Europa for alle - AESAEC
Europa for alle - AESAEC
Europa for alle - AESAEC
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Modul 2:<br />
Modul 2 - Ideen om aktivt medborgerskab (AM) og dens relvans <strong>for</strong> gruppen af ældre borgere<br />
Steffen Hartje (Fritid & Samfund/DK)<br />
Ideen om aktivt medborgerskab (AM) og dens<br />
relevans <strong>for</strong> gruppen af ældre borgere.<br />
Indhold 1 Hvor<strong>for</strong> er <strong>for</strong>ståelsen af aktivt medborgerskab vigtigt <strong>for</strong> de ældre?<br />
Temaer<br />
Mål<br />
Opvarmning:<br />
Hvad <strong>for</strong>stås der ved ideen om aktivt medborgerskab, og hvilken<br />
betydning har denne ide <strong>for</strong> nutidens gruppe af ældre medborgere?<br />
Beskrivelse af hvordan seniorgruppen kan have gavn af at <strong>for</strong>stå ideen om<br />
et aktivt medborgerskab.<br />
Efter dette modul vil man være i stand til at<br />
<strong>for</strong>stå ideen om et aktivt medborgerskab på lokalt, nationalt og<br />
europæisk niveau.<br />
<strong>for</strong>stå hvilke rettigheder og pligter begrebet bygger på.<br />
kunne bruge begrebet i dagligdagen.<br />
Diskuter i grupper, hvad I <strong>for</strong>står ved begreberne: „Aktivt<br />
medborgerskab” og „Aktivt europæisk medborgerskab”.<br />
Redegør <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellen på de to begreber.<br />
2.1.1. Ideen om aktivt medborgerskab<br />
Jeg er ikke “athener” eller græker, men en verdensborger.<br />
Socrates<br />
Lyt/Læs<br />
Ideen om et aktivt medborgerskab er ikke ny. Den kan føres tilbage til det antikke Grækenland,<br />
hvor filosoffen Aristoteles var den første, der udviklede en teori om medborgerskab.<br />
På baggrund af Aristoteles’ tanker blev der i perioden fra 500 til 400 f.Kr. praktiseret<br />
medborgerskab i bystyret i Athen, der blev kaldt Polis. Det græske medborgerskab byggede primært<br />
på den <strong>for</strong>pligtigelse, som den enkelte borger havde over <strong>for</strong> bystyret. At være en aktiv medborger,<br />
der deltog i det politiske liv, blev opfattet som en moralsk pligt. Man var moralsk <strong>for</strong>pligtet til at<br />
tage aktivt del i Athens fælles anliggender, hvis man ville respekteres som menneske.<br />
Selv om medborgerskabet mere byggede på <strong>for</strong>pligtigelser over <strong>for</strong> bystyret end på rettigheder <strong>for</strong><br />
den enkelte borger, tog <strong>for</strong>pligtigelserne ikke <strong>for</strong>m af at være lovmæssige påbud, men blev opfattet<br />
som en mulighed <strong>for</strong> at tjene samfundet og opnå den respekt, der fulgte med denne handling.<br />
Konceptet om medborgerskab havde en stor gennemslagskraft, <strong>for</strong>di det både havde sin rod i den<br />
enkelte borgers moralbegreber og gav identitet i <strong>for</strong>hold til fællesskabet. En god borger var en<br />
person, der tjente bystaten gennem de militære <strong>for</strong>pligtigelser samt ved en aktiv deltagelse i det<br />
politiske liv. Først derefter kom det moralske hensyn til familieliv m.m.<br />
I 1700-t<strong>alle</strong>t skiftede medborgerskabstanken karakter. Den begyndende industrialisering og<br />
udbredelsen af markedsøkonomien begyndte at skabe store samfundsmæssige ændringer.<br />
Ændringer, der medførte modsætninger mellem det daværende enevælde og det nye progressive<br />
borgerskab, og som blandt andet førte til Den Franske Revolution i 1789.<br />
På det filosofiske plan var perioden præget af oplysningsfilosofien, der bidrog til at udvikle nye<br />
værdier som frihed, tolerance, pluralisme og individuelle rettigheder samt til gennemførelsen af en<br />
sekularisering ved at adskille religion og politik. Man satte nu mennesket før religionen og<br />
reducerede derved kirkens magt. Oplysningsfilosofien havde desuden betydning <strong>for</strong>, at der nu blev<br />
45
Change language