En del af dem 

blev transporteret til 

Guantanamo-basen på 

Cuba. USA ville ikke anerkende 

og behandle fangerne 

som krigsfanger. USA 

ville heller ikke behandle 

dem som arresterede, der 

var mistænkt for terrorisme, 

dvs. for en kriminel handling. Det ville betyde, at en dommer inden for 24 timer skulle afgøre, 

om der var grundlag for at fængsle dem, til en domstol kunne afgøre deres sag. De amerikanske 

myndigheder opfandt betegnelsen “ulovlige kombattanter” (dvs. ulovlige krigere) om fangerne. 

Myndighederne mente derfor, at de havde ret til at tilbageholde fangerne - uden at de blev 

stillet for en domstol. 

Efter et par år blev nogle af fangerne frigivet. Men i 2007 havde flere hundrede fanger 

været fængslet i Guantanamo i fem-seks år – uden at de var stillet for en domstol. 

være i indbyrdes balance. 

Locke og Montesquieu 

var enige om, at staten (myndighederne) 

skulle sikre, at 

det enkelte menneske havde 

så stor frihed som muligt. De 

talte begge om den tolerante 

stat, der kun skulle blande sig 

i borgernes tro og moral, hvis

de skadede samfundet. Andre 

filosoffer som Voltaire skrev 

om denne tolerance. Den 

blev formuleret som religionsfrihed 

og senere som 

ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed. 

Frihed - i Frankrig 

“Vi anser følgende sandheder 

for i sig selv at være indlysende, 

at alle mennesker er 

skabt lige, og at de af deres 

skaber er blevet begavet med 

visse ufortabelige rettigheder; 

til disse hører liv, frihed og 

stræben efter lykke, og for at 

sikre disse rettigheder er 

statsstyrelser indsat iblandt 

mennesker.” Sådan står der i 

indledningen til Den Amerikanske 

Uafhængighedserklæring 

fra 1776. 

Den Franske Revolution 

begyndte i 1789, da den franske 

nationalforsamling vedtog 

Erklæringen om menneskets og 

borgerens rettigheder, som var 

inspireret af Den Amerikanske 

Uafhængighedserklæring. 

I de første af de 17 artikler 

står der bl.a.:“Mennesker 

fødes og forbliver frie og lige 

i rettigheder ... det er enhver 

politisk sammenslutnings mål 

at bevare menneskets naturlige 

og umistelige rettigheder.” 

De vigtigste rettigheder var: 

. retten til frihed, som blev 

defineret som retten til at 

gøre alt, som ikke skader 

andre 

.beskyttelse mod fængsling 

uden lov og dom. 

.ytrings- og religionsfrihed 

.beskyttelse af den enkeltes 

ejendomsret. 

De tre første rettigheder 

kom alle til gode. Men 

punktet om ejendomsretten 

var kun til fordel for de velhavende 

borgere. 

Var de to erklæringer 

skrevet i dag, ville de omfatte 

alle - uanset køn, race og social 

status. Men det var ikke 

tanken - hverken i Uafhængighedserklæringen 

eller 

den franske menneskerettighedserklæring. 

Frihedsrettighederne 

gjaldt kun for borgerne. En 

borger var en mand, der 

havde “foden under eget 

bord”, dvs. at han var over- 


hoved i en husstand. De sorte 

slaver og indianerne var ikke 

omfattet af rettighederne - 

ligesom de heller ikke gjaldt 

for kvinder, tjenestefolk og 

fattige. 

Senere under Den 

Franske Revolution krævede 

de fattigere dele af befolkningen, 

at de rige skulle dele 

deres velstand med dem. Den 

private ejendomsret skulle 

altså begrænses, så der også 

blev økonomisk lighed. I 

1795 udsendte arbejderne 

og andre fattige i Paris Plebejernes 

Manifest. I det stod 

der bl.a.:“... alt, hvad en 

enkelt tilegner sig, ud over 

hvad han behøver til sit 

underhold, er tyveri fra samfundet.” 

Dvs. at rigdomme, 

den enkelte ejede og tjente 

ud over det, der var nødvendigt 

for at klare sig, skulle 

Tegningen er fra 1789. Franskmænd danser om et flag med teksten “Vive la 

Liberté” (Leve Friheden). Hvorfor er de lænket sammen og har lænker om 

benene? 

63

64 

Friheden fører folket er det klassiske billede på folket, som kræver frihed. Malet af Delacroix efter Julirevolutionen i 

Paris 1830. 

overdrages til samfundet. 

Rigdommene skulle så fordeles 

til de fattige. 

Men de velhavende borgere 

havde magten og rigdommene. 

Og de ville ikke 

dele med de fattige. Derfor 

blev lederne af de fattige 

arresteret og henrettet, så der 

blev sat en stopper for forsøget 

på at ødelægge den hellige 

ejendomsret. 

Frihed - i Rusland 

Efter Den Russiske Revolu- 

D E N F R A N S K E R EVO LUTION 

I perioden fra 1789 til 1794 skete der så voldsomme forandringer 

i Frankrig, at man kalder dem en revolution. Den begyndte, 

da borgerne (håndværkerne og købmændene) forlangte at 

være med til at styre landet. De krævede, at adelens og kirkens 

særlige rettigheder blev afskaffet. Blandt andet skulle adelsmændene 

og kirkens folk også betale skat. 

Under revolutionen erobrede borgerne magten i Frankrig. 

I 1793 henrettede de kongen. Borgerne skabte et friere samfund. 

Men friheden kom ikke de fattigste franskmænd til gode. 

I 1799 tog Napoleon Bonaparte magten i Frankrig og indførte 

en slags militærdiktatur. 


Den franske menneskerettighedserklæring bevogtes af to 

engle. Engelen til venstre har brudt enevældens lænker. 

Scepteret, engelen til højre holder i hånden, er kongens 

magtsymbol. Mellem tavlerne med menneskerettighederne 

er ris bundet om en stage. Det er en fasces, som er 

et gammelt romersk magtsymbol. På toppen af stagen 

hænger en rød hue 

som et tegn på de 

revolutionære franske 

borgere. På 

himlen er en trekant 

med et øje, 

som enten symboliserer 

Gud - eller 

måske fornuften 

med tre sider: 

Frihed, Lighed og 

Broderskab, som 

var slagordet under 

Den Franske 

Revolution. 

tion i 1917 blev Sovjetunionen 

oprettet. Det nye 

kommunistiske styre vedtog 

Erklæringen om det Arbejdende 

og Udbyttede Folks Rettigheder. 

Den satte strenge grænser 

for, hvad den enkelte måtte 

eje.Til gengæld blev alle 

lovet økonomisk og social 

tryghed, ytrings- og forsamlingsfrihed. 

Men borgerne i 

Sovjetunionen fik ikke deres 

frihedsrettigheder. Først blev 

rettighederne begrænset til 

medlemmerne af kommunistpartiet. 

Senere blev både 

ytrings- og forsamlingsfrihe- 

den afskaffet.Var man blot en 

smule kritisk over for de 

kommunistiske magthavere, 

risikerede man at blive straffet 

og endda henrettet 

De, der rettede sig efter 

det kommunistiske styre, var 

til gengæld sikret økonomisk 

og socialt. Det offentlige tog 

sig af borgerne fra vugge til 

grav. Fabrikker, gårde og 

andre virksomheder var ejet 

af staten. Private måtte ikke 

eje virksomheder. Staten 

bestemte, hvad der skulle 

fremstilles, og hvad varerne 

skulle koste. Den enkelte 


borger kunne ikke tjene ekstra 

ved fx at arbejde mere 

eller ved selv at oprette en 

virksomhed. Der var altså 

ikke økonomisk fordel ved 

at arbejde effektivt. 

Det kommunistiske system 

egnede sig ikke til at 

skabe økonomisk vækst. I 

løbet af 1950’erne havde 

Vesteuropa overvundet Anden 

Verdenskrigs ødelæggelser. 

Der var økonomisk frem- 

D E N R U S S I S K E 

R EVO LUTION 

Zaren var Ruslands enevældige 

hersker. Jorden 

blev ejet af nogle få 

meget rige godsejere. 

Langt de fleste russere 

var fattige bønder, der 

ikke engang ejede deres 

gårde. 

Under Første 

Verdenskrig (1914-18) 

kæmpede Rusland mod 

Tyskland. Men krigen gik 

dårligt for den russiske 

hær. I 1917 nægtede soldaterne 

at slås, og der 

udbrød oprør mod zaren. 

Oprøret blev ledet af 

Lenin og andre kommunister. 

Zaren blev arresteret, 

og i løbet af få måneder 

havde kommunisterne 

taget magten. 

65

66 

Folkenes venskab malet af Stefan Karpov i 1923. Efter den russiske revolution fik sovjetkunstnerne til opgave at skabe 

kunst, der kunne idyllisere livet i arbejdernes, bøndernes og soldaternes nye fædreland. 

gang, og borgerne fik råd til 

et stadig større forbrug. I 

Sovjetunionen og i de andre 

kommunistiske lande i 

Østeuropa gik det meget 

langsomt. Derfor voksede 

forskellen mellem leveforholdene 

i Vesteuropa og Østeuropa. 

I løbet af 1980’erne var 

den sovjetiske økonomi så 

dårlig, at det blev nødvendigt 

for de kommunistiske magthavere 

at gøre noget. De gav 

bl.a. borgerne lov til at eje 

mindre virksomheder og tillod 

en vis ytringsfrihed. 

Magthaverne håbede, at det 

ville øge produktiviteten og 

redde det kommunistiske 

system. 

Men sådan gik det ikke. 


I 1991 brød Sovjetunionen 

sammen, og supermagten 

blev opløst. De fleste tidligere 

sovjetrepublikker, bl.a. Estland, 

Letland og Litauen, blev 

selvstændige stater og indførte 

demokratiske styreformer, 

der mindede om de vesteuropæiske. 

Også i den største 

republik, Rusland, blev 

demokratiet indført. Men i

2007 - 16 år efter opløsningen 

af Sovjetunionen - kneb 

det stadig for de russiske 

magthavere helt at overholde 

frihedsrettighederne. Det 

skete jævnligt, at myndighederne 

lukkede tv-stationer og 

andre medier, der var kritiske 

over for styret. 

Også i Danmark 

Da Danmark fik en demokratisk 

forfatning - grundloven 

- i 1849, fik kun mænd 

med egen husstand stemmeret. 

Inden for husstanden 

gjaldt “privatlivets fred”. Den 

indebar, at manden, husstandens 

overhoved, husbonden, 

bestemte alt. Han bestemte 

ikke kun over sin kone og 

sine børn, men også over sit 

tyende, dvs. tjenestefolk som 

karle og piger, der boede i 

huset eller på gården. 

I midten af 1800-tallet 

var en meget stor del af 

befolkningen tyende. I Tyendeloven 

fra 1854 står der 


bl.a., at tyendet skal “underkaste 

sig den huslige orden 

hos husbonden”. Hvis husbonden 

mente, at tyendet 

havde været ulydigt eller fornærmet 

ham, kunne han 

idømme ham en bøde. Hjalp 

det ikke, kunne han få vedkommende 

sat i fængsel. Hvis 

en tjenestekarl var under 18 

år, måtte husbonden prygle 

ham - ligesom en mand 

havde ret til at slå sin kone 

og sine børn. Ethvert tyende 

havde en skudsmålsbog. I den 

I 1915 fik kvinder og tyende endelig valgret. Billedet viser et optog af kvinder, der gik til Amalienborg for at takke kongen 

for hans underskrift, der ændrede grundloven og forbedrede kvindernes rettigheder. 

67

68 

skrev husbonden, om han 

havde været tilfreds med 

tyendet eller ej. Skrev husbonden 

noget dårligt, kunne 

det være svært for tyendet at 

få andet arbejde. 

I begyndelsen af 

1920’erne blev tyendeloven 

afskaffet, og mænd og kvinder 

blev ligestillet i ægteskabet. 

I 1915 fik kvinder og tyende 

valgret til parlamentet 

(dengang Rigsdagen). 

Frihed og 

demokrati 

I midten af 1400-tallet fandt 

man ud af en teknik, så man 

kunne trykke bøger og blade. 

På den måde kunne man 

udbrede sin viden og 

mening. Også kritik over for 

magthaverne. Det var hverken 

kirken eller fyrsterne 

interesseret i. Derfor indførte 

myndighederne censur. 

I Danmark skulle manuskripter 

godkendes, før de 

blev trykt. Kritiserede man 

den enevældige konge, risikerede 

man at blive anklaget 

for majestætsfornærmelse og 

dømt til døden. 

I 1766 fulgte Sverige 

som det første land filosoffernes 

råd om at ophæve censuren. 

I 1770 indførte Struensee, 

der reelt havde taget 

magten fra den sindssyge 

Christian 7., trykkefrihed. 

Men da Struensees fjender 

benyttede sig af denne frihed 

til at angribe ham, blev trykkefriheden 

begrænset. Censuren 

blev strammet yderligere, 

da han blev afsat. 

I begyndelsen af 1800tallet 

var censuren i Danmark 

hård. Det fik Jacob Dampe at 


mærke. Han var med i en 

forening, der arbejdede for at 

afskaffe enevælden. Foreningen 

blev opløst af politiet. I 

1820 dannede Dampe en ny 

forening. Her holdt han en 

tale, hvor han krævede en 

folkeafstemning om indførelse 

af demokrati. Hvis kongen 

nægtede, skulle hæren opfordres 

til at gøre oprør. 

Dampe blev arresteret 

og dømt til døden. Frederik 

6. ændrede dog straffen til 

livsvarigt fængsel. I 1848 blev 

han benådet. 

Ytringsfriheden er som 

nævnt en forudsætning for 

demokratiet. Det samme er 

forenings- og forsamlingsfriheden. 

Enhver borger har 

ifølge Grundlovens § 78 ret 

til at danne en forening. På 

samme måde som ved ytringsfriheden 

er der dog 

nogle grænser. Foreningen, 

fx et parti, må ikke anvende 

eller opfordre til at bruge 

Kristian Zahrtmann (1843-1917) 

malede dette billede i 1873. Ved 

bordet spiller dronning Caroline 

Mathilde skak med sin elsker 

Struensee, mens en hofdame følger 

spillets gang. I baggrunden driller 

den sindssyge Christian 7. en papegøje. 

Struensee indførte trykkefrihed 

i Danmark, hvilket hans fjender 

brugte til at angribe ham - og så 

blev trykkefriheden begrænset igen.

vold eller andre kriminelle 

midler til at nå sit mål. 

Skal de forbydes? 

Forsamlingsfriheden er 

nævnt i Grundlovens § 79. 

Den giver alle ret til at afholde 

offentlige møder og 

demonstrationer. Politiet skal 

dog have besked senest et 

døgn før. Hvis politiet skønner, 

at forsamlingen betyder 

uro eller sammenstød mellem 

forskellige grupper, kan de 

forbyde mødet eller demonstrationen. 

Eller arrangørerne 

kan blive henvist til et andet 

sted at demonstrere eller 

mødes. 

Der er foreninger og 

partier, som mange mener, 

burde forbydes. Det gælder 

bl.a. Danmarks Nationalsocialistiske 

Bevægelse (DNSB). 

Selv om bevægelsen er højreekstremistisk, 

vedkender sig 

sine nazistiske rødder, kritiserer 

den demokratiske styreform 

og ikke ønsker “fremmede” 

i landet, opfordrer den 

ikke til vold. I andre lande, fx 

Tyskland, er der en strammere 

forståelse af ytrings-, forenings- 

og forsamlingsfriheden. 

Det er fx strafbart at 

oprettet højreekstremistiske 

og nazistiske partier og 

hævde, at nazisternes jødeudryddelse 

ikke har fundet sted. 

Problemet er så, at de høj- 

reorienterede partier og foreninger 

bare kalder sig noget 

andet og ændrer en smule på 

deres valg af ord. 

I stedet for jøderne er 

det indvandrere og flygtninge, 

som er blevet de højreekstremistiske 

gruppers 

hovedfjende. I Tyskland er 

der mellem 150 og 200 af 

den slags højreekstremistiske 

og nynazistiske foreninger og 

partier med mange tusinde 

medlemmer.Ved delstatsvalget 

i Sachsen-Anhalt i 2004 

blev det højreekstremistiske 

parti Nationaldemokratische 

Partei Deutschlands (NPD) 

valgt ind. 

I Danmark skønnes det, 

at mellem 100 og 150 er 

medlemmer af DNSB og 

D N S B ’ S R Ø D D E R 


andre nynazistiske bevægelser. 

I 2001 stillede lederen af 

DNSB Jonni Hansen op til 

valget i Roskilde Amt, hvor 

han fik ca. 200 stemmer. 

Nogle mener, at den ringe 

tilslutning til de højreekstremistiske 

organisationer i 

Danmark skyldes, at organisationerne 

og partierne er lovlige. 

Hvis de var ulovlige, 

ville de for nogle være mere 

spændende at være medlem af. 

På den anden side: Frihedsrettighederne 

er forudsætninger 

for demokratiet, 

og stort set alle i Danmark 

mener, at demokratiet er den 

bedste styreform. Skal man så 

acceptere, at antidemokratiske 

bevægelser og partier 

som DNSB uddeler løbesed- 

I principprogrammet fra Danmarks Nationalsocialistiske 

Bevægelse står der bl.a.: 

“DNSB vedkender sig sin historiske identitet og ser det 

som sin opgave at videreføre og videreudvikle de tanker, som 

dannede grundlaget for den af Adolf Hitler skabte nationalsocialistiske 

bevægelse, som genrejste Tyskland i årene efter 1933 

...” 

Om styreformen: 

“Vi vil skabe et Danmark, som regeres af landets bedste 

og dygtigste borgere, udvalgt ud fra deres indsigt og intelligens 

- ikke af uduelige og opportunistiske middelmådigheder, 

som tilfældigheder og intriger i sammenspiste politiske vælgerforeninger 

skyller ind i landets lovgivende forsamling ...” 

69

70 

Antinazistisk demonstration 

ler og forsøger at hverve tilhængere? 

Verdenserklæringen 

om Menneskerettighederne 

Grundloven fra 1849, 

Uafhængighedserklæringen 

fra 1776, Den franske menneskerettighedserklæring 

fra 

1789 og andre forfatninger 

gav borgerne en række frihedsrettigheder. 

I begyndelsen 

blev kun mænd med 

“foden under eget bord” regnet 

som borgere. I første 

halvdel af 1900-tallet fik 

kvinder også borgerrettigheder. 

Rettighederne i de enkelte 

forfatninger mindede 

om hinanden. Alligevel gjaldt 

de ikke i alle lande verden 

over. Menneskerettigheder 

var ikke internationalt anerkendt. 

Det var op til statsmagten 

i de enkelte lande, 

om rettighederne blev respekteret 

eller ej. Hvad magthaverne 

i en stat gjorde ved 

landets egne borgere, var 

deres egen sag. Det blandede 

andre lande sig ikke i. Gjorde 

man det, ville det føre til 

krig. 

I 1933 kom nazisterne 

til magten i Tyskland. De 

afskaffede demokratiet og 

forenings-, forsamlings- og 

ytringsfriheden og gjorde 

jøderne retsløse, uden at 

andre stater forsøgte at forhindre 

det. 

Efter Anden Verdenskrig 

fik man kendskab til omfanget 

af nazisternes grusomheder 

mod jøder, sigøjnere og 

andre “ikke-ariske” folk. 

Statslederne i de demokrati- 


ske lande var derfor enige 

om, at det var nødvendigt 

med internationale regler, der 

sikrede det enkelte menneskes 

grundlæggende rettigheder 

over for staten. 

Reglerne skulle kontrolleres 

af De Forenede Nationer 

(FN). Denne organisation var 

oprettet af omkring 50 lande 

i efteråret 1945. Formålet 

med FN var at sikre fred, frihed 

og retfærdighed i verden. 

Et vigtigt middel hertil var at 

få vedtaget nogle menneskerettigheder, 

som alle medlemslande 

skulle respektere. 

Der blev nedsat en kommission, 

som skulle lave forslag 

til rettigheder for alle mennesker 

i verden. Kommissionen 

havde både medlemmer 

fra demokratiske lande og fra 

det kommunistiske Sovjetunionen.

F O R E N E D E N ATION E R ( F N ) 

Ideen til en international organisation, der skulle sikre freden, 

opstod under Anden Verdenskrig. Den 24. oktober 1945 

oprettede 51 stater, blandt dem Danmark, FN. Siden er der 

sket en betydelig forøgelse af antallet af medlemsstater til 

omkring 190. 

FN’s pagt (aftale) er justeret nogle gange. Den seneste 

er fra 1996. I den står der bl.a., at organisationen skal arbejde 

for: 

“... at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed, at 

fremme venskabelige forhold mellem nationerne, at samarbejde 

internationalt for at løse mellemfolkelige økonomiske, 

sociale, kulturelle og humanitære problemer og for at 

fremme respekten for menneskerettighederne og de fundamentale 

frihedsrettigheder samt at være centralorgan for 

nationernes indsats for at nå disse mål.” 

For kommissionsmedlemmer 

fra de demokratiske 

lande var menneskerettighederne 

de såkaldte borgerlige og 

politiske rettigheder som fx 

ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden,ejendomsretten 

og privatlivets fred. 

Denne del af kommissionen 

forestillede sig altså en modernisering 

af menneskerettighederne, 

som man kendte 

tilbage fra Den Franske Revolution, 

og som allerede 

fandtes i de enkelte landes 

forfatninger. 

Men de sovjetiske medlemmer 

af kommissionen 

mente, at sociale, økonomiske 

og kulturelle rettigheder var 

de vigtigste. Dvs. retten til 

arbejde, en ordentlig løn, 

undervisning og social tryghed. 

Kommissionen arbejdede 

i næsten tre år. De demokratiske 

lande havde flertallet 

og bestemte det meste af 

indholdet. De sovjetiske 

medlemmer truede med at 

forlade kommissionen, hvis 

Verdenserklæringen om Menneskerettighederne 

ikke også 

indeholdt sociale, økonomiske 

og kulturelle rettigheder. 

Det gik de vestlige lande 

med til, og de sovjetiske 

synspunkter blev tilgodeset 

i artikel 22 til 28 af erklæringens 

i alt 30 artikler. 

For at være gældende 

skulle Menneskerettigheds- 


erklæringen vedtages som én 

konvention. Landene i FN 

kunne ikke blive enige. Erklæringen 

blev derfor delt i 

to konventioner, som blev 

vedtaget af FN i 1966, men 

som først trådte i kraft i 

1976. 

Overholdes menneskerettighederne? 

Nazisterne forsøgte at udrydde 

Europas jøder og sigøjnere. 

Og under krigen overtrådte 

den tyske hær regler 

og traditioner for krigsførelse, 

bl.a. ved mishandling af 

krigsfanger. Efter Anden 

Verdenskrig blev der nedsat 

en international domstol i 

Nürnberg. Den skulle afgøre 

de nazistiske lederes ansvar 

og dømme dem. Anklagerne 

lød på krigsforbrydelser og 

forbrydelser mod menneskeheden. 

Siden har der været nedsat 

andre internationale domstole, 

som skulle afgøre særligt 

grove sager som forbrydelser 

mod menneskeheden, 

folkedrab og krigsforbrydelser. 

Disse domstole blev oprettet, 

når FN mente, at der 

var brug for dem. Det gjaldt 

fx i sager om de forbrydelser 

mod menneskeheden, der 

fandt sted i det tidligere 

Jugoslavien i 1990’erne. 

FN har siden slutningen 

71

72 

E R K L Æ R I N G E R O G KO N V E NTION E R 

En erklæring er forslag eller hensigter. De er ikke bindende - 

heller ikke for de lande, der har stemt for erklæringen. 

En konvention er en slags international lov. Den er bin- 

dende for de lande, som har underskrevet (ratificeret) den. 

En FN-konvention træder normalt i kraft, når 20 lande har 

ratificeret den. 

I 1959 vedtog FN’s generalforsamling således 

Erklæringen om børns rettigheder. Først 30 år senere, i 1989, 

blev den vedtaget som en konvention. Danmark tiltrådte 

konventionen i 1991. 


af 1940’erne haft planer om 

at oprette en permanent 

international domstol. Men 

medlemslandene blev først 

enige om domstolens opgave 

i 1998. I 2002 blev Den Internationale 

Straffedomstol 

oprettet, og den fik hovedsæde 

i Haag i Holland. Krigsforbryderdomstolene 

og Den 

Internationale Straffedomstol 

tager sig af særligt alvorlige 

og omfattende internationale 

forbrydelser. Disse forbrydelser 

er kendetegnet ved at 

Europarådets opgave er at styrke samarbejdet mellem medlemslandene og overvåge, om menneskerettighederne 

bliver overholdt.

være krænkelser af menneskers 

borgerlige og politiske 

rettigheder. Når man taler 

om menneskerettigheder, 

tænker de fleste nemlig først 

og fremmest på disse rettigheder 

og mindre på de sociale, 

økonomiske og kulturelle. 

I 1949 oprettede 10 

vesteuropæiske lande, blandt 

dem Danmark, Europarådet. 

Dets opgave var at styrke 

samarbejdet mellem landene 

og overvåge, at menneskerettighederne 

blev overholdt. 

Med udgangspunkt i de borgerlige 

politiske artikler i 

Verdenserklæringen om 

Menneskerettighederne vedtog 

Europarådet Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention. 

Der blev også 

oprettet en kommission og 

en domstol, Den Europæiske 

Menneskerettighedsdomstol, der 

skulle undersøge og afgøre 

anklager mod et medlemslands 

overtrædelser af konventionen. 

Et grundlæggende 

princip er, at alle borgere i 

medlemslandene kan få deres 

sag prøvet ved domstolen. I 

praksis afviser domstolen at 

behandle langt de fleste sager, 

der ikke først har været 

behandlet ved landets egne 

domstole. 

Også danske myndigheder 

har adskillige gange været 

anklaget ved Den Europæiske 

Menneskerettighedsdomstol. 

Det drejer sig bl.a. om det 

problematiske i at lade anklagede 

sidde i isolationsfængsel 

i mange måneder. 

I 2005 var 46 europæiske 

stater medlem af Europarådet 

og har forpligtet sig 

til at overholde konventionens 

borgerlige og politiske 

artikler. En af de væsentligste 

betingelser for, at et land kan 

blive optaget i EU, er, at det 

pågældende land har et demokratisk 

styre, og at menneskerettighederne 

respekteres. 

Hvad med de andre 

rettigheder? 

Generelt går fremad med at 

overholde de borgerlige og 

politiske menneskerettigheder 

i verden. Derimod står det 

ikke så godt til med de økonomiske, 

sociale og kulturelle 

rettigheder. Store dele af verdens 

befolkning lever under 

så fattige forhold, at disse rettigheder 

krænkes konstant. 

En brasiliansk ærkebiskop 

udtrykte forholdet mellem 

på den ene side de borgerlige 

og politiske og på den 

anden de sociale, økonomiske 

og kulturelle rettigheder således: 

“Frihed er en tom frase 

for dem, som lever i en bolig, 

man ikke kan kalde et hus; 

og for dem, som ikke har 

mad eller klæder; og for dem, 

der ikke har den mindste 

mulighed for uddannelse eller 

arbejde.” 

I de sidste årtier er den 

rigeste del af verden, Europa, 

Nordamerika og nogle lande 

i Østasien, blevet endnu rigere. 

Siden midten af 1960’erne 

har alle i gennemsnit fået råd 

til at øge deres forbrug 2 1/2 

gange. Men afstanden mellem 

verdens rigeste og fattigste 

øges dag for dag. Og der er 

blevet flere fattige lande syd 

for Sahara, i Latinamerika og 

i Vestasien. De 225 rigeste 

mennesker i verden ejer lige 

så meget som 2,3 mia. af de 

fattigste tilsammen. Ca. 1,3 

mia. mennesker, dvs. omkring 

1/5 af Jordens befolkning, 

har hver under 8 kr. om 

dagen at leve for, og 800 mio. 

mennesker i verden sulter. 

For et stort antal mennesker 

i ulandene er de økonomiske, 

sociale og kulturelle 

rettigheder altså endnu en uopnåelig 

luksus. 

Uland betyder udviklingsland. 

Det indebærer 

ikke, at alle indbyggerne i 

landet er fattige. Ofte har en 

lille og meget rig overklasse 

magten, mens det store flertal 

er ludfattige. Ud over fattigdom 

er også andre forhold 

typiske for et uland: 

.Hovedparten af befolkningen 

bor på landet og arbejder 

i landbrug 

FRIHED ER DET BEDSTE GULD 73

74 

.Få fabrikker, der forarbejder 

råvarer. De fleste råvarer 

eksporteres 

.Mange børn i hver familie 

.Den gennemsnitlige levealder 

er lav 

.De fleste børn får ingen 

eller kun en kort skolegang 

. I forhold til landets produktion 

har det stor gæld 

til udlandet 

.Produktion og handel er 

ikke udviklet. 

Kun hvis ovenstående 

forhold ændres, kan befolkningens 

økonomiske, sociale 

og kulturelle rettigheder 

overholdes. I adskillige årtier 

har organisationer som FN 

drøftet, hvordan der kan skabes 

udvikling i verdens fattige 

lande. Ulandene må industrialiseres, 

så de selv kan forarbejde 

deres råvarer til færdigvarer. 

Nu er det meste af 

ulandenes eksport råvarer, 

som bliver forarbejdet i fx 

Europa. Men at opføre moderne 

produktionsanlæg 

koster enorme summer. De, 

der har pengene - det gælder 

også de velhavende i ulandene 

- foretrækker ofte at investere 

i virksomheder i udviklede 

lande. 

Industrialisering forud 

sætter også, at der er uddannet 

arbejdskraft. Store dele af 

MEN N ESKERETTIGH EDSDOMSTOLEN 


befolkningen i ulandene har 

kun en kort skolegang. Og 

unge fra ulande, som uddanner 

sig i Europa eller USA, 

vælger ofte at blive ansat der 

frem for at rejse tilbage til 

hjemlandet. 

Lykkes det at få oprettet 

en virksomhed i et uland, 

skal varerne naturligvis kunne 

sælges til de rige lande. 

Også her er der problemer. 

For at beskytte EU-landenes 

egen produktion stiller EU 

store krav til importvarer. 

Der bliver ofte lagt told og 

andre afgifter på varer fra 

andre lande. Det betyder, at 

disse varer bliver dyrere og 

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol modtager årligt tusindvis af klager fra mennesker, 

som mener, at staten har krænket menneskerettigheder i Den Europæiske 

Menneskerettighedskonvention. Domstolen afviser at behandle de fleste klager. Hvert år afsiger 

domstolens 45 dommere 700-900 domme. 

Også Danmark er flere gange blevet anklaget ved domstolen. En del sager har handlet om 

folk, der har været isolationsfængslet længe. Andre klager har drejet sig om, at ens sag har trukket 

længe ud ved domstolene. 

Men domstolen har også taget sig af mindre sager, bl.a. én, der handlede om en busbillet: I 

1995 greb en kontrollør en århusiansk kvinde midt i 60’erne i at køre med bus uden gyldig billet. 

Da hun nægtede at opgive sit navn, blev politiet tilkaldt. Heller ikke til politiet ville hun 

identificere sig. Derfor blev hun arresteret. Først efter 13 1/2 time i arresten fortalte hun sit navn 

og adresse og blev løsladt. 

Kvinden anlagde sag mod politiet for uberettiget tilbageholdelse. Sagen blev behandlet i 

byretten og senere i landsretten. Kvinden var stadig ikke tilfreds. Og da hun ikke fik lov til at 

indbringe sagen for Højesteret, blev den indbragt for Menneskerettighedsdomstolen. 

I 2003 faldt dommen. Kvinden fik en erstatning på 500 euro (ca. 3.700 kr.).

M Å L F O R R I G D OM 

Et lands rigdom kan angives med dets bruttonationalprodukt (BNP). Det er værdien af alt, hvad 

der produceres i landet på et år, når produktionsomkostningerne er trukket fra. 

Benin er et af de fattigste lande i verden. I 2003 var BNP pr. indbygger ca. 6.800 kr. Samme år 

var det i Danmark ca. 260.000 kr. 

Millioner af mennesker i verden lever i ufattelig fattigdom. Her er det gadebørn i Sierra Leone i Vestafrika. Hvilken frihed 

har de? 


75

76 

Slumkvarter i Ugandas hovedstad Kampala. Åbne kloakker løber gennem kvarteret. 

derfor vanskeligere at sælge. 

Trods de store problemer 

med at skabe udvikling i ulandene 

besluttede statslederne 

i FN i 2000 at fattigdommen 

i verden skulle være 

halveret i 2015. Om det lykkes, 

må tiden vise. I 2007 var 

der samlet set kun sket små 

fremskridt. 

Sammenhæng mellem 

rettighederne? 

Mens der er lange udsigter 

til, at de økonomiske, sociale 

og kulturelle rettigheder opfyldes 

for alle, skulle man tro, 

at det var lettere med de borgerlige 

og politiske rettigheder. 

At indføre et demokratisk 

styre og give borgerne 

ytrings-, forenings- og for- 


samlingsfrihed osv. kræver 

ikke de store udgifter. 

Derfor er et lands fattigdom 

og mangel på udvikling 

vel ikke en undskyldning for, 

at den pågældende statsmagt 

krænker de borgerlige og 

politiske rettigheder ved at 

fængsle og torturere mennesker, 

der har en anden mening 

eller har en anden religion.

Der er langt igen, hvis FN skal opfylde sine mål. Mange steder i den fattige del af verden må folk gå mange kilometer 

for at skaffe sig vand som her, hvor afrikanske kvinder vasker tøj i floden. 

Ø KO N OMISKE, S O C I A L E O G KU LTU R E L L E R E T TIGH E D E R 

FN’s generalforsamling vedtog Den internationale konvention om økonomiske, sociale 

og kulturelle rettigheder i 1966, og den trådte i kraft i 1976. Konventionen indeholder 

31 artikler, der bl.a. forpligter statsmagterne til at sørge for, at mænd og kvinder er 

ligestillede i forhold til økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (artikel 3). Og staten 

skal sikre alle borgeres ret til: 

.frit at vælge et arbejde, så man kan tjene til livets 

ophold (artikel 6) 

.ordentlige arbejdsforhold (løn, arbejdstid og -miljø) 

. (artikel 7) 

at være medlem af en fagforening og til at strejke 

(artikel 8) 

. social tryghed (artikel 9) 

.en ordentlig levefod (artikel 11) 

.ordentlige sundhedsforhold og lægehjælp (artikel 12) 

.uddannelse (artikel 13 og 14) 


77

78 

F N ’ S OT TE 2 0 1 5 - M Å L 

I 2000 opstillede FN otte mål, der skulle være opfyldt, for at fattigdommen i verden skulle være 

halveret i 2015. 

1. Bekæmpe fattigdom og sult 

Højst 0,6 mia. mennesker skulle have under 8 kr. om dagen at leve for. 

Halvering af antallet af mennesker, som levede i hungersnød. 

2. Grundskoleuddannelse for alle børn 

I 2000 gik 121 mio. børn ikke i skole. I Afrika gennemførte kun hvert tredje barn grundskolen. 

3. Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder 

I 2000 var 60 % af børn, der ikke gik i skole, piger. Og to tredjedele af verdens analfabeter var 

kvinder. I 2015 skal der være absolut ligestilling på uddannelsesområdet. 

4. Reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden 

I 2000 var børnedødeligheden i mange afrikanske lande 20 gange så høj som i Danmark. I 2015 

skal dødeligheden blandt børn under fem år være nedsat med 2/3. 

5. Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder 

I 2000 døde mere end 1/2 mio. kvinder i barselssengen. 85 % af dem var fra afrikanske lande syd 

for Sahara. Dette tal skal reduceres med 75 %. 

6. Standse udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme, der truer menneskeheden 

I 2000 var 42 mio. mennesker smittet med hiv/aids. Af dem levede de 70 % i afrikanske lande 

syd for Sahara. 

7. Sikre miljøvenlig og bæredygtig udvikling 

Hvert femte menneske har ikke adgang til rent vand. Denne andel skal halveres. 

8. Opbygge et globalt partnerskab for ligestilling 

De rige lande skal øge deres ulandsbistand til 0,7 % af deres BNP. I 2000 var det kun få lande, 

blandt andet Danmark, der opfyldte det. Ulandene skal have hjælp til at komme af med deres 

gæld, og der skal laves regler for handel, der støtter de fattige landes udvikling. 


På den anden side ser 

der ud til at være en vis sammenhæng 

mellem statsmagtens 

overholdelse af de borgerlige 

og politiske rettigheder, 

og om landet er fattigt 

eller ej. De fleste og groveste 

krænkelser af disse menneskerettigheder 

finder sted i 

ulande, mens få overtrædelser 

finder sted i de rige lande. 

Det ser også ud til, at 

i tidligere ulande, der har 

økonomisk vækst, øges myndighedernes 

respekt for menneskerettighederne. 

Det gælder 

fx Kina, der siden slut- 

Organisationen Amnesty International arbejder for, at staterne skal overholde 

de borgerlige og politiske menneskerettigheder. Billedet er fra et arrangement 

for menneskerettighederne på Rådhuspladsen i København i 2004. Siden sin 

oprettelse i 1961 har Amnesty International-organisationen kæmpet for: 

.tros-, menings- og ytringsfrihed 

.løsladelse af samvittighedsfanger 

.retfærdige retssager for politiske fanger 

.retfærdige og uafhængige retssystemer 

.international ansvarlighed inden for militær-, sikkerheds- og politiarbejde. 

Og imod: 

.tortur og mishandling 

.dødsstraf, “forsvindinger” og politiske drab 

.diskrimination 

.hjemsendelse af flygtninge, som risikerer overgreb 

.slaveri 

.brug af børnesoldater 

.folkedrab 


79

80 

ningen af 1970’erne har haft 

en stærk økonomisk fremgang. 

Der sker stadig krænkelser 

af menneskerettighederne 

i Kina, men de er langt 

færre og mindre alvorlige 

end for 20-30 år siden. 

Spørgsmålet er så, om 

det overvejende er væksten 

og dermed en forbedring af 

befolkningens sociale og 

økonomiske forhold, der er 

årsag til en øget respekt for 

de borgerlige og politiske 

menneskerettigheder? Eller er 

det snarere omvendt: Når 

statsmagten viser evne og 

vilje til at respektere de bor- 


gerlige og politiske rettigheder, 

skabes der grobund for 

en effektivisering af produktionen 

og en forøgelse af den 

økonomiske vækst?


TI L FR I H ED ER DET B EDSTE 

GU LD 

Interesseområder 

Der findes en række internationale organisationer, 

der arbejder for overholdelse af menneskerettighederne. 

Det gælder bl.a. Amnesty 

International, som er optaget af de borgerlige 

frihedsrettigheder. 

Emne: M E N N E S K E R E T TIGH E D E R N E O G 

A M N E ST Y I NTERNATIONAL 

Oplæg til problemstillinger: 

.Hvornår og hvorfor blev Amnesty 

International (AI) oprettet? 

.Hvilke menneskerettigheder arbejder AI for 

- og hvorfor netop dem? 

.Hvordan og hvorfor har AI’s mål ændret sig 

i tidens løb? 

.Hvilke metoder bruger AI? 

.Hvorfor/hvorfor ikke nytter AI’s arbejde 

noget? 


Forestillingen om, at mennesker havde 

bestemte rettigheder, opstod før Den Franske 

Revolution. Under revolutionen blev ideerne 

udviklet og brugt under slagord som Frihed, 

Lighed og Broderskab. I det hele taget fik Den 

Franske Revolution stor betydning for senere 

tiders forståelse af menneskerettighederne. 


Emne: F R I H E D, L I G H E D O G B RODERSKAB 


.Hvorfor vedtog Nationalforsamlingen i 

Frankrig Erklæringen om menneskets og 

borgerens rettigheder i 1789? 

.Hvorfor gjaldt rettighederne ikke for alle 

mennesker? 

.Hvad kunne konsekvensen for det franske 

samfund have været, hvis rettighederne 

havde været for alle, kvinder som mænd, 

rig som fattig? 

.Hvilke sammenhænge er der mellem slagordet 

Frihed, Lighed og Broderskab og artiklerne 

i Erklæringen? 

.Hvilken betydning har rettighederne fra 

1789 i dag? Og hvorfor er de bevaret/ 

ændret i tidens løb? 


I dag har mænd og kvinder de samme frihedsrettigheder. 

Det var ikke tilfældet i midten 

af 1800-tallet. I løbet af de sidste 150 år 

er mænd og kvinder blevet ligestillet på flere 

og flere områder. 

81

82 

Emne: L I G E STI L L I N G 


.Hvorfor var der store forskelle mellem 

mænds og kvinders rettigheder for omkring 

150 år siden? 

.Hvordan og hvorfor er der blevet mere 

ligestilling? 

.Der er stadig områder, hvor mænd og 

kvinder ikke er ligestillet. Fx er der flere 

mandlige end kvindelige ledere. Hvilke 

grunde kan der være til, at ligestillingen 

ikke er fuldt og helt gennemført efter så 

mange år? 

.Hvorfor er der stadig lande i verden, hvor 

der er store forskelle på mænds og kvinders 

rettigheder? 

.Hvad kan man gøre for at øge ligestillingen 

i Danmark/i verden? 


Emnet i grundbogen handler mest om voksnes 

rettigheder. Hvordan har børns og unges 

rettigheder og frihed ændret sig i tidens løb? 

Emne: F R I H E D F O R B Ø R N O G U N G E ? 


.Hvilke rettigheder har børn og unge i 

Danmark? Hvilke ligheder og forskelle er 

der mellem disse rettigheder og de voksnes? 

.Hvordan og hvorfor har børns og unges 

rettigheder ændret sig siden den første 

grundlov? 

.Hvorfor har børn og unge ikke de samme 

rettigheder som voksne? 

.Hvad ville konsekvensen være, hvis børn 

og unge fik de samme rettigheder som 

voksne? 


I 1849 fik vi en demokratisk styreform i Danmark. 

Siden er det demokratiske system ændret 

meget. 

Emne: D E MOKRATI E T I DA N M A R K 


.Hvilke forskelle og ligheder er der mellem 

det danske demokratiske system i midten af 

1800-tallet og nutidens? 

.Hvorfor er systemet blevet ændret? 

.Flere og flere beslutninger tages i EU. 

Hvilke konsekvenser får det for det danske 

demokrati? 

.Siden 1970’erne har valgretsalderen været 

18 år.Ville vi få et dårligere/bedre demokrati 

ved at nedsætte valgretsalderen til 15 år? 

.Hvordan kan demokratiet forbedres i Danmark? 


Frihedsrettighederne har en fremtrædende 

placering i Grundloven (se side 58). Siden den 

første grundlov er der sket ændringer i forståelsen 

af de enkelte frihedsrettigheder, og deres 

betydning er ændret. 

Emne: G R U N D LOV E N S F R I H E D S - 

R E T TIGH E D E R 


.Hvilke frihedsrettigheder omtaler Grundloven 

- og hvorfor netop dem? 

.Hvilke forskelle og ligheder er der mellem 

frihedsrettighederne i Grundloven og i 

andre forfatninger og menneskerettighedserklæringer? 

.Hvilke rettigheder - og for hvem - var de 

vigtigste i midten af 1800-tallet? Og i dag? 

.Hvordan og hvorfor kunne frihedsrettighe- 


derne i Grundloven udvides/begrænses? 


FN er en international organisation, som de 

fleste stater i verden er medlem af. FN og 

dens mange underorganisationer arbejder for 

en bedre og mere retfærdig verden. 

Emne: F N - V E J E N MOD E N B E D R E 

V E R D E N 


.Hvorfor blev FN oprettet, og hvad blev 

organisationens opgaver? 

.Hvilke styrker og svagheder har FN i forhold 

til at kunne løse sine opgaver? 

.I hvilket omfang er det lykkedes for FN at 

gøre verden bedre og mere retfærdig for 

alle mennesker? 

.Hvad skal der til for at gøre FN mere 

effektiv? 


I Danmark må man frit oprette partier, foreninger 

og bevægelser - blot deres formål 

ikke er voldeligt eller kriminelt. De har også 

ret til at give udtryk for deres synspunkter i 

medierne og til offentlige møder. Selv om fx 

DNSB er imod den demokratiske styreform, 

er de altså lovlige. I lande som fx Tyskland 

ville DNSB være forbudt. 

Emne: D E YDER L I GTGÅ E N D E 


.Hvad får unge mennesker til at melde sig 

ind i DNSB og andre yderligtgående partier 

og organisationer? 

.Hvorfor forbyder man ikke de yderligtgående 

partier og organisationer, der er imod 

demokratiet? 

.Hvordan opfatter de yderligtgående frihedsrettighederne? 

.Hvad taler for/imod, at blasfemi- og racismeparagraffen 

(se side 58) afskaffes? 

.Hvis de yderligtgående skal have ret til at 

organisere sig og frit kunne udtrykke deres 

synspunkter, hvordan kan man så undgå, at 

de hverver mange nye medlemmer? 


Nogle frihedsrettigheder skal sikre, at man 

som mistænkt og anklaget får en retfærdigretssag. 

Fx skal man stilles for en dommer 

inden 24 timer efter, at man er arresteret. Og 

politiet må ikke bruge tortur for at opklare 

kriminalitet. 

I de senere år er terrorismen blevet mere 

blodig, og terroristerne tager ikke hensyn til 

menneskerettighederne. Mange mener, at det 

er i orden, at myndighederne overtræder 

menneskerettighederne i behandlingen af 

arresterede terrorister. 

Emne: TERROR, TO RTU R O G 

R E T TIGH E D E R 


.Hvordan og hvorfor er terroren blevet 

mere blodig i de senere år? 

.Hvad gør myndighederne for at forhindre 

og opklare terrorisme? 

.Hvor langt må myndighederne gå for at 

opklare og måske forhindre nye terroraktioner? 

.Hvad vil konsekvensen være af at acceptere 

visse former for tortur? 

.Hvorfor er det blevet almindeligt, at terrorister 

optager deres aktioner og drab, så de 

kan udsendes på en tv-station eller lægges 

på internettet? Skal man forbyde, at tv-stationer 

udsender disse optagelser? 


84 


I adskillige årtier har man talt om ulandenes 

problemer, og der er givet store beløb i ulandsbistand. 

Alligevel bliver forskellene mellem 

verdens fattigste og rigeste lande større 

og større. Måske er frihed fra sult og nød 

vigtigere end ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed? 

Emne: 

V E R D E N S FAT TIGSTE O G F R I H E D E N 


.Hvorfor er nogle lande i verden blevet rige 

og andre fattige? 

.Hvad gør man for at hjælpe de fattigste i 

verden? Hvorfor er problemet ikke løst? 

.Hvilke sammenhænge er der mellem på 

den ene side de borgerlige og politiske og 

på den anden side de sociale, økonomiske 

og kulturelle menneskerettigheder? 

.Hvad kan der gøres for at løse verdens fattigdomsproblem? 



HOLOCAUST OG FOLKEDRAB 

Hvad kan få mennesker til at hade andre befolkningsgrupper så meget, at de 

forsøger at udrydde dem? 

Det har adskillige forskere forsøgt at give et svar på i tidens løb. Mange 

har taget udgangspunkt i nazisternes folkedrab for at finde nogle forklaringer, 

der måske også kan bruges til at forklare andre folkedrab. 

I de sidste ca. 30 år er nazisternes folkedrab blevet kaldt Holocaust. 

Betegnelsen blev udbredt efter en amerikansk tv-serie fra 1978 af samme 

navn. Serien fortalte gribende om en jødisk families skæbne i det nazistiske 

Tyskland. Ordet holocaust stammer fra det latinske ord for “brændoffer”. 

Emnet i grundbogen gennemgår nazisternes Holocaust.

D E T O N D E 

Men det skete igen 

og igen 

Sudan er et af verdens fattigste 

lande. Det har været præget 

af uro og borgerkrige 

bl.a. mellem arabere og sorte, 

siden landet blev selvstændigt 

i 1956. Den arabiske befolkningsgruppe 

har regeringsmagten. 

Derfor har den overvejende 

sorte bondebefolkning 

i Darfur-provinsen - et 

område i den nordvestlige 

del af Sudan på seks gange 

Danmarks areal - længe 

kæmpet for at løsrive sig fra 

Sudan. 

Så blev der fundet olie i 

Darfur. Det ville være en god 

indtægtskilde for Sudan. Regeringen 

ville derfor ikke 

give slip på disse rigdomme. 

I 2003 begyndte regeringen 

at fordrive den sorte befolkning 

fra områder i Darfur. 

Den arabiske Janjaweedmilits 

udførte det beskidte 

arbejde. Militsen blev forsynet 

med våben, kameler og 

DET ONDE 

heste. Militsen overfaldt de 

sortes landsbyer. De, der ikke 

nåede at flygte, blev dræbt og 

landsbyerne brændt ned. Indimellem 

fik Janjaweed-militsen 

hjælp af det sudanesiske 

luftvåben, der bombede 

landsbyerne. Fra 2003 til 

2007 blev omkring 200.000 

mennesker i Darfur dræbt af 

Janjaweed-militsen, og ca. 2 1 ⁄2 

mio. mennesker blev drevet 

på flugt. 

I begyndelsen af 

1990’erne opstod der borgerkrige 

i det tidligere Jugoslavien. 

Den blodigste fandt 

sted i Bosnien-Hercegovina 

fra 1992 til 1995, hvor de tre 

befolkningsgrupper: de muslimske 

bosniakker, de bosniske 

serbere og de bosniske 

kroatere kæmpede om magten. 

For at sikre sig kontrollen 

med så store dele af Bosnien 

som muligt forsøgte 

grupperne at fordrive de 

andres befolkninger. Det kaldes 

etnisk udrensning. Alle tre 

parters hære og militser fore- 

87

88 

Denne flygtningelejr i Darfur blev 

ironisk kaldt Hilton. I 2004 levede 

her 60.000 sorte sudanesere, der 

var fordrevet af den berygtede 

Janjaweed-milits. Sudans regering 

gav hvert medlem af militsen et 

gevær, en kamel eller en hest og et 

beløb, der svarede til 100 kr. Til gengæld 

skulle militsmedlemmet deltage 

i overfald, plyndringer og drab 

i landsbyer i Darfur-provinsen. 

tog grusomme overgreb i 

form af massakrer, tortur og 

voldtægter mod hinandens 

befolkninger. Ca. 250.000 

mennesker blev dræbt. 

De bosnisk-serbiske 

militser fik hjælp fra Serbien 

og havde overtaget indtil 

borgerkrigens sidste år. For at 

beskytte bosniakkerne opret- 

De bosnisk-serbiske soldater myrdede mere end 7.000 drenge og mænd i 

Srebrenica. Ligene blev kastet i massegrave. Efter krigen forsøgte man at 

identificere de mange lig. I 2007 var de hovedansvarlige for massakren, den 

bosnisk-serbiske præsident Radovan Karadzic og hans general Ratko Mladic, 

der gav ordre til drabene, endnu ikke arresteret. 


BOSN I EN-H ERC EGOVI NA 

Den nuværende republik har et areal, der er lidt større end 

Danmark og en befolkning på 4,3 mio. Omkring 1990 var de 

største befolkningsgrupper: 

.bosniakker - ca. 44 %, hvoraf hovedparten var muslimer 

.bosniske serbere - 31 %, hvoraf de fleste var ortodokse 

kristne 

.bosniske kroater - 7 %, hvoraf de fleste var romerskkatolske 

.andre ca. 8 %. 

tede FN seks såkaldte “sikre 

zoner”. Her skulle FN-soldater 

sikre dem mod overgreb. 

En af disse zoner var byen 

Srebrenica i den østlige del af 

Bosnien. I juli 1995 erobrede 

de bosnisk-serbiske soldater 

alligevel byen. Uden at FNsoldaterne 

kunne forhindre 

det, blev byens bosniske 

kvinder, børn og gamle sendt 

af sted i busser. Mellem 

7.000 og 8.000 mænd og 

drenge ned til 12 år blev tilbageholdt 

og dræbt af de 

bosnisk-serbiske soldater. 

Fra 1941 til 1945 dræbte 

nazisterne ca. 6 mio. jøder, 

op mod 1/2 mio. sigøjnere 

og hundredetusinder af andre 

civile. Nazisternes folkedrab 

blev længe betragtet som en 

enkeltstående grusomhed. 

Noget tilsvarende var aldrig 

sket før og ville aldrig ske 

igen, troede man. 

Det særlige ved det nazi- 

stiske folkedrab var dets omfang 

og effektivitet. Men efter 

1945 er der begået flere folkedrab. 

Og undersøgelser har 

FOLKEDRAB 

DET ONDE 

vist, at det også er sket før. 

Som ordet viser, er folkedrab 

forsøg på at udrydde 

folk. Krige kan også koste 

titusinder af menneskeliv. 

Men folkedrab er noget 

andet end krig. Krige udkæmpes 

mellem stater efter 

bestemte regler. Formålet 

med en krig er at tvinge 

modparten til at overgive 

sig - og ikke at dræbe så 

mange som muligt af modpartens 

befolkning. For dem, 

der iværksætter et folkedrab, 

ses det som en nødvendighed 

for at få skabe et nyt og bedre 

samfund. 

I 1948 vedtog FN en konvention om forebyggelse og straf 

for folkedrab. Definitionen af folkedrab lød sådan: 

“... enhver af nedennævnte handlinger, der begås i 

den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, 

etnologisk (en befolkningsgruppes særlige måde at leve 

på), racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: 

a) at dræbe medlemmer af gruppen 

b) at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig 

eller åndelig skade 

c) med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på 

at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse 

d) at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre 

fødsler inden for gruppen, 

e) med magt at overføre en gruppes børn til en anden 

gruppe.” 

89

90 

NSDAP - de 

utilfredses parti 

Ved fredsslutningen i Versailles 

i 1919 efter Første Verdenskrig 

(1914-18) måtte 

Tyskland gå med til meget 

hårde fredsbetingelser. Bl.a. 

skulle Tyskland påtage sig 

hele ansvaret for krigen, 

betale en enorm krigsskadeserstatning 

og afgive store 

landområder. Den tyske kejser 

var flygtet, og i 1919 blev 


Tyskland tabte Første Verdenskrig og 

skulle betale en stor krigsskadeserstatning. 

For at kunne betale trykkede 

staten flere pengesedler. Det 

betød en voldsom inflation, dvs. at 

pengene bliver mindre og mindre 

værd. Her er de så lidt værd, at kvinden 

tænder op i komfuret med dem. 

Tyskland omdannet til en 

demokratisk republik. Forfatningen 

blev udarbejdet i 

byen Weimar. Derfor blev 

styret omtalt som Weimarrepublikken. 

I Tyskland var mange 

frustrerede over den hårde 

fredstraktat, der udløste krise 

og fattigdom. Krigen var 

udkæmpet uden for Tysklands 

grænser. Derfor havde 

mange også svært ved at forstå, 

at den tyske hær faktisk 

havde tabt. Der opstod myter 

om, at Tyskland var narret til 

at slutte fred - at landet så at 

U D D R AG A F N S DA PS PA RTI P RO G R A M F R A 

1 9 2 0 

1. Vi kræver sammenslutning af alle tyskere på grundlag af 

folkenes selvbestemmelsesret til ét Stortyskland. 

4. Kun den kan være statsborger, som er folkefælle. 

Folkefælle kan kun den være, som er af tysk blod, uden hensyn 

til konfession (religiøse overbevisning). Ingen jøde kan 

derfor være folkefælle. 

5. Den, der ikke er statsborger, skal kun kunne leve i 

Tyskland som gæst og må stå under fremmedlovgivningen.

NSDAPs Fører - Hitler i front, med sine støtter bag sig. 

sige var dolket i ryggen. 

Gerningsmændene skulle 

være et komplot af jøder, 

kommunister og kapitalister. 

Denne dolkestødslegende 

tog bl.a. det tyske nazistparti 

til sig. Partiets fulde navn var 

National-sozialistische Deutsche 

Arbeiterpartei (NSDAP). Ifølge 

sit program fra 1920 ville 

partiet kæmpe mod Versaillestraktaten. 

Det nationale bestod 

i, at alle områder, hvor 

der levede tyskere, skulle 

samles i et nyt Stortyskland. 

Demokratiet skulle afskaffes 

DET ONDE 

og erstattes med en stærk 

statsmagt. Det socialistiske 

handlede bl.a. om, at staten 

skulle overtage fabrikkerne. 

På den måde ville man undgå, 

at private fabriksejere 

udnyttede arbejderne. I det 

ny Stortyskland var der ikke 

91

92 

W E I M A R R E P U B L I K K E N S F O R FATN I N G 

Rigspræsidenten 

Valgt af vælgerne for 7 år ad gangen. Statens 

overhoved. Udnævnte og afskedigede rigskansleren 

og rigsministrene. Rigspræsidenten og 

Rigsregeringen havde den udøvende magt. 

Rigsregeringen 

Rigskansleren 

Rigsministrene 

Rigskansleren og rigsministrene udgjorde rigsregeringen. 

Rigsregeringen skulle gå af, hvis et flertal 

i Rigsdagen var imod dem. Havde sammen 

med Rigspræsidenten den udøvende magt. 

Rigsdagen 

Valgt af vælgerne. Valg mindst hvert 4. år. 

Rigsdagen havde den lovgivende magt. 

plads til jøder. Partiet var fra 

begyndelsen stærkt antisemitisk 

(anti-jødisk). 

I 1921 blev Adolf Hitler 

NSDAPs formand. Han 

ændrede partiets organisation. 

Partiets medlemmer 

havde ikke længere indflydelse 

på dets politik. Hitler selv 

Vælgerne 

Valgretsalderen var 20 år. 

Tyskland var delt i en række Länder (delstater), som havde et 

vist selvstyre. Hvert Land havde en Landdag og en 

Länderregering. Länderne valgte medlemmerne af Rigsrådet, 

som kunne stoppe love, der var vedtaget af Rigsdagen. 

fik uindskrænket magt og tog 

betegnelsen Føreren. Hitler 

oprettede Sturmabteilung (SA). 

Korpset skulle beskytte 

Hitler selv, holde orden ved 

partiets møder, overfalde 

modstandere og lave ballade, 

når modstandernes partier 

holdt møder. NSDAP udgav 


også en avis, Völkischer Beobachter, 

der tordnede mod 

Weimarrepublikken, jøderne 

og andre grupper, som nazisterne 

anså for at være fjender 

af det tyske folk. 

Vejen mod magten 

Weimarrepublikken var delt i 

forskellige delstater. I 1923 

forsøgte nazisterne med et 

kup at overtage magten i 

Bayern. Kuppet startede i en 

ølstue i München. Udenfor 

samledes 2-3.000 nazister, 

som marcherede mod byens 

centrum. Her kom det til 

skudveksling med politiet, 

som kostede 16 nazister og 

tre betjente livet. 

Hitler og andre ledende 

nazister blev arresteret. 

Partiet blev forbudt. Hitler 

blev idømt fem års fængsel, 

men blev løsladt efter kun ni 

måneder. Under det meget 

milde fængselsophold skrev 

Hitler Mein Kampf, der blev 

nazisternes bibel. I bogen 

blev der ikke lagt skjul på, 

hvad Hitler ville stille op 

med jøderne: De skulle 

udryddes. 

Kort efter Hitlers løsladelse 

blev forbuddet mod 

NSDAP ophævet. Det mislykkede 

kup fik Hitler til at 

indse, at nazisterne måtte 

søge at komme til magten ad 

demokratisk vej - i hvert fald

officielt. I det skjulte bekæmpede 

SA og andre nazistiske 

grupperinger stadig modstanderne 

med vold. 

I sidste halvdel af 

1920’erne oprettede nazisterne 

en række organisationer, 

der skulle få folk til at slutte 

sig til partiet. Hitlerjugend 

blev oprettet i 1925. Organisationen 

arrangerede spændende 

ture og blev meget 

populær. Senere kom der 

nazistiske organisationer for 

skoleelever, kvinder, lærere, 

læger osv. 

Og partiet var en succes. 

I 1926 var der 17.000 medlemmer.To 

år senere var der 

60.000.Trods stigende medlemstal 

gik det ikke så godt 

ved valgene.Ved valget til 

Rigsdagen i 1928 fik 

NSDAP kun 12 mandater ud 

af de i alt 581 pladser. I 1924 

havde det opnået 32 mandater. 

En væsentlig årsag til partiets 

tilbagegang var, at det 

DET ONDE 

begyndte at gå fremad for 

den tyske økonomi. Flere fik 

arbejde, og forbruget steg. 

NSDAP var først og fremmest 

et protestparti, som færre 

tyskere stemte på. Det 

hjalp ikke, at Hitler, Joseph 

Goebbels og de andre partiledere 

tordnede mod “jødisk 

monopolkapitalisme og renteslaveri”. 

Dvs. påstanden 

om, at jøderne ejede de fleste 

virksomheder og banker i 

Tyskland, og at de lånte penge 

ud mod ekstremt høje 

renter. 

Hvis tilslutningen til 

NSDAP ved valgene skulle 

blive større, måtte partiet 

ændre kurs, så det appellerede 

til flere vælgere og ikke 

kun blev opfattet som et 

parti, der ville lave samfundet 

om i en socialistisk retning. 

Hitler mødtes også med repræsentanter 

fra den tyske 

højfinans (bankverdenen og 

erhvervslivet). Han forsikrede 

repræsentanterne om, at 

NSDAP var et rent nationalistisk 

parti, og at de socialistiske 

punkter i programmet 

ikke betød noget. Dermed 

opnåede Hitler, at højfinansen 

støttede nazisterne med 

Hitler skulle have folk til at støtte 

NSDAP - derfor blev Hitlerjugend 

oprettet. Organisationen arrangerede 

spændende ture og blev meget 

populær. 

93

94 

SA ( STU R M A BTEI LU N G ) O G S S 

( S C H UTZ STA F F E L ) 

Fra NSDAPs start havde partiet kampgrupper, 

der var organiseret i SA. Interesserede kunne 

melde sig ind i SA, der efterhånden udviklede 

sig til en selvstændig magtfaktor. I 1933 

udgjorde SA en hær på ca. 1/2 mio. mand. Ved 

nazisternes magtovertagelse blev SA hjælpepoliti. 

Det var dog ikke traditionelle politiopgaver 

SA tog sig af, men mord, vold og terror 

mod socialdemokrater og kommunister. 

SA’s hærgen blev et problem for Hitler, og 

han frygtede, at organisationens leder Ernst 

Röhm (1887-1934) havde planer om at tage 

magten. I 1934 havde SA ca. 4 1/2 mio. medlemmer. 

Så besluttede Hitler at slå til mod SA. 

Ved hjælp af hæren (Reichswehr) og SS blev SA 

Billedet af Hitler omgivet af medlemmer af SA er fra 1925. 

afvæbnet. Röhm og den øvrige ledelse af 

SA blev dræbt. 

SS er forkortelsen for Schutzstaffel 

(beskyttelsesgruppe). SS blev oprettet som et 

særligt korps under SA i 1925. Dets opgave var 

at beskytte Hitler og NSDAPs ledelse. I 1929 

blev Henrich Himmler (1900-1945) rigsfører for 

SS. Under hans ledelse frigjorde SS sig fra SA 

og blev et elitekorps, der til det sidste var loyalt 

over for Hitler. 

Under SS blev der efterhånden oprettet 

en række underafdelinger, bl.a. SD, Sicherheitsdienst 

des Reichsführers SS, der under 

ledelse af Reinhard Heydrich (1904-1942) 

havde ansvaret for udryddelsen af jøderne. 


M E I N KAMPF OM 

R AC E B L A N D I N G 

I Mein Kampf skrev Adolf 

Hitler: 

“Resultatet af alle former 

for raceblanding vil derfor 

være: 

.Nedbrydning af den 

højere races niveau 

.Fysisk og intellektuel 

regression og derfor 

begyndelsen på en 

langsom, men sikker 

fremadskridende sygelighed.” 

millioner af mark i årene 

1930-33. 

I 1929 udviklede der sig 

en verdensomspændende 

økonomisk krise. Den ramte 

Tyskland hårdt. For at kunne 

betale af på krigsskadeserstatningen 

måtte Tyskland, for at 

få flere penge, eksportere 

flere varer til udlandet, end 

der blev importeret. Krisen 

Joseph Goebbels (1897-1945) blev i 

1929 NSDAPs rigspropagandaleder. 

Han dygtigt til at bruge den tids 

kommunikationsmidler som radio 

og film til at formidle nazisternes 

program og iscenesætte førerkulten 

omkring Hitler. Ved magtovertagelsen 

i 1933 blev han minister for folkeoplysning 

og propaganda og fik den 

fulde kontrol med uddannelsessystemet, 

pressen og kulturlivet. 

betød, at udlandet ikke havde 

råd til at købe så mange tyske 

varer. Derfor faldt produktionen 

og lønningerne i Tyskland, 

og arbejdsløsheden steg 

igen. Regeringen bestod af 

flere partier og kunne ikke 

blive enige om, hvordan den 

skulle imødegå krisen. Og så 

blev der udskrevet valg i 

1930. 

Nazisterne satte alt ind i 

valgkampen. I voldsomme 

verbale udfald gav nazisterne 

kommunister og jøder skylden 

for Versaillestraktaten og 

krigsskadeserstatninger,Weimarrepublikken 

og den almindelige 

tyske elendighed. 

Samtidig lovede nazisterne 

guld og grønne skove til alle 

DET ONDE 

andre grupper i samfundet: 

Bolig- og leveforholdene i 

byerne skulle forbedres, bønderne 

skulle have en højere 

pris for deres varer.Tyskerne 

skulle igen være et stolt folk. 

Og kampagnen virkede. 

NSDAP opnåede 107 mandater 

i Rigsdagen. 

Magtovertagelsen 

Weimarrepublikken var i 

krise. Det var vanskeligt at få 

dannet en stabil regering. 

Den 84-årige rigspræsident 

Paul von Hindenburg (1847- 

1934) evnede ikke eller ville 

ikke støtte op om de demokratiske 

kræfter, men regerede 

ved hjælp af nødforord- 

95

96 

ninger (love, der ikke var 

vedtaget i Rigsdagen). 

I 1932 blev der på ny 

udskrevet valg til Rigsdagen. 

For at øge ustabiliteten og få 

folk til at kræve et nyt styre 

lod nazisterne SA angribe 

politiske modstandere. SA 

havde opnået status som en 

slags hjælpepoliti, så det 

egentlige politi kunne ikke 

stoppe dem. Resultatet var, at 

flere hundrede mennesker 

blev dræbt.Ved Hamburg 

kom det til et egentligt slag 

mellem kommunister og 

nazister. 19 blev dræbt og 

ca. 300 såret. 

Hitler, Goebbels og de 

andre nazistiske ledere 

brugte radio og film i kampagnen. 

Det virkede. NSDAP 

fik 230 af Rigsdagens 581 

mandater og var dermed det 

største parti. Hitler krævede 

at blive rigskansler, og at 

nazisterne fik flere vigtige 

ministerposter i regeringen. 

Det afslog den siddende rigskansler. 

De første koncentrationslejre blev 

åbnet kort efter nazisternes magtovertagelse 

i 1933. Her blev kommunister 

og andre politiske modstandere 

sat til hårdt arbejde. Få blev løsladt 

igen. Mange blev henrettet, og 

andre døde af sult og sygdom. 

Billedet er fra den første koncentrationslejr 

Sachenhausen, der blev 

oprettet nord for Berlin. 

Der blev udpeget en regering. 

Men da Rigsdagen 

mødtes for første gang, var 

der ikke det nødvendige flertal, 

for at regeringen kunne 

godkendes. Derfor blev der 

endnu en gang udskrevet valg 

til Rigsdagen.Ved det andet 

valg i 1932 gik NSDAP 24 

mandater tilbage. Det lykkedes 

stadig ikke at skabe en 

regering, som flertallet i 

Rigsdagen støttede. I slutningen 

af januar 1933 udnævnte 

rigspræsidenten von Hindenburg 

Hitler til rigskansler. For 

at få Rigsdagens accept måtte 

Hitler dog gå med til, at kun 

tre af rigsregeringens 12 

ministre var fra NSDAP. 

Førerstaten 

Hitler og hans parti havde 

aldrig lagt skjul på, at de var 

imod Weimarforfatningen. 

Nu havde partiet opnået en 

væsentlig indflydelse. Spørgs- 


målet for Hitler var så, hvordan 

han kunne opnå den 

totale magt. 

Ca. en måned efter 

magtovertagelsen brændte 

Rigsdagsbygningen. Branden 

var påsat af en ung hollandsk 

kommunist, der straks blev 

pågrebet. Nazisterne fik hurtigt 

skabt en historie om, at 

det tyske kommunistiske parti 

stod bag. Hundredvis af 

kommunistiske tillidsfolk og 

rigsdagsmedlemmer blev arresteret 

og sat i koncentrationslejr. 

Rigskansleren Hitler 

hævdede, at et komplot af 

kommunister og andre fjender 

truede det tyske samfund. 

Dagen efter Rigsdagsbranden 

udstedte Hitler en forordning 

til “beskyttelse af folk og 

stat”, som begrænsede grundlæggende 

demokratiske rettigheder, 

bl.a.: 

.den personlige frihed 

.ytringsfriheden

KONC ENTRATIONSLEJ R 

En koncentrationslejr er et fængsel, hvor styret anbringer 

sine modstandere uden retssag og tidsbegrænsning. I 

tidens løb har sådanne lejre har været brugt i en række 

lande. Nazisterne anlagde ca. 25 KZ-lejre (Konzentrationslager) 

med tilsammen 1.100 filialer. Efterhånden ændredes 

lejrenes opgaver: 

1933-36: Politiske fanger. Bl.a. Dachau og Sachenhausen. 

Fangerne blev udsat for tortur. 

1936-1941: Straffe- og opdragelseslejre som Buchenwald og 

Mauthausen. Fangerne levede under umenneskelige forhold 

og arbejdede som slaver. Homoseksuelle og andre, der 

ikke passede i nazisternes ideologi, blev anbragt i lejrene. 

1942-1945: Slavelejre KZ-fanger blev lejet ud som slavearbejdere. 

Nogle KZ-lejre fik afdelinger, der fungerede som 

udryddelseslejre. Det var i disse lejre, jøder blev anbragt. 

.trykkefriheden 

.forenings- og forsamlings 

friheden. 

Hitler regnede med, at 

nu kunne nazisterne få absolut 

flertal. I marts 1933 udskrev 

han endnu et valg til 

Rigsdagen.Til Hitlers skuffelse 

fik NSDAP “kun” 44 % 

af stemmerne. Reelt havde 

nazisterne flertal, da de kommunistiskerigsdagsmedlemmer 

var arresteret. Nazisterne 

kunne derfor danne regering. 

Hitler fremlagde den 

såkaldte bemyndigelseslov for 

Rigsdagen. Den gav regeringen 

ret til for en periode på 

fire år at bestemme lovene. 

I den periode behøvede de 

altså ikke at blive vedtaget af 

Rigsdagen. Dermed var 

Rigsdagen som lovgivende 

myndighed sat ud af kraft, og 

Tyskland reelt et diktatur. 

Loven blev vedtaget med 

et stort flertal. Nu havde 

nazisterne frie hænder til at 

tage magten. Det kommunistiske 

parti var sat ud af spillet. 

Nu kom turen til fagforeninger, 

Socialdemokratiet og 

andre ikke-nazistiske organisationer 

og partier, som nazisterne 

opfattede som modstandere. 

De blev opløst og 

deres ledere sat i koncentrationslejr. 

I 1934 døde rigspræsidenten 

von Hindenburg. 

Hitler udråbte sig selv til 

Fører og havde fra da af den 

absolutte magt i Tyskland. 

Tyskernes passivitet 

Med Hitler som Fører var 

demokratiet definitivt afskaffet 

og erstattet med diktaturet. 

Man kan undre sig over, 

hvorfor tyskerne fandt sig i 

det. Selv om NSDAP fik 

flere og flere medlemmer, 

udgjorde de dog kun en 

brøkdel af befolkningen. Så 

hvorfor gjorde tyskerne ikke 

oprør? 

Det er der flere grunde 

til. Hvilke der er vigtigst, er 

historikerne ikke enige om. 

I 1930’erne var en demokratisk 

styreform ret nyt i 

de fleste europæiske lande. 

Tyskland havde først fået en 

egentlig demokratisk forfatning 

med Weimar-republikken. 

Derfor var der ikke den 

samme tillid til denne styreform, 

som man har i dag. I 

en række lande var demokratiet 

da også erstattet med 

mere eller mindre diktatoriske 

styreformer. Også i Danmark 

var mange skeptiske 

over for demokratiets evner 

til at løse den økonomiske 

krise. 

Omkring 1930 var der 

flere socialdemokrater og 

kommunister tilsammen, end 

der var nazister i Tyskland. 

Men fjendskabet mellem det 

socialdemokratiske og det 

DET ONDE 97

98 

En parade, hvor Hitler taler til soldater og det tyske folk. Paraderne var præget af en streng orden, hvor tilhørerne stod 

i snorlige rækker og hyldede deres fører. 

kommunistiske parti var større 

end til NSDAP. Først da 

nazisterne kom til magten, 

fandt socialdemokrater og 

kommunister ud af at arbejde 

sammen. Men så var det 

for sent. 

Nogle historiebøger 

fremstiller almindelige tyskere 

som ofre for nazisterne. Selv 

om nazisterne tilsyneladende 

kom til magten ad demokratisk 

vej, var det reelt SA’s terror, 

der satte demokratiet ud 

af spillet. Da Hitler først 

havde fået magten, slog nazisterne 

med voldsom brutalitet 

ned på den mindste kri- 

tik. De almindelige tyskere 

var også ofre for den massive 

ensretning og hjernevask, 

som Goebbels stod i spidsen 

for. 

Men måske var store 

dele af befolkningen tilfredse 

med, at nazisterne overtog 

styret. For mange tyskere var 

perioden under Weimarrepublikken 

præget af utryghed, 

opløsning, krise, arbejdsløshed 

og vold. Folk længtes 

efter de gode gamle dage før 

Første Verdenskrig. Dengang 

gik det fremad for Tyskland. 

Mange huskede tiden som en 

periode med ro, orden og 


tryghed og ikke mindst med 

gode og sunde værdier. I sine 

taler lovede Hitler, at med 

ham som fører ville de gode 

tider for folket og fædrelandet 

ikke kun blive genskabt - 

de skulle blive endnu bedre. 

Fra efteråret 1932 og til 

nazisternes magtovertagelse 

var der en vis fremgang i 

økonomien. Men det var nazisterne, 

der for alvor satte 

gang i hjulene. Den nazistiske 

stat iværksatte store offentlige 

arbejder, bl.a. boligbyggeri, 

udbygning af jernbanenettet 

og anlæggelsen af 7.000 km 

motorvej. Også det kriseram-

te landbrug blev hjulpet. 

Fra 1934 begyndte Tyskland 

en militær oprustning, der 

også skaffede mange arbejdspladser. 

Alt i alt var den nazistiske 

krisepolitik en succes. I 

1936 var der igen fuld beskæftigelse, 

og den økonomiske 

krise var overvundet. 

Derfor er der ikke noget at 

sige til, at flertallet af tyskerne 

støttede Hitler og det 

nazistiske styre. Og så valgte 

man måske at se igennem 

fingrene med de racepolitiske 

indgreb og med at demokratiet 

var afskaffet. 

Nazisterne fik skabt et 

Volksgemeinschaft, dvs. at 

tyskerne oplevede følelsen af 

et stærkt fællesskab som folk. 

Det tyske Volksgemeinschaft 

var et racemæssigt blodfællesskab, 

som gik på tværs af 

befolkningsgrupper og klasser. 

Arbejdsgivere og arbejdere 

blev organiseret i samme 

DET ONDE 

I 1938 åbnede Hitler Folkevognsfabrikken, 

der skulle producere biler, 

som alle tyske familier kunne spare 

op til. Tyskerne glædede sig. Men da 

krigen kom året efter, blev det mest 

køretøjer til militæret, som blev 

fremstillet. 

Børnerige tyske familier fik æresbøger. 

Her klæbes forældrenes billeder 

ind i bøgerne. 

organisationer. Selv om de 

havde forskellige interesser, 

arbejdede begge parter mod 

det samme mål:Tysklands og 

det tyske folks storhed under 

Hitlers lederskab. 

Mod ugerningen 

Nazisterne havde aldrig lagt 

skjul på deres antisemitisme 

(jødehad). Ikke alle i Tyskland 

tilhørte det tyske folkefællesskab. 

Jøder og sigøjnere blev 

betragtet som “indre fjender”, 

der skulle bekæmpes. 

Ved nazisternes magt- 

99

100 

overtagelse i 1933 var der ca. 

1/2 mio. jøder i Tyskland. 

Dvs. så lidt som 0,8 % af 

befolkningen. Alligevel 

begyndte nazisterne straks 

at diskriminere jøderne. 

Nazisterne iværksatte en 

boykotaktion mod jødiske 

forretningsdrivende og SA 

overfaldt jødiske handlende 

og ødelagde deres butikker. 

Udlandet protesterede, og 

tyskerne sympatiserede ikke 

med aktionen. Derfor blev 

den afblæst. 

I stedet vedtog nazisterne 

i løbet af 1930’erne 

mere end 2.000 særlove, der 

gradvist gjorde jøderne retsløse. 

Først blev der indført en 

lov om, at kun folk af arisk 

afstamning (af tysk blod) 

kunne være ansat i det offentlige 

og have liberale erhverv 

som sagførere og læger. 

Det førte til fyringer af 

titusinder af jøder. 

Et højdepunkt i diskrimineringen 

af de tyske jøder 

var de såkaldte Nürnberglove 

fra 1935. Rigsborgerloven fastslog, 

at jøderne var andenrangsborgere 

med begrænsede 

rettigheder. Lov til beskyttelse 

af det tyske blod og ære 

forbød jøder og ariere at gif- 


te sig og have seksuelt samkvem 

med hinanden. 

Nazisterne forsøgte at 

få jøderne til at forlade Tyskland. 

I de første fire år, nazisterne 

var ved magten, emigrerede 

ca. 135.000 jøder. 

Når ikke flere udvandrede, 

hang det uden tvivl sammen 

med, at mange jøder troede, 

at diskrimineringen og forfølgelserne 

ville holde op. 

Desuden fik jøder, der havde 

formuer og ejendomme, kun 

lov til at tage meget begrænsede 

værdier med sig. Derfor 

valgte mange at blive. Endelig 

var det svært for jøderne at 

Den nazistiske jødeboykot i 1933. En SA-mand klæber en plakat op på en jødisk forretning. Teksten siger: ”Tyskere! 

Forsvar jer! Køb ikke hos jøder!”

S Æ R LOV E MOD I K K E - A R I E R 

I 1930’erne udstedte det nazistiske styre omkring 2.000 særlove, 

der primært var rettet mod jøderne. Her er nogle af de vigtigste: 

1933: 

.Forbud mod, at ikke-arier kunne være embedsmænd og 

have liberale erhverv (advokat og læge) 

.Forbud mod schächten (jødisk slagtemåde) 

.Jødiske medarbejdere ved kulturinstitutioner, radioen og 

pressen afskediges 

1935: 

.Nürnberglovene 

1936: 

.Jødiske læger måtte ikke længere være ansat på hospitaler 

og andre institutioner 

.Sigøjnere måtte ikke længere gifte sig 

1938: 

.Registrering af al jødisk ejendom 

.Jøder skulle bære et særligt identitetskort 

.Alle jødiske gadenavne erstattedes med tyske 

.Jøder skulle tilføje Israel eller Sara til deres navn 

.Jøderne blev holdt ansvarlige for Krystalnatten 

.Jødiske børn blev bortvist fra alle tyske skoler 

.Forbudt for jøder at deltage i kulturelle arrangementer 

.Jødiske pas blev stemplet med et stort J 

.Alle jødiske virksomheder blev overdraget til tyskerne 

.Jødernes kørekort blev konfiskeret 

.Forbud mod jødiske studerende på universiteterne 

1939: 

.Forbudt for jøder at eje en radio 

.Udgangsforbud for jøder efter kl. 20 om vinteren og 21 om 

sommeren 

finde et land, der ville tage 

imod dem. 

Ved udgangen af 1937 

betød særlovene, at 1/3 af de 

tilbageblevne jøder i Tyskland 

var uden arbejde og var helt 

afhængige af hjælp fra jødiske 

organisationer. 

I 1938 blev Østrig og 

dele af Tjekkoslovakiet ind- 

DET ONDE 

I Europa var der en generel antisemitisme 

i begyndelsen af 1900-tallet. 

Gennem undervisningen, radio og 

film forsøgte nazisterne med alle 

midler at øge hadet til jøderne. 

Billedet er fra en udstilling i 1938. 

lemmet i Tyskland. Det indebar 

et større antal jøder 

inden for rigets grænser. 

Nazisterne vedtog nye indgreb 

mod jøderne for tvinge 

dem væk. Under ledelse af 

rigsmarskal Göring begyndte 

man en gennemgribende 

“arisering” af de tilbageværende 

jødiske virksomheder. 

Flere gange satte SA ild på 

jødiske forretninger og synagoger. 

I november 1938 forsøgte 

en ung polsk jøde at 

dræbe en tysk diplomat i 

Paris. Denne situation udnyttede 

Goebbels til et voldsomt 

verbalt angreb mod jøderne. 

I dyb hemmelighed fik SA, 

Hiterjugend og andre nazistiske 

organisationer ordre til at 

101

102 

En jødisk butiksindehaver rydder op efter Krystalnattens ødelæggelser. 

starte en “spontan” aktion 

mod jøderne natten mellem 

den 9. og 10. november 

1938. Nazisterne havde regnet 

med, at almindelige tyskere 

ville slutte sig til angrebet. 

Det skete dog kun i be- 

grænset omfang. Alligevel 

blev den såkaldte Krystalnat 

meget voldsom. Ca. 7.500 

jødiske forretninger blev 

ødelagt, ca. 200 synagoger 

brændt og 91 jøder myrdet. 

Omkring 25.000 jøder blev 


arresteret og sat i koncentrationslejre. 

De blev dog løsladt, 

mod at de forlod landet. 

Jøderne blev som samlet 

gruppe beskyldt for at være 

årsag til Krystalnatten, og de 

blev idømt en bod på 1 mia. 

Rigsmark. Den nazistiske stat 

beslaglagde beløbet, som jøderne 

fik udbetalt i erstatning 

fra forsikringsselskaberne for 

skaderne efter overgrebet. 

Også de resterende jødiske 

virksomheder og ejendomme 

blev beslaglagt. Dermed var 

jøderne helt udelukket fra 

det økonomiske liv. 

Efter Krystalnatten forstod 

jøderne, at forfølgelsen 

ville fortsætte, og at den ville 

blive mere brutal. Og at nazisterne 

ville bruge alle midler 

for at få jøderne til at udvandre. 

Derfor var der ikke andet 

at gøre end at komme ud 

af det tyske område. Men 

Tysklands nabolande havde 

stort set lukket grænserne for 

jødiske flygtninge. Alle jødiske 

pas var stemplet med et 

stort J, og det gjorde det let 

at identificere dem. Især 

Danmark førte en meget 

streng kontrol. Kun jødiske 

flygtninge, der i forvejen 

havde fået tilladelse af Justitseller 

Udenrigsministeriet fik 

lov til at komme ind i landet. 

Den tilladelse blev stort set 

kun givet, hvis man kunne 

dokumentere, at Danmark

J Ø D E ( TR E KVA RTJ Ø D E ) 

Bedsteforældre 

Forældre 

Børn 

J Ø D E ( H E L J Ø D E ) 

Bedsteforældre 

Forældre 

Børn 

Ren arier 

Kvartjøde 

Halvjøde 

Trekvartjøde 

Heljøde 

Ægteskab forbudt 

Ægteskab forbudt 

For at undgå raceblanding udarbejdede nazisterne denne oversigt. Som det ses, blev en “heljøde” defineret som en 

person, der har fire jødiske bedsteforældre. 

DET ONDE 

Ægteskab tilladt Ægteskab forbudt 

Børn bliver jøder 

Ægteskab tilladt Ægteskab tilladt 

Børn bliver jøder Børn bliver jøder 

Ægteskab tilladt Ægteskab forbudt 

Børn bliver jøder 

Ægteskab tilladt Ægteskab tilladt 

Børn bliver jøder Børn bliver jøder 

Tilhører det tyske blods- og folkefællesskab. Kan blive statsborger(Reichsbürger). 

(Bastard 2. grad). Tilhører kun det tyske folkefællesskab. Kan blive statsborger 

(Bastard 1. grad). Tilhører kun det tyske folkefællesskab. Kan blive statsborger 

(Jøde) tilhører det jødiske blods- og folkefællesskab. Kan ikke blive statsborger 

Tilhører det jødiske blods- og folkefællesskab. Kan ikke blive statsborger 

103

104 

kun var et gennemrejseland. 

Trods vanskeligheder 

udvandrede mere end 

100.000 jøder fra Tyskland 

i 1939. 

Racens renhed 

“Arvesyge personer og i 

racehygiejnisk henseende 

uønskværdige elementer forplantede 

sig i ulige stærkere 

grad end de arvesunde familier, 

hvorved folkets biologiske 

kvalitet vedblivende blev 

forringet.” 

Sådan skrev den tyske 

jurist Walter Kopp i det danske 

fagblad Juristen i 1937. 

Det var nemlig ikke kun 

jøder og sigøjnere, som nazisterne 

opfattede som en trussel 

mod Tyskland og det tyske 

folk. I det tyske folk var 

der også mennesker, som blev 

betragtet som ikke-egnede, 

dvs. handicappede, retarderede, 

åndssvage osv. Som i andre 

lande, fx Danmark, forsøgte 

de tyske myndigheder at 

forhindre, at disse grupper fik 

“arvesygt afkom” ved at sterilisere 

dem. Mens nazisterne 

var ved magten, blev der 

foretaget mere end 350.000 

tvangssteriliseringer i 

Tyskland. 

Kopp påpegede videre, 

at disse ikke-egnede udgjorde 

en stadig større økonomisk 

belastning. Greb myndighe- 

GASSET I B U S S E R 

Mange psykisk og fysisk handicappede blev dræbt i ombyggede 

busser. Passagerafsnittet var et helt lukket rum, som 

kunne fyldes med bussens udstødningsgas. De handicappede 

blev klædt af og undersøgt af en læge. Handicappede 

med guldtænder blev mærket med et kryds på ryggen, så 

guldet kunne fjernes efter drabet. 

Så blev 40-75 handicappede lukket ind i bussen. Det var 

vigtigt, at den var helt fyldt. Ellers ville det vare for længe, før 

menneskene døde. Normalt var alle døde efter en halv times 

kørsel. 

Efterhånden begyndte man at indrette særlige gaskamre 

på institutionerne, hvor de handicappede blev dræbt med 

Zyklon-B, en gasart, som tidligere var brugt til at bekæmpe 

insekter med. 

derne ikke ind med racehygiejniske 

tiltag og forhindrede, 

at denne gruppe fik børn, 

havde Kopp beregnet, at 

antallet af sunde tyskere ville 

falde fra 66 mio. til 40 mio. i 

år 2000. 

I efteråret 1939 gik tyskerne 

et skridt videre ved iværksættelse 

af Eutanasi-programmet. 

Eutanasi betyder 

medlidenhedsdrab. 

Programmet havde 

kodenavnet T4 efter hovedkontorets 

adresse Tiergarten 

Strasse 4 i Berlin. Formålet 

med programmet var at aflive 

fysisk og psykisk handicappede. 

På anstalterne blev sindssyge, 

invalide og åndssvage 

dræbt med indsprøjtninger 

med gift, gas eller kulilte fra 


bilernes udstødning. Omkring 

400 mennesker, læger, 

chauffører, plejere osv., deltog 

i drabene. De gik under betegnelsen 

Stiftelsen og var pålagt 

absolut tavshed. 

De pårørende fik et 

brev, hvor anstaltens overlæge 

angav dødsårsagen som en 

pludselig opstået sygdom. 

Det fremgik også af brevet, at 

politiet havde beordret, at 

liget skulle brændes straks på 

grund af akut smittefare på 

institutionen. 

Drabene blev camoufleret. 

Derfor kender man ikke 

det præcise antal. Men det 

skønnes, at ca. 70.000 psykisk 

og fysisk handicappede blev 

dræbt i perioden 1939-41. 

Da rygtet om programmet

H VO R DA N KU N N E D E FÅ S I G TI L D E T ? 

Læger og plejere var uddannet til at hjælpe 

syge. Hvordan kunne de så dræbe de handicappede? 

Svaret er, at det var en generel opfattelse, 

at svært handicappede ikke havde et værdigt 

liv. Det var en lettelse for dem selv og 

deres familie, hvis de døde. 

Gennem film og andet oplysningsmateriale 

blev læger og plejere overbevist om, at de 

faktisk gjorde de handicappede en tjeneste ved 

at lade dem få en “barmhjertighedsdød”. 

bredte sig, blev det indstillet. 

Det blev dog genoptaget i 

1942. Indtil det nazistiske 

Tysklands sammenbrud i 

1945 blev yderligere ca. 

200.000 psykisk og fysisk 

handicappede myrdet. 

Den evige jøde 

I en tale i begyndelsen af 

1939 hævdede Hitler, at hvis 

der udbrød krig i Europa, 

ville det betyde “tilintetgørelsen 

af den jødiske race i 

Europa”. På det tidspunkt 

mente nazisterne, at jøderne i 

løbet af få år ville være fordrevet 

fra det tyske område. 

Hitler overdrog ansvaret herfor 

til sin nærmeste medarbejder 

og udpegede efterfølger 

Hermann Göring. Den 

praktiske opgave med 

Endlösung (den “endelige 

løsning” af jødespørgsmålet) 

overgav Göring til Reinhard 

Heydrich og SS. De nazistiske 

ledere havde dog i begyndelsen 

af 1939 næppe 

planer om, at tyskerne skulle 

forsøge at udrydde jøderne. 

Men med Tysklands 

angreb på Polen den 1. september 

1939, der udløste 

Anden Verdenskrig, ændrede 

situationen sig. Den østligste 

del af Polen blev besat af 

Sovjetunionen. Polens vestligste 

del blev under navnet 

DET ONDE 

For at undgå, at den enkelte ansatte følte 

skyld, var drabsprocessen delt op. Læger 

udvalgte de handicappede. Plejere sørgede for, 

at de handicappede blev ført til stedet, hvor de 

skulle dræbes. Andre kørte bussen eller sørgede 

for, at der kom gas i gaskammeret. Andre 

igen fjernede de døde. Til sidst havde nogen til 

opgave at brænde ligene. 

Warthegau indlemmet i Tyskland. 

Den midterste del blev 

en tysk koloni med betegnelsen 

Generalguvernementet, som 

Hitlers advokat Hans Frank 

blev sat til at styre. 

I Polen var der mere end 

tre mio. jøder. I Warthegau 

blev de fleste jøder fordrevet 

til Generalguvernementet. 

Andre blev indespærret i 

ghettoer i større byer som 

Lodz. 

De nazistiske ledere dis- 

Jøderne blev udsat for ydmygelser og chikane. Fotoet er fra omkring 1935. 

105

106 

L E B E N S R AUM 

Hitler talte om tyskernes behov for og ret til 

Lebensraum (livsrum). Alle de områder, hvor 

der boede tyskere, skulle indlemmes i 

Tyskland. Men ikke nok med det. For at skaffe 

ressourcer til Tyskland og plads til tyskerne 

skulle Tyskland skaffe sig landområder i 

Østeuropa og Sovjetunionen. Befolkningen, 

der boede i disse områder, skulle underlægge 

sig tysk overherredømme. 

Allerede i Mein Kampf havde Hitler skrevet 

om sine udenrigspolitiske mål: 

“... sikre det tyske folk den jord her i 

O P E R ATION BA R BA ROSSA 

Den 22. juni 1941 indledte Tyskland Operation 

Barbarossa, angrebet på Sovjetunionen. Mere 

end 3 mio. soldater, 3.600 tanks og 2.500 fly 

blev sat ind. Planen var, at Sovjetunionen skulle 

bryde sammen i løbet af et halvt år. 

verden, der tilkommer det. Og denne aktion er 

den eneste, som over for Gud og vor tyske 

efterverden vil retfærdiggøre et blodoffer ... 

Den jord, på hvilken tyske bondeslægter 

engang i fremtiden kan avle kraftige sønner, 

vil billige indsatsen af sønner i dag og engang 

i fremtiden frikende de ansvarlige statsmænd 

for blodskyld og folkeofring, selv om nutiden 

forfølger dem.” 

Tysklands besættelse af Polen i 1939 og 

angrebet på Sovjetunionen i 1941 skulle skaffe 

det ønskede Lebensraum. 

Millioner af sovjetiske soldater og civile blev 

dræbt. Men Sovjetunionen overgav sig ikke. 

Den tyske fremrykning fortsatte til sommeren 

1942. Fra vinteren 1942-43 begyndt de sovjetiske 

tropper at trænge tyskerne tilbage. 


K R A KOWS G H E T TO 

I de dårligste kvarterer i de polske byer blev 

jøderne stuvet sammen i ghettoer omgivet af 

mure. Da Anden Verdenskrig brød ud, levede 

der ca. 68.000 jøder i Krakow og omegn. De 

fleste boede i bydelen Kazimierz. Bortset fra 

15.000 arbejdsduelige fik jøderne ordre til at 

forlade Krakow. Fotoet viser jøder på vej væk 

fra Krakov. 

I 1941 blev der oprettet en ghetto i den 

forfaldne forstad Podgorze. Ghettoen var lille, 

og de 15.000 jøder rådede i alt kun over 3.200 

værelser. Overbefolkningen blev værre, da 

yderligere 6.000 jøder fra omegnen blev tvunget 

til ghettoen. 

I 1942 begyndte tyskerne at deportere 

kuterede, hvad man skulle 

stille op med jøderne. De 

overvejede bl.a. at sende dem 

til den østligste del af Polen, 

til Sibirien og til Madagaskar 

i det Indiske Ocean. Men 

planerne blev ikke til noget. 

Goebbels havde i taler, 

udstillinger, bøger og film 

iværksat hadekampagner mod 

jøderne. Kort tid efter besættelsen 

af Polen fik han i 

ghettoen i Lodz optaget scener 

til dokumentarfilmen Der 

ewige Jude, der skulle skabe 

afsky for jøderne og deres 

måder at leve på. Og filmen 

virkede - selv på Goebbels. 

Efter at have set optagelserne 

fra ghettoen skrev han i sin 

dagbog: 

“Skildringerne er så gru- 

somme og brutale i detaljerne, 

at blodet fryser til is i 

mine årer. 

Denne jødedom må 

udryddes!” 

Nogle historikere 

mener, at filmen Der ewige 

Jude havde en væsentlig 

betydning for, at Hitler og 

de øvrige nazistiske ledere 

besluttede, at løsningen på 

“jødeproblemet” var, at de 

skulle udryddes. 

Aktion Reinhard 

I sommeren 1941 angreb 

Tyskland Sovjetunionen. 

Hitler ville udslette den 

kommunistiske stat og skabe 

tysk Lebensraum. I løbet af 

kort tid nåede de tyske hære 

DET ONDE 

jøder fra ghettoen til udryddelseslejren Belzec. 

I 1943 blev de sidste jøder fra Podgorze-ghettoen 

sendt til den nærliggende kz-lejr Plaszow 

og resten til udryddelseslejren Auschwitz- 

Birkenau. Kun omkring 2.000 af Krakows 

jøder overlevede krigen. 

dybt ind i det enorme land. I 

det område, der kom under 

tysk kontrol, boede millioner 

af jøder. 

Det “problem” havde 

Heydrich med Hitlers godkendelse 

en “løsning” på. 

Efter de tyske hære fulgte en 

styrke på ca. 3.000 SS-soldater 

fordelt på fire Einsatzgrupper. 

Deres opgave var at dræbe 

alle jøder, sigøjnere og 

fremtrædende kommunister. 

I løbet af det næste halve år 

likviderede indsatsgrupperne 

ca. 1/2 mio. russere, hvoraf 

ca. 400.000 var jøder. 

Reinhard Heydrich og 

hans medarbejdere havde 

også udtænkt en plan for 

udryddelse af jøderne i det 

polske område. Da Heydrich 

107

108 

Medlemmer af en indsatsgruppe dræber jøder i Kaunas i Litauen i juni 1941. 

Ø J E N V I D N E F R A KAU N A S 

27. juni 1941 

“På turen gennem byen kom jeg forbi en tankstation, som var omgivet af en stor menneskemængde. 

I mængden befandt sig også mange kvinder, som holdt deres børn højt eller stod på 

stole og kasser for bedre at kunne se. Igen og igen lød der brusende bifald - bravoråb, klap og latter 

- så jeg formodede, der var tale om en sejrsfest eller en form for sportsbegivenhed... Da jeg 

trådte nærmere, blev jeg vidne til det mest frygtelige, jeg har oplevet i løbet af to verdenskrige. 

På betonpladsen foran tankstationen stod en mellemstor lyshåret mand på ca. 25 år, som i 

dette øjeblik pustede ud og lænede sig op ad en tommetyk træknippel, som gik ham til brystet. 

For hans fødder lå 15 til 20 døde eller døende. 

Fra en vandslange løb der hele tiden vand, som spulede det spildte blod ned i et afløb. Kun 

få skridt bag denne mand stod der omkring 20 mænd, som blev overvåget af nogle bevæbnede 

civile. I tavs tålmodighed ventede de på deres grusomme henrettelse. 

Ved et kort vink trådte så den næste tavst frem og blev på denne bestialske måde pryglet 

ihjel med trækniplen. Hvert slag blev hilst med begejstrede tilråb fra tilskuerne.” 


Her ses togspor, der fører op til Auschwitz-Birkenaus indgang. 

blev dræbt under et attentat i 

1942, fik planen navnet 

Aktion Reinhard. Planen gik 

ud på, at jøderne skulle dræbes 

i særlige lejre med giftgassen 

Zyklon B, indsprøjtning 

med gift, udstødningsgas 

eller ved skydning. Ca. 40 

km. fra Lodz blev tilintetgørelseslejren 

Chelmno opført. 

Her blev jøderne fra ghettoen 

i Lodz myrdet med Zyklon 

B, udstødningsgas eller 

ved skydning. I den østlige 

del af Generalguvernementet, 

i området omkring Lublin, 

blev udryddelseslejrene 

Belzéc, Sobibór og Treblinka 

opført. 

Et var at beslutte, at 

jøderne skulle udryddes, 

noget andet var at finde bødlerne, 

der kunne og ville 

udføre drabene. I slutningen 

af 1941 blev Eutanasi-programmet 

midlertidigt indstillet. 

De 400 medlemmer af 

Stiftelsen havde altså ikke 

noget at lave. Omkring 125 

af dem blev rekrutteret til 

Belzéc, Sobibór og Treblinka. 

Her deltog de fra marts 1942 

til oktober 1943 i mordet på 

mellem 1,6 og 1,8 mio. jøder 

og et ukendt antal sigøjnere. 

Ved Lublin opførte tyskerne 

i 1941 kz-lejren Majdanek, 

hvor man oprindeligt 

anbragte sovjetiske krigsfanger. 

I 1942 blev den også en 

dødslejr for jøder. 

Efter Hitlers ordre indkaldte 

Reinhard Heydrich de 

nazistiske ledere til et møde 

om jødeproblemet i januar 

1942. På mødet besluttede de 

Endlösung: Europas 11 mio. 

jøder skulle udryddes. Den 

største og mest kendte af 

nazisternes udryddelseslejre 

er Auschwitz-Birkenau, der 

blev opbygget ved et jernbaneknudepunkt 

i den sydlige 

del af Polen. 

DET ONDE 

I de sidste måneder af Anden 

Verdenskrig forsøgte nazisterne at 

fjerne sporene efter udryddelseslejrene. 

Derfor er der forskellige tal af 

dræbte. 

Auschwitz-Birkenau: 1-1,5 mio. 

Belzéc: 600.000 

Chelmno: 152.000-320.000 

Majdanek: 360.000 

Sobibor: 250.000 

Treblinka: 900.000 

Maly Trostinec ved Minsk i 

Hviderusland (ikke på kortet): ca. 

260.000 

Der blev bygget i alt fem 

gaskamre, hvor man kunne 

dræbe 6.000 mennesker om 

dagen med Zyklon-B. I løbet 

af ca. 2 1/2 år, fra marts 1942 

til november 1944, hvor gasningen 

blev indstillet, var 

mindst 1,3 mio. mennesker 

dræbt i Auschwitz-Birkenau. 

I alt kostede den nazistiske 

racepolitik mere end 6 

mio. jøder og op mod 1/2 

mio. sigøjnere livet. 

Den stærkestes ret 

Hvordan kunne det ske? 

Hvordan kunne de ellers så 

oplyste tyskere beslutte og 

systematisk gennemføre mordet 

på millioner af mennesker? 

Hvorfor var nazisterne 

så opsatte på at udrydde 

jøderne, at de blev ved med 

at bruge ufattelige ressourcer 

på projektet - også efter at 

krigslykken vendte, og det 

109

110 

A N KOMSTEN TI L B E L Z É C 

I 1942 inspicerede SS-Obersturmführer Kurt 

Gerstein dødslejren Belzéc, hvor man på det 

tidspunkt dræbte fangerne med udstødningsgassen 

fra dieselmotorer. Teksten er et uddrag 

af den øjenvidneberetning, han skrev den 4. 

maj 1945, dvs. lige før Tysklands endelige 

nederlag. Kort efter blev Gerstein arresteret 

og sat i fængsel, hvor han begik selvmord i 

sommeren 1945. 

“(det første tog med jøder ankom) ... 45 

vogne med 6.700 mennesker, af hvilke 1.450 

allerede var døde ved ankomsten. Bag de tilgitrede 

luger kiggede forfærdeligt blege og 

ængstelige børn ud med dødsangst i øjnene 

og desuden mænd og kvinder. Toget kører ind: 

200 ukrainere river dørene op og genner med 

deres læderpiske folk ud af vognene. En stor 

højttaler giver yderligere anvisninger: Man 

skal klæde sig helt af, også proteser, briller etc. 

Værdigenstande afleveres ved lugen uden bon 

eller kvittering. Sko skal omhyggeligt bindes 

sammen (af hensyn til råstofindsamlingen), 

for ellers ville ingen have kunnet finde de sko, 

som hørte sammen igen i bunken, som var 

over 25 meter høj. Derefter kvinder og piger til 

frisøren, som med to, tre klip af saksen fjerner 

alt hår og lader det forsvinde i kartoffelsække. 

“Det bruges til et ganske specielt formål til ubådene, 

til pakninger eller lignende!” siger 

havde været mere effektivt at 

anvende ressourcerne til militæret? 

Hvorfor greb omverdenen 

ikke ind for at stoppe 

ugerningerne, som de måske 

ikke kendte omfanget af, 

men vidste fandt sted? 

Spørgsmål som ovenstående 

har mange stillet sig 

siden slutningen af Anden 

Verdenskrig. Og i tidens løb 

har man forsøgt at give svar 

den Unterscharführer til mig, som gør tjeneste 

dér. 

Så sætter optoget sig i bevægelse. 

Forrest en billedskøn ung pige; således går de 

ned gennem alleen, alle sammen nøgne, 

mænd, kvinder og børn, uden proteser ... 

Mødre med spædbørn ved brystet, de kommer 

op, tøver, træder ind i dødskamrene! - På hjørnet 

står en kraftig SS-mand, som med salvelsesfuld 

stemme siger til staklerne: Der sker jer 

ikke det ringeste! I skal bare ånde dybt ind 

derinde i kamrene, det udvider lungerne, den 

her inhalation er nødvendig mod sygdomme 

og epidemier ... Kamrene fyldes. Pak dem godt 

sammen - det var kommissær Wirths ordre. 

Man står på hinandens fødder. 700 til 800 på 

25 kvadratmeter, i 45 kubikmeter! SS-mænd 

presser dem så tæt sammen, det overhovedet 

lader sig gøre. - Dørene lukkes til ... 

(Efter et par timer får SS-mændene 

endelig dieselmotoren startet) ... Der går igen 

25 minutter ... mange er nu døde. Man kan se 

det gennem en lille rude, hvor det elektriske 

lys for et øjeblik falder ind i kamrene. Efter 28 

minutter lever kun nogle enkelte. Omsider 

efter 32 minutter er alle døde!” 


og forklaringer. 

De fleste er enige om, at 

tidens racelære og antisemitisme 

er grundlæggende forklaringer. 

Som du kan læse 

på side 32 var det en udbredt

opfattelse, at mennesker 

kunne deles i forskellige 

racer. De havde forskellige 

egenskaber. Den ariske eller 

nordiske blev betragtet som 

den mest udviklede. Mange 

mente også, at raceblanding 

nedbrød racerne og dermed 

nationen. Den teori stammede 

fra videnskabsmanden 

Charles Darwin. I midten af 

1800-tallet skrev han bøger 

om dyrearternes oprindelse 

og udvikling. Darwins teori 

blev forenklet forstået sådan: 

Dyrearters forandring skyldtes, 

at i naturen overlevede 

den bedst egnede, og de svageste 

bukkede under. De 

såkaldte socialdarwinister 

mente, at Darwins teori 

kunne overføres til samfundet 

og menneskene. 

Ifølge socialdarwinister- 

ne var de, der klarede sig 

bedst i samfundet, også de 

bedste til at føre samfundet 

videre. De ville få børn, der 

som regel ville have denne 

egenskab. Modsat forholdt 

det sig med dem, der ikke 

DET ONDE 

Jøder fra hele Europa blev i godsvogne 

transporteret til udryddelseslejren 

Auschwitz-Birkenau. Ved ankomsten 

skulle de aflevere alt af værdi. 

Herefter delte SS-læger de nyankomne 

i de arbejdsduelige og de ikkearbejdsduelige, 

dvs. ældre, svagelige, 

gravide kvinder og mindre børn, der 

straks blev sendt til gaskammeret. 

Denne gruppe udgjorde 70-75 %. 

De arbejdsduelige blev sat til slavearbejde 

og døde ofte efter få måneder 

af overanstrengelse, sult, kulde, 

eller de blev skudt af vagterne. 

kunne klare sig. Derfor var 

det forkert at hjælpe de fattige 

og syge og andre, der ikke 

kunne klare sig. De kunne jo 

kun finde ud af at få børn, 

der heller ikke var egnede - 

og de fik ofte flere børn end 

Charles Darwin (1809-1882). Engelsk naturforsker, der forskede i dyrearternes 

oprindelse og udvikling. 

111

112 

de gode og sunde individer. 

Derfor ville samfundet efterhånden 

gå i opløsning.Ville 

man undgå det, skulle man 

altså ikke hjælpe de mennesker, 

der ikke kunne klare sig 

selv. 

Hitler og nazisterne 

mente, at der var en evig 

kamp mellem de forskellige 

racer og folk (nationer). Og 

den eneste lov, der gjaldt, var 

den stærkestes ret. For Hitler 

var tyskerne et herrefolk, de 

ypperste i den ariske race. 

Derfor havde Tyskland ret til 

at skaffe sig af med jøderne 

og skaffe sig Lebensraum i 

Østeuropa og Sovjetunionen. 

Her boede jo kun polakker, 

russere og andre folk fra den 

mindreværdige slaviske race. 

Syndebukke 

At være jøde er en religiøs 

betegnelse, som viser, at man 

tilhører en retning inden for 

jødedommen. Sådan opfattede 

de kristne i Europa jøderne 

indtil 1800-tallet. Det 

betød dog ikke, at jøderne 

blev behandlet godt - tværtimod. 

I middelalderen beskyldte 

de kristne jøderne for at 

Tegningen er fra omkring 1475. Det 

var en udbredt opfattelse, at jøder 

dræbte kristne børn og brugte blodet 

i religiøse ritualer. 

være ansvarlige for Jesu død. 

Og så nægtede jøderne oven 

i købet, at Jesus var Guds 

søn! Derfor var man hård ved 

jøderne i Europa. De skulle 

bo i bestemte kvarterer i 

byerne, og ofte var de tvunget 

til at gå med et bestemt 

mærke eller en særlig hat, så 

man kunne genkende dem. 

Og jøderne havde ikke de 

samme rettigheder som andre 

i samfundet. 

I 1543 udsendte Martin 

Luther bogen Om jøderne og 

deres løgne. I den foreslog han, 

at jødernes synagoger og 

huse skulle brændes, og at 

jøderne selv skulle jages ud 

af Tyskland. 

I de følgende århundreder 

blev forholdene bedre 

for jøderne i Vesteuropa. I 

1800-tallet blev de ligestillet i 

rettigheder med de øvrige 

borgere i landet. Mange 


jøder klarede sig godt som 

håndværkere og handlende. 

Andre blev berømte forskere 

og kunstnere. 

I løbet af 1800-tallet 

voksede ideen om det nationale 

fællesskab sig stærk (se 

side 22). I lande, hvor jøderne 

udgjorde en større gruppe, 

blev de anset for at være 

et fremmedelement, der kunne 

true nationen. I Rusland 

førte det til en opblomstring 

af forfølgelsen af jøderne. 

Den værste fandt sted i 

Ukraine i 1919, hvor ukrainske 

nationalister dræbte 

60.000 jøder. 

Forskeren Helen Fein 

har undersøgt, hvilke fjendebilleder 

der blev brugt om 

jøderne fra Martin Luthers 

Om jøderne og deres løgne til 

Adolf Hitlers Mein Kampf: 

.Forræder og manipulator 

.Pengejøden.Tænker kun

på at tjene penge 

på at tjene penge 

.Den røde jøde. Jøden som 

revolutionær og samfundsnedbryder 

.Den dæmoniske jøde. Jøden 

som ikke-menneskelig 

giftspreder og forurener 

.Den liderlige jøde. Den 

mandlige jøde, der foretager 

seksuelle overgreb på 

unge arier. Og den jødiske 

kvinde som forfører 

Hvorfor tyskerne? 

I Tyskland udgjorde jøderne 

kun 0,8 % af befolkningen i 

1933. Hvorfor blev det så 

her, at folkemordet startede? 

Her spillede Hitlers ekstreme 

jødehad en vigtig rolle. 

Nazisterne var dygtige til at 

bruge den tids moderne 

medier som radioen og film 

til at udbrede deres budskab. 

DET ONDE 

Den samme historie om jøder, der 

dræber kristne børn, blev brugt i 

det nazistiske og stærkt antisemitiske 

ugeblad Der Stürmer. Bladet 

havde været udgivet siden 1923 og 

førte en voldsom hadekampagne 

mod jøderne. 

Via medierne blev myten og 

Hitler som det tyske folks 

fører og frelser formidlet. 

Hans personlige had til 

jøderne tog befolkningen til 

sig, og den almindelige antisemitisme 

voksede. 

Ét er en voldsom antisemitisme, 

noget andet er at 

deltage aktivt i drabene på 

jøderne. Hvilke mennesker 

ville udføre så grusomme 

handlinger? 

Ved Nürnbergprocessen 

1945-46 (se side 115) blev 24 

af de overlevende nazistiske 

topfolk og en håndfuld organisationer 

anklaget for forbrydelser 

mod menneskeheden. 

Militæret som sådan 

samt ordens- og kriminalpolitiet 

blev frikendt, mens SS 

og Gestapo blev dømt som 

de egentlige bødler. Det var 

en udbredt opfattelse, at 

medlemmerne af disse nazistiske 

organisationer, der 

udførte mordene, alle var 

asociale, afvigere, forbrydere 

og voldsmænd. Selv SSlederne 

som Heinrich 

Himmler, Reinhard Heidrich 

og Adolf Eichmann blev reg- 

113

114 

M A N V Æ N N E D E S I G TI L D E T 

Franz Stangel (1908-71) havde deltaget i eutanasi-programmet 

i slutningen af 1930’erne. I 1942 blev han kommandant i 

Sobibór og senere i Treblinka. Efter krigen flygtede han til 

Argentina, hvor han blev pågrebet i 1967. Under forhøret af 

ham sagde han om drabene: 

“... jeg så dem sjældent som individer. Det var altid én 

stor masse. Nogle gange stod jeg på volden og så dem i 

Slusen (vejen til gaskammeret) - de var nøgne, tæt pakket, i 

løb, de blev drevet frem med piske.” 

net som mere eller mindre 

sindssyge og utilregnelige. At 

Hitler selv var psykopat, var 

ingen i tvivl om. 

På den måde fik domstolen 

placeret ansvaret for 

uhyrlighederne på nogle få 

afvigere. Derved blev hovedparten 

af den tyske befolkning 

frikendt. De var faktisk 

selv ofre for en samling psykopatiske 

voldsmænd. 

Omkring 1960 blev 

nazisternes chef for jødetransporterne 

Adolf 

Eichmann fanget af den israelske 

efterretningstjeneste og 

stillet for retten i Israel. 

Eichmann virkede ikke som 

en afviger. Han gav indtrykket 

af at være en omhyggelig 

embedsmand, der gjorde, 

hvad han havde fået besked 

på. 

Forhøret af Eichmann 

ændrede opfattelsen af 

Holocaust. Systemet, den 

nazistiske statsmagt, Føreren, 

havde udstedt en ordre. Den 

måtte alle fra den øverste 

embedsmand til vagten i 

uddryddelseslejren følge - 

uden selv at involvere sig 

eller tage stilling. 

I løbet af 1980’erne 

begyndte historikerne at 

interessere sig for de mænd, 

der havde udført drabene. 

Historikerne nåede frem til, 

at medlemmerne af Einsatzgrupperne 

(se side 107) og 

personalet i udryddelseslejrene 

var almindelig mænd - 

mange af dem var respekterede 

politifolk. For at blive 

optaget i SS måtte man ikke 

være straffet.Undersøgelserne 

viste, at de ikke nøjedes med 

at handle efter ordre. Mange 

af dem udførte på eget initiativ 

modbydelige mishandlinger 

og drab på fangerne. 

Hvad gjorde disse helt 

almindelige mænd til brutale 


bødler? 

Det havde naturligvis en 

betydning, at vagterne i udryddelseslejrene 

og medlemmerne 

af Einsatzgrupperne 

havde aflagt ed på at følge 

Hitlers ordre om at udrydde 

jøderne og andre uønskede. 

Hvis de ikke gjorde det, ville 

de i bedste fald blive sendt til 

fronten. 

Det spillede en vigtig 

rolle, at vagterne og fangerne 

i udryddelseslejrene var to 

helt adskilte grupper.Vagterne 

havde magten, og fangerne 

havde absolut ingen 

rettigheder. Fangernes hår var 

klippet, og de var iført ens og 

tarvelig fangedragt. På den 

måde blev fangerne en ensartet 

masse. Dertil kom, at fangerne 

var udsultede og syge. 

På grund af de elendige hygiejniske 

forhold var de snavsede 

og stank forfærdeligt. 

Fangerne var altså frataget 

menneskelig værdighed. De 

blev “noget”, som vagterne 

tog afstand fra, og som vagterne 

derfor havde “nemmere” 

ved at mishandle og 

dræbe. 

Vagterne levede isoleret i 

et fjendtligt område. De måtte 

ikke have kontakt med 

befolkningen i lokalområdet. 

Deres sociale kontakter var til 

hinanden. I disse fællesskaber 

af mænd viste man sit værd 

ved at være brutal over for

K R I G S F O R B RYDER D OMSTO L E N I 

N Ü R N B E R G 

Krigsforbryderdomstolen i Nürnberg blev nedsat 

i 1945. Den skulle afgøre, om en række nazistiske 

ledere havde gjort sig skyldige i forbrydelser 

mod menneskeheden, dvs.: “mord, 

udryddelse, fornedrelse til slaveri, deportation 

og andre umenneskelige handlinger begået 

mod nogen civilbefolkning før eller under krigen, 

eller forfølgelse af politiske, racemæssige 

eller religiøse grunde ved udførelse af eller i 

forbindelse med nogen forbrydelse, der falder 

inden for Domstolens kompetence uden hensyn 

til, om handlingerne er i strid med den 

nationale ret i det land, hvor de er begået.” 

Krigsforbryderdomstolen dømte altså 

efter en international lov, der lå over Tysklands. 

Selv om Hitler havde givet ordre til forbrydelserne, 

kunne de nazistiske topledere altså 

dømmes. 

DET ONDE 

På forreste række fra venstre sidder 

Hermann Göring , Rudolf Hess, Joachim von 

Ribbentrop, Wilhelm Keitel og Ernst 

Kaltenbrunner. På rækken bag dem sidder fra 

venstre Karl Dönitz, Erich Raeder, Baldur von 

Schirach og Fritz Sauckel. 

I 1946 blev der afsagt dødsdom over 

Göring (begik selvmord inden eksekveringen), 

Ribbentrop, Keitel, Kaltenbrunner, Rosenberg, 

Hans Frank, Wilhelm Frick, Julius Streicher, 

Fritz Sauckel, Alfred Jodl, Arthur Seyss-Inquart 

og Martin Bormann (der endnu ikke var fanget). 

Hess, Walther Funk og Raeder blev idømt 

livsvarigt fængsel. Von Schirach og Albert 

Speer fik hver 20 års fængsel. Konstantin 

Freiherr von Neurath blev idømt 15 års fængsel, 

og Dönitz 10 års fængsel. Hjalmar Schacht, 

Franz von Papen og Hans Fritzsche blev frikendt. 

115

116 

fangerne. Det blev normen. 

Rigelige mængder af alkohol, 

som var til rådighed for 

vagterne, betød, at de voldelige 

udskejelser blev endnu 

mere modbydelige. 

Aldrig igen! 

Omverdenen vidste, at nazisterne 

forfulgte jøder og 

sigøjnere. Men det var først, 

da de allierede, USA, Storbritannien 

og Frankrig, havde 

besejret Tyskland, at man 

blev klar over omfanget af 

nazisternes forbrydelser. 

De allierede mente, at de 

nazistiske topledere var ansvarlige 

for masseudryddelser, 

krigsforbrydelser og forbrydelser 


Derfor oprettede de allierede 

en militærdomstol, der skulle 

dømme dem. 

Lige efter krigen var det 

en almindelig opfattelse, at 

man aldrig før i historien 

havde oplevet forbrydelser 

som nazisternes. Det drejede 

sig om at forhindre, at det 

kunne ske igen. Derfor vedtog 

FN i 1948 en konvention 

om forebyggelse af og straf 

for folkedrab. 

Siden har det vist sig, at 

der både før og efter er 

begået folkedrab. Det 20. århundrede 

er blevet kaldt folkedrabets 

århundrede. Man 

mener, at omkring 100 mio. 

mennesker blev forfulgt og 

dræbt, fordi de tilhørte en 

bestemt gruppe, nation eller 

religion. 

Først i 2002 - efter 

mange års forberedelse - 

kunne FN nedsætte Den 

Internationale Straffedomstol. 

Dens opgave er at føre retssag 

mod og dømme personer, 

som har begået folkedrab, 

krigsforbrydelser og forbrydelser 


Om den kan begrænse 

folkedrab, må tiden vise. For 

spørgsmålet er, hvorfor men- 

HOLOCAUST-BENÆGTERE 


nesker begår folkedrab, dvs. 

bevidst forsøger at udrydde 

eller fordrive andre grupper. 

Er årsagerne de samme som 

nazisternes folkedrab på jøderne 

- eller er der helt 

andre grunde? Det kan I 

prøve at finde ud af. På side 

118-120 er der eksempler på 

andre folkedrab. 

Nazisternes systematiske udryddelse af millioner af mennesker 

var så ufatteligt, at nogle efter krigen begyndte at stille 

spørgsmål ved, om Holocaust havde fundet sted. Nogle hævdede, 

at gaskamrene i fx Auschwitz-Birkenau ikke blev brugt 

til drab af mennesker, men til desinficering af tøj. 

Vidneudsagn om drabene afviser Holocaust-benægterne 

som løgn. 

Holocaust-benægterne har oprettet et historisk institut, 

Institute for Historical Review, hvor de forsøger at argumentere 

for, at nazisterne ikke gennemførte et folkedrab på 

jøderne. Det sker i en række bøger og på sider på internettet. 

Mange Holocaust-benægtere har forbindelse til nynazistiske 

og stærkt højreorienterede bevægelser. 

Selv om nazisterne forsøgte at slette sporet efter deres 

ugerninger, er det veldokumenteret fra massegrave, vidneudsagn, 

dokumenter og andre kilder, at Holocaust fandt 

sted. Et enkelt argument mod Holocaust-benægterne kunne 

være: Hvis nazisterne ikke forsøgte at udrydde jøderne, hvor 

er de 6 mio. jøder så blevet af?

Der findes mange mindesmærker 

over Holocaust. Her er det mindestedet 

i det centrale Berlin. Det 

består af 2.711 stensøjler, der alle er 

forskellige. 

I 2002 blev den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic (billedet) udleveret 

til FN’s krigsforbryderdomstol i Haag. Han blev anklaget for, at han som 

Serbiens leder militært og økonomisk havde medvirket til folkedrab i Bosnien i 

perioden 1992-1995. Milosevic døde i fangenskab i 2006 – før han blev dømt. 

Flere andre ansvarlige fra krigen er dømt for krigsforbrydelser. Men i 

2005 manglede man endnu at få arresteret den bosnisk serbiske præsident 

Radovan Karadzic og hans hærchef Ratko Mladic, der i 1995 stod bag massakren 

på ca. 8.000 mennesker i den bosniske by Srebrenica. 

Dansk Jødisk Museum i København er skabt af arkitekten Daniel Libeskind. 

Libeskind har taget udgangspunkt i de danske jøders historie under Anden 

Verdenskrig – at flertallet af dem blev reddet fra nazisternes forfølgelse. De 

skrånende gulve giver mindelser om søgang – som da jøderne blev smuglet 

til Sverige. 

DET ONDE 

117

118 


TI L DET ON DE 


Efter at have arbejdet med nazisternes folkedrab 

på jøderne kan I i grupper undersøge 

andre eksempler på folkemord/folkedrab. 

Hver gruppe vælger et emne. Gruppernes 

problemstillinger kan næsten være ens. Fx 

kan nedenstående spørgsmål være oplæg til 

problemstillingerne. På den måde kan grupperne 

umiddelbart sammenligne folkemordenes/folkedrabenes 

forudsætninger, forløb og 

følger. Hver gruppe bør dog også formulere 

specifikke spørgsmål til emnet, der indgår i 

gruppens problemstilling 


.Efter hvilke typer af handlinger i FN’s folkedrabskonvention 

(side 89) kan xx karakteriseres 

som et folkedrab? 

.Hvordan og hvorfor blev der opbygget 

fjende- og frelserbilleder? 

.Hvorfor udviklede situationen i xx sig til et 

folkemord/folkedrab? 

.Hvem var hovedansvarlige og hvorfor? 

.Hvordan, hvem og hvorfor stoppede folkemordet/folkedrabet? 

.Hvilke ligheder og forskelle var der mellem 

folkemordet/folkedrabet i xx og nazisternes 

folkedrab? 

.Hvorfor/hvorfor ikke blev de ansvarlige 

anklaget efter FNs folkedrabskonvention? 

.Hvordan kunne folkemordet/folkedrabet 

have været undgået? 

Emne: A R M E N I E R N E 1 9 1 5 - 2 3 

Armenierne var en kristent mindretal på ca. 2 

mio. mennesker, der boede i den østlige del af 

det nuværende Tyrkiet. Omkring 1890 forsøgte 

det muslimske flertal at fordrive armenierne 

ved at gennemføre en række massakrer 

mod armenierne, hvor mellem 100.000 

og 200.000 blev dræbt. 

I begyndelsen 1900-tallet blev den tyrkiske 

nationalisme stærkere, og forfølgelsen 

af armenierne blev voldsommere. Et højdepunkt 

var perioden 1915-23, hvor 1-1 1/2 

mio. armenier blev dræbt. 

Ligene af dræbte armenierne fra en massakre i 1919. 


Emne: JA PA N S K- K I N E S I S K E K R I G 1 9 3 1 - 4 5 

I 1931 indledte Japan en erobringskrig mod 

Kina. Især i sidste halvdel af 1930’erne blev 

japanernes krigsførsel uhyre brutal. Efter at 

japanerne havde erobret den daværende 

hovedstad Nanking i 1937, dræbte de mellem 

100.000 og 300.000 civile i byen. 

I 1941, hvor Japan indstillede krigen, 

havde landet besat de vigtigste områder i 

Kina. 4 mio. kinesere var dræbt, og ca. 60 

mio. var drevet på flugt. Ligesom Tyskland 

opførte Japan en række koncentrationslejre, 

der ofte var værre end de tyske. 

Emne: STA L I N S F O L K E D R A B ( 1 9 2 8 - 5 3 ) 

Josef Stalin (1879-1953) blev leder i det 

kommunistiske Sovjetunionen i 1922. I slutningen 

af 1920’erne tiltog han sig diktatorisk 

magt. Han forfulgte og udrensede enkeltpersoner 

og befolkningsgrupper, som han mistænkte 

for at være imod ham. Antallet af ofre 

for Stalins forbrydelser vurderes forskelligt fra 

20 mio. til op mod 80 mio. Ofrene omkom 

under forskellige typer af folkedrab: 

.Tvangskollektiviseringen af landbruget og 

den efterfølgende hungersnød 

.Den store udrensning af politiske modstandere 

. Tvangsforflytning af befolkningsgrupper 

.Mord og mishandlinger af tyskere under 

og efter Anden Verdenskrig. 

Emne: F O L K E MORDET PÅ S I G Ø J N E R N E 

( 1 9 3 9 - 4 5 ) 

Nazisterne betragtede sigøjnerne som “racemæssigt 

underlegne” på samme måde som 

jøderne. Derfor blev de forfulgt og forsøgt 

udryddet. Af de omkring 1 mio. omvandren- 

DET ONDE 

de sigøjnere, der var i Europa før krigen, blev 

mindst 220.000 og måske op mod 1/2 mio. 

dræbt af Einsatzgrupper og i udryddelseslejre. 

Emne: M AO S K I N A ( 1 9 5 8 - 6 1 ) 

Mao Zedong (1893-1976) blev kommunistisk 

diktator i Kina i 1949. I slutningen af 

1950’erne bestemte han planen “Det store 

spring fremad”, som skulle ændre Kina fuldstændigt. 

Mao gav partiet ordre til at sætte 

planen i gang i 1958. Men “Det store spring 

fremad” var en forfærdelig katastrofe. Det 

kinesiske landbrugssamfund brød sammen. 

Det skønnes, at indtil 1961, hvor planen blev 

indstillet, døde mindst 30 mio. kinesere af 

sult. 

Emne: CAMBODJA ( 1 9 7 5 -79) 

Efter flere års borgerkrig tog De Røde 

Khmerer magten i Cambodja i 1975 og begyndte 

at omdanne landet til et kommunistisk 

bondesamfund. Folk blev tvunget til at 

flytte fra byerne og ud på landet for at arbejde. 

Ca. 1,7 mio. mennesker omkom i de fire 

år, De Røde Khmerer regerede. De fleste 

Kranier og knogler fra De Røde Khmerers ofre. 

119

120 

døde af sult og sygdom, som skyldtes styrets 

politik. Andre omkom under tvangsarbejde, 

tortur, eller de blev simpelthen henrettet. 

De Røde Khmerer rekrutterede mange 

af deres torturbødler blandt børn helt ned til 

12-års-alderen. De var lettere at få til at adlyde 

end voksne. 

Emne: I R A K I S K E K U R D E R E 1 9 8 8 

De 25 mio. kurdere er den største nation i 

verden, der ikke har sin egen stat. De fleste af 

dem lever i den østlige del af Tyrkiet, 

Nordiran og Nordirak. Især i Tyrkiet og Irak 

har kurderne været udsat for forfølgelser. 

I slutningen af 1980’erne forsøgte Iraks 

diktator Sadam Hussein at fordrive kurderne 

fra Irak. Militæret bombede og brugte giftgas. 

Omkring 3/4 af de kurdiske landsbyer blev 

ødelagt, 180.00 kurdere blev dræbt, og op 

mod en million blev fordrevet. 

I 1988 brugte den irakiske hær giftgas mod den kurdiske 

by Halabja. Mere end 4.000 mennesker blev dræbt 

Emne: B O S N I E N 1 9 9 0 ’ E R N E 

I 1992 startede en blodig borgerkrig mellem 

kroater, serbere og muslimske bosniakker i 

Bosnien (se side 87). Befolkningsgrupperne 

forsøgte ved hjælp af vold og massakrer at 

gennemføre etnisk udrensning, dvs. at jage 

“de andre” på flugt. Da borgerkrigen blev 

stoppet i 1995 var ca. 250.000 mennesker 

blevet dræbt. 

Emne: RWA N DA 1 9 9 4 

Rwanda er et afrikansk land på størrelse med 

Jylland. 84 % af befolkningen er hutuer, og 

15 % er tutsier. Selv om de to befolkningsgrupper 

har samme sprog, kultur og religion, 

var der et voldsomt had imellem dem. 

Hutuerne planlagde omhyggeligt en massakre 

mod tutsierne. Startskuddet blev givet den 6. 

april 1994. I løbet af 100 dage blev omkring 

800.000 tutsier dræbt. Mange blev dræbt med 

køller og macheter. 

FN, Europa og USA gjorde stort set intet 

for at forhindre eller stoppe folkemordet. 

Emne: DA R F U R 2 0 0 3 - ? 

Sudan har i årevis været præget af uro. I den 

tørre Darfur-region har der længe være strid 

om området mellem fastboende afrikanske 

bønder og stammer af arabiske nomader. Med 

støtte fra den sudanesiske regering har den 

arabiske janjaweed-milits med massakrer drevet 

omkring én mio. bønder på flugt (se side 

87). 


DET ONDE 121

122 

REGISTER 

A 

Aktion Reinhard 107, 109 

Al Qaeda 62 

almenvellet 60 

Amerikanske Uafhængighedserklæring, 

Den 63 

Amnesty International 79, 81 

Anden Verdenskrig 30, 37, 39, 46, 

105, 110, 117, 119 

Andersen, H.C. 23, 25, 26, 45 

antisemitisme 55, 98, 111-113 

Auschwitz-Birkenau 109, 111, 116 

B 

Belzéc 109-110 

Berlin 44 

Bibelen 56 

blasfemi 56, 58 

BNP 75 

Bosnien 87-89, 120 

Brandt, Enevold 21 

Buchenwald 97 

C 

Cambodja 119 

Caroline Mathilde 20, 68 

censur 55, 58, 67 

Chelmno 109 

Christian 7. 20, 67 

Christian 10. 30, 31 

D 

Dachau 97 

Darfur 87-88, 120 

Dampe, Jacob 67 

Dansk Folkeparti 57 

Darwin, Charles 111 

Der ewige Jude 55, 107 

DNSB (Danmarks Nationalsocialistiske 

Bevægelse) 

69, 83 

E 

einsatzgruppe 107, 114 

ejendomsret 58, 63 

Endlösung 104, 109 

Erklæringen om det Arbejdende 

og Udbyttede Folks Rettigheder 

65 

Erklæringen om Menneskets og 

Borgernes Rettigheder 63, 81 

etnisk udrensning 87, 119, 120 

EU/EF 43-45, 51, 74, 82 

eugenik (racehygiejne) 34, 51 

Europarådet 72, 73 

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, 

Den 73, 74 

Europæiske Menneskerettighedskonvention, 

Den 73 

eutanasi (medlidenhedsdrab) 

104, 114 

F 

fattigdom 73-76, 78, 84 

FN 37, 71, 72, 76, 77, 78, 83, 88, 89, 

116, 117, 118 

folkedrab 89, 117, 118, 119 

folkevilje 60 

foreningsfrihed 54, 58, 70, 76, 97 

forsamlingsfrihed 58, 70, 76, 97 

franske menneskerettighedser 

klæring, den 63, 65, 70 

Franske Revolution, Den 23, 63- 

64, 81 

frihed 54, 63, 81, 83 

Første Verdenskrig 65, 98 

G 

ghetto 107 

Goebbels, Joseph 55, 95, 96, 98 

Grundloven 58-60, 61, 67, 69, 70, 

82, 83 

Grundtvig, N.F.S. 23 

Guantanamo 62 

Göring, Hermann 101, 105, 115 

H 

Henningsen, Poul 28, 29 

Heydrich, Reinhard 105, 107, 109, 

114 

Hitler, Adolf 55, 91-109, 112-114 

Hitlerjugend 93 

Holocaust 114, 116, 117 

Holocaust-benægtere 116 

Holsten 23-24, 45 

I 

Internationale Straffedomstol, 

Den 72, 116 

Irak 120 

Island 41 


Janjaweedmilitsen 87-88 

Japan 119 

jøde 33, 55, 69, 70, 71, 89, 92, 99- 

105, 107-117, 118, 119 

K 

kapitalister 27, 28 

Karadzic Radovan 88, 117 

Kemp, Tage 32, 35 

Kina 79, 119 

kommunarder 27 

kommunister 65, 70, 96, 97, 107, 

119 

koncentrationslejr 96, 109 

Konservative Folkeparti, Det 42 

konvention 72, 77, 89, 116 

Koranen 56 

Krarup, Søren 19 

Krystalnatten 102 

kultur 39-42, 45-47 

kvinder 67, 81, 82 

København 21, 30, 40 

L 

lebensraum 106, 107, 112 

ligestilling 67, 82 

Locke, John 60-62 

Loven om indfødsret 20-21 

Luther, Martin 112 

M 

Magna Charta 60 

Majdanek 109 

Marchallplanen 39 

Marx, Karl 27 

Mauthausen 97 

menneskerettigheder 73, 79, 84 

Milosevic, Slobodan 117 

mindesmærke 117 

Mladic Ratko 88, 117 

Molesworth, Robert 22 

Montesquieu 61-62 

N 

Nanking 119 

Napoleon 23 

nation/nationalisme 22-26, 30- 

32, 43, 44, 47, 51, 52, 53, 118 

nationalstat 22 

NATO 37

nazisme 35, 70, 71, 90-105, 107, 112- 

116 

NSDAP (National-sozialistische 

Deutsche Arbeiterpartei) 30, 90- 

98 

Nürnberglovene 100 

Nürnbergprocessen 71, 113, 115 

O 

Oehlenschläger, Adam 23 

Operation Barbarossa 106 

Oplysningstiden 20, 60 

P 

Paris/Pariserkommunen 27-28 

Plebejernes Manifest 63 

Polen 33, 106 

Preussen 23-24, 45 

problemorientering 6-7, 10 

problemstilling 6-7, 10-16 

projektopgaven 8-16 

R 

race 32-34, 103-104, 111, 119 

racisme 32, 58 

Radikale Venstre, Det 42 

Rasmussen, Anders Fogh 56 

religionsfrihed 54, 63, 84 

rettigheder 70-71, 73-74, 76-77, 79- 

80, 81-84, 114 

rock’n’roll 39-40 

Rothe, Tyge 19-20 

Rusland 66, 112 

Russiske Revolution, Den 64 

Rwanda 120 

Røde Khmerer, De 119-120 

Rørdam, Valdemar 26 

S 

SA (Sturmabteilung) 92-94, 96- 

97, 101 

Sachenhausen 97 

Serbien 88 

Slesvig 24, 45, 51 

socialdarwinisme 111 

Socialdemokratiet 28, 42 

socialisme 27 

Sobibór 109, 114 

Sovjetunionen 42, 65-67, 70, 106, 

112, 119 

Sprogø 36 

Srebrenica 88-89, 117 

SS (Schutzstaffel) 107, 110 

Stalin, Josef 119 

Stangel, Franz 114 

Stauning, Thorvald 28 

Steincke, K.K. 35, 36 

Stiftelsen 104 

Straffeloven 56, 58 

Struensee, Johan 20, 21, 68 

Submission 55 

Sudan 87-88 

Sverige 67 

T 

Tjekkoslovakiet 101 

tortur 14, 83, 88 

Treblinka 109, 114 

Trille 56-57 

Tyendeloven 67 

Tyrkiet 118, 120 

Tyskland 31, 69, 83, 90-117 

U 

udryddelseslejr 97, 109, 111, 114, 119 

uland 73-74 

Ungarn 42 

ungdomskultur 39-40, 53 

USA 32, 37, 39, 116, 120 

V 

van Gogh, Theo 55 

Venstre 42 

Verdenserklæringen om 

Menneskerettighederne 70-71 

Voltaire 61 

W 

Warthegau 105 

Weimarrepublikken 90, 92 

Y 

ytringsfrihed 54, 55-58, 63, 66-67, 

70, 84, 96 

Z 

Zyklon-B 104, 109 

Ø 

Ørsted, H.C. 21 

Østrig 22, 23, 45, 101 

HIT MED HISTORIEN! 123

Grundbog HIT MED HISTORIEN 9 - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Grundbog HIT MED HISTORIEN 9 - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?