Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
9.3.2 Norge<br />
I Norge er der ikke fastsat en officiel fattigdoms- eller lavindkomstgrænse – hverken på nationalt eller lokalt<br />
niveau. I den nationale handlingsplan mod fattigdom fra 2006 fastslår regeringen, at fattigdom er et<br />
flerdimensionelt og sammensat problem, og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt at anvende en enkelt<br />
definition eller indikator. I stedet måles fattigdom igennem et bredt sæt af indikatorer (Arbeids- og Inklusionsdepartementet,<br />
2006).<br />
Ud over måling på udviklingen for lavindkomstgrupper, herunder personer med vedvarende lavindkomst<br />
(målt ud fra 50 pct. af medianindkomsten), indgår også indikatorer for indkomstforskelle (Gini-koefficienten<br />
mv.) samt levekårsindikatorer for arbejde, uddannelse, boligforhold, sundhed, økonomi og materielle<br />
forhold. Indikatorerne er opstillet for at vise, om udviklingen går i en rigtig retning, men regeringen har<br />
samtidig understreget, at indikatorerne ikke giver et klart billede af effekten af de tiltag, som iværksættes,<br />
da udviklingen i indikatorerne også påvirkes af mange udefrakommende forhold, fx de økonomiske konjunkturer<br />
samt udviklingen på arbejdsmarkedet.<br />
Indikatorerne blev første gang udarbejdet i 2001 og senere udviklet i samarbejde med Statistisk sentralbyrå<br />
(SSB), som siden 2002 har forestået en årlig af<strong>rapport</strong>ering om økonomi og levevilkår for forskellige<br />
indkomstgrupper. Fremefter foretages denne af<strong>rapport</strong>ering dog kun hvert andet år.<br />
Udviklingen på området følges desuden årligt i en <strong>rapport</strong> fra Arbejds- og Velferdsdirektoratet på opdrag fra<br />
Arbeidsdepartementet. Rapporten beskriver de centrale udviklingstræk på fattigdomsområdet, hvor tallene<br />
fra Statistisk sentralbyrå blandt andet indgår. Formålet med <strong>rapport</strong>en er at pege på udfordringer som<br />
grundlag for indretning og videreudvikling af tiltag og indsatser mod fattigdom. Rapporten tjener blandt<br />
andet som grundlag for Arbeidsdepartementets indspil forud for de årlige finanslovsforhandlinger.<br />
Den norske regering fremlagde i 2007 sammen med finansloven en national handlingsplan mod fattigdom<br />
(Arbeids- og Inkluderingsdepartementet, 2006). Handlingsplanen beskriver tiltag, som skal medvirke til at<br />
forbedre levevilkårene for de økonomisk og socialt dårligt stillede grupper i samfundet. Handlingsplanen<br />
opstiller 3 delmål:<br />
1. Alle skal gives mulighed for at komme i arbejde.<br />
2. Alle børn og unge skal kunne deltage i samfundslivet og udvikle sig.<br />
3. Livsvilkårene for de socialt udsatte skal forbedres.<br />
Den norske regering nedsatte i 2008 ”Fordelingsudvalget”, som havde til formål at belyse udviklingen i økonomiske<br />
forskelle i befolkningen, faktorer, der påvirker denne fordeling, samt hvilke politiktiltag, der kan bidrage<br />
til en mere jævn fordeling. Som en opfølgning på <strong>udvalgets</strong> arbejde fremlagde regeringen i 2011 sin langsigtede<br />
strategi ”Fordelingsmeldingen 2011” for udligning af økonomiske og sociale forskelle og bekæmpelse af<br />
fattigdom – en strategi, som blandt andet skal indfries ved at bringe flere ind på arbejdsmarkedet – som følge<br />
af en langsigtet og forebyggende indsats knyttet til opvækst, børnehave, skole og uddannelse.<br />
I Norge har Statens institutt for forbruksforskning (SIFO) siden 1987 konstrueret standardbudgetter meget<br />
lig de danske i opbygning og indhold, jf. kapitel 6. Formålet med standardbudgetterne var og er de samme<br />
som med de danske. I relation til fattigdomsdiskussionen har der desuden været arbejdet med at fastsætte<br />
en acceptabel mindstestandard for forbrug med afsæt i de norske standardbudgetter. Mindstestandarden<br />
er baseret på analyser foretaget af SIFO. Hensigten med mindstestandarden var, at den skulle indgå i de<br />
skønsmæssige beregninger af kontanthjælpen i kommunerne. Standardbudgettet anvendes i dag i en vis<br />
udstrækning i flere kommuner, når socialhjælpen skal udmåles, idet den direkte opgør forbrugsudgifterne<br />
ved en given levestandard. Der foretages dog på nuværende tidspunkt ikke opgørelser af personer, der lever<br />
for mindre end fastsat ved mindstestandarden.<br />
242 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER