Download PDF - Finansforbundet

finansforbundet.dk

Download PDF - Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 10, 2012

Under Pres

Stress, arbejdspres og frygt for

fyring plager fortsat mange

finansansatte i hverdagen

Læs side 10


VElKommEN

Torsdag den 8. november:

■ odense kl. 13.00

■ Aarhus kl. 18.00

Fredag den 9. november:

■ Aalborg kl. 9.00

■ København kl. 17.00

Kom til premiere på SKAGENs

helt nye globale aktiefond

Den 8. og 9. november afholder vi fire eksklusive møder, hvor vi præsenterer

vores første nye aktiefond i 10 år – ejendomsfonden SKAGEN m².

Med SKAGEN m² inviterer vi dig til at investere i børsnoterede ejendomsselskaber

over hele verden sammen med os. På lang sigt udvikler ejendomsmarkedet

sig anderledes end aktier og obligationer. Derfor kan SKAGEN m 2 være et godt

supplement til at skabe bedst muligt risikojusteret afkast i din portefølje.

Så er du interesseret i et solidt fundament for dine investeringer, så kom og mød

vores porteføljeforvalter Peter Almström, og hør om dine muligheder som investor.

Få mere information og tilmeld dig ved at ringe til os på 7010 4001, eller send en

e-mail til kundeservice@skagenfondene.dk

Bemærk, at der er begrænset antal pladser!

Kunsten at anvende sund fornuft


24

tema: Pension

18

den store it-flytning

kom i hUs

38

fyring er som en

skilsmissse

10 skrUen er stadig strammet

Mere end hver tredje føler sig stresset, hver tredje er bekymret for at

blive arbejdsløs, og 30 procent oplyser, at de ofte eller meget ofte er

nødt til at arbejde over

14 fem Partiers syn På bankerne

Erhvervsordførere svarer på seks væsentlige spørgsmål, der påvirker

rammerne og arbejdsvilkårene for de ansatte i finanssektoren

18 den store it-flytning kom i hUs

600 medarbejdere arbejdede på højtryk i weekenden 12. – 14. oktober

med at flytte millioner af dokumenter og milliarder af posteringer fra

Jyske Bank over på Bankdatas nye it-platform

20 forrådt af ledelsen

Fem banker har udleveret dokumenter med navne på over 10.000 af

deres schweiziske medarbejdere til USA i håb om at få reduceret en

forventet milliardbøde for medvirken til skattesvindel

24 tema: Pension

Der er røre i pensionsbranchen. Antallet af selskaber vil mindskes fra 84

til under 10 frem mod 2025, vurderer en direktør

34 eU-forslag vil sPlitte nordea og danske bank oP

Ikke alene vil en rapport fra EU-Kommissionens Liikanen-udvalg splitte

vores to største banker op. Bankernes kerne af boligudlån skal også

være dyrere.

38 en fyring er som en skilsmisse

På de fleste moderne arbejdspladser forventes medarbejdere og ledere at

engagere sig følelsesmæssigt i deres arbejde i en grad, så det ligner et

kærlighedsforhold – og derfor kommer der også en skilsmisse.

4-8 nyheder

7 leder

32-33 globalt

41 feriehUse

42-43 det jUridiske hjørne

44-45 finansforbUndet fokUs

46-47 arrangementer for seniorer

48-49 finansjob – nyt om job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 10 2012. Næste nummer fredag 30. november • Udgiver: Finans forbundet,

Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.),

cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk • Mads Due Anker (DJ),

mda@finansforbundet.dk • Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 •

www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest 11. november. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.456

i perioden 1. januar-30. juni 2012 • Design Katrine Kruckow og Hans Munk • Tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

Finans november 2012

indhold

det faste

3


4 Finans november 2012

Nyheder

Når danskerne vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og lader

sig pensionere, så kan de regne med at blive grebet af et system i absolut

verdensklasse. Det viser en analyse af pensionssystemerne i 18 lande,

som er lavet i et samarbejde mellem Det Australske Center for Finansielle

Studier og den globale pensionsrådgivningsvirksomhed Mercer.

Konklusionen overrasker ikke Peter Løchte Jørgensen, professor i

finansiering med speciale i pension ved Aarhus Universitet:

”Vi har et godt, veludviklet pensionssystem. Ikke nødvendigvis

perfekt, men der lyttes til, hvad vi gør i Danmark, når jeg kommer

rundt i verden i forskerkredse. Mange anser Danmark som et foregangsland

på pensionsområdet”, siger han til Berlingske Business.

LæS MERE oM PENSIoN SIDE 24-30

finansansatte i stor

slutspurt om efterløn

Den 6. september havde 10.818 af de 25.220 medlemmer

i ordningen (svarende til 43 procent) takket ja til tilbuddet

om at få deres efterlønspenge udbetalt.

Men da det endelige resultat blev gjort op 25 dage senere,

hvor fristen for at få pengene udbetalt skattefrit udløb,

havde yderligere 2.358 medlemmer besluttet sig for

at få deres efterlønspenge udbetalt. Samlet fik 52 procent

(13.176 medlemmer) deres penge udbetalt.

”Når forholdsvis mange først besluttede sig i de sidste

uger, kan det hænge sammen med, at det er et svært

valg at træffe. Der kan både være gode argumenter for

at få sine penge udbetalt her og nu og for at blive i ordningen”,

siger Finansforbundets formand, Kent Petersen,

til Nyhedsbrevet Finans.

verdens bedste Pensionssystem

”vi er nU nået til et PUnkt i krisen,

hvor det er sværere at vurdere, om en bank kan

overleve. Derfor kommer de nu ind i et forløb,

hvor de kan forsøge at arbejde sig ud af problemerne.

Men det kan indebære, at vi stiller krav

om ændringer i organisation og ledelse”.

Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstilsynet, til Berlingske Business

bankrådgiveres

troværdighed er middel

Bankrådgivere er mere troværdige end faggrupper som

journalister, spindoktorer, politikere, bilforhandlere og taxachauffører,

men til gengæld halter de noget efter faggrupper

som sygeplejersker, læger, politifolk og skolelærere.

Det viser en rundspørge blandt 1.021 danskere,

som Epinion har foretaget for Radius Kommunikation.

Blandt de 21 faggrupper i undersøgelsen er bankrådgivere

placeret på en 15.-plads med scoren 3,01 på skalaen

1-5, hvor fem er bedst. Det svarer til medium troværdighed.

Øverst ligger sygeplejersker med en score på

4,03, mens spindoktorer ligger i bunden med 2,25.


over 1.000 fyringer i

danske bank siden 2009

onsdag den 24. oktober blev 300 ansatte i Danske Bank afskediget.

”Det er et enormt slag for de afskedigede, og det vil have store konsekvenser

for de tilbageværende medarbejdere, som i forvejen er hårdt pressede”,

siger Finansforbundets formand Kent Petersen

onsdag den 24. oktober gennemførte Danske Bank sin tredje store

afskedigelsesrunde på mindre end fire år, da 300 medarbejdere – primært

servicerådgivere i filialerne – blev præsenteret for en fyreseddel.

Tidligere har man i februar 2009 og august 2009 fyret henholdsvis

350 og 220 medarbejdere i et hug, og da man i årets første nu måneder

drypvist har skilt sig af med 166 ansatte, kan det konstateres, at

Danmarks største bank har sagt farvel til over 1.000 medarbejdere.

Massefyringen den 24. oktober begrundes af Danske Bank med, at

man lukker kassen i 131 filialer landet over, som fremover bliver rene

rådgivningsfilialer. Ifølge Danske Bank er antallet af transaktioner ved

kassen i bankens filialer faldet med 48 procent siden 2009 – blandt

andet på grund af at kunderne flittigt bruger elektroniske løsninger

som netbank via pc og smartphone.

De mange fyringer møder ikke forståelse hos Finansforbundet.

”Det er meget trist, at banken nu griber til massefyringer, og det er

meget svært at se, at det er det, Danske Bank har brug for. Det er et

enormt slag for de afskedigede, og det vil have store konsekvenser for

de tilbageværende medarbejdere i banken, som i forvejen er hårdt pressede”,

siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet og fortsætter:

”Det siger næsten sig selv at man ikke bare lige kan fjerne så mange

ansatte, uden at det kommer til at kunne mærkes for alvor. Det kommer

selvfølgelig til at gå ud over medarbejderne, men kunderne vil også

kunne mærke konsekvenserne. og det er temmelig frustrerende at

følge samfundsdebatten om krav til rådgivningen og ordentlighed i

sektoren, mens en af de absolut største virksomheder svarer med en så

massiv fyringsrunde af de medarbejdere, der jo netop skal være med til

at skabe og sikre kvaliteten. Det hænger simpelthen ikke sammen”.

Arbejdspresset i banken er i forvejen voldsomt, og Finansforbundet

og Danske Kreds havde gerne set en omplacering af medarbejderne.

"I stedet for at afskedige et så stort antal medarbejdere kunne man

have brugt nogle af dem i bemandingen andre steder i koncernen.

Mange steder har man et voldsomt stort arbejdspres, og det kunne

nogle ekstra hænder i bemandingen have afhjulpet”, siger Steen Lund

AfSkedigeLSerne rAmmer iSær fiLiALerne i dAnSke bAnk.

olsen, formand for Danske Kreds.

Finansforbundets beredskab af dygtige jurister, arbejdsmarkedskonsulenter,

socialrådgivere og a-kassekonsulenter, der i de seneste år

har formået at hjælpe mange afskedigede medarbejdere videre til

andre job i sektoren eller til beskæftigelse i andre brancher, er nu i

aktion. Alle berørte medlemmer ved massefyringen er inviteret til

informationsmøder i de første to uger af november. / CJO

næsten1.200 fyringer i 2012

Siden 1. januar er 1.194 medarbejdere blevet afskediget, viser en

opgørelse fra Finansforbundet pr. 24. oktober, som er baseret på

indberetninger fra tillidsmænd på arbejdspladserne.

Danske Bank har fyret næsten 500 medarbejdere, IBM 170, Nykredit

125 og Nordea 50. De 1.194 afskedigelser er fordelt på 22

virksomheder.

Finans november 2012

nyheder

Foto: Jakob Mark

5


nyheder

Hver 10. bank i Norden

væk på fire år

Konsolidering og pengeinstitutter, der må dreje nøglen om som følge af

finanskrisen, hører ikke kun Danmark til. Ifølge den seneste Nordiske Bankstatistik

for 2011, som FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) har offentliggjort

for nylig, er det også et hyppigt forekommende billede i Sverige, Norge,

Finland og Island.

Fra 2008 til 2011er antallet af pengeinstitutter reduceret med knap ti procent

fra 772 til 705. I Island er 20 pengeinstitutter blevet til 15 (en reduktion

på 25 procent), mens antallet af danske pengeinstitutter

er faldet fra 150 til 127 (en reduktion

på 15 procent).

Island og Danmark har også mistet relativt

flest filialer i perioden 2008-2011. Island

havde ved udgangen af 2011 115 filialer,

hvilket er 37 færre (svarende til 24 procent)

end i 2008. I Danmark er antallet af filialer

reduceret med 385 – fra 1.879 i 2008 til

1.494 i 2011 – hvilket svarer til et fald på

20 procent. Her er dog kun medregnet institutter

med en arbejdende kapital på

250 millioner kroner og derover.

I alt er 849 filialer i de fem nordiske

lande forsvundet i perioden, svarende til

12 procent. I 2008 var der ifølge Nordisk

Bankstatistik 7.022 filialer, mens tallet i 2011 var faldet til 6.173.

6 Finans november 2012

Udvikling i PrivatkUndetilfredshed fra 2008 til 2012

(Skala fra 1 til 100, hvor 100 er bedst)

2008 2009 2010 2011 2012

Danske Bank: 70,5 63,9 66,4 68,9 62,3

Handelsbanken: 79,8 76,2 76,1 75,3 78,2

Jyske Bank: 79,6 71,2 74,2 75,3 71,8

Nordea: 74,4 71,3 71,1 73,0 71,8

Nykredit Bank: 76,4 76,6 72,3 73,7 73,4

Sydbank: 76,1 74,9 77,4 75,6 76,1

Øvrige banker: 79,4 73,9 76,3 78,2 74,7

Kilde: EPSI

EPSI-undersøgelsen er en national undersøgelse, der er blevet gennemført på årsbasis siden

1999 i de nordiske og nordeuropæiske lande for privatkunder (B2C) og for erhvervskunder

(B2B). Resultaterne i undersøgelsen er baseret på en stikprøve på cirka 4.000 telefoninterview

med privatkunder og erhvervskunder. Interviewene er baseret på tilfældige

stikprøver af personer, som bor i Danmark, og interviewene blev gennemført i perioden

10. august-17. september 2012 af Norstat A/S.

”det er korrekt, at

krisen er lidt dybere end

normalt, men selv den slags

kriser bør man tænke igennem.

Hvis en bank harbare en smule

dygtig ledelse, så er den slags

tænkt igennem. Hvad er konsekvenserne

af en krise for vores

kapitalstruktur? – den slags overvejelser.

Det hedder ledelse. Det

var der ikke for meget af i vestjyskBANK.

Og lavkonjunktur var

ikke en del af vestjyskBANK”.

Carsten Andersen, bestyrelsesformand for vestjyskBANK,

til Finanswatch

15

procent

må ofte eller meget ofte gå på

kompromis med kvaliteten for at

nå deres arbejde.

(Kilde: Finansforbundets trivselsrundspørge

til 3.852 medlemmer)


Leder

Formand Kent Petersen,

næstformand

Solveig Ørteby og

næstformand

Michael Budolfsen

kamPen for en

bedre sektor

Den finansielle sektor befinder sig i en brydningstid, som alle medarbejdere har tæt

inde på livet. Forandringer er blevet et grundvilkår i arbejdslivet, og påvirkningerne

mærkes fra alle vinkler. Konsolideringer og fyringsrunder er desværre stadig nære og

varme temaer, som stiller store krav til os som faglig organisation. Her har vi en absolut

kerneopgave i at være der, når vores medlemmer har brug for det.

Men også fire års alvorlige ridser i image-lakken for den finansielle sektor har gjort

det sværere at være finansansat. Det smitter af på den enkelte medarbejder, og det

er et endnu bredere problem, fordi det er med til at etablere et marked for billige,

politiske point, så snart sektoren er indblandet.

Det voldsomme politiske fokus på sektoren gør også, at dine arbejdsvilkår ikke

alene bestemmes af din virksomhed. Vi er som fagforbund derfor også nødt til at have

fingeren på den politiske puls for at sikre arbejdspladser og arbejdsvilkår i en omtumlet

sektor. På Christiansborg og i Bruxelles tages beslutninger, der har direkte effekt på

dig som medarbejder i den finansielle sektor. Det påvirker dig og dine arbejdsvilkår.

og derfor arbejder Finansforbundet for at påvirke beslutningerne.

I dette nummer af Finans kan du blandt andet læse om vores nye erhvervsministers

og en række ordføreres syn på aktuelle politiske spørgsmål med afgørende

betydning for den finansielle sektor. Det er vigtigt for dig – og det beskæftiger vi os

med - fordi det påvirker arbejdspladserne i sektoren og i sidste ende din hverdag.

Lønsumsafgiften er eksempelvis en afgift på den løn, som virksomhederne i sektoren

udbetaler, og bliver derfor selvsagt et klart incitament for at reducere medarbejderantallet,

hvis man som virksomhed vil inkassere en bonus i form sparet lønsumsafgift

oven i lønomkostningsbesparelsen.

Det er en håbløs konstruktion, som vi kæmper for at komme til livs, fordi den påvirker

arbejdspladserne og -vilkårene i sektoren. og den er et konkret eksempel på, at vi er

nødt til at kæmpe på flere fronter for at varetage vores medlemmers interesser.

Vi står over for mange nære udfordringer i sektoren, og dem skal vi tage hånd om.

Men vi er også nødt til at forebygge problemerne – ikke mindst ved at gøre vores

indflydelse gældende, når det handler om rammerne for medarbejdernes arbejdsliv i

den finansielle sektor. ¢

Finans november 2012

leder

7


nyheder

redningskrans til

langtidsledige

Finansforbundets formand Kent Petersen roser aftalen om at skaffe 12.500 akutjob til de

ledige, der bliver ramt af den forkortede dagpengeperiode i begyndelsen af det nye år

Regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening

og Danske Regioner er enige om i perioden fra 1.

november til 1. juli 2013 at arbejde for at få oprettet 12.500

akutjob til de ledige, der løber tør for dagpenge.

Der er tale om job på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og

målet er at finde 7.500 job på det private arbejdsmarked og

5.000 i det offentlige.

For at skabe incitament, vil regeringen give penge - en såkaldt

jobpræmie - til de private arbejdsgivere, der opretter

akutjob. Jobpræmien er på 25.000 kroner, hvis der er tale om et

akutjob af minimum et års varighed. Hvis der er tale om et job

på seksmåneders varighed, er præmien 12.500 kroner. Et akutjob

skal minimum vare tre måneder for at tælle med.

”Det er positivt, at Dansk Arbejdsgiverforening er gået med i

aftalen og forpligter sig til at skaffe reelle job til udfaldstruede. Forhåbentlig

vil nogle finansvirksomheder også gå aktivt ind i det her,

selv om man med de store afskedigelsesrunder, der aktuelt er i

gang, må forvente, at andre brancher går i spidsen med at tage

udfaldstruede ind”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

Finansforbundet og FTF-A – de finansansattes foretrukne akasse

– har travlt med at hjælpe de 215 langtidsledige finansfolk,

der risikerer at miste retten til dagpenge i perioden 1. januar

til ultimo marts 2013.

Alle berørte dagpengemodtagere blevet kontaktet og er ved

at få individuel hjælp til jobsøgning, virksomhedskontakt og andet,

der kan betyde job i kortere eller længere tid. Finansforbundets

erfaring med indsatsen for de langtidsledige er, at indkaldelser

til møder ikke er en tilstrækkelig indsats for at bringe de

ledige tilbage på arbejdsmarkedet – mødet kan blot være rammen

for et mere konkret tilbud om hjælp.

Banker bør droppe retssager

Det er uskønt at se bankerne trække kunder gennem dyre og

opslidende retssager, når Pengeinstitutankenævnet har pålagt

en bank at betale erstatning for mangelfuld eller vildledende

rådgivning, mener Finansforbundet. Senest er DiBa Bank ved

Højesteret blevet holdt ansvarlig for at sælge risikable Scandinotes-papirer

til en 92-årig kvinde.

8 Finans november 2012

kent peterSen er poSitiv overfor regeringenS AkutpAkke.

”Beskæftigelsesindsatsen for de udfaldstruede skal have et

reelt indhold. Det kan være en håndholdt indsats kombineret

med uddannelse, afklaring kombineret med en opsøgende virksomhedskontakt

eller privat jobtræning. Privat jobtræning som

aktiveringsredskab udmærker sig – ved vi af erfaring – ved en

høj beskæftigelseseffekt – og den ledige sikres både opkvalificering

og kommer også tættere på det ordinære arbejdsmarked”,

siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Forbundet har tidligere i år afsat 750.000 kroner til en særlig

indsats for at hjælpe langtidsledige til at blive i dagpengesystemet,

og en stor del af disse penge anvendes i disse måneder til

at hjælpe de berørte medlemmer individuelt./ CJo

”Scandinotes var et fejlprodukt, og vores anbefaling er også,

at når bankerne taber en sag ved Ankenævnet, så skal de betale

og ikke trække sagerne i langdrag ved domstolene. Det kan

godt være, at Ankenævnet nogle gange træffer forkerte afgørelser,

men så skal sektoren bare betale”, siger Finansforbundets,

næstformand Michael Budolfsen, til FinansWatch.


Der findes en anden vej,

når du vil investere.

Den hedder value.

Læs mere på valuevejen.dk

Du kan også

scanne koden:

Sparinvest blev etableret i 1968 som Danmarks første børsnoterede investeringsforening.

I slutningen af 1990’erne begyndte Sparinvest at beskæftige sig med

value-investering. I dag forvalter Sparinvest over 70 milliarder kroner, har kontorer i

syv lande og er internationalt anerkendt for sine value-kompetencer.

Aktiekurser, tal og trends. Sådan kender du

måske investering. Men hvad nu hvis du

kunne gå en anden vej?

Nogle investorer ser alene på aktiekursen – går den op, eller går

den ned? De forsøger at forudsige markedets udvikling, og det gør

de med skiftende held.

Med value går du en anden vej. Her skal du ikke spekulere på

kursen i morgen. Value-investering er baseret på grundige analyser

af den enkelte virksomheds reelle værdi. Ligger kursværdien

mindst 40% herunder, så køber value-investoren aktien. For erfaringen

viser, at kursværdien før eller siden vil afspejle virksomhedens

reelle værdi. Når det sker, er kursmålet nået, og aktien sælges med

fortjeneste. Value-investering handler derfor et langt stykke hen ad

vejen om grundighed og tålmodighed.

Der er altså to veje: Spekulation i kurser – eller investering i værdi.

Hvilken vej går du?


StreSS

skrUen er stadig

strammet

10 Finans november 2012

Mere end hver tredje føler sig stresset, hver tredje er bekymret for at

blive arbejdsløs, og 30 procent oplyser, at de ofte eller meget ofte

er nødt til at arbejde over, i en rundspørge, som Finansforbundet

har foretaget blandt 3.852 medlemmer. Ifølge flere

behandlingssteder undlader finansansatte at involvere

arbejdsgiveren, når de opsøger hjælp mod stress

Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Foto: Territorium

En ny omfattende undersøgelse af trivslen blandt 3.852 medlemmer

af Finansforbundet fra september dokumenterer, at

stress-symptomer, arbejdspres og frygt for fyring fortsat plager

mange finansansatte i hverdagen.

13 ud af 100 angiver, at de føler sig ”ret meget” eller ”virkelig

meget” stressede, hvilket kan oversættes til, at de har helbredstruende

stress-symptomer, og 23 procent svarer, at de

føler sig ”noget” stressede for tiden. 57 procent siger, at det

ofte eller meget ofte er nødvendigt at arbejde i meget højt

tempo, og 30 procent svarer, at det ofte eller meget ofte er

nødvendigt at arbejde over.

Magasinet Finans’ rundringning til virksomheder, der

behandler stress, bekræfter, at der generelt er mange danskere,

som søger hjælp – men de undrer sig over, at få finansansatte

henvender sig via deres virksomhed.

”Finansansatte henvender sig typisk privat og ikke gennem

virksomheden. Det fortæller mig, at de finansielle institutter

måske ikke er dem, der gør mest ud af at afhjælpe eller forebygge

stress”, siger Bjarne Toftegård fra Forebyg Stress, som

er en virksomhed, der hjælper stressramte.

også i Center for Stress og Trivsel, der er en anden større

virksomhed, der rådgiver om behandling af stress, får de kun

få henvendelser fra ansatte i finanssektoren.

”De, der henvender sig, gør det typisk individuelt gennem

deres sundhedsforsikring og meget sjældent gennem virksomheden”,

fortæller direktør i Center for Stress og Trivsel

Jeanett Bonnichsen.


”Når der er over 10-15 procent, der føler en trussel i deres liv,

så er vi kommet ind i en situation, hvor vi kan tale om gruppestress.

Forskellen på individuel stress og gruppestress er, at når

grupper er stressede, så føler gruppens medlemmer, at de er

truet på deres eksistens, og det er en alvorlig stressfaktor”

Einar Baldvin Baldursson, lektor ved Aalborg Universitet

kort om stress

Det generelle stressniveau hos befolkningen har været

jævnt stigende, siden Statens Institut for Folkesundhed begyndte

at måle på det i 1987. I 2010 følte 15,3 procent

kvinder sig meget ofte eller ofte stressede, mens tallet var

10,1 for mænd.

Ifølge Ugebrevet A4 er 35.000 danskere hver dag sygemeldt

på grund af stress.

”det er dybt bekymrende, At en tredjedeL frygter At

bLive fyret”, Siger SoLveig Ørteby.

Einar Baldvin Baldursson, der forsker i stress på Aalborg

Universitet, vurderer, at finansansatte kan have særlig svært

ved at indrømme, at de har problemer med stress, fordi de

netop arbejder med et område, hvor kunder ønsker kontrol.

”I en branche, hvor du repræsenterer en forestilling om

markedsværdi, vil man gerne give et indtryk af, at man har

kontrol over sig selv, og holder det derfor for sig selv, hvis

man ikke har det godt”, siger han.

Det er et problem. For hvis arbejdspladsen ikke er involveret,

kan det ende med, at den ansatte står meget alene med

et problem, der i virkeligheden er et fælles problem.

”Det er vigtigt, at virksomheden bliver inddraget, blandt

hvad kan dU forvente af din

arbejdsPlads?

En overenskomst sikrer, at alle ansatte er berettiget til en

sundhedsforsikring, der giver ret til behandling af stress.

Der er ingen fælles regler for, om din arbejdsplads skal

have en stresspolitik eller ej. Tjek med din tillidsmand,

hvis du er i tvivl.

andet så man i fællesskab kan blive bevidst om, hvilke faktorer

i virksomheden der eventuelt bidrager til stress, og hvilke forhold

der beskytter mod stress. Det gælder både for den

enkelte stressede medarbejder og for virksomheden som helhed.

Når medarbejdere er stressede, er det vigtigt, at virksomheden

bliver en del af løsningen”, siger professor i sundhedspsykologi

på Aarhus Universitet Robert Zachariae.

Hver tredje frygter fyring

Rundspørgen til 3.852 medlemmer af Finansforbundet viser,

at 34 procent frygter for at blive fyret. Det høje tal er alarmerende

for næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby. Ikke

mindst fordi frygten for fyring er en medvirkende årsag til, at

ansatte kan blive stressede.

”Det er dybt bekymrende, at en tredjedel frygter at blive

fyret. For det er som en giftsvamp, som florerer, hvor frygten

for fyring bliver en selvforstærkende effekt. Men desværre er

det ikke overraskende, fordi der har været mange fyringer de

senere år”, siger Solveig Ørteby.

Einar Baldvin Baldursson er enig i, at frygten for fyring kan

blive en selvforstærkende effekt, der skaber en grundlæggende

usikkerhed på arbejdspladsen.

”Det er klart, at når der er over 10-15 procent, der føler

en trussel i deres liv, så er vi kommet ind i en situation, hvor vi

kan tale om gruppestress. Forskellen på individuel stress og

gruppestress er, at når grupper er stressede, så føler gruppens

medlemmer, at de er truet på deres eksistens, og det er en

alvorlig stressfaktor”, siger han.

Finans november 2012

11


StreSS

Solveig Ørteby opfordrer til, at ledelsen tager fat om frygten

for fyring.

”Ledelsen er forpligtiget til, at frygt og angst ikke florerer

blandt medarbejderne på arbejdspladsen. Vores branche er en

flinkeskole, så du kan ikke se på de ansatte, at de er bange for

at blive fyret, men det er de. Tiden er nu kommet til, at virksomhederne

tilbagebetaler den loyalitet, som de nyder godt

af fra de ansatte”, siger Solveig Ørteby.

Klare udmeldinger fra arbejdspladsen om, hvem der skal

afskediges og hvornår, vil ifølge Bjarne Toftegård fra Forebyg

Stress hjælpe med at komme stressen til livs på arbejdet.

”Det er kun arbejdspladsen, der kan gøre noget ved det.

Det mest stressende er frygten for, at noget vil ske. Det er

derfor langt mere stressende at være bange for noget, end

hvis man ved, det sker. Derfor er fyringstruslen stressende for

mange. Så klare udmeldinger fra arbejdsgiveren betyder utrolig

meget”, siger han. ¢

12 Finans november 2012

hvad kan dU selv gøre?

Mærk dine stress-signaler. Er du i tvivl om, hvorvidt det

er stress, du føler, eller hvor meget du er stresset, så

tag en test på Forebygstress.dk.

Fysisk aktivitet: Fysisk aktivitet fjerner stresshormoner

fra din krop. Ved fysisk aktivitet gør du det, stress i

bund og grund er beregnet til: ”kamp eller flugt”. Motion

øger også modstandskraften over for stress. Hvis du

er i god form, er din krop bedre til at slappe af efter en

stressbelastning.

Gå tidligt i seng: Når du er stresset, har du ekstra behov

for søvn. Hvis du føler dig træt, så gå tidligere i

seng. Nattesøvnen er vigtig, da det er her, du genopbygger

dig selv.

Planlægning: Få overblik over hverdagen: Hvem henter

børn, laver mad, og hvornår er der tid til at slappe af.

Husk, at fornøjelser og andre oplevelser er med til at

krydre dagligdagen, og at netop følelsen af glæde

modvirker stress.

Skriv alt ned: Ved at skrive alt ned undgår du at bruge

din hjerne som opslagstavle.

Kilde: Forebyg Stress

29-årig

gik helt

i baglås

For Rasmus Christiansen blev dels erkendelsen

af, at han sad på den helt forkerte plads, dels

en forstående leder afgørende for, at han

kunne vende tilbage til Nordea efter et halvt

års sygemelding på grund af stress

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

”Mit hjerte hamrede af sted, jeg fik koldsved og følte, jeg

skulle dø. Jeg var gået helt i baglås”.

Sådan husker 32-årige Rasmus Christiansen den dag for

godt tre år siden, hvor den dengang blot 29-årige bankrådgivers

krop sagde stop og sendte ham tilbage til start

med sygemelding, psykologhjælp og genopfindelse af sig

selv og sine grænser.

Det var ikke første gang, kroppen havde givet tegn på,

at noget var galt. Allerede tilbage i sommeren 2007 fik

Rasmus et ildebefindende på parkeringspladsen tæt ved

hjemmet i Horsens. Han måtte hentes af en ambulance,

men der var intet fysisk i vejen, sagde lægerne. og måske

handlede det bare om, at Rasmus havde lidt for travlt og

lang transporttid fra hjemmet i Horsens til arbejdet som

bankrådgiver i Nordea i Århus.

og det hjalp da også, da han skiftede til Nordeas afdeling i

Horsens. Lige indtil kroppen igen sagde fra to år efter.

”Efterfølgende har flere sagt, at de da godt har kunnet

mærke, at den ikke har været god i et langt stykke tid, men

det er, som man siger, ofte den stressramte, der sidst finder

ud af, at han har stress”, fortæller Rasmus, der måtte igennem

et stort oprydningsarbejde med en psykolog – ikke mindst

fordi stressen blandt andet betød, at Rasmus led af tilbagevendende

panikangst.


var alt for perfektionistisk til jobbet

Mens Rasmus gik hjemme, kunne bare tanken om at vende

tilbage til jobbet som bankrådgiver give ham angst. Alt det,

han skulle nå, alle de møder, der skulle holdes, telefonerne, der

skulle besvares, opgaverne, der væltede ind, før man var færdig

med den sidste. Men at erkende det var sværere end som

så. En personlig samtale og en profilanalyse af en af Finansforbundets

karrierekonsulenter slog dog hovedet på sømmet.

For konsulenten var overrasket over, at Rasmus overhovedet

havde holdt så længe som bankrådgiver. Han var alt for

perfektionistisk, havde brug for fordybelse og evnede ikke at

sortere fra og vide lidt om meget.

”Det var en øjenåbner, men det er jo svært at sluge, at det,

som man har troet skulle være ens karrierevej, overhovedet

ikke passer til én”, fortæller Rasmus, der gennem hele forløbet

havde beholdt en tæt dialog med sin leder i Horsens-afdelingen

og fået stor forståelse for situationen herfra.

Alligevel føltes det som et elefantskridt at erklære over for

lederen, at han ikke kunne vende tilbage til samme job.

”Men han tog det med stor forståelse og sagde, at indtil

noget andet dukkede op, havde jeg en stol hos dem, og i mellemtiden

ville jeg så få nogle opgaver, der passede til mig”.

rASmuS CHriStiAnSen måtte igennem et Stort

oprydningSArbejde med en pSykoLog.

tag dialogen, inden det går galt

Rasmus begyndte lige så stille at komme tilbage i november

2009. Først en time om dagen, derefter to. Han blev holdt

væk fra kundekontakten og de larmende telefoner og lavede

baggrundsopgaver til de andre rådgivere.

Men det er først i januar 2010, hvor han lander jobbet som

produktionsmedarbejder i Account Products i Nordea, Århus,

hvor han skal arbejde med engagementsoverførelser til banken,

at han er tilbage på fuld tid. I 2012 får han et endnu tungere

fagligt område som medarbejder i samme afdeling, men

med insolvente dødsboer.

Jobbet kræver specifik viden, og der er ro til fordybelsen.

En opgave kan sagtens strække sig over flere år, og det passer

meget bedre til Rasmus.

”Jeg har lært så meget mere om mig selv og mine grænser.

Jeg er blevet bedre til at mærke mig selv, og hvornår det er

vigtigt at sige fra. Men det kræver også, at der er en leder, der

bakker op om dig og gør det legalt at tage dialogen om stress.

Min leder i Horsens var forstående, da det var gået galt, derimod

manglede dialogen inden. På min nuværende arbejdsplads

er der god dialog og åbenhed, og det betyder forhåbentligt, at

eventuel stress bliver opdaget, inden det går helt galt”. ¢

Finans november 2012

13


poLitik

14

Fem

partiers

syN på

BaNkerNe

Magasinet Finans har bedt erhvervsordførerne fra Folketingets

otte politiske partier tage stilling til seks væsentlige spørgsmål,

der påvirker rammerne og arbejdsvilkårene for de

ansatte i finanssektoren.

Venstre, Liberal Alliance og Enhedslisten har ikke svaret på henvendelsen

Af Mads Due Anker mda@finansforbundet.dk

ANDREAS STEENBERG, RADIKAlE VENSTRE:

”Finanskrisen kom blandt andet på grund af

for lidt regulering og tilsyn. Det er bedre med

nedskrivninger nu og her end konkurser, fordi

lånene var overvurderede. Vi diskuterer

løbende, om vi er for hårde, men indtil videre

er det denne kurs, vi har udstukket”.

ANNETTE VIlHElMSEN*, SF: ”Der er desværre ikke

nogen trylleformular. For skrappe krav kan give

bankerne problemer nu, men for slappe krav kan

betyde, at flere banker krakker under en fremtidig krise”.

Finans november 2012

Finanstilsynet har skærpet

reglerne for bankernes

nedskrivninger. Hvordan

sikrer man sig politisk, at

reguleringsskruen ikke

strammes for meget?

BRIAN MIKKElSEN (K): ”Rigtig dårlig ide alle steder. Vi har brug for bankerne”.

ANDREAS STEENBERG (R): ”Ja, hvis den er global. Tobinskatten er i

teorien global, da de positive effekter med mindre spekulation kun

kommer, hvis alle lande er med. Vi er imod EU’s bankskat, da vi mener,

at kapital vil flygte fra EU og dermed hæmme jobskabelsen”.

Brian Mikkelsen, Konservative: ”Grænsen er nået for regulering.

Flere regler betyder store udfordringer for bankerne og vil i sidste

ende være en bremse for vækst i Danmark”.

HANS KRISTIAN SKIBBy, DANSK FOlKEPARTI:

”I forbindelse med de forskellige bankpakker er

der blevet tilført finanssektoren en række

understøttende tilbud, hvor jeg erkender, at

nogle har vist sig bedre end andre. Jeg har

noteret mig, at der er enkelte banker, som har

påpeget, at skruen er reguleret lidt for meget

til den skarpe side. I DF vil vi se positivt på at

korrigere, såfremt det anses som nødvendigt”.

BENNy ENGElBRECHT, SOCIAlDEMOKRATERNE:

”Det skal sikres, at der er tilstrækkelig solvens i

danske finansielle virksomheder. Reglerne for det

er ret entydige. Derimod er der meget stor forskel

på, hvordan man har tolket nedskrivninger, og der

har været tilfælde, hvor banker ikke har vurderet

potentielle tab tilstrækkeligt realistisk. Man kan

ikke klandre Finanstilsynet, hvis der er finansielle

virksomheder, der har været for optimistiske med

hensyn til mulige tab”.

HANS KRISTIAN SKIBBy (DF): ”Det er en aldeles tåbelig ide,

som ikke alene vil koste danske arbejdspladser, men som også

vil demotivere danskernes investeringslyst. I DF er vi imod nye

skatter på området, og EU skal efter vores opfattelse ikke opnå

øgede kompetencer i den danske finanspolitik”.

Er en skat på finanstransaktioner

en god idé? Og skal

den i så fald være i

EU-regi eller global?


ANDREAS STEENBERG (R): ”Jeg ser store muligheder for at få mere kapital

forvaltning til Danmark. Vi har i foråret gennemført en ny lov, der lovliggør

nye former for investeringsforeninger. Bankerne har fået mulighed for at

sidde i bestyrelserne, hvilket de har ønsket længe. Finansrådet har vurderet, at

det vil skabe mange job i sektoren. Men vi skal have noget skattelovgivning på

plads i løbet af efteråret, før det vil få endelig effekt”.

HANS KRISTIAN SKIBBy (DF):

”Målet må være, at der er det antal

ansatte, som efterspørgslen

tilskriver. Men derfor anerkender

vi, at rammebetingelserne kan

forbedres, eksempelvis ved at

stimulere investortillid og forbedret

låneadgang, som netop blev gennemført

ved de lånefaciliteter i

Nationalbanken på 50 milliarder

kroner, som netop er blevet

godkendt og gennemført”.

BENNy ENGElBRECHT (S):

”Først og fremmest skal sektoren igennem krisen.

Jeg har stor forståelse for, at der er virksomheder i

sektoren, der er kommet godt gennem krisen, og

som måske endda har indlånsoverskud, men fokus må

dog være på at sikre konsolidering på dette tidspunkt”.

BRIAN MIKKElSEN (K): ”Med bedst mulige

rammevilkår. Den finansielle sektor er en vigtig

vækstdriver. Branchen er innovativ og en af

hovedstadsområdets største arbejdspladser”.

Hvad overvejer I fra

politisk hold at gøre for

at skabe mere vækst og

flere arbejdspladser i

finanssektoren?

BENNy ENGElBRECHT (S): ”Regeringen arbejder for en global skat på finanstransaktioner”.

ANNETTE VIlHElMSEN (SF): ”Finanssektoren har et kæmpe ansvar for

krisen. I min optik er finanssystemet underreguleret og har endnu ikke

bidraget nok i forhold til at betale regningen. Jeg ønsker en finansskat

og ser med interesse på de forslag, der kommer fra Kommissionen”.

ANNETTE VIlHElMSEN (SF):

”Målet må være at skabe en effektiv

og driftsikker finanssektor, der kan sikre

lån med videre til virksomheder og borgere.

Jeg tror ikke, at der er udsigt til flere

arbejdspladser i sektoren – det forhindrer

blandt andet den teknologiske udvikling og

den nødvendige sammenlægning af banker.

Derfor bliver opgaven at sikre bankfolk

relevante job i andre sektorer. Blandt andet

gennem efteruddannelse”.

BRIAN MIKKElSEN (K):

”Vi vil sætte en stopper for,

at der iværksættes flere

skatter og afgifter over for

sektoren”.

HANS KRISTIAN SKIBBy (DF): ”Det danske samfund har meget svært ved at konkurrere på

lønvilkår med eksempelvis Polen. Derfor medfører øget konkurrence og mobilitet, at flere

og flere virksomheder – også banker – placerer job uden for Danmark. Der findes

desværre ikke en kortfattet opskrift, men vi skal understøtte en forbedret konkurrenceevne

og herunder også de lønfølsomme arbejdspladser”.

Finanssektorens arbejdspladser

flytter i stigende

grad til udlandet. Hvordan

forhindrer man det?

BENNy ENGElBRECHT (S): ”Hvis den

bank, jeg selv er kunde i, flyttede

arbejdspladser til udlandet, ville jeg ikke

betænke mig på at flytte bank”.

ANDREAS STEENBERG (R):

”Vi skal undgå danske

særregler og skabe bedre

rammevilkår for

kapitalforvaltning”.

ANNETTE VIlHElMSEN (SF): ”Dels ved at sikre

en sund finanssektor i Danmark, dels ved at

gribe ind over for internationale skattely, der

tiltrækker blandt andet finansielle virksomheder

og dermed nasser på andre lande”.

Finans november 2012 15


poLitik

ANNETTE VIlHElMSEN (SF):

”Regeringens skattereform

betyder lavere skat på arbejde i

form af større beskæftigelsesfradrag,

især for enlige, samt at

færre skal betale topskat. Det

vil give flere arbejdspladser i

fremtiden. Så er det rigtigt, at

nogle af finansieringselementerne

trækker lidt i den modsatte

retning, men det var afgørende

for regeringen, at skattereformen

var fuldt finansieret – også af

hensyn til troværdigheden i den

økonomiske politik, og dermed

renten, som jo er afgørende for

beskæftigelsen”.

BENNy ENGElBRECHT (S): ”Alle i det danske samfund

skal bidrage, og det kommer også finanssektoren til

gavn, at det er lykkedes at lave en meget bred skattereform,

der sænker skatten på arbejde. Jeg vil også

gerne understrege, at det ikke vil klæde den finansielle

sektor at fokusere entydigt på de negative

konsekvenser af skattereformen”.

Bør Danmark

tilslutte sig en

bankunion?

ANDREAS STEENBERG (R):

”Ja, det er i Danmarks interesse, at

de regler, der ligger i vores bankpakker,

bliver gjort europæiske, så

rammevilkårene er ens”.

16 Finans november 2012

ANDREAS STEENBERG (R): ”Der skal ikke mere

skat på bankerne. Det hæmmer bankernes villighed

til at låne ud, og dermed skaber det færre job i

bankerne og også alle andre steder”.

BRIAN MIKKElSEN (K): ”Det er en dårlig ide, men

regeringen holder – af ideologiske årsager – fast i at

ramme finanssektoren. Vi ville aldrig selv have foreslået det”.

Efter planen skal lønsumsafgiften

stige fra 10,5 procent i 2012 til

12,3 procent i 2021. Det kan koste

arbejdspladser i finanssektoren.

Hvorfor bevæge sig ned ad den sti,

når en af de store udfordringer netop

er at skaffe flere arbejdspladser?

HANS KRISTIAN SKIBBy (DF): ”Nej”.

ANNETTE VIlHElMSEN (SF): ”Det

kommer helt an på det præcise indhold

og på, om vi kan få indflydelse på

beslutningerne i bankunionen”.

HANS KRISTIAN SKIBBy (DF): ”Lønsumsafgiften er en

del af den skatteaftale, som regeringen indgik

med Venstre og Konservative. I DF står vi uden for

den aftale, men vi anerkender, at der var flertal for

en forhøjet lønsumsafgift”.

BENNy ENGElBRECHT (S): ”Det kommer an på, om det er en

fordel for Danmark. Det kan vi ikke afgøre på nuværende tidspunkt.

Det er dog afgørende, at Danmark får mest mulig indflydelse på et

kommende fælles europæisk banktilsyn”.

BRIAN MIKKElSEN (K): ”Nej”.

*. Annette Vilhelmsen var på

interviewtidspunktet erhvervsordfører.

Siden blev hun valgt som

partiformand og udnævnt til ny

erhvervsminister efter Ole Sohn.

finansforbUndet:

behov for

mere dialog

Finansforbundet har det seneste

års tid holdt mange møder med

repræsentanter fra de politiske

partier for at fortælle om forbundets

holdninger. Og det vil

man fortsætte med.

”Ud fra erhvervsordførernes

svar her må man overordnet

konkludere, at vi ikke har været

dygtige nok til at fortælle om

sektorens evne til at skabe

vækst og arbejdspladser. Det er

positivt, at flere giver udtryk

for, at reguleringen kan være

for stram lige nu. Omvendt er

det nedslående at konstatere,

at regeringspartierne ikke forholder

sig konkret til den øgede

lønsumsafgift, som vil koste

mange arbejdspladser. Det er

uforståeligt at vi i en tid hvor

regeringen og samfundet efterlyser

vækst og arbejdspladser,

vælger at holde fast i beskatningsform,

der helt åbenlyst

har den modsatte effekt. Nu

må vi intensivere dialogen med

relevante politikere og håbe på

at fornuften til sidst vil sejre”,

siger Finansforbundets formand

Kent Petersen.


MAS master i skat

“Vil du udvikle

dine kompetencer

inden for skatteområdet?”

Annonce

Master i Skat udvikler dine faglige og personlige kompetencer og kvalificerer dig til at håndtere

problemstillinger inden for direkte og indirekte skatter på højeste niveau.

Master i Skat er en videregående, fleksibel uddannelse, der henvender sig til skatteadvokater,

revisorer og andre, der arbejder med skatteforhold for personer og selskaber.

Uddannelsen kan anvendes som efteruddannelse til specialisering inden for specifikke fagområder

og som obligatorisk efteruddannelse for advokater og revisorer.

tilMeldingSFriSt:

1.12.2012

Yderligere oplYSninger:

FindeS på www.cbs.dk/mas

eller ved kontAkt til

Helle ibæk, progrAMkoordinAtor.

tel.: 3815 2996. e-MAil: Hi.Stu@cbS.dk


konvertering

den store it-flytning

kom i hUs

Den store it-konvertering fra Jyske Bank til Bankdata blev en succes for de 600 medarbejdere, der

hele weekenden 12.-14. oktober arbejdede på højtryk med at flytte millioner af dokumenter og

milliarder af posteringer over på den nye it-platform

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Martin Dam Kristensen

kl. 21.00

Fredag den 12. oktober klokken 21.00

trak Jyske Bank stikket til de gamle

systemer og lukkede ned for netbank,

mobilbank, VisaDebit-kort med mere,

og så begyndte man at overføre data

til Bankdata.

18 Finans november 2012

kl. 17.30

Allerede lørdag klokken 17.30 kunne ledelsen

konstatere, at alle data var transporteret, og de

var kommet ind i Bankdata, så hele datakonverteringen

var på plads, og man kunne gå i gang

med at teste data. 350 testere kom ind fra Jyske

Bank, Bankdata og de pengeinstitutter, som

støtter op om Bankdata.

Der var på forhånd udpeget et antal testcases på

hvert område, hvor man tjekkede, at data var sat

rigtigt på plads. Det blev der brugt cirka seks

timer på lørdag aften.


kl. 23.50

”Lørdag klokken 23.50 – helt nøjagtigt – godkendte vores styregruppe

konverteringen, og dermed var der ingen vej tilbage. Nu kørte

det”, fortæller udviklingschef i Bankdata Poul Erik osmundsen, der har

været med til at styre den historisk store it-operation fra Silkeborg.

Der har været meget på spil for Jyske Bank, der ikke bare kommer

med en ny netbank, men også skifter samtlige deres it-systemer ud til

fordel for Bankdata, hvor blandt andet Sydbank også får leveret it fra.

Natten til søndag, klokken 02.30, kom 250 forretningsorienterede

medarbejdere ind for at afprøve, om systemerne fungerede, og om

de rigtige løsninger kom ud af det.

kl. 7.30

Søndag morgen klokken 04.00 åbnede pengeautomaterne, og

så var turen kommet til netbanken:

”Vi tog en dyb indånding og åbnede for den nye netbank søndag

morgen klokken 7.30”, fortæller Poul Erik osmundsen. Hele

søndagen blev brugt på at tjekke, at udvalgte kritiske arbejdsprocesser

fungerede efter planen. Søndag tjekkede man også,

at kassesystemet var kørende ude i filialerne.

Mandag morgen den 15. oktober åbnede filialerne.

Finans november 2012

19


AnkHemmeLigHed

20 Finans november 2012

Forrådt

af ledelsen

I håb om at reducere en forventet milliardbøde for medvirken til

skattesvindel har fem banker udleveret dokumenter med navne

på over 10.000 af deres schweiziske medarbejdere til USA.

Mange bankfolk tør nu ikke sætte foden uden for alpelandet af

frygt for at blive arresteret

Af Bjørn Willum, freelancejournalist Foto: Scanpix


Credit SuiSSe HAr fodret myndigHederne i WASHington

med opLySninger om Sine medArbejdere.

Den berømte schweiziske bankhemmelighed er ikke, hvad

den har været – og i den forbindelse hører 18. februar 2009

til i historiebøgerne.

Den dag indgik den schweiziske storbank UBS et forlig med

amerikanske myndigheder om at betale 780 millioner dollar

for en slippe for en ubehagelig retssag.

En af bankens tidligere ansatte, Bradley Birkenfeld, havde

nemlig leveret beviser for, at banken havde opsøgt rige amerikanere

i USA for at hjælpe dem med at snyde i skat.

og samme år gav den schweiziske regering UBS lov til at

udlevere navnene på tusindvis af de rige amerikanere, der

havde unddraget sig skattebetaling ved at parkere formuen i

schweiziske banker.

Men det amerikanske skattevæsen var ikke tilfreds.

også de schweiziske bankfolk, der havde medvirket til

svindlen, skulle retsforfølges, krævede man i Washington – og

efter trusler om nye store bøder makkede regeringen i Bern i

april i år nok en gang ret.

Siden da har HSBC, Credit Suisse, Julius Bär, Zürcher Kantonalbank

og Basler Kantonalbank fodret myndighederne i

Washington med titusindvis af dokumenter. og denne gang er

der tale om e-mail, rejserapporter og mødereferater, hvor

navne på nuværende og tidligere medarbejdere tydeligt fremgår,

mens eventuelle kunders identiteter er omhyggeligt bortredigeret,

oplyser HSBC til Magasinet Finans.

i strid med forfatning

I alt over 10.000 medarbejderes navne fremgår angiveligt af

databunken, og en af dem er HSBC Private Banks tidligere chefjurist,

Eric Delissy, der forlod banken i 2003. Han hævder aldrig

at have haft med amerikanske kunder at gøre – og har nu anlagt

sag mod både sin tidligere arbejdsgiver og de schweiziske myndigheder

for at have overtrådt landets forfatning.

”I et demokrati er det meningen, at regeringen beskytter

sine borgere og ikke kaster dem i armene på en fremmed

magt, navnlig ikke for en formodet forbrydelse, de ikke har

begået”, siger Delissy.

Ifølge Delissys oplysninger – som han og hans advokat

har fra interne kilder i HSBC, der dog ikke ønsker at bekræfte

tallet – har banken indtil videre afgivet dokumenter, der

indeholder navne på omkring 1.350 medarbejdere. Men kun

en brøkdel af dem, 17 personer, har direkte kontakt med

kunder i USA. De øvrige er sekretærer, regnskabsfolk og

andre uden kundekontakt.

Det skyldes, at HSBC’s computere efter instruks fra

Washington har gennemtrawlet bankens servere for at

WhistlebloWer får 104

millioner dollar

Det er en tidligere ansat i UBS, Bradley Birkenfeld, der har

fået sagen mod de schweiziske banker til at rulle for alvor.

Han leverede beviser for, at den schweiziske storbank

aktivt – og i strid med amerikansk lovgivning – opsøgte

rige amerikanere i USA for at hjælpe dem med at snyde i

skat ved at overføre indkomster og formuer til Schweiz.

Som tak har det amerikanske skattevæsen udbetalt ham

en belønning på intet mindre end 104 millioner dollar.

Alligevel har Birkenfeld måttet afsone 30 måneder bag

tremmer i USA – det skyldes navnlig, at han undlod at

fortælle de amerikanske myndigheder om, hvordan han

hjalp en af verdens rigeste mænd, amerikaneren Igor

Olenicoff, med at snyde i skat.

Finans afslørede i nummer 7/2009, hvordan Igor Olenicoff

og Bradley Birkenfeld også brugte danske selskaber

og skatteregler til skattesvindlen. Søg på ”Skattely i Danmark”

på www.finansforbundet.dk, eller klik på www.

kortlink.dk/bkm4.

finde enhver teoretisk ”amerikansk forbindelse”, og har en

medarbejder skrevet ”amerikansk skat” i en e-mail eller

deltaget i et obligatorisk kursus om amerikanske skatteregler,

er hans eller hendes navn derfor havnet hos de amerikanske

justitsmyndigheder.

Anholdt under ferie i uSA

Hvad det kan betyde, står hen i det uvisse, men Delissy og

mange andre bankfolk tør ikke længere forlade Schweiz af

frygt for at blive præsenteret for en international arrestordre

og udleveret til USA.

Delissy fortæller således, at tre schweiziske formueforvaltere

fra HSBC Private Bank for nylig blev arresteret under en

ferie i USA – men løsladt efter at de amerikanske justitsmyndigheder

fandt ud af, at de ikke havde amerikanske klienter. To

schweiziske teenagere er ifølge avisen La Tribune de Genève

også blevet underkastet forhør ved indrejse i USA, fordi deres

far er formueforvalter i HSBC.

”Vi kender ikke til noget tilfælde, hvor folk fra schweiziske

banker er blevet tilbageholdt eller udspurgt under rejser til

USA i forbindelse med denne sag”, skriver HSBC Private Banks

globale kommunikationsdirektør, Médard Schoenmaeckers, til

Magasinet Finans.

Finans november 2012

21


AnkHemmeLigHed

Han præciserer i et telefoninterview, at medarbejderne bliver

orienteret på forhånd, hvis dokumenter med deres navn

bliver videregivet.

”og hvis tidligere medarbejdere ringer til banken og spørger,

’Står jeg i et af de dokumenter, I har sendt?’, får de en

bekræftelse, og de får også mulighed for at komme til banken

og gennemse dokumenterne”, siger Schoenmaeckers.

Problemet er bare, at nuværende eller tidligere medarbejdere

ikke må tage en kopi af dokumenterne med hjem.

”Der er som sagt kun 17, der reelt har haft forretninger

med amerikanske klienter. Men for de øvrige er det vigtigt at

have en kopi af, hvad der er blevet sendt, for hvis de får problemer

under transit i lufthavnen i Frankfurt eller andre steder,

så har de noget, der viser, at der reelt ikke er noget at komme

efter”, fortæller Delissys advokat, Douglas Hornung, der også

repræsenterer andre bankfolk i samme situation.

I første omgang har Delissy derfor anlagt sag for at tvinge

HSBC til at give

ham et eksemplar af de dokumenter, banken har sendt til

USA – et spørgsmål, der skal for retten senere på måneden.

kræver strafferetssag mod bank

Det virkelige slagsmål bliver dog, hvorvidt der kan rejses

straffesag mod bankens ledelse – og landets regering – for at

have overtrådt den schweiziske forfatning.

Ifølge en stribe jurister havde regeringen nemlig ikke ret til at

bemyndige bankerne til at udlevere personoplysninger til udenlandske

myndigheder – det skulle en domstol have afgjort.

en tidLigere AnSAt i ubS fik for ALvor SAgen tiL At ruLLe.

22 Finans november 2012

Indtil videre har anklagemyndigheden dog afvist Delissys

anmodning om en strafferetslig efterforskning af regeringen,

men den afgørelse er nu appelleret.

”Vi talte med forbundsregeringen. Vi talte med finansmyndighederne.

De anbefalede os alle at gøre det her. og for ganske

nylig har den schweiziske kommissær for databeskyttelse undersøgt

den måde, vi i øjeblikket samarbejder med de amerikanske

myndigheder på, og han kom til samme konklusion. Dette er lovligt”,

siger kommunikationsdirektør Schoenmaeckers.

Advokat Hornung mener dog stadig, at der er en sag – ikke

blot mod myndighederne, men også mod bankens ledelse:

”Hvis det kommer til en retssag, vil vi sige: ’I har masser af

meget kompetente jurister i bestyrelsen. I er udmærket klar

over, at forbundsregeringen ikke kan give jer blankofuldmagt

til at krænke alle mulige rettigheder’”.

Delissy er ikke i tvivl om, hvorfor HSBC, som han formulerer

det, har valgt at ”forråde” 1.350 medarbejdere:

”UBS måtte betale 780 millioner dollar for at stoppe den

strafferetslige procedure mod banken og dens medarbejdere.

HSBC er meget rigere og meget større end UBS. I HSB’’s

bestyrelse siger man: ’Vi risikerer måske en dobbelt så stor

bøde som UBS, altså 1,5 milliard dollar. Hvis vi samarbejder, vil

de måske give os 20 procent rabat, og det er trods alt en

besparelse på 300 millioner dollar’”.

Den europæiske sammenslutning af fagforeninger for

finansansatte, UNI Finance Europe, hvor Finansforbundets

næstformand, Michael Budolfsen, er vicepræsident, er også

gået ind i sagen. I et brev til det schweiziske finansministerium

og USA’s justitsministerium appellerer UNI til, at man holder

bankerne ansvarlige og ikke de bankansatte.

”Det er pinligt og uværdigt, at professionelle ledelser lader

deres ansatte i stikken. Det er en adfærd, som vi forhåbentlig

aldrig kommer til at se andre steder. Ledelsen i en bank aldrig

må dække sig bag deres medarbejdere. Det er ekstremt vigtigt

at pointere, at ledelserne har ansvaret for de aktiviteter,

som banken udfører”, siger Michael Budolfsen. ¢


Indsigt førte til verdens første aktieafdeling i BRIK

Sydinvest lancerede i 2004 som de

første i verden en afdeling, der investerer

i aktier i de fire BRIK-lande Brasilien,

Rusland, Indien og Kina. En stærk indsigt

i Emerging Markets og mange års

erfaring på området viste klart, at de fire

lande havde et potentiale, der var værd

at investere i. Den indsigt blev bekræftet,

for Sydinvest BRIK har siden afdelingens

start præsteret et afkast på 227,1 %* ) .

Brasilien, Rusland, Indien og Kina udgør

samlet et af verdens store vækstlokomotiver.

I dag ser de langsigtede vækstperspektiver

stadig langt lysere ud end i den

vestlige verden. Kina og Indien fører an på

grund af meget unge befolkninger og en

voksende arbejdsstyrke. Brasilien og Rusland

supplerer fint som storleverandører af

energi og råstoffer, så de bliver en væsentlig

del af den væksthistorie, som tiltrækker

udenlandsk kapital.

Langsigtet vs. kortsigtet

De langsigtede forventninger til landenes udvikling

står dog i perioder i kontrast til den

kortsigtede udvikling. De fire BRIK­lande

med Kina i spidsen har i 2011 og i starten af

2012 været gennem en periode, hvor forventningerne

til væksten er blevet sat ned.

Det skyldes bl.a. pengepolitiske opstramninger,

og det har betydet, at især det kinesiske

aktiemarked har været gennem en

svag periode i løbet af 2012.

De fire BRIK­lande har potentialet til fortsat

vækst. Men i det nære perspektiv kan det

langsigtede potentiale blive overskygget af

mange økonomiske og politiske forhold.

De kan påvirke niveauerne for aktiekurserne,

ligesom det er set i 2012. Derfor skal man

påregne store kursudsving i afdelingen.

Husk rådgivning

Sydinvest BRIK er velegnet til langsigtet

investering med en investerings horisont

på minimum 5 år. Med muligheden for et

højt afkast følger også risikoen for negativt

afkast. Du bør derfor læse vores brochure,

Central Investorinformation og prospekt og

spørge din rådgiver til råds, inden du investerer.

Det er vigtigt at tage stilling til risikovillighed,

tidshorisont og investeringens

størrelse i forhold til din samlede opsparing.

Som investor skal du være opmærksom

på, at Emerging Markets­lande ikke har

de samme etiske standarder, som vi normalt

forventer herhjemme. Læs mere på

opsparing.nu.

Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest BRIK* )

400

300

200

100

0

2005

2006

2007

2008

Mere information

Bestil vores brochure, Central

Investorinformation og prospekt

gratis på tlf. 74 37 33 00,

på www.opsparing.nu eller

ved at scanne QR­koden.

* ) Pr. 1/10­2012. Der er tale om afkast siden april 2004 med geninvestering

af udbytter i afdelingen. Historiske afkast er ingen

garanti for fremtidige afkast.

2009

2010

2011

2012


tema

PENSIoN

24 Finans november 2012


klar til

fUsion

Øgede reguleringskrav sætter især de mindre

pensionsselskaber under pres, og flere varsler

opbrud og skred i pensionsbranchen i de kommende år.

En pensionsdirektør vurderer, at antallet af selskaber

vil mindskes fra 84 til under 10 frem mod 2025

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Hennssel

Mange varsler opbrud og store skred i pensionsbranchen. Bankejede

pensionsselskaber er mere eller mindre officielt sat til salg. Vi har set de

første fusioner. Økonomer spår om store problemer med at leve op til

garantierne, og senest ser vi en af de mere markante fagforeningsformænds,

Dennis Kristensen (FoA), ønske om at skære båndene over til

det pensionsselskab, han selv er formand for. Han vil give medlemmerne

en form for frit valg.

Branchens egen organisation, Forsikring & Pension, maner på den

anden side til ro.

”Det er godt nok vanskeligt at skaffe fornuftige pensioner med det

renteniveau, vi har i øjeblikket, og rentefaldet har sat de garanterede

produkter under pres. Samtidig stiller ny regulering voldsomme krav til

reserverne, men når vi kigger på nøgletal, har pensionsselskaberne

klaret sig flot gennem krisen. De hænger ikke i tovene, og der er ikke

udsigt til konkurser i branchen”, siger vicedirektør Carsten Andersen,

Forsikring & Pension.

Men også han åbner døren på klem for, at der kan ske skred.

”Der er ikke tegn på voldsomme strukturændringer som på banksiden,

men ingen ved, hvad der sker. Salg af Danica kan ændre markedet

fuldstændigt. Det er meget svært at forudse”.

Hvis selskaberne begynder at rykke, er det kolosser, der rykker. Det

kommer til at buldre.

Pensionsselskaberne hører til blandt de største aktører på de finansielle

markeder herhjemme. I 2011 administrerede de sammenlagt

omkring 3.340 milliarder kroner. Det er stort set det dobbelte af Danmarks

bruttonationalprodukt.

Finans november 2012

25


fem-ti selskaber i 2025

og heller ikke i branchen selv deler alle brancheorganisationens

vurdering af, at selskaberne holder sig i ro.

”Nu har vi 49 kommercielle selskaber og 35 firmapensionskasser.

84 i alt. Det dur simpelt hen ikke. Jeg skyder på, at

der er fem-ti tilbage på den lange bane i 2025”, siger administrerende

direktør for AP Pension Søren Dal Thomsen, som

lige har stået i spidsen for en fusion med FSP (Finanssektorens

Pensionskasse).

og han inviterer selv meget diplomatisk til yderligere fusioner.

”Vi vil gerne finde flere at lægge os sammen med, hvis vi

kan finde selskaber med kundetyper, som ligner vores, og som

efterspørger den samme type service. Som bekendt skal der

to til en tango. Vi er meget glade for fusionen med FSP, og

bliver vi i samme finansielle boldgade, er der en anden oplagt

mulighed at danse med”.

Den tanke er heller ikke fremmed for Finansforbundets

næstformand, Michael Budolfsen, der var næstformand i

FSP’s bestyrelse.

”Jeg er meget positivt stemt over for en fusion mellem

sunde selskaber, der kan bane vejen for flere stordriftsfordele

med lavere omkostninger og større fleksibilitet til dem af

vores medlemmer, der har deres opsparing dér. Lovgivernes

krav sætter de mindre pensionskasser under omkostningspres,

så det er godt at se, at konsolideringen kan ske på et

godt og fremadrettet grundlag”.

også Jørgen Svendsen fra Sejer & Svendsen Pensionsrådgivning

skyder på skred.

”En eller to af de fire store – PFA, Danica, Nordea Liv &

Pension og SEB – kommer på andre hænder inden for et år

26 Finans november 2012

gennemsnitsrente/

markedsrente

I 2011 indbetalte danskerne 65 milliarder kroner til gennemsnitsrenteprodukter

(med stabile afkast og garanterede

minimumsudbetalinger) og knap 50 milliarder til

markedsrenteprodukter, men gennem mange år er der

sparet store summer op i gennemsnitsrenteprodukter.

Der er seks-syv gange så mange milliarder kroner i ordninger,

der stiller store krav til selskabernes reserver.

her har medlemmerne

(langt de fleste) deres

Pensionsordninger

Danica

Nordea liv og Pension

PFA

Bankpension

AP Pension

eller to. og blandt mylderet af for eksempel akademikerpensionskasser

skyder jeg på, at der er en til to store enheder inden

for to til tre år. Der er forskellige pensionskasser for civilingeniører,

teknikumingeniører, arkitekter og mange, mange flere.

Det giver jo ikke nogen mening med så mange”, siger Jørgen

Svendsen, der mener, at den nylige fusion mellem Akademikernes

A-kasse og Ingeniørernes A-kasse viser vejen, som

også pensionskasserne vil følge.

Jørgen Svendsen baserer sin vurdering på, at det er blevet

meget svært at tjene penge som pensionsselskab.

Svært at tjene penge

”Med de nye krav til oplysninger om ÅoP (årlige omkostninger

i procent) er selskaberne ramt af meget hård konkurrence. Nu

skal man være fuldstændig transparent, og det bliver for

eksempel synligt, at de store bankejede selskaber har tjent

godt på formueforvaltning. oprindeligt var tankegangen, at

forvaltning af formuer på trecifrede milliardbeløb måtte give

nogle stordriftsfordele. Men med transparensen er det svært

at hamle op med selskaber som ATP og PFA, der ikke skal tjene

penge til ejerne”.

Heller ikke Jørgen Svendsen vurderer, at der er noget

grundlæggende problem med garantierne, men det er der

med de øgede krav til at binde kapital for at honorere garantierne,

mener han.

”Garantierne har man fået kapslet ind, men det kan jo ikke

tilsløre det faktum, at det kræver mere og mere egenkapital at

drive et pensionsselskab, i takt med at pensionsformuerne vokser.

De er simpelt hen blevet kapitalslugere i et marked, hvor

kapitalen er knap og dyr, og hvor kapitalkravene også stiger til


Pensionsbidragenes

Udvikling

Udviklingen i standardoverenskomstens minimumspensionsbidrag

i procent

Tidspunkt Virksomhed Medarbejder

1.4.1992 4 2

1.10.1994 6 3

1.1.1996 7,25 3,5

1.1.1998 8 4

1.7.1999 8,5 4,25

1.7.2001 9 4,5

1.7.2002 9,5 4,75

1.7.2003 10 5

1.7.2005 10,5 5,25

1.7.2008 11 5,25

Før 1992 blev der også betalt pensionsbidrag i mange

pengeinstitutter, og efter 1992 er der også eksempler

på, at der blev betalt mere end det, der blev aftalt ved

den centrale forhandling. Men det var baseret på lokale

aftaler eller ledelsesbestemt praksis.

bankerne. Bankerne gør sig berettigede overvejelser over, om

ikke pengene giver større afkast ved egentlig bankdrift”.

Samtidig er der stor usikkerhed om de omkostninger til

driften, uforudsete lovændringer kan medføre i fremtiden.

Driftsomkostningerne stiger dramatisk, når regeringen og

Finanstilsynet kræver nye ændringer, og pensionssektoren

frygter, at politikerne har et godt øje til pensionsmilliarderne.

Eksempelvis er der netop indført straksbeskatning på godt 37

procent på kapitalpensioner. Det betyder, at staten får sin afgift

med det samme, men for pensionssektoren er konsekvensen,

at den ikke tjener penge på statens andel af pensionsformuen

på kapitalpensioner – endnu en grund til, at til Nordea og Danske

Bank er trætte af deres pensionsforretninger. ¢

”Når vi kigger på Nøgletal, har

peNsioNsselskaBerNe klaret sig

Flot geNNem kriseN. De hæNger

ikke i toveNe, og Der er ikke

uDsigt til koNkurser i BraNcheN”.

Carsten Andersen, vicedirektør i Forsikring & Pension

PensionsProtokollatet

I tilknytning til overenskomsten er aftalt et pensionsprotokollat.

Her understreges det,

• at placeringen af pensionsmidlerne aftales lokalt

• at placeringen skal ske på konkurrencedygtige

markedsvilkår

• at den faglige repræsentant har mulighed for og ret

til at følge op på de indgåede aftaler.

Finans november 2012

27


tema

PENSIoN

aPPetit På flere fUsioner

AP Pension ligger efter fusionen med FSP på en 6. plads

blandt pensionsselskaberne. Men yderligere vækst er

fortsat helt centralt i strategien

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

I september blev fusionen mellem AP Pension og FSP en realitet.

AP Pension er det fortsættende selskab med nu 245 medarbejdere

og 117.000 kunder – hvoraf FSP kom med de 17.000. Livs-

og pensionsforsikringsselskabet ligger nu på en 6.-plads i størrelse

målt på indbetalinger og har en markedsandel på syv procent,

men det er ikke nok til at tilfredsstille ledelsens ambitioner.

”Vi skal vokse med 10 til 20 procent om året, og i 2025

skal vi være oppe på mindst 200.000 kunder. Der er et

enormt fokus på omkostninger, og kravene til det serviceniveau,

vi leverer, vokser konstant. om vi udvikler for eksempel

apps til 120.000 eller 200.000 kunder, koster det samme.

Kravene til portaler, til rådgivningsværktøjer og andre elektroniske

løsninger koster enorme summer. Dertil kommer kapitalkravene,

som også lægger beslag på penge. Det er alt i alt

blevet dyrt og komplekst at drive pensionsselskaber. Derfor

er der ingen vej uden om vækst”, siger administrerende direktør

Søren Dal Thomsen.

og han mener, AP Pension er i en god position til at gafle

sig yderligere ind på markedet. Det kundeejede selskab har

over en længere periode markeret sig positivt både på udbytter

og omkostninger.

”Vi vurderer, at 10 procent af de omkring to

millioner danskere på arbejdsmarkedet er minimumsbilletten

til at være med på pensionsmarkedet.

Den øgede regulering er ikke

skidt, vi forvalter trods alt mange milliarder

kroner af andre menneskers

penge, så der skal være skrap lovgivning.

Men hvis vi var en lille

pensionskasse med 24 medarbejdere,

skulle hele staben bruge sin

tid til at kontrollere, om lovgivningen

blev overholdt”, siger Søren

Dal Thomsen, som også fortæller,

28 Finans november 2012

at hvor bestyrelsen for blot et par år siden mødtes fem gange

om året i to-tre timer nu må mødes syv-otte gange om året i

møder, der sjældent varer under syv timer.

AP Pension fokuserer på firmapensionsordninger og har

fravalgt at betjene individuelle privatkunder, som lægger

beslag på mange rådgivningsressourcer. Et koncept, der falder

i tråd med, at individuelle pensionsopsparinger er faldet, markant

i takt med at arbejdsmarkedspensionerne har taget over.

prispres

”Der hersker et vældigt prispres over sektoren. Vi oplever et

marked, der er drevet af fokus på omkostninger, og selvom

selskaberne ikke tjener mange penge, skal priserne endnu

længere ned”, vurderer Søren Dal Thomsen, som ærgrer sig

over, at man ikke fokuserer mere på afkast.

”Det, du bliver målt på, er det, du styrer efter, og det bliver

så det, du leverer”.

Det er i den sammenhæng, Søren Dal Thomsen antyder, at

fusioner er en bane, der ikke er tilbagelagt. og fusioner koster

job, hvis de skal føre til større effektivitet og lavere omkostninger.

Fusionen med FSP kommer for eksempel til at koste i

omegnen af 20 stillinger. ¢


et system i verDeNsklasse

Andre lande misunder Danmark de udbyggede arbejdsmarkedspensioner,

men Michael Budolfsen, Finansforbundets næstformand, ser en fare for,

at de er ved at blive udhulede

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Arbejdsmarkedets parter skabte i Danmark i begyndelsen af

1990’erne et af Europas mest bæredygtige pensionssystemer,

som mange lande nu misunder os.

Det var et resultat af meget ambitiøse trepartsforhandlinger

i 1987. Her forpligtede parterne (regering, lønmodtagere

og arbejdsgivere) sig til at opbygge pensioner på arbejdsmarkedet

som en del af overenskomsterne.

”Politikerne havde en interesse i at øge opsparingen,

arbejdsgiverne viste en social ansvarlighed, og lønmodtagerorganisationerne

kunne se det fornuftige i, at lønmodtagerne

havde en mulighed for at forsørge sig selv på et bedre grundlag

end folkepensionen, efter at tilknytningen til arbejdsmarkedet

var hørt op”, siger Finansforbundets næstformand,

Michael Budolfsen, der husker, hvordan en forhenværende

direktør i Danske Bank betonede, at han ikke ville se sine tidligere

medarbejdere sidde med hatten i hånden som gamle.

I starten var der dog stor modstand blandt de menige

medlemmer af organisationerne. Mange foretrak penge i hånden

her og nu og kunne ikke se pointen i formynderiske organisationer,

der var med i en aftale om ”tvangsopsparing”.

”Den diskussion kan vi stadig støde på”, siger Michael

Budolfsen, der dog ikke er i tvivl om, at det var en god beslutning

og en beslutning, som det er værd at holde fast i.

”Fagforeningerne er en vigtig spiller omkring pensionerne.

De er blandt andet med til at sikre, at vi får et kollektivt, solidarisk

system. Skulle alle individuelt sørge for pensionen, ville det

blive meget dyrt for kolleger med fysiske eller psykiske skavanker.

Desuden bliver ordningerne billigere, når de kan administreres

kollektivt. Desuden må vi jo se i øjnene, at mange først ville

begynde at skænke pensionen en tanke, når de nærmede sig de

fyrre. og begynder man først der, er det virkeligt op ad bakke at

skabe grundlaget for en rimelig pensionisttilværelse”.

Så ja, Michael Budolfsen har ikke noget imod at være formynderisk

og holde fast i, at pensionsbidragene indgår i over-

enskomstforhandlingerne. Blot er han ærgerlig over, at

arbejdsgiverne har været meget uvillige til at hæve satserne

ved de seneste forhandlinger.

”Det er rigtigt ærgerligt. Vi er ikke der, hvor vi skal være i

forhold til at finansiere den alderdom, vi gerne vil have. Fratrædelsesalderen

stiger meget langsommere end levealderen,

og afkastene følger kun godt og vel inflationen. De medarbejdere,

der nåede at spare op i 1980 med de fede afkast, har

været heldige, men de, der startede for 10 år siden, får betydeligt

ringere vilkår. Det kunne jeg godt tænke mig, at arbejdsgiverne

var villige til at adressere”, siger Michael Budolfsen,

som savner den fælles forståelse af social ansvarlighed, der

var grundlaget for at indføre arbejdsmarkedspensionerne. ¢

”vi er ikke der, Hvor vi SkAL være i forHoLd tiL At

finAnSiere den ALderdom, vi gerne viL HAve”, Siger

miCHAeL budoLfSen.

Finans november 2012

29


tema

PENSIoN

sparegriseN

skal FoDres

Hvor folk i 1950 levede cirka halvandet år,

efter at de var gået på pension, gik der i 2005

cirka 16 år, fra folk holdt op med at arbejde, til

de døde. og det tidsrum er vokset, samtidig

med at renterne er faldet. Det er udfordringen

for fremtidens pensionsordninger

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

”I dag betyder folkepension og ATP stadig rigtig meget for pensionisternes

økonomi, især for de lavestlønnede, men de private

pensionsordninger kommer til at betyde mere og mere”, siger

vicedirektør Carsten Andersen, Forsikring og Pension.

Den store vækst i opsparingsbaserede ordninger, som primært

er arbejdsmarkedspensioner, betyder, at de i dag udgør

omkring 35 procent af de samlede pensionsudbetalinger

(herunder folkepension og ATP), hvor de i 1984 kun udgjorde

15 procent. Velfærdskommissionen vurderede i 2006, at

andelen af udbetalingerne fra de opsparingsbaserede ordninger

vil stige til 50 procent, når de er fuldt udbyggede omkring

2040, hvor alle lønmodtagere har en pensionsordning, lige fra

de startede på arbejdsmarkedet.

Man kan kalde det en privatisering af alderdomsforsørgelsen,

der oprindeligt var en offentlig opgave. Det er i den

omstilling, Danmark har været på forkant.

Sparegrisen skal fodres

Amerikanske tal viser, at der i 1950 gik 1,6 år, fra folk holdt op

på arbejdsmarkedet, til de døde. Et spænd, der var vokset til

15,9 år i 2005.

”De amerikanske tal svarer meget godt til udviklingen i Europa.

og udviklingen i de kommende år bliver blot ’værre’, selvom jeg

nødigt vil kalde det slemt, at folk lever længere og længere”, siger

administrerende direktør Søren Dal Thomsen, AP Pension.

Nu sparer vi med et slag på tasken op i 30 år, fra vi er 30, til vi

er 60 år. Med en rente, der ligger tæt på nul, skulle vi altså spare

halvdelen op af lønnen, hvis vi skal have samme økonomi, indtil vi

30 Finans november 2012

bliver 90 år, som da vi arbejdede. og selvom vi måske bliver

tvunget til at fortsætte, til vi bliver 70 år, ville det stadig kræve,

at vi satte over 30 procent til side til pensionisttilværelsen.

”I det regnestykke er de fleste bagud på point. Det er der

tre svar på. Enten kan vi acceptere en alderdom i fattigdom, vi

kan vælge at arbejde betydeligt længere end til de 70 år, eller

vi kan spare over 30 procent op”, siger Søren Dal Thomsen.

og så ville det selvfølgelig lysne på regnestykket, hvis

afkastet vokser.

Søren Dal Thomsen løfter sløret for en fjerde løsning, som

AP Pension arbejder på at tilbyde sine kunder til næste år: At

sætte garantierne ned i en form for hybrid-produkt med en

vis, men dog mindre garanti, så pensionsselskaberne får frihed

til at investere en større del af pensionsindbetalingerne i aktiver,

der giver bedre afkast end de statsobligationer, selskaberne

er bundet til at have deres reserver i for at leve op til

garantierne i henhold til kommende EU-krav, Solvens II.

Kan selskaberne investere i for eksempel skove, landbrugsjord

eller infrastruktur, kan de sikre bedre afkast.

Hvor meget skal vi bruge?

De lave renter er en udfordring. For selskaberne, som har solgt

gennemsnitsrenteprodukter med garanterede minimumsudbetalinger

og stabile afkast, og for kunder, der har valgt markedsrenteprodukter.

Men også kunderne med de garanterede afkast bliver i

sidste ende ramt af selskabernes problemer med at tjene penge.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, er

bekymret på de medlemmers vegne, der har startet en pensionsordning

i de seneste ti år, og han ville ønske, at arbejdsgiverne

viste større social ansvarlighed og villighed til at forhandle

større pensionsbidrag.

Vicedirektør Carsten Andersen vurderer, at arbejdsgiverne

ikke længere prioriterer øgede pensionsbidrag højt, fordi de

mener, at vi er der, hvor vi skal være.

og Søren Dal Thomsen konstaterer nøgternt, at danskernes

ordninger trods alt er bedre end i resten af verden, og at det ligesom

med lønnen er et spørgsmål om Danmarks konkurrenceevne.

”og så er det selvfølgelig også et spørgsmål om, hvor meget

vi behøver som pensionister. Selvom folk ikke sætter sig hen i

kakkelovnskrogen, men kræver flere oplevelser og aktivitet end

tidligere, kan man måske godt klare sig med lidt færre penge

end som erhvervsaktiv”, siger Søren Dal Thomsen. ¢


I en tid, hvor kravet til sikkerhed og kreditværdighed

er større end nogensinde, giver

EKF dig en ekstra mulighed for at hjælpe dine

eksportkunder med fi nansieringen. En garanti

fra os dækker typisk 80-95 % af risikoen, og

SIG IKKE NEJ

TIL KUNDEN, FØR DU VED,

OM VI KAN SIGE JA

DANMARKS EKSPORTKREDIT

vores særlige SMV-garanti for små og mellemstore

virksomheder dækker helt op til 100 % af

risikoen. Siger vi altid Ja? Nej, men alene sidste år

gav vi garantier, der var med til at skaffe ordrer

til danske virksomheder for over 30 milliarder

FREM I VERDEN

kroner. Der er altså god grund til at have EKF i

baghovedet, når dine eksportkunder har brug

for hjælp til at komme frem i verden.

Se hvad der skal til på ekf.dk


globalt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

komPromis om

banktilsyn

De 27 EU-lande enedes efter et 10 timer langt

møde tidligt fredag den 19. oktober i Bruxelles

om et klassisk, tvetydigt EU-kompromis, der

midlertidigt bilægger striden om tidsplanen for

et nyt europæisk banktilsyn.

I topmødets slutdokument blev et enkelt nøgleord

udskiftet, så der nu kommer til at stå, at man

vil have ”enighed” om banktilsynet inden årsskiftet,

i stedet for at der – som tidligere – stod, at etableringsarbejdet

var ”afsluttet” til nytår. Den formulering

betyder, at både Frankrigs præsident, François

Hollande, og den tyske forbundskansler, Angela

Merkel, kan fremstå, som at de fik deres vilje.

Hollande vil gerne have tilsynet hurtigt i

gang, mens Merkel ønsker ”kvalitet frem for

hast”. Nu er det præcise spørgsmål om timingen

lidt uklart. Men der sigtes mod, at tilsynet

er klar 1. januar 2014 med en ikke nærmere

beskrevet indfasning i 2013.

Kompromiset glæder den danske statsminister,

Helle Thorning-Schmidt (S), fordi der nu

bliver mere tid til at få belyst de problemer,

Danmark vil have løst, før regeringen træffer

beslutning om eventuelt at gå med.

32 Finans november 2012

taxmageddon

nærmer sig

Det kommer tilsyneladende ikke længere bag på

nogen, at de europæiske lande i et godt stykke

tid ikke har været regeret af demokratisk valgte

institutioner, men derimod af en lang række

forkortelser, der har overtaget pladsen. Forkortelser

som eFsF, esm, ecB, eBa og imF”.

Hans Magnus Enzensberger, tysk forfatter og samfundskritiker

Verdens økonomer venter med tilbageholdt

åndedræt på, hvad der vil ske med den amerikanske

økonomi efter præsidentvalget. Politikerne

skal blive enige om at forlænge de midlertidige

skattelettelser, der blev indført under Bush.

Bliver de ikke det, vil det betyde en drastisk

stramning af den amerikanske finanspolitik, der

kan kaste landet ud i en ny recession. De seneste

beregninger tyder på en reduktion af bruttonationalproduktet

på fire procent. Det er det,

nogle har kaldt ”taxmageddon”, og som formand

for den amerikanske centralbank Ben

Bernanke har døbt ”fiscal cliff” – en finanspolitisk

klippe. Det er en politisk strid, der kan få stor

indflydelse på verdens økonomi.

”Er man ved sin fornufts fulde brug, kender

man konsekvensen: Recession og muligvis decideret

deflation. Kan amerikanske lovgivere

være så tåbelige?”, spørger den økonomiske

kommentator Martin Wolf i Financial Times.

Det må man ikke formode, svarer han selv i

samme åndedrag. Ikke desto mindre vurderes

det at blive hårde forhandlinger, især hvis demokraterne

vinder præsidentposten, og republikanerne

vinder flertallet i kongressen.

Pensionist sagsøger

storbanker

En pensionist, hvis hjem blev sat på tvangsauktion,

sagsøger i det første kollektive civile søgsmål

en række af verdens førende banker i den såkaldte

libor-skandale, skriver Financial Times. Påstanden

er, at manipulationen med libor-renten gjorde

afdragene langt dyrere, end de burde have været.

Annie Bell Adams og hendes fire medsagsøgeres

lån blev optaget i gældsbeviser bundet til

libor-renten. Potentielt kan der være over

100.000 amerikanere, som har mistet tusindvis

af dollar”, siger deres advokat, som dog ikke vil

afsløre, hvor stor erstatning hans klienter kræver.

I USA er der mindst 900.000 udestående

lån indgået fra 2005 til 2009 med en pålydende

værdi på 275 milliarder dollar, som er

bundet til libor-renten, og flere investorer og

offentlige myndigheder har allerede anlagt

sager. På verdensplan drejer det sig om liborbaserede

kontrakter for 350 trillioner dollar.

I juni betalte Barclays en bod på 2,7 milliarder

kroner for at have manipuleret med libor-renten.

I øjeblikket undersøges 12 store pengeinstitutter

for libor-manipulation.


tyskerne er bange for

inflation

Centralbankerne bekæmper gældskrisen med en pengeinfusion af en

størrelse, som man aldrig er set magen til. Det kan ikke føre til andet end

inflation, mener mange tyskere

Tyskerne er bange for inflation. Det er gammel

skolelærdom. Det rumsterer i den kollektive tyske

bevidsthed, hvordan de i begyndelsen af

1920’erne måtte have trillebøre til hjælp, når de

skulle til bageren efter franskbrød. Nu er uhyret

ved at stikke hovedet op fra underbevidstheden

igen. Flere og flere tyskere handler inflationsforebyggende,

når de foretager økonomiske valg, skriver

ugemagasinet Der Spiegel.

En undersøgelse foretaget i september viste, at

hver fjerde tysker forsøger at beskytte sin formue

for truende inflation. Tyskerne fornemmer, at

gældskrisen i sidste ende skal betales af dem gennem

en inflation, som langsomt udhuler værdien af

deres opsparing.

”Der er begyndt en stille, snigende, kold ekspropriation”,

skriver Der Spiegel.

Centralbankerne bekæmper gældskrisen med en

pengeinfusion af en størrelse, som man aldrig har set

magen til. Det kan ikke føre til andet end inflation,

mener mange – og med den en gigantisk omfordeling

af værdier i samfundet, fra almindelige lønmodtagere

og småsparere til dem med fast ejendom.

Endnu er de officielle inflationstal beskedne, men

det giver Der Spiegel ikke meget for, da forbrugerprisindeks

ikke giver hele sandheden. Forbrugernes

købekraft formindskes hele tiden. Inflationen er ikke

noget spøgelse, den er der allerede, dæmpet, men

lumsk. Den viser sig ved benzinstanderne på tankstationen,

i boligannoncerne i byer som München og

Berlin og på børserne for ædelmetaller.

Mere end 200 milliarder euro har den europæiske

centralbank købt statsobligationer for, og også

centralbankerne i London og Tokyo har meldt sig på

banen. For slet ikke at tale om ”helikopter-Ben”, som

den amerikanske centralbankchef, Ben Bernanke,

bliver kaldt, efter at han i en tale i 2002 anbefalede

at strø penge ud over landet fra en helikopter for at

afværge deflation. Aldrig har han fortjent sit tilnavn

som nu, hvor han hver måned vil købe for 40 milliarder

dollar boliglån for at støtte ejendomsmarkedet

og anspore efterspørgslen.

Krugman: Tag den med ro

Forgældede stater er slet ikke så kede af inflation. På

den måde bliver det billigere at komme af med gælden.

Da metalmønter var det gængse betalingsmiddel,

kunne herskeren smelte dem om og lave flere mønter

af samme mængde metal. Med papirpengene blev

det lettere. Nu lader man seddelpressen køre. og her

siger klassisk nationaløkonomisk teori, at hvis pengemængden

øges, uden at produktionen øges tilsvarende,

så fører det direkte til inflation. Den samme vej

fører stigende råstofpriser og lønninger.

Her, indvender nobelpristageren Paul Krugman,

er der grund til at tage den med ro. Arbejdsløsheden

er for stor, og efterspørgslen er for lille til for alvor

at sparke en inflation i gang. Centralbankernes pengeflod

opvejer blot forretningsbankernes tilbageholdenhed

med at låne penge ud, og globaliseringen

presser prisen på arbejdskraften.

Nej, siger andre. EM-landenes (emerging markets)

efterspørgsel efter råstoffer driver priserne

op, og det er slut med sultelønninger og dårlige

arbejdsforhold i den tredje verden. De kloge strides,

men tyskerne handler. De vil sikre deres formuer og

mener, de gør det bedst ved at investere i noget

håndfast. Derfor vil de have ejendomme, guld, sølv,

skov, landbrugsjord, kunst og diamanter. / et

Finans november 2012

33


eguLering

EU-forslag vil spl

NordEa og daNskE B

Ikke alene vil en rapport fra EU-Kommissionens Liikanenudvalg

splitte vores to største banker op. Bankernes kerne af

boligudlån skal også være dyrere

Af Stephan Alsman, freelancejournalist

Der er noget råddent i Danmarks rige. Den danske banksektor

har nu fået en tilstandsrapport, der er et ekko af diagnosen i

Shakespeares Hamlet. Bag rapporten står EU-Kommissionens

Liikanen-udvalg (navngivet efter den finske nationalbankdirektør

Erkki Liikanen), og ifølge den er råddenskaben i Danmark de

store banker. Rapporten peger på, at de største banker i

Danmark er for store og bør splittes op – og boligudlån skal

være dyrere for bankerne.

Rapportens mål er at give anbefalinger om, hvordan fremtidens

banksystem skal udformes i Europa. og den øvelse kom

ikke ligefrem den danske model til gode.

”Vi taler om potentielt store konsekvenser for den danske

banksektor”, siger Jesper Berg, direktør i Nykredit med ansvar

for at overvåge det hastigt forandrede landskab for bankregler.

Tiden efter finanskrisen har ellers været præget af, at de

overlevende banker har strammet skruen og søgt at opbygge

stærkere kapitalreserver og skrue ned for risikoen. Sådan set

fornuftigt nok. Men spørgsmålet har hele tiden været, om det

var nok. Essentielt set har de danske banker samme struktur

som før krisen. Det vil Liikanens forslag ændre. Hvis blot et par

af Liikanens forslag bliver fulgt til dørs, kan det betyde helt

nye konstellationer i den danske banksektor.

For det første er de to største danske banker, Danske Bank

og Nordea, nævnt på en liste over 10 europæiske banker, der

bør splittes op. Det er deres tradingoperationer, der skal

adskilles fra retailbanken for at sikre sig mod tab, der truer den

almindelige bankforretning.

Men samtidig peger rapporten på, at bankernes udlån til boligsektoren

bør matches af langt højere krav til kapitalberedskab.

Slag på begge kinder

“De største danske banker får slag på begge kinder:

Først med, at handel med værdipapirer

34 Finans november 2012

skal afsondres fra retail, og dernæst med

krav om højere kapitalkrav på boliglån. For

danske banker taler vi her om et tiltag, der

potentielt indebærer en stor risiko for forretningen”,

siger Jesper Berg, der dog forudser, at de danske banker

samlet vil slås indædt for særligt det danske boligudlån.

“Samlet er der dog tale om en pakke, der kan have stor

samfundsmæssig betydning. Når bankerne får sværere ved at

supplere deres indtægter med profit fra trading-afdelingerne,

vil det betyde endnu større balancenedbringning – med de

konsekvenser det nu vil have for samfundsøkonomien”, siger

Jesper Berg og peger på, at bankernes forsøg på at nedbringe

deres balancer blandt andet har den konsekvens, at de er

mere tilbageholdende med at låne ud til de tiltag, der ellers

kan stimulere økonomien.

Liikanens forslag er dog foreløbig kun

anbefalinger til Kommissionen, og

tiden vil vise, hvor meget der bliver

gennemført.

“Der er ingen tvivl om, at der

vil komme tiltag, der på den ene

eller den anden måde isolerer

en del af tradingen

fra den almindelige


ittE

aNk op

bank. De fleste vil erkende, at lån til

developere har været for risikofyldte, men

de almindelige boliglån er en anden sag. og her vil

kampen blive hård. Vi må erkende, at langt de fleste

større danske banker har en stor eksponering over for boligsektoren,

og hvis der nu kommer endnu skrappere kapitalkrav,

så vil danske institutioner blive endnu mere klemt”, lyder det

fra Jesper Berg.

ingen panik i

danske bank

Spørgsmålet er nu,

hvor alvorligt bankerne

tager udspillet

fra Liikanen.

I Danske Bank er stemningen

langtfra panisk, men banken har dog taget fat på et

analysearbejde for at danne sig et overblik over,

hvor vidtrækkende Liikanens forslag er – og hvilke

områder i banken der eventuelt vil blive ramt.

”En af de ting, der er blevet overset i debatten,

er, at Liikanens foreslår såkaldte impact analysis

for at skabe et bedre overblik over konsekvenserne

af en eventuel opsplitning af banker. Vi er enige i, at der er

et behov for en sådan analyse, før man går videre til konklusionerne”,

siger vicedirektør Lars Andreasen fra Danske Bank.

Han peger også på, at kravet om opsplitning oprindeligt er

tænkt med udgangspunkt i internationale banker, der investerer

deres indlånsoverskud.

”Men generelt er de skandinaviske banker kendetegnet

ved at have indlånsunderskud, og derfor er det vores

indtryk, at nogle af anbefalingerne ikke nødvendigvis er de

rigtige i en nordisk kontekst”, siger Lars Andreasen.

For Danske Bank gælder det også anbefalinger om øgede

kapitalkrav til udlån til boligsektoren. Det er en gentagelse af

de betragtninger, der også har været vedrørende det kommende

kapitalkravsdirektiv (kendt som CRD 4, red.).

”Her skal man huske på, at direktivet i forvejen er på vej

med ganske betragtelige stigninger i kapitalkrav, samt at vi

Finans november 2012

35


eguLering

har haft relativt små tab på boliglån takket være det danske

realkreditsystem. Desuden er det vigtigt at holde sig for øje, at

for stramme krav kan føre til en kreditklemmerisiko, og det tror

jeg ikke nogen er interesseret i”, lyder det fra Lars Andreasen.

opsplitning til bankernes eget bedste

En del iagttagere peger på, at selvom det lyder som en

brutal hestekur, som bankerne skal gå gennem, hvis de

bliver opsplittet, så kan der være indbygget en form for

renselse i processen.

Sagen er, at bankerne har været plaget af, at internationale

investorer simpelthen ikke har tillid til dem længere. Det ses i

det såkaldte price to book-parameter. Det måler, hvad investorer

mener banken er værd, og i dag er eksempelvis Danske

Bank væsentligt mindre værd, end hvad selskabets egne revisorer

og regnskaber påpeger. Nordeas price to book er kun

lige akkurat positiv. Med andre ord er værdien af bankerne,

hvis de brydes op og sælges, faktisk mindre, end hvad de

enkelte dele i banken er værd.

Andrew Haldane er som Executive Director for finansiel

stabilitet i Bank of England en af de førende iagttagere, og han

mener, at det simpelthen er, fordi bankerne er uoverskuelige.

“Bankerne som helhed er ofte mindre værd – i nogle tilfælde

meget mindre værd – end summen af alle bankens

dele”, påpeger Andrew Haldane i et åbent læserbrev i

Financial Times.

DEt kostEr Dit

mEDLEmskAb

Finansforbundets kontingent er lavt sammenlignet

med andre fagforeninger, og

så kan det trækkes 100 procent fra i skat

(dog ikke hvis man er pensionist og fyldt

65 år).

Her er de månedlige satser:

• Heltid: 240,00 kr.

• Deltid (30 timer ugentligt eller

derunder): 175 kr.

• Ledige, heltid: 150 kr.

• Ledige, deltid: 125 kr.

• Elever: 120 kr.

• Hvilende medlemmer/passive/pensionister:

50 kr.

Er Du stuDErEnDE?

Medlemskab er gratis for studerende

på uddannelser, der retter sig mod den

finansielle sektor. Arbejder du mere end

8 timer om ugen i en finansiel virksomhed,

skal du dog betale kr. 120 kr. om

måneden i kontingent

ArbEjDEr Du mED it?

Finansforbundet har en attraktiv dob-

bonus bundet op i udlån til grisestalde

Han peger på, at problemet er, at bankerne er “too complex to

price”. Der er simpelthen mistro til bankernes forretningsmodel,

som ingen kan gennemskue. Derfor kan en opsplitning af

bankerne måske være til deres eget bedste.

“De her initiativer (fra Liikanen, red.) vil hjælpe med at revitalisere

bankfunding og udlån – netop som det er mest nødvendigt

for økonomien”, lyder det fra Andrew Haldane.

Den køber man ikke i de danske banker. Det minder lidt for

meget om en middelalderlig kur, hvor der blev lagt bloddræn

for at kurere pest. Hvis pesten ikke slog patienten ihjel, så

gjorde bloddrænet det helt sikkert.

Men noget tyder på, at ledelsen i bankerne kommer til at

spise endnu mere bitter medicin. Liikanen foreslår nemlig også,

at bonusaflønning skal linkes til bankens mest risikable udlån i

tilfælde af et kollaps. For danske banker, der har opbygget

store udlån til landbrug og ejendomsdevelopere, vil det

betyde, at bankdirektørens bonus er bundet op på udlån til

grisestalde og tomme bygninger i Ørestaden! ¢

beltmedlemskabsaftale med Prosa, så

du kan drage fordel af begge forbunds

medlemstilbud. Medlemskab af både

Finansforbundet og Prosa koster 383,00

kr. pr. måned.

Er Du På orLov?

Hvis du udelukkende modtager dagpenge

under orlov, eller holder en orlov

helt uden at få penge ind på kontoen,

kan du nøjes med at betale 50 kroner per

måned i kontingent og stadig nyde godt

af alle de tilbud, forbundet giver dig.


kom på studietur til

london

Har du en kollega, som ikke er medlem af Finansforbundet?

kan du overbevise ham eller hende om, at det faktisk

er en ret god ide at melde sig ind?

så kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af otte

pladser på en studie-tur til london med alt betalt.

Vi tager af sted i april 2013.

Vinderne kan blandt andet opleve det finansielle knudepunkt

City of london på en guidet tur og møde finansfolk

med ekspertviden om det globale finansielle marked.

konkurrencen løber fra 12. oktober til 12. december 2012.

se, hvordan du kommer med på

www.finansforbundet.dk/london


etikette

en fyring er som

en skilsmisse

”For de tilbageblevne medarbejderes skyld må lederen opføre sig kærligt over

for dem, han fyrer, fordi det ikke alene er et intimt brud mellem lederen og en

medarbejder, det er også et intimt brud mellem den fyrede medarbejder og alle

vedkommendes kolleger”, siger professor Niels Åkerstrøm Andersen

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Foto: Territorium

en klUmP i halsen

”Jeg skulle engang afskedige en mand, der havde

en kone og to børn og en bil. Det var ikke let.

Natten inden kunne jeg ikke falde i søvn. Jeg lå og

grublede utrolig meget. Jeg var nødt til at skrive

ned, hvad jeg ville sige. Hvordan sætter man sig

ned og formulerer sådan noget? Hvordan håndterer

du det, hvis han bryder grædende sammen?

Hvordan reagerer du, hvis han bare smækker med

døren og siger farvel med en fuck-finger? Alle de

ting skal man have tænkt igennem. Det var en

38 Finans november 2012

”For nogle medarbejdere er hele afskedsoplevelsen

faktisk mere vanskelig end en skilsmisse”.

Citat fra en bog om fyringer af konsulent Gitte

Schramm, der konstaterer, at mange af os bruger

flere af vores vågne timer på vores arbejde end

på vores ægtefælle. og vi skal huske på, at når en

stor del af vores identitet ligger i vores arbejde,

bliver lederen på den måde set som den, der

afbryder et højst intimt forhold, skriver hun i

bogen ”Den professionelle skilsmisse – Sådan

håndterer du en opsigelse”.

Længe før den igangværende økonomiske krise

og fyringsrunder har vi lært os at elske vores

arbejde, og på de fleste moderne arbejdspladser

forventes medarbejdere og ledere at engagere sig

følelsesmæssigt i deres arbejde i en grad, så det ligner

et kærlighedsforhold – og derfor kommer der

også en skilsmisse.

Men kan man fyre på den kærlige måde? Ifølge

professor Niels Åkerstrøm Andersen fra Institut for

Ledelse, Politik og Filosofi på CBS er mange ledere

stor lettelse, da jeg havde fået det sagt. Men der

var selvfølgelig også en klump i halsen: Gud,

hvordan går det nu den pågældende medarbejder

i fremtiden?”.

Citat af udviklingsdirektør Frederik Bruun Rasmussen

i Niels Åkerstrøm Andersens bog ”Flygtige forhold

– om ledelse af medarbejdere mellem pædagogik,

kærlighed og leg”.

begyndt at tale meget mere følelsesbetonet om det at

fyre medarbejdere. Det kan forstås, hvis man ser medarbejdernes

forhold til deres job som et medlemskab:

”Man melder sig ind på arbejdspladsen ved at vise,

at man er passioneret og engageret i sit arbejde og

sine kolleger. På den måde bliver det medarbejderens

ansvar at finde ud af at lave sig en plads i organisationen”,

siger Niels Åkerstrøm Andersen og henviser til, at

vi bruger et sprog, vi kender fra kærlighedssystemet:

”I kærlighed skal man ikke bede hinanden om

alt muligt. Hvis din kone først skal sige: Husk det

er min fødselsdag på tirsdag, og jeg kan lide

blomster – så tænder den ikke rigtigt, når du

kommer med blomster”.

Skilsmissen

Den moderne arbejdsplads ønsker lige præcis en

type medarbejder, der inkluderer sig selv i organisationen

ved at opsøge ansvar, tage initiativer, være

engageret og prøve at få øje på, hvad er der behov

for her. Hvor skal jeg udvikle mig hen, for at jeg stadig

er relevant for arbejdspladsen?

Det, der betyder noget, er, at lederen kan se, om

man melder sig ind eller ikke melder sig ind.

”Selvindmeldelse bliver med kærlighedssproget

et konstant spørgsmål om at være elsket i organisationen

og at tage ansvar”, siger Niels Åkerstrøm

Andersen, der har undersøgt, hvordan de passionerede

relationer har fået effekt på, hvordan vi så

opløser et medarbejderforhold. Han gav sig til at

studere fyringslitteraturen inden for de sidste 20 år

og sammenlignede med skilsmisselitteraturen.

”På samme måde som skilsmisser defineres

fyringer som noget forfærdeligt, og man taler om

’den værdige fyring’. Det handler om at overbringe

et ukærligt budskab kærligt, samtidig med at man


profeSSor nieLS åkerStrØm AnderSen HAr underSØgt, HvordAn de pASSionerede reLAtioner

HAr fået effekt på, HvordAn vi opLØSer et medArbejderforHoLd.

står ved det ukærlige i budskabet. Det ukærlige ved

en fyring består i dag i, at der er tale om en afbrydelse

af et mere eller mindre intimt forhold”, forklarer

Niels Åkerstrøm Andersen.

Niels Åkerstrøm har undersøgt fyringer i den

offentlige sektor. Men i den finansielle sektor er der

forsvundet 5.000 arbejdspladser de seneste fire år,

så rigtig mange ledere i den finansielle sektor deler

den erfaring at skulle fyre folk.

I dag fyrer en leder simpelthen anderledes end

under tidligere økonomiske kriser, hvor det sprog, man

brugte om fyresedlen, var rettens sprog. I dag er en

fyreseddel en afbrydelse af et højst personligt forhold.

for børnenes skyld

I fyringens semantik, som Niels Åkerstrøm Andersen

kalder det, bruger man et sorgsprog, som er parallelt

med det sorgsprog, psykologer bruger ved skilsmisser.

Det er de samme faser: chok over at blive svigtet,

vrede, at forlige sig med situationen, orientere

sig mod en ny partner.

Al skilsmisselitteratur handler om at opløse et

kærlighedsforhold på en kærlig måde. Selv om kærligheden

er forbi, vælger du at opføre dig kærligt af

strategiske grunde, på trods af at du ikke elsker ham

eller hende, men du elsker stadig dine børn. Børnene

i fyringslitteraturen er de tilbageblevne medarbejdere,

forklarer Niels Åkerstrøm Andersen:

”For de tilbageblevne medarbejderes skyld må

lederen opføre dig kærligt over for dem, han

fyrer, fordi det ikke alene er et intimt brud mellem

lederen og en medarbejder, det er også et intimt

brud mellem den fyrede medarbejder og alle vedkommendes

kolleger”.

Kollegiale relationer er i dag meget afgørende

for, om en afdeling eller virksomhed performer eller

ej, så det kan gå rigtig galt, hvis man skal igennem

en fyringsrunde:

”I hvert fald skal de tilbageblevne medarbejdere

have fornemmelsen af, at de ikke kun er ansat for

pengenes skyld, men at der er noget mere i det,

fordi de er sammen om at lave Danmarks mest fantastiske

bank, eller hvad det nu kan handle om”,

siger Niels Åkerstrøm Andersen og tilføjer, at en

leder i den konkrete fyringssituation aldrig må

udvise for mange følelser.

”Det er væsentligt at ligne en leder, der er loyal

over for fyringsbeslutningen. På den anden side skal

han ligne en kærlig leder, som er lidt berørt over

det, og som synes, at det er svært”. ¢

Finans november 2012

39


nyt frA forbundet

har dU tjekket din

bilforsikring?

I den seneste tid er der sket en række tilpasninger af

Finansforbundets skadesforsikringsordninger, som vi

har hos Tryg. Specielt for bilforsikringer har vi lanceret

en ny ordning, som giver mere differentierede vilkår

afhængig af bilens model, årgang, bopæl med

videre. Alle nytegninger kommer ind under denne

ordning, og for langt de fleste vil det kunne betale sig

at flytte til den, og vilkårene ændrer sig ikke. Så hvis

du har en bilforsikring hos Finansforbundet, vil det

nok kunne betale sig at gå ind på Finansforbundet.dk

og beregne din nye pris og dermed se, om ikke også

det kan betale sig for dig at flytte til den nye ordning.

og har du ikke din bil forsikret hos os, så gå ind på

samme hjemmeside, eller ring til os og få et tilbud!

Bliv glad og

vind en iPad

Vi ved, at vores medlemmer bliver glade af at bruge vores

tilbud. Hvis du giver os lov, vil vi gerne fortælle dig mere

om dem. Samtidig har du mulighed for at vinde en iPad –

så hvad venter du på?

gå ind på www.finansforbundet.dk/ipad for at finde ud af

hvordan du kan deltage.

40 Finans november 2012

gratis support

til linkedin

LinkedIn er den nye rekrutteringsdarling og et oplagt netværksværktøj.

Men flere har udfordringer med at komme i gang med LinkedIn eller finpudse

og optimere deres LinkedIn-profiler.

Derfor tilbyder Finansforbundet nu en gratis LinkedIn-onlinesupport,

som giver dig mulighed for at komme videre med LinkedIn på en

enkel og fleksibel facon.

Supporten finder sted over mail og telefon hver tirsdag i tidsrummet

klokken 19-22. Du kan på Finansforbundet.dk se, hvordan du får

adgang til supporten, som blandt andet kræver, at du oplyser dit medlemsnummer.

Brug stien: Bliv klogere på/Jobsøgning og Kompetenceudvikling/Brug

dit netværk for at finde hen til LinkedIn-supporten.

Kontingentstigning

Medlemmer på deltid skal 1. januar 2013 betale 185 kroner per

måned – 1. januar 2014 stiger det igen til 200 kroner per måned.

ledige medlemmer på deltid skal 1. januar 2013 betale 135

kroner per måned – 1. januar 2014 stiger det igen til 150 kroner

per måned.

KUN FOR

MEDLEMMER


lej feriebolig i 2013

Fra den 7. november 2012 klokken 10.00 kan du leje en af Finanssektorens

Feriefonds boliger i uge 1-21 i 2013. Du kan leje boligerne

via hjemmesiden www.finansforbundet.dk/feriehuse. Når du har

booket en feriebolig, får du en mail, der bekræfter din bookning og

med information om betaling af lejen samt den nøglekode, du skal

bruge for at komme ind i ferieboligen – undtagen for lejligheden i Berlin,

hvor du vil få tilsendt en nøgle.

Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at

booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer, der er gået i gang

med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er

det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at

booke ferieboligen.

Uge 7 og 8 udlejes ved lodtrækning. Du har mulighed for at oprette et

lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen foregår den 15. november

2012 klokken 10.00. Alle får direkte besked, om de har fået tildelt en

bolig eller ikke.

Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men som alligevel

ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding

herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal ske

senest den 22. november 2012. Den 27. november 2012 klokken

10.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen

til uge 7 og 8.

Finans november 2012

medLemStiLbud

nyt i 2013:

Finanssektorens Feriefond har indgået en aftale om leje af et feriehus

af hustypen ”Nordic Plus 8” i Lalandia i Rødby, som betyder, at man

kan leje huset til en særdeles fordelagtig pris. I lejen indgår adgang til

Lalandias vandland Aquadome, Monky Tonky Land og diverse underholdning

i centret. Der åbnes også for udlejning af denne bolig den 7.

november 2012 klokken 10.00, men bemærk, at huset kan lejes allerede

fra den 10. november 2012 frem til og med uge 44 i 2013, og

at der ikke trækkes lod om uge 7 og 8. Læs mere om huset, priser og

Lalandias særlige sæsonregler – herunder lukkedage i centret – under

beskrivelsen af huset.

Feriefonden har valgt ikke at fortsætte aftalen om leje af huset i Provence.

Udlejning for resten af 2013 frigives i løbet af januar 2013 – hold øje

med hjemmesiden og Finans for at se, hvornår præcis udlejningen begynder.

Hold øje med finansforbundet.dk/feriehuse.

BoRnhoLM Hasle Marina 31, Hasle oDsheRReD Højby Lyngvej 29, Højby KøBenhAVn Frederiksborgvej 17, Kbh NV

BeRLin Schreinerstrasse 32 eBeLToFT Stenagervej 57A, Øer ÅLBæK Musvågevej 15, Lodskovvad

41


det

juridiske

hjørne

Finanskrisen buldrer af sted, og det er helt åbenbart,

at rigtig mange finansansatte har måttet sige

farvel til deres gode job.

Bliver man opsagt, kan man altid nøjes med at

kvittere for modtagelsen og derefter bære sin sag

videre til sin tillidsmand, kreds eller til Finansforbundets

sekretariat. Dels for at afklare, om man har fået

de vilkår, man har krav på, og dels for at få en vurdering

af, om opsigelsen i det hele taget er sagligt

begrundet. Er den ikke det, og kan sagen ikke løses

ved lokal forhandling, kan Finansforbundet rejse

sagen i form af et organisationsmøde i Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, og senere – hvis man ikke

bliver enige, og der er juridisk grundlag for en sag –

ved faglig voldgift eller ved de civile domstole.

Mere kompliceret er det, når det gælder fratrædelsesaftaler.

En sådan aftale kan være kommet i

stand enten på medarbejderens foranledning eller –

som det ses i langt de fleste tilfælde – på arbejdsgiverens

foranledning. Sidstnævnte ofte som alternativ

til en opsigelse.

Hvorfor fratrædelsesaftale?

Som sådan er der intet galt i at indgå en fratrædelsesaftale,

hvis man altså indgår aftalen helt frivilligt

og mindst får de vilkår, man i forvejen har krav på

ved en opsigelse fra arbejdsgivers side, og helst lidt

42 Finans november 2012

Skriv til redaktionen:

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare

på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller

Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

fratrædelsesaftale –

godt eller skidt?

Af advokat Bente Kjær Koch Illustration: Morten Voigt

mere. Der kan for eksempel være et særligt ønske

fra medlemmet om at undgå selve opsigelsen og i

stedet forlade virksomheden ved gensidig aftale.

Men det er en helt personlig vurdering, og man skal

tænke sig godt om, inden der sættes en underskrift.

Uanset bevæggrunden til en fratrædelsesaftale

skal man gøre sig klart, at man ved underskrivelse af

aftalen gensidigt aftaler sig ud af jobbet. og at der

gælder de vilkår, der udtrykkeligt står i aftalen,

hverken mere eller mindre!

Mange fratrædelsesaftaler i dag er til fuld og

endelig afgørelse, hvilket betyder, at det ikke er

muligt at komme med krav om for eksempel længere

opsigelsesvarsel, betaling af udlæg eller godtgørelse

efter funktionærloven eller overenskomst

med videre, efter at aftalen er underskrevet. Ud

over at man ikke har noget job, efter at opsigelsesperioden

er udløbet, fraskriver man sig i udgangspunktet

retten til at få sin sag rejst, hvis man efterfølgende

finder ud af, at der var krav på mere.

vær opmærksom på vilkårene før og efter

Man bør derfor altid kontakte sin tillidsmand, kreds

eller Finansforbundets sekretariat, hvis man får tilbudt

en fratrædelsesaftale. Den pågældende rådgiver

vil gennemgå ansættelsesvilkårene, ud fra hvad

der ville være krav på, hvis man blev opsagt af

arbejdsgiver, om der er et problem i forhold til gældende

lovgivning og sagens omstændigheder i

øvrigt. Det sammenholdes med de vilkår, arbejdsgiver

har tilbudt i fratrædelsesaftalen. I sidste ende er

det altid medlemmet selv, der beslutter, om aftalen

skal underskrives.

Med udgangspunkt i de allerede gældende vilkår

kan man herudover blandt andet aftale:

• Ekstra opsigelsesvarsel

• Ekstra godtgørelse

• Fritstilling – med eller uden modregning for

andet arbejde

• Tilladelse til job i konkurrerende virksomhed i

fritstillingsperioden

• Ferie overført til Feriekonto eller udbetalt

• Ekstra pensionsbidrag

• Beløb til efteruddannelse

• Beløb til outplacement

• Anbefaling.

Hvad gør jeg, hvis jeg har skrevet under?

Hvis aftalen er underskrevet, og man efterfølgende

kommer i tvivl om, hvad der egentlig var

krav på, kan aftalen altid sendes ind til gennemsyn

i Finansforbundets sekretariat. Er aftalen ikke til

fuld og endelig afgørelse, er der ikke noget i vejen


uaNset BevæggruNDeN til eN FratræDelsesaFtale

skal maN gøre sig klart, at maN veD uNDerskrivelse

aF aFtaleN geNsiDigt aFtaler sig uD aF

joBBet. og at Der gælDer De vilkår, Der uDtrykkeligt

står i aFtaleN, hverkeN mere eller miNDre!”

for, at der efterfølgende rejses et krav over

for virksomheden. Men kun i helt særlige tilfælde

kan man komme tilbage til virksomheden

med et krav, når der er skrevet under til

fuld og endelig afgørelse.

A-kasse

Er man ledig efter udløbet af opsigelsesperioden

og søger om dagpenge fra a-kassen, kan

der blive tale om en karantæne for selvforskyldt

ledighed, ligesom fratrædelsesgodtgø-

relse i visse tilfælde kan medføre fradrag i

dagpenge eller efterløn. Hvis man har en lønsikringsordning

via et forsikringsselskab, kan

det desuden være et problem at få dækning.

Kontakt derfor også altid a-kassen, hvis du

har fået tilbudt en fratrædelsesaftale.

HuSk

At kontakte tillidsmand, kreds eller Finansforbundets

sekretariat, inden du skriver under på

en fratrædelsesaftale.

?

? ferie under barsel

Jeg fødte den 23. maj 2012 og er derfor på barsel. Jeg har

meddelt min arbejdsgiver, at jeg starter på arbejdet igen den

10. april 2013. Men hvordan med ferie? Jeg kan jo ikke nå at

holde min ferie, når jeg kommer retur, så hvad gør jeg?

Venlig hilsen

Jette Jakobsen

svar

Når du er på barsel, har du en feriehindring, jævnfør feriebekendtgørelsens

§ 17. Det betyder, at du kan få en del af

ferien udbetalt. For det første kan du få feriepenge udbetalt

for den del, der svarer til de 3 ugers hovedferie, som typisk

vil være holdt i perioden 1. maj-30. september 2012, fordi

du har været forhindret i at holde ferie i hele denne periode.

De sidste 2 uger kan du i princippet godt nå at afholde efter

10. april 2013 og inden 1. maj 2013. Du kan derfor ikke få

disse udbetalt, selvom du har været på barsel en stor del af

ferieåret. Den ene af disse 2 uger skal du holde inden 1. maj

2013, ellers fortabes den. Den 5. uge af ferien kan du få

udbetalt efter ferielovens § 34b, stk. 2, hvis du har været

ansat i hele optjeningsåret (2011) eller du kan lave en aftale

med din arbejdsgiver om at overføre den til næste ferieår.

Med venlig hilsen

Klara Hoffritz, advokat

? udbetaling af omsorgsdage

Jeg kan ikke forstå, at min arbejdsgiver ikke vil udbetale mig

mine omsorgsdage – kan det virkelig passe, at de bare går

op i den blå luft, eller hvad sker der med dem?

Med venlig hilsen

l. Olsen

svar:

Per 1. april 2012 blev det sådan, at de fem omsorgsdage,

man får årligt, som udgangspunkt indsættes i timebanken

ved årets begyndelse. Du kan selv følge med i din saldo i

timebanken og dermed bede om at få for eksempel

omsorgsdagene konverteret til tid efter aktuel løn på optjeningstidspunktet,

når du ønsker at bruge af dem. Som sagt

er dette udgangspunktet, for i nogle finansielle virksomheder

er det sådan, at der kan være indgået en lokalaftale mellem

virksomheden og den faglige repræsentant.

Kontakt din tillidsmand og hør, om der er indgået en aftale, der

fraviger overenskomstens udgangspunkt om omsorgsdage.

Med venlig hilsen

Christina Nøhr lørrits, advokat

Finans november 2012

43


F KUS

O

gå-Hjem-mØde

kompetencekrav I

FremtIdens FInanssektor

læs mere og meld dIg tIl på finansforbundet.dk/fokus

Fremtiden stiller nye krav til dine kompetencer – og du skal

være indstillet på hele tiden at styrke din markedsværdi og

employability.

mød Lars krull, seniorrådgiver ved institut for Økonomi og

ledelse på aalborg universitet, som vil præsentere nogle af

sektorens udfordringer og give sit bud på, hvordan kompetenceprofilen

for den fremtidige finansmedarbejder kan se ud.

lars krull er leder af mba- og Hd-studierne ved aalborg

universitet og medlem af Fokus advisory board.

efter oplægget vil der være god mulighed for spørgsmål og

også debat om fremtidens kompetenceprofil.

Gå-hjem-mødet afholdes d. 27/11 i københavn og 28/11 i

Århus – begge steder kl. 17-20.


I de kommende måneder kan du blandt

meget andet tIlmelde dIg:

Retorik og motivation for ledere

Aalborg – 5. november

Karriere to go m. Stephen Bruyant-Langer

Silkeborg - 6. november

At lære og at huske

København – 7. november

Karrierenetværk - Think about it

København – 7. november

Teori U

København - 10. og 20. november

Ny som leder i finanssektoren

København – 12. november

Brug dit talent - tænk ud af boksen

Nordjylland og København – hhv. 12. og 29. november

Hurtiglæsning

Århus, Aalborg, København og Odense -

hhv. 13., 14., 26. og 27. november

Smalltalk som arbejdsredskab

13. november - København

Effektiv leder - kom ud af driftsfælden særligt for ledere

Kolding og København – hhv. 15. og 21. november

Voksenliv

Kobæk Strand– 17. november

Bryd vanen og tænk nyt

Kobæk Strand - 17. november

Smalltalk som arbejdsredskab

Aalborg - 20. november

særligt for ledere

særligt for unge

særligt for ledere

særligt for unge

særligt for alle over 55 år

Autoritet, krop og personligt lederskab

København - 22. november

Personlig effektivitet og tidsstyring

Århus – 26. november

Bliv en bedre forhandler og få mere ud af din MUS og

lønsamtale

København - 28. november

IT-nørd til IT-projektleder

København – 28. november

Brug dit talent - tænk ud af boksen

København - 29. november

Positiv psykologi

Århus – 1. december

særligt for it-medarbejdere


ArrAngementer for seniorer

læs mere om seniorgrupperne på:

finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe: region midtJylland - ÅrHuS

Julefrokost

Inden spisning foredrag ved Peter A.G. Nielsen, kl. 12.30

starter spisningen.

Tid: 15. november kl. 11

Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro

Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning

Frist: Bindende tilmelding senest 9. november

Tilmelding: Leif M. Pedersen, Langøvænget 38, 8381 Tilst

E-mail: ritaleif@mail.dk

Seniorgruppe: region nordJylland

Julefrokost

Der vil være et musikalsk indslag med Theresa Lundquist,

uddannet fra Jyske Musikkonservatorium, Aalborg, inden

der serveres buffet med den traditionelle julefrokost. Der

er mulighed for at reservere bord. Reserveringen sker ved

at sende en mail med oplysning om antal personer og

navne, og der vil efterfølgende blive sendt en bekræftelse

med oplysning om bordnummer. Der vil naturligvis også

være plads til dem, der ikke reserverer på forhånd. Sidste

frist for bordbestilling er den 28. november. Fra kl. 10.00

vil der kunne købes kaffe, øl og vand inden koncerten, der

begynder kl. 11.00. Der serveres julebuffet fra kl. 12.30.

Tid: 4. december

Sted: Papegøjeburet, Aalborg Kongres & Kultur

Center, Europaplads 2, Aalborg.

Pris: Medlem og evt. ledsager: 125 kr. pr. person.

Kontonr.: 9002-456 54 45192

Frist: 19. november

Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse

af check. Der kan maks.deltage 240 personer.

E-mail: finans.nord@gmail.com

Seniorgruppe: region nordJylland

Skagen museum – marie krøyer

Vi besøger Skagen Museum og ser udstillingen med

kunstværker af Marie Krøyer. Efter rundvisningen bliver

der kl. 13.15 serveret en frokostplatte på Pakhuset ved

havnen. Det er et kør selv-arrangement, og det er tilladt

at tage ledsager med.

Tid: 15. november

Sted: Vi mødes kl. 10.30 ved Skagen Museum,

Brøndumsvej 4, Skagen. Der vil være rundvisning

med guide henholdsvis kl. 11.00 og

kl. 12.00. Den gruppe, der ikke er på rund-

visning, har mulighed for at se lidt på Skagen.

Pris: Mmedlem og evt. ledsager:

50 kr. pr. medlem og 250 kr. for ledsager

Kontonr.: 9002-456 54 45192

Frist: 8. november

Tilmelding: Ved indbetaling til konto eller ved fremsendelse

af check. E-mail: finans.nord@gmail.com

Bemærkninger: Der er fastsat følgende datoer til arrange-

46 Finans november 2012

menter i 2013: 23. maj, 12. september og 4. december.

Yderligere information og tilmelding kommer senere i Finans.

Seniorgruppe: region Syddanmark

Julefrokost

Spændende julefrokost (a la Ballebro Færgekro) på Brødremenighedens

Hotel i hjertet af Christiansfeld med underholdning

og overraskelser.

Tid: 27. november

Sted: Afgang med bus 1:

Kl.10.30: Gråsten Banegård

Kl. 10.50: Sønderborg Kirkeplads

Afgang med bus 2:

Kl. 10.45: Aabenraa Madevej

Kl. 11.10: Haderslev HHP

Pris: Medlem og evt. ledsager: 225 kr. pr. deltager

Kontonr.: Betaling som sædvanlig

Frist: 16. november

Tilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg.

E-mail: benthach@sport.dk

Seniorgruppe: region SJælland – roSkilde

Julefrokost

Vi spiser på restauranten, som ligger på toppen af Roskilde

Vandtårn. Det er 34 meter højt. Tårnet står på en bakketop,

så vi er 84 meter over fjorden, derfor kan vi nyde

den flotte udsigt. Husk fotoapparatet. Der er offentlige

transportmidler. Fra Roskilde Station bus 123 eller 600S,

køretid ca. 9 min. eller i gåafstand 1,2 km, ca. 15 min. Der

er også gode parkeringsforhold neden for vandtårnet.

Tid: 29. november kl. 12

Sted: Restaurant Toppen, Bymarken 37,

4000 Roskilde

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsagere 375 kr.

Kontonr.: Reg.nr. 3191, kontonr. 3191551273

Frist: 11. november

Tilmelding: Henny Vilhelmsen, Tornegården 54,

4600 Køge. E-mail: henny.vilhelmsen@c.dk

Bemærkninger: Begrænset antal. Ledsagere kan deltage, i

det omfang der er plads. Husk ved tilmelding at opgive

navn, adresse, telefonnummer og medlemsnummer for

alle deltagere. Eventuelt afbud bedes meddelt til tlf. 56

87 97 67 eller 21 60 70 15.

Seniorgruppe: region HoVedStaden

Julefrokost

I år kommer forstander på Marielyst seniorhøjskole Hans

Jørgen Møller og fortæller om ove Sprogøe ledsaget af

klip fra hans karriere. Efter foredraget nyder vi frokosten

med 1 øl/sodavand samt kaffe.

Tid: 27. november kl. 10

Sted: Brøndby Hallens restaurant og brasserie.

Linje 500S går lige til døren. Vi har først

adgang til lokalet kl. 9.30.

Pris: Medlem og evt. ledsager: 150 kr.,

husk medlemsnummer

Kontonr:: 1551-2561400213

Frist: 20. november

Tilmeldingl: Kaj Hilker Nielsen, Platanhaven 39,

2600 Glostrup

E-mail: kaj0709@gmail.com

Seniorgruppe: region Syddanmark – ribe

Julefrokost

Så skal vi igen til julekomsammen i Skads Forsamlingshus

med hyggeligt samvær og i år med underholdning ved

Vokalgruppen 4T8.

Tid: 29. november kl. 12.30 (slutter ca. kl. 16.30)

Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54,

6705 Esbjerg Ø

Pris: 100 kr. for medlemmer og 200 kr.

for ledsager. Drikkevarer til favorable priser

er for egen regning.

Kontonr.: 6266 790 293 i reg.nr. 2430, Nordea

Frist: 22. november

Tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe,

men helst på mail.

E-mail: finansribe@hotmail.dk

Bemærkninger: Husk at tilmelde dig, før du betaler.

Seniorgruppe: region midtJylland

– ringkøbing

Julearrangement med buffet

Tid: 22. november kl. 12

Sted: Restaurant Noli, Phønix Huset, Østergade 1,

7430 Ikast

Pris: Medlemmer 100 kr, betales ved tilmelding

(medlem + evt. ledsager)

Ingen refusion ved afbud. Drikkevarer for

egen regning

Kontonr.: 9585-6446871151

Frist: 14. november 2012

Tilmelding: Birthe Mikkelsen, tlf. 86 86 16 10,

mobil 30 13 74 41.

E-mail: bm-etj@mail.tele.dk

Bemærkninger: Telefontilmelding kl. 9-10.

Seniorgruppe: region Syddanmark - VeJle

Julefrokost

Fra kl. 10.30 er der kaffe på kanden, kl. 11.00 foredrag

ved læge Peter Alexandersen med emnet: Gigt og alzheimers,

hvorefter vi holder julefrokost.

Tid: 28. november

Sted: DGI huset, Vestre Engvej, Vejle

Pris: Medlem og evt. ledsager:

medlemmer 50 kroner, ledsagere 225 kroner

Kontonr.: 9402 4800340373

Frist: 15. november


Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum.

E-mail: lissyhehan@gmail.com

Bemærkninger: Beløbet bedes indsat på ovennævnte

konto med angivelse af navn på indbetaler eller sendt i

check til ovennævnte

Seniorgruppe: region Syddanmark - Fyn

Før julemøde

Så er det igen tid til vor årlige julekomsammen, som afholdes

på Næsbyhovd Skov. Vi begynder med kaffe og

kringle. Derefter får vi besøg af skuespiller, entertainer og

foredragsholder Torben Iversen, der sammen med Carsten

Eskildsen vil synge og spille og fortælle om H. C. Andersen.

Carsten Eskildsen har tidligere været ansat ved

odense Bys Museer, men han bor og arbejder nu i Ribe.

De er rigtig dygtige, og der venter os en god oplevelse.

Bagefter får vi besøg af Lillekoret, hvor blandt andet vores

tidligere kollega Bjarne Lindgren er med. De vil underholde

med et blandet repertoire. Lige fra Elvis til sange fra

Nøddebo Præstegård. Ca. kl. 13.00 nyder vi Næsbyhoved

Skovs dejlige julebuffet med 1 glas vin, øl eller vand. Derefter

slutter dagens program.

Tid: 23. november kl. 9.45

Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, odense

Pris: Medlemmer 100 kr.,

ledsager (fælles bopæl) 300 kr.

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen region midtjylland

– århus

Julefrokost, 15. november

Seniorgruppen region nordjylland

Julefrokost, 4. december

Skagen Museum – Marie Krøyer,

15. november

Seniorgruppen region Sjælland

– roskilde

Julefrokost, 29. november

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:

Adresse:

Postnr./By:

Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 2376 -

5495887725 i Nordea, med angivelse af

det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: 19. november

Tilmelding: Lis Larsen 66 16 14 13

Poul Andresen 65 94 26 44

J.E. Jørgensen 66 16 44 84 –

Synnøve Andersen 62618113

Carl ove olsen 66 11 81 58

Georg Juel 22 11 78 25.

E-mail: georg@sydfynsmail.dk

Seniorgruppe: region HoVedStaden

- nordSJælland

Julefrokost

Nordsjælland indbyder til julebuffet på Halsnæs Bryggeri i

Hundested. Kom og få nogle gode timer i selskab med,

kolleger, god mad, en øl samt en enkelt snaps.

Tid: 22. november kl. 12

Sted: Halsnæs Bryggeri, Nordre Bindingsvej 35,

Hundested Havn, 3390 Hundested

tlf. 2616 7046

Pris: Medlem 100 kr., ledsager 300 kr.

Kontonr.: Reg.nr. 4001 kto.nr. 3204 9024 88

Frist: 10. november

Tilmelding: Erik Mathiesen Lindehøj 135 2990 Nivå,

tlf 45 86 55 23 eller 40 86 55 23

Seniorgruppen region Syddanmark

Julefrokost, 27. november

Seniorgruppen region Hovedstaden

Julefrokost, 27. november

Seniorgruppen region Syddanmark

– ribe

Julefrokost, 29. november

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Seniorgruppen region midtjylland

– ringkøbing

Julearrangement med buffet,

22. november

Seniorgruppen region Syddanmark

– vejle

Julefrokost, 28. november

E-mail: ebm@post9.tele.dk, eller til til Leo Botn,

Nørrevej 9, 3230 Græsted. Tlf 48 39 02 05

mobil: 30 68 10 09.

E-mail: leo.botn@dlgmail.dk

Bemærkninger: Toget afgår fra Hillerød kl. 11.00 med ankomst

til Hundested Havn kl. 11.47. Mobiltlf: 40 86 55

23 vil være åben til kl. 12.10.

Næste arrangement i Nordsjælland er medlemsmøde den

29. januar 2013.

Seniorgruppe: region HoVedStaden

- bornHolm

Julearrangement

Teatertur til Rønne Teater hvor vi skal se forestillingen

FoRTUNA - lokkans judinja.

Vi mødes på SELMA´s, hvor vi skal nyde gl.oksesteg m/

hvide kartofler og tilbehør incl. to glas rødvin samt kaffe.

Efter middagen begiver vi os til Rønne Teater hvor forestillingen

starter kl. 19.30.

Tid: 28. november kl. 17

Sted: SELMA´s (Restaurant China),

Tornegade 6, Rønne

Pris: Medlemmer gratis, ledsager 300 kr.

Kontonr.: 0650 - 4374 119 104

Frist: 16. november

Tilmelding: Leif Petersen, Østergade 22. 3700 Rønne,

tlf.: 5695 9060

E-mail: leif.leif.petersen@gmail.com

Seniorgruppen region Hovedstaden

– nordsjælland

Julefrokost, 22. november

Seniorgruppen region Hovedstaden

– bornholm

Julearrangement, 28. november

Finans november 2012

47


finAnSjob

alder ingen hindring

for din Udvikling

Som 55-årig medarbejder med 20-30 års erfaring i

finansvirksomheder vil nogle måske mene, at man

kan, det man skal kunne, for at varetage sit job, og

at de evner og erfaringer, man har, snildt vil kunne

række til, man frivilligt forlader arbejdsmarkedet i

løbet af de næste 10-12 år.

Men sådan er det langtfra. Det kan ofte være

helt nødvendigt, at du er klar til at udvikle dine

kompetencer, så din arbejdskraft fortsat vil være

attraktiv for virksomhederne.

og den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at

ændre karriere eller livsform. Selv om du som

55-årig måske er lidt langsommere, end da du var

35, er der stadig gode muligheder for at lære nyt.

”Hvis du besidder den egenskab, at du er vant til

at lære nyt, er alder ingen hindring for din fortsatte

udvikling af kompetencer. Men for dem, der er gået

i stå med at tilegne sig ny viden og nye færdigheder,

kan det være sværere at komme i gang. Man skal

være motiveret for at lære, og det er man, hvis man

føler, at det er vedkommende”, siger læge og aldringsforsker

Henning Kirk.

Han underviser på Finansforbundets weekendkursus

”Voksenliv”, hvor medlemmer, der er fyldt 55 år –

og gerne med deres ægtefælle som ledsager – kan få

værdifulde input om, hvordan de holder deres seniorkompetencer

i gang og udvikler dem gennem blandt

andet efteruddannelse. Henning Kirk holder blandt

andet oplæg om hjernefitness og fysisk fitness.

”De to ting hænger sammen. Jo bedre din fysiske

form er, desto bedre er din indlæringsevne og hukommelse.

Muskelaktiviteten er ifølge nyere forskning med

til at danne hjerneceller”, understreger Henning Kirk.

48 Finans november 2012

”HviS du beSidder den egenSkAb, At du er vAnt tiL At Lære nyt, er ALder ingen Hindring for din

fortSAtte udvikLing Af kompetenCer”, Siger Læge og ALdringSforSker Henning kirk.

Liv i hjernecellerne holder man også ved at møde

nye mennesker. Gerne nogle, man ikke er enige

med, og som tvinger én til at argumentere for sine

synspunkter. Krydsord og sudoku er også gode midler

til at skærpe opmærksomheden. Bridge og skak

er lidt bedre, fordi der også indgår nogle strategiske

overvejelser. Men bedst er det at lære fremmedsprog

og spille musik.

”Forskning viser, at det kræver en kolossal koncentration

at tilegne sig de komplekse strukturer, der

er forudsætning for både sproget og musikken. Så

her kommer hjernen på en så hård træning, at det har

gavnlige effekter også på mange andre hjerneaktiviteter.

Der er altså mange flere sidegevinster end ved

at løse krydsogtværs”, siger Henning Kirk. / CJO

Læs mere om kurset ”Voksenliv” under arrangementer

Finansforbundet.dk.


ingen lønhop ved jobskifte

Den traditionelle vej til højere løn har været jobskifte, men den smutvej

er nu ved at lukke. Løn er nemlig ikke længere til rådighed som virksomhedernes

foretrukne lokkemiddel, og det får arbejdsmarkedets

dygtigste til at blive i deres stillinger.

Mens lønningerne steg moderat med 1,1 procent i 2011, faldt købekraften

med knap 3 procent. Dermed dalede realindkomsten 4.309 kroner for

en gennemsnitlig dansk lønmodtager sidste år, viser seneste tal fra Danmarks

Statistik. Tendensen ser ud til at fortsætte for 2012, mener Annbritt

Klausen, der er Business Director hos rekrutteringsvirksomheden

Hays, og det får folk til at holde fast i deres stillinger og udskyde de mere

dristige karriereskift.

”Det er altid et sats at sige ja til en ny stilling. Man opgiver trygheden ved

det kendte, og det kræver en belønning, som traditionelt har bestået af en

ny titel og ikke mindst en højere løn. Men hvis ikke lønhoppet er der, og det

eneste, man med sikkerhed får, er en ny og ukendt hverdag, så venter de

fleste og ser tiden an”, siger Annbritt Klausen.

de jySke finAnSØkonomStuderende beSØgte udover

finAnSforbundet bLAndt Andet den gAmLe bØrSbygning.

Studerende

bruger forbundet

32 finansøkonom-studerende fra Erhvervsakademi MidtVest i Herning

benyttede lejligheden til at stifte nærmere bekendtskab med Finansforbundet,

da de var på studietur i København den 8.-10. oktober.

”Målet med turen var at få noget klarhed over, hvilket arbejdsmarked vi

kommer ind på og hvilke opgaver vi kan komme til at sidde med. Derfor

besøgte vi Nykredit og Datea (ejendomsfirma red.) og Finansforbundet,

hvis konsulent blandt andet kom med gode råd til, hvordan vi skriver gode

ansøgninger”, fortæller Alice Fjordside, der som de øvrige fra turen er i

gang med sit tredje semester på finansøkonom-uddannelsen og derfor er

på vej til at skulle søge praktikplads.

Finansforbundet er ofte rundt på uddannelsesstederne for at råde de studerende

om jobsøgning og karriere, men modtager også gerne besøg på

Applebys Plads i København fra studerende, der som på Erhvervsakademi

MidtVest ønsker at forberede sig på arbejdslivet.

Supportere til

Danmarks nyeste bank

Vi vil gerne høre fra erfarne landbrugssupportere med lyst

til at springe lidt højere fagligt og mod på en central rolle i

en nyoprettet stilling med mulighed for præge både jobbet

og udviklingen af Landbrugets FinansieringsBank A/S.

Har du styr på landbrugssager og lyst til at arbejde med

landbrugskunder? Så bliv en del af vores backoffice, der har

til huse i Nyropsgade i København. Vi lover, at du får masser

af udfordrende opgaver, der udvikler dine kompetencer

uanset, hvor dygtig du allerede er.

Jobbet som landbrugssupporter i LFB

Du deltager i den praktiske håndtering af vores kunder og

landbrugssager. Bl.a. udarbejdelse af dokumenter, tinglysning

herunder relaksation samt bogføringsopgaver. Det hele

i løbende kontakt og tæt dialog med dine kolleger, kunder

og andre pengeinstitutter. I etablerings- og opbygningsfasen

bidrager du aktivt i udviklingen af LFB’s organisation og forretningsprocesser.

Erfaren og serviceorienteret

Du har stor erfaring som landbrugssupporter og kan lide de

administrative opgaver. Du er serviceorienteret, struktureret,

selvstændig og tager ansvar for dine opgaver. Desuden er

du fleksibel, god til at samarbejde og kan løse mange sideløbende

opgaver på én gang. Og så har du stor brugererfaring

med IT-systemer fra BEC.

Er du vores supporter, så tilbyder vi:

Et spændende job i en virksomhed i hastig udvikling med et

dynamisk og uformelt arbejdsklima. Løn i henhold til kvalifikationer.

Flextid og mulighed for deltid.

Gå ind på www.lfbank.dk eller kontakt underdirektør Peter

Christensen på telefon 40 45 69 46, hvis du vil vide mere.

Interesseret?

Send din ansøgning med CV til Peter på pch@lfbank.dk

senest den 12. november 2012.

Landbrugets FinansieringsBank A/S er nyetableret med et kapitalgrundlag

på 300 mio. kr. og en samlet udlånsramme på ca. 2 mia. kr. Banken er ejet

af den finansielle sektor, Finansiel Stabilitet samt Landbrug & Fødevarer.

Nyropsgade 17 st.

1602 København V

Tlf. 70 20 04 37 | www.lfbank.dk

Finans november 2012

49


IT–systemspecialist med baggrund

fra den finansielle sektor

Santander Consumer Bank, Hvidovre

Jobbet

I Santander Consumer Bank har vi kontinuerlig fokus på at udbygge vores forretningsområder og de systemer, der understøtter

disse. Til vores Back-end-system søger vi en dygtig IT-systemspecialist, der har erfaring fra et pengeinstitut eller leasingselskab

og ideelt har arbejdet i grænselandet mellem forretningen og IT.

I samarbejdet med dygtige kollegaer i IT og på tværs i organisationen kommer du til at arbejde med at skabe sammenhæng

mellem interne IT-systemer og finansiel forretningsunderstøttelse. Vores Back-end system hedder View21 og driftes af BanQsoft

der er Santander Consumer Banks nordiske samarbejdspartner. Du vil referere til en teamleder for IT.

Dine faglige kvalifikationer

Vi forventer, du har erfaring med at arbejde med finansielle systemer som systemspecialist eller konsulent - herunder projektarbejde

målrettet til forretningsområdet inden for låne- og leasingprodukter. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med implementering

og omsætning af forretningskrav til IT-løsninger, og således besidder den økonomiske forståelse for produkterne kombineret

med en stærk IT–systemforståelse.

Din uddannelsesmæssige baggrund er forventelig en videregående uddannelse på bachelorniveau inden for økonomi og/eller IT.

Dine arbejdsopgaver er meget varierede og omfatter bl.a.:

• Systemspecialist i vores back-end-system inden for kerneområder som fakturerings-set up, PBS, termination af låne- & leasingkontrakter,

forsikringsprodukter og lagerfinansiering.

• Deltagelse i og delansvarlig for projekter i relation til lancering af nye produkter eller procesforbedringer inden for eksisterende

systemløsninger.

• Sikre korrekte opsætninger i Back-end-systemet, test og dokumentation.

• Supportere brugere i organisationen.

• Teste nye releases inden produktionssætning.

Personlige kvalifikationer

For at få succes i jobbet skal du arbejde med en analytisk tilgang, være vedholdende, helhedsorienteret og kvalitetsbevidst. Du

er analytisk stærk, tænksom af natur og bevidst om vigtigheden af at få alle detaljer med i processen for at sikre kvalitet og

standarder. Du skal kunne samarbejde og kommunikere med både specialister i forretningen, leverandører og slutbrugere samt

optræde serviceminded. Du udviser tålmodighed og forstår at spørge ind til brugernes behov.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og herudover gerne skandinavisk.

Det tilbyder vi

Vi tilbyder et dynamisk og ambitiøst miljø, hvor du får særdeles gode muligheder for at udvikle dig professionelt og personligt. Vi

er en virksomhed i rivende udvikling og vækst. Derfor skal den rette kandidat have lyst og vilje til at arbejde i en organisation,

hvor ”intet er som det plejer”.

I 2011 indledte Santander i Danmark et samarbejde med Great Place to Work, hvor målsætningen er at blive Danmarks Bedste

Arbejdsplads inden for en kort årrække. Dette vil ske gennem særligt fokus på motivation, tilfredshed og individuel kompetenceudvikling

af hver enkelt medarbejder.

Du tilbydes en attraktiv lønpakke inkl. pension, sundhedsforsikring, kantineordning og mange sociale arrangementer.

Er du interesseret?

Er du interesseret i jobbet, bedes du stile din ansøgning inkl. referencer til HR-konsulent Josefine Gundtoft på

josefine.gundtoft@santanderconsumer.dk. Ansøgningsfrist er den 15. november 2012.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte til IT Teamleder Gitte Kristensen, 2294 4211. Alle ansøgninger

behandles fortroligt.

Om virksomheden

Santander er i dag førende på det danske marked for billån og forventer i de kommende år at konsolidere denne udvikling yderligere ligesom der

er planer om at gå ind på flere andre finansielle forretningsområder inden for långivning og forsikring på fritidsmarkedet og forbrugslån. Vi er i

dag godt 70 medarbejdere og bor på Avedøre Holme. Globalt er Santander Consumer Bank en del af spanske Banco Santander, der er den største

bank i euro-zonen med mere end 190.000 ansatte, 14.000 filialer og er repræsenteret i mere end 40 lande verden over. Ved udgangen af 2011

var Banco Santander den 10. største bank i verden målt på markedsværdi og havde i 2011 et overskud før skat på 10,8 mia. Som den største

bank i eurozonen er Banco Santander udvalgt som én af de mest betydende banker, og ved udgangen af 2011 fremstod Banco Santander samtidig

som én af de mest solide globale banker med opfyldelse af de nye soliditetskrav for de største banker i Europa et halvt år før frist.


Vi får fl ere

og fl ere kunder,

derfor har vi

brug for nye

medarbejdere

• For tiden søger vi:

• E r h v e r v s r å d g i v e r

til fi lialen i Randers

• I n t e r n R e v i s o r

Arbejdernes Landsbank er en bank med en stærk økonomi og

en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst

har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i

dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel

bank som kunder.

Se om vi har et godt job til dig på al-job.dk


Vi har regnet på danskernes pensionsafkast.

Den almindelige funktionær kan få

=302.002,- MERE

HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE

KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED?

Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske

virksomheder og fundet ud af, at de este kan få

langt mere ud af deres opsparing.

Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt

kan se, om det også gælder din virksomhed.

Lav din beregning på mereafkast.dk

More magazines by this user
Similar magazines