Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

krestenkay.dk

Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET

Birgers refleksioner illustrerer et generelt træk ved mændene: De oplever at ville tilsidesætte

sig selv for deres familie, i dette møde med ’ubetinget kærlighed’, som Birger formulerer det

ovenfor. Citatet viser desuden et andet aspekt, som er gennemgående i interviewene, nemlig at

forholdet ændrer karakter fra at være baseret på spontan forelskelse mellem mand og kvinde til

at bygge på et fundament af ’den gode vilje’, hvor manden føler en glæde ved at hjælpe sin

kone og sit barn på deres individuelle veje (G: 117-125). Der opstår dermed en form for sam-

vær, hvor parforholdet bliver grobund for flere menneskers individuelle udvikling, forankret i

en unik form for fællesskab – familienog en ny form for socialitet dannes (Dencik og

Westerling 2002: 4). Ifølge informanterne indgår de villigt i denne nye type relation, der af

Dencik (2005a: 96) er betegnet som team-familien, hvor intentionen er at støtte deres partner

og børn, på samme måde som de selv ønsker støtte til egne livsprojekter (I: 51-69).

Fællesskab og arbejdsdeling

Andre undersøgelser af forældre-barn relationen viser imidlertid, at der ikke er ligestilling mel-

lem kønnene. Eksempelvis hvad angår ligedeling af omsorgen i den tidlige fase af barnets liv,

der står moderen oftest for det nødvendige omsorgsarbejde med børnene, hvorimod faderen

involverer sig når det er sjovt (Sommer 2003: 237). Hanne Themsen (2004: 6) påpeger, under

henvisning til en række af FAMOSTAT projektets undersøgelser, at forældrene har et symme-

trisk udgangspunkt med hensyn til husholdningsarbejdet i det tidlige stadie af familiens etable-

ring, men at denne symmetri med tiden brydes, således at manden i højere grad påtager sig

forsørgerrollen, mens kvinden påtager sig husarbejdet.

I hvilket omfang disse opgaver er fordelt mellem mand og kvinde blandt denne undersøgelses

informanter, kan vi ikke specifikt belyse ud fra vores kvalitative undersøgelse, i og med at der

ikke foretages observationer af den konkrete hverdagspraksis i informanternes hjem. En yderli-

gere forskel på vores undersøgelse og Sommers er, at hans er foretaget blandt børn i 4-5 måne-

ders alderen, hvor størstedelen af vores informanters børn er ældre (jf. Tabel 1). Vi kan imid-

lertid konstatere, at mændene føler et stort ansvar, og at de desuden deltager, som også Som-

mer (2003: 237) konkluderer, i en række legeaktiviteter med børnene (FG: 978-996). Vi kan

også dokumentere, at mændene er deltagende i en række områder af det praktiske arbejde om-

kring børnene, for eksempel at de bringer og henter børnene til og fra daginstitutionen. Hans

beskriver hvordan Helle sender børnene i institution om morgenen, og han kører tidligt på ar-

bejde, men at han så har en fast tid klokken kvart i fire, hvor han henter børnene (H: 57-59).

104

More magazines by this user
Similar magazines