fra kilde til læser

Jubilæumsmagasin i anledning af Kalundborg Folkeblads 100 års jubilæum 1. oktober 2007

2 

INDHOLD 

Journalisten har mange strenge at spille på, 

når nyhederne skal findes og serveres. Side 4 

Det er et kompliceret puslespil at sætte den daglige avis sammen. 

I redaktionssekretariatet kan de den kunst. Side 10 

Der går 700.000 kilo papir 

gennem avistrykkeriet hver måned. Side 11 

Avisbudene er alfa og omega for enhver avis – også for læserne. 

Folkebladet alene har omkring 250. Side 12 

Læserne inviteres til jubilæumsrevy 

til efteråret. Side 13 

Folkebladet er den lokale avis og giver læserne 

hjemmebanefordel hver dag. Side 14 

Bladhuset i Skibbrogade i Kalundborg er en 

104 år gammel labyrint. Side 18 

Der skal være tid til service, når kunderne 

kigger ind. Side 20 

Annonceafdelingen kan alt – næsten da. 

Mangfoldigheden er i højsædet hos eksperterne. Side 21 

Redaktionen i Kalundborg 

præsenterer sig. Side 22 

Kalundborg Folkeblad dækker stort og småt i Agerup, Akselholm, Alleshave, Asmindrup, Asnæs, Bakkendrup, Bastrup,

Høng er blevet nyt centrum for 

Folkebladet i syd. Side 24 

Bladhuset i Jyderup har en særlig position midt i det 

nordvestsjællandske dækningsområde. Side 25 

Sprogartisterne skal finde en rubrik, 

der passer – hver gang. Side 26 

Dagligdagens mange gøremål 

afspejles i pakkeriet. Side 27 

Medieselskabet Nordvestsjælland opererer med mange geografier 

og mange udgivelser – og udnytter stordriftsfordelene. Side 28 

Mange avisspalter er løbet gennem trykmaskinerne 

siden 1907 – 1932 – 1957 og 1982. Se hvordan. Side 30 

Jørgen Poulsen, i dag generalsekretær i Dansk Røde Kors, 

fortæller om dengang, han slog sine folder på Folkebladet. Side 32 

At give en avis et indbydende og letlæselig design 

er ikke en enkel opgave. Side 34 

Søren Rasmussen, Folkebladets chefredaktør gennem en 

menneskealder, skabte den moderne lokalavis. Side 38 

Et 100 års jubilæum 

skal fejres med maner. Side 39 

INDHOLD 

Bennebo, Bildsø, Bjerge, Bjergsted, Bjørnstrup, Blæsinge, Bregninge, Brokkebjerg, Brokøb, Brundby, Buerup, Dalby, Davrup, 

3

4 

FRA KILDE TIL LÆSER 

Nyheder og historier 

Journalistik er andet og mere end bare 

at skrive af fra politiets døgnrapport 

eller dække borgmesterens indvielse af 

et nyt boligbyggeri. 

Af Thomas Rye 

Groft sagt kan historierne i Folkebladet deles op i to kategorier. 

Den første kategori kunne man kalde de aktuelle 

nyhedshistorier. Disse historier har alle det til fælles, at de 

beskriver en begivenhed, der foregår lige nu og her. Det 

kunne for eksempel være en ildebrand, et 25 års jubilæum 

eller historien om et krydstogtskib, der besøger Kalundborg. 

Historien kan stadig skrives kreativt eller med overraskende 

vinkler, men journalisten har typisk ikke brugt megen 

tid på at udvikle ideen bag historien. 

Hjemmedyrkede historier 

Den anden kategori af historier er de hjemmedyrkede. De 

fødes ofte, når journalisten selv, en person i hans omgangskreds 

eller en af Folkebladets læsere begynder at undre 

sig over noget, der sker i hverdagen, i stedet for blot at 

acceptere det som selvfølgeligt. Historier i denne kategori 

bæres lige så meget af fascinationen over den gode historie 

som af nyhedsværdien. Der kan sagtens være gode 

nyhedshistorier blandt de hjemmedyrkede ideer, men de 

var aldrig blevet skrevet, hvis der ikke var en, der på et tidspunkt 

havde sat sig ned og tænkt: 

- Hvorfor er det egentlig sådan, det foregår? 

Når de er bedst, kan disse historier være de mest overraskende 

og underholdende, men for journalisten er de ofte 

også de mest tidskrævende og udfordrende. Gode ideer 

opstår ikke af sig selv, de skal opdyrkes. 

At blive journalist 

Der er mange veje til at blive journalist. 

Mest kendt er journalistuddannelsen på 

Danmarks Journalisthøjskole i Århus, 

men der er tilsvarende anerkendte uddannelser 

på Roskilde Universitetscenter og på Syddansk 

Universitet i Odense. 

Både uddannelsen til journalist og 

til fotojournalist tager fire år. Hertil kommer 

ønsket om forskellige tillægsuddannelser blandt 

andet en kandidatuddannelse, som er en to-årig 

universitetsfaglig overbygning. 

Danmarks Journalisthøjskole, der har knap 

1.000 studerende, markerer sig også internationalt - 

blandt andet ved etablering af journalistiske 

uddannelser flere steder - og har især i den 

3. verden og i Central- og Østeuropa bidraget 

til en fri presse gennem nye journalistuddannelser. 

Drøsselbjerg, Egemarke, Ellede, Eskebjerg, Faurbo, Forsinge, Frankerup, Føllenslev, Gierslev, Gudmandstrup, Gørlev, Gåsetofte,

Ud i virkeligheden 

Research og grundigt forarbejde 

har nok flere ødelagte historier 

på samvittigheden end noget 

andet i journalistikken. 

Alligevel kan det ikke undværes. 

Af Thomas Rye 

Blandt journalister plejer man at sige: 

- Intet ødelægger en god historie som grundig research. 

Og research kan da også ind imellem synes som en frustrerende 

oplevelse for en journalist, der gang på gang må 

se hans eller hendes gode ideer falde fra hinanden, når de 

mødes med virkeligheden. Men god research er afgørende 

for en historie, og hvis journalisten ikke har gjort sit forarbejde 

ordentligt, risikerer han at spilde megen tid og 

mange kræfter på, hvad der viser sig at være ingen verdens 

ting. 

Research betyder ikke, at journalisten skal vide alt om et 

emne, inden han begynder. Oftest stiller man de bedste 

spørgsmål, hvis man forudsætningsløst møder op til et interview 

og er i stand til at se på tingene med friske øjne. 

Research er mange ting 

Research kan være alt fra en snak hen over hækken med 

naboen til en timelang gennemgang af et omfattende statistisk 

materiale. 

Research behøver ikke involvere støvede rapporter eller 

nørdede eksperter, selv om de også har deres plads i den 

journalistiske værktøjskasse. Nogle gange er de, der ved 

mest om et emne, ganske almindelige mennesker. Hvis 

man skal skrive om ældrepleje, er det for eksempel ikke en 

dårlig idé at tale med en hjemmehjælper, og hvis man skal 

skrive om skolerne, er en lærer sjældent et dårligt udgangspunkt. 


❞ 

Journalister lever 

ikke af ord alene, 

skønt de undertiden 

må æde dem i sig igen. 

(Adlai E. Stevenson) 

Søg på nettet 

❞ 

Internettet og dets søgemaskiner, 

eksempelvis den p.t. mest anvendte, 

Google, er alfa og omega for journalisterne, 

når der skal findes informationer frem. 

Og langt de fleste journalister er skrappe 

til at finde eksakte oplysninger og har typisk 

en bred viden om hvilke netadresser, 

der kan levere hvilke informationer. 

Nogle søgemaskiner er gode til en type 

af informationer, andre har andre fortrin. 

Et enkelt eksempel blandt tusinder kunne 

være www.eu-oplysningen.dk, der er en hjemmeside 

for fakta om EU, den er udgivet og redigeret 

af Folketingets EU-oplysning og kan derfor 

anses for at være både dækkende 

og politisk neutral. 

Hagendrup, Halleby Ore, Halleby, Hallenslev, Havnemark, Havnsø, Havrebjerg, Helles Klint, Herslev, Hesselbjerg, Hjembæk, 

5

6 


... efter hvilke øjne der ser 

Den samme begivenhed kan beskrives 

på mange forskellige måder. 

Af Thomas Rye 

Når først man har fået den gode idé på plads og har undersøgt, 

at ideen nu også holder vand, kan man begynde 

at planlægge historien mere detaljeret. 

Hvordan skal historien skrives? Som en reportage, hvor 

man beskriver lyde, lugte og andre sanseindtryk detaljeret? 

Som et interview, hvor spørgsmål og svar skrives ud? Som 

et portræt af en særlig person, en forening eller en bygning? 

Eller skulle journalisten måske inddrage sin egen 

person i artiklen? 

Der er mange muligheder, og alt efter, hvilken journalisten 

vælger, kan han få meget forskellige historier ud af den 

samme grundidé. 

Ofte går journalisten til opgaven med en idé om, at den 

skal skrives på en bestemt måde, men det viser sig, at når 

han står midt i det, er det noget helt andet, der falder meget 

mere naturligt. 

Vigtigt at vinkle skarpt 

En ting, der dog skal være på plads så tidligt som muligt, 

er historiens vinkel. En journalist får mange forskellige oplysninger 

og citater med hjem på sin blok. Hver for sig virker 

de alle interessante eller morsomme, men hvis det hele 

skrives sammen til en historie, bliver den rodet og uden 

retning. Derfor er det vigtigt, at journalisten styrer sine historier 

stramt og holder sig til de oplysninger, der bidrager 

til den valgte vinkel. Eventuelt kan journalisten skrive flere 

historier fra den samme begivenhed, hvis han eller hun 

har svært ved at fravælge oplysninger og citater. 

Et billede til mig 

Folkebladets redaktion blive ofte spurgt af interesserede 

læsere, hvordan man kan få et billede, der har været i avisen. 

Den nemmeste måde er at kontakte billedarkivet, der har 

til huse i Holbæk dør om dør med redaktionssekretariatet. 

Her kan man svare på, om billedet er arkiveret, og om der 

er copyright på det. Hvis det er tilfældet, skal copyright-indehaveren 

kontaktes, for kun han eller hun kan i givet fald 

sælge en kopi af billedet. 

Måske det er personligt 

En klassisk journalistisk dyd er ikke at blande det objektive 

referat med sine personlige synspunkter. Men en god historie 

kan måske bedst fortælles som en personlig beretning, 

hvor der bevidst lægges vægt på det subjektive. 

Blandt de mere kendte udtryksformer er avisens leder, 

hvor typisk redaktøren forfægter et særligt politisk synspunkt 

eller giver en sag en ny vinkel. 

På internettet breder en særlig form for personlige kommentarer 

sig i disse år: Bloggen, der i sin form er som den 

trykte presses klumme, men som giver læserne mulighed 

for at give deres besyv med, så alle nye kommentarer kobles 

til den oprindelige. 

Og endelig er der den særlige humoristiske vinkel på tingene, 

som i Folkebladet dyrkes i den faste rubrik ”Kalundborg-jyden”, 

ingen begivenhed er her for stor eller for lille 

til at blive taget under ganske speciel behandling. 

Holmstrup, Høed, Højsted, Høng, Hørve, Jerslev, Jorløse, Jyderup, Kalundborg, Kelleklinte, Kirke Helsinge, Klovby, Knabstrup,

Der findes lige så mange 

interviews, som der er kilder. 

Ikke to skal behandles på 

den samme måde. 

Af Thomas Rye 

Interviewet er en kunst i sig selv. Nogle gange tager det få 

minutter og bliver foretaget per telefon. Andre gange varer 

det adskillige timer og foregår ansigt til ansigt. Nogle gange 

er det journalisten, der opsøger en kilde og beder om 

et interview, andre gange er det kilden selv, der henvender 

sig med en historie. 

I de første tilfælde er det ekstra vigtigt, at journalisten har 

gjort sit forarbejde ordentligt, så han eller hun ikke spilder 

kildens tid. Samtidig kan det nogle gange være svært at 

overtale folk til at lade sig interviewe. Især hvis deres historie 

er meget personlig. 

Motiver der ligger bag 

I det andet tilfælde er det vigtigt at huske, at ingen henvender 

sig til en journalist uden at have en årsag til det. I nogle 

tilfælde kan årsagen være så uskyldig, som at man gerne 

vil dele en god historie med andre, men i andre tilfælde 

har kilden væsentligt mere på spil i historien. For eksempel 

i forbindelse med nabostridigheder, en strejke eller 

politiske forhandlinger. I de tilfælde er det vigtigt, at 

journalisten vurderer kildens troværdighed omhyggeligt 


Der er ikke to, der er ens 

og sørger for, at alle de implicerede parter får mulighed for 

at komme til orde. 

Trænede og utrænede kilder 

Nogle mennesker er trænede i at tale med journalister. Fra 

det sekund, interviewet begynder, forsøger disse mennesker 

at sælge en bestemt version af deres historier til journalisten, 

der er nødt til at være på mærkerne, hvis han ønsker 

at få andet og mere ud af kilden. 

Andre mennesker bliver nervøse, når de møder en journalist. 

Deres svar på journalistens spørgsmål er korte, og de 

er frygteligt bange for at sige noget ”forkert”. I disse tilfælde 

er det journalistens opgave at skabe en tryg stemning 

og vinde kildens tillid. 

Knudstrup, Koldby Kås, Kongstrup, Kulby, Kundby, Langemark, Lille Fuglede, Lillesø, Lindholt, Løgtved, Løve, Marke, 

Interview på stedet – her på 

Kalundborg Gymnasium. 

7

8 


Et billede eller tusind ord 

Folkebladet er mere end blot 

journalisternes artikler. 

Fotografens billeder er det første, 

læserne får øje på, 

når de slår op i dagens avis. 

Af Thomas Rye 

På Kalundborg Folkeblad er der normalt kun en fotograf 

på vagt ad gangen. Hvis en journalist vil have taget en billede 

til en historie, skal han bestille billedet senest dagen i 

forvejen, og hver morgen sidder fotografen så og planlægger 

sin rute. På dage, hvor der er særligt mange fotobestillinger, 

kan det hænde, at en opgave eller to ryger ud af programmet, 

fordi fotografen simpelthen ikke kan nå frem i tide. 

I de tilfælde kan journalisten, efter aftale med fotogra- 

fen, tage et kamera med i marken og selv skaffe billederne, 

men som udgangspunkt tager fotografen alle billeder. 

Billede og ord hænger sammen 

De fleste fotografer og journalister foretrækker at følges ad, 

når de skal ud på en opgave. Det giver en bedre mulighed 

for at få billede og tekst til at hænge sammen, hvilket normalt 

giver det bedste produkt. Når det ikke kan lade sig gøre, 

skal journalisten så detaljeret som muligt beskrive, hvilke 

billeder han eller hun skal bruge til sin historie, sådan at 

der alligevel bliver en sammenhæng mellem billedet og 

det skrevne ord. 

Når fotografen er færdig på sin rute eller har lidt overskydende 

tid, er det hans opgave at redigere de billeder, han 

har taget, og lægge dem ind på Folkebladets computer, så 

journalisten kan koble dem sammen med den tilhørende 

artikel. 

Stormvejr i Havnsø. Foto: Mie Neel 

❞ 

Hvis en redaktør kan 

irritere tilstrækkelig 

mange mennesker, vil de 

skrive hans avis ganske 

gratis. 

(G.K. Chesterton) 

❞ 

Mastrup, Melby, Mullerup, Mørkøv, Mårup, Nekselø, Nordby på Røsnæs, Nordby på Samsø, Nordrup, Nostrup,

Ned på papir 

Efter idéudvikling, research, 

planlægning og interviews er 

overstået, skal journalisten skrive sin artikel. 

Af Thomas Rye 

Hvis journalisten ellers har gjort sit forarbejde ordentligt, så 

bør skriveprocessen være det mindste problem i arbejdet 

med at lave en artikel. I hvert fald i teorien. Ideen er solid, 

vinklen ligger klar, interviewet er lavet, og nu skal det hele 

bare ned “på papir”. 

I praksis er det sjældent, det går helt så let. Historien har of- 

te ændret form mange gange undervejs, og det, man troede 

var én ting, ser helt anderledes ud nu, den er trukket 

frem i lyset. Samtidig er der ofte opstået en eller flere sidehistorier 

undervejs, så skriveprocessen ser sjældent ud 

præcis, som man planlagde det fra starten. 

Travlhed først på dagen 

På Folkebladet er det sjældent, man ser den stressede redaktør, 

der helt blodrød i ansigtet står og råber efter en artikel 

lige før deadline. De fleste artikler skrives senest dagen 

før, de skal i avisen, og kun helt aktuelle historier, som 

for eksempel politistof, skrives på samme dag, som avisen 

udkommer. Derfor er det mest travle og stressede tidspunkt 

på dagen for journalisterne på Folkebladet normalt 

først på formiddagen. 


I dag foregår al manuskriptproduktion og den videre forarbejdning på computer. Her et glimt fra redaktionen i Kalundborg. 

Ny Bjergby, Nyby, Onsbjerg, Ornum, Ougtved, Overbjerg, Raklev, Reersø, Ruds Vedby, Rugtved, Rye, Rørby, 

❞ 

Hvis jeg var fader 

og havde en datter, 

som blev forført, 

hende ville jeg 

ingenlunde opgive; 

men en søn, som blev 

journalist, ham ville jeg 

anse for tabt. 

(Søren Kierkegaard) 

❞ 

9

10 


Den sidste finpudsning 

Når journalisterne på Folkebladet 

er færdige med artiklerne, tager 

redaktionssekretariatet i Holbæk over. 

Her finpudses artiklerne, 

inden de sættes op i dagens avis. 

Af Thomas Rye 

De færdige artikler sendes ved hjælp af computer til Holbæk. 

Her er Folkebladets redaktionssekretariat, hvis opgave 

det er at sætte artikler og billeder op i avisen. Redaktionssekretariatet 

møder klokken seks hver morgen for at 

få avisen færdig inden middag. 

Ud over opsætning på siderne er det en sekundær opgave 

for redaktionssekretærerne – der selv for det meste har 

en journalistisk baggrund - at læse korrektur på artiklerne, 

samt at give feedback til journalisterne. 

Folkebladets redaktionssekretærer sidder i det fælles produktionssekretariat 

i Holbæk, hvor man også tager sig af 

ombrydningen af Holbæk Amts Venstreblad og en række 

af Medieselskabets andre produkter. 

Den daglige ombrydning omfatter både sider, der alene 

anvendes i Folkebladet, og sider, der anvendes i begge aviser, 

eksempelvis ind- og udlandsstoffet. 

Et udsnit af redaktionssekretariatet. 

❞ Det gør mig 

oprigtigt ondt 

for det menneske, 

der ikke har fantasi 

nok til at stave et ord 

på to forskellige måder. 

(Mark Twain) 

❞ 

Deltag i debatten 

En meget vigtig del af Folkebladets daglige indhold er 

breve fra læserne. Det er her, meninger brydes, 

det er her, synspunkter og ideer fra borgerne kommer 

ud til offentligheden med borgernes egne ord. 

Samfundsdebatten i medierne er også blevet kaldt det 

kit, der holder det demokratiske samfund sammen. 

Redaktionen retter læserbreve til, ja, men den foretager 

ikke en redigering, der på nogen måde ændrer 

essensen eller meningen i et læserbrev. 

Ofte er der behov for at forkorte – og skal der forkortes 

rigtig meget, blive læserbrevsskribenten 

som oftest bedt om at gøre det selv. 

Alle er velkommen i spalterne – og altid med 

angivelse af navn og adresse, så læserne ved, 

hvem der mener hvad. 

Send dit læserbrev på e-mail til: 

debat.kf@nordvest.dk 

Røsnæs, Saltbæk, Sandby, Sejerø, Skamstrup, Skellebjerg, Skippinge, Snertinge, Solbjerg, Spangsbro, Stavns,

Kalundborg Folkeblad 

trykkes på Nordvestsjællands Trykkeri. 

Ud over Folkebladet trykkes der her 

også en lang række andre publikationer. 

Af Thomas Rye 

Folkebladet bliver trykt på Medieselskabet Nordvestsjællands 

Trykkeri i Holbæk. Fra trykpladerne er sat på, og til 

Folkebladets samlede oplag ligger færdigt i den anden ende, 

går det en halv times tid. 

Trykkeriet blev indviet i 2006 med en trykpresse, der kostede 

70 millioner kroner. Trykkeriet kører 24 timer i døgnet, 

seks dage om ugen og trykker ud over Kalundborg Folkeblad 

og Holbæk Amts Venstreblad blandt andet syv af Medieselskabets 

distriktsaviser, gratisavisen 24 Timer og en 

række boligtillæg og reklameaviser. Kun omkring halvdelen 

af det, der trykkes på trykkeriet, er Medieselskabets egne 

produktioner. 

Fire gange rundt om jorden 

Avisen trykkes på papiruller, der vejer cika 1.000 kilo, og 

som ville være 19.000 meter lange, hvis de blev rullet ud. 

En sådan rulle bliver til 12.000 aviser. Hver måned bruger 

trykkeriet 700 tons papir. Hvilket svarer til 8.400 tons om 

året. Hvis man rullede et årsforbrug af papir ud, ville det 

næsten kunne nå rundt om jorden fire gange. 


700.000 kilo papir om måneden 

❞ Enhver medalje 

har en bagside. 

I pressen er det 

altid den, 

der erobrer forsiden. 

(Ove Fahnøe) 

❞ 

Folkebladet på vej gennem trykpressen. 

Stigs Bjergby, Stokkebjerg, Store Fuglede, Svallerup, Svebølle, Svinninge, Sæby, Særslev, Sønderup, Sønderød, 

11

12 


Avisen skal ud 

Avisdistribution er en 

kompliceret affære. 

Af Henrik Uhre-Prahl 

- Avisen skal ud. 

Det citat stammer fra en af TV’s julekalendere, hvor Jesper Klein 

var den gamle redaktør, der havde respekt for både deadline og 

posten. Og udtrykket er næsten fast i det daglige sprog i avisafdelingen 

på Folkebladet. 

Her holder man styr på abonnenterne og på budene – en opgave, 

der aldrig er løst helt, for der er hver dag mange ændringer, 

som skal registreres og ikke mindst gennemføres. Eksempelvis 

en ferieflytning, hvor en abonnent ikke ønsker avisen leveret 

på sin egen adresse i 17 dage. En ny abonnent. Et midlertidigt 

stop i leveringen. 

Avisdistributionen begynder faktisk i trykkeriet på Microvej i Holbæk, 

hvor aviserne løbende pakkes, alt efter hvor de skal hen. I 

dag er informationerne til pakkesedlerne lagt i edb-programmer, 

så er en adresse forkert, er det her, fejlen kommer på papir. 

De enkelte pakker forsynes med en følgeseddel, så chauffør eller 

bud kan se hvor mange aviser, der er til en given rute. Og 

først når avisbudet står ved adressen – måske den forkerte – 

ved hun eller han som oftest, om der er sket en fejl. 

I Folkebladets tilfælde holder avisbilen klar ved pakkeriets port 

– nogle gange lidt utålmodigt, fordi der er forsinkelser på. De 

kan være af teknisk karakter, men det sker også, at avisen er 

holdt tilbage, fordi redaktionen vil have en nyhed med på forsiden. 

Følges planen, er Folkebladet på vej til Kalundborg og Gørlev- 

Høng kort efter frokost, og først på eftermiddagen kan de første 

avisbude begynde omdelingen. 

Nogle af budene klarer sig med apostlenes heste, andre tager 

cyklen, mens andre igen er i bil - typisk med et rimeligt kilometermæssigt 

stort landdistrikt som rute. Ikke mindst for de kørende 

bude er logistikken altid et aktuelt emne: Hvordan sikres en 

effektiv omdeling på kortest mulig tid. 

Og hjemme i avisafdelingen registreres alle ændringer, så de 

enkelte ruter kan optimeres mest muligt - til glæde for modtagerne 

og for budene. 

Med ekstra bud 

Det sker, at avisen ikke kommer ud. Det kan skyldes en fejllevering, 

en forkert information til budet, en afløser, der ikke lige har 

tjek på, at i nummer 16 skal avisen lægges et bestemt sted eller 

noget helt fjerde. Det er naturligvis beklageligt, men når det 

sker, sidder Folkebladets avisvagt klar ved telefonen frem til 

klokken 18, så avisen kan bringes ud med ekstra bud eller eventuelt 

eftersendes. 

Tjørnelunde, Torpe, Tystrup, Tågerup, Ubby, Ugerløse, Uglerup, Ulstrup, Vester Løve, Vesterlyng, Vinde Helsinge, Vollerup,

Avisen på nettet 

Folkebladet kan også læses på 

www.kalundborg-folkeblad.dk 


Medieselskabet har naturligvis også sin egen hjemmeside, 

hvor læsere kan gå ind og se dagens topnyheder i korte 

uddrag. Eller man kan – via et særligt abonnement – se hele 

avisen i en elektronisk udgave, hvor man reelt kan bladre 

og forstørre artikler op. En såkaldt e-paper udgave. 

Hjemmesiden indeholder der ud over en række informationer 

om Folkebladets aktiviteter, kontaktmuligheder og 

meget andet. 

@team er avisbudenes klub – det er her, 

Medieselskabets omkring 650 bude er samlet. 

Og der er altid plads til flere – stort set over 

alt på Kalundborgegnen er der ledige avisruter. 

Udskiftningen blandt budene er stor, blandt 

andet fordi det for mange unge er et 

korttidsjob, et år eller to inden de skal videre 

i uddannelsesforløbet. 

Fra scene til læser 


Et af de festlige højdepunkter ved markeringen af Folkebladets 

jubilæum bliver en revy, som først og fremmest 

Folkebladets læsere inviteres til at se. Revyen sættes på 

skinner af Niels Vandrefalk, Kalundborg, der er en dreven 

herre udi det fag. Og til at hjælpe sig har han erfarne sku- 

Værslev, Ærtebjerg, Østrup, Ågerup, Åmosen, Årby - og meget, meget mere. 


espillere, musikere og revyveteraner som Niels Weiglin, 

Torben Jensen, Michael Hjort Hansen, Merete Jensen, 

Gorm Dalsgaard og Anders Nielsen. 

Hvad revyen kommer til at handle om i detaljer ved ingen 

reelt endnu, men ideen er revy efter bedste danske 

traditioner, hvor folk og fæ – og måske Folkebladet især 

– udsættes for såkaldt kærlig behandling. 

13

14 

FOLKEBLADET 100 ÅR 

Vi spiller på hjemmebane 

Avisen er den daglige budbringer. 

I år har Kalundborg Folkeblad 

været det i 100 år. 

Af Claus Sørensen 

100 år - og stadig på vej. 

Kald det bare slagord, når vi siger sådan om os selv i år: 

Kalundborg Folkeblads 100. årgang. Folkebladet er nemlig 

stadig på vej. Avisen bevæger sig samtidig med, at den nu 

- som gennem alle årene - dagligt prøver at være et spejl 

af, hvad der sker i byen og på egnen. 

Vi følger med og beretter. Om stort og om småt. Beretningerne 

er grundlaget for avisens virke - og vi spiller på hjemmebane. 

Bladets journalister har denne egn som deres arbejdsmark. 

De kender den. Kalundborg Folkeblad sørger for, at 

læserne har hjemmebanefordel hver eneste dag. 

Lokalisering 

Kalundborg Folkeblad fylder 100 år i en tid, hvor der tales 

meget om globalisering. På redaktionen foretrækker vi at 

tale om lokalisering. Fordi det på en lokalavis først og fremmest 

går ud på at beskrive det nære: At bringe læserne tættere 

på begivenheder i lokalområdet og give dem indsigt 

i, hvad der sker lokalt. Heri ligger udfordringen samtidig 

med, at der gives en overblik over, hvad der sker i landet 

og i verden. 

Gennem nyheder, interviews, baggrund, navnestof, underholdning, 

debat, forbrugerstof, serviceoplysninger, specialstof 

og annoncer bydes dagligt på en bred vifte af muligheder 

for at orientere sig. 

Avisen spiller rollen som daglig nyhedsbærer. Den afløses 

dagen efter af en ny. På den måde er en avis forgængelig. 

Og dog. Avisen er godt nok et øjebliksbillede, men den er 

mere end det. Den er et dokument over og en temperaturmåler 

på den tid, den bliver skrevet og trykt i. 

Aldrig ligegyldig 

Avisen skriver historie, hver dag den udkommer, fordi den 

fortæller noget, der berører alle til enhver tid. Ligegyldig 

bliver den aldrig. Alle har haft oplevelser eller fået indtryk, 

de kan læse om i en avis. Dens opgave er at følge med tiden 

og ikke alene registrere, men også beskrive, hvordan 

verden ser ud - den lille og den store. 

Avisen udvikler og forandrer sig. Nogle gange sker det helt 

umærkeligt, andre gange mere markant. Men den forandres, 

ligesom det omgivende samfund forandres. 

Indholdet tæller 

I et bladhus, et mediehus, er vi først og fremmest indholdsog 

nyhedsleverandører, uanset om nyhederne serveres på 

papir, på internet eller andre steder. Vores produkt er nyhederne: 

Indholdet. Udfordringen i fremtiden er at være 

på den platform - på de platforme - læserne ønsker nyhederne 

serveret på. Ikke enten på papir eller internet, men 

både og. Blandt den nære fremtids udfordringer er satsninger, 

der i endnu højere grad end hidtil muliggør, at vi 

er avis i en række sammenhænge netop ved at levere indhold, 

hvor folk ønsker det. 

Stort og småt 

På Folkebladet lægger vi vægt på at fortælle om stort og 

småt. 

Ikke mindst efter tilblivelsen af de nye kommuner har vi en 

oplagt mulighed for at spille en vigtig rolle som formidler 

Chefredaktør Claus Sørensen. 

Foto: Per Christensen 

Folkebladet vil gerne være i tæt kontakt med både læserne og kilderne. For foreninger, virksomheder og institutioner

og som talerør for befolkningen. Vi vil gerne sikre en tæt 

dækning af livet både i byen og på egnen. 

I de store kommunale enheder har borgerne brug for en 

lokalavis, der stiller skarpt også på de mindre bysamfund. 

Vi ser det som en vigtig opgave i høj grad at gøre borgernes 

liv, deres ønsker og deres spørgsmål synlige for politikerne. 

På den måde sørger avisen for at give borgerne 

stemme, når de gerne vil trænge igennem til de folkevalgte. 

Den nye kommunale struktur gør det muligt for os at bruge 

flere kræfter på det folkelige liv end tidligere og dermed 

give borgernes liv og hverdag en mere fremtrædende rolle 

i avisen. Hidtil skulle vi skrive om sager fra fem kommunalbestyrelser 

og deres dagsordener. Nu er det fortrinsvis 

fra den nye Kalundborg Kommune, vi skal dække kommunalt 

stof. 

Spil med! 

Vi ser rollen som folkelig formidler som en daglig udfordring. 

Den løser vi kun fuldt ud, når man rundt om i lokalsamfundene 

spiller med. Det handler i høj grad om samarbejde 

mellem avis og befolkning. 

Avisen er med til at give egnen og befolkningen identitet 

og med til at fastholde den. I lokalavisen skrives egnens 

dagbog. Her fortælles nyhederne, her udfolder debatten 

sig. 

Kalundborg-egnen er en egn med egen lokalavis. Det er 

noget, mange egne i landet misunder de efterhånden få 

steder, der har deres egen avis. En avis på hjemmebane. 

Nu og i fremtiden med det tilbud, vi i nu 100 år er kommet 

med hver dag: 

Kalundborg Folkeblad - så ved du, hvad der sker. 

Hver dag. 

❞ Kun konger, 

redaktører og folk 

med bændelorm har 

ret til at bruge det 

majestætiske »vi« 

om sig selv. 

(Mark Twain) 

❞ 

Kort sagt 

100-års dagen 

Folkebladets 100 års jubilæumsdag er mandag den 

1. oktober. Den dag holdes om eftermiddagen jubilæums-reception 

på Bispegården i Højbyen i Kalundborg. 

En festdag for de læsere, annoncører, forretningsforbindelser 

og venner af huset, som har 

lyst til at være med til at fejre jubilæet. 

Hver dag er ny 

Er der noget sted, det opleves, at hver dag er ny, er 

det i et bladhus. Også i 2007 er det tilfældet - som 

det har været det, og som dagene og begivenhederne 

er blevet beskrevet gennem 100 år i denne 

avis' spalter. 

Det jomfruelige papir ligger klar i ruller hver eneste 

dag. Klar til at blive kørt igennem trykpressen. Klar 

til at modtage budskaber fra nær og fjern om stort 

og småt. Fra papirbane til avis. Klar til at blive læst. 

Avisen er lytteposten. Den er budbringeren. Den er 

også talerøret for befolkningen. Vores opfordring 

er: Brug den! 

FOLKEBLADET 100 ÅR 

Ja, vi blander os 

Vi lever i en tid, hvor man taler meget om ildsjæle. 

Folkebladet har i nu 100 år været en ildsjæl på denne 

egn. Ved at beskrive, formidle, ja, ved at blande 

os og som udgangspunkt støtte det lokale. 

Avisen er på én gang både talerør og vagthund. Vi 

fortæller, og vi rykker ud, når borgere føler sig klemt 

af systemet. 

Sig bare, at vi holder med borgeren, der slås med 

myndighederne. Ikke sådan at forstå, at vi per automatik 

dømmer om, hvad der er ret, men vi giver 

borgeren mæle, når han eller hun føler sig i klemme. 

En rolle, hvor borgeren ofte føler sig som den 

lille over for systemet: Den store. 

På samme måde, når kommunen og andre myndigheder 

ryger i totterne på hinanden. Vi orienterer. 

Vi sørger for, at man ved, hvad der foregår.. 

Festen for medarbejderne 

I jubilæumsugen i oktober holdes jubilæumsfest for 

alle A/S Medieselskabet Nordvestsjællands medarbejdere 

med ledsagere. Festen finder sted på Lerchenborg 

Gods. 

er Folkebladet det oplagte sted at komme i kontakt med folk, både redaktionelt og i annoncespalterne. I det daglige 

15

16 

AVISKLIP 

Det stod i avisen 

Den 2. august 1965 fortæller Folkebladet om Asnæsværket, 

der vokser mod vest. Blok 3 forventes i i drift 

1967, dernæst blok 4 i 1969 - og der er plads til mere, 

står der i avisen. 

»Jylland« sejlede i 1966 sin sidste tur på ruten mellem Kalundborg, 

Samsø og Århus. Mandag den 23. maj bragte 

Folkebladet billedet af den gamle færge, som nu var »parkeret« 

ved Honnørkajen i Kalundborg, indtil den kunne 

sælges. Angiveligt skulle den fremover bruges som pilgrimsskib 

i Kuwait. Lørdagen forinden, den 21. maj, var den 

nye færge »Kalundborg« blevet indsat på ruten. 

Den østtyske republik, DDR, proklameres. Over alt i øststaten 

ses plakater af Wilhelm Pieck, der var republikkens 

præsident indtil 1960, sammen med Stalin, den sovjetiske 

leder. Folkebladet bragte historien den 19. oktober 1949. 

Liste H gik i 1962 til kommunalvalg under sloganet »Der 

bør ikke være politik i byrådet«. Borgmester Hagemann- 

Petersen var frontfigur for listen. Af andre opstillede kan 

nævnes den unge ingeniør Ib Merling Petersen. Folkebladet 

bragte historien den 5. marts 1962. 

I 1951 går dansk fjernsyn i luften. Lederen var Jens Fr. Lawaetz, 

som på billedet står ved det nye fjernsyns pausebillede. 

Folkebladet skrev om begivenheden den tredje 

oktober 1951. 

Folkebladets forside den 13. marts 1908. Der er kun fire sider 

i avisen, men de er store. Og der bliver ikke frådset 

med billederne. Dagens tophistorier handler om byens 

bindingsværkshuse - set med en arkitekts øjne - samt hvorvidt 

sognemenighederne skal have større selvstyre. 

kommer der mange henvendelser, mange er meget flittige til at bruge Folkebladet, mens andre holder sig tilbage – måske

Et møde om Røsnæs Skoles fremtid samler mange deltagere. 

Man diskuterer blandt andet, om en udvidelse af skoledistriktet 

kan skaffe flere elever til skolen, som dengang 

havde 120 elever i alt. Folkebladet skrev om mødet den ottende 

november 1974. 

I 1918 rasede Verdenskrigen stadig syd for Danmarks grænse. 

Ved årsskiftet blev det opgjort, at næsten 5.000 danskere 

var omkommet i krigen, som sluttede samme år i 

november. »Det er et forfærdende tab«, konstaterede 

Kalundborg Folkeblad den 30. januar 1918. 

NU skal der gøres noget ved Skovvejen. Fem borgmestre fra egnen taler med trafikministeren, 

som dengang hed Jan Trøjborg, og man kan vel i dag spørge sig 

selv, hvad der kom ud af det. Folkebladet skrev om borgmestrenes 

initiativ den 20. januar 1995. 

AVISKLIP 

Den 30. juli 1982 bringer Folkebladet et billede af en pløjemark. Det er her ved Munkesøen, den nye handelsskole skal 

bygges for fire millioner kroner. Skolen vil rumme fem klasseværelser. 

Forsvarsminister Hans Engell slår fast, at det var en menneskelig fejl, da der blev affyret et missil fra Peder Skram med Sjællands 

Odde som mål. Adskillige sommerhuse blev ødelagt ved "angrebet". Folkebladet skrev om ministerens udtalelse 

den 16. september 1982. 

fordi de ikke rigtig ved, hvordan man gør, og hvad der interesserer i Folkebladets spalter. Men brugsanvisningen er enkel: 

17

18 

HUSET I SKIBBROGADE 

En 104 år gammel labyrint 

Bladhuset i Kalundborg blev 

bygget for 104 år siden. 

Det er lidt af en labyrint, 

og det har sjæl. 


En labyrint er der nogen, der kalder bladhuset i Kalundborg. 

Der kan være noget om det. For den ikke stedkendte kan 

de mange lange gange, trapperne og det utal af døre, der 

præger huset, godt føles som lidt af en labyrint. 

Det blev bygget i 1903, og siden 1918 har det været bladhus. 

Her har Kalundborg Folkeblad haft til huse gennem 

nu 89 af bladets 100 år. 

Huset, der måtte vige for et højere, mere solidt og moderne 

hus, var et bindingsværkskompleks bestående af 13 fag 

mod Skibbrogade og 20 fag mod Bredgade, som langt op 

i tiden hed Pavestræde. 

Det gamle forhus var opført af Søren Ennersen Lund mellem 

1771 og 1781, og sidehuset mod Pavestræde af bager 

Hans Skov i cirka 1820. 

Dette sidehus var indrettet til køkken og bageri samt, som 

det beskrives i byhistorien, til lejevåninger. Altså udlejningsboliger: 

Lejligheder. I 1902 blev komplekset revet ned. 

En markant bygning 

Bladhuset er en af Kalundborgs markante bygninger. Den 

blev i 1918 købt af Ejendomsselskabet Skibbrogade 40, avisen 

lejede sig ind og købte i 1920 ejendommen. 

Gennem årene er der blevet bygget om en del gange, for 

huset har gennem tiderne altid skullet afspejle tidens behov, 

også i takt med den teknologiske udvikling. 

Senest har en stor del af huset - også her i jubilæumsåret 

- gennemgået modernisering både inde og ude. 

Et travlt bladhus er en levende organisme. 

Det trelængede bladhus rummer annoncecenter, avisredaktion, 

budstue, distribution, distriktsbladsredaktion, ekspedition 

og pakkeri samt et par lejligheder. 

Forandret - og dog 

Meget er forandret gennem de 100 år, især indvendig. Udvendig 

fremstår bygningen fortsat, så bygmesteren absolut 

ville kunne genkende den, især efter at der er sat ind for 

at få den til at fremstå tro mod det oprindelige udseende. 

Vinduerne i den gamle hovedbygning mod Bredgade og 

Skibbrogade er for tre-fire år siden blevet skiftet ud og består 

nu af sprossevinduer. 

Indvendig er meget forandret. Gennem årene er der bygget 

om, der er flyttet døre og vægge, blændet af, skiftet ud, 

Kalundborg Folkeblad. Foto: Mie Neel 

tapetseret og malet, men bygningens ansigt har fortsat de 

gamle, karakteristiske træk, der ville få bygmester Hutzelsieder 

til at kunne genkende det. 

Huset har sjæl 

Til tider er det lidt svært at indrette sig så praktisk, som vi 

ret beset godt kunne ønske det, i et så gammelt hus med 

alle dets krinkelkroge. Sammenlignet med helt nye og 

strømlinede kontorhuse er dele af bladhuset i nogle sammenhænge 

lidt upraktisk, men det har noget, nye huse ofte 

savner: Det har sjæl. En 100-årig sjæl, de færreste af de 

bladfolk, der arbejder i huset, vil bytte væk. 

Nyt og gammelt forenes. Der leves i og leves med huset. 

Her laves avis året rundt. Vi hæger om det hus. Vi holder 

af det hus. 

Ring til den nærmeste redaktion eller send en email ( HYPERLINK "mailto:red.kf@nordvest.dk"red.kf@nordvest.dk)

Bladhuset i byens historie 

Folkebladets hovedsæde fylder godt 

både i bybilledet og byhistorien. 


Nydeligt. Markant. Velproportioneret. Et udmærket hus. 

Der bruges en hel del tillægsord om bygningen, der rummer 

Folkebladets hovedsæde. 

Noget mere syrlig blæk bruges om den trykhal, der midt i 

1970´erne blev bygget til. 

Både de rosende og de syrlige ord står at læse i værket Kalundborgs 

Historie i bindet om byens huse. 

Skibbrogade 40. Det er adressen på hovedbygningen, der 

har fået et kapitel i det historiske værk. 

Vi bringer her kapitlet med dets fagudtryk og sproglige 

krummelurer. En karakteristik af et karakteristisk hus med 

liv og sjæl. Et hus, der gennem årene - især indvendigt - 

har undergået stor forandring. Et hus, hvorfra der i talrige 

år er udgået og udgår tidender om stort og småt i byen og 

på egnen. Et levende bladhus. 

Hjørnefaget af huset er bygget op som et dværgtårn. »Med 

pinakler på gavlen over det skråt afskårne hjørne«, som 

skrevet står i byhistorien. 

Dværgtårn 

Vi giver ordet til historiebogen og bringer det meste af historiebogens 

beretning om den 100-årige: 

To etager højt, grundmuret hjørnehus bestående af otte 

fag mod Skibbrogade og ni fag mod Bredgade forbundet 

af et skråt afskåret hjørnefag. Ejendommen har mansardtag 

dækket med bølgeeternit på de øvre tagflader og skifer 

på de nedre. Mod såvel Skibbrogade som Bredgade er 

fire zinkklædte heltagskviste. Mod Bredgade desuden en 

torammet taskekvist. Hjørnefaget er bygget op som et 

dværgtårn med pinakler på gavlen over det skråt afskårne 

hjørne. 

Huset er opført i 1903 af murermester Hutzelsieder. 

Husets underetage er pudset, refendfuget og grønmalet 

med let fremhævet dørparti i det tredje fag fra nord og en 

antagelig sekundær dør i det sydligste fag, begge mod 

Skibbrogade. 

Tilmuret dør 

I det afskårne hjørne er en nu tilmuret dør med kannellerede 

indfatninger. 

Mellem etagerne er en ret svær, profileret cordongesims. 

Under vinduerne i underetagen er simple blændingsfelter. 

Under de tre sydligste fag mod Skibbrogade og under de 

fem vestligste fag mod Bredgade er en dybtliggende kælder. 

Husets overetage er af 

røde teglsten med en 

ret svær, muret konsolgesims 

mod taget. 

Over døren i tredje fag 

fra nord mod Skibbrogade 

er en lav trekantfronton, 

langs hvis taglinje 

løber en savsnitsfrise. 

Tallene højt til vejrs viser 

bladhusets alder. 

Årstal i jern 

I det afskårne hjørne er 

i højde med gesimsen 

et pudset blændingsfelt, 

hvori årstallet 1903 

står med jernbogstaver. 

Over dette blændingsfelt 

er to små 

rundbuede vinduer til 

et tårnkammer. Pinaklerne 

er afsluttet med 

små kugler. 

Alle husets vinduer er 

nye, helglas vippevinduer. 

I det sydligste fag 

mod Skibbrogade er 

en sekundær dør, herover 

en lille fladtagsbaldakin 

med firmanavnet 

»Kalundborg Folkeblad«. 

Husets bagside er af gule tagsten med en nogenlunde konsekvent 

overholdt fagdeling, i øvrigt ganske uden arkitektoniske 

detaljer. 

Huset anvendes i begge etager mod Skibbrogade og i en 

del af fløjen mod Bredgade til kontorer. I tagetagen er et 

par lejligheder. 

Flad tilbygning 

Til dette hus er i 1974 opført en ny, toetagers høj fladtagsbygning 

i tre meget brede fag. Facaden er mellem de bærende 

betonsøjler beklædt med grønt eternit. I hver etage 

er et gennemløbende vinduesbånd af smalle, hvidmalede 

vinduer. Bygningen indeholder trykkerifaciliteter for Kalundborg 

Folkeblad. 

Tilføjes kan, at trykpressen i bygningen kørte til 1990, og i 

sidstnævnte nyere bygning er der i dag pakkeri og budstue 

i gadeplan og redaktionslokaler på førstesalen. 

Og lad os så lige vende kort tilbage til bogens karakteristik 

af den gamle bygning, hovedbygningen fra 1903: 

HUSET I SKIBBROGADE 

Kalundborg. Nyt banner på Folkebladet. Foto: Peter Andersen 

En særdeles nydelig og markant hjørneejendom, der som 

den eneste bygning endnu markerer det gamle Pavestrædes 

forløb. 

Et par beklagelser 

En ros, der går lukt over i en beklagelse. Og vi citerer: Det 

må beklages, at den nye tilbygning mod øst på så radikal 

vis distancerer sig fra den bygning, til hvilken den hører. 

Ligeledes kan man, fortsætter bogen, beklage, at busstopskiltet 

på Bredgade er placeret på en lidt uheldig måde for 

oplevelsen af denne del af hjørneejendommen. Og så rundes 

der af med endnu nogle rosende ord om hovedbygningen 

med ordene: Det er i øvrigt et velproportioneret og 

udmærket hus. 

Vi kan føje til, at naboejendommen i Skibbrogade, nummer 

42, også er en del af bladhuset i dag. Det hus er opført 

i 1908. 

Og alt i alt, sagt af en af dem, der lever i og lever godt med 

bygningen, så er hele bladhuskomplekset et udmærket 

hus. 

– eller, hvis der er lejlighed til det, kig ind på en af Folkebladets redaktioner i Kalundborg, Høng, Jyderup eller på Samsø. 

19

20 

EKSPEDITION OG ANNONCER 

Tid til service 

Ekspeditionerne er en ganske særlig 

del af bladhuset i Skibbrogade. 


Der er faktisk to ekspeditionsafdelinger på Folkebladet – og 

de har hver sin indgang, dels Skibbrogade 40 ved hjørnet 

af Skibbrogade og Bredgade, dels Skibbrogade 42, hvorfra 

der er direkte adgang til annonceafdelingen. 

På hjørnet er det typisk abonnenter, der kigger ind. Nogle 

gange for at betale kvartalsregningen, andre gange for at 

fortælle en god historie, som – måske – kan komme i avisen. 

Antallet af henvendelser svinger meget fra dag til dag 

– og det kan være helt uforudsigteligt, hvad der bringer læserne 

indenfor. Derfor er det også alfa og omega for medarbejderne 

bag disken, at de – uanset hvor travlt, der måtte 

være – har tid til den service, som kunderne skal have. 

Fra tid til anden får de en hånd med af afdelingens chef, 

Peter Kleist, der står for distributionen i hele Medieselskabet. 

Når avisen kommer fra trykkeriet først på eftermiddagen, 

er der et par hektiske timer med servicering af budene. Alene 

i Folkebladets avisekspedition skal der holdes styr på 

omkring 250 bude. Ikke mindst i ferieperioder kan det være 

en stor opgave at finde afløsere til de mange meget forskelligartede 

ruter på Kalundborg-egnen. 

Svar på næsten alt 

Både medarbejderne i ekspeditionen og deres tre kolleger 

i nummer 42 har utallige gange oplevet – både i telefonen 

og fra folk, der kigger ind – holdningen, at ”på avisen ved 

de alt”. Det er jo en sandhed med modifikationer, men 

omvendt sætter medarbejderne pris på at kunne hjælpe – 

og ved man det ikke selv, kan man vel finde en kollega, der 

ved, hvor svaret på selv meget usædvanlige spørgsmål kan 

findes. Spørgsmålene har ikke altid noget med Folkebladet 

at gøre, men i ekspeditionerne er det lidt af en sport – og 

ofte et sjovt indslag i dagens arbejde – at finde brugbare 

svar. 

Medarbejderne i annonceekspeditionen tager sig særligt af 

de mange rubrikannoncer, som folk enten ringer ind eller 

kommer forbi med. Desuden klarer de en række produktionsrutiner, 

eksempelvis at føre den daglige oversigt over, 

hvor hvad sker – Folkebladets Det Sker side bliver altså til 

her. Og det er også her, man passer husets omstillingsbord. 

Kasia Rasmussen, 

avisekspedition 

Peter Kleist, abonnementog 

distributionschef 

Pia Nehls, 

annonceekspedition 

Yvonne Andersen, 


Pernille Byskov Andersen, 


Folkebladet kan også besøges på internettet – adressen er HYPERLINK "http://www.kalundborg-folkeblad.dk/" 

Lis Westmann, afdelingsleder, 

annonceekspedition 

Hanne Sørensen, 

annonceekspedition

Alt kan lade sig gøre 

Annoncecentret har ekspertisen 

og ressourcerne til at løse snart sagt 

alle markedsføringsopgaver. 


Annonceafdelingen er det officielle navn – og det ville da 

også tage alt for meget plads at skulle remse alle funktioner 

og mulige produkter op. 

Men sagt lidt kort, så er annonceafdelingen stedet, hvor 

enhver type forretning kan få udarbejdet salgsmaterialer af 

enhver art – fra visitkort til facadeudsmykning, fra små rubrikannoncer 

til helsides annoncekampagner, fra særaviser 

til årspublikationer – og alt uanset om det er til det lokale 

marked, eller det er til hele Nordvestsjælland eller 

endnu større områder. 

Afdelingen, der ledes af Carsten Hansen, rummer ud over 

annonceekspeditionen en række ekspertiser: Idérige og erfarne 

annoncekonsulenter, tegnere og grafikere, der har 

prøvet mange genrer, og dtp'ere, der bidrager med den afgørende 

finish, når eksempelvis en annonce skal sættes 

indbydende op på avispapir. 

Mads Friis er grafiker, Bent Christiansen og Gert Fallesen er 

dtp'ere (dtp=desk top publishing), mens Inge Johansen, 

Birgit Glitten og Aage Alfast udgør konsulentgruppen. 

Afdelingen har den ekstra styrke, at den på dagligt niveau 

arbejder tæt sammen med de øvrige annoncecentre i Medieselskabet 

og derfra kan hente yderligere ekspertise og 

ressourcer, når der måtte være behov for det. 

Annonceafdelingen, der har til huse i en af bladhusets nyeste 

fløje med hovedindgang ud mod den offentlige pplads 

ved Bredgade, har alle Medieselskabets produkter 

som sit arbejdsfelt, men naturligvis fylder Kalundborg Folkeblad, 

Kalundborg Nyt og nabo-annoncebladene, Jyderup 

Posten og Ugebladet Vestsjælland, mest i dagligdagen. 

Kalundborg Nyts redaktion har også til huse i annonceafdelingen, 

så den nødvendige tætte kontakt mellem annoncekonsulenterne 

og redaktør Hanne Pedersen kan dyrkes 

dagligt. 

ANNONCEAFDELINGEN 

Bent Christiansen, 

dtp'er 

Carsten Hansen, 

annoncechef 

Hanne Pedersen, 

redaktør 

Mads Friis, 

grafiker/layouter 

Birgit Glitten, 

annoncekonsulent 

Gert Fallesen, 

dtp'er 

Inge Johansen, 


Aage Alfast, 


www.kalundborg-folkeblad.dk. Her kan du se de seneste lokale nyheder i kort form. Der er desuden mulighed for at se 

21

22 

REDAKTIONEN KALUNDBORG 

Blik for detaljer og helheder 

På Folkebladets redaktioner i Kalundborg, Høng, Jyderup 

og på Samsø arbejdes der i praksis døgnet rundt på at samle 

stof til den daglige avis, ikke mindst lokalsiderne, som på 

en typisk hverdag udgør lidt over halvdelen af det daglige 

antal sider. 

Takket være moderne edb-teknik kan alle skrivende og de 

fotograferende løbende holde øje med, hvad der er skrevet 

til hvilke lokalrubrikker, for alt stof samles i et fælles 

edb-program, der med sine hundredvis af kataloger og forbindelser 

er basis for den endelige sammensætning af avisen, 

som redaktionssekretærerne kaster siger over fra tidlig 

morgenstund. 

Det redaktionelle arbejde er både detaljernes paradis og 

overblikkets nødvendighed. 

Detaljerne, fordi Folkebladet dyrker det lokale stof, gerne 

ned til de små noter. Som det af og til med et glimt i øjet 

konstateres på redaktionsgangen: Intet er for småt til at 

komme i Folkebladet – men noget er for småt til at blive 

stort. 

Og overblikket, fordi prioriteringen af stoffet er en løbende 

proces, der begynder i samme øjeblik, dagens avis er sendt 

til trykkeriet. Her – knap 24 timer før næste udgave – planlægges 

næste dags avis. Avisens omfang, eksempelvis 40 

sider, fastlægges og meddeles de tekniske afdelinger. Og 

redaktionerne går i gang med at lægge artikler og billeder 

ind. Måske allerede her, dagen før udgivelsen, er der forslag 

til næste dags forsideartikel. Men nyhederne kommer 

forsat i en løbende strøm, og prioriteterne ændres. Det 

sker, at artikler udsættes yderligere et døgn for at give plads 

til dagsaktuelle artikler. Hvad der skal på forsiden besluttes 

som oftest under en time, før siden, som den sidste, sendes 

til trykning. 

Mange journalister og fotografer planlægger typisk dagen 

med interviews, optagelser med mere – men meget ofte 

må planlægningen laves om, fordi der opstår nye situationer 

og muligheder i løbet af døgnet. 

❞ Journalister er 

overfladiske, unøjagtige 

og upålidelige. 

De ligner i det hele taget 

deres medmennesker. 

(Carl Erik Soya) 

❞ 

Claus Sørensen, 

ansvarhavende 

chefredaktør 

Henrik Uhre-Prahl, 

redaktionschef 

Jørn Nymand, 

journalist 

Anne Katrine Jørgensen, 

journalist 

Hanna Munkebo, 

journalist 

Jesper Ernst Henriksen, 

journalist 

Ole Brandt, 

journalist 

de e-mail til en af bladets redaktioner, eksempelvis et læserbrev til HYPERLINK "mailto:debat.kf@nordvest.dk"

Torben Husted 

Rasmussen, 

journalist 

Ulrik Reimann, 

journalist 

Thomas Rye, 

journalist 

Billeder af det hele 

Pressefotograferne kommer overalt. 


Fotograferne – det er den daglige betegnelse for den afdeling 

i Medieselskabet, hvor alle trykte mediers fælles stab 

af pressefotografer holder til. Rent fysisk har de kontorer 

både i Kalundborg og Holbæk, ligesom der er indrettet arbejdsstationer 

til deres brug på geografiske yderposter 

som Høng og Nykøbing. Men i praksis er de som oftest på 

landevejen i det udstrakte nordvestsjællandske område for 

at hente flere billeder hjem. 

I praksis skriver aviserne og ugebladene deres billedønsker 

ind i et fælles bestillingsprogram, hvorefter den planlæggende 

fotograf tidligt om morgenen forsøger at få ønskerne, 

tiderne, de redaktionelle prioriteter og ikke mindst de 

mange kilometer mellem de nordvestsjællandske begivenheder 

og steder til at gå op i en højere enhed, så alle 

ønsker kan imødekommes. Det sker, at det lykkes – men 

lige så ofte må der laves om på ønskesedlerne. 

Pressefotograferne har – som journalisterne – således en 

række bundne opgaver dagen igennem, men som hos de 

REDAKTIONEN KALUNDBORG 

Torben Clausen, 

sportsredaktør 

skrivende er der altid plads til det uforudsete og til kreative 

ideer. 

Medieselskabet har sin faste stok af pressefotografer, men 

året igennem benytter man sig af en række fast tilknyttede 

freelancere, ikke mindst når nogle af de faste folk skal holde 

ferie eller er på efteruddannelse. 

Per Christensen, 

pressefotograf 

Stefan Andreasen, 

journalist 

Sonja Husted Rasmussen, 

journalist 

Susanne Uhre-Prahl, 

journalist 

PRESSEFOTOGRAFER 

Christian Mikkelsen, 

ledende pressefotograf 

Per Jensen, 


Mie Neel, 


Peter Andersen, 


debat.kf@nordvest.dk, eller et tip om en fødselsdag til HYPERLINK "mailto:navne.kf@nordvest.dk"navne.kf@nordvest.dk. 

23

24 

REDAKTIONEN HØNG 

Nye udfordringer 

Folkebladet og Ugebladet er centralt 

placeret i Høng. 


Da Kalundborg Folkeblad og Ugebladet Vestsjælland samlede 

sine styrker i nye redaktionslokaler i Høng Centret, fik 

medarbejderne en central placering i udgivelsesområdets 

sydligste del. Høng er en by i vækst, og den er – samtidig 

med dens nærhed til Slagelse – et udviklingsområde for 

den nye Kalundborg Kommune. Det betyder nye udfordringer 

for redaktionerne. 

Folkebladets redaktion dækker hele det område, som de 

gamle kommuner Gørlev og Høng udgjorde, kaldet Løve 

af mange, og har desuden som en naturlig del af egnen 

Ruds Vedby og nærmeste omegn med i den daglige behandling 

af store og små begivenheder. 

Ugebladet Vestsjælland dækker et tilsvarende stort område 

og er i dag en naturlig del af den dækning, som det og 

nabo-ugebladene Kalundborg Nyt og Jyderup Posten giver 

i den nye storkommune. 

Charlotte Koefoed, 

journalist 

Uffe Andreasen, 


Christian Winnem, 

lokalredaktør 

Helle Baldersbæk, 

journalist 

Lisbeth Christiansen, 

kontorassistent 

❞ 

En historieskriver, 

det er en journalist, 

der er stået for sent op. 

(Poul Hammerich) 

❞ 

Jan Holm, 

journalist 

Flemming Skovbjerg, 


Ulla Jensen, kontorassistent 

På Folkebladets hjemmesider er der desuden adgang til og information om Medieselskabets øvrige udgivelser,

Bladhus med det hele 

I Jyderup siger man ikke kun ”bladhuset”, 

bygningen på Industrivej har faktisk 

et skilt med navnet. 


Bladhuset i Jyderup rummer både to avisredaktioner og en 

redaktion for ugebladet Jyderup Posten. 

Avisredaktionen er en fælles redaktion for både Folkebladet 

og Venstrebladet, og de skrivende vælger fra tid til anden 

historier, som kommer med i den ene avis, men ikke 

i den anden. Men som udgangspunkt fungerer redaktionen 

som en fælles redaktion, der dækker ”grænseområdet”, 

som de gamle kommuner Tornved og Svinninge udgør 

mellem de to nye storkommuner Kalundborg og Holbæk. 

På Jyderup Postens redaktion er geografien faktisk lige så 

stor, og herfra søger man at dække mest muligt af egnens 

forretningsliv i nært samarbejde med annoncekonsulenterne. 

Bladhuset rummer også administration og dtp-funktioner, 

alt forbundet med Medieselskabets øvrige annoncecentre 

og produktionssteder i Nordvestsjælland. 

Karl Johan Larsen, 

dtp'er 

REDAKTIONEN JYDERUP 

Jakob Erhardt Pedersen, 

lokalredaktør 

Mikkel Schou, 

journalist 

Gregers Ibsen, 

dtp'er 

Thomas Gosch, 


Bent Kjærsgaard, 

journalist 

Birgit Kristiansen, 

afdelingsleder 

Janne Røntved, 

kontorassistent 

Rita Sørensen, 

redaktør 

kontakt-muligheder samt adgang til nyhedsbureauet Ritzau.Og det er også på Folkebladets hjemmeside, man enkelt 

25

26 

REDAKTIONSSEKRETARIATET 

Sprogartisternes teknik 

I redaktionssekretariatet 

gøres avisen læseklar – både i det 

sete og i det usete. 


I redaktionsekretariatet sidder typisk journalister, der har 

valgt det særlige speciale, det er, at gøre avisen læseklar. 

Det er en proces, der både kræver teknisk indsigt og kreativitet 

med edb-programmer, der kan layoute og tilrette efter 

givne regler, og indsigt i de journalistiske processer. 

Ofte er der et tæt samarbejde mellem den skrivende journalist 

og redaktionssekretæren om det konkrete indhold i 

en artikel, et samarbejde, der bidrager til at højne kvaliteten. 

Når journalisten afleverer sin artikel, ved hun/han principielt 

ikke, hvor artiklen skal placeres – på forsiden, nederst 

side 17, eller? Derfor er overskriften i journalistens manuskript 

principielt et forslag til overskrift. Forslaget følges i de 

fleste tilfælde, men det sker alligevel dagligt, at en redaktionssekretær 

ændrer overskriften, måske for at fremme 

forståelsen, måske fordi pladsen på avissiden kræver en 

oversskrift, der fylder mindre. 

Det kan være en sprogekvilibristisk øvelse at finde den rette 

overskrift, for den skal både være korrekt og afspejle artiklens 

emne, den skal være forståelig for alle læsere, og 

den skal bidrage til at pirre læsernes nysgerrighed – både 

når de står i kiosken og skal købe en avis, og når de sidder 

hjemme for at læse dagens udgave af Folkebladet. 

Med andre ord skal redaktionsekretærerne have mange talenter 

og især beherske sprogartistens teknik. 

❞ I gamle dage 

havde menneskene 

pinebænken. 

Nu har de aviserne. 

(Oscar Wilde) 

❞ 

Jesper Danscher, 

redaktionssekretær 

Maj-Brit Bülow, 


Agner Ahm, 


Christian Dahl, 


Gunner Nielsen, 


Poul Kirk, 


kan skaffe sig overblik over, hvilken type avisabonnement, der passer bedst. 

Allan Rasmussen, 


Flemming Ravnemose, 

ledende redaktionssekretær 

Helle Sydendal, 


Preben Lykke, 

redaktionssekretær

SAMSØ 

PAKKER OG PRAKTIK 

Pakkeriet – hvor trådene samles 

Praktik og logistik skal passe 

sammen hver dag. 


I dag er pakkeriet - med lastrampe 

ud mod Folkebladets 

gård og vinduer ud 

mod Bredgade - stedet, 

hvor produkterne samles, 

inden de sendes ud i alle 

verdenshjørner. Her er der 

dage, hvor der er bugnende 

fyldt af tryksager, andre 

hvor det store gulv bare Ove Schøtt, vicevært 

venter på næste læs. 

Det daglige højdepunkt er kort efter frokost, hvor avisbilen 

fra Holbæk kommer med dagens nytrykte udgave af Folkebladet. 

En gruppe af chauffører venter - ofte lidt utålmodige, 

for de har mange kilometer foran sig inden fyraften 

– på at kunne tage imod de forberedte avispakker. Inden 

chaufførerne slippes løs på landevejen, skal de tjekke, at de 

har fået alle pakker læsset om bord, have styr på ændringer 

og måske have ekstra-beskeder med fra avisekspeditionen. 

Det giver travlhed og leben i gården. 

Sideløbende lægges pakkerne til byens bude ind i det forvoksede 

dueslag, hvorfra avisbudene tager hver sin bunke 

i løbet af eftermiddagen. Undtagen lørdag, hvor Folkebladet 

udkommer som morgenavis – da skal budene møde 

tidligt, meget tidligt – for at nå rundt til abonnenterne inden 

for den givne tidsfrist. 

Midt i det hele ses ofte pakkeriets praktiske chef, Ove 

Schøtt, vicevært og meget mere på Folkebladet. 

Sammen om Samsø 

Folkebladets redaktion på Samsø har altid været 

noget særligt. Gennem årtier har der været tradition 

for, at en god del af befolkningen på især den 

sydlige del af øen var orienteret mod Kalundborg 

og Sjælland, mens de øvrige i nord var orienteret 

mod Århus og Jylland – og dermed mod hen- 

holdsvis Folkebladet og Århus Stiftstidende. 

Sådan er det – moderne tider til trods – forsat i 

stort omfang. 

Og det er ikke kun samsingerne, der har glæde af 

det Samsø-stof, som de to aviser dagligt skriver, 

det er i høj grad også de samsinger, som af for- 

skellige grunde har valgt at bosætte sig uden for 

øen. 

Folkebladet har haft redaktion på øen i årtier og 

bringer fortsat store og små nyheder fra livet midt 

i Kattegat. 

Jens Øster-Mortensen, 

lokalredaktør Samsø 

Kalundborg Folkeblad dækker stort og småt i Agerup, Akselholm, Alleshave, Asmindrup, Asnæs, Bakkendrup, Bastrup, 

27

28 

MEDIESELSKABET 

Medieselskabet Nordvestsjælland 

Udgivelser 

Medieselskabet Nordvestsjælland udgiver aviserne 

Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad. 

Desuden ugeaviserne By & Land, der dækker Holbæk, 

Tølløse, Jernløse og Svinninge. Odsherred-Kysten og 

Ugeavisen, som begge udkommer i hele Odsherred. 

Desuden Lokalavisen, der har Bramsnæs, Skibby og 

Jægerspris som sit primære område. Desuden Jyderup 

Posten, der udkommer i Tornved, Bjergsted, 

Dragsholm, Svinninge og Jernløse. Kalundborg Nyt, 

der dækker Bjergsted, Hvidebæk og Kalundborg samt 

Ugebladet Vestsjælland, der dækker Høng, Gørlev, 

Dianalund og Stenlille. 

Kalundborg Folkeblad er en del af A/S Medieselskabet 

Nordvestsjælland, som er moderselskab for en række medieorienterede 

virksomheder i Nordvestsjælland. Selskabet 

ejer og udgiver de to dagblade, Kalundborg Folkeblad 

(”Folkebladet”) og Holbæk Amts Venstreblad (”Venstrebladet”). 

Desuden udgiver selskabet en række ugeaviser og 

driver avistrykkeri, bogtrykkeri, reklamebureau samt distributionsvirksomhed. 

Samlet beskæftiger Medieselskabet 

omkring 200 medarbejdere, hvortil kommer omkring 650 

avisbude samt 20 vogmænd og chauffører. 

I seneste regnskabsår (2006) havde A/S Medieselskabet 

Nordvestsjælland en samlet nettoomsætning på cirka 

164,3 millioner kroner og et resultat i moderselskabet på 

cirka 7,4 millioner kroner før skat. 

Direktion og bestyrelse 

Selskabets direktion udgøres af Mogens Flyvholm, administrerende 

direktør og ansvarhavende chefredaktør for Holbæk 

Amts Venstreblad. Desuden Claus Sørensen, direktør 

og ansvarhavende chefredaktør for Kalundborg Folkeblad, 

samt John Pedersen, teknisk direktør, og Flemming Nielsen, 

økonomichef. 

Bestyrelsen har Anders Kloppenborg, Holbæk, som formand 

og Frank Nielsen, Kalundborg, som næstformand. 

De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Hanne Sørensen, 

Hans B. Olsen, Kate Felby, Knud F. Munksgaard, Lone Saaby, 

Ole Nielsen, Steen Valentin Nielsen, Sten Nielsen, Thomas 

Ø. Petersen og Tove Bonnichsen. 

Mogens Flyvholm, 

administrerende direktør 

og ansvarhavende chefredaktør 

Holbæk Amts 

Venstreblad 

Claus Sørensen, 

direktør og 

ansvarhavende 

chefredaktør 


Anders Kloppenborg, 

bestyrelsesformand 

Flemming Nielsen, 

økonomichef og 

medlem af direktionen 

❞ 

Det er ikke verden, 

som er blevet 

så meget værre; det er 

nyhedsformidlingen, 

der er blevet så 

meget bedre. 

(G.K. Chesterton) 

❞ 

Frank Nielsen, 

næstformand 

John Pedersen, 

teknisk chef og 

medlem af direktionen 

Bennebo, Bildsø, Bjerge, Bjergsted, Bjørnstrup, Blæsinge, Bregninge, Brokkebjerg, Brokøb, Brundby, Buerup, Dalby, Davrup,

Michael Kjeldgaard, 

trykkerichef 

MEDIESELSKABET 

Fælles funktioner 

Søren Rasmussen, 

regnskabschef 

Stordriftsfordelene passes og plejes. 


Naturligvis arbejder Medielselskabet løbende på at optimere 

driften og få mest mulig gavn af de fælles funktioner, 

som nu engang er at finde i selskabet. På avissiden er det 

ikke kun de helt indlysende fordele ved fælles trykkeri, men 

også en række andre funktioner, der betyder noget for dagligdagen 

på Folkebladet. 

Således er der fælles personaleafdeling (kaldet HR-afdeling, 

HR = human resource), fælles bogholderi og økonomiafdelinger, 

fælles edb-drift og et stigende fælles markedsføringsarbejde, 

ligesom fælles ressourcer på annonceområdet 

udnyttes bedst muligt. 

Og som beskrevet andet steds også fælles redaktionssekretariat 

og pressefotoafdeling. 

Hanne Kristiansen, 

HR-chef 

Jan Floor, salgs- og 

marketingkoordinator 

Niels Grindsted, 

edb-chef 

Peter Madsen, 

annoncechef 

Drøsselbjerg, Egemarke, Ellede, Eskebjerg, Faurbo, Forsinge, Frankerup, Føllenslev, Gierslev, Gudmandstrup, Gørlev, Gåsetofte, 

29

30 

FOLKEBLADET DENGANG 

Kalundborg omkring 1907 

Tidsbillede af Kalundborg 

og det omgivende samfund 

for 100 år siden. 

Af Hanna Munkebo 

I 1907 boede lensgrevinde Anna Hedvig Beate de Falsen 

Zytphen Adeler – gift Lerche Lerchenborg - og lensgreve 

C.C.L. Lerche Lerchenborg på Lerchenborg Slot. En folketælling 

på godset i 1906 angiver et folkehold på 43. 

I Melby, på den gamle skole, gik lærer Johannes Frederik 

Christensen meget op i skolehave-sagen. Han mente, den 

ville medvirke til at gøre børnene interesserede i naturfag, 

og det ville virke opdragende på dem. Næsten alle elever 

i Melby gamle skole havde en have, som de selv passede. 

Christensen var lærer på skolen fra 1896 til 1913. 

Aarby Friskole begyndte i 1873, og i 1907 blev der bygget 

en ny skolebygning. Skolen lukkede i 1981. 

Fra 1890 til 1920 voksede Kalundborgs befolkning voldsomt 

- i 1901 var der 4.322 indbyggere i Kalundborg - især 

i perioden mellem 1916 og 21 på grund af al den nye industri. 


I 1932 kan Folkebladet fejre 

sit første jubilæum - i 25 år har 

avisen nu beskrevet småt 

og stort i byen. 


I 1932 er bilismen for alvor brudt igennem, og Kalundborg 

får en rutebilstation. 

I løbet af Folkebladets første 25 år er samfundet ændret radikalt. 

I 1907 brugte man hestevogn, og Røsnæs lå langt 

ude på landet, nu bringer bilerne alting lidt tættere på. 

Kalundborg har ved folketællingen i 1930 7.429 indbyggere, 

det er en vækst på godt et par tusinde, siden Folkebladet 

første gang kom på gaden. 

M/S Kalundborg er indsat på ruten til Århus i 1931, og i 

1933 kommer også M/S Jylland. 

En stor brand i byens centrum i 1901 var en tragedie, men 

den satte skub i nybyggeriet, og Bethesdagade, Jernbanegade 

og Hærvigsgade blev anlagt. 

I 1902 lægges grundstenen til byggeforeningen Frem. To 

gader opkaldes efter primus motor, Vedel Birch, og der 

bygges 40 gode huse og haver på jorderne ved Sct. Jørgensbjerg. 

Men byggeaktiviteten ebbede ud, og stagnation satte ind 

indtil 1911-12. Arbejdsløshed for bygningshåndværkere var 

en periode oppe på 40 procent. 

Statshusmandslovene i 1899 og i 1906 gav landdistrikterne 

mulighed for at etablere brug til dem, der manglede en 

jordlod, men lodderne var små. 

I 1907 blev ruinerne af Esbern Snares borg fundet i forbindelse 

med noget byggeri. Fundet vakte stor interesse, og 

et museum blev etableret på Lindegården. 1908 fik Kalundborg 

sit eget elværk med en 65 hk gasmotor, og fra 

samme år kan borgerne tage deres årlig bad i badeanstalten 

i Skolegade. I Skibbrogade 40 var i 1908 Berliner Bageriet. 

Det flyttede med konditori til Kordilgade 53. Restaurant 

Slotskælderen har været i byen siden 1902 - med godt 

ry. 

Der er henved 400 virksomheder - store som små - i byen, 

og antallet af lønmodtagere er vokset støt. 

Fald i prisen på landbrugsvarer i udlandet betyder voldsom 

nedgang i indtjeningen for landmændene. Også efterveerne 

fra værftets og Kalundborg og Omegns Banks krak i 

1921 mærkes stadig i byen, så det vækker glæde, da Svovlsyren 

etableres i Kalundborg, og produktionen begynder i 

1930. 

I 1933 vedtages en socialreform, der betyder, at byrådet 

har ansvaret for den sociale forsorg, som nu bygger på 

retskrav, ikke længere på skøn. 

Kalundborgs Radio er i 1927 begyndt sin virksomhed, og 

byen har også fået et nyt sygehus med plads til 67 patienter 

samt yderligere 25 på epidemiafdelingen. 

Siden 1920 er Kalundborg kloakeret, men adskillige afløb 

går stadig direkte ud i Houget. 

I 1939 kan man konstatere, at Kalundborg har Sjællands 

bedste havn - bortset fra København. Den er uddybet og 

udbygget og skaber grobund for en vis optimisme. 

På Møllebakken holdtes sommerrevyer eller teaterstykker. 

Revyerne var lavet i København, men fik tilføjet lokale vers. 

Kommunalloven i 1908 giver kvinder valgret til byrådet. 

R. Stricker var borgmester 1903 til 08. Derefter havde V. 

Terndrup posten til 1914. 

I 1906 har Højre 14, Venstre 65, Radikale 11 og Socialdemokratiet 

24 mandater i folketinget. Statsminister hedder 

indtil 1915 (1918) conseilspræsident. 

Fra 1905 til 08 har I. C. Christensen (V) posten. 

Hagendrup, Halleby Ore, Halleby, Hallenslev, Havnemark, Havnsø, Havrebjerg, Helles Klint, Herslev, Hesselbjerg, Hjembæk,


Efter flere år med økonomiske 

stramninger begynder det at lysne. 

Også i Kalundborg, hvor 

Folkebladet i 1957 kan 

fejre 50 års jubilæum. 


Suezkrisen i slutningen af 1956 giver stigning på råvarepriser 

og betyder finanspolitiske stramninger det efterfølgende 

år, men kort efter falder priserne igen, og handelsbalancen 

får det bedre. 

Det bliver nemmere at låne, den offentlige byggepolitik 

ekspanderer, og der kommer økonomisk vækst i landet. 

Kul udskiftes efterhånden med olie som hovedenergikilde. 

I konkurrence med Frederikshavn, Aabenraa og Fredericia 

fik Kalundborg i 1959 en aftale i stand om, at Dansk Veedol 

A/S skal etableres i byen. Året efter begyndte udgravningerne, 

og i 1961 blev raffinaderiet indviet. 


I 1982 har Folkebladet været 

på gaden i 75 år. Hverken avisen 

eller borgerne har meget at rutte med. 


I Kalundborg holder fjernvarmen for alvor sit indtog, og i 

1984 indfører kommunen tilslutningspligt. 

I 1982 danner Poul Schlüter sin firkløverregering. Renteniveuaet 

er højt, og det giver dårlige tider for byggeriet i Kalundborg. 

Kalundborg Apotek kan fejre 300 års jubilæum, og Heradøtrene 

flytter ind på Torvet. 

Efter en gennemgribende renovering er Bispegården året 

forinden åbnet som udstillingssted. 

Børnebiblioteket åbner for muligheden for at låne bånd og 

plader, og i Havnsø holder salatfabrikken rejsegilde efter et 

lynhurtigt byggeri. 

Det besluttes i 1982, at alle fremtidige udvidelser i Novo vil 

I 1954 begyndte de første inddæmningsarbejder på Asnæs. 

Kyndbyværkets tre nye blokke blev bygget i 52, 53 og 

55, og i 1959 indviede kong Frederik Asnæsværket. 

I 1957 fuldførtes bygningen af en ny pier med tilhørende 

holdeplads til en hurtigrute mellem Kalundborg og Århus. 

I 1958 blev en ny færge bevilget, det blev Prinsesse Anne- 

Marie, som blev indsat på ruten i 1960. Det betød et vendepunkt 

for havnen, og i perioden mellem 1956 og 1965 

steg indtægterne markant. 

I 1957 vedtog byrådet at søge Undervisningsministeriet om 

tilladelse til at oprette et kommunalt gymnasium med lokaler 

i Skolen ved Volden, og det blev indviet i august samme 

år. Rynkevangskolen havde taget første del af byggeriet 

i anvendelse i 1955, og i 1957 blev resten af skolen færdig 

og indviet. 

Der var 9.536 indbyggere i Kalundborg i 1957. 

ske i Kalundborg. Det betyder investeringer på flere hundrede 

millioner kroner. 

Røsnæs Fyr bliver samme år udstyret med radio og radiofyr 

for at forbedre sikkerheden for skibsfarten i Storebælt. 

En delegation af folketingsmedlemmer - blandt andre 

Tommy Dinesen - besøger i 1982 Nordkorea. Tommy Dinesen 

beskriver landet som en asiatisk mønsterstat uden 

kriminalitet. 

Samme Tommy Dinesen har planer om at danne en tværpolitisk 

folkebevægelse mod bygning af en Storebæltsbro. 

Han mener, en bro vil give stor arbejdsløshed på egnen. 

1983 indføres dankortet. 

Og på Esbern Snaresvej indvies Dagcentret. 

Peder Paars indsættes i 1985 på overfarten til Århus. 

Kalundborg og Omegns Museum kan fejre 75 års jubilæum 

i 1985. 

Byens borgmester hedder Aage Brejnrod, han er overlærer, 

og han har siddet på den kommunale chefpost siden 

1978. 

1985 er der 19.248 indbyggere i Kalundborg. 

FOLKEBLADET DENGANG 31 

Holmstrup, Høed, Højsted, Høng, Hørve, Jerslev, Jorløse, Jyderup, Kalundborg, Kelleklinte, Kirke Helsinge, Klovby, Knabstrup,

32 

STÆRK LOKALAVIS 

Fra journalistelev til generalsekretær 

Generalsekretær i Røde Kors, 

Jørgen Poulsen, har en fortid 

på Folkebladet. Han mener stadig, 

lokale dagblade er de vigtigste medier. 


- Vi var meget stolte af alle vores gode historier. 

Jørgen Poulsen var ansat som elev på Kalundborg Folkeblad 

fra 1964 til 67. 

Derefter tog han til Afrika og rejste rundt på motorcykel i 

halvandet år. 

For alvor blev han kendt i danske hjem, da han rapporterede 

for Danmarks Radio fra Stockholm om drabet på den 

svenske statsminister Olof Palme. 

I dag sidder Jørgen Poulsen som generalsekretær for 

Dansk Røde Kors. 

Da Jørgen Poulsen arbejdede i Kalundborg, var der fire aviser 

i byen efter den gamle partitradition. 

- Jeg mener, det var Sjællands Tidende, Venstrebladet, Aktuelt 

og Folkebladet, siger han. 

- Vi måtte ikke citere de andre aviser, for vi skulle jo ikke 

gøre opmærksom på deres tilstedeværelse. Kun redaktøren, 

Søren Rasmussen, brød den regel engang, da en af de 

andre havde historien om, at deres redaktør havde solgt sit 

hus - købssum ubekendt stod der naturligvis. Så skrev Søren 

Rasmussen, at en herværende redaktør havde solgt sit 

hus, »Men han ved ikke, hvad han har fået for det«. 

Det største i mit liv 

- Det var en Guds lykke at komme på Folkebladet, jeg havde 

forsøgt alle vegne, men det var meget svært at få en læreplads, 

hvis man ikke havde de rette forbindelser. At få 

den læreplads er nok det største, der er sket i mit liv, siger 

generalsekretæren. 

Han lærte her den legendariske redaktør Søren Rasmussen 

og hans sønner Kjeld og Frede at kende som en hårdtarbejdende 

ledelse. 

- Og vi knoklede, alle begravelser, alle møder, alt skulle i 

avisen, husker han. 

Det var en fast regel på Folkebladet, at ingen borgere skulle 

gå i graven unævnte. 

Historierne om den tid på Folkebladet er mangfoldige, og 

Jørgen Poulsen kender de fleste. 

- Vi ynder at fremstille os selv dengang som det vilde vesten, 

totalt respektløse over for autoriteter. Men bag det 

sad Søren, Kjeld og Frede og knoklede, tag ikke fejl af det. 

Jørgen Poulsen husker Rasmussen-dynastiet som »en fantastisk 

familie«. 

❞ 

Jørgen Poulsen kender de 

fleste af anekdoterne om 

datidens Folkeblad. 

Blandt andet var Søren 

Rasmussen kendt for sin 

saks. Med den havde han 

en forunderlig evne til at 

klippe historierne ned i 

format. 

Jørgen Poulsen husker for 

eksempel en gang, hvor 

han var taget med toget til 

København, undervejs 

lavede han en storslået og 

detaljeret reportage om 

kornhøsten, set fra toget. 

Da Søren Rasmussen var 

færdig med saksen, var 

hele Jørgen Poulsens 

reportage filet ned, så 

der stort set kun stod 

"Kornhøsten ser fin ud 

på egnen." 

Jørgen Poulsen husker 

også den daværende 


Gunnar Juul. 

- Han var et festligt menneske, 

måske også engang 

i mellem for festlig. 

Men Jørgen Poulsen lærte 

alligevel meget af ham: 

- Han kunne tage den 

mest elendige artikel og 

rette lidt her og der, og 

lige pludselig så den godt 

ud - og man havde næsten 

skrevet den selv. Men han 

var aldrig negativ eller 

sur, han så altid det bedste 

i artiklen - og resten 

rettede han så til. Det var 

da langt bedre end at 

have en sur stodder som 

redaktionssekretær. 

❞ 

- Også svigersønnen Calle, Carl Møller, blev trukket ind. 

Han var egentlig mejerist, men han blev den, der sørgede 

for billederne til avisen. Vi skylder det firkløver alt. De var 

utroligt hårdtarbejdende, og de tog det lange seje træk dag 

efter dag. 

Omsorg og omhu 

Da Jørgen Poulsen begyndte på sin læreplads, var Kjeld 

Rasmussen lige blevet chefredaktør efter sin far. Men faderen 

var stadig på redaktionen, og Jørgen Poulsens arbejdsplads 

blev lige midt i mellem de to. 

Søren Rasmussen vidste, at nyheder var det væsentligste 

for avisen, og han forstod at betjene læserne mere end 

partiet, påpeger Jørgen Poulsen. 

Der var mange socialdemokrater i byen, selv om borgmesteren 

var konservativ. 

Redaktørens satsning betød, at avisen fik en ganske kolossal 

dækningsprocent. 

- Det var fantastisk for mig at komme til en redaktion, hvor 

jeg blev betroet fra første dag - jeg fik landbrugsstoffet, og 

det var vigtigt dengang. Næsten hver aften var vi ude til 

møder. 

Men selv om der blev arbejdet hårdt, husker Jørgen Poulsen 

Folkebladets ledelse for det, han kalder »den bedste 

personaleledelse, man kan tænke sig med omhu og omsorg«. 

Set med Jørgen Poulsens øjne var Folkebladet det kit, der 

bandt hele foreningslivet sammen på egnen. 

- Og så kom også annoncerne på grund af den store dækningsprocent. 

Lokale medier 

- Her i Røde Kors oplever vi også i dag de lokale aviser som 

de stærkeste til at kitte foreningslivet sammen. Vi har nedprioriteret 

de landsdækkende aviser, det er de lokale medier, 

som er de bærende i vores arbejde, når et budskab 

skal bringes ud. Når vi tilrettelægger en landsindsamling, 

er det en lokal begivenhed, og det er den lokale presse, der 

har den store betydning, siger Jørgen Poulsen, og han fortsætter: 

- Jeg tror, de lokale medier får større og større betydning. 

Folk bliver rodløse, alle de informationer, der blæser igennem 

- dér gør den lokale presse sit, så det hele er til at holde 

ud, den giver fællesskab og markerer fælles værdier. 

Det lokale dagblad er den vigtigste bastion, fordi den viser, 

at vi kommer hinanden ved. Ellers ville vi få et samfund, vi 

ikke bryder os om. 

Knudstrup, Koldby Kås, Kongstrup, Kulby, Kundby, Langemark, Lille Fuglede, Lillesø, Lindholt, Løgtved, Løve, Marke,

STÆRK LOKALAVIS 33 

Jørgen Poulsen farter rundt i verden i sit job 

som generalsekretær for Dansk Røde Kors. Men hans 

karriere begyndte på Kalundborg Folkeblad. 

Foto: Heine Pedersen 

Mastrup, Melby, Mullerup, Mørkøv, Mårup, Nekselø, Nordby på Røsnæs, Nordby på Samsø, Nordrup, Nostrup,

34 

DESIGN OG FORMAT 

Avisen og dens klædedragt 

Vi fortæller lidt om meningen med at 

ændre udseende hen ad vejen. 


Al forandring, også til det bedre, er af det onde. 

Den indstilling siger bladfolk ind imellem, at avislæsere har 

- men det passer ikke. 

Der er den sandhed i udsagnet, at en avis er daglig gæst i 

mange hjem. Og hvis en daglig gæst pludselig giver sig til 

at lave alt for meget om på både udseende og væremåde, 

afføder det en vis skepsis hos dem, man gæster. 

Sagt med andre ord: Når man skal lave om på en avis, bør 

det ske i sådanne doser, at man fortsat kan genkendes. 

Hen over årene har Kalundborg Folkeblad ændret udseende. 

Oftest nærmest umærkeligt, andre gange mere synligt. 

Det gælder skrifterne, bladhovedet, formatet og layoutet. 

Det gælder billederne, og det gælder farverne. Det gælder 

også måden at skrive på og mixet af stof. 

Forandringer sker ikke mindst, fordi en avis skal afspejle 

det omgivende samfund og læsernes behov. 

Læserne forventer det. 

Forventer, at avisen er i bevægelse. 

De tre formater 

Da Folkebladet i slutningen af 2005 skiftede til tabloid format 

- handy format - var det et særdeles synligt skifte, men 

det var ikke det første i bladets historie. 

Frem til engang i 1930´erne udkom avisen i et format noget 

større end det broadsheet-format, avisen udkom i frem 

til november 2005, også kaldet »Lagen-format«. 

De krøllede bogstaver 

Fra 1907 og frem til 1943 blev bladets artikler - og mange 

annoncetekster - skrevet med frakturskrift: Krøllede bogstaver, 

også kaldet gotisk skrift. 

De krøllede bogstaver blev bibeholdt i bladhovedet helt 

frem til sidste år, men undervejs undergik også »det krøllede 

hoved« nogle ændringer. 

I marts 2006 moderniserede vi det karakteristiske, men også 

lidt altmodische bladhoved. En ansigtsløftning. Et facelift. 

Avis-design 

Samtidig blev igangsat et arbejde frem mod en ny designlinje 

i selskabet, og et nyt layout med nye skrifter blev indført 

i efteråret 2006. 

Når vi ind imellem giver de enkelte elementer eller store 

dele af avisen et nyt udseende, hænger det sammen med 

et ønske om at leve op til vores forpligtelser til at kommunikere 

bedst muligt. 

Det sker naturligvis med hovedvægten på det skrevne ord 

- altså indholdet - men også på den måde, stoffet præsenteres 

på. Det gælder både artikler og annoncer. 

Tiderne skifter. Det gør avistypografi også. Dermed styrkes 

kommunikationen. 

Det er med en avis som med mennesker: Ind imellem er 

det på tide at skifte tøj. Ikke nødvendigvis det hele på en 

gang. Vi sender med de forandringer, der løbende foretages, 

det signal, at vi følger med tiden uden at lave om på 

os selv i så høj grad, at vi ikke kan genkendes. 

Ny Bjergby, Nyby, Onsbjerg, Ornum, Ougtved, Overbjerg, Raklev, Reersø, Ruds Vedby, Rugtved, Rye, Rørby,

100 år med stil 

Avisen er til alle tider blevet peppet op. 


Lige siden Kalundborg Folkeblad første gang udkom i 

1907, har avisen med mellemrum skiftet udseende. 

De fleste gange næsten umærkeligt med små stilskift i 

præsentationen. Men tager man en avis fra det gamle arkiv 

og sammenligner med aviser bare få år før eller senere, 

ser man tydeligt, at der er tale om ændringer i udseendet. 

For mange år siden var der langt mellem billederne. Siden 

blev de flere. 

I nyere tid kom der også farver på mange af billederne. Ny 

fototeknik og ny trykteknik har gjort det muligt. I dag er de 

fleste af avisens billeder, som noget helt naturligt, i farver. 

Virkemidler, der fænger 

Typografien - skrifterne - er også årene igennem blevet 

peppet op. Som med så meget andet ændrer de grafiske 

udtryksmidler sig. De er virkemidler, som er med til at styrke 

kommunikationen, selv om man måske ikke tænker på 

det. Selv om det først og fremmest er indholdet både på 

tekst- og billedside, der tæller, så skal blikfanget også være 

med til at fange nye læsere og have appel til nye holdere. 

Ind imellem skal læserne - og os på avisen med - lige vænne 

sig til det, når der laves om. Og lad os så i den forbindelse 

i en god stund minde om, at vi ikke laver om for at 

lave om, hverken når det gælder udseende eller indhold. 

Når vi gør det, sker det ud fra ønsket om at gøre tingene 

bedre. 

DESIGN OG FORMAT 

Røsnæs, Saltbæk, Sandby, Sejerø, Skamstrup, Skellebjerg, Skippinge, Snertinge, Solbjerg, Spangsbro, Stavns, 

35

36 

TILBAGEBLIK 

Fusionens arkitekt 

Jørgen Jensen var chefredaktør på 

Kalundborg Folkeblad, da avisen 

slog kræfterne sammen med 

Venstrebladet i Holbæk. 


- Tanken om Holbæk blev nok født i mit hoved. 

Ordene kommer fra Jørgen Jensen, som var chefredaktør 

på Kalundborg Folkeblad fra den første januar 1986 til første 

juni 1998. 

Det betyder, at han sad i chefstolen, da Kalundborg Folkeblad 

og Holbæk Amts Venstreblad besluttede sig for at slå 

kræfterne sammen - økonomisk og teknisk - i 1990. 

- Vi var enige om, at der ikke skulle pilles ved de to avisers 

udgivelsesgrundlag. Hver avis skulle beholde sin identitet, 

fortæller Jørgen Jensen. 

Han kom fra Berlingske Tidende som den første til at afløse 

det navnkundige Rasmussen-dynasti. Han kom med ydmyghed 

og en god portion sommerfugle i maven, erkender 

han. 

Men han kom også med stor optimisme, for Kalundborg 

Folkeblad var kendt som en stærk avis med en tæt kontakt 

med befolkningen og en dækningsprocent, der blev talt 

om i bladkredse. 

Alligevel havde han ikke været længe på avisen, før han 

kunne se, at det kneb med indtjeningen. Og så kom bekymringerne 

over, hvad der ville ske, når en nødvendig 

teknisk fornyelse bankede på. 

- Det var lidt skræmmende. 

Jørgen Jensen var chefredaktør, 

da Folkebladet og Venstrebladet 

fusionerede. 

- Vi havde to ugeaviser og nogle opgaver udefra. Trykningen 

af Folkebladet tog mindre end en time, så der var ikke 

fuld udnyttelse af rotationspressen. 

Jørgen Jensen så netop udnyttelsen af rotationspressen 

som vejen frem. 

Desuden var der det redaktionelle arbejde, hvor en god lokaldækning 

var alfa og omega. Han tog fat på at synliggøre 

debatstoffet, for han betragtede avisen som et forum for 

den lokale debat. 

Og så begyndte han desuden at skrive ledere - det havde 

man ikke tidligere haft i Folkebladet. Det var vigtigt for 

ham, at lederen især handlede om lokale emner: 

- Og der var nok at skrive om, husker han. 

En ærlig mand 

Der skete meget i dansk dagpresse i de år, konkurrencen 

blev skærpet, og Folkebladet modtog flere bejlerier om 

samarbejder, fortæller Jørgen Jensen. 

Og så var det, tanken om et samarbejde med Holbæk 

Amts Venstreblad, der havde Alfred Hansen som chefredaktør, 

blev født i Jørgen Jensens hjerne. 

Det var en velkonsolideret avis, som havde både styrke og 

potentiale til at påføre Folkebladet stor konkurrence, hvis 

man havde valgt det. Det havde de andre aviser ikke. 

- Desuden kendte jeg Alfred Hansen som en god, tillidsfuld 

kollega. Vi havde haft mange samtaler og havde vendt 

mange ting gennem årene. Han var en ærlig og ordholden 

mand, som ikke ville løbe om hjørner med os. 

Orden i baglandet 

Først måtte Jørgen Jensen afklare sagen med sit bagland, 

bestyrelsen, som dengang bestod af Jens-Torben Nielsen, 

Ib Merling-Petersen, O. Geert Pedersen og Hans Drehn, og 

her fik han opbakning til at rette henvendelse til Alfred 

Hansen. Det valgte han at gøre under en togrejse i foråret 

1990 ”lige efter Vipperød” med cirka fem minutter til ankomst 

i Holbæk, hvor Alfred Hansen skulle af. 

- Han blev helt stum, husker Jørgen Jensen. 

Næste formiddag ringede Alfred Hansen til Jørgen Jensen, 

og så spiste de to frokost sammen på Strandparken i Holbæk. 

Det blev en laaang frokost. 

Her blev sagen gennemarbejdet i grove træk, og så kom 

den travle periode med mange hemmelige møder i Alfred 

Hansens sommerhus i Odsherred, hvor alt blev ”tævet 

igennem”. 

Venstre og Radikale i samarbejde 

»Når vi kan sidde i regering sammen, kan vi vel også lave 

avis sammen«, var Alfred Hansens kommentar til et samarbejde 

med henvisning til tidens VKR-regering. 

Der blev dannet et selskab, som skulle udgive de to for- 

skellige aviser. Alfred Hansen skulle være administrerende 

direktør, Jørgen Jensen direktør. 

I juni 1990 besluttede en ekstraordinær generalforsamling, 

at fusionen skulle ske med tilbagevirkende kraft fra årsskiftet. 

- Det alt afgørende for mig var at sikre Folkebladets fremtid, 

fortæller Jørgen Jensen. 

Men alt var ikke lutter lagkage - en stribe medarbejdere 

blandt det tekniske personale måtte fyres, andre kom med 

over i det nye selskab. 

- Det er svært at skulle fyre folk, men jeg har ikke fortrudt. 

Nu fylder Folkebladet 100 år, og jeg tvivler på, at det ville 

være sket, hvis vi ikke havde lavet den fusion. 

Lange arbejdsdage 

Efter fusionen begyndte en spændende periode, fortæller 

Jørgen Jensen. 

To virksomhedskulturer skulle køres sammen. 

- Og det tager længere tid, end man forventer. 

Men hans eget samarbejde med Alfred Hansen var godt. 

- Jeg havde en formidabel makker i Alfred Hansen. Vi havde 

et tæt samarbejde, og så var vi ens på mange måder. Vi 

ville begge have fingrene i den daglige avis. 

Det gav lange arbejdsdage, for møderne skulle helst holdes, 

efter dagens avis var »lagt i seng«. 

I slutningen af 1997 sagde Jørgen Jensen sin stilling op på 

Folkebladet. 

Venstrebladet havde fået ny leder, og han og Jørgen Jensen 

så forskelligt på fremtidens strategier - blandt andet 

hvor meget af den redaktionelle funktion, der skulle ligge 

i Holbæk eller i Kalundborg. 

Desuden var Jørgen Jensen lige fyldt 50, og han mente, tiden 

var inde til at prøve noget andet efter den spændende 

og hektiske tid på Folkebladet. 

Jørgen Jensen forlod Folkebladet den første juni 1998. 

Stigs Bjergby, Stokkebjerg, Store Fuglede, Svallerup, Svebølle, Svinninge, Sæby, Særslev, Sønderup, Sønderød,

Bladskrædder i Kalundborg 

Thomas Petersen nåede både at være 

elev, redaktionschef og konstitueret 

chefredaktør, inden han trak sig tilbage. 


- Fusionen reddede bladet, uden den havde Folkebladet 

ikke eksisteret i dag. Og det var genialt at beholde ideen 

med to selvstændige aviser. Det har været en bæredygtig 

idé – i hvert fald indtil nu. 

Thomas Petersen, Røsnæs, var redaktionschef på Kalundborg 

Folkeblad, da fusionen med Holbæk Amts Venstreblad 

blev en realitet. 

Hans karriere på avisen begyndte med en læreplads. Bagefter 

arbejdede han på Berlingske Tidende og ved Den Liberale 

Presse, som det hed dengang. 

Men lokaljournalistikken trak. 

- Jeg var tiltrukket af den nære kontakt med borgerne. Det 

giver selvfølgelig også nogle begrænsninger – der er flere 

hensyn at tage i et lokalsamfund. 

Han nævner et eksempel på, hvordan lokaljournalistik kan 

udføres: 

- Den gamle redaktør, Søren Rasmussen, abonnerede på 

Børsen, hvor man kunne læse skibspositionerne på alle 

danske skibe. Så fandt han ud af, hvilke skibe der havde 

besætningsmedlemmer fra Kalundborg, og så kontaktede 

vi de familier. Det var en genial tankegang, vi fik navne og 

mennesker fra lokalsamfundet i avisen på den måde. 

Et knaldgodt samarbejde 

I begyndelsen af 80'erne blev Thomas Petersen redaktionschef, 

og da Kjeld Rasmussen valgte at trække sig tilbage 

som chefredaktør, søgte Thomas Petersen stillingen. 

Men bestyrelsen valgte en anden ansøger, Jørgen Jensen: 

- Det er klart, jeg var lidt skuffet. Jeg mente, jeg var født til 

det job – jeg har nok været lidt naiv, fortæller Thomas Petersen. 

Til gengæld fik han, hvad han beskriver som "et knaldgodt 

samarbejde" med den nye redaktør: 

- Vi følte virkelig, at vi udviklede bladet. Hvis man kigger på 

aviserne fra 60'erne og til 2000, så har jeg været med til 

hele den udvikling. Det har været meget spændende. Vi arbejdede 

med lay out og samarbejdede med annonceafdelingen 

og typograferne. 

Da Jørgen Jensen forlod Folkebladet, blev Thomas Petersen 

konstitueret som chefredaktør i et halvt år. 

- Jeg havde det som en fisk i vandet. Jeg kunne lide at have 

det ansvar. Det var måske naivt, men jeg søgte stillingen 

Thomas Petersen. 

igen. Det gik jo godt, og jeg havde forventninger om, at bestyrelsen 

var tilfreds. Men den ville åbenbart have en udefra, 

husker Thomas Petersen 

- Så skulle jeg tilbage på min pind, og det kunne jeg bare 

ikke. Pludselig bare være bladskrædder. Mit engagement 

var væk, og det kunne man sikkert også mærke. 

Thomas Petersen forlod kort efter Folkebladet. 

TILBAGEBLIK 

Tjørnelunde, Torpe, Tystrup, Tågerup, Ubby, Ugerløse, Uglerup, Ulstrup, Vester Løve, Vesterlyng, Vinde Helsinge, Vollerup, 

37

38 

BEGYNDELSEN 

Sådan begyndte det 


Bruddet i Venstre i 1905 var grundlaget for Kalundborg Folkeblad. 

Det gamle Venstre blev splittet i Det Radikale Venstre og 

Det Moderate Venstre – også kaldet Venstrereformpartiet. 

Med et hug var de moderate uden et dagblad på egnen. 

En stiftende generalforsamling udnævner Marius Holt til 

redaktør sammen med en bestyrelse på 20 solide navne 

fra egnen samt fra Samsø og Sejerø, og første prøvenummer 

udkommer 24. sept. 1907. 

Den første oktober 1907 kommer Kalundborg Folkeblad 

første gang officielt på gaden. Der er fra begyndelsen cirka 

500 abonnenter, mens der er henved 4.000 indbyggere i 

Kalundborg. 

I 1910 overtager Søren Rasmussen et blad, der ikke går ret 

godt. 

Søren Rasmussens slægt stammer fra Røsnæs, og han selv 

har trådt sine journalistiske barnesko på Ringsted Folketidende. 

Indtil 1918 residerer Folkebladet i Skibbrogade 10, senere 

flytter avisen til nummer 40. 

Dengang kaldtes Skibbrogade Kalundborgs Fleet Street. I 

gaden lå Socialdemokraten, Kallundborg Avis og Kalundborg 

Folkeblad. 

Det lykkes for Søren Rasmussen at tyvedoble oplaget af 

Marius Holt var Folkebladets første redaktør. 

Han sad i chefstolen fra 1907 til 

1910. 

Kalundborg Folkeblad, og det er - og var - noget ganske 

uhørt i dansk presse. 

Til gengæld går byens radikale avis, Dagbladet, ned i 1939, 

det konservative organ lukker i 52, og i 1972 er det slut med 

socialdemokratisk presse i Kalundborg. I mellemtiden går 

det radikale Holbæk Amts Venstreblad ind med en lokalredaktion 

i Kalundborg som erstatning for tabet af Dagbladet. 

Redaktionen får lokaler i Skibbrogade 48. 

Men Folkebladet har en moralsk forpligtelse til at lade andres 

mening komme til orde, mener Søren Rasmussen, 

som ikke lader partipolitisk propaganda præge avisen. For 

ham er og bliver nyhederne det væsentligste. 

En overgang har Folkebladet det største oplag i Holbæk 

Amt. I 1933 overgår Folkebladet til rotationstrykning (rotationspressen 

bliver købt for 24.000 kroner inklusive opstilling 

fra Ekstra Bladet) og er i støt fremgang. Rotationen kører 

i 40 år, indtil bladet går over til offset i 1974. 

Der tilknyttes faste fotografer, og en klichemaskine anskaffes. 

Nu kan billedet komme i avisen samme dag. Omkring 

1950 begynder reklameafdelingen så småt. 

I 1968 dør Søren Rasmussen, 83 år gammel. 

Søren Rasmussen var chefredaktør på 

Folkebladet fra 1910 til 1960. 

Kjeld Rasmussen var Folkebladets 

chefredaktør fra 1960 til 1986. 

Værslev, Ærtebjerg, Østrup, Ågerup, Åmosen, Årby - og meget, meget mere. 

❞ Ringe er magten 

i det bly, 

der blev til kugler, 

i sammenligning med 

den i det bly, 

der blev til skrift. 

(Georg Brandes) 

❞ 

Jørgen Jensen var chefredaktør 

fra 1986 til 1998.

Sjældent jubilæum 

Brostenene er blevet vendt hver dag i 

100 år. Det fortsætter vi med. 


Der er ikke mange Kalundborg-virksomheder, der har eksisteret 

i 100 år. 

Folkebladet fejrer de 100 år med viljen og lysten til og modet 

på også at tage udfordringerne op i en ny medietid til 

gavn for denne egn. Til både at vedstå sig historien og sørge 

for den fornyelse, der skal til. Det er avisen rustet til via 

dygtige medarbejderes engagement og flid og samarbejdet 

i A/S Medieselskabet Nordvestsjælland. 

Folkebladet gør i stor udstrækning avisens jubilæumsår til 

et jubilæumsår for først og fremmest læserne. 

Med konkurrencer, specialmagasiner - dette er et af to - 

ballonaktiviteter og en række andre tiltag markeres jubilæet 

hen over hele året. 

Omkring selve jubilæumsdagen giver vi mange hundrede 

Vi sender balloner op 

Balloner er gennem mange år 

blevet brugt til at observere fra. 

Og som pressefolk observerer vi. 


Snorene klippes. 100 balloner med påskriften »Kalundborg 

Folkeblad 100 år 1907-2007« slippes fri. 

10 gange i løbet af 2007 gentager det sig rundt om i Kalundborg 

Folkeblads dækningsområde. 

Hver gang er nogle af ballonerne forsynet med gavekort, 

som finderne kan indløse med middage og biografbilletter. 

Ballonerne sendes til vejrs dels for at feste, dels som et 

symbol. Ballonopsendelserne er med til at markere, at Folkebladet 

fylder 100 i år - og at vi glad og gerne fejrer det. 

De markerer også, at Folkebladet er avis for både byen og 

hele egnen. 

Kalundborg Folkeblad lægger vægt på som frisindet, uafhængigt 

liberalt dagblad at være hele egnens avis med en 

forpligtelse til at dække alle synspunkter og alle sider af livet 

i bladets område. 

Allerbedst er den redaktionelle linje udtrykt med fyndordene 

fra den navnkundige mangeårige chefredaktør Søren 

Rasmussen: “Der skal ikke blive vendt en brosten i Kalundborg 

eller oplandet, uden det står i Kalundborg Folkeblad. 

Det er sådan en avis, vi skal lave”. 

De ord vil vi også i dag og i fremtiden gøre os umage for 

at leve op til - i det nødvendige samspil med den befolkning, 

hvis talerør Folkebladet er. 

Læsernes jubilæum 

læsere muligheden for at komme til en helt specielt kreeret 

jubilæumsrevy, og der bliver omkring jubilæumsugen 

givet alle trofaste abonnenter et tilbud om at komme og få 

en helt speciel jubilæumsgave. Alt sammen noget, man vil 

kunne læse om i Kalundborg Folkeblad. 

Det er ingen tilfældighed, at vi har valgt balloner til at markere 

jubilæet med. De ikke alene signalerer fest og glæde. 

Balloner er gennem tiden, ja gennem flere århundreder, 

blevet benyttet som observationsposter. Til at give udsyn. 

Til at give overblik. 

På den måde er opsendelserne symbolske: På en avis gælder 

det om at skabe sig overblik for at kunne fortælle læserne 

om det, der sker. 

Den rullende redaktion 

På avisen observerer vi og beskriver begivenhederne. Det 

gør vi bedst netop ved at have overblik. 

Også derfor har vi her i jubilæumsåret indrettet en rullende 

redaktion som fremskudt post for vores journalister. 

Den vil blandt andet blive sendt til en række »grænsebyer« 

i den nye store kommune, og den vil blive brugt i en række 

sammenhænge for at signalere, at vi som lyttepost gerne 

beskriver, hvad der sker overalt på egnen. 

BEGYNDELSEN 39 

Folkebladet vil gerne være i tæt kontakt med både læserne og kilderne. For foreninger, virksomheder og institutioner

Dette jubilæumsmagasin er ikke en kronologisk fremstilling af, hvordan avisen har udviklet sig siden 1907. 

Det er i stedet en præsentation af det moderne bladhus, Folkebladet er i dag, som en del af 

Medieselskabet Nordvestsjælland og som en velkendt del af dagligdagen på Kalundborg-egnen. 

Magasinet giver indsigt i, hvordan en moderne lokalavis bliver til. Og det fortæller samtidig om 

skelsættende begivenheder og kuriøse øjeblikke i den udvikling, som både Folkebladet 

og det omgivende samfund har været igennem siden det første nummer af avisen 

kom på gaden den 1. oktober 1907. 

Yderligere eksemplarer kan – så længe oplag haves – bestilles på 

e-mail: red.kf@nordvest.dk 

Redaktion: Ansvarhavende redaktør: Claus Sørensen. 

I redaktionen i øvrigt: Hanna Munkebo, Henrik Uhre-Prahl, 

Pia Nehls, Hanne Sørensen og Thomas Rye. 

Foto: Per Christensen, 

Christian Mikkelsen, 

Mie Neel, Per Jensen og 

Peter Andersen 

Idé og layout: Mads Friis, 

Bent Christiansen og Gert Fallesen, 

Annoncecentret Kalundborg. 

Tryk: Medieselskabet Nordvestsjælland. 


Skibbrogade 40 

4400 Kalundborg 

telefon 88 88 44 00 

www.kalundborg-folkeblad.dk 

HVIS DU VIL VIDE MERE, ER DU VELKOMMEN TIL AT RINGE PÅ 88 88 44 00

fra kilde til læser

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?