August 2010 - LøS

losnet.dk

August 2010 - LøS

LØS NET Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund August 2010 Nr. 64-65 Den nye bestyrelse og deres visioner Ângsbacka, det nordiske Findhorn Bæredygtighed og vindmølle-testcenter Det Ny Samfund - 40 år - tillykke Eftertanker fra Bundmøde og COP15 GEN-Årsmøde i Damanhur


LØSNET Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, øko lo giske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Marts, juni, september og december. Deadline d. 15 i måneden før. Nogle gange er der et dobbeltnummer med en anden deadline. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet. Redaktionen på dette nummer: Bestyrelsen Layout og DTP: Troels Dilling-Hansen Omslag: Forside: Den nye bestyrrelse på Friland. Foto: Jakob fra Friland. Bagside: Kvinderne bærer syngende midsommerkransen frem ved Solhverv på Ängsbacka i Sverige. Foto: Rolf Jackson Kalenderside: Solnedgang i Mullerup, Foto: Troels Dilling-Hansen Trykt på FSC certificeret papir af: Special-Trykkeriet Viborg a/s Tlf.: 8662 4033 Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til bladgruppen (Husk billeder) Troels Dilling-Hansen Bjedstrupvej 31a 8660 Skanderborg Tlf: 8657 7403 / 2757 2187 E-mail: info@losnet.dk. Hjemmeside: www.losnet.dk Deadline for nr 66 er 15. november. LØS er i år 2009 støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust. Formand: Ditlev Nissen Involvering Nu, Amagergade 1 D, st., 1423 k., Tlf: 2213 6020 ditlev@involvering.nu www.involvering.nu Medlemskab pr år i 2010 : * Enkeltperson: 220 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 110 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 550 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 880 kr. Over 50 deltagere: 1320 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 275 kr. * Ekstra blade koster 110 kr Medlemsskab løber til det opsiges. Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270 Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelsforeningen Friland, Feldballe Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Bjergager Solby, Odense Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thylejren, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fri & Fro, Odsherred Fjordvang, Snedsted i Thy Kragebjerg Levefællesskab, Nyrup Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Solheimar, Island Svanholm, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Udgården, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Fællesskaber under etablering: BØB, Bæredygtigt Økologisk Bofællesskab, Valby Foreninger: Gaia Trust, Birkerød/Farum Klodshanskaravanen, Danmark NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Vester Gror, København V Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Bjørnbo ThermoCell Træfiber, Bryrup Brugzen, Bjedstrup BygLos, Munksøgård Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Egen Vinding og Datter APS, Ringsted Fornyet Energi, Stenlille Involvering Nu, Christianshavn Jytte Abildstrøms teater, Ridder- salen, Frederiksberg C Kilian Water, Vrads Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst, Djursland Indhold Side 3 Leder – af ny LØS-formand Ditlev Nissen Side 4 Beretning fra LØS-årsmøde 2010, af Ditlev Nissen og Matawan Baio Side 6 LØS generalforsamling 2010 - 25. april af Insa Freese og Troels Dilling-Hansen Side 8 Præsentation af bestyrelsen, af LØS's nye bestyrelse Side 10 Udbud af LØS-jobfunktioner, af LØS-bestyrelsen Side 12 Farvel og Tak, af Lone Samuelsson Side 14 Gaia-prisen 2010, af Insa Freese og Troels Dilling-Hansen Side 16 Vi skal høste de højere hængende frugter, af Ditlev Nissen Side 20 Fremtidens økosamfund, af Niels Bandholm Side 21 Nordisk Råds Miljøpris til Merkur, af Troels Dilling-Hansen Side 22 Landbrug som behandling og terapi, af Carsten Ørting Andersen og Henrik Saxe Side 24 GNBO, Det nye klimanetværk, af Thorkild Ljørring Pedersen Side 25 GNBO-seminar den 3.-5. september, af Thorkild Ljørring Pedersen Side 26 Indkaldelse til 2 seminarer, af LØS-bestyrelsen Side 27 EDE's fire grundbøger af Troels Dilling-Hansen Side 28 Tillykke Thy-lejren med de 40 år, af Lars Schou og Troels Dilling-Hansen Side 30 Læserbrev om vindmølle-testcenter, af Helene Rée Side 31 Kunstner, Kloster Kollektiv i Thy af Hildur Jackson Side 32 Er "bæredygtighed" altid bæredygtig, af Insa Freese Side 34 Ängsbacka, Det nordiske Findhorn, af Rolf Jackson Side 37 The Facilitator´s Prayer, af Samantha Bennett Side 38 GEN-Europes generalforsamling og Community Conference i Damanhur juli, af Matawan Baio Side 40 Den økologiske organisation af Frands Frydendal Side 42 Kritik og manglende selvkritik af Nils Vest Side 44 Klimakatastrofen tæt på, af Insa Freese Side 46 Økosamfundet på Tanggård, af Thorkild Ljørring Pedersen Side 48 Annoncer: DVD om økosamfund i Danmark Bladet "Creating Oneness" Side 50 Tilmeld/afmeld dig LØS-nyhedsbrev Kom til Høstmarked i Andelssamfundet 5/9 Side 51 Kalender


Ovenstående omkvæd beskriver ganske godt de opgaver LØS står over for. Regeringen - og de fleste politikere, har ikke svar på de store udfordringer Danmark står over for: Klimaet, miljøet, folkesundheden og livskvaliteten er truet af regeringers vi gør som vi plejer politik. Hidtil er de største forandringsimpulser kommet indefra og nedefra. Sådan vil det givet vis også være i de nærmeste år. Nationalt og internationalt evner magthaverne ikke at gøre noget ved de problemer, der har sine rødder i det system og de værdier, som de forvalter. Samarbejde er vejen Verdenssamfundet kan glæde sig over de mange grønne entusiaster der i kraft af fremtidsdrømme, hårdt arbejde og hjertelighed konstant udvikler løsninger og tiltag, som ofte viser sig at være bæredygtige. Økosamfund og virksomheder der er med i LØS og GEN (Global Ecovillage Network) er konkrete eksempler på, at bottom up er en ”profitabel” udviklingsvej. Tænk på alle de fantastiske historier vi fik fortalt i Creating Oneness, det engelske temanummer af LØSNET, der udkom i forbindelse med COP15 i december 2009. Vi har hverken politisk eller økonomisk magt. Det vi har, er eksemplets magt – og hinanden! Og en bevægelse med kolossale muligheder for, at gå i gang med at høste de højere hængende frugter. Skal de høstes må vi løfte hinanden. Vi må etablere et samarbejd på tværs af fællesskaber: Sociale, økologiske og spirituelle fællesskaber, på tværs af økosamfund, virksomheder, organisationer og bevægelser. Vi må lave et fællesskab af bevidste fællesskaber, der på udvekslingens og samarbejdets vej manifesterer nye kulturelle, økonomiske og uddannelsesmæssige tiltag. Udfordringen er hverken penge eller magt. Udfordringen er tillid og samarbejde! Ny formand og entusiastisk bestyrelse For ni måneder siden havde jeg ingen anelse om, at jeg skulle være formand for LØS. Fem af os i den gamle bestyrelse havde i løbet af efteråret meddelt, at vi ville forlade bestyrelsen, inkl. formandsposten. Vi var kørt fast i forskel- LØSNET nr. 64-65, August 2010 Leder - Vi løfter hinanden op Af Ditlev Nissen lige typer af konflikter. Glæden ved bestyrelsesarbejde forsvandt. Op til årsmødet lavede vi en rundringning til fællesskaberne. Samtalerne med folk fra fællesskaberne løftede mig. Som årsmødet nærmede sig, blev jeg klar over, at jeg både havde erfaring, ideer og lyst til at række ud efter formandsposten. Resultatet er, at jeg er blevet den 7. formand i LØS’s 17 årige liv. Jeg ser frem til, at vi sammen skal løfte vores gode budskaber og smukke visioner. Den Nye bestyrelse fra venstre øverst: Carsten, Lena, Thorkild, Frands, Insa, Matawan, Ditlev og øverst Sune, Foto: Allan Elm Tak til Lone for din tørn som formand. Det har ikke været en nem periode at være formand i. Du og jeg har haft et godt samarbejde i den periode vi har siddet i bestyrelsen. Det håber jeg, kan fortsætte under nye former. I mine øjne har LØS fået en entusiastisk og besindig bestyrelse der har lyst til at gøre en forskel. Umiddelbart handler det om at udvikle LØS som organisation og styrke samarbejdet på tværs af økosamfundene. Ambitionerne er større end dette. Dem vil vi gerne udvikle i samarbejde med medlemmerne frem til næste årsmøde. I den kommende periode har vi følgende højdepunkter: • 6 jobfunktioner udbydes til et/flere fællesskaber • Bestyrelsens rundtur til fællesskaberne • Uddannelsesseminar d. 26. september • Politikudviklingsseminar d. 22. januar Bestyrelsen vil lave et udkast til Arbejdsplan og Visioner 2011, som vi skal have med rundt til fællesskaberne. Vi arbejder sammen på at lære af tidligere konflikter, så vi kan blive bedre til at løfte samarbejdet - og de fremtidige konflikter. Sidst glæder vi os over, at årsmødet i 2010 nedsatte et Landdistriktsudvalg. Hyldest til to fællesskaber To af LØS’ medlemmer bliver hyldet i dette nummer. Thy-lejren fylder rundt - 40 år, og vi hylder dem og hele den bevægelse de var en del af i tresserne, og som strømmede som en flod af antiautoritet og livsglæde ud i samfundet. Tak for at I stadig eksisterer. Andelskassen Merkur tildeles sammen med deres norske og svenske søstrepengeinstitutter Nordisk Råds miljøpris med følgende begrundelse: ”Bankerne har på forbilledlig vis investeret i bæredygtige projekter og har haft dette som et centralt element i deres arbejde. Hele deres virksomhed bygger på grønne værdier, og de arbejder for et bæredygtigt samfund. Derfor fungerer de som et forbillede for andre aktører inden for kapitalforvaltning.” Tak for det store arbejde I bidrager med! En vrimmel af indtryk Materialet til dette nummer er så righoldigt, at vi har valgt at lave et dobbeltnummer. Det vrimler med beretninger fra LØS’ og GEN-Europes årsmøder, invitationer til seminarer, debat om testcenter for havvindmøller og bæredygtighed, visioner om økologisk organisation og bæredygtig økonomi m.m.. Mest er det beretninger om og bud på, hvordan vi kan løfte hinanden. Jeg håber I har lyst til at være med til at løfte de mange opgaver der ligger foran os. Målet er, at lokale visioner fortsat udbygges, samarbejde på tværs af fællesskaber udvikles og at vores eksperimenterende og bæredygtige praksis sætter aftryk på beslutningerne i kommuner og folketing. 3


Verdenscafé: Hvad fejrer vi?" Som en del af LØS Årsmøde havde vi lørdag formiddag ”Verden Café” workshop. I små cirkler omkring café borde med en blank papirdug (som blev opfyldt af noter) har haft en slags brainstorm-forum ud fra spørgsmålet: Hvad fejrer du? Hvad er du stolt af ved dit økosamfund og LØS? Det var et gode spørgsmål der gav opmærksomhed til de resultater og erfaringer vi har haft, inden begyndelsen af en ny periode, hvor nye udfordringer og oplevelser vil komme. Dyssekilde Jeg var den første til at dele mine tanker og kunne sige, at i Dyssekilde har vi meget vi kan fejre: sidste år har vi fejret vores 20 års jubilæum og det var som afslutningen på en bygge-periode, hvor de fysiske rammer af vores øko-samfund (men også vores fællesskab) blev skabt. Vi kan være stolte af vores huse, som (stort set) er bæredygtige, flotte, kreative, varierede og smarte. Vi kan være stolte af vores Rensekilde pileanlæg (det største i verden!), vores Vindmølle (og de 6 andre i nærområdet, som vi har givet inspiration til), vores ny Fælleshus, Lilleskolen (som er udsprunget på vores oprindelige fællesgård), Børnehaven, Legepladsen, den nye fantastiske Affaldsstation, Øko-Butik, Bageri og vores ny kæmpe Dysse. 4 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Beretning fra LØS-årsmøde 2010 Af Matawan og Ditlev Og på trods af de ”fysiologiske” uenigheder, utilfredsheder og udfordringer, kan vi også være stolte af de sociale rammer vi har formet. Der er 7 boliggrupper, frivillige arbejdsgrupper, firmaer, et kunstneriske miljø (med malere, keramiker, billedhuggere og forfattere) og vores beslutnings- og debatstruktur, centreret om vores medlemsmøder. Friland Monique delte sine erfaringer fra Friland, som også har meget at være stolt af: det er et øko-samfund som fremvises (også i de officielle medier) som et godt eksempel på de principper som det står for, økologiske, energimæssige og arkitektoniske men også økonomiske. Vi har store erfaringer Vores øko-samfund er steder hvor der er blevet eksperimenteret med bæredygtige løsninger og deres effektivitet er blevet afprøvet. Nogle steder er ideen om en livsstil med mere positiv balance og mindre belastning for mennesker og miljø blevet realiseret. Kaj Hansens undersøgelse om CO2 udslip fra 3 af de etablerede øko-samfund (Svanholm, Hjortshøj og Munksøgård) og deres meget begrænsede CO2 niveau per person i forhold til gennemsnitlige danskere er et eksempel på det. Vi giver plads til og viser kreativ udfoldelse, med vores huse og med vores værker. Vi har skabt nogle rammer for vores børn hvor de kan vokse i et relativt sundt, beskyttet og trygt miljø. Vi er centre for en integreret viden, som har en vigtig kulturel funktion i en omstillingstid, hvor vi kan inspirere og stimulere nærområdet og det regionale netværk til økologisk og social udvikling. Vi har været og er modige og tager risici. Vi tager ansvar for udvikling af de sociale aspekter af vores samfund, og er parate til en del eksperimenter af sociale værdier, værktøj og struktur. Merkur Merkur blev nævnt som en virksomhed der er vokset i tæt kontakt med øko-bevægelsen og som udvikler sig konstant, erhvervsmæssigt og økonomisk. Hertha Hertha Levefællesskabet (som var vært til årsmødet) blev nævnt som et samfund hvor socio-politiske-økonomiske vanskeligheder kan løses med succes. LØS bør være mere udadvendt Men vi har også snakket om de udfordringer som venter LØS, bevægelsen og de enkelte øko-samfund i den kommende tid: Blandt andet blev der sagt at vi skal være mere udadvendte. Efter en fase hvor der blev bygget huse og fællesskaber, er det næste trin at komme ud og vise at de mål vi har nået kan lade sig gøre, at blive synlige og at kommunikere bedre med omverdenen og hinanden. En anden udfordring for øko-samfund er at skabe ar-


bejdspladser, internt og eksternt, selv om vi er født som frivillig bevægelse. Sidst men ikke mindst skal vi fortsætte med at udforske og udvikle metoder og midler til at håndtere de uenigheder og konflikter som er en ”fysiologisk” del af alle de sociale grupperinger, fra par og familier til større fællesskaber. Af Matawan Lørdag eftermiddag: Open Space med fire temaer 1. Øge sammenhæng og kommunikation mellem økosamfundene • Organisere en turnering, ”øko-lege”, hvor øko-samfunds repræsentanter mødes for at lege og spille med hinanden. Man kunne bruge sport (fodbold, volleyball, bordtennis ….) eller nyfundne spil/lege som høvdingbold, cykel-polo, øko-golf or…(you name it) • Fremme muligheder for Bolig-bytte på tværs af økosamfund (f.eks. i ferier), Couch-surfing og woofing (mad og seng mod arbejde). LØSNET nr. 64-65, August 2010 • Øko-Kultur-Festival musik,dans,teater. med • Arbejde på at få mindst en repræsentant for hver økosamfund til at deltage i årsmødet (med en fælles tema som kan diskuteres). 2. Økosamfund og Blomstrende Landsbyer • Der skal laves et landdistriktsseminar i den kommende periode. • LØS genindmeldes i LDF - Landdistrikternes Fællesråd. Det anbefales at Carsten Ørting Andersen bliver LØS’ repræsentant i LDF. • Der nedsættes et Landdistriktsudvalg med Carsten Ørting Andersen – Kragebjerg, Thorkild Ljørring Pedersen – bestyrelsen, Susanna Maxen – Halligelille, Monique Hes – Friland og Mette Pedersen - Fri og Fro. Udvalget holdt sit første møde den 22. juni. 3. Økosamfund og Kosmo-Politik – intet referat 4. Strategi 2010 - 2012 v. Ditlev • Rundtur til fællesskaberne • Lytte til behov og ideer • Finde EDE klasseværelse • Diskutere Strategi 2010 - 2012 • Samarbejde med organisationer, • netværk og lokalsamfund LØSNET tema om samarbejde: praktiske projekter og økonomiske • kredsløb Økologisk økonomi • Medieplatform: ugeavis m. internetportal • Organisatorisk • Layout, hjemmeside, bogholderi og medlemsadministration skal i udbydes som arbejdsplads(er) i et/flere fællesskab(er). • Bruge konflikterne konstruktivt • Lave konfliktberedskab i bestyrelsen • Spiritualitet: LØS skal favne både det spirituelle og ikke-spirituelle Af Ditlev TV. Niels Bandholm vugger Camillas nyfødte. Foto: Allan Elm TH. Ditlev fremsatte meget ambitiøse fremtidsplaner for LØS. Foto: Allan Elm Billeder midtvejs: Indtryk fra workshops, festmusik, grise på Hertha og Herthas landmand og mejerist. Foto: Ditlev Nissen 5


Ad. 1. Valg af dirigent Mette er valgt, Troels og Insa er referenter Ad 2. og 3. Formandens beretning Formanden er ikke tilstede. Den øvrige bestyrelse laver en samlet beretning. Ditlev begynder med at fortælle at vi er i en rivende udvikling i økosamfundsbevægelsen. Vi har haft tre store projekter i det kommende år, Klimabundmøde, Det engelske klimanummer, og DVD-projektet. Ditlev fortæller om 4 nye fællesskaber, han stiftede bekendtskab med via rundringningen. Dertil berettes lidt fra selve bestyrelsen og dens forskellige udfordringer vedr. arbejdet. Troels fortsætter med at fortælle om Bundmødet, hvad tanken og visionen bag det var, hvordan ideen fik substans til GEN-mødet i 2008, samt det videre 6 LØSNET nr. 64-65, August 2010 LØS generalforsamling 2010 - 25. april Af Insa Freese og Troels Dilling-Hansen 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Beretning fra arbejdsudvalgene 4. Fastsættelse af kontingent 5. Indkomne forslag 6. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 7. Fremlæggelse af budget for det kommende år 8. Valg af formand 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 10. Valg af revisor 11. Eventuelt. forløb. Det fører til en del kommentarer raden rundt. Der fortsættes med dvd og Mette fortæller fra LDF. Troels orienterer kort om GEN. Beretningen godkendes af generalforsamlingen. Ad. 4. Fastsættelse af kontingent Ingen ændringer. Ad. 5. Indkomne forslag Ingen. Ad. 6. Regnskabet fremlægges og godkendes af generalforsamlingen. Ad. 7. Fremlæggelse af Budget I forbindelse med budgettet gennemgås punkterne fra lørdagens workshop (se appendix) for at indarbejde de forslåede aktiviteter. Generalforsamlingen opfordres til at droppe LØSNET i 2011 og udelukkende lave web-versioner. Efterfølgende gennemgås og vedtages budgettet. Ad. 8. Valg af formand Lone går af som formand; Ditlev vælges som formand for de næste to år.


Ad. 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer Insa fortsætter. Der er usikkerhed om Sunes position (om han har trukket sig fra bestyrelsen eller blot fra møderne). Flg. kandidater opstiller: Frands Frydendal (Friland), Matawan Baio(Dyssekilde), Thorkild Ljørring Pedersen– alle vælges. Som suppleanter opstiller Lena Bach Dalgaard (Hjortshøj) og Carsten Ørting Andersen (Kragebjerg), som også vælges. Ad. 10. Valg af revisor Genvalg af Joost og co. Der skal findes in ny intern revisor, og da ingen stiller op, opfordres bestyrelsen af generalforsamlingen til at finde en. Ad. 11. Eventuelt Gaia-prisen, som Ross og Hildur i sagens anledning har besluttet at give en sidste gang, overrækkes til Troels for lang og tro tjeneste! Der er ingen yderligere punkter og dirigenten takker generalforsamlingen for god ro og orden! Appendiks til 7) Opsamling af lørdagens ’open space’ om det fremtidige arbejdsopgaver/ bestyrelsens kommende + det økonomisk grundlag: • • • En strategi skal præciseres for det samlede arbejde, inkl. EDE og kulturudveksling (Afrikansk netværk + europæiske økosamfund) Hjemmeside: der skal være en redak- tion + en webmaster. Der blev afsat 25.000 kr. LØSnet skal tages op til revision: skal det udkomme 4 x årligt – eller • • • • • LØSNET nr. 64-65, August 2010 skal det konverteres til en web-udgave. Et nyhedsbrev er en oplagt ide (Ditlev har materiale til det 1.) LØS’ landistriktspolitik: der laves en landdistriktsgruppe -> strategi og strategisemniar, LØS skal refundere omkostningerne i forbindelse med disse aktiviteter. Der skal undersøges om der er penge i LAG’erne. Afsat 10.000 kr. til dette arbejde. Ad. Sekretarfunktioner: der skal findes folk til de forskellige opgaver Medlemskaberne skal overvejes (LDF (5.000 kr.), 92-grp’en, Klimaforum, GNBO, GEN-Europe) 10.10.10 Sportsturnering (volleyball m.m.) Tv. Der var gang i diskussionerne rundt ved bordene til vores temadiskussioner om lørdagen. Her er Frands og Carsten intenst optaget. Foto: Ditlev Th. Ø. Som tak for et langt og sejt træk i LØS får Troels hæder og ære i form af Gaia Prisen, som afslutning på et meget spændende årsmøde i LØS Th. N. Her er Thorkild, Anker, Esben og Rosa Birthe i gruppesnak. 7


Ditlev Nissen – formand Medlem af bestyrelsen i ’98-99 og igen fra 2007. 50 år. Søn på 14 år. Bosat på Christiania fra 93 til 06. Nu bosiddende i kollektiv på Christianshavn. Optaget af socialøkologi, pædagogik, kredsløbs økonomi og demokratisk fornyelse. Demokrati- og konfliktkonsulent i Utopiske Horisonter, senere Involvering.Nu, fra 1996 til 2009. Underviser pt. på et arbejdsløshedsprojekt. Insa Freese Medlem af bestyrelsen siden 2000. 45 år, 8 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Præsentation af bestyrelsen 2010 Af LØS-bestyrelsen Fra venstre øverst: Carsten Ørting Andersen, Insa Freese, Matawan Baio, Thorkild Ljørring Pedersen, Lena Bach Dalgaard, Frands Frydendal, Ditlev Nissen og øverst til højre Sune Scherfig, Foto: Jakob fra Friland Indigenous Peoples Prophecy When the Mother Earth is sick and the animals dying, there will come a Tribe of peoples from all cultures, who believe in deeds, not words, and they will restore the Mother Earth to her former beauty. This Tribe will be called The Warriors of the Rainbow. 1 voksen søn. Medindehaver af I/S Meilgård Slot på Djursland og beboer i bo- fællesskabet fra 1994 til 2003 - herefter bosiddende i Bønnerup Strand. Tidligere selvstændig terapeut, voksenunderviser og medinitiativtager til og lærer på Væksthøjskolen Djursland. Oprindelig uddannet zoneterapeut, samtaleterapeut og kropsterapeut, nu under uddannelse som psykolog. For mig er LØS (og GEN) min familie af Regnbuekrigere. Thorkild Ljørring Pedersen Nyvalgt bestyrelsesmedlem og kasserer. Uddannet landmand og agronom. Arbejdet som leder og faglærer indenfor jord-


brugsuddannelserne og valgte senere at købe gård med økologisk malkekvæg ved Billund. Organisatorisk arbejde med udvikling af øko-landbrug, landdistriktsudvikling oma.. Tror på vi står overfor en lang række muligheder for at udvikle nye bæredygtige samfund i lyset af kravet om CO2 reduktion og den omfattende rovdrift på uerstattelige naturressourcer, der har sat sig dybe spor lokalt som globalt. Matawan Baio Nyvalgt: Jeg er født 1948 i Toscana og har rejst meget i Europa og i verden (øst og vest). Siden 70’rne har jeg boet i DK, hvor jeg nu underviser på aftenskoler og har et lille firma, hvor jeg sælger ting lavet af oliventræ. Jeg bor i Økosamfundet Dyssekilde og er glad for det. Der har jeg en god social og miljømæssig situation, og jeg kan leve, handle og følge mine etiske og spirituelle principper. Nøgleord: respekt, balance, kreativitet, cirkel, bæredygtighed, interconnection, opmærksomhed, Moderjord, dybde og lethed. LØSNET nr. 64-65, August 2010 Frands Frydendal Nyvalgt, 53 år. Jeg er ny på Friland og i LØS. Tidl. Keramisk formgiver og fysioterapeut, nu pensionist. Fraskilt, 3 sønner (23, 20, 17). Især optaget af at udvikle og tilbyde en model for organisering, som er mere økologisk end konventionel organisation, og altså mentalt sund og helende at mødes i, inspirerende, integrerende, inkluderende og robust. Jeg bygger på ny videnskab om gruppers og individers samspil, samt nye ideer af egen avl om konfliktens og fredens væsen. Sune Scherfig Medlem siden 2006. Vi har ikke modtaget nogen præsentation fra Sune. Lena Bach Dalgaard Suppleant, 65 år med 4 voksne børn. Bosat i Andelssamfundet i Hjortshøj. Socialpsykolog og keramiker – Udviklings- og Formidlingskonsulent samt terapeut og i pottemager værksted. Arbejder p.t. med udvikling af forebyggende trænings- Bestyrelsen besøger fællesskaberne programmer til unge i de sociale klubber. Har meldt mig til bestyrelsen, da jeg i et fællesskab har interesse for at passe på vores jord og øko- og lavenergi velfærd i et bæredygtigt netværk, der udvikler sig til gavn for alle. Carsten Ørting Andersen Suppleant, 52 år, LØS repræsentant i Landdistrikternes Fællesråd, Leder og initiativtager til Pionergruppen på Kragebjerg, et socialpædagogisk initiativ med det biodynamiske landbrug Kragebjerg som ramme. Er aktiv for, sammen med Kragebjerg Landbrug at forvandle dette til et levefællesskab med fokus på omvendt integration. Er optaget af landdistrikt politik og formidler viden om ”landbrug som behandling og terapi”. Folketingskandidat for Det Radikale Venstre. En betydningsfuld beslutning fra årsmødet i april er, at bestyrelsen ønsker at etablere en stærkere kontakt til og mellem medlemmerne. Derfor vil bestyrelsen fra oktober og frem til næste årsmøde besøge så mange fællesskaber som muligt. Vi forestiller os et 2-3 timers møde en hverdagsaften eller i dagtimerne i en weekend. Tre temaer vi gerne vil drøfte med jer 1. Hvad er jeres behov og ideer i forhold til LØS? Og i forhold til samarbejdet med andre økosamfund, virksomheder og organisationer? 2. Vi er på udkig efter økosamfund der ser muligheder i, at bruge økosamfundet som klasseværelse for uddannelse for bæredygtig udvikling / Ecovillage Design Education. Er det noget for jer? 3. Diskuterer LØS's Arbejdsplan & Visioner 2011 (udsendes i efteråret). Herunder er vi interesseret i at høre, om visionerne i artikel ”Vi skal høste de højere hængende frugter” kan berige jeres udvikling? Bånd vi gerne vil knytte i forbindelse med besøgsrunden • Styrke kontakten mellem LØS og det enkelte fællesskab o Skabe en bedre kontakt mellem LØS, fællesskabets kontaktperson og videre til fællesmøde/bestyrelse/beboere. o Folk der vil tage mod gæster der kommer via LØS's nationale og internationale netværk. Spørgsmål og ønsker i forhold til besøgsrunden kan rettes til ditlev@losnet.dk/ 22136020 9


LØS udbyder seks jobfunktioner til personer/virksomheder i et eller flere fællesskaber. Jobfunktionerne kan søges selvstændigt, to funktioner sammen eller flere funktioner sammen i et LØS Sekretariat med 1-3 deltidsarbejdspladser. I 2010 har vi 90.000 kr. til betaling af de seks funktioner. Vi håber at beløbet vil være stærkt stigende de kommende år! Beskrivelse af jobfunktionerne Bogholderi, regnskab og medlemsadministration • Bogholderiet indeholder dels en regnskabsdel med 300-400 bilag / regninger Hidtil har vi benyttet regnskabsprogrammet Stellar. Kvartalsvis afrapportering til kassereren. Klargøring af årsregnskab til revisor og generalforsamling. • Opdatering af medlemskartoteket. Hidtil har vi benyttet FM-Pro. Bogholderi og medlemskartotek skal i fremtiden samkøres. 10 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Udbud af LØS-jobfunktioner 2011 Af Bestyrelsen • Årlige fondsøgninger til tips- og lottomidler (1. juli), Gaia Trust og biblioteksstyrelsens portostøtte (1.oktober). Årligt honorar: ca. 20.000 kr. Layout af LØSNET • Layout af fire numre af LØSNET årligt. Vi har hidtil benyttet programmet Indesign. • I forbindelse med årsmødenumret udsendes bladet manuelt med et individuelt tilpasset rykkerbrev. Årligt honorar: ca. 20.000 kr. Salg af økosamfundsmaterialer: Bøger, DVD’er m.m • Salg af bøger, DVD’er m.m.: registrering, fakturering og udsendelse på posthus. Lagerkapacitet påkrævet. • Udvikle E-handel af danske og internationale økosamfundsprodukter i samarbejde med webdesigneren. Opsøgende arbejde overfor økosamfundene påkrævet. • Vi ser gerne at denne funktion hæn- ger sammen med en eller flere af de andre funktioner. Årligt honorar: 2.500 kr. + provisionslønnet Design og vedligeholdelse af ny hjemmeside • Design af ny hjemmeside. Vi forestiller os at hjemmesiden indeholder følgende: • Menuer Alt om LØS, Fællesskaber i LØS, Global Ecovillage Network, Bøger/dvd/m.m., Debatforum, Vidensdeling, Ressourcebank, Uddannelse, Søgefunktion, indmeldelse, Links • Funktioner: Film og lyd, Blog, E-handel, annoncer, • Desuden er det ønskeligt at der skabes samspil mellem GEN-Europes hjemmeside. Honorar: Kom med et tilbud for design af hjemmesiden og for en løbende årlig vedligeholdelse. Redaktør af LØSNET, nyhedsbrev og den nye hjemmeside • Dette sker i tæt samarbejde med T.V. T.H.


• • bestyrelsen og layouteren. Vil være oplagt at slå sammen med layout funktionen. Evt. opbygning af økosamfundenes ressourcebank og erfaringsdeling. Årligt honorar: 8.000 kr. + provision af annoncesalg Fundraising • Søge penge til projektet som igangsættes af foreningen. Rådgive økosamfund i forbindelse med fundraising til lokale økosamfundsprojekter. • Årligt honorar: 7.000 kr. + en procentdel af de anskaffede midler. Udbudsbetingelser • 3-6 måneders prøvetid • 2-3 årig kontrakt, med mulighed for forlængelse. • Honorar udbetales som b-indkomst. Eller efter regning. LØSNET nr. 64-65, August 2010 • Deltagelse i et årligt organisationsseminar (ulønnet de første år) • Ansøger giver et bud på hvordan ansøger vil berige jobfunktionen og LØS som organisation. Hvordan er synergieffekten med de andre jobfunktioner, fx e-handel (webdesign, salg af materialer og kontakt til økosamfundsvirksomhederne)? • Egnet lokaleforhold i tilfælde af, at et fællesskab byder ind på flere jobfunktioner / etablering af LØS Sekretariat • Evt. bud på hvordan funktionen kan være indkomstgenererende. Udbudsproces Ansøg senest mandag d. 6. september kl. 12. Med ansøgningen skal fremsendes : • Skitse til hvordan opgaven vil løses • Skitse til hvordan ansøger forestiller dig samarbejdet med LØS • bestyrelsen, de andre jobfunktioner m.m. kan foregå. Bud på synergieffekten Udvalgte ansøgere kaldes til samtale. Bydes der ind på LØS Sekretariat besigtiges lokalerne sammen med ansøgerne og et par repræsentanter for fællesskabet. Spørgsmål vedrørende ovenstående kan stilles til foreningens formand: Ditlev Nissen på ditlev@losnet.dk eller 2213 6020. PS Baggrunden for den korte udbudsproces er, at udbudsrunden var omtalt i nyhedsbrevet i juni og materialet udsendt med nyhedsbrevet i august. TV. Troels 2010 ved kontoret i Bjedstrup TV.Ø. Thomas Seiersen, 1996-97, 2. sekretær i Munach (Nu Tigerens Rede) Øverst: Kaj Hansen, Formand, og Hamish Steward, 1. sekretær, 1994 på Fjordvang TH.Nederst: Allan Elm og Troels 2002 i Hertha Levefællesskab, Alle Fotos: Red. 11


Det gik rigtig stærkt op til indkaldelsen til årsmødet og brikkerne faldt først på plads efter at sidste nummer af LØS-NET var i trykken, så da jeg skrev beretningen, troede jeg, at jeg skulle fortsætte et år til. Jeg havde ønsket at trække mig, men havde nemlig lige som Ditlev af Troels fået at vide, at jeg ikke var på valg og at jeg burde fortsætte et år til, så det havde jeg indstillet mig på. Da Ditlev kom på banen med fornyede kræfter og mod på LØS og gerne ville være formand, bød jeg det velkommen. Så Ditlev tillykke med posten med håbet om, at du kan bevare gejsten. Årsager til mit farvel til LØS De konflikter vi havde i den gamle bestyrelse var klart en af årsagerne til, at jeg ønskede at trække mig. Da vores nye medlem af bestyrelsen efter sit første bestyrelsesmøde valgte at trække sig sagde hun noget i retning af: ’Frivilligt arbejdet skal også være sjovt’ og det var virkelig en øjenåbner for mig. Jeg er opdraget med: ’Når man siger A, må man også sige B’ og ’Det er ikke acceptabelt at give op’, så den tanke havde ikke strejfet mig, at jeg jo bare kunne sige fra / kvitte i utide. Hvad er LØS's berettigelse En problemstilling, som er mere grundlæggende i LØS og som jeg har haft rigtig 12 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Farvel og Tak Af Lone Samuelsson, afgået formand for LØS Lone Samuelsson har været med i LØS-bestyrelsen siden 2006 og var formand for LØS i 2009. Hun opsumerer her sine begrundelser for at stoppe før tid, hvilket også er en reflexion over hvad LØS kan bruges til - eller ikke bruges til. svært ved at finde en for mig tilfredsstillende løsning på, hvad LØS’s eksistensberettigelse er. Når jeg har stillet mig selv spørgsmålet, hvad argumenter er for, at nogen skal bruge deres ressourcer på LØS frem for nogle af de andre gode sager, man kan bruge sine ressourcer på, har jeg haft rigtig svært ved at finde et svar. Jeg ville ikke helhjertet kunne komme med et argument for at eventuelle grønne støttekroner skulle gå til LØS frem for for eksempel Greenpeace, Klimabevægelsen eller Transition Towns. LØS har bidraget med nogle rigtig gode tiltag. Vi udgiver et rigtig godt blad, vi har udgivet bøger og seneste en rigtig flot DVD, som jeg varmt kan anbefale. Troels og andre LØS’ere har gjort en overmenneskelig indsats i afviklingen af Bundmødet, Windows of Hope. Tak til Troels for den store indsats gennem alle årene. Uden din indsats var disse tiltag ikke kommet på benene. De fleste bestyrelsesmøder har da også været hyggelige og konstruktive. Det var været positivt at være blandt ligesindede og kunnet dele sorger og glæder både private og fælleskabsorienterede. Så tak til bestyrelsen for de hyggelige stunder. Og også for konflikterne for den sags skyld – dem lærer man jo af. Hvad er det der mangler i LØS Når LØS har ydet dette og bestyrelsesmøderne for det meste har været konstruktive – hvad er det så jeg mangler? Jeg har svært ved at finde helheden, det overordnede formål, vores livsformål, begejstringen. Når jeg sammenligner med udlandet, hvor de begejstres over ting, som er nye for dem og som for mig er velkendte, kan det være en del af årsagen. Jeg har lige været til GEN-møde i Damanhur og jeg vil lige fremhæve to ting, som illustrerer dette. En repræsentant fra det lettiske netværk fortalte begejstret, at de havde organiseret en årlig oprydningsdag (Naturfredningsforeningen haft sådan en i årevis) og de var lige ved at modtage en pris for det. Tamere – et fællesskab i Portugal – arbejder med kvindernes frigørelse for at opnå en bedre balance i magtforholdet mellem kønnene (var det ikke lige det, vi gjorde i 60’erne og 70’erne). Så jeg følte mig rigtig blasert og det er ikke en følelse, jeg kan lide. Jeg kan lide at blive begejstret for noget, det giver mig stor glæde. Vi har mange bofællesskaber, mere eller mindre lignende økosamfund i Danmark og det er svært at blive begejstret for et til, så hvad skal vi så i LØS? Jeg bor selv på Munksøgård, som er et stort og velfungerende fællesskab. Når jeg i diskussionerne om LØS’s fremtid er blevet spurgt: ’Hvad kan Munksøgård bruge LØS til?’ har jeg haft rigtig svært ved at finde på et svar og jeg har været nødt til at svare ’reelt ingenting’. Vi på Munksøgård har vist desværre nok i os selv. Vi vil gerne hjælpe, hvis nogen skulle have brug for det og vi vil også gerne betale kontingent til LØS. Men bruge LØS? Jeg tror, at Ditlev har bedre chancer for at finde en vej frem for LØS end jeg har. Han er mere flyvsk, har vildere ideer og det kunne være, at en af dem var vejen frem. Han bor heller ikke i et fællesskab, så han har ikke den følelse af ’os selv nok! NGO-TV En tredje grund til, at jeg ønskede at stoppe er, at jeg via LØS blev engageret i NGO-TV, som LØS er medlem af. Jeg har brugt meget tid på at få dette nye tiltag i luften. Dette sidste er også en lille opfordring. Annonce Hvis I har film, ideer til film eller på anden måde har lyst til at bidrage til produktion af NGO relateret fjernsyn, så er I meget velkomne (los@munksoegaard.dk)


LØSNET nr. 64-65, August 2010 TH. LØS bestyrelsesmøde i Lones lejlighed på Munksøgård 2008. Fra venstre Hildur Jacjson, Lone Samuelsson, Håkon fra Den Selvforsynede Landsby, Insa Freese og Ditlev med ryggen til. Foto: Troels LØS's nuværende formålsparagraf § 3 : Formål: Foreningens formål er at: -fremme en livsform der muliggør etablering af hele kredsløb i mennesker og natur og drager omsorg for og respekterer alle levende væsner og naturgivne ressourcer. -at varetage medlemmernes interesse, såvel udadtil som indadtil, som de beskrives i den fælles vision. Denne fælles vision sammenfattes ved foreningens dannelse af følgende punkter: a) Skabelse af økologisk og socialt bæredygtige levesteder såvel på landet som i byområder. b) Samarbejde med fællesskaber med bl.a. økologisk, socialt eller spirituelt udgangspunkt. c) Etisk og økologisk anvendelse af energimæssige, mineralske, biologiske, menneskelige og kulturelle ressourcer. d) Selvstyre, nærhed og ansvarlighed i ledelse og økonomi. e) tolerance for mangfoldigheden af livssyn og livsformer. f) Formidling af bevidsthed om global samhørighed. Foreningens formål varetages bl.a. ved: - at repræsentere økosamfundene. - at samarbejde med politikere og myndigheder. - at samarbejde med andre organisationer om fælles interesser. - at være et fælles forum for økosamfundenes ideer og erfaringer. - at støtte etablering og udvikling af økosamfund. - at fremme forskning og udvikling, der støtter foreningens formål. - at informere og undervise. - at udvikle visionen kontinuerligt, bl.a. gennem afholdelse af visionsseminarer og arbejdsmøder. 13


14 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Gaia Prisen 2010 Af Insa Freese og Troels Dilling-Hansen Troels Dilling-Hansen, tidligere sekretær og bestyrelsesmedlem i LØS og GEN, mangeårig redaktør på LØSnet, flere bøger og LØS-DVD’erne, kulturbærer og utrættelig aktivist modtog Gaia Prisen fra Gaia Trust til den årlige generalforsamling Selvom Gaia Prisen egentlig var nedlagt, valgte Gaia Trust’s bestyrelse at uddele denne endnu engang i forbindelse med Troels Dilling Hansens udtræden af LØS’ bestyrelse. Prisen blev givet for mange års tro tjeneste for foreningen, startende med hans deltagelse til den stiftende generalforsamling i 1993, herefter flere års ansættelse som pligtopfyldende sekretær, senest som aktivt bestyrelsesmedlem, og sidst men ikke mindst for hans store arbejde i forbindelse med Klimabundmødet, samt udgivelsen af de 3 DVD’er om LØS. Begge sidstnævnte har været med til at synliggøre foreningens (læs: medlemmernes) resultater såvel internt i foreningen som eksternt - både nationalt og internationalt. Sekretær og ildsjæl I årene som sekretær varetog Troels den daglige udførelse af foreningen opgaver, som f.eks. bogholderi og kontakt til medlemmerne. Han var stabil fundraiser og bidrog dermed til gennemførslen af flere projekter, bl.a. ”Sådan vil vi bo” projektet. Desuden bidrog han som ansvarshavende redaktør på LØSnet, som medforfatter til flere af foreningens bøger og ikke mindst DVD’erne til at forevige foreningens arbejde og udvikling. Som bestyrelsesmedlem varetog han, udover det interne arbejde, også en post i GEN’s bestyrelse som LØS’ repræsentant, og han trak i denne dobbeltposition det største læs i opsætningen og udførelsen af Windows of Hope – de internationale økofællesskabers modpol til Klimatopmødet. Prisen blev traditionen tro overrakt på den årlige generalforsamling, denne gang af Ditlev Nissen og Insa Freese, som på Gaia Trusts vegne takkede Troels for at have været foreningens faste sølje, eller ’elefant’, og efterfølgende beskrev ham med disse ord: Kære Troels, du er: • Idealist - urokkelig i troen på og drømmen om en bedre verden • Ildsjæl - dit hjerte brænder for denne sag og du har set LØS som det felt, hvori den kunne virkeliggøres • Iderig og • Initiativrig - med masser af gode ideer, som du har ført ud i handling, har du arbejdet for at gøre drømmen synlig og mulig for andre • Insisterende – er kodeordet for din arbejdsstil, af og til grænsende til det • Irriterende – for du har aldrig givet op! • Indsigtsfuld – må være den rette betegnelse for din holdning, grænsende til det • Illuminerede – for du har aldrig klaget over din byrde, men altid haft overskud og nærvær til at lytte til og tage dig af andre, der havde behov for støtte • Ikke til at stå for – må være konklusionen og den korte version! Troels var dybt bevæget og rørt over denne anerkendelse, som kom fuldstændig uventet, og efter at have sundet sig lidt takkede han med nogenlunde disse ord, dog i blandet lidt flere takkeord og visioner efterfølgende: Tak for denne fine pris. Det er jo fornemt selskab jeg på den måde er kommet i. Jeg er dybt rørt, og tænker tilbage på alle de vidunderlige oplevelser jeg har haft siden LØS's fødsel i 1993. Ønsket om fællesskabet rækker dog langt længere tilbage til min opvækst i en grundvigsk valgmenighed, hvor jeg bl.a. fik den dybe prægning af sammenhængen mellem et spirituelt og materielt fællesskab, hvor sang, bøn, leg og arbejde hang sammen. Men det rækker også langt dybere ind til en oplevelse jeg fik som 26 årig hvor jeg boede i Thylejren. Efter nogle år med en indre intens søgen, gik jeg fra Thylejren 200 km alene til Skagen. Jeg sagde simpelthen til Gud, at nu måtte der åben- bares noget på denne tur, ellers var det slut. Og undervejs der i september måned 1982, skete det forunderlige at mit hjerte åbnedes til en værenstilstand, som jeg var i i 3 måneder. Det må siges at være en nådegave, for det var ikke synderligt velfortjent. Denne tilstand er en form for fællesskabsfølelse, en kærlighed til alt levende, og selv om jeg har mistet den intensitet i tilstedeværelsen efter de 3 måneder, blev jeg på en måde født på ny. Jeg blev vakt dels pga selve intensiteten inde i mig selv, men også fordi det jo var noget som blev givet mig kvit og frit som en gave, og det mest forunderlige er, at det er en gave, som ligger inde i os alle sammen, skjult af alle de ting som vi synes vi skal nå. Siden blev mit ønske om at give mit arbejde og vision liv vakt til live i mit virke i LØS. Og jeg håber at det er det lys og den kraft jeg ind imellem har tændt i de år der er gået. Som jeg ser det, har LØS en vigtig visions-mission, ikke sådan at vi har det eneste svar, men at økologiske og spirituelle fællesskabspionerer har en stemme, som trods alt bliver formuleret ud i verden. Og her synes jeg godt vi i LØS kunne være mere målrettet ved at komme ud over vores økosamfunds beskyttelseszone, og række ud til alle andre lokalsamfund. På et tidspunkt på det bofællesskab "Kirstinelund", som jeg havde været med til at starte, havde vi nogle voldsomme samarbejdsproblemer, som forøvrigt også er blevet beskrevet i LØSnet. Vi havde derfor en samtale med en udenforstående fra Vækstcenteret, og han pointerede at fællesskab er noget man føler i hjertet, det ligger ikke i bygninger eller i jorden. Igen blev jeg mindet om at det er hjertet som må være omdrejningspunktet for ethvert fællesskabsprojekt, hvis det skal lykkes, både på det indre plan og det ydre. Jeg tror på at fællesskabet ligger i det bånd man skaber til sit eget hjerte, og det skal forstås ret bogstaveligt, som kunne


være en reel daglig træning af denne tillid - gennem forskellige simple øvelser, som f.eks. at du 5 minutter sætter dig i ro, slapper helt af i kroppen, trækker vejret dybt, mærker dit hjerte og tænker på de helt konkrete mennesker, som du kender og elsker. Prøv at føle dem i hjertet. Herfra kan du enten lade denne følelse brede sig ud i din egen krop eller sende den ud til andre der trænger. Jeg tror dog på at fællesskabsfølelse også er noget som ligger i bygninger og i jorden. Det ligger alle steder. Det er et allesteds nærvær til alle tider. Alle de år, hvor jeg har været med i LØS, har jeg mærket det nærvær og den gnist i mit hjerte, også i bestyrelsesarbejdet, og det er det som har drevet mig, og jeg har nydt alle årene, også på trods af de seneste års store udfordringer og måske lidt mindre nærvær og fordybelse. Derfor er mit håb, at denne gnist af fællesskabsfølelse og nærvær lever i de enkelte økosamfund og i vores forening. Måske har LØS i fremtiden lige præcis den berettigelse, at bringe fællesskabet og fællesskabsfølelsen tilbage, bringe det ind i skolerne, i gymnasierne, på højskoler LØSNET nr. 64-65, August 2010 og universiteter og i vores egne EDE-uddannelsestiltag. Min egen kongstanke var at LØS kunne initiere lokalsamfundsinitiativer, hvor et samarbejde mellem borgerforeninger og den lokale skole kunne undersøge og skabe en 100-års-vision for deres lokalområde/ skoledistrikt, hermed kunne LØS direkte blive inspiration til et utal af nye lokale visioner, hvor økosamfundet kunne blive én blandt mange inspirationer. Tre af fordelene ved denne idé er, at 1. 2. 3. den ville inddrage vores landbrugs- land i visionen, som jo meget tit anses som en privat område udenfor diskussion. Den ville lægge visionen i hænderne på vores børn, Den ville inddrage lokalsamfund helt konkret. Men måske er det at tage hænderne for fulde. Men hvad - det er nu idéerne skal på bordet. Tak for prisen, ikke mindst til Hildur og Ross, som jo retteligt selv skulle have haft den. Det er i hvert fald takket være Troels med Gaia-prisen 2010 Foto: Rosa Birthe dem, at vi er mange der har fået lov til at slå vores folder, give vores leg med verden til kende, synliggøre os selv, i LØS. Og sidst og først, så kunne ingen af os jo have gjort noget som helst uden vores jordforbindelse, som jo er økosamfundene i Danmark og overalt i verden - der hvor den egentlige manifestation kommer til udtryk - så tak for at I er der og har gjort det kæmpe seje træk at vise, at det kan lade sig gøre at bygge og leve bæredygtigt på alle planer, hvor det meste bliver taget op til revision. Tænk engang, at så mange har fundet kraften i sig selv til at tage et sådant spring ud i uvisheden. Som én til spørgsmålet om hvorfor vi gør det, svarede: Fordi vi ikke kan lade være!! 15


16 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Vi skal høste de højere Af Ditlev Nisse Ditlev Nissen, nyvalgt formand for Landsforeningen for Økosamfund, giver her sit bud på de potentialer o Omstillingen af Danmark vil ske i et samspil mellem top down og bottom up. Lokalt og globalt er økosamfundsbevægelsen et smukt eksempel på hvad bottom up kan udrette. Det tæt pakkede program på Klimabundmødet bekræftede på skønneste vis alt det vores bevægelsen har at byde på. Bundmødets seminar om bæredygtig økonomi præsenterede windows of hope. Her handlede økonomi om livskvalitet, lokale valutaer, social og etisk bankvirksomhed, lokal samhandel og økologisk økonomi. Økologisk økonomi En af seminarets oplægsholdere, professor i økologisk økonomi, Ove Jacobsen (OJ), skriver i Pengevirke nr. 1 & 2, 2010, at vi skal flytte fokus fra økonomiske egeninteresser og materiel vækst til fællesskab og indre vækst. Ligeledes referere OJ til økonomen Richard Welford der siger: ”Overgangen til miljø- og samfundsansvarlig økonomi forudsætter, at vi kommer i gang med processer, som begynder nedefra, ’bottom up’, i stedet for at forvente, at ændringerne skal ske igennem nationale og internationale reguleringer, ’top down’. Hver enkelt er medansvarlig for at initiere en miljø- og samfundsansvarlig udvikling.” Det er den opgave der står foran os; dig og mig og de mange bevidste fællesskaber der er spiret frem siden 60’erne. Flow Bæredygtig økonomi handler om det flow bevidste fællesskaber kan skabe, når de samarbejder og udveksler ideer, varer, kultur, uddannelse m.m.. (Bevidste fællesskaber er en bred vifte af fællesskaber der har et bæredygtigt sigte. Det være sig sociale, økologiske og/eller spirituelle fællesskaber, lokalsamfund, virksomheder og organisationer). Ud over at skabe rammer for det gode liv skal vi opbygge nye bæredygtige infrastrukturer i takt med at vi skaber en bæredygtig fremtid. Min vision er, at vi får koblet social kvalitet, kulturelt nærvær, bæredygtigt forbrug med oplevelser der beriger det enkelte menneskes liv. Det tilhørende økonomiske flow skal vi have ind i kredsløb der har et socialt og etisk sigte. Pointen er, at vi skal se hinandens ressourcer og være opmærksomme på, at vores handlinger danner grundlag for forskellige kredsløb; bæredygtige såvel som destruktive. Begge kredsløb genererer sociale, kulturelle og økonomiske udviklingsmuligheder. Da disse kredsløb peger i forskellige retninger, skal vi være opmærksomme på, om vi giver vores energi til det bæredygtige eller til det nedbrydende! Når de eksterne forbindelse er dominerende, er der stor risiko for at pengene går til de destruktive økonomiske kredsløb. Når de samarbejdende forbindelser er dominerende er vi herre over hvilke kredsløb pengene går til. Se illustration nedenfor. Samarbejde mellem bevidste fællesskaber Skal vi gribe de økonomiske potentialer - og forandre det økonomiske system, må vi styrke relationerne mellem de mange bevidste (sociale, spirituelle og arbejdsmæssige) fællesskaber der drømmer om, at skabe en bæredygtig fremtid. Bevidste fællesskaber ser jeg som øer af lavt hængende frugter. Lige som energisparepærer, sluk lyset og energirigtig bilkørsel omtales som lavt hængende frugter, er biodynamisk/økologisk landbrug, økologisk byggeri, biologisk spildevandsrensning, vedvarende energi, genbrug, spirituel udvikling, græsrodsud- Forstærke og genskabe lokale relationer Eksterne forbindelser dominere lokalsamfundet Samarbejdende forbindelser dominere lokalsamfundet


jere hængende frugter Ditlev Nissen dannelser og bo- og livsformer der minimerer CO 2 udslip og økologiske fodaftryk, eksempler på lavt hængende frugter. De højere hængende frugter er dem vi kan høste hvis vi udnytter de muligheder der ligger i en øget social, kulturel, politisk og økonomisk udveksling mellem de mange fællesskaber der på forskellig vis er i gang med at omstille livsstil, virksomhed og/eller lokalsamfund til bæredygtig udvikling. De højere hængende frugter De højere hængende frugter handler om flow og infrastruktur. Om at se hinandens ressourcer og bygge broer og etablere nye sociale, kulturelle og økonomiske infrastrukturer mellem bevidste fællesskaber. I samme åndedrag handler det om, at skabe mening, livskvalitet og ikke mindst forudsætninger for, at endnu flere danskere kan ændre livsstil i en bæredygtig retning. Udfordringen for de bevidste fællesskaber er, at skabe et fællesskab af bevidste fællesskaber, der gør, at vi bliver betydningsfulde sociale, kulturelle, økonomiske og politiske aktører i omstillingen af Danmark. Økonomisk udforsknings- og samarbejdsproces At skabe bæredygtige økonomiske kredsløb er en stor udfordring. Der er ingen lette løsninger, men mange muligheder. Potentialerne ligger for vores fødder. Hvordan vi omsætter dem til konkret handling er uklart. Efter Bundmødet blev jeg inspireret til, at invitere til en økonomisk udforsknings- og samarbejdsproces der sigter efter, at høste de højere hængende frugter. Formålet er at: Udforske og fremme bæredygtige kredsløb med udgangspunkt i et socialt, kulturelt og økonomisk samarbejde. Se vores forbundenhed og skabe nye erhvervsmæssige, kulturelle og mediemæssige muligheder. Skabe en økonomisk udvikling der fremmer livsstilsændringer. Se boksen Temaer vi kunne udforske og samarbejde om. LØSNET nr. 64-65, August 2010 ntialer og udfordringer økosamfundene og andre bevidste fællesskaber står med. Tre eksempler I foråret var jeg sparringspartner for en social entreprenør der i forbindelse med sit projekt havde lavet en oversigt over 2-300 økologiske producenter og forhandlere på Sydvestfyn. Hvis disse virksomheder (arbejdsfællesska- ber) knyttede bånd til områdets fællesskaber, bl.a. Syltemae Transition Town initiativet, kunne det danne baggrund for sociale, kulturelle og økonomiske udvekslinger i det sydvestfynske, fx, indkøbsforeninger, en lokal valuta, uddannelses- og beskæftigelsesinitiativer Temaer vi kunne udforske og samarbejde om 1. Kredsløbsøkonomi: Økonomi der leder til ’det gode liv’ og bæredygtige økosystemer, V. Ove Jakobsen, Centret for Økologisk Økonomi og etik, Handelshøjskolen i Bodø, Norge, www.ovejakobsen.com 2. Samhandel og bevidste fællesskaber: Hvad kan vi lærer fra de bevidste fællesskaber, bl.a. Andelskassen Merkur, stiftede i 1982 3. Andels- og kooperativbevægelsen: Hvad kan vi lære? 4. Lokaløkonomi: Design af økonomiske fællesskaber v. Ecovillage Design Education, 5. Komplementære/lokale valutaer: Handler om lokal produktion og udveksling af vare og serviceydelser, finansiering af lokale initiativer og nye sociale fællesskaber. 6. Social og etisk bankdrift: Pengenes og bankernes funktion i samfundet. 7. Hvordan flyder penge i bevidste fællesskaber? : Udforske pengestrømmene/ flowet i lønninger, ressourcer, uddannelse, fødevare, transport, jobs, overskud, bankforretninger, forsikringer, pension, annoncer. m.m. 8. Penge skaber relationer: Din økonomiske biografi, frygten for penge og empowered fundraising. 9. Ejerformer: Hvad er egnet til hvad Noget nyt undersolen? Tjek www.syndikat.org 10. Gensidig forsikring: Kunne vi lave et forsikrings- og pensionsfællesskab for bevidste fællesskaber? 11. Folkeaktier: Har vi et projekt vi kan sætte på folkeaktier? 17


m.m.. (Læs mere om lokale valutaer på www.utopiskehorisonter.dk/economi/ intro.htm#artikler) Rundt om Århus kunne man forestille sig at Hjortshøj, Hertha og Friland sammen med områdets bevidste fællesskaber kunne sætte gang i noget lignende. I mit område; København og opland, kunne vi nemt lave en liste på 3-500 bevidste fællesskaber, der i fællesskab kunne få noget til at ske. Udfordringen handler ikke om penge, men om samarbejde - og kultur! Nyt økonomisk paradigme er på vej frem Klimabundmødet bekræftede, at mange arbejder for at skabe en ny økonomisk virkelighed. Tre af LØS’s samarbejdspartnere er godt i gang: Andelskassen Merkur (medlem af LØS) har just fået Nordisk Råds Miljøpris 2010. Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling (LØS medlem af GNBO) er i gang med at udarbejde en samlet, sammenhængende og konkret vision for en bæredygtig økonomi. Ecovillage Design Education udgiver denne sommer Economic Key - Gaian Economics - Living well within planetary limits, den anden af uddannelsens fire nøgler. Bogen kan downloades på gaiaeducation.net Verden over er utallige bevidste fællesskaber i gang med omstillingen. Blandt andet Transition Town bevægelsen (lokalsamfund omstiller til at modstå klimaforandringer og peak oil) arbejder også med, at skabe nye lokale økonomiske strukturer. En del af paradigmeskiftet er at nytænke både økonomi og velfærdssamfund. For det første bør de grønne organisationer frigøre sig fra offentlige tilskud, så de ikke er afhængige af de politiske smagsdommere, som vi oplevede det ved regeringsskiftet i 2001. Den aktuelle økonomiske krise pålægger os, at nytænke den økonomiske politik. Sidst men ikke mindst er vi tvunget til at nytænke velfærdssamfundet. Et tiltag der favner disse områder kunne være, at lave en lov om økologiske eksperimentalzoner der kan skabe rammer for, at lokalsamfund kan eksperimentere med ny løsninger, såvel socialt, økonomiske og produktionsmæssigt. Vækst eller modvækst? Jeg er langt hen af vejen enig med modvækst-bevægelsens kritik af vækstøkonomien. I min optik er modvækst et forkert begreb. Vækst og død er begge 18 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Mange økosamfund og Transtion Towns har etableret lokale/komplementære valutaer. Christiania er så vidt vides det eneste danske lokalesamfund med en lokal valuta – desværre fungerer den ikke. Her er vist credito's som er Damanhurs møntfod. Principper for økologisk økonomi • Netværk – Alle levende systemer kommunikerer med hinanden og udveksler ressourcer • Kredsløb – Alle levende systemer er afhængige af vedvarende import af ressourcer og alle levende organismer producerer affaldsstoffer. Materie og energi cirkulerer kontinuerligt i the-web-of- life • Solenergi – Omdannes til kemisk energi gennem fotosyntesen og er drivkraften i økosystemerne • Samarbejde – Udnyttelsen af materie og energi i et økosystem er baseret på gensidigt samarbejde • Diversitet – Økosystemer opnår stabilitet og livskraft gennem komplekse netværk. Jo større diversitet des mere livskraft. • Dynamisk balance – Økosystemer er dynamiske netværk i stadig ændring. Kilde: Ove Jakobsen, oplæg fra Merkurs generalforsamling www.merkur.dk/Link- Click.aspx?fileticket=M1_D_q7BeGA%3d&tabid=288 eksistensvilkår i livets cyklus. Og der er et stort vækstpotentiale i bæredygtig udvikling. Ikke for vækstens og grådighedens skyld, men fordi livsstilsforandringer og nye værdier vinder frem. Samtidig med at denne naturlige vækst vinder frem, skal den ødelæggende vækstøkonomi og dens produktionsformer afvikles, således at dødens naturlige degrowth indtræder. I denne proces skal vi give vores energi til det kommende – ikke til det døende. “We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them”. Albert Einstein


Vores opgave er at erobre vækstbegrebet og give vores energi til bæredygtig vækst: Folkesundhed, omsorg, bæredygtig transport, bæredygtige bosætninger, fair trade produktion, lokale valutaer, demokratisk engagement, etiske investeringer, vegetariske fødevare, græsrodsuddannelser, indre vækst, livskvalitet m.m. Resultatet vi kunne stræbe efter i 2015 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Gruppebillede Christianias Sundhedshus 2010. Vi blir fler og fler Ca-nitter! De kan ikke slå os ihjel. – Hver onsdag mødes småbørn og forældre i Sundhedshuset (Christiania). Gruppebillede 2010. Foto: Nils Vest Kender du næste skridt? Det er mit håb at disse tanker vil inspirere til vinterens debat i LØS og føre til nye og spændende initiativer på årsmødet i 2011. Her og nu kender jeg ikke de næste skridt. Håber I har nogle bud. Hvis du/I finder artiklen spændende, vil jeg være glad for kommentarer og svar på følgende spørgsmål: Hvad kan denne vision/tankesæt berige dig og dit fællesskab med? Hvad ser du som det næste skridt? Skriv til ditlev@losnet.dk • Platform for udvikling af bæredygtige økonomiske kredsløb. • Værktøjskasse til lokalsamfund, virksomheder og organisationer der vil starte omstilling til økologisk økonomi. • Etablering af en bæredygtig erhvervsorganisation. • Ny kooperativ organisering • Lancering af projekt på folkeaktier • En grøn medieplatform med uge-/månedsavis, internetportal og web-tv. • Græsrodsuddannelser og en ny læringskultur spirer frem. • European Community Conference med 5000 deltagere på Dyreskuepladsen i Roskilde. 19


Tillykke med den nye bestyrelse. Jeg håber I får kraft og kærlighed til at fortsætte det vigtige arbejde i LØS. Jeg har fulgt det fra sidelinjen og ville ønske jeg selv havde mere energi og overskud til at yde min indsats, men min husker og organisatoriske overblik er forsvundet i stress og ufuldførte opgaver i min dagligdag. Men måske vil jeg en enkelt gang lave en artikel til LØS”NET, som jeg håber, vil fortsætte på en eller anden måde som et fælles organ for nye samfundsmodeller. Jeg ser til min glæde at Ditlev og Troels fortsætter og håber at de andre gode kræfter fra den tidligere bestyrelse også finder tid til det frivillige arbejde på en eller anden måde. Angsten, Lysten eller kaldet Angsten, lysten eller ”kaldet” ligger bag de fleste menneskers motiver. Nogle er især motiveret af angst for ikke at få penge til bolig og prestige, andre af lyst til at følge sin passion, mens færre må følge et kald eller en højere nødvendighed. Det sidste ligger nok bag min motivation for at være med til at starte LØS. Jeg har altid søgt at se tilværelsen i det store kosmiske perspektiv – og her er skabelsen af små overskuelige økosam- 20 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Fremtidens økosamfund Af Niels Bandholm Nogle projicerer helvede ned på jorden, mens andre ser mulighederne for at realisere en himmelsk tilværelse hernede, med tilstrækkelig føde og en bolig til alle. Det er her jeg ser økosamfundene som vigtige elementer i at virkeliggøre himlen her på jorden. fund et af flere nødvendige elementer i at anskue fremtiden og skabe den. Livets fælles fortid er med os alle Jeg sidder med et glas vitamineral-piller. De indeholder ud over jern, zink og kobber små mængder mangan, chrom, selen og molybdæn. Hvorfor er de nødvendige? Fordi disse stoffer fandtes, hvor livet opstod i lunkenvarme kilder på oceanbunden for over 4 milliarder år siden. Livets fælles fortid er med os alle levende her og nu. Det er enestående, men ikke unikt. Sandsynligvis er der milliarder af vanddækkede planeter omkring stjerner i universet, hvor radioaktivitetens varme driver kontinentalpladerne fra hinanden. Her opstår også liv. Springet til simple bakterier er ikke så langt, som det senere spring til den komplekse celle. Det tog et par milliarder år. De flercellede organismer – planter og dyr - som er det vi normalt forstår ved liv, var en mere kritisk udvikling, som sikkert krævede, at kloden var bundfrosset nogle millioner år, tog ½milliard år. Den fine balance mellem stabilitet og katastrofer, har skabt livet på denne enestående jord. Har Jorden 2 søstre? For en del år siden havde jeg en drøm: ”En meget viis person fortalte mig, at vi måtte passe på livet på jorden, da der kun fandtes 3 planeter i hele universet med en så rig mangfoldighed af livsformer. Jeg spurgte om jeg måtte se en af de andre, og han viste en svævende klodemodel, som han rullede ud i et kort. Der var mere vand end på vores jord, men den var lige så frodig.” Efter drømmen var jeg chokeret og ønskede flere kunne opleve, hvor unikt det er at være på jorden i en krop det har taget 4 milliarder år at skabe. Den hellige geometri En anden dør til vores fælles fortid sprang op for mig for 3½ år siden. I løbet af nogle uger fik jeg indblik i den hellige geometri, der ligger bag skabelsen af Gotikkens katedraler for næsten 900 år siden. Samtidig blev der bygget tusindvis af kirker i Danmark samt klostre overalt i Europa. I Cistercienser klostrene jeg har fundet den samme geometri. Jeg opdagede bl.a. at de 15 kirker på Bornholm er udlagt uhyre nøjagtigt i et system, der er baseret på at projicere Himlen ned på jorden. Det blev til en artikel ”The Celestial Key”. Det religiøse vanvid, der dengang greb verden var baseret på en overbevisning om en dom efter døden, som man ser det i utallige dommedagsbilleder. Det var mødet mellem den kristne og den overlegne arabiske kultur, der inspirerede til katedral og kloster byggeriet. Som senere var helt centralt for udviklingen af universiteterne og lægevæsenet og ændrede efter nogle hundrede år vores verdensbillede, der senere startede den videnskabelige revolution. Dommedag er nok allerede begyndt Vi begynder at kunne se vores civilisations syndere. Nogle projicerer helvede ned på jorden, mens andre ser mulighederne for at realisere en himmelsk tilværelse hernede, med tilstrækkelig føde og en bolig til alle. De næste par hundrede år bliver kritiske for vores civilisation med forurening og mangel på ressourcer samt krige og sygdomme. Klimaet vil ændre sig, men nok ikke i samme grad som i det store geologiske perspektiv. Her er det vigtigt at have nogle fungerende eksempler på en alternativ kultur, der efterhånden kan integreres i omverden – ligesom klostervæsenet og universiteterne påvirkede middelalderens kultur. Det er her jeg ser økosamfundene som vigtige elementer i at virkeliggøre himlen her på jorden. Jeg vil ønske den nye bestyrelse al visdom og kærlighed til den store opgave. Kærlig hilsen Niels fra Hjortshøj


LØSNET nr. 64-65, August 2010 Tre nordiske banker vinder Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2010 Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 2010 går til de tre banker Merkur Andelskasse og deres to bæredygtige søsterbanker, Ekobanken i Sverige og Cultura Bank i Norge. De belønnes for deres grønne engagement og deres bæredygtige principper. Miljøprisen bliver i år uddelt for 16. gang. Prisen er på 350.000 danske kroner, og for første gang i prisens historie deles den mellem tre vindere. Bedømmelseskomitéens begrundelse: Bankerne har på forbilledlig vis investeret i bæredygtige projekter og har haft dette som et centralt element i deres arbejde. Hele deres virksomhed bygger på grønne værdier, og de arbejder for et Tillykke bæredygtig samfund. Derfor fungerer de som et forbillede for andre aktører inden for kapitalforvaltning. Danske Merkur Andelskasse blev oprettet 1982, norske Cultura bank i 1997 og svenske Ekobanken i 1998. De tre banker har udviklet et godt samarbejde imellem sig. Temaet for Natur- og Miljøprisen 2010 er grøn kapitalforvaltning. Prisen tildeles en nordisk virksomhed, organisation, et medie eller en person, som på forbilledlig vis har arbejdet for direkte eller indirekte at påvirke finansmarkedet, kapitalforvaltningsindustrien, banker eller konsulenter til at arbejde langsigtet og integrere bæredygtighed i kapitalforvaltningen. Natur- og Miljøprisen er en af Nordisk Råds fire priser – de tre øvrige priser uddeles inden for litteratur, film og musik. I fjor gik Miljøprisen til svenske Friluftsfrämjandets ’I Ur och Skur’, og i 2008 gik prisen til den islandske virksomhed Marorka. Formålet med Miljøprisen, som blev uddelt for første gang i 1995, er at styrke bevidstheden om natur- og miljøarbejdet i Norden. Natur- og Miljøprisen overrækkes til vinderne ved en ceremoni i forbindelse med Nordisk Råds session i Reykjavik den 2.-4. november. 21


Forskere fra hele Europa mødes i Witzenhausen i Tyskland 24-26. august til den 5. Internationale COST866 konference om ”Green Care in Agriculture” for at konkludere på 4 års tværfagligt samarbejde om at beskrive og definere hvad landbruget kan gøre for udsatte menneskers psykiske velbefindende. I Danmark, der er et grønt landbrugsland, bør dette have den allerstørste interesse, men den politiske bevågenhed har endnu ikke været mærkbar. Med vores baggrund i økonomi, politik, forskning og daglig praksis kender vi behovet. Behovet for at kunne dokumentere og validere behandlingsmetoder, behovet for ad politisk vej at skabe rum for udvikling af nye metoder for behandling af samfundets ringest stillede på menneskelig forsvarlig og økonomisk bæredygtig vis. Det handler om lokale tilbud af høj kvalitet med rod i landdistrikterne. Hertil kommer, at det har vist sig, at ”Green Care” modellen har helt særlige forudsætninger for at skabe en verden med mere inklusion, større inddragelse og bedre plads til mennesker, der ellers har svært ved at passe ind i et moderne liv. Vi er bagud i forhold til nabolande I lande som Norge, Holland, Belgien, Italien, Tyskland og England har man fra officiel side ”Green Care programmer, der 22 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Landbrug som behan Af Carsten Ørting Andersen Carsten deltager i initiativgruppen for levefællesskabet Kragebjerg og er leder a er han folketingskandidat for Det Radikale Venstre. Henrik er lektor på Fødevareø for EU’s COST866 netværksprojekt. ofte er forbundet med landdistriktsudvikling. Oftest er der tale om landbrug, enten selvejende eller kommunale, der har forskellige sociale opgaver knyttet til landbrugsproduktionen. Det kan være børnehavegrupper, støttet beskæftigelse af psykisk syge eller udviklingshæmmede, skoletjeneste og særlige tilbud til børn med vanskeligheder i skolesystemet og det kan være tilbud til ældreplejen, hvor især demente kan have stor glæde af tilbuddet. I Norge er der mere end 300 af sådanne landbrug i programmet ”Grøn omsorg” (se www.umb. no/greencare). Det "Multifunktionelle landbrug" ”Green Care” kendes mest som ”multifunktionelle landbrug” men inden for begrebet rummes også haveterapi, terapi støttet af dyr (rideterapi), vildmarksterapi, økoterapi, og faciliteret grøn træning. Der er altså tale om aktiviteter, der strækker sig fra psykoterapi, hvor naturen bruges som ramme og redskab for almindelige helsebringende daglige aktiviteter og undervisning, helt frem til øget bevidsthed om hvilken virkning vores omgivelser har på vores almindelige velbefindende og hvordan vi kan bruge naturen i bred forstand til at øge folkesundheden. Der har gennem århundreder været en erkendelse af at naturen virker helbredende. Lige siden middelalderen hvor klostre med tilknyttede hospitaler brugte haver og natur i behandlingen af syge, frem til forrige århundredes lungesanatorier og bygningen af de store psykiatriske institutioner nær med vand og skov og med tilknyttede landbrug og gartneri. Vores healende naturkontakt Den tiltagende urbanisering tilskrives en del af ”æren” for at flere mennesker i dag, bliver syge med stress, eller har svært ved at finde mening og mål i livet. Dette er en af årsagerne til, at forskersamarbejdsprojektet COST866 har fokuseret på, hvilke helsebringende værdier der ligger i naturen og menneskets forbindelse med den. Vi erkender det intuitivt, og forskningen bakker det op. Det påvirker os positivt at gå en tur i en skov eller langs stranden, når vi er stressede, urolige eller triste. Når vi går i haven, graver, sår og høster, så kommer vi i kontakt med noget dybere i os selv, en meningsfuld følelse af at være i forbindelse med vores oprindelige forbundenhed med naturen, noget vi måske næsten havde glemt. Det er enkelt, synligt og indiskutabelt. Menneskets kontakt med dyr, har ligeledes dybereliggende værdier gemt i sig. De giver os mad, tøj og gødning og er oven i købet hengivne og opmærksomme i kontakten med os. Målinger har vist at f.eks. psykoterapi med hest giver helt særlige muligheder for forløsning af fysisk bundne, mentale konflikter. Green care er helse for lokalsamfund Det multifunktionelle ”Green Care” landbrug betyder meget for udviklingen af lokalsamfund, hvor de findes. Både med hensyn til landbrugets og naturens betydning i offentligheden, men også for de enkelte kommuners mulighed for at udvikle kvalitative tilbud, der er lokalt forankret i landdistrikterne. De bliver værksteder hvor naturpleje, kommercielt landbrug, terapi og socialt arbejde går hånd i hånd. Bondens rolle er i den forbindelse ble-


handling og terapi g Andersen og Henrik Saxe vet undersøgt. Bonden har en helt særlig rolle at spille som brobygger og formidler. Bonden har en særlig autoritet, fordi han kender jord, dyr og maskiner. Derfor kan bonden uden særlige forudsætninger formidle viden og være forbillede for børn, unge og gamle, der bruger landbruget. For at bonden kan have denne rolle på en troværdig måde, så er det imidlertid vigtigt, at der rent faktisk er en kommerciel produktion på landbruget og det således ikke blot er en terapeutisk,pædagogiskforanstaltning. Norge som forbillede I Norge er ”Grøn omsorg” en indsats der står på to ben. Dels giver den opgaver til en landbrugssektor, der naturgivent er rimeligt ekstensivt i mange områder, altså landdistriktsudvikling, men samtidig er der også et stort behov for lokale kvalitative tilbud til mennesker med særlige behov. I ”Grøn omsorg” er landbruget rammen, der kan indeholde mange forskellige tilbud, hvilket har været en stor fordel i kommuner, der ligger afsides. Selv om Norge er meget forskellig fra Danmark, kan man godt forestille sig, at visse egne i Danmark kan have stor glæde af en impuls som denne. Mange kommuner slås med at finde rammer og muligheder for at løse komplekse sociale problemer. Og der skal nok findes de landmænd, der kunne tænkes at ville vælge en ”Green Care” model frem for at skulle rejse kapital til endnu en udvidelse af produktionsapparatet. Svenske forsøg med ”Green Care” har dokumenteret store økonomiske fordele, hvor fx stress-udbrændte patienter kommer tilbage på arbejde på den halve tid end ved brug af traditionel medicinsk behandling. LØSNET nr. 64-65, August 2010 r leder af det pædagogiske initiativ ”Pionergruppen på Kragebjerg”. Samtidig ødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet og national repræsentant Tilbage står, om det er muligt at finde den nødvendige politiske og økonomiske opbakning. Vi arbejder på at formidle idéen, og at gøre det muligt at udføre relevant forskning på området. Som hhv. politiker og forsker opfordrer vi til, at der skabes rum og kapital til re- levante pilotprojekter, hvor metoder kan afprøves, måles og evalueres. Tyske støtteordninger I Tyskland har delstater, der vil fremme økologisk landbrug og ”Green Care” etableret multifunktionelle landbrug, hvor landbrugsproduktionen er forpagtet ud på særlige vilkår, se f.eks. www.landwege.de. Men også bylandbrug, udviklingen af byrum, integrering af viden ved etableringen af ny hospitaler til sindslidende, jobtræning, genoptræning, repatriering af veteraner og behandling af demens kan efter vores mening styrkes med øget fokus på området. Danske eksempler I Danmark kan man tage en diplomuddannelse i haveterapi ved Københavns Universitets Institut for Skov og Landskab. Men det er praktikerne, der gennem flere år har været bannerførere for ”Green Care”. Der findes en række mindre private/selvejende institutioner, der arbejder med mennesker med særlige behov og som anvender principperne. Hertha levefællesskab i Skanderborg kommune er et godt eksempel. Pionergruppen på Kragebjerg ved Sorø et andet. Men også det danske fængselsvæsen har aktiviteter i den retning, idet de driver nogle af landets største økolandbrug. Der findes et internationalt netværk www.farmingforhealth.org/. Her er der masser inspiration at hente, både kurser og networking med steder, der i ånden arbejder med de samme værdier som mange danske fællesskaber. LØS medlemmer kan meget vel tænkes at være de, der for alvor får gjort Green Care kendt i Danmark. Dansk handlingsplan please Der er dog efter vores mening brug for en dansk handlingsplan fra politisk side. Erfaringerne fra COST 866 projektet bør kortlægges, så vi ved hvad det kan komme til at betyde for landbrug, landdistrikter, landkommuner og den sociale indsats for mennesker med særlige behov. Vi bør kortlægge hvilke initiativer, der rent faktisk falder inden for rammen i Danmark og hvilken betydning de har haft. Samtidig bør vi sørge for at deltage i den internationale forskning på området. Vi må høste erfaringer og udvikle pilotprojekter i Danmark. TV. Carsten med datter og de frie grise TH. Høst af porer i landbrugsværkstedet Begge fotos: Pionergården 23


24 LØSNET nr. 64-65, August 2010 af Thorkild Ljørring Pedersen, bestyrelsesmedlem i LØS Thorkild deltog på LØS's vegne i det stiftende møde af ”Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling” GNBO En lun forårsaften sidst i maj mødte 39 repræsentanter, for ca. halvt så mange organisationer og netværk op på Vesterbro,s Kulturhus, for i lyset af december måneds mange klimamøder, at undersøge om der var et grundlag for dannelse af et fælles netværk. Udgangspunktet for deltagerkredsen var Klimaforums danske netværk og andre interesserede med samme tilgang til den globale udvikling. Jeg repræsenterede således LØS der ikke hidtil har været med i det formelle Klimaforum09, idet vi var sammen med 5 andre parter i Klimabundmødet Windows of hope, der foregik på Fredens Eng på Christiania og Rådhuspladsen. Som optakt til mødet havde Klimaforum09 forberedt workshops med tovholdere for mere konkret at drøfte netværkets formål og tiltag. 4 workshops Der blev arbejdet i 4 forskellige workshops hvor man nåede frem til følgende forslag. • at udgangspunktet for netværkets struktur var Deklarationen fra Klimaforums netværk og med understregning af deltagernes suverænitet ved egne aktiviteter og krav om respekt fra såvel de øvrige netværksdeltagere som fra GNBO. • At GNBO skal fungere som et uformelt netværk for græsrødder • At der vil blive udarbejdet forslag til en vision for bæredygtig økonomi . • At der vil blive udarbejdet et katalog over forskellige aktioner, hvoraf der blev nævnt 10/10/10 aktionsdag og global aktionsdag i forbindelse med COP 16. • At der vil blive afholdt et seminar 3.-5. september med workshops omkring formål, struktur og andre relevante emner. Se annonceringen andet sted i bladet! Aftenen sluttede af med en udtalelse i forbindelse med politiets masseanholdelse ved den store demonstration den 12. december 2009, der lyder som følger: ”Politiets massearrestation af 918 uskyldige mennesker ved den store demonstration den 12.12.09 – under klimatopmødet – er uacceptabelt. Retten til at demonstrere er gjort usikker gennem vilkårlig magtudøvelse. Det indebærer at Danmark leder internationale politiaktioner mod demonstranter. 250 af de arresterede har nu stemt politiet og retten er kommet frem til at de alle er uskyldige. Det har også vist sig at politiet, selv nu 5 mdr. efter, hemmeligholder i forvejen lagte planer for, hvordan det skulle agere i demonstrationen den 12. december. Det gør rettergangen til en demokratisk skandale af international betydning. Når retten til at demonstrere bliver prøvet i domstolen, er det klart at politiet skal redegøre for deres håndtering af sagen , altså også den planlægning der førte til arrestation af uskyldige demonstranter, hvis retfærdighed skal holdes i hævd. Vi opfordrer til internationale protester til støtte for de uskyldige demonstranters ret til skadeserstatning.” Mere om Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling kan ses på gnbo. klimaforum.org TV. Fra Netavisen 12. januar 2010 TH. Massearrestation 12.12.2009. Foto: Rasmus Underbjerg Pinnerup


LØSNET nr. 64-65, August 2010 GNBO-seminar d. 3. til 5. september i TIB’s lokaler, afd. 9 - Mølle Allé 26, 2. sal, 2500 Valby Udover den fortsatte diskussion af organisation, struktur, formål osv. samt beslutninger for netværkets samlede arbejdsplan, bliver der afholdt en række forskellige workshops om emner, der er relevante for GNBOs medlemmer. Formålet er at belyse problemstillinger, finde løsningsforslag og ideer til handling. Program (forbehold for ændringer) Fredag d. 3. september 19.00-19.30 introduktion til projektet ”Visioner for Bæredygtig Økonomi ” 19.30-21.30 visionær aften: Overordnede principper for samfundets fysiske indretning Lørdag d. 4. september 10.00-10.30 velkomst 10.30-12.00 indledende workshop: økonomi, miljø/klima og beskæftigelse 12.00-12.45 frokost 12.45-14.45 workshop: fødevarer workshop: byggeri 14.45-15.00 pause 15.00-17.00 workshop: ressourcer og energi workshop: transport 17.00-17.15 pause 17.15-18.15 opsamling 18.30 aftensmad 20.00 fest Søndag d. 5. september 10.00-12.00 overordnet struktur, organisation, koordinationsgruppe, beslutningsprocedure, kommunikation mm. 12.00-12.30 frokost 12.30-15.00 arbejdsplan, nedsættelse af koordinationsgruppe, næste seminar mm. 25


26 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Indkaldelse til 2 seminarer !!! Af Bestyrelsen Bestyrelsen inviterer til seminarer der skal sætte LØS’ visioner på det politiske landkort. Og finde 1-3 økosamfund der vil skabe lokale arbejdspladser ud fra EDE - et knald-godt uddannelseskoncept. I Hertha har de mange sociale produktive beskyttede arbejdspladser. Her landbrugets leder Janus i mejeriet. Foto: Ditlev Politikudviklingsseminar Skal LØS præge den kommende valgkamp? Skal LØS lave valg- og netværksmøde(r) under valgkampen? Skal vi udvikle samarbejdet på tværs af andre organisationer og lokalsamfund? Bestyrelsen er varm på ovenstående. Men vi kan ikke gøre det uden medlemmernes engagement. Derfor inviterer vi til Valgkamps- og politikudviklingsseminar. Vores umiddelbare ideer er følgende: • • Lave en ønskeseddel til, hvordan folketings- og kom- munalpolitikere kan fremme en bæredygtig omstilling af Danmark. Planlægge en/to valgmøder der samtidig skal være en synliggørelse af økosamfundenes værdier virksomheder og visioner. • Bygge en stærk bro mellem Bottom Up og Top Down. Spørgsmål kan rettes til ditlev@losnet.dk Kom og vær med til at sætte dagsordenen for LØS’s fremtidige politik. Seminaret afholdes lørdag d. 22. januar 2011. Sted endnu ukendt. Der er fremtid i uddannelse! Vil I være med til at lave uddannelse for bæredygtig udvikling? Vil I skabe spændende arbejdspladser i jeres økosamfund? Vil I inviterer verden ind i jeres økosamfund? Program • Friske indtryk fra den just afsluttede Ecovillage Design Education i Sieben Linden, v. Ann fra Dyssekilde. • Forudsætninger, potentialer, barrierer, lokale undervisere v. Ditlev Nissen • Hvad sker der internationalt? Hvad er GEESE? Hvordan er godkendelsesprocedure v. Gaia Education. • Lokale, nationale og internationale undervisere v. Hildur Jackson • Kan EDE curriculum bruges i andre sammenhænge, fx med børn, Transition Town, arbejdsløshedskurser eller …? v. Ditlev Nissen • Hvordan arbejder LØS videre med at lave Økosamfunds Design Uddannelse i Danmark v. LØS’s bestyrelse • Hvordan lyder det? v. deltagerne • Hvem er kursisterne? Hvordan får vi fat i dem? v. deltagerne Det er gratis at deltage. LØS byder på brunch. Spørgsmål kan rettes til ditlev@ losnet.dk. Se mere på gaiaeducation.org/ Tilmelding senest d. 17. september til ditlev@losnet.dk. Brunch-seminar i Hallingelille Økologiske Landsby Søndag d. 26. september kl. 10-15


LØSNET nr. 64-65, August 2010 Ecovillage Design Education, EDE og de 4 grundbøger Social Key - Beyond You and Me Inspiration and Wisdom for Building Community Editors: Anja Kosha Joubert and Robin Alfred Af Troels Dilling-Hansen Der er vildt gang i EDE rundt omkring på verdens 5 kontinenter. I år er der kurser i Israel, Brasilien, Salvador, Filippinerne, Thailand, Tyskland, Skotland, Belgien, Italien. Hele tiden kommer der nye uddannelsessteder og lærere til. For at støtte denne udvikling har de første lærere siden år 2002 skrevet på 4 undervisningsbøger, "Keys" omhandlende hver deres område af økosamfunds-curricullet, og de udkommer i disse år. Foreløbig er den sociale bog kommet, "Beyond you and me". Resten udkommer i 2010-11. The Keys are four comprehensive books compiled by members of the GEESE, offering an overview of the state of the art of sustainable settlements globally. Each key covers one of the dimensions of the EDE curriculum: Economic, Worldview, Ecological and Social. They make ideal introductions to the EDE, companions on the journey of an EDE course or a GEDS(Gaia Education Design of Sustainability) virtual education or reference books for anyone seeking solutions to the complex problems of climate change, peak oil and carbon reduction. Download the Social Key - Beyond you and Me at www.gaiaeducation.org/ Also in book form printed on 100% recycled paper from www.green-shopping.co.uk price £19.95 (+ p&p outside UK). Economic Key - Gaian Economics - Living well within planetary limits Editors: Jonathan Dawson, Helena Norberg-Hodge and Ross Jackson Fall 2010 Worldview Key - The Song of the Earth - The Emerging Synthesis of the Scientific and Spiritual Worldviews Editors: Will Keepin and Maddy Harlan to be published Fall 2010 Ecological Key - Designing Ecological Habitats - Creating a Sense of Place Editors: Chris Mare and Max Lindegger to be published Spring 2011 27


28 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Tillykke Thylejren med de 40 år TALE VED THYLEJRENS 40 ÅRS FEST af Lars schou, som har været sommergæst i Thy-lejren utallige gange, boede 1976- 82 i Christiania, kom i mange år i Folkets Hus og drev 1982-89 en anarkistisk bogcafe på Nørrebro og var 1972-75 lærer på Østerbro lilleskole. Thy-lejren kan idag, d 4. juli fejre 40 års eksistens med mad, taler og musik, øl og hash i 2 dage. Det første år 1970 var enestående - 2 1/2 måneds berømt og overfed festival for 25.000, en kæmpemanifestation af ungdomsoprørets fulde kulturelle potentiale. Derefter fulgte 15-20 år med mere beherskede sommerlejre, først politiskøkologiske i 70-erne, og de sidste i tidens toneklang, rent psykoterapeutiskspirituelle festivaler, for derefter at gå i stå med neoliberalismens komme. De fastboende Men fra den første vinter var et Overlevelseskollektiv blevet fastboende og udviklede sig efterhånden til et alternativt landsbyfællesskab, et fristed for i høj grad udstødte der ikke kunne finde sig til rette andre steder. Efter 25 års kamp med myndighederene om retten til at bo i alle de selvbyggede Af Lars Schou og Troels Dilling-Hansen Omkring 25.000 mennesker indviede Thylejren i 1970 i den vel største lejr på økosamfundsjord nogensinde og der var gratis adgang for alle. Siden har lejren haft 2 kendetegn, de ca 75 faste beboere og den årlige sommerfestival. Herfra skal lyde en hyldest, dels med festtale af Lars Schou og dels med en beretning fra en sommerfestival 1982, hvor jeg boede der. hytter og skurvogne, vedtog Folketinget i 1995 Lov om anvendelse af Thy-lejren. Loven godkendte det foreningsselvejede tidligere klithedelandbrugsareal til beboelse for 75 voksne og deres børn, som der bor idag. I det åbne land - altså en særlov i forhold til by- og landzoneloven , som anvendt i større målestok kunne være en støtte til Udkantsdanmark ved lettere etablering af de nye økologiske bofællesskaber, der udover Christiania-skrækken ofte er stødt på by-og landzoneloven. Andre særheder er at bistandshjælpen udredes af staten, for ikke at overbebyrde den lokale kommune, som forinden havde forsøgt sig med tilbageholdelse af hjælpen, hvorfor socialministeriet forestod udbetalingerne på Frøstrup kro. Men nu har vekselvirkning med omverdenen afløst konfrontationen. Thisted museum har fx indtil 24.10 en særudstilling om lejren, ligesom Thisted Bryghus i anledning af 40 årsdagen kører med en særlig Lejr Bajer etiket. Tvangsfjernelsessagerne er også forbi. Fristedskulturen Thy-lejren opstod i kollektivbevægelsens storhedstid, og er langt fra alene om at fejre 40 år i år og næste år. Andre toppe på fællesskabsbølgen var Christiania og Slumstormernes Folkets Hus i Stengade, Nørrebro; Projekthuset i Magsstræde, Kbh.; Østerbro socialistiske Lilleskole; Hesbjerg skurvognslandsby v. Odense, Toustrup mark v. Århus; Svanholm og Roskildefestivalen. Det hele blev sat på begreb i Langelandsmanifestet af salig Ebbe Reich og Henning Prins, hovedmanden i den første Thy-lejr, med henblik på ekspansion af bevægelsen. Det blev dog ikke til så meget mere. Til gengæld kan vi konstatere at alle de ca. 40-årige foretagender eksisterer endnu på hver sine betingelser. Karakteristisk for de fleste er dog fortsat åbenhed og fællesskab, selvstyre og eksperiment. Inspiration fra Pjotr Kropotkin Fristederne genopstod i kraft af ungdomsoprørets bevidsthedsrevolution som svar på undertrykkelse af dybtliggende behov for fællesskab, som iflg. den russiske fyrste, geograf og betydelige revolutionære internationale anarkistiske praktiker og filosof Pjotr Kropotkin (1842-1921) havde været samfundsdannende i det meste af Europa og Mellemøsten. De fleste steder ser han en udvikling fra primitive stammefællesskaber over landsbyfællesskaber til frie byer med håndværkslaug og socialiseret handelsliv, der alle fungerer uden stat over sig, men udelukkende med konføderale overbygninger. Han mener at denne udvikling kunne være fortsat, hvis ikke staten var opstået udelukkende med det formål at knuse fælleskaberne ved at adskille individerne gennem del og hersk-politikken. Staten er for ham ikke en nødvendig overbygning til løsning af fælles problemer, der så blot er kommet ud af hænderne på befolkningen, men fra starten et monster, indrettet til at tage ansvaret fra folk, som han forklarer i ”Staten - dens historiske rolle”. Tak til socialdemokratiet Det er denne utopiske statsløse samfundsværen der genopstår i fristederne. Kropotkin kendte ikke særlig meget til nutidens


demokratiske stater, da han døde i 1921. For ham kunne intet godt udgå fra staten, men den ideologiske pluralisme der har udviklet sig i det borgerlige demokrati har ikke desto mindre givet os en flig af fællesskaberne tilbage. Ingen af disse havde kunnet overleve uden den nu hensygnende velfærdsstats og eller kommunes godkendelse og støtte. Karakteristisk nok er langt det meste af denne politik ført af socialdemokratiske og radikale ministre og borgmestre. Borgerlig markedsindflydelse Alle forsøg på at nedbryde de frie fællesskaber forestås af borgerlige såkaldte liberale politikere. Dette gælder ikke mindst i Christiania-sagen, der til februar afgøres i Højesteret. Denne retssag er konsekvens af VKregeringens nye Christianialov, der gør op med princippet om den fælles brugsret, der blev overdraget Christiania i den gamle lov om anvendelse af Christiania, og hvor så fællesskabet tildeler den enkelte virksomhed eller person individuel brugsret til et konkret begrænset sted. Den nye lov som Højesteret skal vurdere gyldigheden af, gør det som Kropotkin sagde staten altid gør: nedbryder LØSNET nr. 64-65, August 2010 Kære Thylejren I somrene 81 og 82 boede jeg i Thylejren, første gang som sommergæst, i 82 i hjemmebygget 7 meter høj tipi på området, der hedder Ensomheden. I de år kunne jeg ikke falde til i samfundets ræs, og jeg søgte også efter nogle svar på livets gåder. Og det var vi jo en del som søgte, og mange af os mødtes til de psyko-spirituelle festivaler i Thy. Og spiriten steg højt mange gange, ikke kun i hashrus, men også i kæmpearrangementer, som f.eks. dengang vi ville lave et frugtbarhedsritual. Vi arbejdede i grupper og fandt frem til at ritualet skulle bestå af 2 personer, en mand og en kvinde, som ukendte for hinanden skulle elske sammen i fuld offentlighed på et smukt pyntet kæmpemadrasse midt ude i naturen bag ved Thylejren. Alle som ville, kunne medvirke i ritualet med udklædning, trommer, musik oma. Kvinderne skulle lave en kæmpe yoni, sombolet for det kvindelige kønsorgan, og mændene skulle lave en kæmpepenis, begge af blomster og andre naturlige materialer. Dagen oprandt og kvinderne havde lavet deres arbejde, men vi mænd var for sløve, så kvinderne overtog også dette hverv. Til gengæld havde vi dog fundet en frivillig mand, som skulle repræsentere det mandlige køn i det stort opsatte ritual. Da aftenen faldt på, samledes vi alle på pladsen og gik samlet med fakler og musik til det meget smukke leje. Det var ubeskriveligt smukt, og forventningsfuldt fulgte vi slagets gang. Jeg glemte at fortælle, at der også var en ypperstepræst i form af en Osho sannias, som indledte seancen med en mindre tale, hvor han priste livet og de to symboler på seperationens fulkdkommenhed, Yoni og Lingam, som i foreningen igen skulle blive ét. Der var en intens atmosfære. De to nu delvist afklædte mand og kvinde begyndte at kærtegne hinanden. Vi hujede, både børn og voksne - vel ca 150 mennesker. Og det blev en dans på roser, selv om selve energien var så høj og forventningsfuld, og vores mand ikke kunne få den op at stå. Så foreningen røg fjøjten, men tilbage stod magien, som vi alle havde skabt, ikke mindst på kvindernes foranledning. Næste dag var der stormøde, fordi mændene følte sig diskrimeneret og hånet af mange kvinder dagen før pga. den stakkels udkårnes manglende rejsning. Ak ja, men lokummerne blev alligevel tømt også den dag. Nogle dage senere kom jeg forbi scenen, og der var ryddet op. Jeg besluttede at ville overnatte på stedet, for at se hvad som mon kunne dukke op. Om natten drømte jeg, at jeg fløj langt oppe og så ned på mig selv - i fuldkommen klarhed - sovende i græsset!!! Ja, der er mange mange sådanne perler af oplevelser og historier som alle vi som har oplevet Thylejren, bærer med os i livet. Den Fristedskultur som Thylejren opstod af har givet vores verden videre grænser for hvad menneskeligt samvær kan være, når det er bedst. Hvem husker f.eks. ikke at være med på Dan Nordlys og hans gjaldeseancer ude i klitterne, eller de forunderlige bryllups- (og skilsmisse-) fester den 22. august, hvor det koster en kasse øl at blive gift og en kasse øl og en flaske sprut at blive skilt. Tak for jer og jeres perlerække. De kærligste hilsener Troels Begge billeder taget ved fødselsdagen, hvor både børn og voksne festede igennem. Foto: Thylejrens hjemmeside fællesskabet gennem opsplitning. Hver enkelt skal have sin egen lejeaftale med staten, eller ligefrem sit eget skøde, med mindre Christiana får dom for at deres brugsret er uopsigelig. Men ophævelse af loven om anvendelse af Thy-lejren, er det kun forkølede lokale DF-repræsentanter der taler for, hver gang politiet graver kiloer af hash op af lejrens jord. Vi er i Udkantsdanmark, hvor investeringer ikke finder sted. Så det økonomiske pres der er på Christiania, findes ikke her. Selv Venstres forrige trafikpolitiske ordfører, Sven Heiselberg, der i 1970 og frem som byrådsmedlem i Hanstholm kommune bekæmpede lejren, erklærede i forbindelse med 40 årsdagen Thy-lejren for akceptabel, indenfor et liberalt livssyn. 29


er for niste- . Der ov og skov, rages bliver af 55 erium ligger ropas atioinforterild Her er en historie fra det vilde vesten herovre i Thy. Det drejer sig om nationalt testcenter for havvindmøller i Østerild og Hjardemål Klitplantager. I har måske – forhåbentligt, hørt om sagen? Thylejren vil blive meget berørt af megamøllerne, hvis de overhovedet bliver til noget. Med det der indtil nu er sket i den famøse sag om Mega-Monster-Møllerne i den fredhellige skov, Østerild og Hjardemål Klitplantager i Thy, mener jeg, at det er på tide med en debat om vedvarende energiformer. Klods op ad det store sammenhængende naturområde Nationalparken Thy, vil Miljøministeriet placere et testcenter for 6-7 havvindmøller på op til 250 meters højde. Folketinget har med lov 647 af 15. juni 2010, vedtaget, at et sådant bombastisk industrielt anlæg placeres midt i en natur, som er beriget af flotte himmelsyn 30 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Kære LØS Af Heléne Rée Læserbrev fra Thy om det nationale testcenter for havvandmøller, som forsøges tvunget ind i Østerilds og Hjardemåls unikke klitplantager, selv om der findes bedre alternativer. Se også Insas artikel på side 32: Er bæredygtighed altid bæredygtig? og mørke, tyste nætter. Det er forfærdeligt for os, som bor her. Vi fatter ikke, at nogen overhovedet kan få den tanke, at fælde kilometervis af klitplantager, for at rejse et mastodont testcenter, som snildt kunne ligge andre steder, hvor der ikke skulle fældes og ryddes skov. I Østerild og Hjardemål Klitplantager vrimler det med biodiversitet, sjældenheder som dansende og ynglende traner, natteravne, vildgæs på træk, ørne og et utal af sjældne planter og insekter. Det er et stort problem, et andet er, at det er svært, at være modstander af et vedvarende energi-projekt, når man som jeg, (vedvarende) gennem 40 år, har kæmpet for brug af vedvarende energikilder. Her vil jeg gerne lede diskussionen hen på hvilke energikilder vi skal anvende i fremtiden og undre mig over, at der er så lidt politisk fokus på jordvarme og solceller. I den forbindelse er det også væsentligt at se på de økologiske fodaftryk, som etablering og produktion af de forskellige energityper sætter. Sagen om testcentret i Østerild Klitplantage er ekstrem, også hvad angår det demokratiske underskud under hele forløbet. Men sagen viser, at der er et problem, når store vindmøller skal placeres i lille Danmark. Og hvad med husstandsmøller, er det bedre socio-miljøøkonomisk, at satse mere på dem? Osv. Der er så meget politik omkring vedvarende energi nu, at jeg synes det kunne være interessant hvis LØS gik ind i debatten og f.eks. bidrog med erfaringer og meninger fra de forskellige økosamfund. I Thy kæmper vi stædigt og stadig mod Monstermøllerne. Støt os gerne. Vi er på facebook: thyboere for natur. Find mere information på www.nationalttestcenter.dk Helene Rée, 7700 Thy.


LØSNET nr. 64-65, August 2010 Kunstner, Kloster Kollektiv i Thy Kirsten Kjærs museum i Thy er et meget sepcielt sted at besøge. Det ligger tæt på Thy lejren på en skråning ned mod Tømmerby Fjord og våde enge. Kirsten Kjær er vist den eneste kvindelige danske portrætkunstner der har fået sit eget musem. Hun rejste verden rundt og fangede folks personlighed i en hurtig streg og farve. Ældre folk kan stadig huske hende fra Skindbuksenm, værtshuset i København hvor hun holdt til og boede oven på. De sidste år levede hun i Thy hvor hun kom fra og var en del af opbygningen af museet. To læger står bag dette usædvanlige initiativ: Harald Fuglsang fra Langvad og John Andersen fra England. Ud over at være museum for Kirsten Kjær er der alskens udstillinger i de bygninger de to læger selv har bygget peu om peu af forhåndenværende materialer og uden særlig funding. Det sidste er en koncertsal hvor der holdes kammermusikjamboreer. Den er tegnet af Harald Fuglsang. Men det er ikke hele historien om et stort mangfoldigt univers med billeder, skulpturer og musik. Gæst uden entré Det specielle ved stedet er den måde alt gøres på. Man betaler ikke entre men modtages personligt som kære gæster. Man kan spise sin medbragte mad. Eller tage kaffe eller the og småkager. Og så kan man bidrage til en kasse efter formåen og lyst. Kunstnere fra mange lande har fundet et fristed her. Ikke mindst fra de østeuropæiske lande og Rusland. De bor gratis mod at deltage i arbejdet på stedet. Og producerer kunst af mange slags. For at bespise dette kollektiv har Harald i alle årene haft en stor køkkenhave som sørger for det basale. Dette er et sted man vender tilbage til og elsker at komme. Det har betydet meget for mig personligt. Der er en særlig ånd her som mange mennesker taler om og mærker. Af Hildur Jackson Anmeldelse af bog TILBAGEBLIK OG TANKEFLUGT, OM TO MÆNDS SAMARBEJDE OG SAMLIV Harald og John Vi kom der før der var museum. Tilbage i 1970 arbejdede Harald og John i Afrika om sommeren med øjensygdommen Flodblindhed (og lavede siden et laboratorium på Rigshospitalet for at give deres viden videre). Vi fik gennem bekendte lov at låne hans bondehus i flere uger i flere somre og tilbragte nogle vidunderlige somre i deres fantstiske hus. Huset var fuldt af kunst fra Afrika og Kirstens billeder. Det inspirerede os. Og jeg forestillede mig de to læger som havde bygget huset op med blå paneler fra en kirke på højst utraditionel vis. De fik eventyrets skær over sig. En dag blev vi inviteret ind hos naboen, ambassadør Bartels, berygtet og berømt, da han var bange for at vi i tørken skulle finde på at bruge pejsen. I Bartels hus var en stor Sfinx fra hans ambassadørtid i Ægypten. Bartels flyttede da han ikke kunne få politiet til at standse musikken fra Thylejren og Harald købte stedet og lavede sit museum her i 1981. Næste år er det så 30 år gammelt. Sfinxen står der endnu. Efter nogle år mødte vi Harald og John personligt og de blev vores kære venner. Bogen I en alder af 78 og næsten blind har Harald det sidste år skrevet bogen om sit liv med John og om museet som han kalder et Kunstner Kloster Kollektiv. Det er en meget smuk, klog og dejlig bog fuld af skønne farvebilleder. Den fortæller om den besværlige dagligdag som gammel og giver spændende kommentarer til verdensbegivenhederne samtidig med at den fortæller historien om hans og Johns samliv og kærlighed gennem 40 år og om opbygningen af deres Kunstner Kloster Kollektiv. Der er mange interessante betragtninger over livet som homoseksuelle (de var nogle af de første til at indgå registreret partnerskab) og om at turde være sig selv og sig selv bekendt. Og om at gøre noget for sin partner. De modtager hvert år 14.000 gæster. For et par år siden var det Dronning Margrete. Inspirationen for mig til LØS og GEN kommer i høj grad også fra disse to mænds idealisme og kærlighed til mennesker, kunst og natur. Bogen kan købes i boghandlen for 195 kr. John og Harald i Kirsten Kjærs Museum 31


32 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Er "bæredygtighed" altid bæredygtig? Af Insa Fresse Artiklen om det nationale testcenter for havvindmøller i Thy er et godt eksempel på, at begrebet ’bæredygtighed’ bør indkredses og specificeres. Der er brug for en definition, der sikrer mod politiske og erhvervsmæssige tiltag i bæredygtighedens navn, der primært tager afsæt i økonomiske kalkuler på bekostningen af naturen eller menneskets evne til at imødekomme basale behov. Rent demokratisk lader beslutningsprocessen omkring testcenteret åbenbart meget tilbage at ønske. Det er påfaldende, hvor lidt medieårvågenhed denne begivenhed har fået, og man kan godt få mistanke om, at den belejlige tavshed er en bevidst strategi fra politikernes side. Eller også er bevaring af fredsskove bare uinteressant! Rent politisk ligger der stor gevinst i at bruge statsejede arealer til formålet. Dette aspekt betones ligefrem på By- og landskabsstyrelsens hjemmeside: www.blst.dk/LANDSKABET/Vindmoeller/ Nationalt_testcenter_for_vindmoeller/ På den måde omdannes et økonomisk passiv til et aktiv, der i fremtiden kan retfærdiggøre at fredningsklausulen opløses. At det er muligt at ændre på lovgivningen så den tilgodeser aktuelle interesser, viser sagen tydeligt indtil nu. Det politiske korrekte? Nu er det jo svært at argumentere mod et så politisk korrekt tiltag som opsætning af vindmøller i disse klimaforandrings tider – især når det følges af udsigten til arbejdspladser og et ’boost’ til den danske vindmølleindustri i en økonomisk krisesituation. Desværre er der ofte ulødige argumenter nok, der forplumrer den debat, der er nødvendig for at sikre et sådant tiltags optimale udformning. Derfor er der brug for stærke og overbevisende argumenter, og disse bør ideelt set tage afsæt i et sæt af veldefinerede succeskriterier for, hvad bæredygtighed indebærer. Et sådant videnskabeligt underbygget og konsensualt sæt af kriterier ville forhindre, at bæredygtighedsbegrebet anvendes som et middel til at manipulere med holdninger og gennemtrumfe tiltag, der fra et systemisk perspektiv ikke er bæredygtige. om behovet for en specificering af begrebet Læge Karl-henrik Robért Et sådan arbejde blev initieret af den svenske læge Karl-henrik Robért, der for 15 år siden startede et tværfagligt videnskabeligt samarbejde. Dette har resulteret i et omhyggeligt gennemarbejdet materiale, baseret på diverse eksperters teoretiske viden og deres praktisk erfaringer indenfor bæredygtig udvikling. Materialet tager udgangspunkt i de systemiske videnskabsteorier og påpeger grundlæggende behovet for brobygning mellem forskellige videnskabelige grene, mellem videnskaben og politiske beslutningstagere og ikke mindst behovet for gode ledere til at fremme udviklingen. De 5 hirearkiske niveauer Materialet, der nu er udformet som bog til undervisningsbrug på Blekinges Teknologiske Institut, giver anvisninger på strategisk planlægning af bæredygtig udvikling, og tager afsæt i en model bestående af 5 hierarkiske niveauer: 1. 2. 3. Det overordnede systemniveau, som beskriver systemet i alle detaljer, så alle funktioner og deres sammenhæng fremstår klart og forenkling og reduktionisme undgås. Succesniveauet, som definerer hvilke kriterier der bestemmer, om et givent resultat eller en given handling kan betegnes som succesfuld (f.eks. at score i modstanderens mål i fodbold) Det strategiske niveau, som beskriver de strategiske principper, der fremmer opnåelse af succes – hvad skal vi gøre for at optimere resultatet af vores anstrengelser? (I fodbold er det f.eks. at fordele mandskabet på hele banen og ikke løbe efter bolden i samlet flok) 4. 5. Handlingsniveauet. Her beskrives den håndgribelige fremgangsmåde for, hvordan man med afsæt i strategiske principper(3) opnår succes(2) i det overordnede system(1). En handling kan være så almindeligt accepteret, at den antager form af et princip, og en sammenblanding af niveauer er en ofte forekommen fejl. Så forveksles hvad vi gør (niveau 4) med hvordan vi gør (3) eller hvorfor vi gør det (2), hvilket ofte resulterer i, at man i løsningen af et problem bare skaber et andet. Redskabsniveauet, som omhandler hvilke redskaber, der tages i anvendelse. Dette kan opdeles i hhv. strategiske redskaber, der sikrer at de valgte handlinger stemmer overens med de strategiske principper til opnåelse af succes i systemet, systemiske redskaber, der måler systemet med henblik på yderligere undersøgelse, og kompetenceudviklende redskaber, der bidrager til øget viden om mål (niveau 2) og nødvendige strategier for målopnåelse (3). En sammenblandet diskussion Disse niveauer virker gensidigt tilbage på hinanden og som sagt er en udbredt fejl er at forveksle de forskellige niveauer med hinanden. Dette er også tilfældet med testcentret, da opsætning af vindmøller i hht. modellen ikke tilhører niveauet for succes, men handlingsniveauet (’vi opsætter vindmøller’). De problemer, som påpeges af projektets kritikere, kan derfor tilskrives denne sammenblanding. Omdrejningspunktet for denne tilgang er en detaljeret beskrivelse af niveau 2:


succeskriterierne for en bæredygtig udvikling. En måde at definere succes på, er at forestille sig det ønskede fremtidsscenarium i alle detaljer. Dette stiller dog store krav til deltagerne i de nødvendige beslutningsprocesser, som kan være vanskelige at opfylde, fordi det kan være svært at opnå konsensus om dette scenarium – f.eks. pga. forskellige værdier. 4 basale principper for bæredygtighed En anden måde er derfor at definere, hvilke mekanismer et bæredygtigt samfund ikke må være underlagt. Herved fremkommer 4 basale principper for bæredygtighed: I et bæredygtigt samfund må naturen ikke udsættes for systematisk forøgelse af • • • • koncentrationer af stoffer ekstrahe- ret fra jordskorpen (f.eks. tungmetaller) koncentrationer af stoffer produce- ret af samfundet (f.eks. CO2-udledning eller CFC gasser) degradering affødt af fysiske meto- der (f.eks. via høj-effektivt landbrug eller decideret naturrydning) Og i dette samfund er menneskene ikke underlagt betingelser, er systematisk undergraver deres kapacitet til at opfylde basale behov. For en god orden skyld skal det nævnes, at der skelnes skarpt mellem personlige ønsker (at købe en større bil) og basale menneskelige behov, der af økonomen Manfred Max-Neef (1991) er defineret som: opretholdelse af livet, beskyttelse, deltagelse, ledighed, krea- Hjardemål Klit LØSNET nr. 64-65, August 2010 tivitet, følsomhed, forståelse, identitet og frihed. Testcentret opfylder ikke kriterierne De basale succeskriterier er således defineret af en eliminering af vores bidrag til de ovenstående ikke-bæredygtige, nedbrydende mekanismer, både materielt og socialt. Ud fra en sådan model opfylder testcentret ikke succeskriterierne for bæredygtighed, da det krænker princip III. Da modellen bygger på strategisk planlægning af bæredygtig udvikling ud fra et systemisk perspektiv baseret på en ultimativ vision for et bæredygtigt samfund, adskiller den sig væsentligt fra de strategier, der stiler mod bæredygtighed på baggrund af en videreudvikling af eksisterende trends. Dvs. at det ikke er en løsning ifølge denne model at vente med at implementere vedvarende energi til oliepriserne tvinger os til det. Den er således både med til at afstikke konkrete retningslinier for en bæredygtig udvikling, at identificere konkrete praksisser, der fremmer dette mål, samt at justere bæredygtighedstiltag ved at identificere de komponenter, der ikke lever op til succeskriterierne. Desuden lægger den op til, denne strategiske planlægning kræver dybtgående analyser af diverse systemkomponenter og deres samspil – en proces der nødvendiggør samarbejde mellem forskellige eksperter på tværs af fagområder, snarere end den udbredte specialisering, der præger de videnskabelige kredse i dag, eller de økonomiske hensyn der ofte sætter dagsordenen. Vi skal blive klarere i argumenterne i LØS Hvis vi i LØS kunne bidrage til en specificering af bæredygtighedsbegrebet, ville det, for mig at se, medføre en betydelig lettelse i arbejdet med at sprede vores erfaringer, samt gøre det nemmere at øve den ønskede indflydelse på den politiske arena. Som bevægelse kommer vi ofte til kort, når vi skal forklare, hvad vi gør og hvorfor vi gør det, vi blander ofte niveauerne sammen og vi er ikke enige om målet, da vi har forskellige værdier – præcis som modellen beskriver. Ovennævnte model er et eksempel på en definition, der er så bred, at den let kan favne mangfoldigheden i medlemsskaren, samtidig med at den er enkel og præcis, som kan identificere konkrete udviklingstiltag og som stadig levner plads til forskellighed. Blekinge Institute of Technology afholder (indtil videre gratis) internetkurser på deltid i strategisk bæredygtig udvikling på bachelor- og masterniveau. Se: www. bth.se/suatainability Se desuden nedenstående artikel for en mere detaljeret gennemgang: K.-H. Robért, B. Schmidt-Bleek, J. Aloisi de Larderel, G. Basile, J.L. Jansen, R. Kuehr, P. Price Thomas, M. Suzuki, P. Hawken, M. Wackernagel (2002): “Strategic sustainable development — selection, design and synergies of applied tools”. Journal of Cleaner Production 10 (2002) 197–21, www.cleanerproduction. net 33


34 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Ängsbacka – Det No Af Rolf Jack Siden jeg som attenårig rejste ud i verden, i søgen efter et sted, eller en lærer, som havde nogle tilfredss steder jeg besøgte, som fik mig til at søge videre. Det var derfor en stor oplevelse af komme til Ängsback skabe en åndelig oase, hvor lethed, skønhed og livfuldhed i skønsom blanding fik hjertet til at blomstre. Åbenhed og generøsitet Ängsbacka, I Molkom, Nord for Karlstad, har ca. tyve beboere på selve centeret og omkring halvtreds yderligere residenter i nærområdet. Det er et fællesskab karakteriseret af et stærkt fokus på indre vækst. På deres hjemmeside www.angsbacka.se kan man bl.a. læse: Ängsbacka er en af Nordens førende mødepladser for mennesker, som vil vokse i bevidsthed og leve med et åbent hjerte. Vi er interesserede i hver enkelts inderste længsel og hvordan vi kan skabe en sammenhæng, hvor hver og én kan leve i harmoni med denne længsel: et rigt liv i kærlighedsfuldt fællesskab, vækst, kreativitet, åbenhed og generøsitet. Osho på nordisk På et personligt plan, var det lidt af en åbenbaring. Fællesskabet har nemlig en stærk inspiration fra Osho, men ikke mere end at de har skabt deres egne rødder i den Nordiske kultur. Dette var interessant, fordi jeg på min åndelige dannelsesrejse, for fireogtyve år siden, netop fandt at Osho var tættest på at have skabt en tradition, der virkelig talte til mig. Alligevel var jeg nødt til at forlade Osho’s ashram i Poona (Indien) efter nogle uger, fordi jeg mødte en autoritetstro og en mang- TV.: Midsommerfest. Mændene forbereder majstangen. Til venstre caféen, hvor der hver aften var live musik og/eller open stage. I baggrunden hovedbygningen. Foto: Rolf Jackson TH.: Mænd og kvinder omkring majstangen. Foto: Rolf Jackson


Nordiske Findhorn Af Rolf Jackson LØSNET nr. 64-65, August 2010 tilfredsstillende svar på livets store spørgsmål, har jeg altid oplevet en biklang, eller en skygge, i de ngsbacka, i midtsverige, og pludselig føle sig hjemme. At opdage at det var lykkes for en gruppe at lomstre. Her følte jeg mig endelig hjemme...næsten. lende selvstændighed, jeg fandt uacceptabel. Det var ganske enkelt ude af trit med den tradition for kritisk tænkning, græsrodsdemokrati og frisind jeg var opvokset i – muligvis en meget skandinavisk ting. Midsommer på Ängsbacka Hen over sommeren afholder Ängsbacka en række festivaller. Jeg havde hørt om fællesskabet fra en ven og havde besluttet mig for at deltage i deres midsommerfest, der var en singlefestival. En skøn blanding af solskin, yoga, tantra workshops (og meget andet), fantastiske koncerter og en let flirtende undertone, i alt hvad der foregik, bidrog til skabe en ganske særlig atmosfære, der kulminerede i en midsommer fejring, der er den smukkeste jeg nogensinde har deltaget i. Omkring 200 festklædte og opstemte gæster bar hhv. majstangen og majkransen frem, i et møde mellem maskulin kraft og feminin skønhed, der oplevedes ganske enestående. I rummet mellem hjertets inderlighed og sange om Frej og Freja med frække undertoner, mødtes Østens visdom med Nordens frisind, i en smuk, sjov og frigørende midsommerceremoni. Beboerene på Ängsbacka fortalte mig i øvrigt at det var den smukkeste og mest magtfulde midsommer i deres femten år på stedet. ’Det var som om det maskuline og feminine bare kom sammen i år,’ som vores vært efterfølgende forklarede os. No-mind festival Efter fem fantastiske dage tog jeg i slutningen af juni tilbage til Danmark, men jeg havde allerede besluttet mig for at vende til bage til årets største begivenhed på Ängsbacka – ”No-mind” festivallen, der blev afholdt en uge senere. Denne gang skulle jeg dog have mine piger Maia og Silke (12 og 11) med. Titlen ’No-mind’ handler om at komme ud af de dømmende sind og ned i kroppen og sanserne gennem dans, kunst, meditation og kreativ selvudfoldelse. Jeg tænkte det ville være spændende at introducere pigerne til denne verden. Det skulle vise sig at blive en stor succes, og jeg har allerede måtte love dem at vi tager tilbage næste år. Nordeuropas største - 1200 deltagere No-mind festivallen er Nordeuropas stør- ste af sin slags og i år var det den største festival nogensinde, med over tolv hundrede deltagere. Med et fantastisk udbud af alt hvad hjertet kan begære inden for alternativ livsstil, healing, hjertedans, ceremonier, tantra, yoga og spændende koncerter i 5-6 forskellige spor var der nok at gå på opdagelse i. Det gjorde bestemt heller ikke noget at sommervejret i det store hele artede sig og gjorde Ängsbackas smukke udendørsarealer til en stor legeplads, hvor man bl.a. kunne nyde den lækre vegatariske mad henslængt på græsset. En ny verden På trods af at være vokset op i fællesskabsbevægelsen, så er de oplevelser af spirituelle fællesskaber, som har præget mit eget arbejde med Bjergager Solby, noget jeg ikke har kunnet dele med mine 35


Pigerne med veninder (i midten) forbereder sig på firewalking. Fra venstre: Silke, Aja, Freja og Maia. Foto: Rolf Jackson børn – endnu. Sprogbarrierer og fysiske afstande har afholdt mig fra at tage dem med til et af de store fællesskaber, som Findhorn, Damanhur og Zegg, der byder på noget lignende. Det var derfor en stor ting, at kunne indvie mine piger i denne verden. Og en endnu større oplevelse da de kom og fortalte at de altså ikke havde tid til at være sammen med mig, fordi de skulle til workshop i ’Inner beauty’ (sagt med et skævt smil). Til mit held mødte de to jævnaldrende danske piger på festivallen og inden længe var firebanden uadskillelig, og gik på opdagelse i de mange tilbud, lige fra skønhedsworkshops med en tidligere topmodel, til Indisk Bollywood dance og firewalking. Mine børns møde med denne kultur, og den prægning det gav dem at opleve en friere og mere spirituel tilgang til livet, gjorde mig dog også akut bevidst om det tab det er, at denne kultur har så trange kår i det daglige. Et lille forbehold Dette bringer mig tilbage til det lille forbehold jeg trods alt oplevede overfor kulturen på Ängsbacka – og det er i øvrigt et forbehold jeg har i relation til de fleste åndelige centre. Det er et forbehold der handler om kærligheden og åbenhedens skyggeside – tendensen til at lukke sig om sig selv, i en nydelsesfuld hengivelse til livet, idet man glemmer de større sammenhænge vi er en del af. Det er en subtil selvoptagethed, der ofte ytrer sig i forestillinger som at ”der sker det som skal ske”, og lignende, hvor vort personlige ansvar for verdens tilstand negligeres. Som en subtil undertone i festfyrværkeriet af inspiration, bevidsthed og kærlighed, udgør disse holdninger en snigende skygge. I praksis manifesterer den sig som et forbehold overfor et beslutsomt opgør med de politiske, økonomiske og tankemæssige strukturer, som gør at den frihed og skønhed, man kan opleve på Ängsbacka og lignende steder, stadig kun eksisterer som isolerede lommer af subkultur, og ikke som en magtfuld udfordrer til mainstream kulturen. Bjergager og Grail Wars I Bjergager Solby har opgøret med disse 36 LØSNET nr. 64-65, August 2010 skygger været omdrejningspunktet i de sidste fem års arbejde. Men i stedet for en opblomstring i et ydre fællesskab, har det indtil videre resulteret i en fordybelsesproces, der er blevet til en banebrydende fortælling – en ny myte – som gør det det valg menneskeheden står overfor netop nu, tydeligt (se www.grailwars. com). At tjene de større livs frigørelse Ud af denne proces, er vokset en klarhed om hvad det kræver at udfordre de skygger, som fra menneskehedens ubevidstes dyb kontrollerer os, grundet vor angst for at se dem i øjnene. Det som det kræver er den ubetingede dedikation, til: At tjene de større livs frigørelse, med hele vores hjerte, med alle vores kræfter og med hele vort legeme. Vi må lære at stå ved vores højeste sandhed, uanset de personlige omkostninger og sætte helhedens behov foran personlige ønsker, i alle forhold. Mindre end dette kan ikke gør det, fordi den ubevidste angst ellers vil forhindre os i at se vores skygger i øjnene og overvinde dem. Alle de mange velmente initiativer, som savner denne klarhed, vil før eller siden fejle, fordi de ikke evner at overvinde de subjektive årsager som er kilden til vanskelighederne. Mit lille forbehold, over det skønne Ängsbacka, der så forbilledigt manifeste- rer det åndelige livs feminine skønhed, er at det savner en tydelig manifestation af en maskulin spiritualitet, i retning af ovenstående. Samtidig gjorde besøget det også tydeligt for mig, hvad det er vi på Bjergager aspirerer til at blive: Nemlig et fællesskab, der forener Ängsbackas skønhed, frihed og hjertelighed, med den helhjertede dedikation til et tjenestearbejde, der rækker ud i verden og baner vejen for en helt ny åndelig kultur og samfundsform. Reorganisering mod den feminine strøm Bjergager Solby står i de kommende måneder (efteråret 2010) overfor en reorganisering til et kollektiv, hvor den feminine strøm, i form af kunst, sang og kreativitet kommer til at fylde mere og hvor vi med dette som afsæt, vil se hvordan visionerne kan omsættes i praksis. Et vigtigt aspekt heri er forståelsen af at manifestation af større kreativitet, skønhed og kærlighed hænger uløseligt sammen med en åndelig fornyelse af samfundet. Så længe vi ikke ser denne sammenhæng klart, og arbejder både i sovekammeret og på den politiske arena, med at frigøre de åndelige kræfter, vil vi fejle. Hvis dette kalder på noget i dig, så besøg Bjergagers hjemmeside (www. bjergager.dk) i den kommende tid, og vær med til at forme fremtiden.


O, Source of All Light and Energy Be with me now And always. Give me the faith to trust The Process. Grant me the love to trust The Group. Strengthen my backbone So, like the willow, I have the strength to bend Without breaking. Open my ears so I may hear what is Being said. Open my eyes so I may hear what is Not being said. Quicken my mind so that I may Organize, Synthesize and Reframe. Augment my vocabulary so that I may restate with Clarity Neutrality and Grace. Give me the faith to trust The Process. Grant me the love to trust The Group. Keep me safe from the Blowhards, the Know-It-Alls, the Forked-Tongued Devils, the Passive-Aggressives, the Aggressive- Aggressives, the Pussy-Footers, the Flip- Floppers, the Intellectualizers, the Bullies, the Drama Queens, the Victims, the Victimizers, the Martyrs, the Eye-Rollers, the Pontificators, the We've-Never-Done- It-Like-That-Before-Ers, the Bureaucrats, the Elephants, the Mice, the Divas and the Shoulder-Shrugging-I-Don't-Know-Ers. Give me the faith to trust The Process. Grant me the love to trust The Group. LØSNET nr. 64-65, August 2010 The Facilitator's Prayer Af Samantha Bennett. Se www.iifac.org Illumine me. Strengthen my Scribing Hand. Grant me great good humor. And if it's not too much to ask, grant me: • Plentiful wall space • Natural light • Table seating of 6-8 rounds • Fresh coffee • And markers that never run dry Give me the faith to trust The Process. Grant me the love to trust The Group. And as we come together to Talk Inform Analyze Discuss Decide or Evaluate Let us do so in the sight of your Infinite Playful Energy and Joy. Give me the faith to trust The Process. Grant me the love to trust The Group. And let us All Make the Best Decisions that This Group can come to at This Point In Time with the Information We Have. Let me always do the best I can. Give me the faith to trust The Process. Grant me the love to trust The Group. Give me the faith to trust my Inner Wisdom. Grant me the love to trust my self. Give me the faith to trust The Process. Grant me the love to trust The Group. 37


Det er svært at pege på hvad der var vigtigst i begivenheden. Det har været en fantastisk lejlighed til at bygge forbindelser over grænserne, i ånden fra en varm samarbejdende global landsby. Damanhur, det største økosamfund i Europa, som var vært. De tilbød en effektiv og varm service, i den vidunderlige natur og de kunstneriske rammer, som de bor i. Generalforsamling gik let. De europæiske økosamfund og GEN-Europe er inde i en god udvikling. Det afrikanske netværk, der hidtil har været en del af de europæiske har en vision om, at blive en selvstændig del af det globale netværk. Der var tilfredshed med det arbejde som sekretariat og bestyrelse udførte sidste år. Der var en snak om behovet for forbedringer af organisationen og mere inddragelse af basis i beslutningsprocessen, men det store flertal ser gerne de ting forbliver som de er. Troels, der trak sig som LØS’ repræsen- 38 LØSNET nr. 64-65, August 2010 GEN-Europe's Generalforsamling og Community konference i Damanhur 2010 Af Matawan, bosat i Dyssekilde og bestyrelsesmedlem Årsmødet i GEN-Europe i begyndelsen af juli var endnu engang et inspirerende, rigt, nærende og dynamisk møde. Omkring 150 mennesker fra øko-landsbyer og foreninger fra lande på alle 6 kontinenter havde tilsluttet sig! tant i bestyrelsen, blev rost for den indsats han har lagt i GEN-Europe. Som nyt medlem blev Robert fra Suderbyn i Sverige valgt. Community Konferencen Konferencen var sammensat af smukke socialøkologiske workshops hver formiddag. Eftermiddagene blev brugt til Open Space’ og World Caféer. Indimellem havde vi hyggelige måltider, hvor vi lyttede til hinandens historier, mens vi nød den velsmagende vegetar mad tilberedt af Pellicano og hendes team. Formiddagenes dannelsesmæssige workshops gav ny forståelse og praktiske redskaber omkring gruppe-dynamik og konfliktløsning. Her var relevante værktøjer til selvudvikling og til forståelse af menneskelig adfærd og samfund. Overskriften for de to workshops jeg deltog i var Kollektiv Visdom og Procesorienteret Forum. Det jeg lærte har jeg stor lyst til at dele i Dyssekilde og blandt andre interesseret. Open Space Open Space (OS) er en form for spontan workshop, hvis form jeg mødte til mit første Gen-E møde sidste år i Keuruu (Finland). Enhver er velkommen til at hænge papir med forslag til workshops / diskussioner / retningslinjer på tavlen. Man laver en kort beskrivelse af titlen, sted og tidspunkt for workshoppen. Der var mange interessante workshops. Jeg T.V.: Den bevægende åbningsceremoni. Foto: Matawan. T.V. Øverst: Matawan præsenterer LØS. Foto: Matawan. T.H. Øverst: Så er der mavegriner og skøn følelse af fællesskab. Foto: Matawan T.H. Nederst: Dynamisk meditation. Foto: Frands Frydendal


deltog i følgende temaer: • Etablering af nationale netværk • Etablering af et regionalt Østersønetværk • Fundraising i EU • “Fight-Dance” (ledet af en Damanhurian), • “Balanced Consensus System”. World Café I World Café er man delt op i grupper af 4-5 personer der mødes omkring et bord med et ark papir på og de har en samtale om et tema eller spørgsmål, mens andre grupper gør det samme ved andre borde. Derefter flytter folk til andre borde, bortset fra ”værten” der bliver ved bordet. Værten præsenterer borddugen og LØSNET nr. 64-65, August 2010 fortæller hvad bordet har talt om. Jeg deltog i en World Café om Gen- E nuværende situation, betydning og fremtidige perspektiver. Jeg blev vært for bordet, og jeg har stadig den dug jeg skal gøre et resumé af. Det var en levende og intens udveksling af ideer. Præsentationer En anden vigtig del af konferencen var de mange præsentationer at de projekter og økosamfund som deltagerne kom fra. Gennem ord og billeder blev vi præsenteret for et utal af interessante projekter. Underholdningsværdien var høj da voksne og børn fra Sieben Linden sprang op på scenen med klovnenæser og paraplyer og fortalte om deres økosamfund. Sidst men ikke mindst havde vi nogle skønne fester! Excellence Award Vi havde også den årlige Økosamfund Excellence Award, hvor LØS til bestyrelsens glade overraskelse kort før konferencen blev nomineret til prisen. Den endelige afstemning stod mellem tre normineret: LØS, Sieben Linden (Tyskland) og Senegal Network. Velfortjent gik prisen til Ecovillage Network Senegal, der blev dygtigt repræsenteret af den meget sympatisk Adama. Bagefter var der musik og dans med et band fra Damanhur indtil sent. At opleve Damanhur Sidst men ikke mindst var det meget inspirerende at se og opleve Damanhur Føderation. Hører om deres historie, ideer, kunst og filosofi og især at se og føle det berømte ”Temples of Humankind” - en unik oplevelse af hengivenhed, kunst og visdom. Der ville tage for lang at beskrive de mange aspekter af dette uforglemmelige økosamfund. Tamera næste år - Husk det I det sidste afsluttende møde var der kærlighed i luften! Mens vi samledes i en kæmpe kram-cirkel og sagde farvel og tak, sang vi endnu engang halleluja, halleluja, halleluja .... Smuk oplevelse! Der er nok gode minder for et helt år, mens vi ser frem mod næste års Generalforsamling som vil være i Tamera (Portugal). 39


40 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Den økologiske organisation Nogle af os gumler endnu på den kamel, at ansvar altid betyder ”afkald på frihed”. Vi kan paradoksalt nok bevare vores frihed mens vi afgiver dele af den, hvis vi gør det frivilligt. Det kræver at vi tør tro at det er muligt, selv om det er umageligt, og at vi skønner, at det er umagen værd, fordi vi elsker nogen, f.eks. nogle børnebørn, selvom de måske ikke er født endnu. Vi har slugt den bid, at ansvar i miljømæssig forstand betyder afkald på friheden til at ødelægge de miljøressourcer, vore børnebørn skal leve af og i, samt ansvar for oprydning efter andres svineri. Hvad er det, der er muligt og nødvendigt og anderledes i økologisk demokrati, Af Frands Frydendal Jeg vil i denne artikel skitsere en spirende forståelse af, hvad bæredygtighed, sundhed og ansvarlighed betyder, når vi ser på selve vores måde at organisere os på. Hvad er forskellen på økologisk demokrati og konventionelt? Hvad er økologisk moral? Og økologisk kærlighed? Hvad er det, der er muligt og nødvendigt og anderledes i økologisk demokrati, moral og kærlighed? Det er måden at formulere og eventuelt afvikle konflikter. moral og kærlighed? Det er måden at formulere og eventuelt afvikle konflikter. Forståelse af konflikter Vi ved i dag at konflikter smitter, frem og tilbage mellem individ og fællesskab. Krige og skilsmisser definerer blokeringer og dynamikker i de personligheder, som de involverer. En uhelet splittelse i en personlighed spilles uvægerligt ud i fællesskabet og skaber splittelse der. At forstå et givet fællesskab er ikke gjort med at forstå den dominerende magtstruktur. Det kræver forståelse af de kraftspil og konflikter, der gik forud, og dem der stadig foregår - akkurat som i forståelsen af en person. Den såkaldte ”Forum-process” (ZEGG) kan synliggøre fællesskabets indre modsætninger på en måde, som frigør forståelsen fra medlemmernes personlige modsætninger og lader fællesskabet fremtræde i sin egen form. Organisation Fællesskabets personer er organiseret. Læg mærke til ordet. Som celler bliver individerne differentieret og grupperet i organer og roller. Disse danner tilsammen organismen, den ”kollektive person” som førhen kaldtes samfundets ”ånd”. Måder at afvikle konflikter på siver mellem individ og kollektiv ved at de to menneskelignende skikkelser, individet og fællesskabets ånd hele tiden spejler sig i hinanden. Derfor kan vi skitsere en sund og bæredygtig organisation sådan: Her formuleres og afsluttes modsætninger mellem enkeltpersoner gennem sådanne processer, som vi vil anse for sunde eller modne, hvis/ når de foregår i hovedet på en person. Undgåelse af udstødning For eksempel undgår den økologiske organisation at udstøde en part i et modsætningsforhold, fordi denne proces er usund, når det bliver optaget i de tilstedeværende personer. I stedet sigtes straks mod et forlig med enten integration eller med afgrænsning og fordeling af tid eller rum mellem de modsatte intentioner, fordi denne proces svarer til menneskelig modning. Er flertalsafgørelser en god idé? Nej, for denne proces skaber problemer, når den optages i en personlighed. Et in- T.V. Øverst: Frands og Matawan i Damanhur. udover de to var Lone Samuelsson også afsted. Foto: Frands. T.V. Nederst: Workshop om "Systemisk konsensus" ved Ronald Wytek fra Lebensdorf, Tyskland T.H. Øverst: Ildsjov en aften. Foto: Frands. T.H. Nederst: Tegning af Frands


divids unikke første-persons perspektiv er født uden sprog/stemme. I en personlig sund udvikling bliver dette perspektiv privilegeret, og ikke en ligestillet stemme blandt alle de andre. Alle de hørbare stemmer i barnets indre dialog er jo flyttet ind fra de fællesskaber, det har levet i. Måske ingen af dem lægger stemme til individets eget perspektiv. Og selv hvis barnets unikke perspektiv har fået en stemme, kan denne komme i mindretal hvis de øvrige stemmer insisterer på at ignorere mindretal. Da får første-persons perspektivet det som en tibetaner i Tibet efter indflytningen af nogle millioner kinesere. Vi behøver gode beslutningsprocesser F. eks. konsensusprocesser suppleret med praktiske forholdsregler mod blokering. Man kan måske måske bruge ”afstemning”, d. v. s. optælling af støtter for uforenede perspektiver til en kvantitativ fordeling af tid eller rum for de ønskede løsninger. Men metoden skal ikke bruges til en enten-eller afgørelse, fordi sådan en som hovedregel er mentalt usund, i individet ved at det udelukkede perspektiv bliver fortrængt, i organisationen ved at det udelukkede perspektiv mister energi og eventuelt fraspaltes. Den modne organisation I skitseringen af den økologiske organisation spejler vi fra det individuelle til det sociale, ved i organisationen at opsøge og fjerne dens modstykker til de processer, som kendetegner forstyrrede personer: Overspringshandlinger, sort-hvid-tænkning, dømmesyge, magtanvendelse/frygt, indre splittelse, forhastede beslutninger, fortrængninger, etc. og erstatter dem med processer, som svarer til et modent menneskes tænkning, især metoder som giver tid og rum og integration af modsatte perspektiver. Vi kan ikke fjerne dem på en gang overalt i det sociale miljø, for det omfatter personerne. Men vi kan fjerne de usunde processer fra organisationernes upersonlige elementer: Fra love, vedtægter, forretningsordener, kalendere og fysiske omgivelser, og vi kan formalisere og indføre sunde processer som nye procedurer i organisationen. Traditioner kontra en ny kultur Traditioner kan vi ikke bare fjerne; men vi kan svække usunde traditioner ved at fjerne organisationens støtte fra dem, så en usund tradition må til at konkurrere med bedre ideer. Hvis organisationen LØSNET nr. 64-65, August 2010 tilmed støtter en ny og sund praksis, vil denne udkonkurrere en usund tradition på højst et par generationer. Dette er kultur, når den er vågen, og den får nok at gøre. Opgør med vold og straf Vi behøver først et opgør med usunde forestillinger om vold, tvang, straf, pres eller udstødelse som retfærdighedens sidste udveje. De ser nemlig ikke godt ud i en persons uenighed med sig selv. De vil altid være de sidste udveje for individer og samfund, men vi kan holde op med at kalde det retfærdighed og vi kan indskyde nye, sundere praksis, for de er opfundet nu. Vi behøver også opgør med kontrol og rigide regler, for fællesskabet lider under det på samme måde, som et individ lider under OCD (eller med et ældre ord, tvangsneuroser). Konfliktsky eller fredselsker Vi behøver nye opgør med resultaterne af visse gamle opgør, for eksempel det gamle opgør, som begrebet ”konfliktskyhed” repræsenterer, for det er en ærlig sag at være ”fredselskende”. Vi kan gøre det nu, fordi vi på basis af ny psykologisk forståelse kan skabe processer, som både håndterer konfliktskyhedens undvigelse af konkret problemløsning, og dens forvirrende forskydning af konflikter ved såkaldt ”passiv aggression”. Ikke-voldelig kommunikation (”girafsprog”) er et eksempel herpå. Afkald på uansvarlig kommunikation Ytringsfrihedens hellige ko står i vejen for den indsigt, at ansvarlig kommunikation må omfatte et frivilligt afkald på uansvarlig kommunikation. Ytringsfriheden kom som den ene side af et opgør og et forlig, og dens modstykke er et ”demokrati”, som stadig accepterede statslig vold. Da blev ytringsfriheden borgeres ret til frit at kritisere (stats-)magten, når nogen bliver slæbt bort, pryglet eller skudt i lovens navn, eller til at tie, hvis man bliver forhørt under tvang. Ytringsfriheden var aldrig tænkt som menneskers ret til at håne og provokere hinanden, til passiv aggression eller til at snakke uden om. Et frit fællesskab uden organisatorisk legitimeret magtanvendelse behøver ansvarlige sprognormer så vi alle afstår fra verbal vold og påtager os ansvaret for at sige det tydeligt, som ingen kan sige for en. Magt og ansvar Den person har mest ansvar som har mest magt, og samfundet har mest magt og dermed også mest ansvar. Fællesska- bets konfliktprocesser fylder altid mere i et lille menneskes hoved end et forstyrret menneskes nogensinde kan fylde i et samfund. Det er altså mest samfundets skyld. Desværre har samfundet et fysisk/ mentalt handicap. Samfundet har ingen egen krop og dermed ingen egen naturlig ansvarsfølelse. Samfundet skal lære det som kultur. Det må lære det af de få, som kan og vil tage et ansvar på fortidens vegne. Vi må være den forandring vi ønsker at se i verden Ikke kun som individer, men også som ”vi”, som fællesskaber og som organisationer. De forandringer, som verden behøver, er alt for krævende for individer. Som Stampe der får en Bambi-på-glatis op at stå, må vi som individer og fællesskaber gå frem og tilbage mellem de ben, der til enhver tid lader sig flytte. Denne skitse foreslår at vi passerer de grænser, som adskiller og forbinder organisationens niveauer af individer, familier, grupper og fællesskaber, mens vi alle steder indretter os personligt og organisatorisk i overensstemmelse med billedet af en mentalt sund og kærlig person, fordi udviklingen af en sund organisation er både en forudsætning for og en følge af personlig udvikling. 41


42 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Kritik og manglende selvkritik Der skal mindst to parter til et godt samarbejde! Af Nils Vest, filminstruktør, christianit og medlem af Christianias Kulturforening I LØSNET, nr. 63, omtales Klimabundmødet i december sidste år i flere artikler og indlæg. At det, trods hårde odds, endte med at blive en flot manifestation er hævet over enhver tvivl. Troels kommer dog med et suk i lederen: “Men også Klimabundmødet på Christiania og Vartov har bestyrelsen knoklet med på godt og ondt. Det kan vist ikke underdrives, at det har været en stor udfordring på mange planer, at det store møde blev afholdt på Christiania.” Og en halvfrustreret Ditlev Nissen skal i et andet indlæg lige aflevere en stinker: “Kulturforeningen (...) får dumpekarakter i samarbejde.” Hvorefter Troels hyldes “for sit lange seje træk og sin stoiske ro når tingene brænder på”. Det kræver et svar overfor de uindviede... Nils's version Christianias Kulturforening afholdt i december 2002 det første ‘Bundmøde’, som en modpol til det EU-Topmøde, der afholdtes i Bella Centret. Det strakte sig over fire dage og blev en stor succés. Af det daværende NGO-sekretariat rostes det bagefter og fremhævedes som ‘et forbillede for fremtidens alternative arrangementer’. Da det så i 2007 meddeltes, at Danmark skulle være vært for et Klimatopmøde i december 2009, fødtes idéen i Kulturforeningen, at man nu burde lave et ‘Klimabundmøde’. Vi mente, ud fra erfaringerne fra 2002, at 4-5 dage ville være noget, vi kunne overkomme. Og så skulle dagene ligge til slut i arrangementet og ende med et flot manifest! I 2002 havde vi et mindre, men udmærket samarbejde med LØS, via Ditlev og Troels. Da Christiania desuden er medlem af LØS, var det helt naturligt for os at være med på at slå kludene sammen, da LØS henvendte sig til os, fordi de også ville lave noget op til Klimatopmødet. Nu opstod et problem: Vi mente altså, at de 4-5 dage var ideelt, mens LØS (bl.a. Troels) ønskede, at arrangementet strakte sig over hele 14 dage,


lige som Klimatopmødet. Vi var meget betænkelige ved den tidsmæssige udvidelse (skønt idéen var god nok!), da vi vidste, at det ville kræve en væsentligt større arbejdsstyrke til både koordination og praktisk gennemførelse (I vores gamle teatergruppe Solvognen fandt vi hurtigt ud af, at HVIS der var ‘7 ministre’, med hver deres ansvarsområde, så blev projekterne ordentligt funderet og gennemførlige). LØS og GEN-aktivister svigtede I december, hvor Klimabundmødet skulle afholdes, var der Julemarked i Den grå Hal, hvor mange christianitter deltog hver dag, og mange af de øvrige fristadsaktivister var desuden kraftigt optaget af forhandlingerne med staten og vores advokater om Christianias fremtid. Så betingelsen fra vores side var dels, at LØS (og GEN) skulle stille med et pænt antal ansvarlige ‘tovholdere’ og aktivister, dels at Troels skulle være i København mindst en måned før mødet startede, for at bidrage med sin arbejdskraft. Ingen af delene skete! Selv om der på papiret var hele seks foreninger, der stod bag invitationen til Klimabundmødet, var der i realiteten kun ganske få, der enten kunne eller havde lyst til at deltage i den lange og slidsomme proces med at planlægge de 14 dage (incl. dagene før og efter, med etablering og afvikling), for slet ikke at tale om hjælp til selve bundmødeperioden. Da så de lovede LØS-aktivister ikke dukkede op (med enkelte undtagelser), blev vores bange anelser til virkelighed. Vi var ganske enkelt underbemandede under hele afviklingen. Det medførte naturligvis en del stressreaktioner hos alle (!), og Ditlevs beskrivelse af Troels med “den stoiske ro, når tingene brænder på” må siges at være en sandhed med visse modifikationer. Troels gjorde et stort arbejde, ingen tvivl om det og fortjener ros for meget, men for det første dukkede han først op i København kun en uge før det hele startede, ikke en måned som lovet, for det andet rejste han væk flere gange under selve Klimabundmødet (sikkert med gode begrundelser, men så manglede vi jo ham – eller en ‘stedfortræder’), hvad der skabte endnu mere pres på de tilbageværende. Stress Vores temperamenter kogte ind imellem over pga. den stress vi alle var underlagt, men vi gjorde vores bedste. Britta havde i øvrigt mange gange bedt om LØSNET nr. 64-65, August 2010 ‘en stedfortræder’ for Troels – en ansvarlig person for LØS, der boede tæt på os, og som kunne følge med i hele processen på tæt hold! Og gerne flere naturligvis! Hun spurgte Ditlev flere gange, da han var gammel christianit og stadig boede i nærheden, men han hverken kunne eller ville. Han var dog til et par møder inden afviklingen og gik ind senere og løftede et par steder, men var så væk igen. I øvrigt fik ingen af os løn for vores arbejde igennem hele denne meget lange periode (for nogen af os op til et år)! Vi havde bl.a. af den grund for få ansvarlige tovholdere, tror vi, fx. da to – ellers yderst fagligt kompetente – unge mennesker sprang fra i sidste øjeblik. De havde lovet at tage sig af Fabrikkens bif, kaldet Byens Lys. Herefter måtte vi hive fat i en overbelastet ung filmmand, der tog det på sig som en ekstra opgave oven i alt det andet. Og så blev det til det, han nu kunne afse tid til. Aktivister, der meldte sig til det praktiske, blev der nok af til allersidst, men der var stadig IKKE NOK til at sætte dem ind i, hvad de skulle gøre! Det gik også ud over, hvad vi plejer at yde mht. pressearbejdet, men alligevel kom vi igennem i mange medier, især i forhold til udlandet og også i starten i de danske. I øvrigt var der ca. 1.500 personer involverede i selve arrangementet! Dels som ansvarlige på stedet, dels som køkkenfolk, barpersonale, musikere, kunstnere, oplægsholdere osv. Tænk over, hvad det kræver af koordineringsindsats fra den underbemandede planlæggergruppes side. Alle sammen kom de og arbejdede gratis – de fik højst mad, drikke eller transport, hvis det var tvingende nødvendigt. Og tænk også bare på arbejdet i, at få skaffet sovepladser til alle de mange gæster! EN MEGET STOR LOGISTISK OP- GAVE! T.V. Zofia+Janne i top af Gudinde. Foto: Nils Vest. T.H.- Udstillingen ’BOTTOM UP - A Window of Hope’, der bl.a. handlede om Klimabundmødet, afholdtes i juli på Gallopperiet på Christiania. Man kan se mere om det på hjemmesiden www.christianiaskulturforening.dk/2010/oversigt.html Ditlev fik afviklet økonomidagen i teltet på bedste vis, ros for det. Men hans bemærkning om Kulturforeningen hviler så absolut på manglende indsigt i den slidsomme proces. Vi har siden holdt et ‘forsoningsmøde’, hvor vi hver fik luftet vores ærgrelser og kritikpunkter. Ditlev beklagede sin skarpe udtalelse i bladet, og vi skiltes heldigvis som gode venner. Der blev gennemført et stort arrangement i særklasse og skabt nogle gode kontakter til den store verden, og dem bygger vi videre på. En ’Billedrapport’ på 84 sider om Klimabundmødet, udgivet af Christianias Kulturforening, udkommer om få uger (aug-sept). I den er der samlet en lang række fortællende billeder om mangfoldigheden i de 14 dage, til forhåbentlig glæde for både dem, der deltog, og dem der godt vil vide mere. 43


44 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Klimakatastrofen tæt på Lørdag eftermiddag, mens alle andre var til demonstration, sad jeg i det store bundmødetelt på Christiania. Jeg skulle egentlig passe standen på Klimaforum men havde besluttet mig for at blive her som tovholder for LØS. Ikke at der var så meget tov at holde – sandheden var nærmere, at jeg ikke havde lyst til at bevæge mig ud i Københavns gader. Rygter om busser af autonome fra Berlin havde gjort mig bange, og ugens begivenheder havde gjort mig tyndhudet. Som brikker i et puslespil havde oplevelserne samlet sig, så ikke blot klimaforandringernes omfang, men også deres katastrofale følger blev meget nærværende og rystede mit verdensbillede. Så her sad jeg, med få andre, i trygt selskab med gode bekendte fra Djursland, Grævlingehæren, der med sang og trommer kom med healing, men også med en trist tilføjelse: historien om alle de dyr, der årligt lader livet på vores landeveje. Christiania på godt og ondt Oprindelig var min arbejdsopgave til klimamødet at opstille og passe en stand på Klimaforum i DGI-byen. Men Af Insa Freese Dette er en personlig beretning om, hvordan forskellige oplevelser under COP15 gjorde følgerne af klimaforandringerne skræmmende nærværende og ændrede min holdning til situationens alvor. Det er tid til at handle, på alle fronter, og det kan ikke gå stærkt nok! konfronteret med hvor stort et arbejde, der hvilede på relativt få skuldre, endte jeg med at bruge ligeså meget tid på at gå til hånde til Bundmødet. En ting var sejtrækket omkring at få de praktiske detaljer på plads - anden var at lægge øre og ryg til den kritik, som Bundmødets placering på Christiania affødte hos flere, især udenlandske gæster. Denne var forståelig, men virkede i sagens sammenhæng også lidt forkælet. CA er en verden i sig selv, som godt kan være skræmmende. Her er de ’normale’ lovmæssigheder sat ud af spil på godt og ondt, og der skæres lige ind til benet. Om vinteren er her koldt og vådt og naturens afpillethed afslører nådesløst ethvert forfald – materielt som menneskeligt. Det er livets barske realiteter og bagsiden af den menneskelige eksistens CA spejler: misbrug, hjemløshed og hvordan det går dem, der ikke passer ind. Men det er også miraklernes sted, som i eventyrene hvor helten kendes på sit rene hjerte. Man prøves på sin integritet og hvordan man reagerer, når ens filter rives væk. Da jeg, som flere andre delegerede fra GEN og LØS, sov på Fabrikken under klimamødet, kravlede begivenhederne ind under min hud, rev mit filter væk og blotlagde min sårbarhed. I dag kan jeg ikke helt huske tingenes rigtige rækkefølge, men det betyder ikke så meget for historien… Fabrikken Fabrikken var dejlig varm, men en fabrik er en fabrik, og der var én håndvask og ét toilet til os 9-10 mennesker, der sov der. I starten! En sen aften, da jeg kom træt tilbage fra Klimaforum, var vores soverum pludselig okkuperet af 30 lige så trætte gæster, som havde været undervejs med en karavane gennem Europa i 2 uger. De havde indrettet sig over det hele med vin, kiks og PC’er og ventede på at få tildelt en soveplads. Min første tanke var: Her kan de bare ikke sove, så får vi ikke lukket et øje – VI VAR HER FØRST, og de får ikke min gode madras! Min næste tanke var, hvad der gav mig mere ret til at sove godt end dem? Er det sådan vi reagerer i en katastrofesituation – at vi straks begynder at kæmpe om det, der er knaphed på? Stemningen var anspændt, men heldigvis blev situationen løst til alles tilfredshed. Nogle blev flyttet ned i biografen, vi blev lidt flere, og der kom jo andre til hen ad vejen, og det var såmænd hyggeligt nok. Men katastrofescenariet havde berørt mit indre univers, og det skulle blive værre endnu.


Klimaforum Klimaforum var ’nice’ i forhold til Bundmødet: varmt, velkendt, velsmurt, med sandwich og café latte. Men også myldrende fuldt og forvirrende. Mødet med alle de organisationer, der kæmpede mod udnyttelse af såvel mennesker som natur verden over gjorde stærkt indtryk. Først her blev det helt klart for mig, hvor mange mennesker, der allerede nu på den ene eller anden måde er ramt af klimaforandringerne – gennem sygdom, sult, oversvømmelser osv. osv. I køen til toiletterne (det er jo her det sker!) mødte jeg to andre kvinder, der også var dybt berørte og påvirkede af hele arrangementet – og de kendte flere, der havde det ligeså. Det lettede at kunne dele sin smerte, og vi endte med at grine lidt og konkludere, at vi skal huske vores make-up, så vi i det mindste kan pynte lidt på facaden når katastrofen rammer! Her faldt jeg også i snak med en amerikansk kunstner og aktivist, som fortalte, at i følge geofysikere vil afsmeltningen af isen på polerne og den deraf følgende vanstandsstigning, kombineret med tømningen af gas- og olielommerne, forskyde presset på kontinentalpladerne så meget, at en kædereaktion af jordskælv og vulkanudbrud sættes i gang. Perspektiverne var skræmmende, og filmen 2012 synes pludselig ikke bare fiktion mere. Demonstration I løbet af ugen blev stemningen omkring den forestående demonstration mere og mere oppisket. Politiets beredskab øgedes dag for dag, man hørte ofte sirener og helikoptere i luften, og Christiania blev nøje overvåget. På grund af denne intensivering overvejede jeg at flytte ud af CA og sove hos en veninde fra om fredagen. Allerede torsdag tog jeg bussen ud til Nørrebro for at hente nøglen og af bekymring for situationen var jeg i tæt kontakt med dem derhjemme, der fulgte udviklingen via fjernsynet. Men jeg fik nærmest et kulturchok på denne rejse: på Nørrebro var der kun LØSNET nr. 64-65, August 2010 få tegn af klimamødet, til gengæld herskede lystig julestemning og der solgtes juletræer på alle åbne pladser. Det var som at besøge en anden galakse! Spændingen escalerer på gaden Dagen efter gik turen atter til Klimaforum, denne gang med en kuffert fuld af brochurer om Bundmødet. Politiet havde nu placeret sig strategiske steder og der varr afspærringer flere steder, hvilket gav et indtryk af undtagelsestilstand. Alene i mylderet, og med den tunge, uhåndterlige bagage, røg de sidste forsvarsværker. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage i den overfyldte bus og måtte ringe til min søn, for at fortælle ham, hvor højt jeg elsker ham. Hans ro gjorde godt, men kunne ikke tage fortvivlelsen. Min tilbagevendende tanke var, hvor lidt der kan være i en kuffert, når man tvinges til at forlade hus og hjem – hvis man da når at pakke den! Om aftenen gik vi på kinesisk restaurant og atter var klimatopmødet en by i Rusland. Tilbage i CA mødes jeg med rygter om politirazzia’er og kropsvisitering ved alle indgange og stemningen var oppisket. Jeg besluttede at blive i orkanens øje hos dem jeg kender, for ikke at ryge ind i ballade. Vil vi kunne takle forandringerne? Om lørdagen sad jeg så som sagt i bundmødeteltet, mens spirituelle ledere holdt deres oplæg. I teltets køkkenafdeling var der ophængt militært camouflage net som pynt, og på scenen fortalte en indiansk shaman om sine oplevelser under vietnamkrigen. Hans tale krydredes med lyden af kredsende helikoptere, og som ’special effect’ kun til ære for os sprang der en bombe i en af de nærliggende gader. Jeg tænkte på alle de mennesker i verden, der i det øjeblik befandt sig i flygtningelejre, i krigszoner og i områder i undtagelsestilstand – hvordan overlevede de sådanne scenarier? Bare her til COP15 reagerede folk med stress og kriseadfærd: totalt egocentrisk og med følelserne uden på tøjet. Tidens overfladiske afmagt På vej hjem i toget mødte jeg atter verdens kompleksitet: jeg kom til at sidde sammen med to reportere, der under hele ugen havde dækket VM i håndbold! Ikke et ord om klimatopmøde. Vel hjemvendt til trygge rammer og tv’ets reportager virkede alt surrealistisk og mit hoved var fuldt af tanker om lokale beredskabsplaner - Danmark er trods alt et land med udsigt til store oversvømmelser, og politikerne tager åbenbart ikke sagen alvorligt. Siden er jeg faldet lidt til ro. Dagligdagens krav, sofaen, de bløde dyner og ikke mindst afmagten har gjort sin virkning. Men perspektiverne er blevet bekræftet af mange videnskabelige udsendelser om klimaforandringerne: afsmeltning af polerne, kontinentalfladeforskydninger og stigende tornado- og vulkan aktivitet. Min trøst er oplevelsen af, at økosamfundsbevægelsen sidder inde med løsningerne på mange af de problemer, der lurer forude – både socialt og materielt. Vi må ikke fornægte realiteterne, vi må være utrættelige i at sprede både information og ikke mindst de løsninger, vi sidder inde med, så vi kan vise, at der er andre veje at gå. Den fornægtelse og mangel på indsigt, som politikerne demonstrerer, gir ikke meget håb, så handlingen skal komme fra bunden af, og det kan kun gå for langsomt! T.V.: Begravelsen den 17. december. Foto: Nils Vest T.H. øverst: Politiet arresterede ca 150 mennesker den 14. december efter festen på Christiania. Foto: Red. T.H. nederst: Pyramiden ved Vartorv. Foto: Nils Vest 45


46 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Øko-Samfundet på Tanggård Af Thorkild Ljørring Pedersen Kunne du/I tænke jer at være med til at starte et nyt øko-fællesskab og finder du min vision er interessant for dig/Jer? Giver den dig/Jer en god fornemmelse og lyst til at tage kontakt for yderligere oplysninger, så kontakt mig. Idéen er at omdanne Tanggården, der er en landbrugsejendom, til et økosamfund med permakulturproduktion og bæredygtig selvforsyning i alle led. Samtidig overdragelse af stedet fra selveje til fondseje/selskabseje, således at nuværende ejer fortsætter på stedet indtil ideen er bæredygtig med fysiske rammer og strukturer. Der ønskes fra starten i alt fire juridiske personer, der indgår i ejerskabet, hvoraf mindst to er yngre familier i den fødedygtige alder. Samlingspunktet er et arbejds- og levefællesskab omkring fødevareproduktion og -forarbejdning. Desuden fremstilling af udstyr og anlæg samt medvirken ved opførelse af byggeri . Dertil kommer organisering og ledelse af fællesskabet, skabe gode sociale relationer samt kreativitet og traditioner i smukke fysiske rammer. Målsætningen er at fællesskabet etableres inden udgangen af 2011. Bosætning på kort sigt inden udgangen af 2011 Der er flere muligheder mht. boliger til fællesskabets beboere: Opstilling af mobile boliger. Her tænkes fortrinsvis på leje eller køb af beboelsesvogne eller pavilloner der kan opstilles midlertidigt og med kort varsel. Beboelser på længere sigt efter 2013 Udvidelse til egentlig økosamfund: På længere sigt efter 2013 skal godkendes en egentlig lokalplan med opførelse af op til 12 boliger på hver sin naturgrund bagved haveanlægget på den østlige del af højmarken. Dette friholder fortsat det eksisterende bygningssæt for beboelse der tænkes at indgå som fælles arealer til forskellige formål. Beboelsen til fælles formål , staldbygning til værksteder i grundplanet og kursus, overnatning mv. på loftet. Laden til opbevaring og evt. dyrehold. Den gamle garagebygning til ”Restaurant-gårdbutik-udstillingslokale”. Fremtidige aktiviteter på Tanggård: A. Produktion på jorden Udgangspunktet er Tanggårdens særlige beliggenhed , naturen og de naturlige ressourcer og nicher som området indeholder og med et samlet areal på 16,6 ha hvoraf 2,1 ha er dyrkbare. Selvforsyning og bæredygtig produktion står derfor øverst på fællesskabets aktivitetsliste. Jordbrugsproduktionen er alsidig og sker i mark, have og skov ved dyrkning


LØSNET nr. 64-65, August 2010 Thorkild Ljørring er i gang med opsætninger af hans jurter til Bundmødet på Christiania i december 2009. Foto: Nils Vest. af permakulturer og frilandsafgrøder og afgræsning. Der skal dyrkes grønsager, frugt, bær, korn, krydderurter og lægeplanter. Dertil kommer indsamling af naturligt forekommende urter, bær, frugter og nødder fra skoven. Endvidere foderproduktion til husdyrene der omfatter får, heste, høns mv., og som indgår som en naturlig del af fællesskabet. Træhugst og indsamling af brænde og træ til forarbejdning til diverse formål. Udnyttelse af naturligt forekommende råstoffer som brænde og træ til forarbejdning, samt sten og sand til eget formål. B. Produktion i værksteder, indretninger og byggeri Selvforsyningen indebærer at der forarbejdes fødevarer, opføres forskellige anlæg og bygninger samt udvikles forskellige hjælpemidler. For at sikre stedets fremtidige bæredygtig udvikling, skal der kun indkøbes materialer og produkter af god kvalitetsmæssigt. Der lægges endvidere vægt på at fremstillingen er af håndværksmæssigt god kvalitet og at kreativitet og skønhed indgår overalt. Socialt miljø, omsorg og traditioner Det er afgørende at der fra starten opbygges et godt socialt miljø hvor alle deltagerne bidrager og at der er plads til alle generationer. Derfor er respekt for den enkelte og behovet for udfoldelse ligeså vigtig, som den enkeltes bidrag til fællesskabet. Der lægges endvidere vægt på at der er tid til omsorg i hverdagen og lære at omgås konflikter og løse disse så snart de måtte opstå. Traditioner og samvær anses som særdeles værdifuld, både for deltagerne indbyrdes og fra lokalsamfundet og den øvrige omverden. Formidling og uddannelse Der lægges vægt på at deltagerne har eller opnår den nødvendige viden og uddannelse i de primære aktiviteter der foregår på Tanggård . Her tænkes på viden om jordbrug og selvforsyning samt erfaring ved dyrkning og pasning. Desuden almene personlige kompetencer til styrkelse af fællesskabet. Det er desuden vigtig at den enkelte får mulighed for at opnå viden og dygtiggøre sig i forhold til egne behov og fællesskabets bedste. Ressourceforbrug og bæredygtighed Der forudsættes en livsform der er præget den økologiske tankegang, sund fornuft og bæredygtighed i øvrigt, uden at dette nedsætter et moderne livs almindelige behov for komfort.. Dette indebærer at der ved valg og forbrug af de forskellige ressourcer, indgår bæredygtighedsprincippet. F.eks. anvendes vedvarende energikilder såsom solceller, solopvarmning, opvarmning via masseovn(e), stoekerfyr, vandindvinding fra egen boring, vandrensning ect. Der forudsættes dog opbakning fra offentlig el-net. De stedlige energikilder og forbrugsgoder går således forud for indkøb. Dette udelukker dog ikke anvendelse at moderne metoder og teknologi når der her tages de forannævnte hensyn. Økonomien på Tanggård Det er vigtigt at økologi og økonomi går hånd i hånd på en bæredygtig måde således at økonomien fungerer både indadtil i fællesskabet og udad til omverdenen. Der lægges derfor op til at deltagerne lægger omkring en tredjedel af deres arbejdstid på stedet, for at sikre den daglige drift og udvikling af stedet. Fællesskabet er fra starten afhængig af at deltagerne selv skaffer sig indtjening udefra. I takt med at der udvikles produktioner og serviceses i fællesskabet, vil noget af den udefra kommende indtjening kunne reduceres og erstattes af intern ”forretningsøkonomi” . Der skal fra starten være en klar skelnen imellem, på den ene side fællesskabets økonomi og på den anden side den enkeltes økonomi. Kontakt Thorkild, Tanggårdvej 6, Egholt, 6640 Lunderskov, Tlf: 2494 4927 / 3177 3098, tlpnyt@live.dk 47


48 LØSNET nr. 64-65, August 2010 3 DVD'er om økosamfund – 250 kr 200 kr for medlemmer Landsforeningen for Økosamfund (LØS) har lavet en levende digital historiebog om de danske økologiske fællesskaber. Disse fællesskaber, der har sociale, økologiske og/eller spirituelle udgangspunkter, medvirker til en positiv bæredygtig omstrukturering af vores samfund og værdier. * 18 dokumentarfilm fra danske økosamfund + 2 film om LØS og Global Ecovillage Network (GEN) * Alle tidligere udgivne bøger, LØSNET (medlemsblad), dokumenter, visionspapirer m.m. * 20 film der refererer til de 20 temaer i den FN anerkendte uddannelse Ecovillage Design Education * Film, tekst og billeder fra økosamfund verden over. Køb DVD'en og bliv inspireret i din omstilling. Anbefal den til din skole. Bestil på www.losnet.dk eller salg@losnet.dk eller efterspørg den i jeres nærbutik/boghandler, som kan få boghandlerrabat


LØSNET nr. 64-65, August 2010 Kære Alle. Vi lavede et specialnummer på Engelsk af LØS’NET til COP 15: ”Creating Oneness” på 130 sider med mange illustrationer, som folk kan få tilsendt. Der er rigtig mange helt up-todate artikler om klima, som kan bruges af skoler på rigtig mange klassetrin helt op til og med gymnasiet. Vi håber at rigtig mange lærere vil henvende sig for at få tilsendt et klassesæt. Det er også aldeles glimrende til engelskundervisning. I skal kun betale for portoen. Kærligst hildur hildurjackson@gaia.org eller 45425511 "Vi er sårbare, men har flere chancer end folk i de store byer" Det italienske økosamfund Torri Superiore var omtalt i Information d. 14.-15. august, i en fin dobbeltsidet artikel af Jørgen Steen Nielsen. Du kan læse artikel på http://www.information.dk/241596 49


50 LØSNET nr. 64-65, August 2010 Elektronisk Nyhedsbrev kommer ud på LØS’ mailingliste Bestyrelsen arbejder på at lave et elektronisk nyhedsbrev, således at nyheder, opfordringer og gode historier kommer ud på flere ’kanaler’. Indtil videre sendes Nyhedsbrevet ud via LØS’ mailinglist. Hvis du vil være bedre orienteret om hvad der sker i LØS skal du tilmelde dig mailingsliste. I Nyhedsbrevet i juni blev der orienteret om at LØS ville sende jobfunktioner i udbud. I august kom jobopslaget ud. Tilmeld dig løs-mailingliste på: http://groups-beta.google.com/group/losmail Vi holder vores årlige Høstmarked i Andelssamfundet i Hjortshøj søndag d. 5. september kl. 10-17 Traditionen tro satser vi på rigtig mange besøgende og en rigtig hyggelig stemning. Kom forbi og få masser af oplevelser og godt samvær i vores økosamfund med mange oplysende og forfriskende udstillere og boder, øko-café, madcafé, salg af egen økologisk is og af økologiske grøntsager, traktorture og leg og hopning i høet for børn, rundvisning i andelssamfundet og fremvisning af byggeri i vores to nye bogrupper - og meget mere. Vi ses. (Nedenstående billede fra sidste års høstfest. Foto: Troels Dilling-Hansen)


k År 2010-11 a l e n d e r Links til andre aktuelle kalendersider for arrangementer nær dig: eco-info.dk, eco-net.dk, www.dr.dk/friland. Bemærk også at www.ecoweb.dk er kørende igen (bl.a. med en kult-sektion på www.abaca.dk om f.eks. støt regnskoven med sex "Fuck For Forest") 27.-29. August, Nordisk Permakultur Træf 2010 i Den Selvforsynende Landsby Tema om Omstillings Bevægelsen med oplæg om: Energinedstigning og Syltemae Omstilling, Proces og metode for Omstillingsbevægelsen og Udvikling af en Ny Bæredygtig Økonomi. Se mere på: www.permakultur-danmark.dk/?Nordisk_samarbejde:%26nbsp%3BNordisk_Institut:Nordisk_M%F8de_2010 3.-5. September. GNBO-seminar Udover den fortsatte diskussion af organisation, struktur, formål osv. samt beslutninger for netværkets samlede arbejdsplan, bliver der afholdt en række forskellige workshops om emner, der er relevante for GNBOs medlemmer. Formålet er at belyse problemstillinger, finde løsningsforslag og ideer til handling. Mødet afholdes i TIB’s lokaler i Valby, afd. 9 - Mølle Allé 26 - 2500 Valby. 2. sal 4. - 5. September. Økologisk Høstmarked I 2010 ventes 120 gårde at holde økologisk høstmarked. Nogle bedrifter holder åbent begge dage, mens andre kun har åbent én af de to dage. 5. September kl. 10-17. Høstmarked i Andelssamfundet Hjortshøj Traditionen tro satser vi på rigtig mange besøgende og en rigtig hyggelig stemning. Kom forbi og få masser af oplevelser og godt samvær i vores økosamfund med mange oplysende og forfriskende udstillere og boder, caféer med mad og egen økologisk is, økogrøntsager, traktorture og leg og hopning i høet for børn. Rundvisning i andelssamfundet og fremvisning af vores nye bogrupper - og meget mere. www.andelssamfundet.dk/ 6.-10. September. Permakulturkursus i Den selvforsynende Landsby Kurset giver en bred teoretisk indføring i permakultur som analyse- og designredskab, samtidig med, at der kan ses praktiske eksempler i Den selvforsynende landsby, Lars Westergaards planteskole og BjarneWickstrøms husmandssted. Kurset er et internationalt standardiseret kursus, tilpasset lokale forhold, og giver et permakulturcertifikat. Som certifikatholder har du mulighed for ved videre arbejde at få diplom. Permakultur har officiel status som økologisk designredskab i en række asiatiske og afrikanske lande og som kompetencegivende efteruddannelse i bl.a. Storbritanien og Australien. Pris Kr. 4200,- (For deltagere på overførselsindkomst: kr. 3150,-). Kontakt: Tlf.:62 24 32 32. www.levbaeredygtigt.dk 26. September kl. 10-15: LØS Uddannelsesseminar i Hallingelille Der er fremtid i uddannelse! Vil I være med til at lave uddannelse for bæredygtig udvikling? Vil I skabe spændende arbejdspladser i jeres økosamfund? Vil I inviterer verden ind i jeres økosamfund? Se mere i det kommende nummer af LØSNET. Yderligere oplysninger: kontakt ditlev@losnet.dk. Seminaret er omtalt på side 26. 7.-8. oktober 2010 3. Nordiske konference om passivhuse, Passivhus Norden 2010, afholdes i Danmark. Konferencen arrangeres i samarbejde mellem Aalborg Universitet, Arkitektskolen Aarhus og Passivhus.dk. Se mere på www.passivhusnorden.org/da.html 10. Oktober. 10.10.10. ”Get to Work” global klima kampagnedag arrangeret af www.350.org Baggrunds beskrivelse: Årets 350 event er planlagt til at finde sted søndag d. 10. oktober og er organiseres i samarbejde mellem organisationerne 350.org og 10:10. I Danmark har Klimabevægelsen taget initiativ, men en bred koalition af organisationer forventes at deltage, alle organisationer og personer som er interesseret i at bidrage er meget velkomne. Ligesom sidste år vil eventen være verdensomspændende, og allerede nu er mere end 1000 events i 118 lande annonceret. Se mere på www.350. org og www.1010global.org Kampagnen er omtalt i Information d. 14/8 2010. Se http://www.information.dk/241631 30. Oktober - 2. November. Bioneers Gathering at Findhorn -Breakthrough Solutions for People and Planet Revolution from the heart of nature - ”No conference on Earth celebrates more fully the possibilities of creating a world that is conducive to life; Bioneers is central to the re-imagination of what it means to be human.” www.findhorn.org/bioneers/ 12.-13. november Bestyrelsesmøde, Andelssamfundet Hjortshøj 29. November - 10. December Den 16. konference efter Rio i 1992 for verdens lande til at forny FN’s rammekonvention om klimaforandringer (COP: Conference of Parties) foregår i Mexico. 21.-22. januar 2011 Bestyrelsesmøde 22. Januar 2011: LØS Politikudviklingsseminar Skal LØS præge den kommende valgkamp? Skal LØS lave vlag- og netværksmøde(r) under valgkampen? Skal vi udvikle samarbejdet på tværs af andre organisationer og lokalsamfund? Yderligere oplysninger: kontakt ditlev@losnet.dk. Seminaret er omtalt på side 26. 20.-22. maj 2011: Årsmøde i LØS 3.-12. Juli 2012: GEN-Europe årsmøde og Community Conference i Tamera, Portugal. Måske rykkes datoerne 2 dage frem, men man forventer et kæmperykind. Måske op mod deres max. på 250 deltagere!!


Afsender: LØS, Bjedstrupvej 31b, 8660 Skanderborg DDFDAFDFTAFTATTTDTTDDDTTDTAADTAFDFTTDDFFTDATFATTDAFTDFTFAFDTAFFFFF Modtager:

More magazines by this user
Similar magazines