Læs udvalgets rapport - Social

2.3 Udvalgets definition af fattigdom
Som diskuteret ovenfor adskiller fattigdomsspørgsmålet sig fra den generelle ulighedsdiskussion. Fattigdom
er ensbetydende med ulighed, men alle former for ulighed er ikke fattigdomsproblemer. Det er vigtigt
med en rimelig præcis og klar afgrænsning af fattigdomsbegrebet, dels i forhold til den almene forståelse af
spørgsmålet og dels for at kunne opstille præcise indikatorer.
Udvalget definerer fattigdom som en situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentligt dårligere
livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne situation
• skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske
• er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har eller kun i begrænset omfang har mulighed for
ved egen drift at ændre situationen.
Definitionen har fokus på økonomisk fattigdom ud fra en relativ betragtning, men tillægger også andre forhold
en betydning uden dog at gøre alle sociale problemer til fattigdomsproblemer. Andre dimensioner og
forståelser af et fattigt liv knyttet til fx ensomhed er ikke omfattet af udvalgets definition. Hermed ikke
impliceret, at der ikke er tale om væsentlige socialpolitiske spørgsmål.
Et liv med mangel på økonomiske ressourcer kan være forbundet med mange forskellige livsvilkår, og
gruppen er heterogen med forskellige betingende faktorer for fattigdomssituationen. Fattigdom kan også
have en række forskelligartede konsekvenser for den enkelte. Det er en implikation af udvalgets definition
af fattigdomsbegrebet, at studerende ikke opfattes som fattige. Studerende har typisk en lav indkomst i
nogle få år, men det er en selvvalgt situation, som har det formål at forbedre mulighederne for job og løn
senere i livet. Situationen med lav indkomst er således hverken vedvarende eller på nogen måde stigmatiserende
i forhold til andre i samme aldersgruppe eller samfundet generelt. Der er væsentlige spørgsmål
omkring levestandard som studerende (SU og lån mv.) i forhold til levestandard efter endt uddannelse (forbrugsudglatning),
men det er efter udvalgets opfattelse misvisende at opfatte dette som et fattigdomsproblem.
Gruppen af studerende er nem at identificere og indgår derfor som hovedregel ikke i de efterfølgende statistiske
analyser af fattigdomsspørgsmålet, jf. kapitel 4. Der findes andre grupper, der, som følge af egne valg,
kan have en lav indkomst i kortere eller længere tid. Det gælder fx selvstændige i en opstartsfase eller under
en lavkonjunktur, eller personer med en alternativ livsførelse. Sådanne personer er vanskeligere at identificere,
og denne problemstilling diskuteres nærmere i kapitel 6.
Operationaliseringen af fattigdomsdefinitionen diskuteres i kapitlerne 3-7, og udvalgets anbefalinger præsenteres
i kapitel 11.
2.4 Fattigdomsgrænser og indikatorer i et velfærdssamfund
Er der behov for en fastsættelse af en fattigdomsgrænse i et velfærdssamfund som det danske med et veludbygget
socialt sikkerhedsnet?
Det sociale sikkerhedsnet kan tolkes som indeholdende implicitte differentierede og relative økonomiske
fattigdomsgrænser i den forstand, at de sociale ydelser udmålt i bestemte sociale situationer er velfærdsamfundets
fastlæggelse af kravene til økonomisk formåen i de pågældende situationer. Ydelserne er
forskellige afhængigt af den konkrete sociale situation, og dermed er de differentierede. De er relative, da
EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER l 33