Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

krestenkay.dk

Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

177

KAPITEL 7 - KONKLUSION

både i det hverdagsmæssige arbejde såvel som i følelseslivet, kulturelt og erhvervsmæssigt. De

traditionelt opdelte kønsroller som beskrevet af Hestbæk (1999) med en mandlig forsørger og

en kvindelig omsorgsgiver er i høj grad brudt. Vores undersøgelse viser en mand, hvis identitet

er sammensat af rollen som både partner, delforsørger, karrieremand og fader. Den samlede

identitet som mand udgøres altså af en række forskellige felter (Dencik 2005c: 16, Gergen

2005: 217ff). Mændene tager alle disse aspekter af deres samlede identitet alvorligt og inddra-

ger disse roller i refleksionerne over deres parforhold. Særligt faderrollen har en central positi-

on i mændenes refleksioner over deres status som mænd i et posttraditionelt parforhold. Det

fremgår af mændenes refleksioner, at parforholdets karakter ændres væsentligt gennem den

høje prioritering af børnene, og at forholdet derved gennemgår en transformation, hvor der

etableres to fællesskaber: fællesskabet mellem mand og kvinde og fællesskabet med far, mor

og børn. Identiteten formes herfra både i relationen mellem to voksne, men også i relationen

mellem voksen og barn (Westerling 2005). Fra dette punkt er balancen mellem det fælles og

det individuelle i høj grad defineret af børnenes behov, og det kræver en stor mængde koordi-

nation og planlægning at få to voksne individers refleksivt organiserede livsplanlægning (Gid-

dens 1996: 14) til i fællesskab at lykkes.

Når vi ser på parforholdets status i den refleksive modernitet, fremgår det også af det empiriske

grundlag, at det posttraditionelle parforhold for disse mænd i højere grad konstitueres gennem

at få børn, snarere end ved den traditionelle ægteskabshandling. Det tyder på, at forældreskabet

i postmoderniseringen i nogen grad erstatter ægteskabets betydning. At gifte sig betragtes for-

trinsvis som en juridisk foranstaltning, og børnene er for flere af mændene en anledning til at

indgå i ægteskabet frem for omvendt. Det er et aspekt af den detraditionalisering, som formule-

res af blandt andre Giddens (1994a, 1996). Men det er også et tegn på, at det er de menneske-

ligt meningsgivende elementer som familie og børn, der er et vigtigt fokus for disse mænds

livsvalg. Undersøgelsen peger i forlængelse heraf på en ny form for faderskab, hvor manden

deltager aktivt i pasning og opdragelse af barnet, engagerer sig og oplever en stærk ansvarsfø-

lelse ved det at blive far. Undersøgelsen bekræfter Sommers (2003) iagttagelse af faderskabet i

den radikaliserede modernitet, hvor relationens karakter præges af følelse og interesse, både

hvad angår mændenes oplevelse af deres børn, og i deres kontakt med børnene. Vores undersø-

gelse viser altså et billede af ni fædre, som står i modsætning til den traditionelle patriarkalske

manderolle som den børnereserverede forsørger.

More magazines by this user
Similar magazines