Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

krestenkay.dk

Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

49

KAPITEL 2 – FAMILIELIV OG IDENTITET

Vi ser i empirien, at alle ni informanter tager deres ansvar som far ganske alvorligt, og at den-

ne rolle har endog stor betydning i deres liv (A: 77-85, B: 377-379, C: 300-310, D: 127-128, E:

753, F: 107, G: 127-129, H: 674-678, I: 51-69). Ydermere ser vi, at informanterne i høj grad

mener, at dette ansvar skal deles med deres partner, og i flere tilfælde er det manden, der i pe-

rioder påtager sig de primære arbejdsopgaver i forhold til børnene. For eksempel udtaler Ivan,

at det er ham, der: ”… bruger mest tid på børn, altså på at hente og bringe og på at gøre nogle

af de ting” (I: 68-69). Ivans udtalelse vidner om en forståelse af, at rollefordelingen omkring

praktisk ansvar for børnene og hverdagens gøremål i parforholdet kan forhandles. Vi ser tegn

en stor fleksibilitet og en villighed til gennem forhandling at tilgodese begge parters behov i

forhold til de huslige pligter. Ingen af informanterne gav udtryk for, at dette var et felt, der kun

skulle varetages af den ene part, men snarere, at det var et fælles anliggende.

Overordnet tegner der sig et billede af ni mænd i fast parforhold, hvor børnene spiller en endog

meget stor rolle. Dette vil blive behandlet mere indgående i kapitel 4 under afsnittene Ansvar

og forældreskab og Parforholdet som et forhandlingsrum.

Teamfamilien

Under sin gennemgang af familien i velfærdsstatens forandringsproces har Dencik (2005: 95-

99) defineret fire forskellige familieformer 6 . Han betegner den første for den moderne stærke

familie ud fra en definition af familien som et team. Dette er en familieform, hvor familiemed-

lemmerne i høj grad har mulighed for – og frihed til – at udvikle deres egne individuelle egen-

art og realisere deres egne sociale præferencer. Dette afstemmes samtidig med familieinstituti-

onens behov for at opretholde samhørighed og fællesskab. Samlivet indrettes på en forening af

familiefællesskabets kollektive interesser og de individuelle behov, i en frivillig forhandlings-

proces hvor alle betragtes som ligeværdige parter (Dencik 2005a: 96). Vi kan konstatere, at

vores informanters beskrivelse af deres samliv i høj grad falder ind under denne betegnelse, og

vi kan dokumentere, at der på dette område af den materielle fællesskabsdimension er tale om

en høj grad af fællesskabsfølelse hos informanterne, præget af en villighed til forhandling om

arbejdsfordelingen.

Teamfamiliens strukturering af samlivet er et markant træk i vores informanters fortæl-

linger om hverdagslivet, og vil blive uddybet i kapitel 4 Posttraditionelle parforhold.

6 For nærmere definition af de fire familieformer, se Mennesket i postmoderniseringen (Dencik 2005: 95-99).

More magazines by this user
Similar magazines