Kirkeblad feb 2013 - Tømmerup Kirke

TØMMERUP KIRKEBLAD
INDHOLD:
Præsten Skriver;
En hilsen fra Vancouver
Nye medlemmer i menighedsrådet.
Påskesjov for børn.
Persongalleriet.
Side 9 manden.
Påsken i kirken.
Forårskoncert med Kor Vision
Nyt i Tømmerup kirke.
Opskrift Cup Cake
Kom og se pinsesolen danse
Ungdommen i Tømmerup Kirke
Derfor holder vi Pinse.
Historie.
Februar 2013
WWW.TOEMMERUPKIRKE.DK

Fødsel– Enhver fødsel skal anmeldes til sognepræsten inden 2
dage. Forældrenes vielsespapirer samt fødselsanmeldelser fra
sygehus medbringes.
Dåb– Aftales med sognepræsten.
Vielse– Aftales med præsten, der skal forestå vielsen.
Begravelse og Bisættelse– Dag og klokkeslæt aftales med præsten,
der skal foretage den kirkelige handling.
Dødsanmeldelse samt afdødes dødsattest, dåbsattest og vielsesattest
afleveres til sognepræsten i afdødes bopælssogn, eventuelt
gennem bedemanden.
KIRKE- BIL
Til gudstje- nester og sognearrangementer afholdt af kirken
er der gratis kørsel for sognets ældre og gangbesværede.
Henvendelse dagen før til:
Tømmerup kirkeblad
udgives af
Tømmerup Menighedsråd.
Ansvarshavende redaktør:
Sognepræst Dan Petersen og
Maibritt Lindholm, Holbækvej 76.
mail: maibritt.lindholm@mail.dk
Mødedatoer for menighedsrådsmøder: alle kl. 19.00
Torsdag d. 28. februar
Mandag d. 25. marts
Torsdag d. 30. maj
Torsdag d. 27. juni
Torsdag d. 29. august
Torsdag d. 31. oktober
Torsdag d. 28. november.
Side 2
KIRKENØGLEN
ADD:
Sognepræst Dan Petersen, Tømmerupvej 48.
Tlf. 59507091 Fri mandag.
Graver Dorte Hansen
Tlf. 59507735 bedst tirs-fredag. Fri mandag.
Kirkesanger Benny Chordt Hansen
Tlf. 59522221
Organist Ida Lykke Hansen. tlf. 20433738
Sognemedhjælper Tinne Leth
Tlf. 26686015 bedst tirs-torsdag.
Menighedsrådet:
Formand Thøger Birkeland
Tlf. 59529257
Næstformand
Peter Munksø Tlf. 86804426
Kontaktperson:
Jakob Henrik West Grane tlf. 20879496
Kasserer Hans J. Mohnsen
Kirkeværge Ida Mohnsen
Bestil på telefon: 1 800.000.0000 Side 2
Tlf. 59507589
Kontaktperson Jacob
Aktivitetsudvalg mm.
Helle Gyldenkærne. Tlf. 59529257

PRÆSTEN SKRIVER
I det seneste jul var det igen oppe i medierne, at der
på nogen skoler er ændret i nogen af vores gamle
julesalmer, fordi de skal tilpasses alle skolens børn.
De gamle salmer blev derfor censureret og famøse
vers som ”En fattig jomfru sad i løn, og fødte himlens
kongesøn” blev taget ud.
Det religiøse julepynt blev smidt ud og kirkebesøget
som den årlige juleafslutning blev erstattet af en fin
tale fra inspektøren. Nu kunne alle børn synge
med, pynte op og så gå hjem og holde en glædelig
jul.
Problemet er det samme uden for skolen. For en hel
del mennesker, er religion i det offentlige rum gået
hen og blevet et kæmpe problem.
Fortalerne for denne fjernelse af religion fra det offentlige
rum bruger gentagende gange ordet
’tolerance’. Man mener, at man er tolerant og udviser
respekt for andre ved ikke at vise religion.
I mine øjne er det en misforståelse af begrebet tolerance.
En misforståelse, fordi det vil kræve at flertallet
underkaster sig mindretallet for ikke at krænke
dem.
Tolerance er i mine øjne netop en forståelse af forskellen
imellem os. En forståelse og en accept af at
vi er forskellige.
Tolerance er i mine øjne troen på, at man kan eksistere
sammen side om side, selv om man ikke ligner
hinanden, tror på forskellige guder, har divergerende
seksuelle præferencer eller særlige traditioner
eller forskrifter, man lever efter.
Tolerance er vel i bund og grund accepten af forskelligheden.
Jeg er nødt til at spørge: Hvorfor må religion ikke
være til stede i det offentlige rum, hvis nu en masse
mennesker går rundt og er religiøse?
Så længe de ikke påtvinger andre et knæfald for en
tro, de ikke har, er der vel ikke noget i vejen for at
vise, hvem man er? Herunder hvem man tror på,
hvis man tror?
Det bliver en intolerance i tolerancens navn, såfremt
religiøse symboler forbydes. Det bliver til et: ”Der er
plads til alle, hvis du bare lader være at vise at du er
anderledes end andre”. I så fald er der jo netop ikke
plads til alle.
Det er en modsigelse, da tidligere statsminister An-
ders Fogh Rasmussen opfordrede religiøse og ikke
religiøse mennesker om at respektere og tolerere
andre menneskers opfattelser, men samtidig ville
have religionen væk fra det offentlige rum. Religionen
er for mange af os med til at definere den vi er.
Hvis al forskellighed skal gemmes væk, så kommer
vores pladser og gader til at ligne det tidligere grå
Østeuropa hvor forskelligheden netop blev skjult og
religionen dyrket bag lukkede døre i hjemmene.
Man kan fristes til som et religiøst menneske at ville
vende hele situationen om og på råbe sig at retten
til at være religiøs beskyttes.
Og ser vi på tolerancens foregangsmænd, forfatterne
til FN’s menneskerettigheder, ja så er det præcis
det, der var deres udgangspunkt.
I artikel 18 står:’
’Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed:
denne ret omfatter frihed til at skifte religion
eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab
med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for
sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse,
gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter’.
Forfatterne af FN’s menneskerettigheder lægger
ikke skjul på, at de tog udgangspunkt i religiøse
synspunkter, da man ville beskytte verdens mindretal.
Hele verdens menneskerettigheder bygger på
religiøse udtryk, som man altså nu skal beskyttes
imod.
Hele kriminaliseringen af det religiøse, som i dag
har fået fodfæste i vores kultur, var ikke med ved
fødslen af menneskerettighedstanken. Den er først
kommet ind, efter tolerancens foregangsmænd gik
ud.
Lad os dog nyde at folk er forskellige. Lad os nyde
mangfoldigheden og vores farverige verden.
Og så lad dog børnene skråle ”Halleluja, Halleluja”.
Også i sko-
Side 3
len.
Side 3

Lyden af latter fik mig her til morgen til at tænke
på Tømmerup – midt i juletravlheden fik jeg
lovet at skrive om livet i Vancouver til kirkebladet,
så da latteren kaldte tanken frem igen,
vidste jeg, at nu er det tid.
Den 16. september 2012 blev jeg indsat som
præst ved Den danske Kirke i Vancouver, og
kirken var en stor summen af forventning og
glade ansigter. Klokken, som ringer før gudstjenesterne
her i kirken, er en gave fra min
barndomskirke i Skovshoved i forbindelse
med, at man i firserne solgte den gamle kirke i
det indre Vancouver og byggede en ny ved
siden af det danske plejecenter i Burnaby. Det
var altså den klokke, som havde ringet ved
min dåb og min konfirmation, som nu ringede
et nyt livskapitel ind.
Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK)
sender præster til danske menigheder mange
steder i verden, 53 i alt inklusive menighederne
i Sydslesvig. Mange af menighederne er
midlertidige, for så vidt danskere rejser ud i
nogle år (f.eks. til Bruxelles) og har brug for
kirkelig betjening, mens de er ude, mens andre,
som mange af dem, der flytter til Canada,
slår sig ned for at blive landets borgere på
godt og ondt, men mange opdager, at vi positivt
kan noget med kirke og folkelighed i Danmark,
som man ikke finder i mange andre kulturer.
Meget af det, som sker i en dansk kirke i udlandet,
har mere med det at være dansk end
med det at være kirke at gøre, hvis man nu
Side 4
EN HILSEN FRA VANCOUVER
skal være helt ærlig. Det handler om dansk
mad, danske skikke, dansk hygge og særlige
traditioner ikke mindst ved juletid, og man skal
ikke blive præst et sted som her, hvis man ikke
kan være med ved den årlige Frikadellekonkurrence
eller til kroaften med højt belagt
smørrebrød. Til gengæld har man en glad og
positiv menighed, som ikke ved alt det gode,
de kan gøre for deres præst.
Næsten alt er anderledes og så alligevel ikke:
Første og tredje gudstjeneste hver måned er
på dansk og resten på engelsk, men det har
bare ikke passet her i efteråret, hvor jeg blev
indsat tredje søndag i september, vi havde
høstgudstjeneste første søndag i oktober, Allehelgen
første søndag i november og familiegudstjeneste
tredje søndag i advent. Det er
blevet til en del gudstjenester med det meste
på engelsk og så et par salmer og en læsning
på dansk, og juleaften er der det stadige dilemma,
om der skal være mere end een salme
på engelsk, når nu der er en læsning og
prædiken på engelsk, og de gamle danskere
og nogle af deres børn kommer for at synge
de dejlige danske julesalmer. I anden, tredje
og fjerde generation bliver det danske efterhånden
glemt – de gamle kom jo herover for
at blive canadiere, så det er vel ikke urimeligt,
at deres efterkommere rent faktisk er blevet
det, selv om de holder ved slægtens måde at
være kirke på.
I dette skoleår er der ingen konfirmander, og
jeg må tilstå, at det passer mig ret godt, fordi
der har været så meget andet at vænne sig til.
Konfirmanderne kommer ofte langvejs fra, måske
er køreturen til kirken en time til halvanden
(det er en tur fra Tømmerup til København
for at komme til præst!), så undervisningen
foregår som regel i weekenden, og så
hjælper konfirmandforældrene med at sørge
for mad til at få lærdommen til at glide ned.
Undervisningen foregår på engelsk, for det er
det sprog, alle konfirmanderne kan, og når de

unge har haft en god oplevelse til præst, er
det ikke usædvanligt, hvis de bor indenfor en
halv times køretur fra kirken, at kirkegangen
fortsætter fra tid til anden.
Der er meget andet at se til, for een gang om
måneden har vi kirkefrokost, een gang morgenmad
inden gudstjenesten, og der er selvfølgelig
kaffe med de frivilliges hjemmebag
efter hver eneste gudstjeneste. Frivillige tager
sig også af at gøre kirken klar til gudstjeneste
og ringe og læse ind- og udgangsbøn,
og kirken har hele tre frivilligforeninger, den
ene støtter fortrinsvis børnearbejdet, mens
de andre giver de penge, de får ind, direkte til
kirken.
Vi kan som folkekirkemedlemmer næsten ikke
forestille os, at kirken er noget, man skal
tjene penge til, men her bliver beløbet jo ikke
indkrævet over skatten, så det er nødvendigt
at gøre noget for at få økonomien til at køre.
Medlemskontingentet er nogenlunde til at betale
for alle, og der er også en del gamle
danskere, som får det månedlige kirkeblad
uden at være medlemmer af kirken. Man kan
vælge at give penge til kirkebladet, at give
ved gudstjenesterne eller sende en check
eller komme til et af de mange arrangementer
og bruge penge der, hvis man vil bidrage
til kirken. Nogle gange er vi også heldige at
arve noget fra trofaste medlemmer. Desuden
har vi arbejdsdag ved kirken mindst et par
gange om året, så vi kan få gjort hovedrent
og klippet buske og den slags.
Noget af det, vi arver mest af, er ikke penge
men bøger. Kirkens bibliotek er efter sigende
det største danske bibliotek i Nordamerika,
men da jeg kom var det tydeligt, at det var
nogle år siden, der sidst var blevet sorteret i
bøgerne. Nu har vi fået en ung frivillig fra
Danmark, som ud over at gå til hånde med
oprydning, rengøring, klokkeringning og meget
mere også har en meget aktiv hånd med i
at få sorteret dubletter fra og få sat romaner-
ne alfabetisk efter forfatter, så de er til at finde.
Hver måned er her Åbent Hus i kirkens store
undersal, i januar var der gule ærter med
flæsk, og præsten læste en historie, og i februar
står den på den førnævnte frikadellekonkurrence.
En gang om måneden holder vi
eftermiddags-komsammen i biblioteket, og
da tales der i udgangspunktet kun dansk –
men det kan jo smutte, når resten af livet fortrinsvis
foregår på engelsk. Jeg fortæller lidt
om forskellige danske personligheder (bl.a.
Marie Grubbe, H.C.Andersen, Jeppe Aakjær),
vi synger fra højskolesangbogen, og så
skynder folk sig ellers afsted, inden det bliver
myldretid, for den kræver ofte en engels tålmodighed.
Tre kilometer fra kirken ligger præsteboligen i
et ”parcelhus”-kvarter fra slutningen af tresserne.
I indgangsetagen er der et stort kontor
og et andet stort rum, som jeg bl.a. har haft
kvindeforeningen til frokost i, og på førstesalen
er der en almindelig familiebolig. Ja, det
vil sige, helt almindelig er den ikke, for fra
køkkenet og stuen kan jeg se de sneklædte
Cascades-bjerge, som er en udløber af
Rocky Mountains, og det er fantastisk at opleve
dem i al slags vejr og al slags lys. Om
aftenen her i vinterperioden kan jeg se to-tre
af de skiløbsbakker, der blev brugt ved vinterolympiaden
i 2010, oplyst, så folk kan køre
de 20 minutter fra downtown op at stå på ski,
inden de tager hjem.
”Canada has been good to me”, ”Canada har
været god ved mig”, siger mange af de gamle
danskere. Det er et priviligeret liv her vest
for bjergene, hvor der sker rigtig meget, men
tempoet er til at holde ud. Der skal være tid til
at læne sig tilbage, trække vejret, nyde udsigten
og fortælle en god historie. Vi er vel
ikke danske for ingenting!
Birgitte Saltorp
Side 5

Mit navn er Jakob
Grane, jeg er 39 år
og er en af de heldige
der blev valgt til
menighedsrådet i
Tømmerup.
Nye medlemmer af rådet:
Jeg er født i Gentofte,
startede mit liv i
Tåstrup, hvorefter vi
flyttede til Gundsømagle
og endte i
Ugerløse midtsjælland, hvor jeg boede da
jeg mødte min kone Kristina.
I 2006 flyttede vi til Spangsbro, hvor vi
fandt vores drømmehus. Vi bor i dag sammen
med vores to dejlige drenge, Kristian
på 5 år og Kristoffer på 9 måneder.
Jeg har i et stykke tid overvejet om jeg
skulle stille op til menighedsrådet. Overvejelserne
var nu ellers ikke så svære, da jeg
ved at arbejdet i et menighedsråd er både
sjovt og værdifuldt, hvilket jeg ved fra andre
familiemedlemmer.
Jeg er en mand der tager mine ting seriøst,
så da jeg havde muligheden for at blive
kontaktperson i menighedsrådet, var
det oplagt for mig, da jeg sætter en ære i
at hjælpe til med at få tingende til at køre.
Jeg er oprindelig uddannet butiksslagter,
men arbejder i dag som vægter i København,
hvilket jeg har gjort i over 10 år. Jeg
går og overvejer et nyt erhverv, da jeg
trænger til at prøve noget nyt og mener
det er godt at udvikle sig gennem hele livet.
I min fritid er jeg et rigtigt have menneske,
samtidig løber jeg en del.
Side 6
Mit navn er Peter Munksø, og jeg
er kommet i menighedsrådet her
ved opstillingsmødet. Jeg er gift
med Helle og vi har to drenge på 8
og 14 år.
Vi er tilflyttet Kalundborg i 2006 fra
Silkeborg og Helle er således kommet
tilbage til Øen - som vi kalder
den i Jylland, og svigermekanikken
boede her, da vi ankom - så det
var ikke så ring´ endda med familie
her.
Jeg arbejder i Folkeskolen her i Kalundborg kommune,
og mine hovedfag på lærerseminariet var sløjd og Kristendomskundskab/religion.
I Silkeborg var vi tilknyttet Oasefælleskabet, som er på
folkekirkelig grund, så det var naturligt for os at komme i
en kirke her i kommunen, som havde en troende præst
og en menighed, der aktivt bakkede op omkring præsten.
Vi har fra første færd følt os velkommen i Tømmerup
kirke, og denne dejlige landsbykirke faldt vi for med
det samme for - så selv om jeg bor i Trøjeløkke og i Raklev
sogn, fandt jeg det naturligt at løse sognebånd til
Tømmerup kirke.
Jeg ser det som min opgave, at støtte op omkring ungdomsgruppen
og være med til at gøre Tømmerup kirke
synlig i vores landsdel og arbejde for at børnefamilier
kan deltage i det gudstjenestelige fællesskab - så små
som store børn kan rummes i kirken. Det er mit ønske at
menigheden fortsat må opleve Tømmerup kirke som et
Guds og fredens hus - hvor både unge og gamle kan
samles på tværs af generationerne og vi må opleve
vækst i de kommende år . Jeg vil afrunde dette indlæg
med et vers fra Salme 323 i Den Danske salmebog:
Vi er Guds hus og kirke nu
bygget af levende stene,
som under kors med ærlig hu
troen og dåben forene;
var vi på jord mer end to,
bygge dog ville han og bo
hos os i hele sin vælde.
(Grundtvig)

Sjov for børn:
Sidste konkurrence blev vundet af:
1 2 3
Find det rigtige svar og send en
mail til:
maibritt.lindholm@mail.dk
Så er du måske den heldige
vinder af et påskeæg.
Send dit svar senest
Fredag d. 22. marts
Anna Herlyng Elmeskov og Jeppe og Mette Petersen.
Side 7

Side 8
Persongalleriet
Efter i sidste nummer af kirkebladet at have portrætteret Israels store konge
David følger nu fortællingen om hans søn, en anden af Israels store konger,
den vise Salomo.
Kong Salomo finder vi i Det Gamle Testamente. Han er kendt for to ting: sin
store rigdom og sin store visdom. Det er også ham, som bygger Templet i
Jerusalem, og under ham bliver Israel endnu rigere og mere betydningsfuldt,
end det var under hans far, Kong David.
Salomo er kong Davids yngste søn, som han får med Batseba. Batseba er kun en
blandt mange hustruer, og hendes søn står ikke i første række til at arve tronen.
Men hun får den aldrende David overtalt med list, og Salomo bliver konge efter
Davids død.
Kong David får ikke lov af Gud til at bygge Templet, fordi han har blod på hænderne.
I Salomos tid er der til gengæld fred og velstand, og Gud lader Salomo opføre
det store Tempel i Jerusalem. Templet bliver det eneste sted, hvor man fra da af
må dyrke Gud med ofringer.
I Første Kongebog kapitel 6 kan man læse om opførelsen og den ekstravagante
udsmykning af Templet.
Kong Salomo er som nævnt kendt for sin visdom. Den får han ifølge Første Kongebog
kap. 3, da han som ung konge i en drøm møder Gud, som lader ham bede
om, hvad han vil. Salomo beder om et lydhørt hjerte og evnen til at kende godt fra
ondt, så han kan herske retfærdigt over Israel.
Det ønske falder i Guds smag, og Salomo får, som han beder om. Oveni købet bliver
han belønnet med stor rigdom og ære.
Bibelen fortæller om Salomos visdom bl.a. ved, at Prædikerens Bog, Højsangen
og de mange ordsprog, som står i Ordsprogenes Bog, er tillagt ham. Første Kongebog
fortæller også om, hvordan den vanvittigt rige og kloge Dronning af Saba
opsøger Salomo og prøver ham med gåder, som han løser uden problemer.
Og så er fortællingen om Salomos snu og kloge dom mellem to kvinder der slås
om samme barn, en af de mest kendte historier fra Det Gamle Testamente. Læs
mere om Salomos dom her.

Persongalleriet side 9 manden
Som sin far David var Salomo, fortæller Bibelen, en
mand, der holdt af smukke kvinder, og han gifter sig
med ikke mindre end tusinde af dem. De er ikke alle
israelitter, der dyrker Gud Herren, nogle af dem er også
fra fremmede folk og har derfor fremmede guder.
Den slags ægteskaber har Gud egentlig forbudt, fordi
mænd, der elsker, kan være nemme at lokke til ting.
Og Salomo bliver da også svag i troen på Gud Herren
og begynder at dyrke sine hustruers guder ved siden
af.
Gud bliver vred og fortæller Salomo, at hans slægt
skal miste herredømmet over Israel. For hans fars
Davids skyld skal det dog ikke ske i Salomos egen levetid.
Efter Salomos død bliver riget splittet, og det er
på mange måder begyndelsen til enden for folket. Israel
bliver aldrig igen hvad det var.
Salomo er en glitrende figur i Det Gamle Testamente:
Rig, klog og med kvindetække. Men i sidste ende er
det vigtigste ved Salomo – som ved de øvrige skikkelser
i Bibelen - at det er Gud, som har givet ham alt,
hvad han har og kan.
Retfærdighedens kongedømme
Salme 72
O Gud, hjælp kongen til at dømme,
som du dømmer, og hans søn til at
opøve gudsfrygt. 2 Hjælp ham til at
dømme dit folk retfærdigt og respektere
den fattiges ret. 3 Da skal velstand
blomstre i bjerge og bakker, og
retfærd skal vinde frem. 4 Hjælp ham
at forsvare de fattige og svage og slå
hårdt ned på deres undertrykkere.
5 Må folket tilbede dig, så længe solen
står på himlen, og så længe månen
skinner om natten, fra slægt til slægt.
6 Må hans herredømme være mildt og
velgørende som en forårsbyge over
græsset - som regn, der vander jorden.
7 Må hans regeringstid være præget
af fred, og må retfærdighed blomstre
i hans rige, så længe månen
lyser. 8 Må hans kongedømme nå fra
hav til hav - fra Eufratfloden til jordens
ender. 9 Ørkennomaderne skal
bøje sig, hans fjender skal falde næsegrus
til jorden for ham. 10 Kongerne
fra rigerne langs Middelhavets kyst -
kongerne fra Tarsis og øerne deromkring,
ja helt fra Saba til Seba - skal
alle komme med gaver. 11 Alle vegne
fra skal kongerne komme og bøje sig
for ham, og de skal alle love ham
troskab.
12 Han vil føre de hjælpeløses og fattiges
sag, når de søger hans hjælp;
for de har ikke andre til at hjælpe sig.
13 Han viser medynk over den svage,
han frelser den fattige. 14 Han befrier
dem fra vold og undertrykkelse, for
deres liv er dyrebart for ham.
15 Han skal leve længe, og Sabas
guld skal gives ham som gave. Folket
skal bede for ham og velsigne
ham. 16 Kornet skal høstes mangefold
i landet - også på højlandets sletter.
Der skal være overflod som i Libanon,
menneskevrimlen i byerne skal
være frodig som markens græs.
17 Velsignet være hans navn. Hans
navn skal æres, så længe solen skinner;
og alle skal velsignes af ham, ja
alle folkeslag skal prise ham.
18 Priset være Herren, Israels Gud,
som alene handler så underfuldt!
19 Evigt velsignet være hans navn! Må
hans herlighed opfylde hele jorden!
Amen, amen!
20 Her slutter Davids, Isajs søns, bøn-
ner.
Side 9

Det sker i Tømmerup Kirke
KorVision er et rytmisk kor, der holder til på Musisk Skole i Kalundborg.
50 sangere der brager igennem med sangglæde, energi og nærvær.
Repertoiret er nyere rytmisk musik - både dansk og udenlandsk.
Under ledelse af dirigent Rikke Bjerring og pianist Rasmus Kjær
arbejder KorVision med improvisation og rytme, så man vil opleve en
koncert hvor nuet, fortællingen og energi er i fokus.
Denne aften er også afskedskoncert for korets dirigent.
2. SØNDAG I MÅNEDEN
GUDSTJENESTE FOR ALLE
MED SMÅBØRNSPASNING.
FØRSTE GANG SØNDAG D. 10. MARTS
Side 10

KOM OG SE PINSESOLEN:
Tunger af ild. Ifølge pinseberetningen i Bibelen
dalede tunger af ild ned på disciplene
Søndag d. 19 maj kl. 4.54.
Ved Tømmerup Kirke.
Grundopskrift på cupcakes:
125 g smør
125 g sukker
125 g mel
2 æg
½ tsk salt
½ tsk vanille
½ dl mælk
1 tsk bagepulver
Fremgangsmåde:
Opvarm ovnen til 200 grader og gør dine cupcake forme klar.
Smelt smørret og rør mælken i. Pisk æggene i et ad gangen.
Bland mel, sukker, salt, vanille og bagepulver i en anden skål.
Hæld væsken i lidt ad gangen og rør dejen til den er helt jævn og
glat. Bland dine ønskede smagsvarianter i.
Hæld dejen i cupcake forme og bag 15-20 min.
Frosting til Cupcakes:
200 g smør
200 g flormelis
vanille
smagsvarianter f.eks. frugtfarve, frugtsaft, kokos, citron, kaffe
eller hvad du har lyst til.
Fremgangsmåde:
Lad smørret stå til det har fået stuetemperatur. Sigt flormelis i og
tilsæt vanille. Pisk med en elpisker indtil frostingen er hvid, let og
skummende. Tilsæt dine smagsvarianter.
Det er vigtigt at smørret har den rette temperatur ellers kan du
ikke opnå den rette konsistens. Det er desuden meget vigtigt, at
dine cupcakes er kølet helt af inden du pynter dem med frosting.
Ellers vil frostingen smelte ned af kagen, og du kan ikke få et flot
resultat.
Når frostingen er lagt på selve cupcaken sættes ’tungerne’ på.
Det er blot rødt sukker sat på små stykker skumfiduser.
Vi starter med at synge I østen stiger solen op.
Derefter er der morgenbord i konfirmandstuen.
Kl. 7.00 går vi til Gudstjeneste v/Dan Petersen
Side 11

Ungdomsgruppen starter igen.
Søndagens højmesse med Grundsvigssalmer,
prædiken og almindelig altergang er, må vi erkende,
ikke skabt til den helt unge generation.
Hvad nogen finder smukt og godt ved søndagens
højmesse, finder andre kedeligt.
Med den erkendelse starter e ny ungdomsgruppe
op i Tømmerup kirke. Den startes op af Kian
Hickman, der var med i kirkens tidligere ungdomsgruppe
’De Unge Disciple’. De unge disciple
er nu alle i tyvene og er spredt for mange
vinde, men Kian, der stadig bor i Kalundborg,
ønsker at give det videre som han selv fik engang.
Fredag 8. februar mødtes gruppen første gang.
Godt tyve unge startede aftenen med fælles
spisning og fik derefter et oplæg ved mig. Herefter
gik de i mindre grupper, hvor oplæggets
emne som denne aften var ’tilgivelse’ blev diskuteret.
I de mindre grupper bliver man i stand til at lukke
lidt mere op og det er rart at høre, at andre
måske går rundt med de samme problemer
som os selv.
Efter snakken i de små grupper var der gudstjeneste
klokken halv ni. En Taizé gudstjeneste,
der er åben for alle der lyst til lidt indre fordybelse
eller til fred og ro.
Taizé gudstjenester har ingen prædiken, men
en læsning fra Bibelen, stilhed og nadver. Derimellem
synges nogen af de smukke Taizesalmer,
der bygger på at synge den samme
sætning igen og igen, så sangen næsten bliver
en form for meditation og bøn.
At hold gudstjeneste på den måde er modsat
den trend, der ellers er in i ’ungdomskirke kultu-
Side 12
ren’, hvor kristen rockmusik, røgmaskiner og
sms ellers har domineret.
Det er mit indtryk, at en stille gudstjeneste giver
de unge mere end en larmende.
Larm har de rigeligt af i hverdagen, og når først
mobilerne er slukkede og man får lov at sidde i
ro og fred uden at skulle nå noget, så sænker
roen sig og de dybere spørgsmål får lov at
trænge sig på.
Vejrtræningen bliver stille og med gentagelsen
af den samme sætning igen og igen, ja så kan
man helt glemme at man synger mens man
tænker.
Det er ikke kun religiøse tanker der bliver tænkt,
men også de ting, der trænger sig på i daglig
livet.
Gudstjenesten tog omkring en times tid, og derefter
afsluttedes aftenen med the, kaffe og kage
i konfirmandstuen.
Det er mit håb med ungdomsgruppen, at de unge
kan danne nye, givende bånd. At der kan
oprettes nye venskaber og tillid.
Vi vil så vidt muligt forsøge at lægge aftnerne
på den første fredag i måneden og alle, også
de, der ikke lige bor i sognet, er velkomne.
Man skal helst være i konfirmationsalderen for
at få noget ud af aftnerne, men som sagt er
gudstjenesten 20.30 åben for alle.

Derfor holder vi pinse.
Når kirken holder pinse, fejrer den samtidig Helligåndens
tilstedeværelse i mennesket. Helligånden
er en tolk, som gør det muligt at høre og
forstå Jesu ord
Pinsen er altså festen for Helligåndens komme,
som falder 50 dage efter påske. Ordet pinse
kommer af det græske ord pentekoste, som betyder
den halvtredsindstyvende.
Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store
højtid. Her fejres det, at Helligånden kom som
ildtunger til disciplene, og gjorde dem i stand til
at tale på alle sprog, så de kunne gå ud i verden
og fortælle om Jesus til alle folkeslag. De
fortæller Lukas i apostlenes gerninger kapitel 2.
Pinsen er også den kristne kirkes begyndelse.
Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsdag.
Fortællingen om pinseunderet betyder, at
Gud igen var til stede i verden. Ligesom Gud
før var til stede i sin søn, Jesus, er Gud det nu
gennem sin ånd. Det fællesskab, der opstod
omkring Jesus, da han levede på jorden, døde
og opstod, skulle nu udbredes til hele verden.Den
jødiske pinsefest
Oprindeligt er pinsen en jødisk fest, der markerer
den jødiske påskes afslutning, og minder
om den pagt Moses indgik på Sinai bjerget,
hvor han fik lovens tavler. Den jødiske pinsefest
er samtidig en høstfest, som blev fejret med
valfart til Jerusalem. Derfor var der altid jøder
fra mange folkeslag i Jerusalem til pinse. Kirken
har overtaget festen, og givet den sit eget indhold,
nemlig fejringen af Helligåndens komme
til verden.
I Danmark forbinder mange højtiden med
N.F.S. Grundtvigs pinsesalmer. Især i salmen I
al sin glans nu stråler solen, (Salmebogen nr.
290), hvor Helligåndens komme sammenlignes
med sommerens komme i den danske natur.
Evangeliernes forkyndelse
Pinsen er altså kort fortalt glædesfesten for Hel-
ligåndens tilstedeværelse i mennesket. Pinsen
er nok den mest oversete af højtiderne. Det kan
skyldes, at mange har svært ved at forstå, hvilket
fænomen Helligånden er.
Bibelen beskriver Helligånden som tolk. Den
danner sammen med Faderen og Sønnen Treenigheden,
som gør det muligt for mennesker
at høre og forstå Jesu ord, ligesom det for disciplene
blev muligt at udbrede ordet, dengang
Helligånden første gang viste sig for dem.
Disciplene havde siden afskeden med Jesus,
da han for til himmels - det kirken fejrer Kristi
Himmelfart, været mismodige og uden energi.
Men så kom Helligånden, og de blev fyldt med
dens kraft og kunne med fornyet styrke gå ud
og forkynde evangeliet. Netop fordi, at disciplene
nu blev i stand til at forkynde evangeliet på
alle sprog blev kirken hele verdens og derfor er
netop pinsen kirkens fødselsdag.
Julens billede er barnet i krybben, hyrderne og
stjernen. Påsken har korset og den tomme
grav. Men hvilket billede har pinsen?
Helligånden er ofte blevet sammenlignet med
vinden. Man kan ikke se vinden, men man kan
se, hvad den gør: Får træet til at svaje og håret
til at blafre. Helligånden skal således sørge for,
at Guds ånd, vilje og ord er altid og alle steder,
hvor det er Gud selv, som er tilstede, og de forskellige
situationer og udtryk viser hans store
mangfoldighed.
Pinsen udtrykker, at Helligånden "daler" ned og
bliver blandt menneskerne, nu hvor Jesus ikke
er i blandt dem.
Duen er derfor et andet yndet billede på Helligånden
- især i kunstens verden, fordi duen er et
gammelt bibelsk symbol på en budbringer. I Det
Gamle Testamente var det duen, der vendte
hjem med olivengrenen til Noah på arken i Første
Mosebog. I Det Nye Testamente døber Johannes
Døber Jesus i Jordanfloden, hvor Helligånden
daler ned over Jesus som en due.
Side 13

Side 14
HISTORIE: Opfinderen fra Tømmerup fortsat fra sidste kirkeblad
Havde drejeren haft penge, så er der nok nogen
der kunne sige hvor højt han kunne have
nået. Økonomien ser ud til flere gange at havde
været i vejen. Han satte på et tidspunkt en annonce
i avisen hvor han skrev, at han blot
manglede ’en stabel
specier, så ville
man straks se ham
flyve’. Men han fik
aldrig pengene til
virkelig at kunne fordybe
sig i sine opfindelser
og opfinderen var naiv.
Ikke blot tog krigsminister Madsen formentlig
æren for drejerens opfindelse af rekyl geværet,
men sønnen Niels Nielsen fortalte at de i barndomshjemmet
ofte havde fået besøg af en tysker,
en hr. Baumgarten fra København. Han
var ingeniør og arbejdede vist nok på B&W.
Han var i en periode ofte forbi Kaastrup uden
nogen egentlig grund anden end at ville hilse
på. Han talte tit med opfinderen og diskuterede
hans papirer. Hvad han egentlig ville vidste
sønnen ikke, men han husker at pludselig en
dag var hans far begyndt at forbande tyskeren
langt væk, formentlig fordi han havde luret nogen
af hans opfindelser af.
Mens opfinderen ikke fik råd til at eksperimentere
med flyvemaskiner, brugte han i stedet
hans raketmotor på en motorvogn, som han fik
lov at udstille på verdensudstillingen i København
1867. Køretøjet som også blev bragt frem
af små krudteksplosioner i blycylindere havde
bragt så meget uro i Tømmerup sogn, at folk
havde truet med at komme efter opfinderen
med høtyve for at drive ham ud af byen. Eksplosionerne
skræmte både folk og kvæg i området.
Han opfandt et karburator system, der
bragte krudtet frem til eksplosionskammeret i
små afmålte portioner. PÅ udstillingen fik han
stor ros fra repræsentanter fra tekniske læreranstalter
i både Danmark og i udlandet. De var
alle imponerede over genialiteten i opfindelsen,
men krudt var dyrt og ingen havde råd til at arbejde
videre med hans bil.
Drejeren fik dog 500 kroner for modellen.
Han havde også en anden ting med sig p verdensudstillingen.
Sønnen Niels Nielsen fortalte,
at de som børn knyttede fiskegarn, som de
solgte i Kalundborg. Nettet blev naturligvis knyttet
med hænderne, og drejeren havde i lang tid
spekuleret over, om der ikke var en måde at
knytte fiskenet samme på ved hjælp af en maskine.
Han havde en svag ide om, hvordan det
kunne gøres og han forsøgte sig med forskellige
tegninger, som alle virkede lidt kluntede.
Ideen havde han, men han kunne ikke få det ud
i en tegning. Han spekulerede i nætter og dage,
som han altid gjorde når han mente at ideen
var på vej. Han gik i gang med sit projekt, og
hver en lille del til knyttemaskinen fremstillede
han selv. Da han drejede på håndsvinget snurrede
maskinen, men den kunne kun knytte kællingeknuder
og det duede ikke til at fiske med.
Igen spekulerede han, men en nat drømte han,
at en af hans sønner stod ved sengen og sagde
’Sådan skal du gøre far’ og viste ham en mulig
måde. Da dagen gryede, sprang han ud af sengen
og gik i gang. Og nu knyttede maskinen de
rigtige knuder. Sønnen huskede hvilket imponerende
syn det havde været, da spoler og skytteler
sprang frem og tilbage og knyttede 3000
knuder i minuttet.

Opfinderen fra Tømmerup fortsat :
Greven fra Lerchenborg hørte om maskinen og
med hans økonomiske hjælp var Tømmerups
skøre drejer i stand til at stå på verdensudstillingen
i København med sine opfindelser. Berlinske
Tidende skrev 27. juli 1872: ’I den danske
fiskeriafdeling må først og fremmest den ved
indgangen opstillede model til en fiskenetsknyttemaskine
nævnes, fordi den er en ny opfindelse,
der muligvis turde være af ikke ringe
praktisk værdi. Den er så meget mere interessant,
som den er udført af en i maskinfaget
ukyndig mand, rokkedrejer Jensen i Kaastrup
pr. Kalundborg. Den forekommer både sindrig
og ret fuldkommen, skønt den er udført af opfinderen
selv i et råt og plumpt materiale. I alle tilfælde
turde den fortjene alle sagkyndiges største
opmærksomhed’.
: ”Kong Frederik d. 8., der som kronprins besøgte drejeren
i Kaastrup”.
Efter udstillingen solgte han maskinen til Sveri-
ge for den for 3000 kroner, en formidabel sum
for en fattig landsbydrejer. Og så alligevel.
Kort efter blev maskinen solgt videre for 63.000
kroner, penge man aldrig kom til at se noget ti i
Kaastrup. Opfindelsens principper for knytning
af fiskenet er gældende den dag i dag.
Selvom han aldrig blev rig på sine opfindelser,
og selvom byen så ham som landsbyens tosse,
så var hans navn alligevel nået rundt omkring.
En dag bankede det på døren og udenfor stod
greven fra Lerchenborg i selskab med ingen
ringere end selveste kronprinsen, den senere
kong Frederik 8. Prinsen var meget interesseret
i drejerens opfindelser og han lovede at tage
sig af hans efterkommere. Han sørgede således
for at fem af drejerens sønner blev ansat
hos etaterne.
Af de mange opfindelser drejeren kom på blev
der i Tømmerup også snakket om hans fodermaskine
Den var indrettet, så han i sin seng
kunne fodre sine kreaturer ved at trykke på en
knap. Det var et urværk af lodder, trisser og
stænger åbnedes små magasiner i loftet over
hestene, og ad en slisk løb foderet ned i krybberne.
Der var flere fodermagasiner, som alle
kunne fyldes op ovenfra. På samme måde havde
han konstrueret en maskine, der hvis man
trak den op kunne dreje en jernstang med en
saltklump ind til den ene hest, som så kunne
slikke lidt salt. Lidt efter drejede den så automatisk
videre til næste hest og kunne blive ved,
hvis man huskede at trække den op.
De 3000 kroner, der trods alt kom ind på drejerens
konto ved udstillingen gik til at betale gæld
af, da drejeren så det som et mål at gå gældfri i
graven, hvilket han gjorde 26. juli 1887 lige så
fattig som han havde levet.
Men på kirkegården står altså hans sten, som
kirkegården passer lige så længe kirken er til.
Stenen taler sit stille sprog om en mand, der
trods sin gigtsygdom og fattigdom nåede at
præstere det usædvanlige, uden at der siden
blev plads til ham i historiebøgerne.
Side 15

KIRKETIDER:
Februar:
17.: 9.00 v. Mogens Hvidring
24.: 9.00 v. Mogens Hvidring
Marts:
3.: 16.00 v. Mogens Hvidring
10.: 10.30 v. Dan Petersen
17.: 10.30 v. Dan Petersen
24.: 10.30 v. Dan Petersen
28.: 20.00 v. Dan Petersen, Skærtorsdag. Middag i konfirmandlokale klokken 18.00
29.: 10.30 v. Dan Petersen, Langfredag
31.: 10.30 v. Dan Petersen. Påskedag Efter gudstjenesten bydes der på kransekage og et lille glas.
April:
1.: 2. Påskedag, Fællesgudstjeneste i Nyvang
7.: 10.30 v. Dan Petersen
14.: 9.00 v. Mogens Hvidring
21.: 10.30 v. Dan Petersen
28.: 10.30 v. Mogens Hvidring
Maj:
5.: 9.30 og 11.30: Konfirmation ved Dan Petersen
9.: 10.30 v. Dan Petersen, Kristi Himmelfarsdag
12.: 10.30 v. Dan Petersen
19.: 4.54 Dan Petersen Pinse. Se pinsesolen danse , efterfulgt af morgenbord i konfirmandstuen, samt Gudstjeneste.
26.: 10.30: v. Dan Petersen
Juni:
2.: 16.00 v. Dan Petersen
9.: 10.30 v. Dan Petersen
23.: 10.30 v. Dan Petersen
30.: 9.00 v. Mogens Hvidring
Juli:
7.: INGEN GUDSTJENESTE
14.: 10.30 v. Dan Petersen
21.: 10.30 v. Dan Petersen
28.: 10.30 v. Dan Petersen