Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

krestenkay.dk

Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

KAPITEL 1 – PARFORHOLD OG MEDIER: TEORI OG METODE

dan det er at være mand i parforhold. Dette er ikke uproblematisk, da det forudsætter en løben-

de samt systematisk og selvkritisk bearbejdning af vores personlige forforståelse og common

sense betragtninger. En bearbejdning, vi hovedsagligt har foretaget i fælles diskussion i grup-

pen og med vejledere.

Ifølge Simonsen (1995), er der med kvalitative interview som undersøgelsesmetode tale om

empirisk sensitiv forskning. Det er således en række subjektive grundantagelser, forudsætnin-

ger og inspirationsmomenter, som ligger til grund for de valg og den procedure, vores udforsk-

ning er bygget op omkring. Dialogen med mændene indebærer, at vi selv er aktive, og det

frembringer reaktioner og udtalelser. Vi træder således et skridt videre end den observerende

og reflekterende rolle for at opnå yderligere konkretisering, præcisering og nuancering. Vi tråd-

te gennem enkeltinterviewene og fokusgruppen helt tæt på vores analyseobjekter, hvilket gav

mulighed for autentiske udsagn, oplevelser, forståelser, tolkninger og interaktioner. Interviewet

blev dermed et forum for interrelationelle processer, hvor viden blev skabt i samspillet med

informanterne (jf. Simonsen 1995).

En anden problematik er, at vi fornemmer, at nogle af informanterne prøver at male et billede

af deres parforhold som velfungerende, hvor det måske ikke er det. Denne problematik er vel-

kendt inden for kvalitativ forskning, da sandhedsværdien af informanternes udsagn altid kan

diskuteres. Kvale (1997: 53ff) argumenterer for, at når troenen objektiv virkelighed går

tabt, ændres diskussionen om, hvad viden er. Han konstaterer, at viden kan være interrelationel

som i et interview, hvor to eller flere mennesker udveksler meninger. Viden er i denne optik

hverken ude i verden eller inden i den enkelte, men opstår i samspillet mellem den enkelte og

verden (Kvale 1997: 54). Dermed påkalder kvalitative undersøgelser sig ikke et krav på objek-

tivitet og bunder ej heller i en positivistisk verdensopfattelse (Kvale 1997: 69-70). Vores un-

dersøgelse hviler på samme antagelser, idet det er oplevelsen, vi undersøger. Alligevel bliver

det i analysen taget op, når vi som fortolkere af empirimaterialet kan påpege modsigelser. År-

sagen til dette er, at eventuelle modsigelser og fordrejninger kan give værdifulde informationer

om den enkeltes refleksionsproces. Det skal her nævnes, at modsigelser i informanters udtalel-

ser generelt i kvalitative interview er et kendt fænomen, og det skal overvejes, hvorvidt disse er

udtryk for interviewerens spørgeteknik eller ambivalens fra informantens side (Kvale 1997: 44-

45).

33

More magazines by this user
Similar magazines