Kærlighed, sex og synssans - Elbo

› FORSKNINGSNYT
Kærlighed, sex og
synssans
K
ærlighedsfølelsen for en kæreste eller ægtefælle er som
bekendt ikke det samme som en seksuel tiltrækning til
samme person, selv om de to ting ofte går sammen i virkelighedens
verden. Men at det vitterlig er to helt forskellige ting,
understreges nu af en ganske interessant undersøgelse af en hollandsk
forsker, som har påvist, at de to følelsesmæssige stemninger
af kærlighed og erotiske følelser ikke alene har forskellige, men
direkte modsatte virkninger på vores interesse for ansigter – eller
med andre ord for graden af ”ansigtsorientering” i vores omgang
med andre mennesker.
I undersøgelsen satte man to grupper af forsøgspersoner til at
komme i hver sin sindsstemning præget af henholdsvis kærlige
følelser og erotiske følelser. En tredje gruppe forsøgspersoner fik
ikke påvirket deres sindsstemning i nogen bestemt retning. Det var
altså en kontrolgruppe, der blot skulle sige noget om graden af
”ansigtsorientering”, når man hverken var i en kærlighedsbetonet
eller erotisk sindsstemning.
Den gruppe, der fik påduttet en kærlighedspræget sindsstemning,
blev bedt om at forestille sig en lang gåtur i et smukt landskab
sammen med sin elskede, og hvis de ikke p.t. var i et parforhold
med en elsket person, skulle de forestille sig en gåtur med en person,
de tidligere i livet havde elsket højt.
Gruppen, der skulle bringes i en erotisk sindsstemning, skulle i
samme tidsrum forestille sig et seksuelt samvær med en tiltrækkende,
fremmed person, som de ikke kendte personligt, således at der
ikke skulle være kærlige følelser indblandet i den erotiske fantasi.
Denne undersøgelse blev for forsøgspersonerne præsenteret
som en simpel undersøgelse over, hvordan fantasier kunne præge
ens sindsstemning, og de skulle derfor lige efter de to typer af fantasier,
udfylde et spørgeskema om deres aktuelle sindsstemning med
hensyn til, hvor meget de nu følte sig glade, vrede, rolige, ophidsede
osv.
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 18 | 2011
Kort efter blev de under et tilfældigt påskud bedt om at deltage i
en anden undersøgelse, som ”ikke havde noget med den første at
gøre” (hvad den havde alligevel!).
Den anden undersøgelse handlede om ansigtsgenkendelse, og i
denne undersøgelse blev personerne først bedt om at indprente sig
25 ansigter (mænd og kvinder, unge og ældre), der enkeltvis blev
vist på en skærm i blot tre sekunder med et sekund mellem hvert
billede.
Tyve minutter senere blev de testet for deres evne til at genkende
de 25 ansigter på den måde, at de blev præsenteret for en ny serie
på i alt 50 ansigtsbilleder, hvoraf de 25 var fra den oprindelige serie,
mens de resterende 25 var helt nye.
Efter synet af hvert af de 50 billeder skulle forsøgspersonen blot
angive, om han eller hun kunne genkende billedet fra den første
serie. Som mål for genkendelsesevnen tog forskeren antallet af korrekt
genkendte billeder minus antallet af forkert genkendte billeder.
Ideen med den anden undersøgelse var at se, om de tre sindsstemninger
fra den første undersøgelse – den kærlighedsbetonede,
den erotiske og den neutrale – ville påvirke evnen til ansigtsgenkendelse.
Det viste sig i høj grad at være tilfældet. På en skala fra 0 til
100 % korrekt genkendelse scorede kontrolgruppen (uden nogen
speciel sindsstemning) 51 %, mens kærlighedsgruppen scorede 65
%, altså klart højere. Endelig scorede gruppen med den erotiske
sindsstemning kun 38 %.
Som tidligere nævnt, var effekten af de to sindsstemninger, altså
direkte modsat: Kærlighedsgruppen var bedre og sex-gruppen
dårligere til at genkende ansigter, sammenlignet med personer med
en neutral sindsstemning.
Nu kunne det selvfølgelig tænkes, at resultatet ikke så meget
beroede på specielt forskellige grader af ansigtsorientering – altså
tendens til at fokusere sin opmærksomhed på andre menneskers
ansigter – men på en generel påvirkning af hukommelsen, så at
kærlighed gav bedre og erotiske sindsstemninger dårligere hukommelse
på alle områder. For at undersøge dette alternativ gentog
forskerne eksperimentet blot med den forskel, at det nu var 25 korte,
sproglige beskrivelser af personer, forsøgspersonerne skulle indprente
sig og så senere se, om de kunne genkende denne, når disse
beskrivelser blev præsenteret indimellem 25 nye personbeskrivelser.
I den ny undersøgelse scorede kontrolgruppen 29 på skalaen fra
0 til 100 % korrekt genkendelse, mens kærlighedsgruppen nu var
dårligere og kun scorede 14. Endelig var den erotisk stemte gruppe
bedre end kontrolgruppen: de scorede 44.
Igen virkede den kærlighedsbetonede og den erotiske sindsstemning
direkte modsat hinanden, men når det drejede sig om
evnen til at huske sproglige beskrivelser af personer, blev den altså
ligefrem styrket af en erotisk og svækket af en kærlighedsfyldt
sindsstemning.
Ifølge den hollandske forsker kan forklaringen på de omtalte
fund være, at kærlighed får os til at opleve i helheder, mens sex
snarere får os til at fokusere på detaljer i et synsindtryk. Den hypotese
fik forskerne bekræftet i en tredje undersøgelse, der handlede

om at genkende enten detaljer eller helheder i komplicerede geometriske
figurer. Forsøgspersoner, der var bragt i en kærlighedsfyldt
sindsstemning, klarede sig bedst i testen, der krævede en helhedsopfattelse
af figuren, mens de erotisk stemte forsøgspersoner klarede
sig bedst i den del, der krævede særlig opmærksomhed på små
detaljer.
tn
Kilde: Förster, J. (2010). How love and sex can influence recognition of faces and words:
A processing model account. European Journal of Social Psychology, 40. 524-535.
› FORSKNINGSNYT
PSYKOLOG NYT NR. 18 | 2011 | SIDE 23