Kirkeblad feb 2013 - Tømmerup Kirke

toemmerupkirke.dk

Kirkeblad feb 2013 - Tømmerup Kirke

TØMMERUP KIRKEBLAD

INDHOLD:

Præsten Skriver;

En hilsen fra Vancouver

Nye medlemmer i menighedsrådet.

Påskesjov for børn.

Persongalleriet.

Side 9 manden.

Påsken i kirken.

Forårskoncert med Kor Vision

Nyt i Tømmerup kirke.

Opskrift Cup Cake

Kom og se pinsesolen danse

Ungdommen i Tømmerup Kirke

Derfor holder vi Pinse.

Historie.

Februar 2013

WWW.TOEMMERUPKIRKE.DK


Fødsel– Enhver fødsel skal anmeldes til sognepræsten inden 2

dage. Forældrenes vielsespapirer samt fødselsanmeldelser fra

sygehus medbringes.

Dåb– Aftales med sognepræsten.

Vielse– Aftales med præsten, der skal forestå vielsen.

Begravelse og Bisættelse– Dag og klokkeslæt aftales med præsten,

der skal foretage den kirkelige handling.

Dødsanmeldelse samt afdødes dødsattest, dåbsattest og vielsesattest

afleveres til sognepræsten i afdødes bopælssogn, eventuelt

gennem bedemanden.

KIRKE- BIL

Til gudstje- nester og sognearrangementer afholdt af kirken

er der gratis kørsel for sognets ældre og gangbesværede.

Henvendelse dagen før til:

Tømmerup kirkeblad

udgives af

Tømmerup Menighedsråd.

Ansvarshavende redaktør:

Sognepræst Dan Petersen og

Maibritt Lindholm, Holbækvej 76.

mail: maibritt.lindholm@mail.dk

Mødedatoer for menighedsrådsmøder: alle kl. 19.00

Torsdag d. 28. februar

Mandag d. 25. marts

Torsdag d. 30. maj

Torsdag d. 27. juni

Torsdag d. 29. august

Torsdag d. 31. oktober

Torsdag d. 28. november.

Side 2

KIRKENØGLEN

ADD:

Sognepræst Dan Petersen, Tømmerupvej 48.

Tlf. 59507091 Fri mandag.

Graver Dorte Hansen

Tlf. 59507735 bedst tirs-fredag. Fri mandag.

Kirkesanger Benny Chordt Hansen

Tlf. 59522221

Organist Ida Lykke Hansen. tlf. 20433738

Sognemedhjælper Tinne Leth

Tlf. 26686015 bedst tirs-torsdag.

Menighedsrådet:

Formand Thøger Birkeland

Tlf. 59529257

Næstformand

Peter Munksø Tlf. 86804426

Kontaktperson:

Jakob Henrik West Grane tlf. 20879496

Kasserer Hans J. Mohnsen

Kirkeværge Ida Mohnsen

Bestil på telefon: 1 800.000.0000 Side 2

Tlf. 59507589

Kontaktperson Jacob

Aktivitetsudvalg mm.

Helle Gyldenkærne. Tlf. 59529257


PRÆSTEN SKRIVER

I det seneste jul var det igen oppe i medierne, at der

på nogen skoler er ændret i nogen af vores gamle

julesalmer, fordi de skal tilpasses alle skolens børn.

De gamle salmer blev derfor censureret og famøse

vers som ”En fattig jomfru sad i løn, og fødte himlens

kongesøn” blev taget ud.

Det religiøse julepynt blev smidt ud og kirkebesøget

som den årlige juleafslutning blev erstattet af en fin

tale fra inspektøren. Nu kunne alle børn synge

med, pynte op og så gå hjem og holde en glædelig

jul.

Problemet er det samme uden for skolen. For en hel

del mennesker, er religion i det offentlige rum gået

hen og blevet et kæmpe problem.

Fortalerne for denne fjernelse af religion fra det offentlige

rum bruger gentagende gange ordet

’tolerance’. Man mener, at man er tolerant og udviser

respekt for andre ved ikke at vise religion.

I mine øjne er det en misforståelse af begrebet tolerance.

En misforståelse, fordi det vil kræve at flertallet

underkaster sig mindretallet for ikke at krænke

dem.

Tolerance er i mine øjne netop en forståelse af forskellen

imellem os. En forståelse og en accept af at

vi er forskellige.

Tolerance er i mine øjne troen på, at man kan eksistere

sammen side om side, selv om man ikke ligner

hinanden, tror på forskellige guder, har divergerende

seksuelle præferencer eller særlige traditioner

eller forskrifter, man lever efter.

Tolerance er vel i bund og grund accepten af forskelligheden.

Jeg er nødt til at spørge: Hvorfor må religion ikke

være til stede i det offentlige rum, hvis nu en masse

mennesker går rundt og er religiøse?

Så længe de ikke påtvinger andre et knæfald for en

tro, de ikke har, er der vel ikke noget i vejen for at

vise, hvem man er? Herunder hvem man tror på,

hvis man tror?

Det bliver en intolerance i tolerancens navn, såfremt

religiøse symboler forbydes. Det bliver til et: ”Der er

plads til alle, hvis du bare lader være at vise at du er

anderledes end andre”. I så fald er der jo netop ikke

plads til alle.

Det er en modsigelse, da tidligere statsminister An-

ders Fogh Rasmussen opfordrede religiøse og ikke

religiøse mennesker om at respektere og tolerere

andre menneskers opfattelser, men samtidig ville

have religionen væk fra det offentlige rum. Religionen

er for mange af os med til at definere den vi er.

Hvis al forskellighed skal gemmes væk, så kommer

vores pladser og gader til at ligne det tidligere grå

Østeuropa hvor forskelligheden netop blev skjult og

religionen dyrket bag lukkede døre i hjemmene.

Man kan fristes til som et religiøst menneske at ville

vende hele situationen om og på råbe sig at retten

til at være religiøs beskyttes.

Og ser vi på tolerancens foregangsmænd, forfatterne

til FN’s menneskerettigheder, ja så er det præcis

det, der var deres udgangspunkt.

I artikel 18 står:’

’Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed:

denne ret omfatter frihed til at skifte religion

eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab

med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for

sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse,

gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter’.

Forfatterne af FN’s menneskerettigheder lægger

ikke skjul på, at de tog udgangspunkt i religiøse

synspunkter, da man ville beskytte verdens mindretal.

Hele verdens menneskerettigheder bygger på

religiøse udtryk, som man altså nu skal beskyttes

imod.

Hele kriminaliseringen af det religiøse, som i dag

har fået fodfæste i vores kultur, var ikke med ved

fødslen af menneskerettighedstanken. Den er først

kommet ind, efter tolerancens foregangsmænd gik

ud.

Lad os dog nyde at folk er forskellige. Lad os nyde

mangfoldigheden og vores farverige verden.

Og så lad dog børnene skråle ”Halleluja, Halleluja”.

Også i sko-

Side 3

len.

Side 3


Lyden af latter fik mig her til morgen til at tænke

Tømmerup – midt i juletravlheden fik jeg

lovet at skrive om livet i Vancouver til kirkebladet,

så da latteren kaldte tanken frem igen,

vidste jeg, at nu er det tid.

Den 16. september 2012 blev jeg indsat som

præst ved Den danske Kirke i Vancouver, og

kirken var en stor summen af forventning og

glade ansigter. Klokken, som ringer før gudstjenesterne

her i kirken, er en gave fra min

barndomskirke i Skovshoved i forbindelse

med, at man i firserne solgte den gamle kirke i

det indre Vancouver og byggede en ny ved

siden af det danske plejecenter i Burnaby. Det

var altså den klokke, som havde ringet ved

min dåb og min konfirmation, som nu ringede

et nyt livskapitel ind.

Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK)

sender præster til danske menigheder mange

steder i verden, 53 i alt inklusive menighederne

i Sydslesvig. Mange af menighederne er

midlertidige, for så vidt danskere rejser ud i

nogle år (f.eks. til Bruxelles) og har brug for

kirkelig betjening, mens de er ude, mens andre,

som mange af dem, der flytter til Canada,

slår sig ned for at blive landets borgere på

godt og ondt, men mange opdager, at vi positivt

kan noget med kirke og folkelighed i Danmark,

som man ikke finder i mange andre kulturer.

Meget af det, som sker i en dansk kirke i udlandet,

har mere med det at være dansk end

med det at være kirke at gøre, hvis man nu

Side 4

EN HILSEN FRA VANCOUVER

skal være helt ærlig. Det handler om dansk

mad, danske skikke, dansk hygge og særlige

traditioner ikke mindst ved juletid, og man skal

ikke blive præst et sted som her, hvis man ikke

kan være med ved den årlige Frikadellekonkurrence

eller til kroaften med højt belagt

smørrebrød. Til gengæld har man en glad og

positiv menighed, som ikke ved alt det gode,

de kan gøre for deres præst.

Næsten alt er anderledes og så alligevel ikke:

Første og tredje gudstjeneste hver måned er

på dansk og resten på engelsk, men det har

bare ikke passet her i efteråret, hvor jeg blev

indsat tredje søndag i september, vi havde

høstgudstjeneste første søndag i oktober, Allehelgen

første søndag i november og familiegudstjeneste

tredje søndag i advent. Det er

blevet til en del gudstjenester med det meste

på engelsk og så et par salmer og en læsning

på dansk, og juleaften er der det stadige dilemma,

om der skal være mere end een salme

på engelsk, når nu der er en læsning og

prædiken på engelsk, og de gamle danskere

og nogle af deres børn kommer for at synge

de dejlige danske julesalmer. I anden, tredje

og fjerde generation bliver det danske efterhånden

glemt – de gamle kom jo herover for

at blive canadiere, så det er vel ikke urimeligt,

at deres efterkommere rent faktisk er blevet

det, selv om de holder ved slægtens måde at

være kirke på.

I dette skoleår er der ingen konfirmander, og

jeg må tilstå, at det passer mig ret godt, fordi

der har været så meget andet at vænne sig til.

Konfirmanderne kommer ofte langvejs fra, måske

er køreturen til kirken en time til halvanden

(det er en tur fra Tømmerup til København

for at komme til præst!), så undervisningen

foregår som regel i weekenden, og så

hjælper konfirmandforældrene med at sørge

for mad til at få lærdommen til at glide ned.

Undervisningen foregår på engelsk, for det er

det sprog, alle konfirmanderne kan, og når de


unge har haft en god oplevelse til præst, er

det ikke usædvanligt, hvis de bor indenfor en

halv times køretur fra kirken, at kirkegangen

fortsætter fra tid til anden.

Der er meget andet at se til, for een gang om

måneden har vi kirkefrokost, een gang morgenmad

inden gudstjenesten, og der er selvfølgelig

kaffe med de frivilliges hjemmebag

efter hver eneste gudstjeneste. Frivillige tager

sig også af at gøre kirken klar til gudstjeneste

og ringe og læse ind- og udgangsbøn,

og kirken har hele tre frivilligforeninger, den

ene støtter fortrinsvis børnearbejdet, mens

de andre giver de penge, de får ind, direkte til

kirken.

Vi kan som folkekirkemedlemmer næsten ikke

forestille os, at kirken er noget, man skal

tjene penge til, men her bliver beløbet jo ikke

indkrævet over skatten, så det er nødvendigt

at gøre noget for at få økonomien til at køre.

Medlemskontingentet er nogenlunde til at betale

for alle, og der er også en del gamle

danskere, som får det månedlige kirkeblad

uden at være medlemmer af kirken. Man kan

vælge at give penge til kirkebladet, at give

ved gudstjenesterne eller sende en check

eller komme til et af de mange arrangementer

og bruge penge der, hvis man vil bidrage

til kirken. Nogle gange er vi også heldige at

arve noget fra trofaste medlemmer. Desuden

har vi arbejdsdag ved kirken mindst et par

gange om året, så vi kan få gjort hovedrent

og klippet buske og den slags.

Noget af det, vi arver mest af, er ikke penge

men bøger. Kirkens bibliotek er efter sigende

det største danske bibliotek i Nordamerika,

men da jeg kom var det tydeligt, at det var

nogle år siden, der sidst var blevet sorteret i

bøgerne. Nu har vi fået en ung frivillig fra

Danmark, som ud over at gå til hånde med

oprydning, rengøring, klokkeringning og meget

mere også har en meget aktiv hånd med i

at få sorteret dubletter fra og få sat romaner-

ne alfabetisk efter forfatter, så de er til at finde.

Hver måned er her Åbent Hus i kirkens store

undersal, i januar var der gule ærter med

flæsk, og præsten læste en historie, og i februar

står den på den førnævnte frikadellekonkurrence.

En gang om måneden holder vi

eftermiddags-komsammen i biblioteket, og

da tales der i udgangspunktet kun dansk –

men det kan jo smutte, når resten af livet fortrinsvis

foregår på engelsk. Jeg fortæller lidt

om forskellige danske personligheder (bl.a.

Marie Grubbe, H.C.Andersen, Jeppe Aakjær),

vi synger fra højskolesangbogen, og så

skynder folk sig ellers afsted, inden det bliver

myldretid, for den kræver ofte en engels tålmodighed.

Tre kilometer fra kirken ligger præsteboligen i

et ”parcelhus”-kvarter fra slutningen af tresserne.

I indgangsetagen er der et stort kontor

og et andet stort rum, som jeg bl.a. har haft

kvindeforeningen til frokost i, og på førstesalen

er der en almindelig familiebolig. Ja, det

vil sige, helt almindelig er den ikke, for fra

køkkenet og stuen kan jeg se de sneklædte

Cascades-bjerge, som er en udløber af

Rocky Mountains, og det er fantastisk at opleve

dem i al slags vejr og al slags lys. Om

aftenen her i vinterperioden kan jeg se to-tre

af de skiløbsbakker, der blev brugt ved vinterolympiaden

i 2010, oplyst, så folk kan køre

de 20 minutter fra downtown op at stå på ski,

inden de tager hjem.

”Canada has been good to me”, ”Canada har

været god ved mig”, siger mange af de gamle

danskere. Det er et priviligeret liv her vest

for bjergene, hvor der sker rigtig meget, men

tempoet er til at holde ud. Der skal være tid til

at læne sig tilbage, trække vejret, nyde udsigten

og fortælle en god historie. Vi er vel

ikke danske for ingenting!

Birgitte Saltorp

Side 5


Mit navn er Jakob

Grane, jeg er 39 år

og er en af de heldige

der blev valgt til

menighedsrådet i

Tømmerup.

Nye medlemmer af rådet:

Jeg er født i Gentofte,

startede mit liv i

Tåstrup, hvorefter vi

flyttede til Gundsømagle

og endte i

Ugerløse midtsjælland, hvor jeg boede da

jeg mødte min kone Kristina.

I 2006 flyttede vi til Spangsbro, hvor vi

fandt vores drømmehus. Vi bor i dag sammen

med vores to dejlige drenge, Kristian

på 5 år og Kristoffer på 9 måneder.

Jeg har i et stykke tid overvejet om jeg

skulle stille op til menighedsrådet. Overvejelserne

var nu ellers ikke så svære, da jeg

ved at arbejdet i et menighedsråd er både

sjovt og værdifuldt, hvilket jeg ved fra andre

familiemedlemmer.

Jeg er en mand der tager mine ting seriøst,

så da jeg havde muligheden for at blive

kontaktperson i menighedsrådet, var

det oplagt for mig, da jeg sætter en ære i

at hjælpe til med at få tingende til at køre.

Jeg er oprindelig uddannet butiksslagter,

men arbejder i dag som vægter i København,

hvilket jeg har gjort i over 10 år. Jeg

går og overvejer et nyt erhverv, da jeg

trænger til at prøve noget nyt og mener

det er godt at udvikle sig gennem hele livet.

I min fritid er jeg et rigtigt have menneske,

samtidig løber jeg en del.

Side 6

Mit navn er Peter Munksø, og jeg

er kommet i menighedsrådet her

ved opstillingsmødet. Jeg er gift

med Helle og vi har to drenge på 8

og 14 år.

Vi er tilflyttet Kalundborg i 2006 fra

Silkeborg og Helle er således kommet

tilbage til Øen - som vi kalder

den i Jylland, og svigermekanikken

boede her, da vi ankom - så det

var ikke så ring´ endda med familie

her.

Jeg arbejder i Folkeskolen her i Kalundborg kommune,

og mine hovedfag på lærerseminariet var sløjd og Kristendomskundskab/religion.

I Silkeborg var vi tilknyttet Oasefælleskabet, som er på

folkekirkelig grund, så det var naturligt for os at komme i

en kirke her i kommunen, som havde en troende præst

og en menighed, der aktivt bakkede op omkring præsten.

Vi har fra første færd følt os velkommen i Tømmerup

kirke, og denne dejlige landsbykirke faldt vi for med

det samme for - så selv om jeg bor i Trøjeløkke og i Raklev

sogn, fandt jeg det naturligt at løse sognebånd til

Tømmerup kirke.

Jeg ser det som min opgave, at støtte op omkring ungdomsgruppen

og være med til at gøre Tømmerup kirke

synlig i vores landsdel og arbejde for at børnefamilier

kan deltage i det gudstjenestelige fællesskab - så små

som store børn kan rummes i kirken. Det er mit ønske at

menigheden fortsat må opleve Tømmerup kirke som et

Guds og fredens hus - hvor både unge og gamle kan

samles på tværs af generationerne og vi må opleve

vækst i de kommende år . Jeg vil afrunde dette indlæg

med et vers fra Salme 323 i Den Danske salmebog:

Vi er Guds hus og kirke nu

bygget af levende stene,

som under kors med ærlig hu

troen og dåben forene;

var vi på jord mer end to,

bygge dog ville han og bo

hos os i hele sin vælde.

(Grundtvig)


Sjov for børn:

Sidste konkurrence blev vundet af:

1 2 3

Find det rigtige svar og send en

mail til:

maibritt.lindholm@mail.dk

Så er du måske den heldige

vinder af et påskeæg.

Send dit svar senest

Fredag d. 22. marts

Anna Herlyng Elmeskov og Jeppe og Mette Petersen.

Side 7


Side 8

Persongalleriet

Efter i sidste nummer af kirkebladet at have portrætteret Israels store konge

David følger nu fortællingen om hans søn, en anden af Israels store konger,

den vise Salomo.

Kong Salomo finder vi i Det Gamle Testamente. Han er kendt for to ting: sin

store rigdom og sin store visdom. Det er også ham, som bygger Templet i

Jerusalem, og under ham bliver Israel endnu rigere og mere betydningsfuldt,

end det var under hans far, Kong David.

Salomo er kong Davids yngste søn, som han får med Batseba. Batseba er kun en

blandt mange hustruer, og hendes søn står ikke i første række til at arve tronen.

Men hun får den aldrende David overtalt med list, og Salomo bliver konge efter

Davids død.

Kong David får ikke lov af Gud til at bygge Templet, fordi han har blod på hænderne.

I Salomos tid er der til gengæld fred og velstand, og Gud lader Salomo opføre

det store Tempel i Jerusalem. Templet bliver det eneste sted, hvor man fra da af

må dyrke Gud med ofringer.

I Første Kongebog kapitel 6 kan man læse om opførelsen og den ekstravagante

udsmykning af Templet.

Kong Salomo er som nævnt kendt for sin visdom. Den får han ifølge Første Kongebog

kap. 3, da han som ung konge i en drøm møder Gud, som lader ham bede

om, hvad han vil. Salomo beder om et lydhørt hjerte og evnen til at kende godt fra

ondt, så han kan herske retfærdigt over Israel.

Det ønske falder i Guds smag, og Salomo får, som han beder om. Oveni købet bliver

han belønnet med stor rigdom og ære.

Bibelen fortæller om Salomos visdom bl.a. ved, at Prædikerens Bog, Højsangen

og de mange ordsprog, som står i Ordsprogenes Bog, er tillagt ham. Første Kongebog

fortæller også om, hvordan den vanvittigt rige og kloge Dronning af Saba

opsøger Salomo og prøver ham med gåder, som han løser uden problemer.

Og så er fortællingen om Salomos snu og kloge dom mellem to kvinder der slås

om samme barn, en af de mest kendte historier fra Det Gamle Testamente. Læs

mere om Salomos dom her.


Persongalleriet side 9 manden

Som sin far David var Salomo, fortæller Bibelen, en

mand, der holdt af smukke kvinder, og han gifter sig

med ikke mindre end tusinde af dem. De er ikke alle

israelitter, der dyrker Gud Herren, nogle af dem er også

fra fremmede folk og har derfor fremmede guder.

Den slags ægteskaber har Gud egentlig forbudt, fordi

mænd, der elsker, kan være nemme at lokke til ting.

Og Salomo bliver da også svag i troen på Gud Herren

og begynder at dyrke sine hustruers guder ved siden

af.

Gud bliver vred og fortæller Salomo, at hans slægt

skal miste herredømmet over Israel. For hans fars

Davids skyld skal det dog ikke ske i Salomos egen levetid.

Efter Salomos død bliver riget splittet, og det er

på mange måder begyndelsen til enden for folket. Israel

bliver aldrig igen hvad det var.

Salomo er en glitrende figur i Det Gamle Testamente:

Rig, klog og med kvindetække. Men i sidste ende er

det vigtigste ved Salomo – som ved de øvrige skikkelser

i Bibelen - at det er Gud, som har givet ham alt,

hvad han har og kan.

Retfærdighedens kongedømme

Salme 72

O Gud, hjælp kongen til at dømme,

som du dømmer, og hans søn til at

opøve gudsfrygt. 2 Hjælp ham til at

dømme dit folk retfærdigt og respektere

den fattiges ret. 3 Da skal velstand

blomstre i bjerge og bakker, og

retfærd skal vinde frem. 4 Hjælp ham

at forsvare de fattige og svage og slå

hårdt ned på deres undertrykkere.

5 Må folket tilbede dig, så længe solen

står på himlen, og så længe månen

skinner om natten, fra slægt til slægt.

6 Må hans herredømme være mildt og

velgørende som en forårsbyge over

græsset - som regn, der vander jorden.

7 Må hans regeringstid være præget

af fred, og må retfærdighed blomstre

i hans rige, så længe månen

lyser. 8 Må hans kongedømme nå fra

hav til hav - fra Eufratfloden til jordens

ender. 9 Ørkennomaderne skal

bøje sig, hans fjender skal falde næsegrus

til jorden for ham. 10 Kongerne

fra rigerne langs Middelhavets kyst -

kongerne fra Tarsis og øerne deromkring,

ja helt fra Saba til Seba - skal

alle komme med gaver. 11 Alle vegne

fra skal kongerne komme og bøje sig

for ham, og de skal alle love ham

troskab.

12 Han vil føre de hjælpeløses og fattiges

sag, når de søger hans hjælp;

for de har ikke andre til at hjælpe sig.

13 Han viser medynk over den svage,

han frelser den fattige. 14 Han befrier

dem fra vold og undertrykkelse, for

deres liv er dyrebart for ham.

15 Han skal leve længe, og Sabas

guld skal gives ham som gave. Folket

skal bede for ham og velsigne

ham. 16 Kornet skal høstes mangefold

i landet - også på højlandets sletter.

Der skal være overflod som i Libanon,

menneskevrimlen i byerne skal

være frodig som markens græs.

17 Velsignet være hans navn. Hans

navn skal æres, så længe solen skinner;

og alle skal velsignes af ham, ja

alle folkeslag skal prise ham.

18 Priset være Herren, Israels Gud,

som alene handler så underfuldt!

19 Evigt velsignet være hans navn! Må

hans herlighed opfylde hele jorden!

Amen, amen!

20 Her slutter Davids, Isajs søns, bøn-

ner.

Side 9


Det sker i Tømmerup Kirke

KorVision er et rytmisk kor, der holder til på Musisk Skole i Kalundborg.

50 sangere der brager igennem med sangglæde, energi og nærvær.

Repertoiret er nyere rytmisk musik - både dansk og udenlandsk.

Under ledelse af dirigent Rikke Bjerring og pianist Rasmus Kjær

arbejder KorVision med improvisation og rytme, så man vil opleve en

koncert hvor nuet, fortællingen og energi er i fokus.

Denne aften er også afskedskoncert for korets dirigent.

2. SØNDAG I MÅNEDEN

GUDSTJENESTE FOR ALLE

MED SMÅBØRNSPASNING.

FØRSTE GANG SØNDAG D. 10. MARTS

Side 10


KOM OG SE PINSESOLEN:

Tunger af ild. Ifølge pinseberetningen i Bibelen

dalede tunger af ild ned på disciplene

Søndag d. 19 maj kl. 4.54.

Ved Tømmerup Kirke.

Grundopskrift på cupcakes:

125 g smør

125 g sukker

125 g mel

2 æg

½ tsk salt

½ tsk vanille

½ dl mælk

1 tsk bagepulver

Fremgangsmåde:

Opvarm ovnen til 200 grader og gør dine cupcake forme klar.

Smelt smørret og rør mælken i. Pisk æggene i et ad gangen.

Bland mel, sukker, salt, vanille og bagepulver i en anden skål.

Hæld væsken i lidt ad gangen og rør dejen til den er helt jævn og

glat. Bland dine ønskede smagsvarianter i.

Hæld dejen i cupcake forme og bag 15-20 min.

Frosting til Cupcakes:

200 g smør

200 g flormelis

vanille

smagsvarianter f.eks. frugtfarve, frugtsaft, kokos, citron, kaffe

eller hvad du har lyst til.

Fremgangsmåde:

Lad smørret stå til det har fået stuetemperatur. Sigt flormelis i og

tilsæt vanille. Pisk med en elpisker indtil frostingen er hvid, let og

skummende. Tilsæt dine smagsvarianter.

Det er vigtigt at smørret har den rette temperatur ellers kan du

ikke opnå den rette konsistens. Det er desuden meget vigtigt, at

dine cupcakes er kølet helt af inden du pynter dem med frosting.

Ellers vil frostingen smelte ned af kagen, og du kan ikke få et flot

resultat.

Når frostingen er lagt på selve cupcaken sættes ’tungerne’ på.

Det er blot rødt sukker sat på små stykker skumfiduser.

Vi starter med at synge I østen stiger solen op.

Derefter er der morgenbord i konfirmandstuen.

Kl. 7.00 går vi til Gudstjeneste v/Dan Petersen

Side 11


Ungdomsgruppen starter igen.

Søndagens højmesse med Grundsvigssalmer,

prædiken og almindelig altergang er, må vi erkende,

ikke skabt til den helt unge generation.

Hvad nogen finder smukt og godt ved søndagens

højmesse, finder andre kedeligt.

Med den erkendelse starter e ny ungdomsgruppe

op i Tømmerup kirke. Den startes op af Kian

Hickman, der var med i kirkens tidligere ungdomsgruppe

’De Unge Disciple’. De unge disciple

er nu alle i tyvene og er spredt for mange

vinde, men Kian, der stadig bor i Kalundborg,

ønsker at give det videre som han selv fik engang.

Fredag 8. februar mødtes gruppen første gang.

Godt tyve unge startede aftenen med fælles

spisning og fik derefter et oplæg ved mig. Herefter

gik de i mindre grupper, hvor oplæggets

emne som denne aften var ’tilgivelse’ blev diskuteret.

I de mindre grupper bliver man i stand til at lukke

lidt mere op og det er rart at høre, at andre

måske går rundt med de samme problemer

som os selv.

Efter snakken i de små grupper var der gudstjeneste

klokken halv ni. En Taizé gudstjeneste,

der er åben for alle der lyst til lidt indre fordybelse

eller til fred og ro.

Taizé gudstjenester har ingen prædiken, men

en læsning fra Bibelen, stilhed og nadver. Derimellem

synges nogen af de smukke Taizesalmer,

der bygger på at synge den samme

sætning igen og igen, så sangen næsten bliver

en form for meditation og bøn.

At hold gudstjeneste på den måde er modsat

den trend, der ellers er in i ’ungdomskirke kultu-

Side 12

ren’, hvor kristen rockmusik, røgmaskiner og

sms ellers har domineret.

Det er mit indtryk, at en stille gudstjeneste giver

de unge mere end en larmende.

Larm har de rigeligt af i hverdagen, og når først

mobilerne er slukkede og man får lov at sidde i

ro og fred uden at skulle nå noget, så sænker

roen sig og de dybere spørgsmål får lov at

trænge sig på.

Vejrtræningen bliver stille og med gentagelsen

af den samme sætning igen og igen, ja så kan

man helt glemme at man synger mens man

tænker.

Det er ikke kun religiøse tanker der bliver tænkt,

men også de ting, der trænger sig på i daglig

livet.

Gudstjenesten tog omkring en times tid, og derefter

afsluttedes aftenen med the, kaffe og kage

i konfirmandstuen.

Det er mit håb med ungdomsgruppen, at de unge

kan danne nye, givende bånd. At der kan

oprettes nye venskaber og tillid.

Vi vil så vidt muligt forsøge at lægge aftnerne

på den første fredag i måneden og alle, også

de, der ikke lige bor i sognet, er velkomne.

Man skal helst være i konfirmationsalderen for

at få noget ud af aftnerne, men som sagt er

gudstjenesten 20.30 åben for alle.


Derfor holder vi pinse.

Når kirken holder pinse, fejrer den samtidig Helligåndens

tilstedeværelse i mennesket. Helligånden

er en tolk, som gør det muligt at høre og

forstå Jesu ord

Pinsen er altså festen for Helligåndens komme,

som falder 50 dage efter påske. Ordet pinse

kommer af det græske ord pentekoste, som betyder

den halvtredsindstyvende.

Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store

højtid. Her fejres det, at Helligånden kom som

ildtunger til disciplene, og gjorde dem i stand til

at tale på alle sprog, så de kunne gå ud i verden

og fortælle om Jesus til alle folkeslag. De

fortæller Lukas i apostlenes gerninger kapitel 2.

Pinsen er også den kristne kirkes begyndelse.

Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsdag.

Fortællingen om pinseunderet betyder, at

Gud igen var til stede i verden. Ligesom Gud

før var til stede i sin søn, Jesus, er Gud det nu

gennem sin ånd. Det fællesskab, der opstod

omkring Jesus, da han levede på jorden, døde

og opstod, skulle nu udbredes til hele verden.Den

jødiske pinsefest

Oprindeligt er pinsen en jødisk fest, der markerer

den jødiske påskes afslutning, og minder

om den pagt Moses indgik på Sinai bjerget,

hvor han fik lovens tavler. Den jødiske pinsefest

er samtidig en høstfest, som blev fejret med

valfart til Jerusalem. Derfor var der altid jøder

fra mange folkeslag i Jerusalem til pinse. Kirken

har overtaget festen, og givet den sit eget indhold,

nemlig fejringen af Helligåndens komme

til verden.

I Danmark forbinder mange højtiden med

N.F.S. Grundtvigs pinsesalmer. Især i salmen I

al sin glans nu stråler solen, (Salmebogen nr.

290), hvor Helligåndens komme sammenlignes

med sommerens komme i den danske natur.

Evangeliernes forkyndelse

Pinsen er altså kort fortalt glædesfesten for Hel-

ligåndens tilstedeværelse i mennesket. Pinsen

er nok den mest oversete af højtiderne. Det kan

skyldes, at mange har svært ved at forstå, hvilket

fænomen Helligånden er.

Bibelen beskriver Helligånden som tolk. Den

danner sammen med Faderen og Sønnen Treenigheden,

som gør det muligt for mennesker

at høre og forstå Jesu ord, ligesom det for disciplene

blev muligt at udbrede ordet, dengang

Helligånden første gang viste sig for dem.

Disciplene havde siden afskeden med Jesus,

da han for til himmels - det kirken fejrer Kristi

Himmelfart, været mismodige og uden energi.

Men så kom Helligånden, og de blev fyldt med

dens kraft og kunne med fornyet styrke gå ud

og forkynde evangeliet. Netop fordi, at disciplene

nu blev i stand til at forkynde evangeliet på

alle sprog blev kirken hele verdens og derfor er

netop pinsen kirkens fødselsdag.

Julens billede er barnet i krybben, hyrderne og

stjernen. Påsken har korset og den tomme

grav. Men hvilket billede har pinsen?

Helligånden er ofte blevet sammenlignet med

vinden. Man kan ikke se vinden, men man kan

se, hvad den gør: Får træet til at svaje og håret

til at blafre. Helligånden skal således sørge for,

at Guds ånd, vilje og ord er altid og alle steder,

hvor det er Gud selv, som er tilstede, og de forskellige

situationer og udtryk viser hans store

mangfoldighed.

Pinsen udtrykker, at Helligånden "daler" ned og

bliver blandt menneskerne, nu hvor Jesus ikke

er i blandt dem.

Duen er derfor et andet yndet billede på Helligånden

- især i kunstens verden, fordi duen er et

gammelt bibelsk symbol på en budbringer. I Det

Gamle Testamente var det duen, der vendte

hjem med olivengrenen til Noah på arken i Første

Mosebog. I Det Nye Testamente døber Johannes

Døber Jesus i Jordanfloden, hvor Helligånden

daler ned over Jesus som en due.

Side 13


Side 14

HISTORIE: Opfinderen fra Tømmerup fortsat fra sidste kirkeblad

Havde drejeren haft penge, så er der nok nogen

der kunne sige hvor højt han kunne have

nået. Økonomien ser ud til flere gange at havde

været i vejen. Han satte på et tidspunkt en annonce

i avisen hvor han skrev, at han blot

manglede ’en stabel

specier, så ville

man straks se ham

flyve’. Men han fik

aldrig pengene til

virkelig at kunne fordybe

sig i sine opfindelser

og opfinderen var naiv.

Ikke blot tog krigsminister Madsen formentlig

æren for drejerens opfindelse af rekyl geværet,

men sønnen Niels Nielsen fortalte at de i barndomshjemmet

ofte havde fået besøg af en tysker,

en hr. Baumgarten fra København. Han

var ingeniør og arbejdede vist nok på B&W.

Han var i en periode ofte forbi Kaastrup uden

nogen egentlig grund anden end at ville hilse

på. Han talte tit med opfinderen og diskuterede

hans papirer. Hvad han egentlig ville vidste

sønnen ikke, men han husker at pludselig en

dag var hans far begyndt at forbande tyskeren

langt væk, formentlig fordi han havde luret nogen

af hans opfindelser af.

Mens opfinderen ikke fik råd til at eksperimentere

med flyvemaskiner, brugte han i stedet

hans raketmotor på en motorvogn, som han fik

lov at udstille på verdensudstillingen i København

1867. Køretøjet som også blev bragt frem

af små krudteksplosioner i blycylindere havde

bragt så meget uro i Tømmerup sogn, at folk

havde truet med at komme efter opfinderen

med høtyve for at drive ham ud af byen. Eksplosionerne

skræmte både folk og kvæg i området.

Han opfandt et karburator system, der

bragte krudtet frem til eksplosionskammeret i

små afmålte portioner. PÅ udstillingen fik han

stor ros fra repræsentanter fra tekniske læreranstalter

i både Danmark og i udlandet. De var

alle imponerede over genialiteten i opfindelsen,

men krudt var dyrt og ingen havde råd til at arbejde

videre med hans bil.

Drejeren fik dog 500 kroner for modellen.

Han havde også en anden ting med sig p verdensudstillingen.

Sønnen Niels Nielsen fortalte,

at de som børn knyttede fiskegarn, som de

solgte i Kalundborg. Nettet blev naturligvis knyttet

med hænderne, og drejeren havde i lang tid

spekuleret over, om der ikke var en måde at

knytte fiskenet samme på ved hjælp af en maskine.

Han havde en svag ide om, hvordan det

kunne gøres og han forsøgte sig med forskellige

tegninger, som alle virkede lidt kluntede.

Ideen havde han, men han kunne ikke få det ud

i en tegning. Han spekulerede i nætter og dage,

som han altid gjorde når han mente at ideen

var på vej. Han gik i gang med sit projekt, og

hver en lille del til knyttemaskinen fremstillede

han selv. Da han drejede på håndsvinget snurrede

maskinen, men den kunne kun knytte kællingeknuder

og det duede ikke til at fiske med.

Igen spekulerede han, men en nat drømte han,

at en af hans sønner stod ved sengen og sagde

’Sådan skal du gøre far’ og viste ham en mulig

måde. Da dagen gryede, sprang han ud af sengen

og gik i gang. Og nu knyttede maskinen de

rigtige knuder. Sønnen huskede hvilket imponerende

syn det havde været, da spoler og skytteler

sprang frem og tilbage og knyttede 3000

knuder i minuttet.


Opfinderen fra Tømmerup fortsat :

Greven fra Lerchenborg hørte om maskinen og

med hans økonomiske hjælp var Tømmerups

skøre drejer i stand til at stå på verdensudstillingen

i København med sine opfindelser. Berlinske

Tidende skrev 27. juli 1872: ’I den danske

fiskeriafdeling må først og fremmest den ved

indgangen opstillede model til en fiskenetsknyttemaskine

nævnes, fordi den er en ny opfindelse,

der muligvis turde være af ikke ringe

praktisk værdi. Den er så meget mere interessant,

som den er udført af en i maskinfaget

ukyndig mand, rokkedrejer Jensen i Kaastrup

pr. Kalundborg. Den forekommer både sindrig

og ret fuldkommen, skønt den er udført af opfinderen

selv i et råt og plumpt materiale. I alle tilfælde

turde den fortjene alle sagkyndiges største

opmærksomhed’.

: ”Kong Frederik d. 8., der som kronprins besøgte drejeren

i Kaastrup”.

Efter udstillingen solgte han maskinen til Sveri-

ge for den for 3000 kroner, en formidabel sum

for en fattig landsbydrejer. Og så alligevel.

Kort efter blev maskinen solgt videre for 63.000

kroner, penge man aldrig kom til at se noget ti i

Kaastrup. Opfindelsens principper for knytning

af fiskenet er gældende den dag i dag.

Selvom han aldrig blev rig på sine opfindelser,

og selvom byen så ham som landsbyens tosse,

så var hans navn alligevel nået rundt omkring.

En dag bankede det på døren og udenfor stod

greven fra Lerchenborg i selskab med ingen

ringere end selveste kronprinsen, den senere

kong Frederik 8. Prinsen var meget interesseret

i drejerens opfindelser og han lovede at tage

sig af hans efterkommere. Han sørgede således

for at fem af drejerens sønner blev ansat

hos etaterne.

Af de mange opfindelser drejeren kom på blev

der i Tømmerup også snakket om hans fodermaskine

Den var indrettet, så han i sin seng

kunne fodre sine kreaturer ved at trykke på en

knap. Det var et urværk af lodder, trisser og

stænger åbnedes små magasiner i loftet over

hestene, og ad en slisk løb foderet ned i krybberne.

Der var flere fodermagasiner, som alle

kunne fyldes op ovenfra. På samme måde havde

han konstrueret en maskine, der hvis man

trak den op kunne dreje en jernstang med en

saltklump ind til den ene hest, som så kunne

slikke lidt salt. Lidt efter drejede den så automatisk

videre til næste hest og kunne blive ved,

hvis man huskede at trække den op.

De 3000 kroner, der trods alt kom ind på drejerens

konto ved udstillingen gik til at betale gæld

af, da drejeren så det som et mål at gå gældfri i

graven, hvilket han gjorde 26. juli 1887 lige så

fattig som han havde levet.

Men på kirkegården står altså hans sten, som

kirkegården passer lige så længe kirken er til.

Stenen taler sit stille sprog om en mand, der

trods sin gigtsygdom og fattigdom nåede at

præstere det usædvanlige, uden at der siden

blev plads til ham i historiebøgerne.

Side 15


KIRKETIDER:

Februar:

17.: 9.00 v. Mogens Hvidring

24.: 9.00 v. Mogens Hvidring

Marts:

3.: 16.00 v. Mogens Hvidring

10.: 10.30 v. Dan Petersen

17.: 10.30 v. Dan Petersen

24.: 10.30 v. Dan Petersen

28.: 20.00 v. Dan Petersen, Skærtorsdag. Middag i konfirmandlokale klokken 18.00

29.: 10.30 v. Dan Petersen, Langfredag

31.: 10.30 v. Dan Petersen. Påskedag Efter gudstjenesten bydes der på kransekage og et lille glas.

April:

1.: 2. Påskedag, Fællesgudstjeneste i Nyvang

7.: 10.30 v. Dan Petersen

14.: 9.00 v. Mogens Hvidring

21.: 10.30 v. Dan Petersen

28.: 10.30 v. Mogens Hvidring

Maj:

5.: 9.30 og 11.30: Konfirmation ved Dan Petersen

9.: 10.30 v. Dan Petersen, Kristi Himmelfarsdag

12.: 10.30 v. Dan Petersen

19.: 4.54 Dan Petersen Pinse. Se pinsesolen danse , efterfulgt af morgenbord i konfirmandstuen, samt Gudstjeneste.

26.: 10.30: v. Dan Petersen

Juni:

2.: 16.00 v. Dan Petersen

9.: 10.30 v. Dan Petersen

23.: 10.30 v. Dan Petersen

30.: 9.00 v. Mogens Hvidring

Juli:

7.: INGEN GUDSTJENESTE

14.: 10.30 v. Dan Petersen

21.: 10.30 v. Dan Petersen

28.: 10.30 v. Dan Petersen

More magazines by this user
Similar magazines