Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

krestenkay.dk

Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET

falder alle inden for kategorien kernefamilier. Ingen af dem har delebørn, og de to informanter,

der har været gift tidligere, Erik og Flemming, har ikke børn fra deres tidligere ægteskaber.

Den materielle fællesskabsdimension

ANDERS: Jeg tror det er vigtigt man har de samme mål og drømme, når man er familie. Der har

jeg været utrolig heldig. Der er faktisk ikke den ting vi ikke er enige om. Opdragelse, måske,

men det er fordi Annette gerne vil forkæle, der må jeg lige bremse lidt ned en gang i mellem.

Alt andet er vi enige om. Om det så er møbler, maling, penge, hvordan huset skal se ud, hvordan

rummet skal indrettes, alle sådan nogle ting, der er vi meget enige. (A: 119-124)

Til den materielle fællesskabsdimension hører de økonomiske og arbejdsmæssige relationer,

individerne har til hinanden. Arbejdsmæssige relationer skal ikke i denne sammenhæng forstås

kun som erhvervsmæssige forhold, men også husligt arbejde og ansvar (Dencik og Westerling

2003: 2). Det første aspekt af den materielle fællesskabsdimension, vi vil behandle, er den

økonomiske relation partnerne imellem.

Fællesøkonomi

CHRISTIAN: Det hele ryger ind på en konto. Så er der noget der bliver trukket til budgetkonto,

og til dit og dat, så det vi har tilbage, det er fælles. (C: 43-44)

Økonomien er et aspekt af den materielle fællesskabsdimension, som alle informanter på nær

en, nævner som et fælles anliggende, om end ikke alle betegner økonomien som decideret fæl-

lesøkonomi (A: 8-17, B: 11-14, C: 41-44, D: 8-12, E: 243-250, F: 56-66, H: 61-67, I: 18-22).

Gert skiller sig ud og beskriver økonomien med sin partner som opdelt på grund af, at han er

selvstændig erhvervsdrivende, og derfor så vidt muligt ønsker sin firmaøkonomi adskilt fra

partnerens økonomiske forhold (G: 16-20). Ud over den praktiske erhvervsmæssige side af

Gerts økonomi, har han kun været sammen med sin partner i knap et år. Dette relativt korte

forhold kan ligeledes have indflydelse på, at deres økonomi endnu ikke er smeltet sammen i

højere grad, end det er tilfældet.

Af de ni informanter er det kun seks af dem, der decideret betegner deres økonomi som fælles

(B: 11-14, C: 41-44, D: 8-12, F: 56-66, H: 61-67, I:18-22). Anders og Erik fortæller, at øko-

nomien i deres respektive parforhold ikke er fælles, men at udgifterne deles ligeligt (E: 244-

247). Dette kan se som en variant af fællesøkonomien, forstået ved, at på trods af, at Erik og

Anders ikke direkte fortæller om fællesøkonomi, så oplever de begge, at økonomien er et fæl-

40

More magazines by this user
Similar magazines