PTU's Sundhedsdag Patienten er i centrum Ud i naturen i kørestol ...

sikker.ptu.dk

PTU's Sundhedsdag Patienten er i centrum Ud i naturen i kørestol ...

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE

5

OKT

2008

PTU’s Sundhedsdag

- Professor Kristian Borg modtog

PTU’s forskerpris

Patienten er i centrum

Ud i naturen i kørestol

Drømmen

om Beijing


2

Transit fra 164.900 kr. ekskl. moms. Levering 4.180 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for prisændringer.

p t u: n y t n r . 5 - 2008

Det perfekte match

Nu har vi samlet alle de fordele og al den fleksibilitet, du har brug for i én

bil. Ford Transit HC er navnet, og foruden fjernbetjent centrallås, elruder,

sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer, fås den med og

uden specialindretning til kørestolsbrugere og med forskellige taghøjder.

Så uanset dine behov garanterer vi, at Ford Transit HC passer perfekt.

Læs mere på www.ford.dk eller kontakt din lokale Ford forhandler.

FordTransit

Feel the difference

14327_Transit_HANDICAP_184x259.indd 1 29/09/08 12:22:06

Ogilvy & Mather


17

17

28

5 Leder

Fattigdom i velfærdssamfundet

7 PTU’s Sundhedsdag

- Professor Kristian Borg modtog PTU’s forskerpris

- Kost og motion

- Behandling i udlandet

14 Vær med i PTU’s interessegrupper

17 Ud i naturen i kørestol

46 Medlemstilbud

www.ptu.dk

PTU påtager sig intet ansvar for annoncernes indhold

Viborg kommune gør et stort arbejde for tilgængeligheden til egnens

naturområder

20 Julelegat

Nu er det tid til at søge PTU’s julelegat

22 Vi har brug for en handicapbil

Frank Bligaard kan højst gå 100 meter. Alligevel kan han ikke få en

handicapbil

26 Patienten er i centrum

Britta Quistgaard har overtaget jobbet som overfysioterapeut efter

Dorte Lütken

30 Kort Nyt

32 Unge handicappede i Filippinerne

Nu gælder det om at få de unge til at klare sig selv

34 PTU Kryds

36 Drømmen om Beijing

42 Kreds Nyt

Henvendelse til Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Rødovre, tlf: 36 73 90 00 og Risskov, tlf: 87 41 55 75

PTU-NYT ud gi ves af: Lands for enin gen af Po lio-, Tra fik- og Ulyk kes ska de de

Pro tek tor: Hans Kon ge li ge Høj hed Prin sen • For mand: fhv. lands dom mer H. Kal le hau ge • An svars ha ven de re dak tør: direktør Philip Rendtorff

Re dak tør: Vivian Olesen • Re dak ti ons ud valg: Philip Rendtorff, Gurli B. Nielsen (formand), In ge Carls en, Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard,

Erling Fisker, Vivian Olesen

Re dak ti on og abon ne ment: PTU, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re, tlf.: 36 73 90 00, fax: 36 73 90 29, E-mail-adres se: ptu-nyt@ptu.dk, In ter net adres se: www.ptu.dk.

An non ce teg ning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K, tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 - epost@dgmedia.dk • Lay out: www.ad-man.dk

Tryk: Roun borgs Gra fi ske Hus • Op lag: 7.000

ISSN nr. 0901-7798 • EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT • Næste nummer af PTU-NYT udkommer 08.12.2008 • Deadline: Redaktion: 03.11.2008, Annoncer: 06.11.2008

F o r s i d e: sp o r t s Fo t o /pr e b e n b. sø b o r g

3


4

Poul Erik Illemann

p t u: n y t n r . 5 - 2008

www.handicapbusser.dk

Vi har specialiseret os

i opbygning og indretning

af lift- og handicapbusser

HandicapBusser har specialiseret sig i opbygning og indretning af institutionsbusser

og busser til enkelt kørestolsbrugere, der dækker alle behov og ønsker.

Og vi ved, hvad vi taler om. For bag fi rmaet står Poul Erik Illemann med 12 års erfaring

vedr. salg og opbygning af ca. 700 busser fra et Citroën Handicapcenter.

HandicapBusser er anerkendt og respekteret indenfor de bevilgende myndigheder,

sagsbehandlere i kommuner og regioner, organisationer, brugerråd med videre.

Og har stor viden, når det gælder regler, lovgivning og sagsbehandling.

Vi satser primært på bilmærker, der er kendt for kvalitet og sikkerhed for både fører og passagerer

- og det er bl.a. mærker som Citroën og VW.

Jesper Skov

Kom og se vores udstillingsbusser, få en prøvetur

- eller ring og vi kommer gerne forbi!

Vejlbjergvej 18 · 8240 Risskov · Tlf. 8731 4600

www.handicapbusser.dk · mail@handicapbusser.dk


Fattigdom og inklusion

har som tidligere meddelt lovet at tage fattigdom

PTU i velfærdssamfundet op med Velfærdsminister

Karen Jespersen. Det skete ved et møde den 19. august i år.

Ministeren og hendes embedsmænd tog godt imod, lyttede

og gik også aktivt ind i en åben debat om de spørgsmål, som

blev rejst. Men bestred ikke, at førtidspensionister, navnlig hvis

de har børn, og folkepensionister uden anden indkomst end

deres pension er særlig udsatte og let rammes af reel fattigdom,

men fremhævede at forskelle i boligudgifter og gæld her

spiller en væsentlig rolle. Prisudviklingen inden for det seneste

år har imidlertid ramt disse lavindkomstgrupper særdeles

hårdt. Fødevarepriserne er i gennemsnit steget med 7%, brød

med 13% og mælk med 18%. Inflationen er nu på 4,4% på et

år, men satsreguleringen af pensioner er stadig 0,3% mindre

end den lønmodtagere får. Ministeren lovede at ville overveje,

om pensionisterne skal have kompensation for de voldsomme

prisstigninger, og om satsreguleringen skal være den samme

for pensionister som for lønmodtagere. Vort forslag om en

børnecheck til pensionister blev modtaget med forståelse, dog

uden at der blev givet noget ministerløfte.

efterspurgte, at man også her i landet indfører en

PTU officiel fattigdomsgrænse, hvilket regeringen hidtil

har afvist. Når de økonomiske vismænd og OECD anvender en

fattigdomsgrænse svarende til mindre end halvdelen af medianindkomsten,

dvs. den gennemsnitlige indtægt i landet, skulle

man tro, at den danske regering kunne leve med at anvende

samme målestok. Karen Jespersen har da også selv i et svar i

Folketinget henvist til denne. Uden en fattigdomsgrænse kommer

regeringen i vanskeligheder. Danske oplysninger lader

sig ellers ikke sammenligne med andre landes. Hvordan vil

regeringen i øvrigt dokumentere, at vi har opfyldt FN’s globale

mål for år 2015 om at halvere fattigdommen uden at foretage

en fattigdomsundersøgelse baseret på en officiel fattigdomsgrænse?

fremhævede, at EU har vedtaget at gøre 2010 til et

PTU fattigdomsår. I England er man godt i gang med at

gennemføre en kampagne vedrørende fattigdomsbekæmpelse

for mennesker med handicap og deres børn. Det burde være

en velfærdsministers fornemste opgave at tage denne udfordring

op. Det kan nås endnu – lad os håbe, at det også sker.

Også spørgsmålet om alderdomspension blev rejst fra vor side

ved mødet. Ingen, som er på arbejdsmarkedet, forlader sig på,

at de skal nøjes med folkepension. Tværtimod spares der op

som aldrig før i pensionskasser og ved køb af livrenter. Fremtidens

lønmodtager-pensionister vil få en levestandard, der

ikke bliver lavere, end den har været i deres aktive arbejdsår.

Afstanden ned til almindelig folkepension vil blive langt større,

end den er i dag. Den relative fattigdom vil som følge heraf

vokse. Også dette er en udfordring for Velfærdsministeren.

Den nuværende adgang til at betale til SUPP, den supplerende

H. Kallehauge

formand

alderdomspension, er ikke et dårligt tilbud. En egenbetaling

på 130 kr. pr. måned udløser et statstilskud

på 260 kr. pr. måned. Men hvad kan det nytte, når

pensionister under folkepensionsalderen ikke føler,

at de har råd til at undvære 130 kr. pr. måned ?

fik også rejst flere andre spørgsmål, bl.a.

PTU vedrørende Handicapkonventionen.

Regeringen planlægger at ratificere konventionen i

første kvartal af 2009. Konventionen er nu oversat til

dansk og sendt til høring i alle ministerier og i DH.

Oversættelsen er, må man sige, blevet god efter de

seneste ændringer til hvilke DH, herunder jeg, bidrog i juli i

år. Spørgsmålet om EU’s seneste udkast til et nyt ligebehandlingsdirektiv

kom også på dagsordenen. Regeringen har taget

positivt imod dette direktivudkast. Direktivet har medført, at

arbejdet i det antidiskriminationsudvalg, som har været i gang

siden juni 2007, nu er blevet stillet i bero, fordi direktivet har

overhalet og formentlig overflødiggjort udvalgets arbejde. Endelig

blev spørgsmålet om afskaffelse af udligningsafgift på dieseldrevne

biler også behandlet. Udligningsafgiftens beregning

og legitimation er blevet i stigende grad tvivlsom i takt med, at

priserne på benzin og dieselolie nærmer sig hinanden. Det har

vi skrevet til Skatteministeren om med krav om afgiftens ophævelse

eller nedsættelse.

påpegede sluttelig, at jo mindre fattigdomsgruppen

PTU er, og jo mindre indkomstforskellene er her i landet,

jo lettere og mere overkommeligt er det også at udrydde

de sidste fattigdomslommer og at skabe en højere grad af økonomisk

ligestilling. Hertil kommer, at inklusion ikke alene er et

spørgsmål om gode holdninger, men også om lige økonomiske

muligheder.

p t u: n y t n r . 5 - 2008 5


6

PTU’s

advokatgruppe

Advokaterne Store Torv 16







p t u: n y t n r . 5 - 2008

ADVOKAT-

RÅDGIVNING

- når skaden er sket

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle

væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten,

i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs

mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk.

A D V O K A T A KTI ESEL SKA B

STORE KONGENSGADE 23

BAGHUSET . 1264 KBH K










ELMER &

PARTNERE

ADV OKA TER

T ELEFON 3 3 67 6 7 6 7

T ELEF A X 3 3 67 6750

WWW.ELMER-A DV.DK

Tid til engagement

Spørgsmål om personskade,

sociale forhold og forsikringsforhold

kræver professionel rådgivning og

sagsbehandling.

Kontakt os og få vores vurdering.

Læs mere på

www.personskade-erstatning.dk

Esbjerg . Herning . Skjern

www.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Erstatning og forsikring

Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:




Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Gitte Møller

Iversen

Rikke Lenette

Omme

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt,

Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · Skagen

Tlf. 70 15 10 00


mail@70151000.dk

30 års erfaring

GROVE & PARTNERE

§

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække

specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende

med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Sankt Annæ Plads 7, st. · 1250 København K.

Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for

erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité

i European Whip-lash Association.

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk

E-mail: gp@grove-partnere.dk


Få det bedre

SUNDHEDSDAGEN

Som sædvanlig var der fulde huse til PTU’s årlige sundhedsdag i september. Medlemmerne kom fra hele

landet for at høre om muligheder for at få et bedre liv uanset om man har polio, er rygmarvsskadet eller

ramt af whiplash.

På de kommende sider kan du læse nogle af de budskaber, der blev sat fokus på.

Forsker hædres

med pris fra PTU

Den svenske professor Kristian Borg får PTU’s Forskningspris for sin indsats

for at hjælpe patienter, der er ramt af postpolio

For professor

Kristian Borg

er PTU’s

Forskningspris

en vigtig

anerkendelse

af hans

arbejde.

Af Do rt e Sc h m i D t

Det er nogle år siden, at PTU har uddelt en forskningspris.

Vi gør det jo kun, når vi har en kvalificeret

kandidat. Og det har vi i år. En meget højt

kvalificeret kandidat.

Sådan lød ordene fra landsformand Holger Kallehauge

blandt andet, inden han med glæde kunne

overrække PTU’s Forskningspris 2008 til professor i

rehabiliteringsmedicin Kristian Borg fra Karolinska Instituttet

i Stockholm.

Gennem mere end 20 år har Kristian Borg forsket

i, hvordan man kan hjælpe patienter, der er ramt af

senfølger af polio – også kendt som postpolio. Og når

det gælder hans behandling af postpolioramte med

gammaglobulin, er hans arbejde ganske enkelt banebrydende.

- Nogen nærmere motivering skulle for så vidt være

overflødig. Kristian Borgs videnskabelige renomme på

rehabiliterings- og polioområdet er almindelig kendt.

Ikke bare i Skandinavien, men i hele verden.

- Med denne pris siger vi tak for indsatsen. Der er

ikke for mange, der har ydet en indsats i polioforskningen

- og få, om overhovedet nogen - på Kristian

Borgs niveau, sagde Holger Kallehauge.

Derefter præsenterede Kristian Borg sine gode resultater

med behandling af postpolioramte med gammaglobulin.

PTU-NYT har flere gange tidligere skrevet

om forskningsresultaterne. Senest i sidste nummer af

bladet, som du finder på www.ptu.dk

p t u: n y t n r . 5 - 2008 7


8

Af Do rt e Sc h m i D t

Som patient har du ret til at få behandling i andre

EU-lande på hjemlandets bekostning, hvis du har

ret til behandlingen i Danmark, men ventetiden er

for lang.

Det står krystalklart efter en række domme fra EF-

Domstolen. De fastslår nemlig, at EU’s regler om fri

bevægelighed naturligvis også gælder på sundhedsområdet.

- Men ikke alene er myndighedernes information til

patienter om deres ret til behandling i et andet EU-land

alt for dårlig. Den danske lovgivning lever heller ikke

op til EU’s bestemmelser, siger professor, dr. jur. Mette

Hartlev fra Københavns Universitet.

Ordene falder på PTU’s Sundhedsdag, hvor Mette

Hartlev fortæller om mulighederne for at blive behandlet

i udlandet.

Fri bevægelighed

- Ifølge dommene har man ret til at vælge at blive

behandlet i et andet EU-land, hvis man skal vente for

længe på at få sin behandling i hjemlandet. Og hvis et

land som Danmark sætter barrierer op, så det ikke kan

lade sig gøre, er der tale om nationalitetsdiskrimination,

forklarer Mette Hartlev.

Og det vurderer hun, at Danmark rent faktisk gør.

Ifølge de første EF-domme fra 1998, som handlede

om retten til tilskud til briller og tandbehandling i udlandet,

må et land ikke vælge kun at give tilskud til de

sundhedsydelser, der tilbydes inden for landets egne

grænser. Det er nemlig i strid med EF-traktatens grundprincipper

om fri bevægelighed af personer, varer og

tjenesteydelser.

Senere har EU-domstolen i en række andre domme

præciseret, at de samme regler gælder for sygehusbe-

p t u: n y t n r . 5 - 2008

SUNDHEDSDAGEN

Du har ret til

behandling i udlandet

En række EF-domme giver dig ret til at gå til tandlæge, læge og fysioterapeut

i andre EU-lande. Og er ventetiden i Danmark for lang, kan

du også få sygehusbehandling. Men ifølge ekspert i sundhedsret

Mette Hartlev gør de danske myndigheder alt for lidt for at informere

syge danskere om deres rettigheder og muligheder

handling. Ifølge dommene kan det enkelte land godt

kræve, at patienterne på forhånd skal godkendes til behandling

i et andet EU-land. Men forhåndsgodkendelsen

må ikke forhindre patienten i at få en behandling

rettidigt.

Lovgivningen halter

Når det handler om tandlæger og andre praktiserende

behandlere har de danske myndigheder anerkendt, at

patienter kan have ret til at blive behandlet i udlandet

med tilskud fra den danske sygesikring. Men den danske

bekendtgørelse om tilskud til den slags sundhedsydelser

i andre EU-lande indskrænker dine rettigheder

væsentligt i forhold til EU-reglerne. Bekendtgørelsen

nævner kun de ydelser, som indebærer en vis egenbetaling

– for eksempel behandling hos tandlæge, kiropraktor

og fysioterapeut. Retten til at blive behandlet

hos praktiserende læge eller speciallæge i Sverige eller

andre EU-lande er slet ikke omtalt. Årsagen er, at man

i Danmark har besluttet kun at give tilskud, hvis patienten

selv betaler mere end 50 procent af udgiften.

- Men det er ulovligt, fastslår Mette Hartlev og

understreger, at bekendtgørelsen er i strid med EUreglerne.

Dårlig information

Det samme gælder de danske myndigheders informationer

til borgerne om mulighederne. Den nyeste

pjece om retten til behandling i et andet EU-land er fra

januar 2001. Og den er ikke blevet opdateret, selv om

EF-Domstolen flere gange siden har fastslået, at patienternes

ret til at få dækket behandlingsudgifter er langt

mere omfattende, end pjecen fortæller.

Efter sigende er de danske regler nu under revision.

- Men det er da bestemt også på tide, siger Mette

Hartlev.


Hvis den danske lovgivning skal leve op til EUreglerne,

skal du have ret til at vælge en udenlandsk

tandlæge, fysioterapeut eller en anden behandler. Du

har med andre ord umiddelbart ret til alle sygesikringsydelser

med det samme tilskud, som du ville få i Danmark

– uanset om det offentlige betaler 100 procent

eller kun en del af udgiften.

Det frie sygehusvalg

Når det handler om ret til at blive behandlet på sygehuse

i andre EU-lande, ser den danske lovgivning også

ud til at have problemer. Ifølge EU-reglerne har man

nemlig ret til at blive behandlet på sygehuse i andre

EU-lande, hvis en behandling af tilsvarende effektivitet

ikke kan tilbydes rettidigt i Danmark.

Men som de danske regler er skruet sammen i dag,

er der kun ganske få muligheder for at få tilskud til behandling

på et sygehus i udlandet.

Hvis du har ventet mere end en måned på at få

behandling ved det offentlige, har du ganske vist ret til

at vælge at blive behandlet på et privat sygehus eller et

sygehus i udlandet. Men valgmulighederne er begrænset

til de få udenlandske sygehuse, som i forvejen har

en aftale med regionerne. Så det er slet ikke sikkert, at

den behandling, du har brug for, overhovedet tilbydes

på et af de sygehuse. Og hvis den gør, har du ingen garanti

for, at behandlingen kan ydes rettidigt på netop et

af de sygehuse, som regionerne har en aftale med.

Som om, det ikke var besværligt nok i forvejen,

bliver din ret til frit at vælge et andet sygehus, sandsynligvis

sat ud af kraft indtil juli 2009. Det har regionerne

og regeringen i skrivende stund aftalt. Beslutningen

træder dog først i kraft, hvis den også bliver vedtaget af

Folketinget i løbet af efteråret.

Læs mere på www.sygehusvalg.dk

Tag af sted

Har du en livstruende sygdom, som er omfattet af

særlige ventetidsregler, har du også ret til at søge behandling

i udlandet. Tilsvarende har patienter med

SUNDHEDSDAGEN

- Den danske

lovgivning

lever ikke op

til de gældende

EU-regler om

mulighederne

for at blive

behandlet i et

andet EU-land,

siger professor,

dr. jur. Mette

Hartlev.

livstruende sygdomme, som de danske læger ikke kan

kurere, også en mulighed for behandling i udlandet.

Nemlig i form af højt specialiseret, eksperimentel eller

forskningsmæssig behandling. Igen gælder det, at du

først skal have lov af regionen og Sundhedsstyrelsen.

Du skal samtidig være opmærksom på, at EU-reglerne

ikke giver patienter flere rettigheder, end de i forvejen

har i det danske system. Hvis sundhedsmyndighederne

for eksempel har besluttet, at man af økonomiske

årsager ikke vil tilbyde behandling for bestemte

lidelser, kan man altså ikke bare rejse til udlandet og få

behandlingen på den danske stats regning.

Du kan heller ikke få tilskud til en behandling i udlandet,

som ikke er anerkendt i lægekredse.

- Hvis der er uenighed om, hvorvidt en behandling

i udlandet er almindeligt anerkendt i lægekredse, kan

den eneste udvej for patienten være at tage af sted og

betale behandlingen af egen lomme. Så kan du efterfølgende

søge om refusion hos det offentlige. Og får

du nej, er der ingen anden mulighed end at lægge sag

an, siger Mette Hartlev og erkender, at det kan blive en

dyr affære.

Direktiv på vej

I EU er man i gang med at tage konsekvenserne af de

mange EF-domme, nemlig i form af et forslag til direktiv

om sundhedsydelser.

Forslaget giver EU-borgerne de rettigheder til sundhedsydelser

i andre lande, som EF-dommene har fastlagt.

Og selv om de danske myndigheder er skeptiske, er

det ifølge Mette Hartlev godt nyt for patienterne.

- Det vil forhåbentligt betyde, at det bliver nemmere

at få den behandling i udlandet, som man ønsker, og

som måske i nogle tilfælde er bedre og lettere tilgængelig,

end den behandling, man kan få i Danmark, siger

hun.

Direktivet vil give borgerne ret til frit at vælge at få

behandling i et andet land, hvis de skal vente for længe

på behandling i hjemlandet. Behandlingen skal være

lægefagligt anerkendt. Samtidig vil du højst kunne få

det i tilskud, som en tilsvarende behandling ville koste

her i landet.

Indtil direktivet er forhandlet færdigt og vedtaget,

gælder de regler, som EF-Domstolen har fastlagt gennem

sine domme..

Kend loven

Her kan du læse mere om reglerne for behandling i udlandet:

Sundhedsloven:

LBK nr. 95 af 07/02/2008

Bekendtgørelse og vejledning om tilskud til

sundhedsydelser fra andre EU-lande:

BEK nr. 1119 af 10/11/2006

VEJ nr. 80 af 10/11/2006

Du finder lovgivningen på www.retsinformation.dk

p t u: n y t n r . 5 - 2008 9


10

Større risiko for overvægt

p t u: n y t n r . 5 - 2008

Af Do rt e Sc h m i D t

SUNDHEDSDAGEN

Er du rygmarvsskadet, skal du passe ekstra på, hvis du vil undgå at

blive overvægtig. Hvorfor og hvordan fortæller fysioterapeut Ellen Madsen

fra PTU, der var en af indlægsholderne på PTU’s sundhedsdag

Du skal spise sundt og holde dig i form. Det budskab

har vi alle hørt til bevidstløshed. Men det

betyder ikke, at vi altid også følger de gode råd.

Flere og flere af os bliver overvægtige. Og hvis du så

oven i købet sidder i kørestol eller er gangbesværet, er

risikoen for, at overvægten kommer snigende endnu

større.

- Derfor skal især nytilskadekomne passe gevaldigt

på. For når du pludselig ikke længere kan bruge dine

ben eller dine arme, er du ikke længere nær så aktiv,

som du har været vant til. Og derfor har du heller ikke

det samme behov for kalorier, som du havde før, siger

fysioterapeut Ellen Madsen.

Vanens magt

Hun erkender, at det kan være svært at styre. For vanens

magt er stor, og vi har vænnet os til at spise portioner

af en vis størrelse og efter et bestemt mønster.

Og det bliver mange ved med, også selv de ikke længere

er helt så aktive. Samtidig er der heller ikke noget

at sige til det, hvis man har behov for at trøste sig med

lidt ekstra god mad eller et glas vin, når man med et

slag mere eller mindre har mistet sin førlighed.

- Det er en kæmpe omvæltning at få en rygmarvsskade

og pludselig skulle vænne sig til et liv som handicappet.

Men hvis du ikke fra starten er opmærksom på

at spise anderledes, kan det hurtigt gå galt. Overvægten

kan komme snigende i løbet af ganske få måneder.

Og hvis du så ikke længere kan løbe eller dyrke andre

KRAM i PTU

PTU’s RehabiliteringsCenter sætter i stigende grad fokus på betydningen af Kost, Rygning,

Alkohol og Motion – KRAM. Af samme grund har PTU’s fysioterapeuter været

på studietur til genoptræningsklinikken Spinalis på Karolinska Universitetssygehus i

Stockholm, som er et af de genoptræningscentre, der er længst fremme, når det gælder

vejledning om kost og motion som en del af behandlingen til rygmarvsskadede.

På klinikkens hjemmeside finder du masser af gode råd om kost og motion.

www.spinalis.se

Besøg også Spinalistips. Her finder du masser af tips om hjælpemidler, tilpasninger

og løsninger fra andre rygmarvsskadede, som kan gøre dig mere selvhjulpen og

give dig et mere aktivt liv.

www.spinalistips.se

former for fedtforbrændende motion, er det svært at

komme af med overvægten igen, siger hun, og understreger,

at det ikke er ualmindeligt at se tilskadekomne,

der har taget både 5, 10 og 20 kg på i løbet af det

første år.

Mister appetitten

Et andet problem er, at en del nytilskadekomne reagerer

omvendt og mister appetitten og derfor spiser alt

for lidt.

- Det er lige så farligt. For så kommer du til at

mangle vigtige næringsstoffer. Desuden er der større

risiko for at få tryksår, hvis du er undervægtig, siger

Ellen og understreger, at det med andre ord er vigtigt,

at nytilskadekomne får den rigtige vejledning om kost

og motion med det samme.

- Det vil sige, at vejledningen skal begynde allerede,

mens den tilskadekomne er indlagt på hospitalet, siger

hun.

Pas på fedt og sukker

Det siger næsten sig selv, at behovet for energi falder,

når man bliver mindre aktiv. Derfor skal mængden

af mad ikke alene skæres ned. Det bliver også endnu

mere vigtigt at spise sundt. For ellers kan du ikke være

sikker på, at du får de næringsstoffer, som kroppen har

brug for.

Når det gælder mængden af næringsstoffer, har

kroppen nemlig det samme behov som før. Det er behovet

for de stoffer, som kroppen omsætter til energi,

der er faldet. Det vil sige, du skal skære ned på fedt,

sukker og alkohol og samtidig spise tilstrækkeligt med

proteiner, frugt og grønt.

- Du skal med andre ord vælge frugt, frem for fritter,

fastslår Ellen Madsen.

De ekstra kilo slider

Overvægt øger som bekendt risikoen for livsstilssygdomme

som hjerteproblemer, blodpropper, sukkersyge

og andre sygdomme. Men samtidig går det også gevaldigt

ud over livskvaliteten. Især hvis du er kørestolsbruger

eller har andre handicaps.

- Overvægt gør det nemlig sværere at klare almindelige

ting i dagligdagen. Som at komme fra kørestolen til

toilettet eller i seng. Netop fordi man oven i handicap-


pet har en masse ekstra kilo at bære rundt på.

Det slider på kroppen og giver problemer med

arme og skuldre, siger hun.

Det er med andre ord ikke for udseendets

skyld, men for helbredets, at du skal holde øje

med vægten.

SUNDHEDSDAGEN

Man skal spille kørestolsbasket i 20 minutter for at forbrænde et glas rødvin.

også sørge for at dyrke motion, når de kommer

hjem. Ellers ender de med at have et liv,

hvor arbejdet har taget alle kræfterne, forklarer

hun.

Masser af muligheder

Når det gælder om at få motion, er det vigtigt,

Dyrk motion

at du finder noget, som du også synes er sjovt.

Selv om man ikke kan så meget som før, er Og der er masser af muligheder at vælge

det vigtigt, at du dyrker motion, også selv om imellem:

du nu er handicappet.

• Find et motionscenter, der har de redskaber,

De fleste rygmarvsskadede har stadig en del som passer til dig

af deres funktionsevne. Og den skal bruges. • Gå til svømning

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, skal • Meld dig til et hold, der træner i varmtvands-

alle dyrke moderat motion mindst en halv time bassin

hver dag. Samtidig skal man dyrke motion, der • Kør en tur i kørestolen

styrker konditionen og muskelstyrken mindst et • Gå til stavgang

par gange om ugen.

• Meld dig til en af de mange aktiviteter, som

- De råd skal du også følge, hvis du er han- aftenskolerne har at byde på. Mange af tildicappet.

Samtidig skal du som rygmarvsskadet buddene er indrettet, så der tages hensyn til

gøre en ekstra indsats for styrketræning af skul- deltagernes formåen

dermusklerne. For dem har du brug for, siger • Dyrk sport gennem Dansk Handicap Idræts-

Ellen Madsen.

forbund. Der findes klubber over hele landet,

hvor du kan dyrke næsten alle former for

Få et overskud

sport lige fra badminton, boccia, bordtennis

Samtidig vil hun gerne udrydde en udbredt og bowling til sejlsport, skydning, snooker og

misforståelse om, at hvis man bare kan klare svømning.

det, man skal, så behøver man ikke dyrke Er du i tvivl om, hvilke former for idræt, der

mere motion.

er i dit område, kan du få hjælp til at finde det

- Det er ikke rigtigt. For hvis man bruger rigtige fra Dansk Handicap Idrætsforbunds lo-

al sin energi til det, man skal i hverdagen, har

man ikke noget overskud til også at have det

kale idrætskonsulent. Læs mere på www.dhif.dk

sjovt. Derfor skal selv hjemmehjælpere, post- De gode råd om kost og motion er hentet hos www.

bude og andre, der har et fysisk hårdt arbejde spinalis.se

Fordele ved

at spise sundt

Et bedre immunforsvar og

øget modstandskraft mod

infektioner

Bedre tarmfunktion og

mindre risiko for urinvejsinfektioner

Mindre risiko for overvægt

og overbelastning af leddene

Mindre risiko for for højt

blodtryk og livsstilssygdomme

Mindre risiko for undervægt

og underernæring

Øget velbefindende

Øget selvtillid

Øget selvstændighed

Mere energi

Hvad skal der til for

at forbrænde et glas

rødvin (150 kcal)

Rask kørsel i kørestol: 30-40

minutter

Kørestolsbasket: 20 minutter

Rask gang: 30 minutter

Sådan spiser

du rigtigt

Spis regelmæssigt

Spred måltiderne over hele

dagen

Spis ofte, men mindre. Tre

hovedmåltider suppleret

med frugt eller andre små

mellemmåltider

Undgå natmad

Drop store portioner

Fordele ved

at dyrke motion

Bedre regulering af blodtryk,

kolesteroltal og blodsukker

Mindre risiko for overvægt,

hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge

og knogleskørhed

Stærkere immunforsvar

Du sover bedre

Du har lettere ved at styre

dine tanker

Du bliver mindre stresset

p t u: n y t n r . 5 - 2008 11


12

Telefonindsamlingen

er en succes

I juni ringede PTU rundt til 1000 medlemmer

for at høre, om de ville give et

fast ekstra bidrag til foreningen

Af er l i n g fi S k e r

Målet med telefonindsamlingen er først og fremmest

at styrke foreningens medlemstilbud, og

det er der rigtig mange, der gerne vil give et

ekstra bidrag til. Det er den glædelige konklusion, der

står tilbage efter de første mange hundrede telefonsamtaler.

Første del af indsamlingen har således resulteret i ikke

færre end 84.000 kroner.

Det er et imponerende resultat, der kan være første

skridt i retning af det, som bliver en betydelig styrkelse

af PTU’s socialrådgivning. Det kan også gøre en stor

forskel for foreningens nye interessegrupper, der har

det helt klare formål at fokusere på dine interesser som

whiplashskadet, rygmarvsskadet, ulykkesskadet eller

polioskadet.

Telefonindsamlingen har altså spændende og meget

vedkommende perspektiver for dig. Derfor vil PTU

også fortsætte med at ringe ud til de resterende 9000

medlemmer i løbet af efteråret og vinteren. Hvis PTU

ikke allerede har dit telefonnummer, er du velkommen

til at kontakte os på telefon 36 73 90 00.

Gør det lettere for dig og PTU

Faste bidrag via PBS er en meget stor fordel for PTU, der derved har lettere ved at

planlægge midlerne til foreningens arbejde. Samtidig slipper du for at betale bidragene

på posthuset, i banken eller via netbank. Hvis du ønsker at bruge PBS, har vi

brug for dit kontonummer og dit CPR-nummer. Du kan trygt give PTU oplysningerne

over telefonen, da der ikke er mulighed for misbrug.

p t u: n y t n r . 5 - 2008

PTU’s telefonindsamling har indtil videre resulteret i

84.000 kr. For det beløb er der råd til 24% af en ny socialrådgiver.


Danmarks største bilhus for biler med særlig indretning

- Vi har løsninger til ethvert behov.



Hos os er professionalisme en selvfølge!

Hasselager Centervej 26 | 8260 Viby J

Tlf. 87 41 10 40 | Fax 87 41 10 41

www.langhoej.dk

p t u: n y t n r . 5 - 2008 13



14

Interessegrupper i PTU

PTU har besluttet at oprette

interessegrupper, der skal varetage

dine særlige interesser

Det drejer sig om følgende:

PTU Polio

PTU Ryg

PTU Ulykke

PTU Whiplash

PTU Ung (under 40 år)

Ved at tilmelde dig en interessegruppe bliver du en del

af det netværk, der står bag interessegruppen, og som

løbende holdes ajour om nyheder og tiltag på området.

Tilmelding kan foregå på en af følgende måder:

1 Udfyld nedenstående blanket og send den til PTU,

Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre

2 Log ind på medlemssektionen på www.ptu.dk og udfyld

den elektroniske blanket

3 Ring til PTU, Mette Dankelev på

telefon 36 73 90 28

Interessegrupperne bestyres af et udvalg på fem personer,

der mødes to gange om året og ellers kommunike-

Navn:

Adresse:

E-mail (skal udfyldes):

Telefon:

p t u: n y t n r . 5 - 2008

rer via e-mail. Udvalget afgiver indstillinger og forslag til

PTU’s hovedbestyrelse om det, som gruppen anser for

aktuelt og væsentligt på alle områder, fx behandling,

hjælpemidler, er statning, sociale ydelser, rejser, tilgængelighed,

handicapbiler, arbejde, fleksjob og pension.

Em nerne tages op efter det, som interessegruppen og

dens udvalg anser for mest relevant her og nu.

Rejser man alle spørgsmål på én gang, får man nok

ikke hovedbestyrelsen med på det hele, bl.a. fordi PTU

ikke har ubegrænsede ressourcer. Interessegruppernes

forslag skal danne grundlag for hovedbestyrelsens prioriteringer

og udarbejdelse af efterårets handlingsplan.

Handlingsplanen vedtages af repræsentantskabet ved

årsmødet i maj.

H. Kallehauge/Philip Rendtorff

Jeg vil gerne være med i interessegruppe (sæt kryds):

PTU Polio PTU Ryg PTU Ulykke PTU Whiplash PTU Ung

Jeg vil gerne med i interessegruppens udvalg, fordi jeg har følgende kvalifikationer:


Wolturnus bygger skræddersyede kørestole,

der passer nøjagtigt til dig

W5JR kan vokse med barnet, uden at stolen er tung og klodset .

Tukan fastrammekørestol m. justerbar fodstøtte, vægt fra 6,8 kg.

Fås også med justerbar bagaksel og folderyg.

W5D fastrammekørestol m. justerbare opklappelige fodplader,

justerbar bagaksel og folderyg. Fås også med fast bagaksel og fast ryg.

Wolturnus costum built med drivhjul forrest, folderyg, armlæn (swing away)

W5 fuldsvejset fastrammekørestol, vægt fra 6,0 kg.

Fås også med justerbar bagaksel, fodstøtte samt folderyg.

Dalton fastrammekørestol m. aftagelige svingbare benstøtter,

justerbar bagaksel, folderyg samt armlæn.

De viste modeller kan leveres med anti-tip, sideplader med skærm, armlæn, skubbehåndtag mm.

W w olturnus

Wolturnus A/S • Halkærvej 24B • 9240 Nibe • Tel: 96 71 71 70 • info@wolturnus.dk • www.wolturnus.dk

p t u: n y t n r . 5 - 2008 15


16

p t u: n y t n r . 5 - 2008

Tag med os til Afrika

og få dit livs oplevelse

Fra 2. til 13. januar og 9. til 20. marts 2009

Vi tilbyder nu en helt uforglemmelig safarirejse til det fantastiske Sydafrika.

Lodgen der er lille og eksklusiv har 4 handicapværelser, og beliggende kun

1,5 km fra Krüger National Park, og vores danske guide vil følge jer overalt.

Prisen for 10 dages eksotisk safariferie er kun 18.500 pr. person - men skynd

dig for der er kun plads til 10 gæster ialt! Prisen er i dkk uden skatter og afgifter.

Hvad er inkl. i prisen

• Heldagstur til Drakensbjergenes panoramarute.

• Halvdagstur ind i den fantastiske Kruger National Park inkl. brunch.

• Moholoholo Dyre Rehabiliteringscenter hvor du får muligheden for at håndfodre en stor grib.

• Swadini Slange og Krybdyrspark - hold f.eks. en Phytonslange om halsen.

• 2 dages safariophold på Tshukudu Game Lodge i Big-5 reservatet. Dette ophold er inkl. en

morgengåtur med en løveunge, samt en Big-5 Game Drive i åbent køretøj om eftermiddagen.

• Besøg på det dansk støttede skoleprojekt Bofanang.

• Besøg i et ægte afrikansk “homeland”.

• Flodbådstur på den mægtige Olifants River.

Husk der kan indhentes rejselegat fra Alberts Olsens Rejsefond!

Ring på tlf. 7022 7252 og få tilsendt et ansøgningsskema.

Vi tager forbehold for fejl i tekst og priser. Dette tilbud gælder kun så længe pladser haves!

H A N D I T O U R S A P S | R Ø D T J Ø R N E V E J 2 0 | D K - 2 7 2 0 V A N L Ø S E | D E N M A R K

T L F : + 4 5 7 0 2 2 7252 | FA X: +45 7022 7262 | INFO@HANDITOURS.DK | W W W. H ANDITOURS.DK


Ud i naturen

– i kørestol

I det gamle Viborg Amt blev der for over 10 år siden nedsat et tilgængelighedsudvalg, som

har haft stor indflydelse på udviklingen af egnens naturområder, så de også kan benyttes

af handicappede. I dag fortsætter arbejdet blandt andet i et udvalg under handicaprådet i

Viborg Kommune

Af Do rt e Sc h m i D t

Åh, det her er den bedste medicin,

jeg kan få. At sidde her

og se ud over søen er en lise

for sjælen. Et perfekt sted for mig,

når jeg er trist og trænger til opmuntring.

Sådan siger Birgit Munch, da vi

når frem til Hald Sø. Hun har scle–

rose og er bundet til sin kørestol.

Derfor er det ikke altid lige nemt

at få de naturoplevelser, som de

fleste af os har så godt af. Men lige

netop på stien langs Non Mølleå til

Skytteholmen ved Hald Sø, kan det

sagtens lade sig gøre.

Ikke bare for Birgit og hendes

kørestol. Også for Inger Poulsen,

der er næsten blind, er det trygt at

færdes langs åen. For mellem åen og

stien er der opsat hegn næsten nede

i jordhøjde. Så ved hjælp af stokken

kan hun hele tiden sikre sig, at hun

er på rette vej. Samtidig med at hun

kan nyde lyden af det rislende vand,

de plaskende fisk, træernes raslen og

fuglene, der synger på livet løs.

Birgit og Inger er begge medlemmer

af udvalget, Naturlig tilgængelighed,

under Handicaprådet i Viborg Kommune. Ud over

repræsentanter fra handicaporganisationerne, sidder der

også repræsentanter fra kommunens tekniske forvaltning

og miljøforvaltningen med i udvalget. Derfor er

skovfoged Merete Nielsen fra Miljøforvaltningen også

med på turen til Hald Sø. Hun arbejder med naturpleje

i kommunen og er også med i udvalget, Naturlig tilgængelighed.

Tidligere var hun ansat i Viborg Amt og

fik sit nuværende job efter kommunalreformen i 2006.

Masser af ture

Arbejdet med at gøre naturen tilgængelig blev startet

for over 10 år siden af det nu nedlagte Viborg Amt

med projektet, ”Natur og motion for

alle”. Som en følge af projektet blev

der nedsat et Handicap Naturbrugerråd

med repræsentanter fra handicaporganisationerne

og amtet.

- Siden er vi blevet taget med

på råd. Både når naturområderne

skal vedligeholdes, og når der skal

etableres noget nyt, fortæller Birgit,

der sammen med sin mand, Søren

Munch, har været med lige fra starten.

Søren, der er hørehæmmet, har

desuden været med til at etablere

det lokale handicapråd, som han

indtil i sommer også har været formand

for.

Og arbejdet i udvalget har budt

på masser af opgaver. For eksempel

har udvalget opmålt samtlige toiletter

i naturområderne i Thy. Blandt

andet langs Vestkyststien, der strækker

sig over 80 km mellem Agger i

syd og Bulbjerg i Nord.

I dag er Viborg Amt nedlagt og

Thisted og Morsø Kommune har

overtaget naturområderne mod

nord. Mod syd har Viborg til gengæld

overtaget nogle af de områder,

som tidligere hørte under Århus

Amt.

Vigtigt at få naturoplevelser

For Handicaprådet i Viborg var det vigtigt, at arbejdet

med at sikre tilgængelighed fortsætter. Så da amtet

lukkede og slukkede i 2006, flyttede tilgængelighedsudvalget

over til kommunen og hører i dag under

handicaprådet. Der er afsat midler til tilgængelighed på

kommunens budget, men ellers blander politikerne sig

ikke i arbejdet.

- For mig er det en utrolig spændende og vigtig del

af mit arbejde, siger Merete Nielsen, der ikke vidste en

pind om tilgængelighed, da hun i sin tid blev ansat i

amtet som nyuddannet skov- og landskabsingeniør.

p t u: n y t n r . 5 - 2008 17


18

- Men der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for os

alle at komme ud i naturen, så vi kan rekreere os og

stresse af. Det er med til at holde os sunde og raske.

Derfor skal alle borgere også have den mulighed, siger

hun.

Siden tilgængelighedsudvalget blev nedsat, har det

været med til at forbedre mulighederne i masser af

naturskønne områder. Så at besøge alle stederne, kan

ikke lade sig gøre på en enkelt eftermiddag. I stedet har

udvalget valgt at tage PTU med til tre meget forskellige

områder, hvor stien ved Non Mølle og Hald Sø var

første stop.

Rødding Sø

Næste stop er Rødding Sø, som byder på helt anderledes

oplevelser. Søen blev genskabt i 2004 efter at

have været afvandet i over 100 år. Formålet er at lade

naturen selv hjælpe med at omsætte næringsstofferne

fra de omliggende landbrugsarealer, før de løber ud i

Gudenåen og senere Kattegat.

Som en sidegevinst er Rødding Sø i dag forvandlet

til et rekreativt naturområde tæt på Rødding med en

2,6 km lang sti hele vejen rundt. Næsten en tredjedel

er anlagt, så den også kan benyttes af kørestolsbrugere.

I den østlige ende er der etableret en park med en lille

strand. Her finder vi handicapegnede borde og bænke

og en bålplads. Og naturligvis et toilet, der også er fuldt

tilgængeligt.

- Det er selvfølgelig først og fremmest indbyggerne

i Rødding, der har glæde af anlægget, forklarer Merete

Nielsen, men bliver øjeblikkeligt afbrudt af Birgit

Munch:

- Vi andre er også glade for det. Det sker faktisk tit,

at vi kører en tur her ud og nyder udsigten, mens vi

drikker kaffe, siger hun.

Bigum Søbad

Bigum Søbad ved Tjele Langsø er det sidste sted, som

udvalget gerne vil vise frem. Det er nemlig et godt

eksempel på, at der ikke skal ret meget til for at gøre

et område tilgængeligt. Den vigtigste forbedring er en

ordentlig sti og en badebro, som både blinde, gangbesværede

og kørestolsbrugere kan bruge. Desuden er

der etableret handicapegnede borde og bænke samt en

bålplads

- Her har man en fantastisk udsigt over Tjele Langsø.

Og mere skal der sådan set ikke til for at give sådan

p t u: n y t n r . 5 - 2008

en som mig en rigtig god naturoplevelse, siger Birgit og

Merete supplerer:

- Selv når vi arbejder i fredede områder, som er

beskyttet mod forandringer, kan der ofte gøres meget

med ganske små forbedringer. Et gammelt hjulspor kan

for eksempel ofte forvandles til en ordentlig sti ved

hjælp af stenmel. Og på områder, hvor der går får, kan

der etableres særlige låger, så kørestolsbrugere også har

adgang, forklarer hun.

Læs mere om tilgængelige naturområder i Viborg Kommune

på www.viborg.dk\naturoplevelser.


Tilgængelighed

i Viborg

Udvalget, Naturlig tilgængelighed

mødes mindst fire gange om året

og mindst to af møderne foregår

som besigtigelser af udvalgte

områder. Det tager som regel hele

dagen.

Et andet udvalg, Tilgængelighedens

by, arbejder med at forbedre

tilgængeligheden i selve Viborg og

andre byer i kommunen.

Du kan læse mere om udvalgenes

arbejde på www.viborg.dk.

Vælg ”A-Å” og klik dig videre til

”Handicaprådet”

Her er de gode steder

Desværre har der indtil videre ikke været ressourcer

til at fortælle om de mange tilgængelige

naturområder i Viborg og omegn på www.godadgang.dk

Men heldigvis er der andre steder, hvor du

kan finde flere informationer om de områder,

hvor tilgængelighedsudvalgene har haft en finger

med i spillet.

Viborg Kommune

Hald Sø og Dollerup Bakker byder på et storslået

landskab med næsten dramatiske højdeforskelle.

Søen er op til 31 meter dyb, og syd for søen når

terrænet en højde på over 80 meter over havet.

Der er handicapegnet adgang til den nordlige

del af søen ved Non Mølle på Vejlevej og ved

Skytteholmen på Herningvej. I den sydlige del af

søen er der adgang ved kiosken på Ravnsbjergvej.

Her finder du flere handicapegnede stier

samt et handicaptoilet.

I Kongenshus Mindepark kan du opleve et af

landets største hedelandskaber. En af ruterne i

området er handicapegnet, ligesom der er handicaptoiletter

ved kiosken.

Læs mere på www.kongenshus.dk

Himmerlandsstien er en 79 km lang gang- og cykelsti,

der er belagt med stenmel, og som derfor

også kan bruges af handicappede. Den er anlagt

på den nedlagte banestrækning mellem Løgstør

og Viborg og går gennem varierede og naturskønne

landskaber, der veksler mellem bakkede

morænelandskaber, heder, fjordnære engområder

og store smeltevandsdale.

Læs mere på www.viborg.dk\naturoplevelser

Thisted Kommune:

Ydby Hede ved Limfjorden i Thy byder på både

fantastisk natur og spændende kultur i form af

gravhøje. En af stierne er egnet til handicappede.

Vestkyststien fra Agger til Bulbjerg er en vandre-

og cykelrute på ca. 80 km. På ruten finder

du flere spændende områder. For eksempel fuglefjeldet

Bulbjerg, fæstningsanlæg, vildtreservater

og badestrande. Flere af seværdighederne er

tilgængelige for handicappede, ligesom der flere

steder er handicaptoiletter.

Læs mere på www.thisted.dk. Klik på Natur & miljø

> Natur og Landskab > Naturoplevelser > Udflugtsmål

Morsø Kommune

Fra Mors’ højeste punkt, Salgjerhøj, har du en

fantastisk udsigt over Limfjorden med Thy mod

vest og Hanherred mod nord.

Læs mere på www.visitmors.dk. Klik på ”Oplevelser

og vælg ”Natur”. Så finder du Salgjerhøj.

p t u: n y t n r . 5 - 2008 19


20

Julelegat 2008

PTU har atter i år mulighed for at yde et begrænset antal julelegater

til medlemmer med et aktivt medlemskab.

Ved tildeling af legaterne tages der hensyn til ansøgernes økonomiske

forhold.

Legatportionerne er almindeligvis på kr. 750, men kan i særlige

tilfælde udgøre kr. 1.000.

ANSØGNING om JULELEGAT

p t u: n y t n r . 5 - 2008

Ansøgning om julelegat (nederst på siden) skal være indsendt til

PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre senest den 19. november

2008.

Nedenstående udfyldes, klippes ud og sendes til PTU sammen

med kopi af slutopgørelse.

1) Medlemsnummer: ______________________________________________________________________________________________

2) Cpr.nr.: _______________________________________________________________________________________________________

3) Navn: ________________________________________________________________________________________________________

4) Adresse: ______________________________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________________________________________

5) Registreringsnummer og kontonummer, som legatet kan udbetales til:

___________________________ - ___________________________________________________________________________________

HUSK at vedlægge kopi af slutopgørelse fra 2007! Sendes til PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, mrk. Julelegat


SUNDHED & LIVSMOD

...det kommer fra hjertet

”Motions– og Mødestedet”

Samvær, motion og velvære -

Ud under åben himmel”

Vedligeholdelses-, hverdags- og

genoptræning

Et godt tilbud - også for “ikke så

motionsvante”

Genoptræning, hverdagstræning og

vedligeholdelsestræning

Styrke, kondition, kredsløb, balance

og koordination

Forandring og forankring i egen

organisation

Kontinuerlig opbakning fra firmaets

projektleder og proceskonsulenter i

op til 3 år

Få mere information på tlf.:2148 2503

email: info@sundhedoglivsmod.dk

eller på: www.sundhedoglivsmod.dk

p t u: n y t n r . 5 - 2008 21


22

Vi har brug for

en handicapbil

50-årige Frank Bligaard kan højst gå 100 meter. Det gør naturligvis

både hans og resten af familiens hverdag meget besværlig. Alligevel

kan han ikke få bevilget støtte til at købe en handicapbil

p t u: n y t n r . 5 - 2008

Af Do rt e Sc h m i D t

Første gang Frank Bligaard søgte om tilskud til en

handicapbil og fik afslag var i 1998. Siden har venner

og familie rystet på hovedet over afgørelsen så

mange gange, at han besluttede at prøve lykken igen

i juli 2006. Men i marts året efter fik han afslag fra

Viborg Kommune. Og den afgørelse blev stadfæstet af

Det Sociale Ankenævn den 20. december 2007 efter

sammenlagt halvandet års sagsbehandling.

- Jeg forstår det ganske enkelt ikke. For jeg har store

problemer med at komme rundt uden en bil. Og det

går jo ikke bare ud over mig. Resten af familien får

også en mere besværlig hverdag, siger han og understreger,

at han ikke er i stand til at benytte sig af offentlige

transportmidler.

Er ikke dårlig nok

Da Frank hverken har arbejde eller er under uddannelse,

er det en såkaldt trivselsbil, han gerne vil have

støtte til at købe. Og så stilles der ekstra store krav til

hans nedsatte funktionsevne.

Det fik han også helt klart at vide af kommunens

sagsbehandler: ”Du er da velkommen til at søge, men

med mindre du har en kørestol med joystick har du

ikke ret til en bil”, lød meldingen. Ifølge kommunens

målinger kan Frank gå godt 200 meter. Distancen blev

målt ved at tælle skridt, og det fik Frank til at få hjælp

til at kontrollere målingen fra en entreprenør med de

rigtige måleinstrumenter. Han målte samme distance til

at være præcis 92 meter. Og den måling stemmer vel

at mærke overens med lægens vurdering, som siger at

Frank kan gå mellem 0 og 100 meter alt afhængig af,

om han har en god eller dårlig dag.

Alligevel er Viborg Kommune og Det Sociale Nævn

rørende enige om, at Franks funktionsevne ikke er nedsat

i en grad, så han ikke kan færdes uden bil.

Begge har smerter

Det hele er bestemt ikke blevet nemmere nu, hvor

ikke bare Frank, men også hans kone, Karin Bligaard,

er ramt af sygdom. Efter mange år som social- og sundhedshjælper

blev hun i 2006 sygemeldt med slidgigt i

alle fingre. Samtidig lider hun af kronisk seneskedehindebetændelse

og kronisk betændelse i albueleddene,

populært kaldet tennisalbue. Desuden har hun fået stillet

diagnosen fibromyalgi.

Det betyder, at hun plages af kroniske smerter i

muskler og led og hurtigt bliver meget træt og skal

hvile sig. Samtidig sover hun som regel dårligt på grund

af smerterne.

Selv om kommunen egentlig ville indstille Karin til

førtidspension, er det lykkedes hende at kæmpe sig

tilbage på arbejdsmarkedet. Hun er netop startet i et

fleksjob som receptionist på en psykiatrisk afdeling.

- Jeg følte, at der stadig måtte være brug for mig et

eller andet sted. Så derfor ville jeg meget gerne fortsætte

med at arbejde, forklarer hun og understreger, at

økonomien naturligvis også spiller en rolle.

- Det er slemt nok, at Frank kun har en førtidspension

at leve af, siger hun.

Smidt ud fra 2. sal

Frank var gartnermedhjælper, da han for 25 år siden

kom alvorligt til skade efter et overfald, hvor han blev

smidt ud af et hus fra 2. sals højde. Hans venstre ben

og hofte blev knust og siden har han været gennem i

alt seks operationer. Blandt andet har han flere gange


Frank og Karin Bligaard forsøger at leve så normalt et liv som muligt på trods

af deres handicaps. - Det ville helt klart gøre vores liv betydeligt lettere, hvis vi

havde en handicapbil, siger de.

fået en ny hofte.

Han har stadig nedsat kraft i venstre ben, som samtidig

er blevet 5 cm kortere end det andet. Desuden

er han i dag plaget af sammenfald i ryggen og slidgigt.

Blandt andet er venstre knæ så slidt, at det ifølge hans

læge ikke må overbelastes.

Efter ulykken var han igennem flere forsøg på revalidering,

inden han til sidst fik førtidspension i 1990.

Inden da var familiens hus gået på tvangsauktion.

Frank og Karin har i alt 3 børn. Henrik på 25 og

Heidi på 22 år er begge flyttet hjemmefra, mens 17årige

Rikke netop har afsluttet sin efterskole.

Dårligt hjerte

Som om familien ikke havde problemer nok i forvejen,

er Frank også ramt af et dårligt hjerte. I december

2006 blev han indlagt med en blodprop i hjertet og

har siden fået foreløbig to ballonudvidelser med en såkaldt

stente, der afgiver hjertemedicin. Desværre lukker

arvæv efterhånden stenten til, så lægerne regner med,

at han i fremtiden skal opereres hvert halve år.

Med det dårlige hjerte er Franks funktionsevne

blevet yderligere nedsat. Han kan for eksempel ikke

engang gå i bad uden at få åndenød.

Samtidig skal han ofte hvile sig et par timer i løbet

af dagen.

.

Forkerte hjælpemidler

På trods af den megen modgang, er hele familien

yderst aktiv. De tager gerne på udflugter og besøger

venner og familie lige så tit, det kan lade sig gøre.

- Men vi er meget begrænsede af, at Frank ikke kan

få sin el-scooter med. Og det kan ikke lade sig gøre

Et aktivt liv

På trods af sine handicap forsøger Frank Bligaard at leve så

normalt et liv som muligt. Samtidig er han engageret i adskillige

aktiviteter.

• Han er medlem af bestyrelsen for OSF, Organisationen af

Sydomsramte og Førtidspensionister og passer samtidig

organisationens hjemmeside.

• Han sidder i bestyrelsen for ASF Viborg/Skive, som er

en underafdeling af ASF - Dansk Folkehjælp, der især er

kendt for samaritertjenesten, hvor frivillige hjælper til under

større arrangementer.

• Han er flittig bruger af PTU’s arrangementer.

• Han deltager også gerne i Hjerteforeningens arrangementer.

• Han besøger sin mor i Randers to gange om ugen.

• Han besøger sine to voksne børn, der bor i henholdsvis

Rødkærsbro og Vinderslev, så tit det kan lade sig gøre.

• Og han besøger venner og familie, der er spredt rundt i

det meste af Jylland.

med den lille bil, som vi har i dag, siger Karin.

Kommunen har forsøgt at lette hverdagen for familien

ved blandt andet at stille en manuel kørestol til

rådighed for Frank.

- Problemet er, at han ikke selv kan køre den. Det

belaster hans hjerte alt for meget. Og jeg er ikke i stand

til at skubbe den. Det har jeg slet ikke kræfter nok til.

Og så er vi lige vidt, forklarer Karin.

Kommunen har også bevilget en rampe til familiens

trailer, så Franks el-scooter kan køres op på den.

- Men den løsning duer heller ikke. For rampen er

så tung, at ingen af os kan løfte den. Nogen skal hjælpe

os med den, inden vi kan komme af sted. Og nogen

skal igen hjælpe os, når vi når frem, siger Karin.

I dag bor familien i Bjerringbro og har samtidig

netop fået en kolonihave i Viborg, som de deler med

deres voksne børn.

El-scooteren hjælper

El-scooteren fik Frank bevilget for godt fire år siden efter

først at have anket kommunens afslag.

- Den betyder, jeg kan komme rundt, der hvor vi

bor i Bjerringbro. Men hvor ville det dog være skønt,

hvis jeg også kunne få den med andre steder hen. For

når bare jeg har den, kan jeg være med til det meste.

Uanset om vi skal en tur i Fårup Sommerland, ud i kolonihaven

eller til Bilka for at handle ind, siger han.

Han har prøvet at være i Fårup Sommerland en enkelt

gang uden el-scooteren. Turen endte med, at han

kastede op for hver 100 meter han gik med sine krykker.

Så det gør han ikke igen.

- Hvis vi bare kunne, ville vi naturligvis selv købe en

bil med plads til en el-scooter og få den indrettet. Men

p t u: n y t n r . 5 - 2008 23


24

- Vi er rigtig

glade for kolonihaven.

Men vi

ville ønske, at vi

kunne få Franks

el-scooter med

herud, siger

Frank og Karin.

p t u: n y t n r . 5 - 2008

det har vi ganske enkelt ikke råd til, siger Frank.

Bilen bliver brugt

Frank og Karin må kun køre bil med automatgear og

fik derfor også støtte til automatgear i parrets gamle

bil. Men i foråret var den så udtjent, at de var tvunget

til at udskifte den. Og da de ikke har råd til at købe en

ny bil, har de valgt at købe en brugt Hyundai Accent

fra 1997, som allerede havde automatgear.

- Desværre er den så gammel, at den ikke har servostyring.

Og det betyder, at jeg får ondt i armene af

at køre den, siger Karin, der bor knap 20 km fra sit

arbejde.

Så hun er nødt til enten selv at køre, og så leve med

de smerter, det giver. Ellers skal Frank køre hende, og

så ville det igen være en stor fordel, hvis han kunne

have el-scooteren med. Og at de bruger bilen flittigt,

vidner kilometertælleren om. De kører omkring

26.000 km om året.

Det er også Karin, der på trods af sin sygdom står

for al rengøring i hjemmet. Frank kan ikke hjælpe uden

at blive overbelastet. Og han kan heller ikke hjælpe

med at handle ind, når han ikke kan få sin el-scooter

med i bilen.

Hvad siger reglerne?

Reglerne om tilskud til bil er reguleret i en bekendtgørelse fra

Socialministeriet.

Hvis du hverken har arbejde eller er under uddannelse, kan

du søge om at få støtte til en såkaldt trivselsbil.

Betingelsen er, at en trivselsbil i væsentlig grad kan afhjælpe

følgerne af nedsættelsen af din funktionsevne og i

væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse.

Samtidig kan du ikke få støtte, hvis dit kørselsbehov kan

tilgodeses ved andre ordninger.

Du kan finde ”Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter

servicelovens § 114” på www.retsinfo.dk

Hele familien er sammen om så mange aktiviteter som

muligt. Derfor er blandt andet parrets ældste søn, Henrik,

også medejer af kolonihaven.

Hver tredje får afslag

I 2006 var der i alt 2.000 danskere, der søgte om støtte til

køb af en bil uden tidligere at have modtaget støtte. Af dem

søgte langt de fleste – nemlig knap 1.700 om støtte til en

såkaldt trivselsbil, mens kun lidt over 300 søgte om støtte til

en bil i forbindelse med job eller uddannelse også kaldet en

erhvervsbil eller en uddannelsesbil.

I gennemsnit hver tredje ansøger fik afslag.

Ser man på de enkelte typer af biler fik 36 procent af ansøgerne

om tilskud til en trivselsbil afslag. Til sammenligning

blev der givet afslag til 27 procent af ansøgerne om en erhvervsbil

og 32 procent af ansøgerne om en uddannelsesbil.

Kilde: Ankestyrelsens Statistik 2006


Annonce1/2 f2 side fagblade1.qxd 11/02/08 13:52 Side 1

Armproteser

Benproteser

Bandager

til arme

og ben

Lycradragter

Hårde og bløde

korsetter

Behandlingsbandager

Specialhjelme

og halskraver

Benstativer

og kapsler

Kompressionsstrømper

Specialsyet fodtøj

Specialindlæg

Vi hjælper dig på vej

Hos Ortos AS ved vi meget om, hvordan

det er at leve med en protese eller en

anden form for kropsbåret hjælpemiddel.

Uanset hvilken form for hjælp, du har

brug for, så er vi der for dig.

Ortos AS er et nyt navn i bandagistbranchen,

men du kender os alligevel.

I årevis har vi arbejdet i faget som

autoriserede bandagister. Vi har stor

erfaring med samarbejde i tværfaglige

teams på landets sygehuse og

institutioner.

- Kvalitet i bevægelser

Børstenbindervej 12

5230 Odense M

Telefon 63 15 05 05

Fax 63 15 05 25

mail@ortos.dk www.ortos.dk

BILVARMER GIVER

NY KOMFORT I BILEN

Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt,

ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er

energirigtig og miljøvenlig – og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller

fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms.

Annoncer: DG Media · Tlf. 70 27 11 55

• Vi samarbejder med

din læge og din fysioterapeut

• Vi udvikler og tilpasser

det hjælpemiddel, som

giver dig størst mulig

frihed og støtte

• Vi lærer dig at bruge

og leve bedst muligt

med dit hjælpemiddel

• Vi finder nye løsninger,

når dit behov eller

produktmulighederne

ændrer sig

Sognevej 25 - Bygning 87

2605 Brøndby

Telefon 43 53 05 05

Fax 43 53 75 05

mail@ortos.dk

Rovsingsgade 82

2200 København N

35 82 95 00

www.kjoeller.com

p t u: n y t n r . 5 - 2008 25


26

Patienten

er i centrum

- Tværfagligheden er vores store styrke. Det er takket være vores

tætte samarbejde mellem forskellige faggrupper, at vi er så dygtige til

at sammensætte forløb, som er skræddersyet til den enkelte patient.

Sådan siger Britta Quistgaard, der netop har overtaget stillingen som

overfysioterapeut for PTU’s RehabiliteringsCenter efter Dorte Lütken

p t u: n y t n r . 5 - 2008

Af Do rt e Sc h m i D t

Vores patienter kommer ikke til at mærke, at det

nu er mig, der er leder af RehabiliteringsCentrets

klinik. Jeg fortsætter nemlig den linje, som Dorte

har arbejdet for i flere år. Det vil sige en behandling,

der bliver tilrettelagt i tæt samarbejde mellem patienten

selv og de mange faggrupper, der arbejder på rehabiliteringscentret,

siger overfysioterapeut Britta Quistgaard,

der startede i sit nye job 1. september.

Og det vel at mærke på en arbejdsplads, som hun

kender ud og ind. Hun begyndte nemlig som fysioterapeut

hos PTU, da hun var næsten nyuddannet i 1994

og avancerede hurtigt først til afdelingsfysioterapeut for

motionscentret og senere til leder af teamet for rygmarvsskadede

og ulykkesramte.

- Det betyder, at jeg kender rigtig mange af patienterne

og ved, hvilke behov for træning, de forskellige

grupper har, siger hun.

I første omgang vil hun helt hellige sig sine nye opgaver

som leder af klinikkens godt 40 medarbejdere.

Så indtil videre er det slut med selv at behandle patienter.

- Men når jeg på et tidspunkt har fået helt styr på

mine nye funktioner som leder, vil jeg sikkert igen

begynde også at fungere som almindelig fysioterapeut

ind imellem. På den måde kan jeg bevare kontakten

til dem, som det hele handler om. Nemlig patienterne,

siger Britta.

Ny epoke

Selv om Dorte Lütken, der har været PTU’s overfysioterapeut

siden 1990, har valgt at lade en anden overtage

arbejdet, siger hun ikke helt farvel til PTU. Indtil

videre fortsætter hun som udviklingskonsulent 10 timer

om ugen og får samtidig tid til at nyde tilværelsen på

efterløn, indtil hun når pensionsalderen om et års tid.

- Jeg synes, det er fantastisk spændende at være

med til at udvikle PTU. Når jeg alligevel har valgt at

sige min stilling op, er årsagen, at vi lige nu står overfor

så meget nyt. Og når jeg nu ved, at jeg alligevel ikke

kommer til at følge det til dørs, synes jeg, det er det rigtige

tidspunkt, at træde tilbage, og lade en ny komme i

front, siger hun.

Med kommunalreformen og den nye sundhedslov,

begynder en ny epoke. Blandt andet er det i dag kommunerne,

der har ansvaret for den almindelige genoptræning,

mens regionernes sygehuse udelukkende skal

tage sig af den specialiserede genoptræning.

Samtidig skal PTU som alle andre i sundhedssystemet

igennem en såkaldt akkreditering. Det vil sige en

kvalitetsvurdering, som skal sikre, at alle patienter får

en behandling, der lever op til de fælles standarder.

Højt fagligt niveau

De to fysioterapeuter har arbejdet sammen i mange år

og har stort set samme holdninger og principper, når

det gælder om at levere den bedst mulige rehabilitering.

- Derfor er det også rart og trygt for mig at vide, at

det nu er Britta, der fortsætter arbejdet, siger Dorte og

Britta bryder ind:

- Og jeg er glad for, at Dorte fortsætter som konsulent.

Det er dejligt at have en, som jeg altid kan spørge

til råds, siger hun.

Når det gælder behandlingen af patienter, er de to

er rørende enige om, at det netop er det tætte tværfaglige

samarbejde, der gør PTU’s RehabiliteringsCenter til

noget ganske særligt.

Læger, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter,

hjælpemiddelterapeuter, diætist, svømmelærer og sygehjælpere

arbejder tæt sammen med patienten om at

tilrettelægge lige netop det forløb, som patienten har

mest glæde af. Samtidig har samtlige faggrupper et højt

fagligt niveau med specialer i at tage sig af lige netop

de patientgrupper, der kommer i klinikken. Blandt

andre rygmarvsskadede og polioramte.

- Det betyder, vi er gode til at sammensætte individuelle

forløb, der er tilpasset den enkelte patient,

understreger de to.


Aktive medspillere

Når det gælder principperne i behandlingen, er der

sket meget, siden Dorte Lütken i sin tid startede som

overfysioterapeut.

- Vi er gået fra at levere passiv behandling til at gøre

patienten til en aktiv medspiller, der også er med til

at sætte målene. Derfor var det også en kæmpeskridt

fremad, da vi fik et egentlig motionscenter, hvor patienterne

selv kan træne, siger hun.

Både hun og Britta er enige om, at det sværeste ved

jobbet er de økonomiske rammer. PTU’s RehabiliteringsCenter

fungerer under en rammebevilling fra det

offentlige, der svarer til et bestemt antal behandlinger

om året.

- Så at udnytte de ressourcer, der er til rådighed,

bedst muligt, er en evigt tilbagevendende udfordring.

Pengene skal både række til den bedst mulige behandling

og samtidig skabe plads til udvikling af behandlingen,

forklarer de.

Sammenhæng i behandlingen

En af Britta Quistgaards hjertesager er arbejdet for at

sikre sammenhæng i behandlingen. Ikke bare, når det

gælder den behandling, patienterne får hos PTU, men

også med den behandling, som andre sygehuse og klinikker

tilbyder. Det har hun længe arbejdet for som leder

af teamet for rygmarvsskadede og ulykkesramte, og

det vil hun fortsætte med også som overfysioterapeut.

- Det er vigtigt, at patienterne oplever, at der er

sammenhæng mellem den behandling vi giver, og den

behandling, som de får andre steder. For eksempel når

de er indlagt med konkurrerende sygdomme. Derfor

arbejder vi målrettet på at skabe et netværk på tværs

af sygehuse og behandlingssteder, så vi lærer hinandens

kompetencer at kende og kan udveksle erfaringer. På

den måde kan vi hjælpe hinanden med at sikre den

bedst mulige behandling af den enkelte, siger hun.

Af samme grund har PTU flere gange indbudt til

fælles faglige konferencer på tværs af sygehusenes rehabiliteringsenheder.

Smertensbarnet

PTU som forening og PTU’s RehabiliteringsCenter, er

økonomisk to selvstændige enheder.

Alligevel er Dorte og Britta enige om, at foreningen

er forudsætningen for, at der er et rehabiliteringscenter.

- Derfor er det vigtigt for os, at foreningen har så

mange medlemmer som muligt, understreger de og

sukker samtidig over smertensbarnet. Nemlig de mange

medlemmer af PTU, der er ramt af whiplashskader.

For den gruppe kan rehabiliteringscentret endnu ikke

- Det tætte samarbejde på tværs

af faggrupper er vores styrke. Det

sikrer, at patienterne får den bedst

mulige behandling på et højt specialiseret

fagligt niveau, fastslår Britta

Quistgaard og Dorte Lütken.

Kan du få

behandling?

tilbyde egentlig behandling.

- At finde det rigtige tilbud til whiplashskadede, er

en af de helt store udfordringer. Vi vil meget gerne

kunne gøre noget også for dem, siger Dorte og Britta.

Tiden vil vise, om det måske bliver Dorte, der, i sit

nuværende job som udviklingskonsulent, finder de vise

sten.

- Tanken er nemlig, at jeg nu skal se på, hvilke udviklingsmuligheder

centret har, og om der måske er

nye opgaver, vi kan varetage eller nye ydelser, som vi

skal tilbyde i fremtiden, siger hun.

For at få behandling på PTU’s RehabiliteringsCenter,

skal du have en

henvisning fra en læge.

Samtidig skal du godkendes af

centrets interne visitation, der vurderer,

om du hører til målgruppen.

Læs mere på www.ptu.dk

p t u: n y t n r . 5 - 2008 27


28

Nyt fra EU

Coleman-sagen

Ligebehandling på arbejdsmarkedet omfatter

ikke blot mennesker med handicap, men

også deres nære pårørende, når de diskrimineres

på grund af handicap. Dette er fastslået

i en ny dom fra EF-Domstolen

p t u: n y t n r . 5 - 2008

Af ho lg e r kA l l e h A u g e

Den 17. juli i år traf EF-Domstolen en ny principielt

vigtig afgørelse, som udvidede området for

den beskyttelse mod diskrimination og chikane

på grund af handicap, som direktiv 2000/78/EF om

ligebehandling m.h.t. beskæftigelse og erhverv giver.

Her i landet er dette direktiv gennemført ved lov nr.

31 af 12/1 2005 om forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet m.v. Direktivet og loven omfatter

naturligvis alle mennesker med handicap, men efter

dommen i Coleman-sagen er nu også nære pårørende,

som diskrimineres eller chikaneres på grund af deres

relation til et familiemedlem med handicap, beskyttet.

I Coleman-sagen drejede det sig om en mor til en søn

med handicap, som stillede krav om særlig pleje.

Sagens fakta

Sharon Coleman, der er advokatsekretær, blev i januar

2001 ansat i det sagsøgte advokatfirma i London, Alridge

and Steve Law. I 2002 fik hun en søn, som lider

af apnø og en strube og bronkie-lidelse. Denne lidelse

kræver særlig pleje og behandling, som Sharon Coleman

i alt væsentligt selv udfører.

Den 4/3 2005 fratrådte hun sin stilling som advokatsekretær,

fordi hun følte sig diskrimineret og chikaneret

på grund af sin søns handicap. Efter barselsorlov

fik hun ikke sin tidligere stilling og heller ikke samme

flekstid og andre vilkår som hendes kolleger med småbørn.

Hun blev kaldt ”doven”, når hun bad sig fri for

at passe sønnen, og truet med afsked, når hun kom

for sent, fordi sønnens pleje havde sinket hende. Hun

anlagde i august 2005 sag mod advokatfirmaet med

påstand om at være afskediget – presset til at tage sin

afsked – på grund af sønnens handicap.

Under forberedelse af sagen har den engelske dommer

stillet nogle spørgsmål til EF-Domstolen (en såkaldt

præjudiciel forelæggelse), og det er disse spørgsmål, der

nu er svaret på.

Det er uden betydning, om det er dig selv eller dit barn,

der har et handicap, når diskriminationen og chikanen

skyldes dette handicap.

EF-Domstolens svar

Det er en afgørelse, hvor alle 11 dommere er enige, og

hvor de har fulgt generaladvokatens indstilling.

Indledningsvis fastslår retten, at det, der er afgørende

for sagens udfald, er, om Sharon Coleman er

blevet behandlet ringere end hendes kolleger på grund

af sønnens handicap. Direktivet er ikke begrænset til

at sikre ligebehandling af mennesker, som selv har et

handicap, men har til formål at bekæmpe alle former

for forskelsbehandling. Direktivets effektive virkning vil

blive tilsidesat, hvis en person som Sharon Coleman i

hendes stilling ikke blev anset for beskyttet mod forskelsbehandling.

Det er derfor uden betydning, om hun

selv eller hendes søn har et handicap, når diskriminationen

og chikanen skyldes dette handicap. Der foreligger

derfor direkte diskrimination.

Konklusion

Når negativ usaglig forskelsbehandling – diskrimination

– eller chikane skyldes handicap er dette i lige grad forbudt,

uanset om den, der rammes heraf, er en person,

der selv har et handicap eller om de er nære pårørende

– forældre, børn, søskende eller bedsteforældre

– eller andre nærtstående, f.eks. en ven eller hjælper.

EF-Domstolen har her med bindende virkning for

alle EU’s 25 medlemslande, inklusive Danmark, gjort

det klart, hvordan reglerne skal forstås på dette punkt.


Bruger - Hjælper

Formidlingen A/S

Bruger - Hjælper Formidlingen A/S er et landsdækkende

firma, som yder service til såvel handicappede som

landets kommuner og regioner.

Vi tilbyder bl.a.:

- Gratis rekruttering af hjælpere

- Helhedsløsninger inden for hjælpeordninger

- Administration af ledsageordninger

- Lønservice

- Vikarservice

Hvis du er interesseret i at høre mere om ovenstående,

kontakt da venligst Bruger - Hjælper Formidlingen A/S:

Ellebjergvej 52. 1. Klamsagervej 35. st.

2450 København SV 8230 Åbyhøj

Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709

bhf@formidlingen.dk

www.formidlingen.dk

Med venlig hilsen

Bandagist Jan Nielsen A/S

Frederiksborggade 23 · 1360 København K

Tlf. 33 11 85 57 · Fax 33 32 02 16

E-mail: jannielsen@inet.uni2.dk

Glæd dig selv og andre

med lækre rene og økologiske

kvalitetsprodukter til

alle aldre, hudtyper, krop

og hår

Du kan handle dine julegaver

hos os – uden stress

og jag.

Vi pakker gratis dine julegaver

flot ind og vedlægger

din personlige hilsen og/

eller et til- og fra-kort.

www.SkinPerfection.dk

v/ Toni Chrillesen

info@skinperfection.dk

+45 6130 4449



SkinPerfection



















BY NATURE









p t u: n y t n r . 5 - 2008 29


30

Nye tilgængelige ruter i København

Københavns Kommune har indviet sin

første ’’By for alle’’ forbindelse, Strøgforbindelsen.

På strækningen fra Hovedbanegården

til metrostationen på Kgs. Nytorv

er fortovene sænkede og brostenene lagt

om, så det er nemmere at færdes for

kørestolsbrugere og forældre med barnevogne.

Der er også lavet ledelinjer blandt

andet på Rådhuspladsen og ned gennem

Strøget til blinde og svagtseende.

Frem til 2010 laver København tre ’’By

for alle’’ forbindelser Den næste bliver

Christianshavns forbindelsen, der kommer

til at gå fra Amagertorv til Christmas

Møllers plads. Købmagergade bliver den

tredje forbindelse og bliver lavet i forbindelse

med renoveringen af Købmagergade

og Kultorvet.

KORT NYT

p t u: n y t n r . 5 - 2008

Læs om tilgængelighed i Københavns

Kommunes på www.kk.dk/byforalle

Læs om tilgængelighedsruten på www.

godadgang.dk

Stor søgning til

diskriminations-hjemmeside

Den nye hjemmeside Registrerdiskrimination.dk, hvor man kan

anmelde tilfælde af diskrimination, har oplevet stor søgning, siden

den gik i luften 26. juni.

Af de 237 henvendelser siden har fået til dato, er kun syv handicap-relaterede.

Det drejer sig blandt andet om en person, der er

blevet nægtet adgang til en kommunal bygning, og en studerende,

der er blevet diskrimineret af sin lærer.

Hvis der sidder andre, som føler sig diskriminerede på grund

af hudfarve, alder, køn, handicap eller politisk overbevisning, er

det vigtigt, at det bliver rapporteret på hjemmesiden. Resultaterne

skal give Københavns Kommune et mere nuanceret indblik i

omfanget af oplevet diskrimination og vise, hvor der er behov for

konkrete tiltag på området.

Anmeld tilfælde af diskrimination på www.registrerdiskrimination.

kk.dk

Connie Hansen

optaget i Paralympic

Hall of Fame

Den danske paralympiske legende Connie

Hansen er som den første dansker blevet

optaget i handicapidrættens ”Visa Paralympic

Hall of Fame” på baggrund af hendes

imponerende paralympiske præstationer,

hvor hun bl.a. har vundet ni guldmedaljer i

kørestolsræs.

Læserbrev:

Valg af advokat?

Når ulykken rammer og alt synes fuldstændig kaotisk, står man

overfor en række uafklarede spørgsmål. I første omgang er man

mest fokuseret på de skader, man har pådraget sig, og hvilken

betydning de får for ens videre liv, men dernæst kan det jo ikke

undgås, at økonomien også kommer til at fylde meget. Det er

meget vigtigt så hurtigt som muligt at få et overblik over, hvad ens

økonomiske muligheder er, så man kan få ro på den side af sagen.

Hertil er det en god idé at finde en dygtig advokat, som man

har tillid til. Advokaten skal være specialist og have erfaring med

social- og erstatningssager.

Jeg pådrog mig for nogle år siden en række skader ved en trafikulykke

heriblandt whiplash. Jeg har haft et langt og kompliceret

sagsforløb. Efter flere arbejdsprøvninger måtte jeg konstatere,

at jeg var nødt til at søge førtidspension. I denne proces blev jeg

mødt med en del modstand fra systemets side, da jeg er ung. Min

sag har tillige været hos Arbejdsskadestyrelsen med henblik på

vurdering af méngrad og erhvervsevnetab. Den største modstand

har jeg dog fået fra min private pensionskasse, der i sidste ende

blev afgjort i Ankenævnet for Forsikring.

Min sag er i dag afsluttet med et godt resultat. Det har været

helt afgørende, at jeg har haft en dygtig advokat til at varetage

mine rettigheder.

Jeg har haft Karsten Høj (Elmer og Partnere Advokater) som

advokat. Forløbet har været så professionelt og ordentligt varetaget.

Stor faglig kompetence, dygtighed og mange års erfaring

har gjort en forskel. En kompliceret sag skal gribes rigtigt an fra

begyndelsen, det er ikke ligegyldigt hvilken plan, der bliver valgt.

Til trods for at jeg har fået en del afslag i forløbet, er der blev lagt

en klog strategi, og det gav et positivt resultat i sidste ende.

Som klient kan man nemt komme til at føle, at man er ved at

drukne i systemet også hos forsikringsselskaberne. Her er advokatens

rolle at følge op, så man som klient kan føle sig tryg ved

forløbet. Selvom en advokat har hundredvis af sager om året, skal

det være sådan, at advokaten får klienten til at føle, at ens sag er

den vigtigste, og at der bliver gjort alt for, at sagen vindes. Under

hele mit forløb er der hele tiden blevet fulgt op på sagen, hvilket

har givet tryghed. Endvidere er der altid kommet hurtigt svar tilbage,

når jeg har haft nogle spørgsmål.

Valget af advokat er bestemt ikke ligegyldigt!

Marianne Pedersen

PTU har brug for din e-mail

PTU vil fra 2009 kommunikere mere intensivt via e-mails og

elektroniske nyhedsbreve. Hvis du vil sikre dig, at du holdes

ajour med det nyeste fra din forening, skal du give PTU din

e-mail. Det kan enten foregå ved, at du logger ind i medlemssektionen

på www.ptu.dk og tilføjer din e-mail under

menupunktet ”Adresseændringer”, eller ved at du ringer til

PTU på telefon 36 73 90 00.


Allerede når du sætter dig

ind i den nye VW fornemmer

du, at det er din bil.

Den personlige indretning,

de ergonomiske hensyn og

rummeligheden gør det

nemt og bekvemt at bevæge

sig rundt. Her er taget

hensyn til det hele.

• Busser

• Personbiler

Christian

Rosendahl

Per

Zoëga

Vi leverer overalt i Danmark

Villy Veirup as

Komfort + VW

- den perfekte løsning...

I VW busserne er der tænkt på alt,

som gør såvel kørslen som opholdet i

bilen attraktiv.

Optimale pladsforhold, fleksibilitet

og righoldigt udstyr gør køreturen til

en oplevelse. Bl.a. kan rattet indstilles

i højde og længde, integreret joystickgearstang

gør den nem at nå

og letter gearskiftet. Sådan kunne vi

blive ved....

VW busserne fås i 3 udstyrsversioner.

Vi er specialister i opbygning og indretning af VW handicapbusser og tilbyder totalløsninger

udført nøjagtigt efter dine ønsker og behov.

Kontakt Christian Rosendahl eller Per Zoëga for yderligere oplysninger på tlf. 7542 0600.

Industrivej 1 • 6760 Ribe • 7542 0600

www.vw-ribe.dk • ribe@volkswagen.dk

DANMARKS STØRSTE

MINIBUS CENTER!

Vi tilbyder GRATIS AFPRØVNING med

specialindrettede Minibusser

overalt i Danmark.

Altid mere end 80 nye

Minibusser på lager.

Leveringstid 2-4 uger.

- Også gode brugte

busser på lager!

HVIDKÆRVEJ 39 · 5250 ODENSE SV · TLF.: 6315 2000

RUNEVEJ 4 · 8210 ÅRHUS V · TLF.: 8624 8423

WWW.MOTORBYEN.DK

p t u: n y t n r . 5 - 2008 31


32

Unge handicappede

filippinere skal

kunne klare sig selv

Takket være PTU har titusindvis af handicappede børn og

deres familier fået hjælp til et bedre liv i Filippinerne. Nu

gælder det om at hjælpe unge til at få et selvstændigt liv,

hvor de så vidt muligt kan klare sig selv

Af Do rt e Sc h m i D t

Det er utroligt at opleve, hvor mange valgmuligheder

handicappede har i Danmark. Her kan man

både uddanne sig og fungere selvstændigt på

en helt anden måde end i Filippinerne. Det har været

meget lærerigt at se, hvordan I arbejder.

Sådan siger Visitacion Apostol, der er direktør for

PTU’s nyeste projekt i Filippinerne, ”Nedbryd grænser

for børn og unge med handicap”.

Vi møder hende i Danmark, hvor hun er på rundrejse

for få ideer til, hvordan projektets foreløbig fire

centre i Filippinerne bedst muligt kan hjælpe unge handicappede

til et godt liv. Med på rejsen er to af hendes

medarbejdere, nemlig vicedirektørerne Hazel Joy Borja

og Randy Calsena.

Som det også var tilfældet med PTU’s tidligere projekter

i landet, bliver centrene etableret i samarbejde

med handicaporganisationen KAMPI, der er paraplyorganisation

for godt 250 filippinske handicaporganisationer.

Helt unikt

Ikke mindst besøget hos TV Glad, som er verdens første

tv-station for og med udviklingshæmmede, har gjort

et stort indtryk på de filippinske gæster.

- At opleve udviklingshæmmede fungere som journalister

og tv-medarbejdere, var fantastisk. Man tror, at

journalister skal være meget professionelle og intellektuelle.

Men på TV Glad så vi, at det ikke behøver være

sådan. Det var helt unikt, siger Visitacion Apostol.

Hun fremhæver også undervisningsstedet Handi-

K@a, der er en del af Høskoven Trænings-, Bo-, og

p t u: n y t n r . 5 - 2008

På undervisningsstedet

Handi-K@a er

det de unge selv,

der bestemmer,

hvordan de vil

uddanne sig, og

hvad de vil med

deres liv.

På besøg i PTU. Fra venstre Randy Calsena,

Visitacion Apostol og Hazel Borja.

Aktivitetshus for unge handicappede ved Århus, som

et meget inspirerende sted at besøge.

- Især er det slående, at det er de unge selv, der

bestemmer, hvordan de vil uddanne sig, og hvad de vil

med deres liv. For sådan er det bestemt ikke i Filippinerne.

Her er det forældrene, der bestemmer. Men der

er da ingen tvivl om, at det er langt bedre, hvis unge

selv får lov at vælge, hvad de vil, forklarer hun.

Nye ideer

Også Hazel Joy Borja er imponeret over den danske

måde at gøre tingene på.

- I Filippinerne er vi de første overhovedet, der gør

noget for at hjælpe unge handicappede. Så vi kan ikke

hente inspiration derhjemme, Derfor er det så utroligt

vigtigt for os at se, hvordan I griber tingene an i Danmark,

siger hun, der ikke er i tvivl om, at mange af de

danske metoder også kan bruges i hjemlandet.


Teaterlinjen på TV Glad. - At opleve udviklingshæmmede fungere som journalister

og tv-medarbejdere på TV Glad var helt fantastisk, siger

Visitacion Apostol.

- Vi kan naturligvis ikke gennemføre det hele. For

der er store forskelle både på vores kulturer og økonomiske

muligheder. Men vi kommer helt sikkert hjem

med masser af nye ideer, siger hun.

Stor succes

Etableringen af centre, der skal hjælpe unge handicappede

med at få en uddannelse og et arbejde, er en

naturlig konsekvens af PTU’s første projekter i Filippinerne,

som startede i 1995. Nemlig etableringen af

et vidt forgrenet netværk af centre, hvor handicappede

børn kan få behandling og genoptræning.

I dag er centrene overgivet til de lokale myndigheder,

som driver dem videre.

Samtidig har succesen med projektet betydet, at

Verdens Banken har givet 200.000 dollars i støtte til at

arbejde videre med at skabe muligheder for handicappede.

Diskrimination

I takt med at børnene er vokset op, stod det efterhånden

klart, at der i høj grad også mangler tilbud til unge

handicappede mellem 15 og 25 år.

- Det er stadig svært for handicappede at få en uddannelse

i Filippinerne. Og når det gælder om at få job,

er det endnu sværere. Handicappede bliver diskrimineret,

også selv om vi har en lovgivning, som forbyder

det. Så vi har meget at arbejde for, siger Randy Calsena.

- Vi har i det hele taget fået masser af input og ideer

til, hvordan vi bedst muligt udvikler vores tilbud til

unge handicappede, siger han.

Stor interesse

Arbejdet for de unge begyndte for mindre end et år

siden, men allerede nu er der oprettet centre i byerne

Tuguegarao, Dagupan, Roxas og Iloilo. Knap 300 unge

er tilknyttet centrene og flere er på vej. Man regner

med snart at have i alt 700 unge tilknyttet.

På centrene deltager de unge i kurser og får samtidig

udarbejdet en individuel handlingsplan, som skal sætte

dem i stand til at få en uddannelse eller et job.

- Hele ideen er at sikre, at handicappede så vidt muligt

kommer til at klare sig selv. Mange af vores unge

kommer fra fattige familier, så at få en uddannelse

eller et job, kommer virkelig til at betyde en verden til

forskel for de fleste, siger projektets direktør Visitacion

Apostol.

Hun understreger samtidig, at de lokale myndigheder

allerede nu er meget interesserede i projektet.

- Så det tegner godt for fremtiden. Jeg er sikker på,

at vi på længere sigt også vil få integreret tilbuddene til

unge handicappede i de offentlige systemer, ligesom

det allerede er sket på børneområdet, siger hun.

På længere sigt er det meningen at få etableret flere

centre rundt omkring i landet, ikke kun i byerne, men

også i provinsen, så endnu flere kan hjælpes på vej til

at få et selvstændigt og uafhængigt liv.

PTU’s projekt ”Nedbryd grænser for børn og unge med

handicap” løber frem til september 2011.

Alle udgifter betales af Danida og andre støttemidler.

p t u: n y t n r . 5 - 2008 33


PTU KRYDS

Vi træk ker lod blandt de rig ti ge løs nin ger om:

1. præ mie PTU taske og T-shirt

2. præ mie grå PTU po lo-shirt

3. præ mie PTU taske

An giv stør rel sen på po lo-/T-shirt ved at un der stre ge:

S M L XL XXL

Løs nings ord

34

p t u: n y t n r . 5 - 2008

Navn:

Ga de:

Postnr.: By:

Te le fon:

Løs nin gen på sid ste

num mers kryds ord var:

Oplevelser

Vin der ne blev:

1. præ mie: Kai Centervall

2. præ mie: Hanne Pedersen

3. præ mie: Inge Hansen

Løs nin gen ind sen des se nest den 7. november 2008 til: PTU-NYT, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re


- et tilbud til dig som gerne vil have en mulighed

for en tilknytning til erhvervslivet..

Huset Venture har eksisteret i otte år og

beskæftiger fortrinsvis mennesker med

funktionsnedsættelser.

Det er lykkedes at lave til en

landsdækkende organisation

med kontorer i samtlige regioner

i Danmark.

(Huset Venture Sjælland dækker

også Hovedstaden)

Balancetræning – rideterapi

JOBA - Core Trainer fra Panasonic

En ridesimulator med den nyeste 3D-teknologi, som træner overkroppens

holdning, forbedrer balancen og styrker muskelkorsettet.

JOBA gør det nemt at mobilisere nedre dele af ryggen, på personer

med meget lavt funktionsniveau. JOBA - effektiv til træning af:

apopleksi, sclerose,

hovedtraumer, lammelse

efter polyradiculitis, etc.

Se vore referencer til

fysioterapeuter, neuroklinikker,specialinstitutioner,

sygehuse og

private som træner

med JOBA.

Prøv en JOBA i 14 dage

AMASSA

Vardevej 97 · Lyne · 6880 Tarm · Tel.: 61 37 33 97

www.amassa.dk · info@amassa.dk

Har du lyst til at være

med så kontakt et af

de regionale kontorer

og se evt. mere på de

enkelte hjemmesider:

Huset Venture Midtjylland

Viby J

86 28 35 55

www.husetventure.dk

Huset Venture Nordjylland

Nørresundby

99 30 16 16

www.hv-nord.dk

Huset Venture Syddanmark

Tønder

74 73 89 70

www.hv-syd.dk

Huset Venture Sjælland

Ballerup

28 88 05 91

ottow16@webspeed.dk

p t u: n y t n r . 5 - 2008 35


36

Drømmen om Beijing

Kenneth Kammersgaard er Danmarks første deltager nogensinde i kørestolstennis

ved De Paralympiske Lege i Beijing. En mangeårig drøm gik i

opfyldelse, selv om han blev slået ud allerede i første runde

Af Pe r Vi n t h e r & cl A u S le i c k / Pe r i S k o P

Quiet please. Dommeren må gentage det igen og

igen på det olympiske tennisstadion i Beijing.

Her er nemlig fyldt op med flere tusinde kinesiske

tilskuere til de mange kampe i kørestolstennis på

det imponerende tennisanlæg.

Og tilskuerne bliver kun lukket ind og ud på de

mange baner, når der er pause i spillet – hvor der til

gengæld er larm, sang og højlydt grin og snak på tilskuerpladserne.

Når spillet så er i gang igen, er tennis til

gengæld stadig et vidnesbyrd om en sport, der holder

på konventionerne fra dengang, det blev opfundet af

rigmænd i det engelske aristokrati. Der er meget stille,

og kineserne følger dommerens opfordringer om stilhed,

specielt fordi det også bliver sagt på kinesisk. I det

hele taget bakker kineserne meget op om PL – hver

eneste dag myldrer det med titusinder af kinesere i

OL-området, og alle stadions og haller er fyldt godt op

hver dag.

31-årige Kenneth Kammersgaard er på ingen måde

en aristokrat, men en helt ned på jorden smilende og

positiv tennisspiller, der har kæmpet i flere år for at

være med til PL sammen med de 38 øvrige danske

atleter. De 13. Paralympiske Lege (PL) havde deltagelse

af 4000 idrætsudøvere fra 160 nationer.

Hører til verdens 100 bedste

Kenneth sidder i kørestol, fordi han har rygmarvsbrok.

Han blev desuden fejlopereret i 2004 i ryggen, og det

beskadigede nogle nerver. Det har givet ham lammelser

i baglårene, i underbenene og i fødderne.

Alligevel er han blandt de 100 bedste i verden til

kørestolstennis.

- På en god dag kan jeg godt presse en top 20 spiller,

siger han.

Men han havde ikke en god dag i Beijing, hvor han

tabte til 6-1, 6-1 til Upali Rajakaruna fra Sri Lanka.

Kampen varede kun 46 minutter, og så var han efter

flere års forberedelse ude af turneringen. Game over.

En meget skuffet Kenneth gjorde status efter nederlaget:

- Han var meget skarpere end mig, og jeg kunne

desværre ikke præstere mit bedste spil på dagen. Jeg

kom aldrig i gang med mit spil, jeg var for usikker, for

anspændt og for nervøs, udtalte en frustreret Kenneth

p t u: n y t n r . 5 - 2008

Kammersgaard lige efter kampen.

- Der er ikke andet at gøre end at tage fire år til, og

så klø på og revanchere mig til PL i London i 2012.

En blandt få

I Danmark er der i alt 18-20 kørestolstennisspillere af

begge køn. De seneste fire år har Kenneth Kammersgaard

vundet tre danske mesterskaber i single og ni i

double.

- Hvis jeg ikke tager mig sammen, har jeg da konkurrence

i Danmark. Et dansk mesterskab er altid en

mental prøve.

Han fik smag for kørestolstennis i 2002, og han opdagede

hurtigt, at det var et spil, han mestrede.

Kenneth træner 6-8 timer om ugen i Risskov og

Tilst, hvor han mødte sin nuværende træner og landstræner,

Morten Halvorsen.

- Jeg faldt i snak med Morten, der ikke havde forstand

kørestolstennis. Han prøvede at træne mig, og

siden har vi holdt sammen.

Han har altid taget sin tennis meget seriøst, og

udover tennistræningen står den på seks-otte timers

styrketræning om ugen ved siden af sit job som kunderådgiver

i Tryg Forsikring i Århus.

Lal gider han ikke, og skal man spille tennis, så skal

det være seriøst. Han elsker desuden, at der ikke er

klassificeringer i kørestolstennis som i alle andre idrætsgrene

ved PL, hvor folk minutiøst bliver testet for at

indplacere dem i den rette række med en præcis bedømmelse

af deres handicap.

Der er kun to rækker i kørestolstennis: En for tetraplegikere,

og så en åben række med alle andre handicap.

Ellers er der ingen klassificering, som der er ved

stort set alle andre handicapidrætsgrene.

- Det er skønheden ved denne sport. Sådan er det

jo også i den virkelige verden, og der er jo intet, der

hindrer mig i at spille tennis. Det er min drivkraft, og

jeg er træt af klassificering!

30.000 kr. for en kørestol

En kørestol til kørestolstennis kan ikke bruges til andet,

og den koster omkring 30.000 kr. Men den er også

særdeles vigtig i det hurtige spil, hvor spillernes evner

til at køre med stolen er det vigtigste for at blive blandt

de bedste.

Og de bedste er så gode, at kampene er lige så

Udover tennistræningen

står

den på seks-otte

timers styrketræning

om ugen ved

siden af jobbet

som kunderådgiver

i Tryg Forsikring

i Århus.


F o t o : sp o r t s Fo t o /pr e b e n b. sø b o r g

intense og spændende som var det et opgør mellem

Roger Federer og Rafael Nadal. Tilskuerne lever med i

kampene og applauderer spillerne for deres eminente

køre- og slagteknik.

Det vigtigste er dog, at ens køreteknik er i top. Kørestolstennis

handler om at fange den anden, så han ikke

kan nå at reagere. Der skal otte år til at skabe en stabil

spiller på dette niveau.

- Jeg er super god fra baglinien, hvor min tryghedszone

er. Men får de mig væk fra den, så er det noget

andet. Og det var det der skete i min kamp, desværre.

Kenneth taget tit til udlandet for at blive bedre. Det

er nødvendigt.

- Jeg tager rundt i hele Europa, og jeg har været til

16 turneringer i år, og det er lig

med at være 16 uger væk. Alt i

alt er jeg væk i 20 uger på et år,

og det er svært at kombinere med

familieliv.

Han er single lige for tiden, men

har tidligere været i et forhold i

seks år.

En oplevelse for livet

Han har fået smagen af noget meget

stort her i Beijing, og det giver

ham endnu mere lyst til at arbejde

hen mod PL i London om fire år.

- Mit mål er at blive blandt de

60 bedste i verden indenfor to år

og så være stabil der. Kørestolstennis

har ændret sig radikalt de

seneste 4 - 5 år. Der er meget mere

power i det nu, og derfor er styrketræning

et must. I dag handler det

om at afgøre boldene. Og køreteknikken

i stolen er langt det vigtigste:

kørestolstennis er 70 procent køreteknik

og 30 procent slagteknik,

pointerer Kenneth Kammersgaard.

De folk, der spiller kørestolstennis

her i Beijing, har spillet i 12

-14 år. Flere af spillerne var også

gode på verdensplan, før de blev

skadede ved f.eks. trafikuheld eller

skisportskader.

- Jeg har teknik og slagrepertoire

til at nå højere op, det skal bare

kombineres bedre. Og det kommer

med øvelsen. Og så skal jeg især

forbedre min køreteknik.

Han vil også gerne gøre en

masse for at fremme sporten i hele

Danmark. Men klubberne i Danmark

er ikke klar til at tage imod

de nye, mener han.

- To drenge og to piger på 8 -10

år er begyndt at spille kørestolstennis

i København. Det glæder mig,

og jeg håber sådan, at de holder

ved. De har samme sygdom som

mig, og jeg vil meget gerne hjælpe dem og opmuntre

dem. Jeg skal i det hele taget bruge mere tid på at tage

ud og promovere tennissporten, siger han.

Selv om han tabte sin første kamp som den første

danske spiller ved et PL, er han super glad for at være

i Beijing – ikke mindst fordi de danske atleter bor sammen

og er sammen socialt under hele stævnet.

- Jeg er super tilfreds med at være her, fordi vi har

et godt sammenhold. Vi pjatter, driller og sætter skub

i lejren, og mig og min træner Morten er som Gøg og

Gokke. Vi gasser hinanden, og det vigtigste er, at vi

ikke skal være for højtidelige og beskyttende, bare fordi

vi er handicappede, fastslår Kenneth Kammersgaard.

p t u: n y t n r . 5 - 2008 37


Nyt produkt på det danske marked

IQ-CATH er et overadebehandlet engangskateter, som

er udviklet og produceret af Sauer Continence GmbH i

Tyskland.

Intelligent Kateter

IQ-CATH er anderledes end andre engangskatetere.

Det er 43 cm langt, hvilket gør håndtering lettere. Den

special designet bløde kuglespids gør at kateteret

ved indføring passerer ubesværet

gennem urinrøret samt forbi

lukkemusklen. En stor fordel

for folk med f.eks over

spastisk lukkemuskel samt

forstørret prostata.

38

p t u: n y t n r . 5 - 2008

Kontakt distributør: Danpleje A/S · P.O. Pedersensvej 16 · 8200 Århus

Tel +45 86 109 109 · Fax +45 86 109 209 · info@danpleje.dk · www.danpleje.dk

Frihed

IQ-CATH har afrundede og overadebehandlede kateterøjne

hvilket reducerer risikoen for at beskadige urinrøret.

Fordele ved IQ-CATH

Selve kateteret er lidt stivere mens spidsen er meget eksibel

Coatingen sidder ”fast” på kateteret og ender således ikke i

underbukserne

Multi-funktions emballage der kan åbnes ere steder samt

anvendes som forlænger ved tømning

Kateteret leveres i størrelserne CH12, CH14 og CH16.

Kontakt MBHs kundeservice på 8830 0592 for mere info

Agent: MBH-International A/S · Hejrevang 21E · DK-3450 Allerød

Tel +45 8830 0592 · Fax +45 8830 0593 · info@mbh-international.com · www.mbh-international.com


Af Do rt e lü t k e n

I

februar 2008 indgik regeringen en aftale med

satspuljepartierne om at udvide adgangen til vederlagsfri

fysioterapi, og fra Sundhedsstyrelsen foreligger

der nu en ”Ny vejledning om adgang til vederlagsfri

fysioterapi”.

Aftalen betyder, at personer med en række fremadskridende

(progressive) sygdomme, nu også bliver

omfattet af ordningen.

Den nye målgruppe

Personer med sygdomme, som forudsigeligt vil medføre

en funktionsnedsættelse, men hvor fysioterapi,

der bliver indledt tidligt i forløbet, kan forhale funktionsnedsættelsen.

For at blive henvist til vederlagsfri fysioterapi skal

personen have en funktionsnedsættelse, og tilstanden

skal være varig, dvs. den vurderes at vare mindst 5 år.

For denne nye målgruppe er der således ikke et krav

om et svært fysisk handicap, men kun et krav om at lidelsen

er varig, har en fremadskridende karakter og findes

indenfor en af følgende tre hoveddiagnosegrupper:

Medfødte eller arvelige sygdomme

Erhvervede neurologiske sygdomme

Nedsat led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske

gigtsygdomme

Sundhedsstyrelsens vejledning, bilag 2, er en liste med

angivelse af de diagnoser, der er omfattet af ordningen,

og som klassificeres som fremadskridende.

Post-polio syndrom klassificeres som en fremadskridende

lidelse. Personer med Post-polio syndrom kan

derfor henvises til vederlagsfri fysioterapi, uden at de

opfylder kravet om et svært fysisk handicap. Det er

dog et krav, at diagnosen er stillet af en speciellæge i

reumatologi eller neurologi, og at dette fremgår af lægehenvisningen.

Fysioterapi til personer med varig, fremadskridende

funktionsnedsættelse

Den vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse

som følge af en fremadskridende sygdom

skal fortrinsvis gives som et holdtilbud.

Fysioterapien

skal have til formål

at forbedre

funktioner, vedligeholdefunktioner

eller forhale

forringelse af

funktioner.

Nu kan flere få

vederlagsfri fysioterapi

p t u: n y t n r . 5 - 2008 39


40

Fysioterapien

skal rette sig

mod den aktuelle

funktionsnedsættelse,

og kan

gives på hold

eller individuelt.

Fysioterapeuten

og henvisende

læge vurderer,

hvilket tilbud,

der er relevant

for personen.

p t u: n y t n r . 5 - 2008

Fysioterapien skal have til formål at forbedre funktioner,

vedligeholde funktioner eller forhale forringelse

af funktioner.

Såfremt lægen og fysioterapeuten er enige om, at

personen har behov for individuel fysioterapi, kan

denne undtagelsesvis gives. Behovet skal dokumenteres

i en ”undtagelsesredegørelse”, som udarbejdes af

fysioterapeuten, og underskrives af fysioterapeuten,

personen selv samt lægen, inden den sendes til samarbejdsudvalget.

Øvrige målgrupper

Den øvrige målgruppe for vederlagsfri fysioterapi er

som tidligere:

Personer med et varigt*, svært fysisk handicap** som

følge af sygdomme og tilstande indenfor følgende fire

hoveddiagnosegrupper:

Medfødte eller arvelige sygdomme

Erhvervede neurologiske sygdomme

Fysiske handicap som følge af ulykke

Nedsat led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske

gigtsygdomme

*)Tilstanden defineres som varig, når det vurderes, at

den vil vare i mindst fem år. Personer med følger efter

ulykkestilfælde kan tidligst opfylde varighedskriteriet ét

år efter ulykken.

**) ”Et svært fysisk handicap” bliver defineret ud fra følgende

negative afgrænsning:

En person som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24

timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige

livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap.

Ikke med i ordningen

Følgende diagnoser og lidelser er efter Sundhedsstyrelsens

vurdering ikke omfattet af ordningen: Slidgigt,

slidforandringer i discus /discusprolaps, knogleskørhed,

følger efter fjernelse af bryst, whiplash, bækkenløsning,

hypermobilitet, fibromyalgi, myoser, Morbus Scheuermann,

kroniske, erhvervede lungesygdomme som fx

KOL.

Funktionsnedsættelse, som følge af generel udviklingshæmning,

alder eller smerter alene er ikke omfattet

af ordningen.

Fysioterapi til personer med et svært fysisk handicap

Den vederlagsfri fysioterapi til personer med et svært

fysisk handicap skal have til formål at forbedre funktioner,

vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af

funktioner. Fysioterapien skal rette sig mod den aktuelle

funktionsnedsættelse, og kan gives på hold eller individuelt.

Fysioterapeuten og henvisende læge vurderer,

hvilket tilbud, der er relevant for personen.

Ridefysioterapi på hold kan gives til personer med

et svært fysisk handicap efter en konkret lægelig vurdering.

Såfremt lægen og fysioterapeuten er enige om, at en

person har behov for individuel fysioterapi mere end

20 gange på samme henvisning (pr. år), skal behovet

dokumenteres i en ”undtagelsesredegørelse” udarbejdet

af fysioterapeuten. Redegørelsen underskrives af fysioterapeuten,

personen selv og lægen, inden den sendes

videre til samarbejdsudvalget.

Udvidelsen af ordningen trådte i kraft samtidig med,

at ansvaret for den vederlagsfri fysioterapi pr. 1. august

overgik til kommunerne. Den vederlagsfri fysioterapi

kan fortsat gives hos praktiserende fysioterapeuter, men

kommunerne kan også tilbyde den ved egne institutioner,

eller de kan indgå aftaler med private institutioner.

Personer, der henvises, kan frit vælge mellem at

modtage den vederlagsfri fysioterapi hos en praktiserende

fysioterapeut, eller i eventuelle kommunale tilbud

i bopælskommunen eller i andre kommuner.

Du kan downloade brochuren ”Vejledning om adgang til

vederlagsfri fysioterapi” på www.sst.dk


www.lytteratur.dk

Lydbøger for alle

cd 299,-

mp3 299,-

cd 368,-

mp3 199,-

cd 388,-

mp3 199,-

cd 299,-

mp3 299,-

Industrihegnet 8 A, Tune,

4000 Roskilde

Tlf. 46 13 91 91

Fax 46 13 91 90

Web: www.moestrup.dk

PTU’s snedker/tømrer

®

Lyt en bog!

når du kører bil, laver mad, stryger, eller bare slapper af

Månedens lydbog:

Tilbudspris cd 298,- 1.-15. oktober

SPAR OP TIL 25%

Meld dig ind i Lydbogsklubben

Velkomsttilbud

Spar op til 437,-

Vælg 2 lydbøger

blandt 12 titler

kr. 99,-

LYDBOGSKLUBBEN

www.lydbogsklubben.dk · tlf. 65 96 05 55

DØRE OG VINDUER EFTER MÅL

OM OG TILBYGNING

INDIVIDUELLE HUSE

RENOVERINGS ARBEJDE

FORSIKRINGSSKADER

MASKINSNEDKERI

INVENTAR

46 13 91 91

ARKITEKTERNE BAHN

Arkitekter M.A.A.

Til-, om- og nybygning af boliger

samt institutioner for personer

med nedsatte funktioner

Kjøbmagergade 18A, Kyndeløse

4070 Kirke Hyllinge

Tlf.: 46 40 49 43 Fax: 46 40 49 53

RESPEKT …

- udvikler hele mennesker!

PTU’s installatør

Gratis cd-taske skriv

PTU ved indmeldelse

Besøg Danmarks mest

rummelige højskole på:

www.egmont-hs.dk

Telefon 87 81 79 00

Villavej 25, 8300 Odder

mail@egmont-hs.dk

p t u: n y t n r . 5 - 2008 41


42

KREDSNYT

Det er muligt at finde oplysning om alle

kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside:

www.ptu.dk.

Kredsarrangementerne er åbne for alle

aktive medlemmer, også selv om de arrangeres

i en anden kreds, end den man er

tilmeldt i. Husk blot tilmelding.

PTU BORNHOLM

Formand Erling Johansen,

Bjørnevej 5, Box 12, 3720 Åkirkeby

tlf. 56 97 44 04, fax 56 97 53 84,

e-mail: erling@post4.tele.dk

Kontaktpersoner:

TU’ere

Gert Quaade, tlf. 56 97 50 17

PTU FREDERIKSBERG

Formand H. Kallehauge,

CF. Richs Vej 68, 2000 Frederiksberg

tlf. 38 87 37 11, fax 38 87 37 51, hka@tdcadsl.dk

Generalforsamling

Den 8. november i Medborgerhuset, Danasvej

30 B, Frederiksberg C, kl. 13.00.

Efter generalforsamlingen fortæller direktør Philip

Rendtorff om strategi og målsætning for PTU.

Julefest

Den 29. november på Tranehavegård 14, kld.

København SV, kl. 18.00 – 22.30.

Tilmelding senest den 15. november til Kirsten

Christensen, kc@kkerne.dk, tlf. 35 26 79 06 eller

Susanne Hansen, sus-privat@hotmail.com, tlf.

38 10 54 38.

PTU FYN

Formand Anni Andersen, Havevej 23, 5500 Middelfart

tlf. 28 30 30 96, anni.h.andersen@gmail.com

Generalforsamling

Den 27. oktober kl. 19.00 - 21.30 i Hus 88, Blangstedgårds

Alle 93, Odense SØ

Julearrangement

Den 26. november kl. 17.00 til 21.00 i Hus 88,

Blangstedgårds Alle 93, Odense SØ

Fysio-Pilates

Er du interesseret i at deltage på et Fysio-Pilates

hold i Odense onsdage fra kl. 10.00 - 11.00, så

p t u: n y t n r . 5 - 2008

ring til Birthe Bjerre på tlf. 65 93 42 88 og hør

nærmere.

Kontaktpersoner:

Polio:

Nina Breilich, tlf. 66 14 13 13,

e-mail: breilich954@hotmail.com

T.U’ere:

Vagn-Erik Møller Nielsen, tlf. 62 69 14 78

Whiplash:

Kirsten Schultz, tlf. 29 82 86 66

PTU KØBENHAVN

Formand Alexia Baunegaard,

Tranehavegård 12, 2. th.2450 København SV

Tlf. 33 23 32 39, lady-alexia@webspeed.dk

Generalforsamling

Den 8. november i Medborgerhuset, Danasvej

30 B, Frederiksberg C, kl. 13.00.

Efter generalforsamlingen fortæller direktør Philip

Rendtorff om strategi og målsætning for PTU.

Julefest

Den 29. november på Tranehavegård 14, kld.

København SV, kl. 18.00 – 22.30.

Tilmelding senest den 15. november til Kirsten

Christensen, kc@kkerne.dk, tlf. 35 26 79 06 eller

Susanne Hansen, sus-privat@hotmail.com, tlf.

38 10 54 38.

Kontaktpersoner:

Polio:

Alexia Baunegaard, tlf. 33 23 32 39

Trafik- og ulykke:

Allan G. Hansen, tlf. 38 60 67 99

PTU KØBENHAVNS OMEGN

Formand Jørgen Maibom,

Balsamvej 4, 2770 Kastrup

tlf. 32 52 25 37, mobil: 22 40 08 12,

maibom@mail.dk

Julefrokost

Den 14. december kl. 13.00, denne gang kun for

de voksne, på Rosenlundscentret i Herlev.

Kontaktpersoner:

Varmtvandstræning:

Vi tilbyder træning i varmtvandsbassinet på Her-

lev hospital tirsdag kl. 13.00 – 15.15. Vi har tre

hold a 45 min. Pris for 30 lektioner er l.400 kr.

Der er stadig ledige pladser.

Tilmelding til Bodil Egelund, tlf. 44 44 35 99,

bodil.egelund@webspeed.dk

Medlem hjælper medlem

Bisidderordningen er nedlagt. I stedet kan medlemmer

bruge den ordning, som Jørgen Maibom

står for.

Jørgen Maibom, tlf. 32 52 25 37, maibom@

mail.dk

PTU MIDT THY MORS

Formand Ghita Tougaard,

Skivevej 134, 8831 Løgstrup

tlf. 86 64 31 75, 24 93 80 85, ghita@dlgpost.dk

Eftermiddagscafé

I Viborg altid 2. mandag i hver måned kl. 15.00-

17.00, vi mødes i Stationen, Ll. Sct. Hansgade 7 i

Viborg. (den gamle brandstation)

I Bjerringbro altid sidste tirsdag i hver måned kl.

15.00-17.00, vi mødes i Kino Café, Brogade 9 i

Bjerringbro. (den gamle biograf)

Kontaktpersoner:

Polio:

Ole Johnsen, tlf. 97 52 81 30, efter kl. 17.00.

Whiplash:

Ghita Tougaard, tlf. 86 64 31 75

Trafik- og Ulykkesskadede:

Anne Marie Lodahl, tlf. 97 92 60 13

Varmtvandssvømning:

På Møllegården i Skive, tirsdag kl. 19.00. Kontakt

Ole Johnsen, tlf. 97 52 81 30 eller Arne Sørensen,

tlf. 97 52 22 93

PTU MIDTVEST JYLLAND

Formand: Lene Nørgaard,

Tværtoften 74, 7400 Herning

Tlf. 97 12 68 90, lbnoerg@tele2adsl.dk

Kredsens hjemmeside

På kredsens hjemmeside kan medlemmerne

hele tiden følge med I, hvad der foregår I PTU

MidtVest Jylland. Der vil også være en omtale

af det sidst afholdte arrangemenet. www.ptu.dk

Min kreds


Stavgang

Er du interesseret, så ring til

Lene Pedersen, tlf. 97 22 38 78.

Kontaktpersoner:

Whiplash: Lene Nørgaard, tlf. 97 12 68 90

Polio: Bitten Madsen, tlf. 97 16 24 30

Trafik- og ulykke: Egon Hjelm, tlf. 97 21 29 36

Varmtvandstræning:

Herning: Bitten Madsen, tlf. 97 16 24 30

Holstebro: Hanne Nielsen, tlf. 97 38 63 09

PTU NORDJYLLAND

Formand Jørgen Steen,

Damvej 2, 9520 Skørping

tlf. 98 39 22 45, jj.steen@jensen.mail.dk

Generalforsamling

Den 28. oktober

Julestue

Den 25. november

Cafe eftermiddag

Kom og få en hyggelig sludder og en kop kaffe.

Vi mødes på Cafe Visa på Kennedys Plads i

Aalborg den første onsdag i måneden fra kl.

14.00 - 16.00

Kontaktperson Palle Brøndum

tlf. 98 38 04 48 eller 21 79 83 48

Kontaktpersoner:

Polio:

Inger Nielsen, tlf. 98 57 17 06,

regninj@dlgnet.dk

Trafik- og ulykke:

Palle Brøndum, tlf. 98 38 04 48,

p.b@gvdnet.dk

Whiplash:

Jørgen Steen, tlf. 98 39 22 45, jj.steen@jensen.

mail.dk

eller direkte til formanden

PTU NORDSJÆLLAND

Formand Bodil Egelund,

Knud d. Storesvej 4, 3600 Frederikssund

tlf. 44 44 35 99, 23 61 35 99,

bodil.egelund@webspeed.dk

Kontaktpersoner:

TU’ere:

Henrik Torp, tlf. 47 17 73 32, 20 25 05 42

SusanneHenrikTorp@mail.tele.dk

Polio:

Bruno Nielsen, tlf. 40 10 22 47

Bruno-n@tdcspace.dk

Whiplash:

Bente Repstock, tlf. 47 31 14 34, 20 72 60 70

repstock@privat.dk

Varmtvandstræning:

Bodil Egelund, tlf. 44 44 35 99

Selvhjælpsgruppe for pårørende

Er du interesseret i at være med i en selvhjælpsgruppe

for pårørende til en handicappet

ægtefælle eller samlever, er du velkommen til at

ringe til Isabel, tlf. 33 26 24 11.

PTU ROSKILDE KREDS

Formand Ellen Christiansen,

Lupinvænget 2, Ejby, 4623 Lille Skensved,

tlf. 56 82 12 46, elleningrid@mail.dk

Generalforsamling

Den 3. november kl. 18.00 til 22.00 på Møllebo

Plejecenter, Nørre Boulevard 101, Køge. Foreningen

byder på smørrebrød, øl og sodavand.

Selve generalforsamlingen starter kl. 19.00.

Indkaldelse og dagsorden udsendes senere.

Husk tilmelding til spisning til formanden senest

den 28. oktober. Oplys navn, adresse, telefon og

antal deltagere. Bus 121 går til stedet. Den kan

tages fra Køge Station og Solrød Station.

Julefest

Den 28. november kl. 18.00 på Vor frue Sognegård,

Vor Frue Hovedgade 65, Vor Frue,

Roskilde. Der serveres god mad og der vil være

underholdning. Pris kommer senere. Tilmelding

kan ske allerede nu til formanden.

Kontaktpersoner:

Polio:

Lene Pedersen

Sæbyparken 22 B

4070 Kirke Hyllinge

tlf. 46 40 47 16, moster.lene@mail.dk

Whiplash:

Ralf Kristensen

KREDSNYT

Højagervej 3

2690 Karlslunde

tlf. 56 14 39 34, ralf@os.dk

Lise Olsen,

Sæbyparken 29,

4070 Kirke Hyllinge

tlf. 46 40 46 75, lise.o@mail.dk

PTU STORSTRØM

Formand Bent Vedsø,

Østrigsvej 54, 4800 Nykøbing Falster

tlf. 54 85 25 24/20 41 35 24, telefax 54 85 25 52,

bv@postkasse.com

Glatførekursus

Den 28. oktober kl. 13.00 på Køreteknisk Anlæg,

Lundebakken 18B, Toksværd, Holmegaard.

Julefrokost

Den 2. december kl. 13.00 – ca. 16.00 på Restaurant

Manchuriet, Vestensborg Alle 1, (torvet) i

Nykøbing F. Der serveres en lækker frokost og vi

holder amerikansk lotteri. Pris: 125 kr. Tilmelding

til Bent Vedsø, bv@postkasse.com eller tlf. 54 85

25 24, senest den 17. november.

Kontaktpersoner:

Polio:

Ruth Antosz,Juellingevej 10,

4653 Karise, tlf. 56 78 94 04,

ruth4653@hotmail.com

Trafik- og Ulykkesskadede:

Preben Vagner, Nyråd Hovedgade 69,

4760 Vordingborg, tlf. 55 34 63 27

vagner@nyraad.net

Whiplash:

Anne- Lise Rossau, Nyskolevej 36,

4840 Nørre-Alslev, tlf. 54 44 63 02,

arossau@hotmail.com

Handicapidræt:

Hanne Stampe Jacobsen, tlf. 55 77 37 86

PTU SYDVESTJYLLAND

Formand Inga Bredgaard,

Cederlunden 45, 6705 Esbjerg Ø

Tlf. 75 14 42 63, bredgaard@esenet.dk

Generalforsamling

Den 3.november kl. 19.00 – 21.30 på Kultur- og

Fritidscentret, Idræts alle 10, Bramming.

p t u: n y t n r . 5 - 2008 43


44

KREDSNYT

Julefrokost

Den 7. december kl. 12.30 – 18.00.

Kontaktpersoner:

Polio:

Inga Bredgaard, tlf. 75 14 42 63, bredgaard@

esenet.dk

Whiplash:

Eva Brammer, tlf. 75 14 37 23, evabrammer@

esenet.dk

Varmtvandsmotion:

Alice Horsager, tlf. 75 17 42 32

Fitnesscentret:

Esbjerg Trænings- og Aktivitetscenter, hver tirsdag

kl. 14.00 – 18.00 og fredag kl. 14.00 – 17.00.

PTU SØNDERJYLLAND

Formand Julie Larsen,

Kastanieparken 8, Fynshav, 6440 Augustenborg

tlf. 74 47 44 89, julle.larsen@privat.dk

Mortens And

Den 14. november kl. 18.00 på Røde-Kro. Pris

for mad og underholdning: 50 kr.

Tilmelding senest den 7. november til Lindy

hansen, tlf. 74 42 60 36 eller Christian Holm, tlf.

74 54 20 95.

Kontaktpersoner:

Polio

Julie Larsen, tlf. 74 47 44 89

Trafik- og ulykke

Ernst Grav Eriksen, tlf. 74 47 17 36

Whiplash

Karin Nørgård, tlf. 74 42 94 50

Varmtvandssvømning

Lindy Hansen, tlf. 74 42 60 36

PTU VENDSYSSEL

Formand Inge Raagaard Carlsen,

Almindingen 12, 6000 Kolding

tlf. 75 52 83 57, fax 75 52 83 17

e-mail: icarlsen@privat.dk

p t u: n y t n r . 5 - 2008

Kontaktpersoner:

Polio:

Marianne Frahm, tlf. 75 85 13 43

Elin Kjærsgaard Pedersen, tlf. 75 65 13 75

Whiplash:

Herdis Eskesen, tlf. 75 60 25 12

Gymnastik for polioramte og andre med

bevægelseshandicap

Kompenserende undervisning tilpasset den enkeltes

behov. Der afsluttes med afspænding.

Jytte Jørgensen, tlf. 75 78 13 65

Kørestolsdans i Kolding

Inge Raagaard Carlsen, tlf. 75 52 83 57

Birgitte B. Rasmussen, tlf. 75 52 67 77

Varmtvandstræning i Kolding

Inge Raagaard Carlsen, tlf. 75 52 83 57

PTU VENDSYSSEL

Formand Gurli Bechmann Nielsen,

Engparken 120, 9900 Frederikshavn

tlf. 98 43 43 61, mobil 24 85 18 44, gurlinielsen@webspeed.dk

Generalforsamling

Den 27. oktober kl. 18.00 – 22.00 på Vesterlund,

Nordens Alle 21 – 23, Hjørring

Julearrangement

Den 24. november kl. 17.30 – 20.00 på Ældrecentret

Østervrå, Vrængmosevej 2, Østervrå.

Kontaktpersoner:

Whiplash:

Claus Johansen

tlf. 98 82 54 02

Polio:

Gurli Nielsen

tlf. 98 43 43 61

Trafik- og ulykke:

Jonna M. Jacobsen

tlf. 98 82 56 17

PTU VESTSJÆLLAND

Formand Kaja Brolykke Eiding,

Hegnsgaard, Bastrupvej 30, Bastrup,

4400 Kalundborg

tlf. 45 85 35 16, 26 20 35 16, kaja.eiding@os.dk

Kontaktpersoner:

Polio:

Grethe Timm, tlf. 58 85 85 45

TU’ere:

Katja Kielstrup, tlf. 23 31 32 60

Whiplash:

Jytte Brouer, tlf. 59 27 70 17, 40 68 63 50

PTU ØSTJYLLAND

Formand Maja Petersen,

Borgergade 26

8450 Hammel, tlf. 86 96 57 46, 26 59 26 32,

majaap@tiscali.dk

Generalforsamling

Den 28. oktober kl. 19.00-21.30 på Marselisborgcentret,

bygn. 8, P.P. Ørumsgade 11, Århus C.

Kontaktpersoner:

TU´erne og whiplash:

Helle Dollerup tlf. 86 24 02 29,

helsoe@stofanet.dk

Polio:

Kirsten Karoff tlf. 86 99 30 58,

kirstenkaroff@hotmail.com


Effektivt behandlingsudstyr

Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling


REHAPE ® koncept



Laserudstyr




Skanlab Bodywave ® Dybdevarme terapi



Pagani E-SWT Chokbølge terapi


Rådgivning

Design

Prepress

Tryk

Bogbind

Logistik

Distribution

HOLSTEBRO BOGEN

- totalløsninger i trykt og

elektronisk publicering.

Læs mere på

www.rounborg.dk

Technology

Easy-Laser Technology ApS

Ildvedvej 36, Ildved

DK-7300 Jelling

Rasmus Færchs Vej 19 · 7500 Holstebro

Tel 9742 2344 · Fax 9741 0470

info@rounborg.dk · www.rounborg.dk

Tlf.: (+45) 7572 1540

Fax: (+45) 7572 1546

Leder af den nye afdeling

er autoriseret bandagist

Henrik Tingleff

Technology





www.easy-laser.dk

info@easy-laser.dk

Bandagist-Centret er kommet til Vejle

Bandagist-Centret udvider nu sine aktiviteter mod syd og åbner

en ny og moderne afdeling i Vindinggård Center i Vejle. Det er

Bandagist-Centrets 8. afdeling i Nord- og Midtjylland, hvor vi er

markedsledende inden for skomageri- og bandagistopgaver.

I Bandagist-Centret arbejder vi hver dag med mennesker, der er

ramt af funktionsnedsættelser, traumer, handicaps eller varige

sygdomme. Ved hjælp af proteser, ortoser og ortopædisk fodtøj

hjælper og behandler vi både børn og voksne, så deres funktionsnedsættelse

mindskes og livskvaliteten forbedres.

Vindinggård Center 9 A · 7100 Vejle · Tlf. 75 42 51 50 · bandagist-centret.dk

AROS KOMMUNIKATION

p t u: n y t n r . 5 - 2008 45


Tilbud til medlemmer med

aktivt medlemskab

Socialrådgivning til alle medlemmer

Alle PTU’s aktive medlemmer kan frit gøre

brug af tilbuddet om telefonisk socialrådgivning.

Socialrådgiverne træffes på tlf. 36 73 90 00

mandag til fredag 10.00 – 14.00.

Samtale med socialrådgiver

i hele landet

Patienter på PTUs Rehabiliteringscenter i

Rødovre kan få en personlig samtale med

socialrådgiverne i Rødovre.

Patienter på PTUs Rehabiliteringscenter i

Risskov kan få en personlig samtale med

socialrådgiverne i Risskov.

Selvhjælpsgrupper

PTU’s kredsforeninger har oprettet selvhjælpsgrupper

over det meste af landet i

samarbejde med PTU’s foreningspsykolog.

Har du lyst til at møde ligesindede eller

være med til at danne en ny selvhjælpsgruppe,

kontakt da igangsætteren/koordinatoren

af selvhjælpsgrupper, kontaktpersonen

eller bestyrelsesformanden i din

kredsforening.

Igangsættere/koordinatorer

af selvhjælpsgrupper:

Anni Maria

Knøsgaard

Elme Alle 9 A

2650 Hvidovre

Tlf. 36 49 06 39

Ralf Kristensen

Højagervej 3

Karlstrup

2690 Karlslunde

Tlf. 56 14 39 34

Mariella Madsen

Kløvermarken 9,

st.th

3060 Espergærde

Tlf. 49 13 25 99

Finn Riis Larsen

Sennepsbakken 11

3100 Hornbæk

Tlf. 33 26 24 11

Isabel C. Larsen

Sennepsbakken 11

3100 Hornbæk

Tlf. 33 26 24 11

p t u: n y t n r . 5 - 2008

46

MEDLEMS TILBUD

Bodil Egelund

Knud d Storesvej 4

3600 Frederikssund

Tlf. 44 44 35 99

Britta Averhoff

Sdr. Landevej 53 A

3730 Nexø

Tlf. 56 49 31 52

Lene Pedersen

Sæbyparken 22 B

4070 Kr. Hyllinge

Tlf. 46 40 47 16

Lise Olsen

Sæbyparken 29

4070 Kirke-Hyllinge

Tlf. 46 40 46 75

Jytte Brouer

Åmosevej 19

4450 Jyderup

Tlf. 59 57 70 17/

40 68 63 50

MEDLEMS TILBUD

Katja Kielstrup

Bakkendrupvej 29

4480 Store-Fuglede

tlf. 59 59 49 10

23 31 32 60

Uffe Alving Hansen

Irisvej 4 C

4540 Fårevejle

Tlf. 59 68 92 92

Ruth Antosz

Juellingevej 10

4653 Karise

Tlf. 56 78 94 04

Anne-Lise Rossau

Nyskolevej 36

4840 Nr. Alslev

Tlf. 54 44 63 02

Nina Breilich

Bramstrupvej 9D, st.

5230 Odense M

Tlf. 66 14 13 13

Anni Andersen

Havevej 23

5500 Middelfart

Tlf. 28 30 30 96

Ruth Espersen

Uglekær 176

6200 Aabenraa

Tlf. 74 62 68 86

Karin Nørgård

Hyldehegnet 15

6400 Sønderborg

Tlf. 74 42 94 50

Eva Brammer

Stengærdet 23

6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 14 37 23

Inga Bredgaard

Cederlunden 45

6705 Esbjerg Ø

Tlf. 75 14 42 63

Karen Rasmussen

Birke Alle 10

6740 Bramming

Tlf. 75 17 21 21

Vibeke Tang

Højalle 13, Lyne

6880 Tarm

Tlf. 75 25 01 91

Marianne Frahm

Kjærmarksvej 2

Lindved

7100 Vejle

Tlf. 75 85 13 43

Telefonvejledning:

Bolig- og arbejdspladsindretning

og hjælpemidler

tlf. 36 73 90 95, torsdage

fra kl. 14.00 - 15.00

Handicapbiler

tlf. 36 73 90 95, mandage

fra kl. 12.00 - 16.00

Jytte Faurby

Nørgaard

Sneppevej 3

7400 Herning

Tlf. 97 12 58 39

Mona Rask

Østergade 10

7790 Thyholm

Tlf. 97 87 20 03

Elin Kjærsgaard

Pedersen

Chr. Winthersvej 10

8723 Løsning

Tlf. 75 65 13 75

Herdis Eskesen

Våbensholm vej 2

Føvling

8740 Brædstrup

Tlf. 75 60 25 12

Ghita Tougaard

Skivevej 134

8831 Løgstrup

Tlf. 86 64 31 75

Hanne Kristensen

Nordostvej 8

9300 Sæby

Tlf. 98 46 01 02

Solveig Wagner

Havremarken 9

9310 Vodskov

Tlf. 98 29 39 69

Gurli Bechmann

Nielsen

Engparken 120

9900 Frederikshavn

Tlf. 98 43 43 61

Juridiske spørgsmål

Spørgmål om alle dagliglivets juridiske

problemer, f.eks. erstatning, fri proces og

forsikringsydelser i forbindelse med polio-,

trafik- og ulykkesskader, samt whiplash.

Du kan ringe til advokaten på telefon

36 73 90 95, den første og tredie tirsdag i

måneden fra kl. 16.00 - 18.00, undtagen i

juli måned.

Ha’ dine papirer klar og skriv eventuelt

dine spørgsmål ned, inden du ringer op.

Hvis der er telefonsvarer på, så prøv igen

lidt senere.

Ferietilbud

Feriehuse

PTU’s feriehuse - på Sydlangeland, i Nordvestjylland

og på Bornholm - er alle smukt

beliggende og velindrettede til kørestolsbrugeres

behov.

De to huse i Bagenkop på Sydlangeland

rummer to soveværelser. Begge

huse har én elektrisk seng, med sovesofa

i opholdsstuen er der i alt seks sovepladser,

handicaptoilet og bad, køkken samt

opholdsstue med farve-tv, parabol og

el-scooter til udendørs brug. Desuden er

der i B-huset installeret en loftslift, som

dækker toilet- og soveværelsesarealet. Der

må medtages ét husdyr i A-huset.

De to huse i Thy i Nordvestjylland

rummer to soveværelser, med sovesofa i

opholdsstuen er der i alt seks sovepladser,

handicaptoilet og bad, køkken samt

opholdsstue med brændeovn og farve-tv,

parabol og el-scooter til udendørs brug.

Der er EL- senge i begge huse. I A-huset

må medtages ét husdyr.

Feriehuset på Nordbornholm ligger

en pragtfuld naturgrund med udsigt over

Østersøen. Stort soveværelse med el-seng

og alm. seng, værelse med to enkeltsenge,

opholds-og spisestue med udgang til

overdækket terrasse, køkken og handicapbadeværelse.

Der er loftslift mellem badeværelse

og soveværelse. I stuen dobbelt

sovesofa, så der i alt er seks sovepladser.

Huset har farve-tv, opvaskemaskine, parabol,

musikanlæg og el-scooter til udendørs

brug. Der må ikke medtages husdyr.

Feriehuset ved Dueodde Strand har to

badeværelser, tre soveværelser, det ene

med loftlift, som kan løfte en person fra

sengen ud i spa-badet. I alt er der seks

sovepladser.

Huset har alle moderne faciliteter incl.

opvaskemaskine. Der er mini crosser til

udendørs brug. Der må ikke medtages

husdyr. Der bliver ikke ryddet for sne i

dette hus.


Husene på Bornholm kan kun lejes af

det samme medlem (familie) hvert andet

år i høj- og mellemsæsonen.

PTU’s seks feriehuse er isolerede og

el-opvarmede, så de kan benyttes på alle

årstider.

Priserne 2008/2009 er ens

for alle seks huse:

Højsæson: kr. 3.500/uge i ugerne 12, 23

- 35 inkl. i 2008, ugerne 15, 23 - 35 inkl.,

i 2009.

Mellemsæson: kr. 2.900/uge i ugerne 18

- 22 og 36 - 39 inkl., uge 42 og 52 i 2008

samt ugerne 18 - 22 og 36 - 39 inkl., uge

42 og 52 i 2009.

Lavsæson: kr. 900/uge i øvrige uger.

Priserne er ex. el og øvrige afgifter.

Disse afregnes efter forbrug med 2,50

kroner pr. KW.

Senest 14 dage efter lejeaftalens indgåelse

indbetales et depositum på kr. 1.000,pr.

uge. Nøgler vil blive tilsendt fra PTU.

Ankomst efter kl. 15.00 lørdag, og

afrejse før kl. 10.00 lørdag. Bornholm syd,

ankomst efter kl. 16.00, afrejse før kl. 11.00.

Langeland har skiftedag fredag efter kl.

15.00, afrejse fredag inden kl. 10.00.

Fra 2/1 2008 kan sommerhuse reserveres

for 2009.

NB! Booking af sommerhuse for år 2009

kan ske via telefon, mail, internet og brev.

Yderligere oplysninger/booking hos Medlemsservice,

tlf. 36 73 90 00.

Yderligere oplysninger/booking hos Medlemsservice,

tlf. 36 73 90 00.

Handicappede børns ferier

PTU´s medlemmer kan leje institutionens

sommerhuse uden for skoleferierne på

samme vilkår som er gældende for familier

med handicappede børn.

Oversigt over institutionens sommerhuse

findes på www.hbf.dk, hvor man foretager

booking.

Ved reservation skal, under rubrikken

barns navn, anføres PTU og medlemsnummer.

Rabat på Dansk Autohjælp

For 545 kr. om året kan du få hjælp på stedet

ved opståede problemer, bjærgning efter

udskridning eller fastkørsel, starthjælp,

døroplukning, hvis man har smækket sig

ude af bilen, hjulskift ved punktering og

transport af bil, fører og passagerer ved

driftsstop og uheld. For biler over 2500 kg

op til 3500 kg er prisen 750 kr.

Vær opmærksom på, at der ikke er tale

om et specielt abonnement til handicappede

bilister. Du skal være så mobil, at du

ved egen hjælp eller med lidt hjælp kan

komme op i Dansk Autohjælps servicekabine.

Ring til PTU, Medlemsservice,

tlf. 36 73 90 00, hvis du vil have tilsendt en

indmeldelsesblanket.

Tilbud til medlemmer

og støttemedlemmer

Forsikring

En ulykke går ikke alene ud over helbredet,

men også økonomien - med mindre

du har en god forsikring. PTU kan tilbyde

en heltidsulykkesforsikring mod store skader

til en lille pris.

Heltidsulykkesforsikringen dækker

ved invaliditetsgrader på 40% og derover.

Tandskader i forbindelse med en ulykke er

også omfattet af forsikringen

For 525 kr. om året opnår medlemmer

af PTU følgende dækning:

Ved 40-79% invaliditet: kr. 430.000.

Over 80%: kr. 649.000.

Ægtefæller og hjemmeboende børn

kan også forsikres, ligeledes medarbejdere.

Yderligere oplysninger i PTU,

Medlemsservice tlf. 36 73 90 00.

PTU - et ak tiv for dig

PTU er en for ening af og for per so ner med føl ger ef ter po lio el ler

med et be væ gel ses han di cap som føl ge af ryg marvs ska de, pa ra- og

te tra ple gi, ryg marvs brok, ulyk ker og tra fik ska der, samt per so ner

med whi plash læ sio ner. PTU ar bej der for at ska be li ge mu lig he der

for han di cap pe de, så le des at man kan ha ve et ak tivt liv på li ge fod

med ik ke-han di cap pe de.

Der fin des tre for mer for med lem skab:

Ak tivt med lem skab, hvor til er knyt tet med lem stil bud og mu lig hed

for at del ta ge i for enin gens de mo kra ti ske liv i kreds for enin ger ne.

Familiemedlemskab giver begge voksne mulighed for at benytte

PTU’s medlems- og kredsforeningstilbud sammen eller hver for sig.

Støt te med lem skab, der pri mært ret ter sig til per so ner og fir ma er,

som øn sker at bi dra ge til PTU’s ar bej de gen nem øko no misk og

mo ralsk støt te.

Med lems skab: År ligt:

Ak tivt med lem skab - mod ta ger PTU-NYT gra tis 225 kr.

Fa mi lie med lem skab - mod ta ger PTU-NYT gra tis 325 kr.

Støt te med lem skab 100 kr.

År sa bon ne ment på PTU-NYT 225 kr.

Ind mel del se i PTU kan ske ved brev, evt. ved at ind sen de ku po nen og oply

se, om man øn sker ak tivt med lem skab, fa mi lie med lem skab el ler støt temed

lems skab, el ler via in ter net på www.ptu.dk el ler på tlf. 36 73 90 00.

Ak tivt med lems skab

Familiemedlemsskab (Oplys navn på samboende)

Navn

Støt te med lem skab

År sa bon ne ment på ptu-nyt

Navn

Adres se

Postnr By

Ku po nen sen des til PTU, Fjeld ham mer vej 8, 2610 Rød ov re.

Yder li ge re in for ma ti on kan fås på te le fon 36 73 90 00

p t u: n y t n r . 5 2 - 2008 2007 47

F o to : La r s ba h L


ID-Nr.: 46544

Lands­for­enin­gen­af­Po­lio-,­Tra­fik-­og­Ulyk­kes­ska­de­de­•­Fjeld­ham­mer­vej­8­•­2610­Rød­ov­re

er det stjernetid

- og Vito og Sprinter folder sig ud.

Vi har sat uret i stå og fundet nogle ganske gunstige priser

frem på tre specialmodeller af Vito og Sprinter. Priser, der kan

lokke stjerner frem i øjnene på alle, der har en svaghed for

kvalitet, sikkerhed og komfort. De særlige priser gælder udelukkende

for medlemmer af foreninger under De Samvirkende

Invalideorganisationer. Og kun ved registrering med anvendelseskode

32 (revalidering) eller 50 (invalidekøretøj)*. På disse

specialmodeller kan du for tiden spare op til 52.000 kr. inkl.

moms på Vito 111 Lang, Vito 109 Lang og Sprinter 211. Vito

111 har automatgear som standard, i ægte Mercedes kvalitet

så gearskiftene er bløde og behagelige. Sprinteren kan leveres

* De særlige priser gælder kun medlemmer i organisationerne under DSI, De Samvirkende Invalideorganisationer.

Dette tilbud kan ikke kombineres med andre kampagnetilbud eller rabatordninger.

PAKKET MAGASINPOST

med automatgear, og Vito 109 har manuelt gear. Både Vito og

den noget større Sprinter er bygget med fuld sikkerhedspakke,

adaptiv ESP, med brake assist, og intelligente frontairbags.

Med serviceintervaller på op til 30.000 km (eller længere hvis

man kører pænt) leverer de trækstærke CDI-motorer den driftsikkerhed,

du kan forvente af en Mercedes. Og for at få det

optimale ud af sikkerhedsteknologien kan du få et køreteknisk

kursus i din nye bil til en symbolsk pris. Det er stjernetid.

Kontakt en autoriseret Mercedes-Benz forhandler, og hør mere

om kvalitet, sikkerhed og komfort til gunstige priser. Eller se

mere til bilerne på www.mercedes-benz.dk

Daimler Biler: Hørsholm. www.daimlerbiler.dk • P.Christensen A/S: Odense, Kolding, Haderslev. www.pchristensen.eu • Ejner Hessel A/S: Holbæk, Nykøbing Falster, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Brande,

Herning, Hjørring, Holstebro, Horsens, Randers, Ringkøbing, Silkeborg, Vejle, Viborg, Thisted, Aalborg, Aars, Århus. www.hessel.dk • Bent Pedersen A/S: Esbjerg. www.bent-pedersen.dk

More magazines by this user
Similar magazines