Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

krestenkay.dk

Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

41

KAPITEL 2 – FAMILIELIV OG IDENTITET

les ansvar i parforholdet. Dog fortæller Erik, at han ikke ønsker at have decideret fællesøko-

nomi med sin kæreste, da han er vant til at leve alene, og at han ville opleve det som en irritati-

onsfaktor, hvis de havde fællesøkonomi, og kæresten så brugte for mange penge på tøj (E: 260-

263). Samme bekymring havde Christian også, inden han fik fællesøkonomi med sin kone,

fordi hun efter Christians mening brugte for mange penge. Men det viste sig ubegrundet:

CHRISTIAN: Men nu er det ikke kun hendes penge, men vores penge, så nu render hun ikke bare

rundt og køber alt muligt ind. Så det er typisk hvis hun vil have et eller andet, så snakker vi om

det. (C: 62-64)

IFUSOFF undersøgelsen viser, at fordelingen imellem mænd og kvinders bidrag til husstan-

dens indkomst er 43,5 % for kvinder og 61,2 % for mænd (Westerling 2006). Det tegner der-

med et asymmetrisk billede, hvor mandens indtjening er højere end kvindens, men samtidig

viser det et billede af en samlivsform som af Hestbæk (2003: 160) er blevet betegnet som to-

forsørgerfamilien, hvor det ikke udelukkende er manden der står for husstandens indkomst. For

tre af vores informanter, Birger, David og Erik gælder det modsatte af den procentfordeling

som skitseres af IFUSOFF. De er under uddannelse, mens deres respektive partnere arbejder

fuldtid, og det er dermed hende, der står for den primære del af husstandens indkomst (B: 11-

14, D: 6-7, E: 243-250). I Birgers tilfælde var rollerne byttet om, da hans kone læste, og han

fortæller følgende om, hvad denne rollefordeling betyder for ham i hverdagen:

BIRGER: Hun har sgu altid heddet Chefen, nu jeg tænker over det, og selvfølgelig får det så en

anden betydning nu hvor hun forsørger mig. Det er også derfor at det hedder BU, altså Birgittes

Understøttelse, herhjemme, og ikke SU. (B: 478-481)

Birger har en bevidsthed om det ny kønsrollemønster som deres forhold bygger på (jf. Hestbæk

1999, Viala 2006) og hvordan det adskiller sig fra den traditionelle patriarkale familieform

(Dencik 2005a: 95ff). Her ses, at Birger udviser en accept over for denne fordeling af økono-

mien i en periode af deres liv, men vi kan samtidig se, at det i et identitetsmæssigt perspektiv er

et tema for ham. Hvordan de nye kønsroller, set i et detraditionaliseringsperspektiv, påvirker

mændenes dannelse af identitet, vil blive diskuteret mere indgående i kapitel 4. For Birger,

ligesom de andre informanter under uddannelse, gør sig gældende, at de stadig føler et ansvar

for den fælles økonomi (B: 24-26, D: 10-12, E: 248-249).

Otte af informanterne har et uproblematisk forhold til struktureringen af deres økonomi, og det

er ikke et tema, der fylder meget i deres hverdag, eller som emne i det individuelle interview.

More magazines by this user
Similar magazines