Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

krestenkay.dk

Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

159

KAPITEL 5 – MEDIALISERING OG REFLEKSIVITET

udsendelser som Dr. Phil, eller en artikel som ’Den er gal med kommunikationen’. I Flugten

fra friheden (1991 (1941)) beskriver Fromm, hvordan individet har erfaret en ydre frihed, men

at denne ikke tilsvarende fører til en indre frigørelsesproces. Tværtimod udløser det en frygt,

som fører til, at mennesket flygter fra friheden og søger tryghed i ydre autoriteter. Johansson

(2006: 210) advokerer for, at den nutidige tendens til at diagnosticere nær sagt alting kan tolkes

som det postmoderne menneskes flugt fra frihed. Diagnoserne forklarer og stiller kategorise-

ringer til rådighed for mennesker, der søger svar på såvel livets store eksistentielle spørgsmål

som hverdagens problemer. Oftest handler det ikke om tunge psykiatriske diagnoser, men der-

imod om mere populære betegnelser såsom curlingforældre, som Flemming og hans kone gør

brug af, eller time-out teknikker, som Anders har ladet sig inspirere af ved at se tv-udsendelser

om børneopdragelse, og som også findes i PREP konceptet. Mediernes fokus på hverdagens

interpersonelle samspilsmønstre ses som en form for medialiseret dæmper af angst med forkla-

ringer på livets problematikker, som giver individet et fast holdepunkt i tilværelsen (Johansson

2006: 210). Medierne udgør den postmoderne ydre autoritet, som det forklaringssøgende indi-

vid kan søge råd hos.

Johanssons forklaring er central, men når vi ser på informanternes brug af mediefladen og de-

res udtalelser i fokusgruppen, tegner der sig et nuanceret billede af ambivalente mediebrugere.

Mændene er på den ene side langt mere skeptiske over for den type programmer, der formidler

selvudvikling eller diagnosticeringstendensen i forhold til resten af den store mængde relations

og samlivsorienterede artikler og udsendelser, som den samlede sendeflade indeholder (jf. Ta-

bel 4 og 5). På den anden side inddrages medierne, der gennem aktiv og passiv opmærksomhed

i høj grad finder vej til mændenes tankesæt (jf. Tabel 6). Set fra denne vinkel inddrager mæn-

dene medierne i deres refleksioner, men samtidig forholder de sig refleksivt og kritisk til denne

brug og tager afstand til en overpsykologiserende mediekultur. Refleksiviteten får dermed to

former: den form for refleksivitet hvor formidlet ekspertviden inddrages i hverdagens tanke-

og handlemønstre, og i en anden form, som er mændenes egen stillingtagen til hele denne pro-

ces. Det ser vi, når Hans forholder sig kritisk til, hvorvidt han ønsker en PREP-betegnelse på

sit samvær med sin kone (FG: 501-502), eller når Flemming påpeger, at medierne i høj grad

forøger kompleksiteten (FG: 390-396). Samtidig foregår den positive inddragelse af mediernes

konkrete råd og betegnelser, som eksempelvis i Anders’ tilfælde, hvor time-out strategien ind-

drages direkte i hans egne tanker om børneopdragelse (A: 108-109).

More magazines by this user
Similar magazines