Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

krestenkay.dk

Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET

Medialisering

”Whatever we know about our society, or indeed about the world in which we live, we know

through the mass media.” (Luhmann 2000: 1)

Med dette citat indleder den tyske sociolog Niklas Luhmann bogen The Reality of the Mass

Media fra 2000. Dermed finder den institutionelle refleksivitet sted i en interaktion med me-

diekulturen og influerer på de personlige handlesammenhænge (Giddens 1994a: 36). Det er

vigtigt i denne sammenhæng at nævne, at vi omtaler medier og massemedier synonymt ud fra

Luhmanns definition, som indebærer alle samfundets institutioner, der gør brug af kopi-

teknologi til at formidle og kommunikere. Dette betyder i praksis bøger, blade, aviser, såvel

som internettet, fjernsyn og andre former for elektronisk kommunikation i større skala (Luh-

mann 2000: 2). Når vi i første omgang ikke afgrænser denne undersøgelse til et enkelt medie,

skyldes det, at vi ønsker at se på totaliteten af den samlede mængde information, som indgår i

vores informanters hverdagsliv, og på processen, hvor de samfundsmæssige diskurser formid-

les via medierne til individniveauet.

Hvorvidt mediernes funktion som centralnervesystem i det refleksive samfund påvirker indivi-

dets udvikling af identitet og dannelse af det refleksive selv vil være en del af denne undersø-

gelses fokus. Vi vægter mediernes indflydelse på refleksionen i vores undersøgelse, og i empi-

riindsamlingen igennem individuelle interview spørges der bredt til, hvilken rolle informanter-

ne oplever, at medierne har i forhold til deres overvejelser om parforholdet og familielivet.

Dermed vil vi undersøge, om der er tale om en så høj grad af selvintegration af medierne, som

Giddens, Johansson og Luhmann advokerer for i de ovenstående afsnit.

Diskurser i en multiperspektivistisk undersøgelse

I følge Jørgensen og Phillips (1999: 9) bruges begrebet diskurs ofte i videnskabelige tekster,

men tit uden nogen nærmere bestemmelse af, hvad der menes med begrebet. I de fleste tilfælde

menes der dog, at sproget er struktureret i mønstre, og at det, vi tænker og siger, følger disse

mønstre. Måden, hvorpå sprogets struktur og vores udsagn følger denne struktur, er tillige af-

hængig af inden for hvilket socialt felt, vi agerer. Overordnet kan man sige, at diskurs er ”...en

bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på.” (Jørgensen og Phillips

1999: 9) – diskursanalyse er analysen af disse sammenhænge.

20

More magazines by this user
Similar magazines