Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

krestenkay.dk

Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

KAPITEL 6 – UNDERSØGELSENS STATUS OG UDSAGNSKRAFT

at fremstå som personer med behov for terapeutiske værktøjer eller som har et stort mediefor-

brug. Dette synes især pointeret i forskellen mellem informanternes udtalelser i det individuelle

interview og i den efterfølgende fokusgruppe. Vi iagttager blandt andet, hvordan interaktionen

mellem informanterne i fokusgruppen ændrer indholdet af deres udsagn sammenholdt med de

individuelle interview. Eksempelvis afviser David i fokusgruppen at han ville læse bogen

Kæmp for kærligheden, selvom han i det individuelle interview fortæller os, at han har haft stor

glæde af at læse selvhjælpsbogen Kærlighedens fem sprog (Chapman 2002), og at han og kæ-

resten praktiserede og fandt glæde ved dens budskab (D: 467-479). I fokusgruppens mandefo-

rum siger han derimod, at han hellere ville læse en bog, der havde et mere kommunikativt ind-

hold (FG: 305-312). Hvor de fire informanter i de individuelle interview fortæller mere følel-

sesbetonet om deres parforhold og om de refleksioner, de gør sig, bliver tonen hårdere, når de

er samlet.

Et centralt punkt er deres reaktion på ’Den er gal med kommunikationen’, da der tidligt i fo-

kusgruppen opstår en konsensus om at nedgøre artiklen. Hvad angår besvarelserne på medie-

forbrug generelt i undersøgelsen, mener vi at troværdigheden er lavere end i forhold til speci-

fikke parforholdsudtalelser, da samtlige informanter påstår, at de ikke bruger medierne særligt

meget. Alligevel viser det sig, at de stort set alle sammen ofte, om ikke dagligt, ser fjernsyn

med deres partner og kan referere, hvad der sker i den øvrige medieflade. Det fremgår, at den

reelle bevidsthed hos informanterne om deres mediebrug er kompleks. Dels er det svært for

dem at huske hvilke medier de gør brug af eller eksponeres for, dels er der en generel selekte-

ring omkring, hvilke typer af medier de ønsker at associeres med og derfor udtaler sig om

(Giddens 1996: 219).

Vi står efter undersøgelsen tilbage med det indtryk, at informanterne reelt anvendte en

bredere medieflade, end de ville være ved eller er klar over, de bliver eksponeret for. Eksem-

pelvis har Flemming, som det fremgår af kapitel 3, benægtet, at han gør brug af medierne i

forhold til at forstå sit eget parforhold, men i fokusgruppen fortæller han om en tv-udsendelse,

hvor han kunne spejle sig selv og sit eget parforhold (FG: 194-204). Vi mener, at dette om-

handler en generel tendens til at underspille, hvor meget man gør brug af medier, og hvor lang

tid dette tager, eller at man simpelthen ikke er bevidst om omfanget. Samtidigt kan det være et

udtryk for, at mediefladen er så allestedsnærværende, at det er svært for den enkelte at udkry-

stallisere konkret hvad, hvornår og hvordan man gør brug af den.

167

More magazines by this user
Similar magazines