Dissing, og - onlinecatalog.dk

16
HøreforenInGen 100 år
Også lokalt gik arbejdet i gang for de døvblevne.
Her formand for døvblevneklubben i
Hjørring, Grethe Lis Petersen med sin mand
ved Hjørring-kredsens 25 års jubilæum i
1975.
Hun var aktiv i DBas nye bestyrelse lige
fra begyndelsen i 1973 og formand i 1979-
87. Men den kamp, hun husker som den
allervigtigste, handlede om at få uddannet
tolke.
– Tolkesagen var svær, for vi skulle
vise politikerne, at der var et behov. men
hvordan viser man et behov for noget,
der ikke findes, siger Nete Rasmussen
retorisk.
Men de gav ikke op, og i 80´erne kom
der endelig hul på bylden. Det vender vi
tilbage til.
flere sejre
I 70´erne og 80´erne går det altså fremad
på flere punkter, blandt andet når det
gælder den daværende Høreforenings accept
af nødvendigheden af MHS, men MHS
tolkning er dog stadig ikke mere en selvfølge
langt oppe i 80´erne, end at man i
DBa´s årsberetning for 1987 kan læse,
at man er meget glad for, at der til repræsentantskabsmødet
var en MHS-tolk og
en skrivetolk til stede. man er ligeledes
glad for, at DBa nu er repræsenteret i
mange amtsudvalg, og at det er lykkedes
at skabe flere klubber. Derudover er man
rigtig tilfreds med det nye to-ugers kursus
hørelsen • nr. 08 • september 2012
for døvblevne, som i 1986 er igangsat
på castberggård.
1987 er også et godt år. Her begynder
endelig den nye et-årige uddannelse
for MHS-og skrivetolke. Det er
en kæmpe sejr og ses som en helt
afgørende politisk anerkendelse af,
at døvblevne ikke ”bare” skal lære
tegnsprog men har brug for en kommunikationsform,
hvor man både
bruger sprog, mundaflæsning og
MHS samt i nogle sammenhænge
kan have rigtig stor glæde af
skrivetolkning. Inge-Lise Kofoed
fra SF har igennem en tid været
en aktiv fortaler for bedre kommunikationsmuligheder
for døvblevne og
stillet en lang række relevante spørgsmål
til socialminister Mimi Stilling Jakobsen
og undervisningsminister Bertel Haarder
som optakt til, at den nye uddannelse bliver
en realitet.
Der kæmpes stadig
knap er mHS for alvor blevet anerkendt i
Danmark, før der igen sker noget. I 1991
nedlægges landshøreinstituttet i fredericia
som gennem mange år har været en af
de stærkeste fortalere for mHS. mHS taber
terræn eller overhales af udviklingen om
man vil. Det nye TSK har andre fordele i
kombination med mundaflæsning og bruges
af de mest habile brugere indimellem
i en kombination med MHS.
Men op igennem 90´erne skulle der
stadig kæmpes, og det skal der i mange
kommuner den dag i dag, hvis man er døvbleven
og gerne vil undervises i TSk.
I slutningen af 1990´erne oplever den
unge mor Bettina Hjeds kampen på sin
egen krop. Under graviditeten med sit andet
barn bliver hun døv og fortæller til bladet
”Hørelsen”, hvordan hun må tale med
store bogstaver over for myndighederne
for at få TSK-undervisning til sig selv og
sin familie samt tolkebistand til dagligdagsting
som at få en tolk med til forældremøde
i sin treårige datters børnehave.
– De mente bare, at jeg kunne sende
min hørende mand til forældremøde, siger
Bettina Hjeds til Hørelsen.
men hun er ikke en kvinde, der lader
sig feje af. Hun bliver en slags symbol
på de unge stærke døvblevne, der har
en forventning om, at det moderne velfærdssamfund
støtter dem i kampen for
at komme tilbage til et normalt liv med
kommunikation både hjemme og ude i
samfundet.
iT og nye muligheder
Op igennem 0´erne bliver den teknologiske
udvikling en rigtig god ven for de
døvblevne. E-mails, sms og efterhånden
også de sociale medier som facebook og
twitter bliver en stadig mere almindelig
måde at kommunikere på, hvilket selvfølgelig
gør mange ting nemmere, når man
er døvbleven. Rigtig mange døvblevne
bliver ligeledes CI-opererede, og mange får
dermed forbedret deres hørelse betydeligt.
Det betyder ikke at kommunikations-
Fra en film om Mund-hånd-sysem, hvor overlærer Erling Andersen underviser