Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Recommendations

Info

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 4/99 • Specialet vil være eksplorativt i tilgangen til sit emneområde. Det betyder, at specialet har som sigte at åbne op for en forståelse af området – frem for at besvare relativt lukkede spørgsmål eller hypoteser. Heraf den åbne problemformulering. Det betyder også, at der ikke vil være plads til at ”lukke” alle de temaer, der åbnes op for i specialet – at vægten i stedet lægges på at udforske og opridse frem for at konkludere. • I den empiriske undersøgelse af tre unge kvinders uddannelsesvalg, er der ikke lagt vægt på, at resultaterne er ”repræsentative” for alle uddannelsessøgende (at resultaterne kan generaliseres). Det kan dog stadig være en fordel at følge flere uddannelsessøgende, fordi det gør sårbarheden overfor at ramme meget atypiske uddannelsesvalg mindre 3 . I et pilotprojekt kan det også være en fordel at vælge de uddannelsessøgende ud fra samme baggrund, fordi det drejer fokus fra individuelle forskelle, og over mod en afklaring af specialets tilgang til sit emneområde. • Ud over den empiriske analyse af tre unges uddannelsesvalg, lægges der vægt på udviklingen af teori, undersøgelsesdesign og metodiske redskaber. I et efterfølgende ph.d.-projekt vil udforskningen så kunne foldes ud med: 1) en udvidelse af det empiriske materiale (flere personer med forskellige baggrunde), og 2) en mere omfattende analyse af ”unges uddannelsesvalg”, med behandling af flere temaer. • Den sidste konsekvens er mere implicit. Fordi specialet er et pilot-projekt, vil jeg til tider gå længere ud af tangenterne end hvis specialet alene havde haft sig selv som formål. Jeg vil gå lidt længere ud i de teoretiske diskussioner, bruge mere tid på at standardisere mine metodiske redskaber, og bruge disse redskaber lidt mere kompromisløst for at teste deres begrænsninger. Forhåbentlig vil jeg ved denne stil få erfaringer fra ydergrænserne af tilgangens formåen, og det vil være vigtige erfaringer at have ved planlægningen af det efterfølgende ph.d.-projekt. Og så et par ord om specialets opbygning. Jeg vil først skitsere den aktuelle behandling af området ”unges uddannelsesvalg” (afsnit 2). Det er nemmere sagt end gjort, for selv om der er bred enighed om vigtigheden af ”unges uddannelsesvalg”, så er der hverken i Danmark eller internationalt enighed om hvordan området skal gribes an. Dette problem diskuteres kort, og der gives eksempler på mulige teoretiske tilgange til ”unges uddannelsesvalg”. Dernæst påvises betydningen af aktør/ struktur-dikotomien i den fremherskende forståelse af unges uddannelsesvalg i Danmark. Herefter introduceres aktør-netværksteorien (afsnit 3). Tilgangen diskuteres, udvides med begrebet om subjektpositioner, og tillempes specialets fag- og emneområde. Disse overvejelser omsættes efterfølgende i et konkret undersøgelsesdesign og i udviklingen af metodiske redskaber til registrering og udforskning af konkrete uddannelsesvalg for konkrete unge mennesker (afsnit 4). 3 Hvis der vælges tre uddannelsessøgende vil der være mulighed for at vurdere hver af personerne overfor to andre. Dermed er der skabt et forsigtigt grundlag for at diskutere om de udvalgte personer er ”atypiske”.
Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 5/99 I analysedelen af specialet udforskes og diskuteres mit møde med tre uddannelsessøgende unge kvinder, og processen omkring deres uddannelsesvalg. Analysen vil først følge kvinderne hver for sig (afsnit 5.1) og dernæst søge at udforske generelle fænomener på tværs af de tre valgprocesser (afsnit 5.2). Specialet afsluttes med en konklusion, hvor de tematiske, teoretiske og metodiske erfaringer fra specialet gøres op, og hvor perspektiverne for et efterfølgende ph.d.-projekt betragtes (afsnit 6). 2.0 Skitsering af området Det er, som nævnt i indledningen, ikke nemt at danne sig et overblik over området ”unges uddannelsesvalg”. Adskillige teoretiske traditioner har beskæftiget sig med emnet ud fra deres egen logik, men der er ikke opstået én fremherskende tilgang til emnet 4 . Unges uddannelsesvalg er så at sige ”offentlig ejendom”, så alle ender med at have ret til at sige noget om det: ”forskere”, ”forældre”, ”journalister”, ”politikere”, ”forvaltere”, ”studievejledere”, ”skolefolk” – og de ”uddannelsessøgende” selv, ikke at forglemme. Når teoretiske forklaringer optræder i denne offentlige diskurs, så sker det ofte i en populariseret og eklektisk form, der blot gør billedet endnu mere mudret. I det følgende skal en håndfuld psykologiske teorier dog kort nævnes. De er udvalgt dels for at vise den teoretiske diversitet indenfor området, og dels i et forsøg på at trække de teorier frem, der har størst betydning for den mere folkelige/populære forståelse af unges uddannelsesvalg. 2.1 Teoretiske tilgange Unges uddannelsesvalg kan forstås med udgangspunkt i individets evner og interesser. Det gode uddannelsesvalg opstår her ved en objektiv afdækning af disse evner og interesser. Denne tilgang har ikke mindst vundet indpas indenfor det amerikanske uddannelsessystem med udviklingen af ”vocational testing” til brug for både studievejledning og optagelse 5 . Men også i Danmark kan logikken findes. I den koordinerede tilmelding sker optagelse jo gennem vurdering af folks ”evner”, som disse testes ved den adgangsgivende eksamen (eller aktiviteter i kvote-2 systemet). Ligesom også ”interesser” bruges til at strukturere studievejledningen – se f.eks. Politikens ”Hvad kan jeg blive” (udgives hvert år fra Politikens forlag) eller muligheden for at søge uddannelser efter ”interesse” på den nationale studievejledningsplatform: www.ug.dk. Individet ses også som hovedperson i valgprocessen indenfor ”rational choice”-tilgangen (Andersen & Kaspersen (red.) 1996, pp.219-234). Med udgangspunkt i økonomisk teori ses menne- 4 Opslag i ”PsycInfo” og ”Google Scholar” for ord som ”educational choice” og ”vocational choice” giver et indtryk af feltets omfang og diversitet. Der er f.eks. 943 hits i PsycInfo for ”vocational choice”. 5 En oversigt over primært nordamerikanske ”vocational tests” gives på www.yorku.ca/psycentr/ (Psychology Ressource Centre, York University, Ontario, Canada).
Page 1 and 2: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 5: Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 57 and 58:
Pragmatisk, åbent og genstridigt -
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Logbog for Anne i specialet: Pragma
Page 105 and 106:
Logbog for Julie i specialet: Pragm
Page 107 and 108:
Oversigt over CD-rom vedlagt specia
Page 109 and 110:
Supplerende empiri til specialet: P
Page 111 and 112:
Supplerende empiri til specialet: P
Page 113 and 114:
Oversigt over kodning (alfabetisk)
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149:
show all

Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?