Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

krestenkay.dk

Parforhold og medier i en refleksiv modernitet.pdf - Kresten Kay

95

KAPITEL 3 – PARFORHOLDET I MEDIERNE

Samme pointe bliver taget op af seniorforsker på Socialforskningsinstituttet Mai Heide Ottosen

i artiklen ’Børnefamilier har det jo godt’ fra 2004. I denne artikel påpeger Ottosen netop, at

medierne kun fokuserer på problemerne og aldrig henvender sig til hende for at høre, hvordan

det egentlig går med børnefamilierne i Danmark. Hun skriver:

”Myten om, at familien mistrives eller ikke fungerer, er svær at mane til jorden. Man kan derfor

undre sig over, at medierne bliver ved med at slå bekymringstonen an, og det tilsyneladende er

så vanskeligt at komme igennem med det glade budskab. Hvorfor er det journalistiske udgangs-

punkt næsten altid, at forældre ikke kan opdrage deres unger ordentligt, eller vil deres børn det

værste, frem for at de vil dem det bedste?” (Heide Ottosen 2004)

Medierne er med Luhmanns ord en af samfundets primære kognitive systemer, der er med til at

skabe en virkelighed, hvor individet kan finde sig selv: ”… the mass media produce the world

in which individuals find themselves” (Luhmann 2000: 115). Når David forholder sig til sin

egen oplevelse af lykke, men samtidig perspektiverer denne i forhold til, hvad der ikke sælger i

Hollywood, er det et udtryk for, at han på den ene side befinder sig i en verden skabt af medi-

erne og deres fremstilling af et romantisk kærlighedsideal (jf. Giddens 1994a: 44ff), men sam-

tidig at han forholder sig refleksivt og kritisk til netop denne medieskabte verden.

Det er en kritisk stillingtagen, vi også ser hos Ivan, udbygget med en analyse af, hvordan medi-

ernes analytiske blik på parforholdet kan være kontraproduktivt:

IVAN: Der noget med at det hele kan blive for teknisk, man kan blive for… Jeg tror, at det må-

ske er sådan et eller andet med, at jeg føler man kan blive for navlefikseret, hvor man hele tiden

går og kredser omkring hvordan det går nu. Altså, det gør man selvfølgelig i perioder, men så-

dan ellers så synes jeg ikke… Det er ligesom hvis man hele tiden skulle gå og bekræfte hinan-

den i, ’Ved du hvad, elsker du mig?’ […] Og det tror jeg kan gøre kontraproduktivt, at man hele

tiden har det der analytiske blik på ens eget parforhold. Så i virkeligheden kan man sige, at der

måske også er nogle ting som man ikke skal blive alt for kloge på, og bruge alt for meget tid på.

(I: 359-372)

Fænomenet selvudvikling behandles i medierne og spredes i samfundet, og individet introduce-

res til en verden, hvor søgen efter mening kan blive en livslang proces. Vi ser hos informanter-

ne en kritisk stillingtagen til denne udvikling; og denne kritik bliver fremført med det samme

analytiske og problemfokuserede blik, som er repræsenteret i medierne. Både Bauman (1988:

79) og Luhmann (2000: 114) påpeger, at massemedierne henholdsvis bidrager til den instituti-

More magazines by this user
Similar magazines