SPINAT TIL FRØ - PURE - Aarhus Universitet

pure.au.dk

SPINAT TIL FRØ - PURE - Aarhus Universitet

SPINAT TIL FRØ

- FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTS-

OG SVAMPEBEKÆMPELSE

LISE C. DELEURAN (EDITOR)

DCA RAPPORT NR. 013 · NOVEMBER 2012

AU

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG


SPINAT TIL FRØ

Lise C. Deleuran

Aarhus Universitet

Institut for AgroøkologI

Blichers Allé 20

Postboks 50

8830 Tjele

AARHUS UNIVERSITET

- FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTS-

OG SVAMPEBEKÆMPELSE

DCA RAPPORT NR. 013 · NOVEMBER 2012

AU

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG


SPINAT TIL FRØ

- FORSØG MED KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING, UKRUDTS-

OG SVAMPEBEKÆMPELSE

Serietitel DCA rapport

Nr.: 013

Forfattere: Lise C. Deleuran, Peter Hartvig, Solvejg K. Mathiassen, Merete H.

Olesen, Klaus Paaske, Birte Boelt, Lis Madsen, Jakob Sørensen,

Barthold Feidenhans’l

Udgiver: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé

20, postboks 50, 8830 Tjele. Tlf. 8715 1248, e-mail: dca@au.dk,

hjemmeside: www.dca.au.dk

Fotograf: Lise C. Deleuran

Tryk: www.digisource.dk

Udgivelsesår: 2012

Gengivelse er tilladt med kildeangivelse

ISBN: 978-87-92869-50-0

ISSN: 2245-1684

Rapporterne kan hentes gratis på www.dca.au.dk

AARHUS UNIVERSITET

Videnskabelig rapport

Rapporterne indeholder hovedsageligt afrapportering fra forsknings-

projekter, oversigtsrapporter over faglige emner, vidensynteser, rapporter og

redegørelser til myndigheder, tekniske afprøvninger, vejledninger osv.


AARHUS UNIVERSITET

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er den faglige indgang

til jordbrugs- og fødevareforskningen ved Aarhus Universitet (AU). Centrets

hovedopgaver er videnudveksling, rådgivning og interaktion med myndigheder,

organisationer og erhvervsvirksomheder.

Centret koordinerer videnudveksling og rådgivning ved de institutter, som

har fødevarer og jordbrug, som hovedområde eller et meget betydende

delområde:

Institut for Husdyrvidenskab

Institut for Fødevarer

Institut for Agroøkologi

Institut for Ingeniørvidenskab

Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Herudover har DCA mulighed for at inddrage andre enheder ved AU, som

har forskning af relevans for fagområdet.


Indholdsfortegnelse

Forord ..........................................................................................................................................................5

Optimal kvælstoftildeling til spinat til frø ...................................................................................................7

Vækstregulering med Moddus i spinat til frø ...........................................................................................15

Markforsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat ......................................................................................... 17

Skånsomheden af Command CS over for spinat ..................................................................................... 29

Hvad betyder sprøjteskader i spinat for frøudbyttet? ..............................................................................33

Bekæmpelse af svampesygdomme i spinat .............................................................................................. 36

Forekomst af visnesyge og andre svampesygdomme i spinat til frø med fokus på infektion

af henholdsvis jord og frø ........................................................................................................................ 44

3


Forord

Spinatfrø er den største havefrøafgrøde i Danmark og repræsenterer en væsentlig eksportværdi for de

danske aktører på markedet. Der er i branchen (firmaer, konsulenter, landmænd og forskning) opbygget

en væsentlig ekspertise indenfor denne specialiserede frøproduktion. Denne position er hjulpet godt på

vej af vores geografi og vejrlig med lange sommerdage og mildt kystklima.

I de senere år er der sket en markant stigning i forbruget af babyleafprodukter, heriblandt spinat. Som

følge heraf er den danske spinatfrøproduktion i perioden 1996-2006 mere end fordoblet. Rettidighed

og samarbejdet i branchen på produktions- og forskningssiden har været medvirkende til, at denne

stigning er sket i Danmark, og det estimeres, at den danske spinatfrøproduktion udgør 75% af verdensmarkedsandelen.

Kvælstofnormer til frøafgrøder indstilles på baggrund af forsøgsresultater og anden viden inden for den

givne eller beslægtede arter. På baggrund af ændrede dyrkningsforhold, hvor der som følge af restriktioner

i kvælstofanvendelsen generelt gødes mindre, er de seneste forsøgsresultater på området opgjort og

sammenholdt med tidligere kvælstofforsøg. I tillæg omhandler publikationen de nyeste resultater om

vækstregulering i spinat.

Kravet om rent sundt frø er en stor udfordring i spinatfrøavlen. Der er derfor i denne publikation lavet

en gennemgang af de forsøgsaktiviteter med ukrudtsbekæmpelse i spinat, der har foregået ved Aarhus

Universitet, Flakkebjerg siden 1993 samt de nyeste resultater indenfor svampebekæmpelse i marken og

forebyggelsesstrategier mod svampe på frø.

Publikationen er en samling af resultater fra Forskningsprogram Frøavl (III): Grønsagsfrø, forbedret

sundhed i grønsagsfrø; Forskningsprogram Frøavl (IV): Grønsagsfrø – produktudvikling samt forskning

udført via midler fra Frøafgiftsfonden.

Rapporten er samlet og redigeret af akademisk medarbejder Lise C. Deleuran, Aarhus Universitet, Institut

for Agroøkologi, Flakkebjerg.

Der rettes en tak til alle, der har bidraget med tilvejebringelsen af de viste resultater. Det være sig frøfirmaer,

private forsøgsværter samt personale ved Institut for Agroøkologi.

5


Optimal kvælstoftildeling til spinat til frø

Akademisk medarbejder Lise C. Deleuran & seniorforsker Birte Boelt

Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi

Summary

In 2008 and 2009 AU Flakkebjerg conducted experiments with increasing nitrogen (N) amounts from

60 to 260 kg N/ha in spinach seed production. The two growing seasons were very different, and this

was reflected in the seed yields and seed weights. In 2008, there was no significant difference for seed

yield between the application of 140 and 180 kg N/ha; however, 220 kg N/ha gave a significant yield

increase of 200-300 kg seed/ha. In the interval from 220 kg N/ha to 260 kg N/ha seed yields were increased

by approx. 220 kg seed/ha, equal to approx. 5.5 kg seed/kg N applied. Due to nitrogen regulations

the present N application rate for spinach seed is less than shown by the results of optimum supply.

There would appear to be an advantage of placing up to 60 kg N/ha near the spinach row at sowing time.

This placement of nitrogen increases the spinach establishment and growth in the early stages, which

helps to increase crop competitiveness against weeds.

Sammendrag

Der er i 2008 og 2009 gennemført forsøg med stigende kvælstoftildeling (N) fra 60 til 260 kg N/ha til spinatfrø

ved AU, Flakkebjerg. De to vækstsæsoner har været meget forskellige, og dette kommer til udtryk i

resultaterne for særligt frøudbytte og frøvægt. I 2008 ses ingen signifikant forskel mellem tilførsel af 140

og 180 kg N/ha, men en yderligere øgning af N-mængden til 220 kg N/ha gav et signifikant merudbytte på

200-300 kg frø/ha. Fra 220 kg N/ha til 260 kg N/ha øges udbyttet med ca. 220 kg frø/ha svarende til ca.

5,5 kg frø/kg N. Det højeste udbytte blev i 2009 høstet ved en N-tildeling på 180 kg N/ha og det laveste

udbytte ved 60 kg N/ha. Der var signifikant forskel mellem disse to N-mængder, men ellers er der ingen

signifikante forskelle i forhold til N-tildeling i 2009. Som gennemsnit af de to forsøgsår ses der ingen

signifikant forskel mellem tildeling af 140-260 kgN/ha. Den nuværende anbefalede kvælstoftildeling til

spinat til frø er mindre, end hvad resultaterne for optimal tilførsel viser. Der kan derfor, som vist i tidligere

forsøg, være en fordel i at placere op til 60 kg N/ha forskudt for spinatrækken ved såning. Der ses en bedre

etablering og vækst i de tidlige stadier, der er med til at øge afgrødens konkurrenceevne overfor ukrudt.

Introduktion og baggrund

Kvælstofforsøg i spinat til frø er udført ved Aarhus Universitet i perioden 1971-1977 (stigende N-mængder),

1981-1984 (såtidspunkt og delt N-gødskning til efterårssået spinat) og 1994-1999 (placeret N). På

baggrund af forsøgsserien i 1971-1977 blev det konkluderet, at 120-140 kg N/ha er tilrådeligt, men frøudbyttet

var stigende indtil 240 kg N/ha (Nordestgaard, 1978). I en forsøgsserie med placeret N er tilført

gødningsmængde i intervallet 100-150 kg N/ha – med klar udbyttestigning ved tildeling af 150 frem for

100 kg N/ha (Deleuran et al., 2005). I forhold til placeret N ses der ingen skadelige virkninger af at placere

en startgødning på ca. 60 kg N/ha til spinatfrø, bare det forskydes fra sårækken (Deleuran, 2009).

Man får ikke i alle år gevinst af sine anstrengelser, men har man muligheden og udstyret til rådighed, er

der i nogle år enten gødning at spare eller merudbytter at hente. Det placerede N fremskynder afgrødens

etablering samt forbedrer udnyttelsen af kvælstoffet. Der ses en klart bedre vækst i de tidlige stadier,

hvilket øger afgrødens konkurrenceevne. Effekten af at placere N vil være størst i et tørt år (Deleuran,

2009). Kvælstofnormer til frøafgrøder indstilles på baggrund af forsøgsresultater og anden viden inden

for den givne eller beslægtede arter. På baggrund af ændrede dyrkningsforhold, hvor der som følge af

restriktioner i kvælstofanvendelsen generelt gødes mindre, er det relevant at gennemgå de eksisterende

forsøgsresultater på området og at sammenholde disse med forsøgsresultater fra aktuelt sortsmateriale

i spinat til frø.

7


Materialer og metoder

I samarbejde med havefrøbranchen udvælges aktuelt sortsmateriale til gennemførelse af forsøg med stigende

kvælstofmængde. Indledningsvist er der foretaget nye statistiske beregninger af de eksisterende

forsøgsdata, og i samarbejde med branchen fastsættes interval for de tilførte N-mængder. I forsøget registreres

frøudbytte, frøvægt og spireevne. Endvidere foretages bestemmelse af N-indhold i frø og øvrige

planterester. Forsøgsdetajler ses i tabel 1.

Tabel 1. Dato for etablering, gødskning, vanding og høst samt anvendelse af planteværnsmidler.

2008 2009

Etablering Forsøget er sået d. 14/4 Hunner sået d. 14/4

Hanner sået d. 24/4 samt 7/5

Gødskning 60 N i NPK 21-4-10 d. 11/4,

N i NS 24-7 til niveau efter plan d. 16/5

350 kg/ha i 0-4-21 d. 20/5

Resultater

Der er i 2008 og 2009 gennemført forsøg med stigende kvælstoftildeling til spinatfrø. De to vækstsæsoner

har været meget forskellige, og dette kommer til udtryk i resultaterne for særligt frøudbytte og

frøvægt.

8

60 N i NPK 22-3-8 d. 13/4,

N i NS 24-7 til niveau efter plan d. 6/5

425 kg/ha i 0-4-21 d. 27/4-09

Vanding Ingen 15 mm 24/4 + 15 mm 27/4

Planteværn Command, Herbasan, Fastac, Pirimor,

Karate

Høst Nedvisnet med reglone d. 6/8

Tærsket d. 12/8

Kg frø/ha

1400

1200

1000

800

600

400

200

0

de

ed

e

c

2008

Command, Pirimor, Karate, Signum WG. Radrenset

og luget

Tærsket direkte d. 29/7

60 100 140 180 220 260

cd

N tildeling kg/ha

Figur 1. Frøudbytter i 2008 (3 gentagelser) og 2009 (4 gentagelser)samt vægtet gennemsnit af 2008 og

2009. Værdier indenfor den enkelte graf adskilt af forskellige bogstaver angiver signifikans.

b

a


Figur 1. Fortsat.

Kg frø/ha

Kg frø/ha

3000

2500

2000

1500

1000

500

2500

2000

1500

1000

500

0

0

c

b

ab

bc

2009

ab

60 100 140 180 220 260

ab ab ab

60 100 140 180 220 260

N tildeling kg/ha

9

a

N tildeling kg/ha

Gennemsnit 2008-2009

Figur 1. Frøudbytter i 2008 (3 gentagelser) og 2009 (4 gentagelser) samt vægtet gennemsnit af 2008

og 2009. Værdier indenfor den enkelte graf adskilt af forskellige bogstaver angiver signifikans.

ab

ab

a


Frøudbytte

I 2008 var forsøget meget plaget af bladlus, og end ikke gentagne sprøjtninger løste problemet helt. I de

statistiske beregninger er den mest plagede blok derfor taget ud.

Der blev i 2008 set en generel stigning i udbyttet med stigende N-tildeling (figur 1). Der er ingen signifikant

forskel mellem tilførsel af 140 og 180 kg N/ha, men en yderligere øgning af N-mængden til 220 kg

N/ha gav et signifikant merudbytte på 200-300 kg frø/ha. Fra 220 kg N/ha til 260 kg N/ha øges udbyttet

med ca. 220 kg frø/ha.

I 2009 var såbedet fint, men fremspiringen lidt uens på grund af tørke. Der var dog markant forskel på

planterne mellem forsøgsblokkene. Planterne var mindre og ukrudtstrykket større i blok 3+4. Denne

vækstforskel fortsatte gennem hele sæsonen. Udbytterne i blok 1+2 varierede mellem 2749-4025 kg/ha,

mens de i blok 3+4 varierede mellem 845-2257 kg/ha.

Det højeste udbytte blev i 2009 høstet ved en N-tildeling på 180 kg N/ha og det laveste udbytte ved 60

kg N/ha. Der var signifikant forskel mellem disse to N-mængder, men ellers er der ingen signifikante

forskelle i forhold til N-tildeling i 2009.

Som gennesnit af de 2 forsøgsår er de højeste frøudbytter høstet ved en N-tildeling fra 140-260 kg N/

ha. Der ses dog ingen signifikant forskel mellem tildeling af 140, 180, 220 og 260 kg N/ha eller mellem

tildeling af 100, 140, 180 og 220 kg N/ha (figur 1).

Frøvægt

I 2009 er frøvægten næsten dobbelt så stor som i 2008 (tabel 1). Typisk ligger frøvægten i spinat mellem

8-12 g pr. 1000 frø. I år, hvor det er tørt under buskning/sideskudsdannelsen, fås en større andel

af store og tunge frø i forhold til år, hvor der som følge af en mere langstrakt vegetativ fase ses en større

andel sideskud. Planter med få sideskud allokerer flere ressourcer til de enkelte frø, og disse får dermed

en højere frøvægt.

Store frø er ønskelige i grøntsagsproduktionen, i og med de ofte sikrer en ens fremspiring. Frø med en

diameter under 2,25-2,5 mm sorteres ofte fra i renseprocessen. Disse frø er ofte mindre spiredygtige end

frø med en større diameter, har en større andel af abnormale spirer samt en lavere frøvægt.

Tabel 1. Frøvægt g pr. 1000 frø, 2008-2009. Gennemsnittet 2008-2009 er vægtet af 3 gentagelser i

2008 og 4 gentagelser i 2009.

Kg N/ha 2008 2009 Gns.

60 7,23 13,82 11,00

100 7,65 13,66 11,08

140 8,31 13,59 11,33

180 7,77 12,96 10,74

220 7,36 13,11 10,65

260 8,22 13,37 11,16

Gns. 7,76 13,42

10


Plantetal

I 2009 er der næsten en tredjedel flere planter pr. m 2 end i 2008 (tabel 2). Typisk regner man til hybridfrøproduktion

med ca. 25 planter pr. m 2 . Et højere plantetal i rækken kan virke hæmmende på sideskudsdannelse

og dermed jævnfør kommentarerne under frøvægt, positivt påvirke frøvægten.

Tabel 2. Antal planter/m 2 , 2008-2009. Gennemsnittet 2008-2009 er vægtet af 3 gentagelser i 2008

og 4 gentagelser i 2009.

Kg N/ha 2008 2009 Gns.

60 41 67 56

100 33 55 46

140 41 57 50

180 33 53 44

220 40 52 47

260 33 50 43

Gns. 37 56

Plantehøjde

Der ses ikke de store forskelle i plantehøjden i de to forsøgsår (tabel 3). Hvorledes plantehøjden har

haft en effekt på frøkvalitet og udbytte kan derfor ikke konkluderes. Der er dog i 2009 set en betydelig

nedknækning af stænglerne og særligt ved de store N-tildelinger.

Tabel 3. Plantehøjde, 2008-2009. Gennemsnittet 2008-2009 er vægtet af 3 gentagelser i 2008 og 4

gentagelser i 2009.

Kg N/ha 2008 2009 Gns.

60 58 56 57

100 58 62 60

140 62 63 63

180 57 69 64

220 65 68 67

260 66 65 66

Gns. 61 64

11


Billeder fra vækstsæsonen 24. juni 2008

60 kg N/ha 100 kg N/ha

140 kg N/ha 180 kg N/ha

220 kg N/ha 260 kg N/ha

12


Billeder fra vækstsæsonen 2009

Forskel i fremspiring 22. maj

Hanner 22. maj Hanner 11. juni

260 N nedknækning af stængler 17. juli

13


Diskussion og konklusion

De to vækstsæsoner har været meget forskellige, og dette kommer til udtryk i resultaterne for særligt

frøudbytte og frøvægt. I 2009 er frøudbyttet mere end dobbelt så stort som i 2008. Det samme gør sig

gældende for frøvægten, der i 2009 er næsten dobbelt så stor som i 2008. I 2008 ses ingen signifikant

forskel mellem tilførsel af 140 og 180 kg N/ha, men en yderligere øgning af N-mængden til 220 kg N/ha

gav et signifikant merudbytte på 200-300 kg frø/ha. Fra 220 kg N/ha til 260 kg N/ha øges udbyttet med

ca. 220 kg frø/ha svarende til ca. 5,5 kg frø/kg N.

Som gennemsnit af de 2 forsøgsår er de højeste frøubytter høstet ved en tildeling fra 140-260 kg N/ha.

Over de 2 forsøgsår ses der dog ingen signifikant forskel mellem tildeling af 140, 180, 220 og 260 kg N/

ha. Tidligere forsøg med stigende N-tildeling viste samme tendenser (Nordestgaard, 1978). På trods af

stigende frøudbytter med stigende N-tildeling anbefales i Nordestgaards forsøg en tildeling på 120-140

kg N/ha, idet der næppe ville være en økonomisk gevinst ved at gå op i N-mængde. I år med kraftig

vegetativ udvikling medfører de største N-tildelinger risiko for lejesæd/nedknækning, hvilket kan vanskeliggøre

høsten og medføre et stort frøspild.

Nuværende N-restriktioner taget i betragtning vil det derfor være en fordel at sikre bedst mulig udnyttelse

af det tilgængelige N. Som tidligere forsøg har vist, kan N til spinatfrøproduktion derfor deles i en

mindre mængde ved såning (ca. 60 kg N/ha) og en supplerende mængde frem til strækning (Deleuran,

2009). En deling af gødningen giver mulighed for supplerende at gøde efter N-min analyser og derved

optimere udnyttelsen af det tilførte N. En eventuel placering af startgødningen er med til at opretholde

N-niveauet i planten, indtil den supplerende gødning tildeles inden strækning.

Placeret kvælstof fremskynder afgrødens etablering samt forbedrer udnyttelsen af kvælstoffet. Der ses

en klart bedre vækst i de tidlige stadier, hvilket øger afgrødens konkurrenceevne. Effekten af at placere

N vil være størst i et tørt år.

Referencer

Deleuran LC. 2009. Placeret kvælstof til spinatfrø giver gevinst i nogle år. Frøavleren 2009, 3: 12-13.

Deleuran LC, Gislum R & Boelt B. 2005. Placement of nitrogen in Spinach (Spinacea oleracea). Acta

Agriculturae Scandinavica Section B, 55: 68-75.

Nordestgaard A. 1978. Forsøg i frøavlskulturer af spinat (Spinadea oleracea) med forskellige faste kvælstofgødninger

i stigende mængder og med forskellige såmængder og rækkeafstand. Tidsskrift for

Planteavl, 82:231-242.

14


Vækstregulering med Moddus i spinat til frø

Akademisk medarbejder Lise C. Deleuran & seniorforsker Birte Boelt

Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi

Summary

No significant studies on the use of growth regulation in seed production of spinach have been undertaken

or published. However, it is expected that early application of Moddus in spinach seed production

will stimulate root development whereas application in the reproductive development is expected to

shorten the length of the stem.

Exploratory studies in 2007 and 2008 at AU Flakkebjerg reveal no definitive conclusions regarding the

use of Modus.

In the experiments doses (0.4 L/ha, 0.8 L/ha, 1.2 L/ha, 1.6 L/ha) or application date (early tillering or

at bolting) had no effect on the tested parameters (plant height, lodging, seed weight and seed yield).

However, there was a reduction in the number of plant stems which break at the root, when comparing

treated plots with untreated plots.

There is a need for further investigations for validation if the use of growth regulation on plant height,

lodging, seed weight and/or seed yield in spinach seed production should be recommended.

Sammendrag

Der er til dato ikke publiceret forsøg vedrørende anvendelsen af vækstregulering i frøproduktion af

spinat, men ved tidlig anvendelse forventes et middel som Moddus at stimulere rodudviklingen, og ved

anvendelse i den reproduktive udvikling forventes det, at frøstandens længde afkortes.

Orienterende forsøg fra 2007 og 2008 ved AU Flakkebjerg giver ikke entydige konklusioner vedrørende

brug af vækstregulering i spinat til frø.

Der ses i forsøgene ikke udslag for valg af dosis (0,4 L/ha, 0,8 L/ha, 1,2 L/ha, 1,6 L/ha), eller tildelingstidspunkt

(tidlig buskning eller ved strækning) på de testede parametre (plantehøjde, lejesæd, frøvægt

og frøudbytte). Der er dog observeret en reduktion i antallet af planter med knæk ved roden i parceller,

der har været behandlet med Moddus kontra ikke behandlede parceller.

Der er behov for flere forsøg, hvis det skal be- eller afkræftes, om vækstregulering har en indvirkning på

eksempelvis plantehøjde, lejesæd, frøvægt og/eller frøudbytte.

15


Billeder 2008

Top (0,8 Moddus 20/5) 24. juni Blomstring 24. juni

Oversigt over forsøg 11. juli

16

Oversigt over forsøg 28. juli

Angreb af lus og svamp 2. juli Spildfrø 13. august

Foto: Ulla Andersen


Markforsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat

Ledende jordbrugstekniker og forsøgsleder Peter Hartvig, ledende jordbrugstekniker Lis Madsen &

forsøgsmedarbejder Jakob Sørensen

Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi

Summary

Over the past, almost twenty years more than thirty field trials in spinach at Aarhus University (AU) in

Flakkebjerg have confirmed that spinach is very sensitive to many herbicides. More than fifty herbicides

have been screened for selectivity, and one of the most important results of these trials is the discovery

of the selectivity of clomazone (Command CS) in spinach. Many trials with clomazone have been carried

out, and today Command CS is the standard treatment in almost every spinach field. The trials have also

shown that we need more herbicides to control difficult weed species. We especially need an alternative

to asulam (Asulox), which is no longer approved.

Sammendrag

I de seneste, næsten tyve, år har mere end tredive markforsøg i spinat ved Aarhus Universitet (AU) i

Flakkebjerg bekræftet, at spinat er meget følsom over for mange herbicider. Mere end halvtreds herbicider

er blevet screenet for selektivitet, og et af de vigtigste resultater af disse forsøg er opdagelsen af, at

clomazon (Command CS) er selektiv i spinat. Der er udført mange forsøg med clomazon, og i dag udgør

Command CS standardbehandlingen i næsten alle spinatmarker. Forsøgene har også vist, at vi har brug

for flere herbicider til at bekæmpe vanskelige ukrudtsarter. Især har vi behov for et alternativ til asulam

(Asulox), som ikke længere er godkendt.

Introduktion

For at undgå konkurrence om lys, vand og næring skal spinat holdes fri for ukrudt gennem hele vækstsæsonen.

Men udover de skadelige virkninger som konkurrencen medfører, er frø fra blandt andet burresnerre

og forskellige pileurter meget uønskede i det høstede spinatfrø. Årsagen er, at ukrudtsfrøene

minder meget om spinatfrø og kan ikke frarenses i mejetærskeren. Efterfølgende kan moderne rense-

Figur 1. Frø af blandt andet snerlepileurt og burresnerre minder meget om spinat og kan derfor være

vanskelige at frasortere. Yderst til venstre er det spinat, i midten snerlepileurt og til højre burresnerre.

(Foto: Henny Rasmussen).

17


teknik hos frøfirmaerne godt rense dem fra, men det koster både udbytte og tid, og medfører dermed i

sidste ende en dårligere økonomi for både producent og frøfirma.

Spinat dyrkes på stor rækkeafstand og kan derfor i princippet dyrkes uden brug af herbicider (ukrudtsmidler),

men det kræver håndlugning i rækken. Mange spinatmarker er i dag forholdsvis store, hvorfor

herbicidfri dyrkning kræver stor kapacitet til håndlugning. I praksis betyder dette at det kun er mindre

marker til økologisk produktion, der ikke herbicidsprøjtes. Derimod bruges radrensning af en del konventionelle

avlere som afslutning på ukrudtsbekæmpelsen.

Spinat er beslægtet med bederoer, og flere af de samme herbicider kan anvendes i begge afgrøder, men

spinaten er betydelig mere følsom end roerne. For eksempel kan det nævnes, at spinat ikke tåler sulfonylurea

minimidlet Safari, der er udviklet til netop roer, og spinat tåler heller ikke Betanal – Goltix

tankblandingen, som er standard i bederoer.

Kravet om rent frø og spinats følsomhed overfor ukrudtsmidler gør, at ukrudtsbekæmpelsen er en af de

største udfordringer for spinatavlen, ikke kun for avlerne, men også forsøgsmæssigt. Denne publikation

er en gennemgang af de forsøgsaktiviteter med ukrudtsbekæmpelse i spinat, der har foregået på AU

Flakkebjerg siden 1993.

Baggrund

Phenmedipham (Betanal m.fl.) er et centralt herbicid i ukrudtsbekæmpelsen i spinat. Det har været godkendt

til ukrudtsbekæmpelse i spinat i mange år. Der anvendes normalt 3 sprøjtninger med 0,75 – 1,0

liter pr. ha pr. behandling. I visse tilfælde anvendes der en højere dosering ved første behandling på spinatens

kimbladstadie. Tidligere anvendtes også Ro-neet og Venzar, men disse midler er ikke godkendte

i Danmark mere.

Asulam (Asulox, Formule 1) er også et vigtigt herbicid, som ikke længere er godkendt i Danmark. Midlet

har i flere omgange været tilladt at anvende på dispensation, men har i forbindelse med sidste EU

revurdering ikke kunnet opnå godkendelse. Det er især til bekæmpelse af korsblomstret ukrudt, kamille

og pileurter, at Asulox har været anvendt. En af præmisserne for dispensationen til brug af Asulox var

blandt andet, at der skulle udføres forsøg for at finde alternativer. Dette har således været formålet i

mange af de i det følgende omtalte forsøg.

I øjeblikket er der ingen regelret godkendte herbicider til spinat, men en række herbicider er godkendt

på off-label vilkår. En off-label godkendelse vil sige, at anvendelsen ikke står på etiketten, og at producenten

af herbicidet fraskriver sig erstatningsansvar for brugen i den pågældende afgrøde. Ansvaret ligger

alene hos brugeren, der skal være i besiddelse af en særlig off-label brugsanvisning. Fra 14. juni 2011

er off-label systemet blevet afløst af et nyt system, ”godkendelse til mindre anvendelse”, der i princippet

fungerer på samme måde med, at ansvaret ligger hos brugeren.

Pr. 1. oktober 2012 er følgende herbicider off-label godkendt til ukrudtsbekæmpelse i spinat:

• Phenmedipham (Herbasan, Betanal, Betanal Classic)

• Metamitron (Goliath, Goltix SC 700)

• Clomazon (Command CS)

• Fluroxypyr (Starane 180S, Tomahawk 180 EC)

• Propaquizafob (Agil 100 EC)

• Cycloxydim (Focus Ultra)

18


Materialer og metoder

Forsøgene er udført som GEP markforsøg (Good Efficacy Practice) med fire gentagelser og en parcelstørrelse

på 25 m 2 i høstforsøg og 1 m 2 i screeningsforsøg. Forsøgene er udført på Forskningscenter Flakkebjerg

(AU Flakkebjerg), den daværende Roskilde Forsøgsstation eller udstationeret hos forsøgsværter

i omegnen af Flakkebjerg.

Behandling er udført med forsøgsudstyr, som til høstforsøgene er en manuelt betjent 2,5 meter bomsprøjte

med LD 015110 dyser. Væskemængden har været 200 liter pr. ha og et tryk omkring 2 bar, der

har passet til en hastighed på 3,3 km i timen. I screeningsforsøgene er der også brugt 200 liter pr. ha og

en hastighed på 3,3 eller 3,6 km i timen og en Teejet 9504 EVS dyse fra Spraying Systems.

Ukrudt er optalt artsvis og vejet 2-3 uger efter sidste behandlingstidspunkt. I visse tilfælde er effekt på

ukrudt registreret ved visuelt at bedømme dækning af ukrudt. Efter registrering er ukrudt fjernet manuelt

for bedre at kunne skille eventuelt udbyttetab af spinat som følge af ukrudtstryk eller herbicidpåvirkning

fra hinanden. Skade på spinat er registreret ved visuelt at bedømme i intervaller i forbindelse med

behandling. Det optimale er, når der er bedømt første gang ca. 1 uge efter behandling for at registrere

eventuelt akut opståede skader. Næste gang bør være 1-2 uger senere for at se det tidspunkt, hvor skaden

normalt topper. Herefter kan bedømmelserne foretages med 2-4 ugers interval. I denne periode skal der

helst være en nedgang i skadesniveauet. Der er anvendt en 0-100 skala, hvor 0 er ingen skade, og 100

er alt dræbt. Et niveau omkring 25-30 anses for grænsen mellem skader, der normalt kan accepteres, og

skader der antageligvis vil påvirke udbyttet. I spinat er det dog ofte set, at skader over dette niveau ikke

har påvirket udbyttet.

Resultater

Bortset fra phenmedipham produkterne, så har forsøgene på AU Flakkebjerg været langt den overvejende

dokumentation for de nuværende herbicidgodkendelser i spinat. Siden 1993 er der næsten hvert

år udført 2-3 ukrudtsforsøg i spinat. I det følgende vil disse kort blive resumeret.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 1993 og 1994

I 1993 og 1994 blev der udført herbicidforsøg på den daværende Roskilde Forsøgsstation (1 forsøg hvert

år). Formålet var at undersøge spinats tolerance overfor Starane med henblik på bekæmpelse af burresnerre.

Begge år blev forsøgene udført på arealer med et meget stort ukrudtstryk, hvilket prægede

forsøgene, da spinaten blev meget trykket af ukrudt. Forsøgene viste, at spinat er meget følsom overfor

Starane, men også at spinaten i nogen udstrækning kommer igen efter behandling med Starane.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 1996

I 1996 blev der udført 3 herbicidforsøg ved AU Flakkebjerg. To af forsøgene omhandlede forskellige

phenmedipham (Betanal) strategier og blev udført henholdsvis i en lysbladet og i en mørkbladet sort.

Det sidste forsøg var et screeningsforsøg, hvor spinats tolerance overfor 8 forskellige herbicider blev

testet.

I screeningsforsøget blev Safari (triflusulfuron), Flexidor (isoxaben) Boxer (prosulfocarb), Fenix (aclonifen),

Quartz (diflufenican), Nortron SC (ethofumesat), Gallant (haloxyfob) og Titus (rimsulfuron) testet.

Bortset fra Flexidor, Boxer og Gallant så var skaderne på et uacceptabelt højt niveau. Det blev dog

også understreget i konklusionen, at forsøget var udført under tørre forhold, og at der derfor burde tages

forbehold for effekterne af jordmidlerne.

Strategiforsøgene blev udført i Münsterländer og Matador. Sammenlignet med standard referencebe-

19


handlingen med 3 gange Betanal – Asulox (1+1), så kostede de fleste behandlinger udbytte. Værst var,

hvor en af splitbehandlingerne med Betanal alene blev skiftet ud med Nortron, som kostede 40-50% udbytte.

I et andet forsøgsled, hvor der var anvendt Starane (0,3 liter pr. ha) i sidste behandling, medførte

det 15-20% udbyttetab.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 1997

I 1997 blev der igen udført 3 herbicidforsøg ved AU Flakkebjerg, hvoraf det ene blev udført på Roskilde

Forsøgsstation. Forsøgsplanerne var igen to strategiforsøg med Betanal og forskellige kombinationspartnere

i to sorter (Matador og SP45). Desuden blev der udført et forsøg med Flexidor og Boxer, der

havde klaret sig godt i screeningen i 1996, samt et nyt aktivstof oxadiargyl (Raft 40 SC), der efter sigende

skulle være selektivt i spinat.

Forsøget med Flexidor, Boxer og Raft gav meget kraftige skader. Behandlingen med jordmidlerne blev

udført under perfekte jordfugtighedsforhold, hvor midlerne (i modsætning til 1996) har virket optimalt,

ikke alene overfor ukrudtet, men også overfor spinaten. Raft slog spinaten ihjel, mens skaderne af Flexidor

og især Boxer var meget alvorlige. Ved høst var det dog alligevel bemærkelsesværdigt, at udbyttetabet

af disse to midler kun lå på mellem 0 og 30%.

Strategiforsøgene var en gentagelse af forsøgsplanen fra 1996, dog med ændringer af de strategier, der

havde skadet mest. Alligevel var der igen udbyttetab i strategier, hvor Nortron og Starane indgik. I

Matador var udbyttetabene i størrelsesordenen 15% og ikke statistisk sikre, mens de i sorten SP 45 lå

omkring 30% lavere end ubehandlet. I en strategi, hvor Betanal og Nortron (1+0,2) var tankblandet ved

to tidspunkter, gik det helt galt, og udbyttet blev reduceret 80%.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 1998

I 1998 udførtes 2 udstationerede forsøg (hos Niels Dalgaard Sdr. Jellinge) ved Dalmose. Det ene forsøg

tog udgangspunkt i forsøget med Flexidor og Boxer fra året før, men med lavere doseringer, mens det

andet forsøg var en fortsættelse af strategierne med Betanal og forskellige kombinationspartnere.

Behandlingen med Flexidor og Boxer blev ligesom i 1997 udført på fugtig jord lige efter såning, og også

i dette forsøg var der ret alvorlige skader, selv om de fleste doseringer var reduceret med 50%. Ved den

laveste dosering var udbyttetabet acceptabelt, men doseringen var nok også for lav til tilstrækkelig effekt.

Således havde den laveste dosering kun reduceret vægten af burresnerre med 27%, men antallet af

burresnerre svarede til ubehandlet.

Skader på spinaten i strategiforsøget med Betanal og kombinationspartnere var i 1998 på et betydeligt

lavere niveau end de foregående år, om end flere behandlinger nok medførte skader på grænsen af det

acceptable. Der var et meget højt ukrudtstryk på arealet, hvilket nok i nogen grad påvirkede udbyttet

trods det, at der var håndluget i alle parceller efter ukrudtsoptælling.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 1999

Der blev i 1999 udført 3 markforsøg i spinat, hvoraf det ene var udstationeret (hos Niels Dalgaard i Sdr.

Jellinge), og havde til formål at fastlægge optimal dosering af Starane og udviklingstrin af burresnerre

med hensyn til effekt på burresnerre og skade på spinat. Det andet forsøg var et screeningsforsøg i småparceller

med 7 forskellige herbicider på to tidspunkter, mens det sidste forsøg var et efterårsbehandlet

forsøg med diflufenican og clomazon i spinat.

20


Figur 2. Ved en screening i 1999 blev Command CS fundet selektiv i spinat. Midlet har effekt overfor

flere af de arter, hvor frøet kan være vanskeligt at sortere fra den høstede spinat, bl.a burresnerre og

snerlepileurt.

Forsøget med Starane og burresnerre var desværre præget af en særdeles kraftig bestand af burresnerre

(113 planter pr. m 2 i ubehandlet) og en spinatafgrøde, der stod tyndt og derfor i kombination med de lave

Starane doser havde meget svært ved at konkurrere med burresnerren.

Screeningsforsøget var særdeles interessant, idet et af midlerne, Command CS (clomazon), viste sig ikke

at skade spinaten i modsætning til de øvrige midler, der i stor udstrækning gav meget alvorlige skader.

Det sidste forsøg blev udført sent i september måned. Formålet var at efterprøve to lovende resultater,

der havde vist sig tidligere på året. Dels var der tale om Command, som var klart bedst i screeningsforsøget,

dels diflufenican, der i et semifieldforsøg havde vist lovende resultater. Forsøget viste tydeligt, at

de lovende resultater så ud til at holde stik for Commands vedkommende, mens diflufenican gav meget

alvorlige skader på den efterårsåede spinat. Det skal selvfølgelig bemærkes, at der på dette tidspunkt

af året ofte er optimale virkningsbetingelser for jordmidler, og at det kan være medvirkende årsag til det

høje skadesniveau for diflufenican. Omvendt understreger skadesniveauet under disse forhold også, at

Command så ud til at være meget selektiv.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 2000

I 2000 og de efterfølgende år var der forsøgsmæssig fokus på Command CS. Der blev i 2000 udført 2 udstationerede

forsøg, hvoraf det ene var et strategiforsøg med nogle af de kendte Betanalstrategier med og

uden Command som jordmiddel (udstationeret hos Niels Dalgaard i Sdr. Jellinge). Det andet var et forsøg

med Command i normal og dobbelt dosering med og uden vanding med 15 mm før eller efter behandling.

Strategiforsøget antydede, at Command kunne forbedre effekten overfor visse ukrudtsarter, og senere er

det også blevet bekræftet, at effekten overfor især problemukrudtsarterne burresnerre og snerlepileurt

kan forbedres mærkbart med Command. Det var dog også helt tydeligt, at kombinationen af Command

lige efter såning fulgt op af 3-4 Betanalsprøjtninger gav endog ret kraftige skader, og at udbyttet desuden

var negativt påvirket (dog ikke signifikant).

Forsøget med Command CS med og uden vanding var præget af en særdeles kraftig bestand af hvidmelet

gåsefod (245 planter pr. m 2 ). Command er svag overfor hvidmelet gåsefod, og derfor blev skadesbedømmelserne

vanskeliggjort af den tætte ukrudtsbestand, men generelt var skadesniveauet lavt, både hvor

der var vandet, og hvor der ikke var. Kun behandling efter fremspiring af spinat gav tydelige skader.

21


Figur 3. Forsøg 2001. Blå søjler: Bedømmelser for skade på spinat efter behandling med Betanalstrategier

med og uden Command som jordmiddel. Røde søjler: Relativt udbytte af spinatfrø. Figuren viser et

typisk billede af Command – Betanal strategierne, nemlig at brug af Command før fremspiring fulgt op

af Betanalsplitsprøjtninger giver større skader end Betanalsplitsprøjtningerne alene, men at frøudbyttet

ved høst ikke er forskelligt.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 2001

I 2001 blev der udført 2 forsøg med Command CS og et forsøg med kombinationer af ukrudtsharvning,

Betanalstrategier og udsædsmængder af spinat.

Det ene Commandforsøg var stort set en gentagelse af strategiforsøget fra 2000 med Betanalstrategier

med og uden Command. I dette udstationerede forsøg sås igen ret kraftige skader, hvor Command var

anvendt lige efter såning og fulgt op af 3 Betanalsplitsprøjtninger sammenlignet med 3 Betanalsplitsprøjtninger

uden Command. Skaderne var endnu alvorligere end i 2000 og kunne ses på tilvæksten af

spinat helt frem til høst. På den baggrund var det overraskende, at frøudbyttet i de tidligere meget skadede

strategier var på højde med referencebehandlingen med Betanal. Det skal bemærkes, at doseringen

af Command CS var 0,33 liter pr. ha i normaldosering og 0,66 liter pr. ha i dobbelt normaldosering.

Det andet Commandforsøg var en simpel plan med ubehandlet og Command i 0,25 og 0,5 liter pr. ha.

Forsøget var domineret af agerstedmoder, som Command er svag overfor. Skadesniveauet var forholdsvis

lavt med lidt større skade af den høje dosering (4% færre planter).

Forsøget med ukrudtsharvning gav med 4 Betanalstrategier, 4 harvestrategier og 3 udsædsmængder et

stort antal kombinationsmuligheder. Forsøget synes dog ikke helt at kunne angive en optimal strategi.

Ikke overraskende blev den bedste effekt af ukrudtsharvning opnået ved en tidlig harvning, men det reducerede

også spinatplantetallet med 10-20%. Kombinationen af harvning og Betanal var mere effektiv

overfor agerstedmoder end harvning eller sprøjtning hver for sig. For at afbøde ukrudtsharvningens

negative effekt på spinatens plantetal skulle udsædsmængden forøges fire gange normalt.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 2002

I 2002 blev der igen udført forsøg med kombinationer af ukrudtsharvning og Betanal. Desuden blev der

udført et forsøg med forskellige additiver til Asulox, samt et forsøg, hvor Command CS blev afprøvet

efter fremspiring.

22


Sidstnævnte forsøg viste, at der stort set kunne opnås samme effekt af Command CS, uanset om det blev

anvendt forskriftsmæssigt lige efter såning eller på fremspiret ukrudt og spinat. Dog var effekten overfor

burresnerre, målt på antal, ikke lige så god af normaldoseringen efter fremspiring som før fremspiring.

Der var tydelige visuelle skadessymptomer efter Command anvendt efter fremspiring, men ved høst var

frøudbyttet ikke påvirket negativt.

Forsøget med kombination af ukrudtsharvning og Betanalsprøjtning blev i 2002 udført som udstationeret

forsøg. Der var et særdeles kraftigt ukrudtstryk på arealet (543 planter pr. m 2 ), som prægede

forsøget. Sprøjtning alene reducerede ukrudtsbiomassen med ca. 75%, mens harvning alene tilsvarende

reducerede med ca. 33%. Kombination af sprøjtning og harvning var bedre end harvning alene, men ikke

bedre end sprøjtning alene. Spinaten blev ret skadet ved den første behandling og sammenholdt med det

store ukrudtstryk, blev forsøget ikke fundet egnet til udbytteregistrering.

I forsøget med additiver til Asulox blev der fundet en fordobling af effekten overfor enårig rapgræs ved

tilsætning af enten Actirob, Renol eller Lissapol Bio. Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle i bedømmelser

af skade og friskvægt af biomasse. Det er dog antydet, at olierne Actirob og Renol synes at

være lidt mere aggressive overfor spinaten end Lissapol Bio.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 2003

I 2003 blev der igen udført forsøg med Command før og efter fremspiring samt kombinationer med

Betanal. Desuden blev der udført et forsøg med ukrudtsharvning i spinat.

Sidstnævnte blev lavet udstationeret hos Henrik Jensen i Halkevad ved Slagelse. Forsøget blev udført

som et rent toleranceforsøg for alene at se effekten af ukrudtsharvning overfor spinaten. Forsøgsværten

herbicidsprøjtede således forsøget på samme måde som den omgivende mark. Der blev ikke fundet

signifikante forskelle i frøudbytte uanset, om ukrudtsharvningen var udført tidligt (spinat 2 blade), sent

(spinat 4-6 blade) eller både tidligt og sent. Der var heller ingen forskel, om harvningen blev udført med

let eller kraftig intensitet (4,0 eller 8,0 km i timen).

Strategiforsøget blev også udført udstationeret hos Niels Dalgaard i Sdr. Jellinge. Arealet var med en

særdeles kraftig ukrudtsbestand domineret af liden nælde og ferskenpileurt. Resultaterne viste tydeligt,

at Command, enten før eller efter fremspiring i kombination med Betanal, var en klar fordel overfor især

liden nælde og ferskenpileurt i forhold til Betanal alene. I lighed med de foregående år blev der registreret

særdeles kraftige skader i strategier, hvor både Command og Betanal indgik. Særlig kraftige skader

var der i en strategi, hvor Command og Betanal blev udbragt i en tankblanding ved første bladsprøjtning,

og efterfølgende fulgt op af 3 Betanalsprøjtninger. Denne strategi kostede et udbyttetab på 30% i

forhold til en håndluget kontrol, mens Command udbragt før fremspiring og fulgt op af 4 Betanalsprøjtninger

ikke var signifikant forskellig fra den håndlugede. Doseringen af Command var 0,33 liter pr. ha.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 2004

I 2004 arbejdedes der videre med udviklingen af Command – Betanalstrategierne. Fra dette år blev

doseringen af Command CS fastsat til 0,25 liter pr. ha, og der blev udført to udstationerede forsøg hos

henholdsvis Lars Godtfredsen i Eggeslevmagle ved Skælskør og hos Michael Andreassen i Rude.

Effekten overfor ukrudt af Command CS har i flere forsøg vist sig at være ens, uanset om det udsprøjtes

før eller efter fremspiring af ukrudt. Et af forsøgsformålene i 2004 var at afklare om effekten efter fremspiring

kunne forbedres ved tilsætning af forskellige additiver. Hverken Renol eller Lissapol Bio syntes

imidlertid at kunne forbedre virkningen af Command CS som bladmiddel. Til gengæld var påvirkningen

23


af spinat kraftigere, når Command var tilsat additiver. Dog ikke så kraftig som hvor Betanal var tilsat.

Igen blev der i disse forsøg registreret alvorlige skader af kombinationerne med Command og Betanal,

men igen var frøudbyttet ikke negativt påvirket.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 2007

Der blev ikke udført herbicidforsøg i spinat i 2005 og 2006. I 2007 blev der udført et mindre screeningsforsøg

i karse, hvor der i halvdelen af parcellerne blev sået spinat. Et af formålene med at tage

spinat med i forsøget var at efterprøve nogle erfaringer fra praksis med bl.a. Stomp, der på daværende

tidspunkt havde en godkendelse til havefrøafgrøder, og derfor kunne være interessant som blandingspartner

til Command CS.

Forsøget viste meget tydeligt, at spinat ikke tåler Stomp, Boxer og Fox SC 480 i lave doseringer. To liter

Stomp eller en liter Fox slog simpelthen spinaten ihjel. 1,0 liter Stomp pr. ha før fremspiring gav også

tydelige skader, og meget usædvanligt blev det konstateret, at 20-30 cm høje planter simpelthen væltede

i blæsten, hvor der var behandlet med Stomp. Heller ikke behandlingerne med Boxer efter fremspiring

kunne lade sig gøre.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 2009

Der blev ikke udført herbicidforsøg i spinat i 2008. Derimod blev der i 2009 udført tre større screeninger

i spinat. I det ene forsøg blev 11 forskellige herbicider testet i forskellige doseringer som jordmiddel,

men på grund af forholdsvis tørre forhold omkring behandlingstidspunktet blev forsøget gentaget

i august med drypvanding udlagt, således at jorden blev holdt konstant fugtig i ugerne efter såning og

omkring fremspiring. I det sidste forsøg blev 21 forskellige herbicider afprøvet i forskellige doseringer

på spinatens tobladstadium.

Det første jordmiddelscreeningsforsøg blev som nævnt udført under ret tørre forhold, og det var kun den

høje dosering af Sureguard WDG (flumioxazin) og Spectrum (dimethenamid), der gav meget kraftige

skader, der var synlige over en længere periode. De øvrige skader var noget mere usikre, og på grund af

de tørre forhold under dette forsøg, blev der anlagt et nyt forsøg efter samme plan i august måned.

Det nye forsøg i august gav betydelig større skader end det første forsøg. I forhold til det første forsøg

var Sureguard WDG taget ud af forsøgsplanen og erstattet af DFF. Bortset fra enkelte midler var ska-

Figur 4. Forsøg 2009. Screeningsforsøg udføres i små 1 m 2 store parceller. Det giver mulighed for at

teste mange herbicider og mange doseringer på et forholdsvis begrænset areal. Herved reduceres variationen

på arealet samtidig med, at forsøget kan udføres indenfor en begrænset økonomisk ramme. Til

venstre ses screeningsforsøget, hvor spinat behandles efter fremspiring, mens billedet til højre viser behandling

før fremspiring med drypvanding for optimal effekt af midlerne overfor både spinat og ukrudt.

24


derne af behandlingerne så store, at de fremadrettet ikke kan betragtes som interessante i sammenhæng

med spinat. Det gælder således produkter indeholdende metazachlor (Butisan etc.), foramsulfuron (bl.a.

MaisTer), dimethenamid (Spectrum) og diflufenican (DFF). Denne frasortering skal dog ses på baggrund

af, at virkningsbetingelserne og dermed også skadesrisikoen har været optimal med kontinuert fugtige

overflader, hvilket meget sjældent vil forekomme i praksis om foråret. Det er dog også værd at bemærke,

at Tiara (flufenacet) imidlertid gav næsten ingen skader, og metamitron (Goliath/Goltix) var selektiv ved

de laveste doseringer (0,5 og 1,0 liter pr. ha).

I screeningsforsøget efter spinats fremspiring blev også forskellige blandingspartnere til Betanal testet.

Forsøget viste tydeligt, at tilsætning af enten Renol, Ethosan eller Goltix SC 700 til Betanal (1,0 L/ha)

på spinatens tobladstadium medførte en betydelig forøgelse af skadesniveauet. Også Betanal Power, der

ligesom Betanal indeholder phenmedipham, men også desmedipham, skadede spinaten mere end den

gamle Betanal. Hvis der alene skulle rådgives ud fra disse resultater (i praksis anvendes ofte tilsætning

af Renol ved de tidlige behandlinger), så kan ingen af de nævnte blandinger anbefales.

En længere række herbicider viste sig at skade særdeles alvorligt, bl.a. Safari, der også blev screenet i

1996, men denne gang også i en betydelig lavere dosering. Blandt de herbicider, der ikke skadede så

meget, var Matrigon, Lentagran, Tiara og til dels Spectrum. Der var også skader efter 0,5 liter Goltix pr.

ha, som måske ville kunne accepteres, men fra 1,0 liter pr. ha og opefter var skaderne for store.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 2010

På baggrund af screeningerne i 2009 blev der i 2010 arbejdet videre med at få metamitron (Goltix SC

700 og Goliat) godkendt til ukrudtsbekæmpelse i spinat. Da metamitron allerede var på markedet, ansås

det for at være lettest at få denne godkendelse igennem, mens flere af de andre lovende midler, især

Tiara, endnu ikke var godkendt i Danmark, og det var usikkert om de også fremadrettet ville blive det.

Der blev således udført to forsøg, hvor forskellige strategier med Goltix, Command og Betanal blev afprøvet.

Forsøgene blev udført i Flakkebjerg og udstationeret hos Niels Dalgaard i Sdr. Jellinge. Forsøgene

bekræftede resultaterne fra screeningsforsøgene, nemlig at Goliath/Goltix kan bruges som jordmiddel i

en dosering op til 1,0 liter pr. ha, mens at det som bladmiddel skadede for meget. Forsøget i Flakkebjerg

blev meget skadet af Goltix efter fremspiring, men desværre var det ikke muligt at høste forsøget, hvorfor

udbyttedata mangler. I det udstationerede forsøg var skaderne efter brug af Goltix efter fremspiring

også betydelig alvorligere end før fremspiring, men der var dog ikke noget sikkert udbyttetab.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 2011

I 2011 blev der udført 1 herbicidforsøg i spinat, udstationeret hos Michael Andreasen i Venslev ved Rude.

Formålet var at sammenligne 4 forskellige græsmidler (Aramo, Focus Ultra, Agil 100 EC, Targa Super)

med henblik på at få godkendt et eller flere som afløser for Select 240 EC, der var trukket fra det danske

marked.

Forsøget viste ingen statistisk sikre forskelle mellem midlerne med hensyn til visuel bedømte skader og

frøudbytte. Skaderne var generelt meget små og usikre. Udbyttet var der som nævnt ikke forskel på, men

der var dog en antydning af, at udbyttet efter Aramo og Agil var lidt lavere end ubehandlet og de øvrige,

og at udbyttet efter Focus Ultra var lidt højere.

Forsøg med ukrudtsbekæmpelse i spinat 2012

I 2012 blev den fjerde herbicidscreening i spinat i Flakkebjerg på 17 år udført. Forsøgsplanen

var denne gang bygget op af dels nogle enkeltbehandlinger lige efter såning, dels nogle enkeltbe-

25


Figur 5. Forsøg 2012. I screeningsforsøg i 1996, 1999, 2009 og 2012 er mange forskellige herbicider tes-

tet, og mange har vist sig at være ikke-selektive i spinat. Det gælder f.eks. Fenix, der i billedet ovenover

er udbragt i en tankblanding med Betanal. Visse andre midler har dog vist betydelig bedre resultater,

blandt andet Command CS, der blev fundet i screeningen i 1999.

handlinger på spinatens tobladstadium. De sidstnævnte forsøgsled var behandlet med Command CS

(0,2 L/ha) som grundbehandling lige efter såning. Endelig var der nogle forsøgsled med splitbehandlinger

efter fremspiring med ca. 8 dages mellemrum. Dette var især midler indeholdende phenmedipham

eller tankblandinger, hvor phenmedipham var en af ingredienserne. For at teste midlernes selektivitet

under henholdsvis tørre og fugtige forhold blev forsøget opdelt i en halvdel, der holdtes tør fra såning og

ca. 3 uger frem, mens den anden halvdel blev holdt kontinuert fugtig i samme periode.

I modsætning til screeningerne de foregående år, så synes der denne gang at være overraskende mange

herbicider eller herbicidblandinger, der muligvis er selektive, eller som har vist en grad af selektivitet,

der antageligvis vil kunne accepteres. Før fremspiring har to midler, Venzar Flowable og BCP 222 H

vist sig selektive. Venzar (lenacil) har tidligere været godkendt til spinat og bederoer. Erfaringen fra den

gang var, at Venzar kan medføre alvorlige skader især på let jord. BCP 222 H er et nyt herbicid med et

nyt aktivstof, der antageligvis vil blive godkendt i Danmark indenfor en overskuelig fremtid. Midlet er

dog ikke ansøgt til spinat.

I modsætning til den sidste screening i 2009 har tankblandingerne med phenmedipham ikke medført

lige så alvorlige skader ved behandling på tobladstadiet. Forklaringen er formentlig, at behandlingerne

denne gang er splittet i to med 8 dages mellemrum. Desuden er doseringen af f.eks. Betanal Power

reduceret betydeligt i forhold til 2009. Blanding af Betanal og Fenix eller DFF har dog vist sig ikke at

kunne lade sig gøre. Dertil er spinaten skadet for alvorligt. Blanding med ethofumesat (Ethosan) ligger

skadesmæssigt nok også over det normalt acceptable. Til gengæld synes lave doser Command CS at

kunne fungere efter fremspiring, og det samme gælder lave doser Venzar. Et nyt phenmedipham produkt,

Betanal MaxxPro (indeholder phenmdipham, desmedipham, ethofumesat og lenacil i små doser)

har også vist sig rimeligt selektivt.

Matrigon gav i 2009 ikke væsentlige, synlige skader (frøsætning og spireevne siges til gengæld at påvirkes),

men skaderne i 2012 var betydelig over både 2009 niveauet og det niveau, som normalt kan accepteres.

En række andre produkter anvendt efter spinatens fremspiring ligger på grænsen af det normalt

acceptable. Det gælder BCP 222 H, der er betydelig mere selektiv som jordmiddel; DFF alene (duede

ikke sammen med Betanal i tankblanding); Fenix og forskellige Fenix – Boxertankblandinger.

I 2013 vil der blive arbejdet videre med de mest lovende midler og middelkombinationer.

26


Konklusion

Næsten 20 års forsøg med herbicider i spinat har bekræftet, at spinat generelt er følsom overfor herbicider,

men også at den trods ret kraftige skader tilsyneladende er i stand til at give et udbytte, der er

på niveau med spinat, der ikke er skadet i samme grad. Årsagen hænger antageligvis sammen med, at

spinaten ofte bliver mindre vegetativ, når den herbicidskades, og forsøger at kompensere ved at sætte

flere frø.

Bortset fra phenmedipham (Betanal), der har været anvendt i spinat i mange år, så har forsøgene dannet

baggrund for den nuværende herbicidpraksis i spinaten. Der er dog fortsat behov for mere end de

nuværende 4-5 off-label godkendelser, og det er ikke mindst et alternativ til Asulox, der er behov for.

Baseret på erfaringerne fra de mange screeninger, er det dog næppe realistisk at finde et herbicid, der på

samme tid både er skånsom overfor spinaten og effektiv overfor problemukrudtet på samme måde som

Asulox. Men andet bør også kunne gøre det. Blandt andet bør det være et mål at få endnu flere herbicider

godkendt til spinat. Flere herbicider til rådighed vil øge avlerens muligheder for at målrette indsatsen

mod netop de ukrudtsarter, der er aktuelle i marken, og flere herbicider vil samtidig reducere den sårbarhed

overfor ændringer i godkendelser, som branchen har, når en meget vigtig del af bekæmpelsen er

baseret på kun få midler. Der er således også i årene fremover et stort behov for at afprøve herbicider til

spinat samt at udvikle ukrudtsbekæmpelsen.

Referencer

Hartvig & Mathiassen. 2003. Ukrudtsbekæmpelse i havefrø – slutrapport over GEP forsøg og øvrige

forsøg 2003. Rapport til Direktoratet for FødevareErhverv. 16 p.

Hartvig & Mathiassen. 2004. Ukrudtsbekæmpelse i havefrø – slutrapport over GEP forsøg 426/04,

427/04, 441/04, 442/04, 452/03-04 samt forsøg 962/04. Rapport til Direktoratet for Fødevare-

Erhverv. 15 p.

Hartvig. 2007. Ukrudtsbekæmpelse i grønsager til konsum og frø – slutrapport over GEP forsøg 426/07,

431/07 – 433/07 og 446/06 samt forsøg 434/07. Rapport til Frøafgiftsfonden og Brancheudvalget

for Frugt og Grønt. 19 p.

Hartvig. 2009. Ukrudtsbekæmpelse i havefrø – slutrapport over GEP forsøg 426/09 – 428/09, 441/09

– 444/09. Rapport til Frøafgiftsfonden, 16 p.

Hartvig. 2010. Ukrudtsbekæmpelse i havefrø – slutrapport over GEP forsøg 426/10 – 427/10, 441/10 –

442/10 samt 442/09. Rapport til Frøafgiftsfonden, 18 p.

Hartvig. 2011. Ukrudtsbekæmpelse i havefrø – slutrapport over GEP forsøg 428/11 og 441/11 – 446/11.

Rapport til Frøafgiftsfonden, 14 p.

Hartvig. 2012. Ukrudtsbekæmpelse i havefrø – slutrapport over GEP forsøg 429/12 og 441/12 – 443/12.

Rapport til Frøafgiftsfonden, in preparation

Noyé, Binder & Hartvig. 1993. Ukrudt – afprøvning 1993. Statens Planteavlsforsøg. Resultater fra afprøvning

og udviklingsforsøg. p. 94-100.

Noyé, Binder & Hartvig. 1993. Ukrudt – afprøvning 1993. Statens Planteavlsforsøg. Resultater fra afprøvning

og udviklingsforsøg. p. 79-89.

Noyé & Hartvig. 1996. Weed – approval 1996. Danish Institute of Plant and Soil Science. Results from

testing of herbicides and development trials, p. 91-126.

Noyé & Hartvig. 1997. Weed – approval 1997. Institute of Agricultural Sciences. Results from testing of

herbicides and development trials, p. 121-165.

Noyé & Hartvig. 1998. Weed – approval 1998. Institute of Agricultural Sciences. Results from testing of

herbicides and development trials, p. 111-139.

27


Noyé & Hartvig. 1999. Weed – approval 1999. Danish Institute of Agricultural Sciences. Results from

testing of herbicides and development trials, p. 61-97.

Noyé & Hartvig. 2000. Weed – approval 2000. Danish Institute of Agricultural Sciences. Results from

testing of herbicides and development trials, p. 63-99.

Noyé, Hartvig & Madsen. 2001. Weed – approval 2001. Danish Institute of Agricultural Sciences. Results

from testing of herbicides and development trials, p. 91-133.

Paaske, Hartvig & Madsen. 2002. Ukrudt 2002. Danmarks JordbrugsForskning. Afdeling for Plantebeskyttelse.

Resultater fra Afprøvning og Udviklingsforsøg, p. 107-147.

28


Skånsomheden af Command CS over for spinat

Seniorforsker Solvejg K. Mathiassen

Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi

Summary

The influence of timing, sowing depth and rain on the selectivity of Command CS in spinach was examined

in pot experiments. Command CS was selective when applied pre-emergence. In contrast postemergence

applications caused clorosis. The risk of chlorosis increased with growth stage and by application

in tank mix with adjuvants. Doses up to 0.5 L/ha had no effect on seedling emergence when no

rain appeared after application. In case of rain shortly after application 0.5 L/ha Command CS reduced

spinach biomass up to 30% when sown at 0.5 cm and up to 15% when sown at 2 cm’s depth. The reduced

biomass was primarily due to reduced seedling emergence.

Sammendrag

Betydning af sprøjtetidspunkt, sådybde og nedbør efter sprøjtning for skånsomhed af Command CS i

spinat blev undersøgt i potteforsøg. Command CS var mest skånsom ved anvendelse før fremspiring.

Typiske skader ved sprøjtning efter fremspiring var klorotiske blade. Risikoen for klorotiske blade blev

øget med stigende udviklingstrin og ved tankblanding med additiver. Uden nedbør efter sprøjtning påvirkede

Command CS i doseringer op til 0,5 L/ha ikke fremspiring af spinat uanset sådybde. Ved regnbehandling

kort tid efter sprøjtning blev biomassen af spinat reduceret op til 30% ved en sådybde på 0,5

cm og 15% ved en sådybde på 2 cm. Årsagen var primært en reduceret fremspiring.

Introduktion

På trods af mange restriktioner for pesticidanvendelse i Danmark har spinatavlerne formået at producere

frø af høj kvalitet (høj renhed, god spireevne, sunde frø). Hvis Danmark skal bevare 1. pladsen

indenfor spinatfrøavl, er der behov for at finde nye muligheder for bekæmpelse af ukrudt, specielt fordi

et af de vigtigste herbicider – Asulox - kun må anvendes på dispensation og under forudsætning af, at

der afsøges nye måder at bekæmpe ukrudt i spinat.

Der er stort behov for at holde spinat ren for ukrudt i starten af vækstsæsonen, hvor afgrøden ikke yder

nogen konkurrence. Mulighederne for kemisk ukrudtsbekæmpelse i spinat er meget begrænsede, da

der kun er få godkendte herbicider. En screening af en række herbiciders selektivitet i spinat viste, at

Command CS var rimelig selektiv, men der var behov for at afklare, i hvor høj grad selektiviteten blev

påvirket af forhold som sådybde, nedbør, additiver, sekventiel behandling med andre midler og udviklingstrin

ved sprøjtning.

Materialer og metoder

Spinat blev sået i 1 L potter i markjord (Flakkebjerg, JB 6). Mængden af jord til hver potte blev afvejet, og

der blev sået samme antal frø i hver potte. I nogle forsøg blev spinat sået i forskellig dybde. Regnbehandling

blev udført i en regnsimulator. Der blev givet 5 mm regn ved en intensitet på 20 mm/t. I forsøg, hvor

der blev sprøjtet efter fremspiring, blev der tyndet til samme antal planter pr. potte inden sprøjtning.

Herbicidbehandlingerne blev udført i en pottesprøjte. Command CS (360 g clomazon/L) blev udsprøjtet

med ISO-110-02 dyser og en vandmængde på ca. 150 L/ha. Der blev foretaget en visuel bedømmelse af

planterne 3 uger efter sprøjtning. Ved høst 3-4 uger efter sprøjtning blev antallet af levende planter optalt,

planterne blev afklippet ved jordoverfladen, og friskvægt af planterne blev bestemt. Planterne blev

tørret i en ovn ved 80 o C i 16 timer, og tørvægten blev målt.

29


Resultater

Forsøg med forskellige sådybder og regnbehandling efter sprøjtning viste, at biomassen af spinat ikke

blev påvirket af doseringer op til 0,5 L/ha Command CS, når der ikke faldt nedbør efter sprøjtning (figur

1). Ved regn kort tid efter sprøjtning blev biomassen signifikant reduceret i alle de sprøjtede led. Betydningen

af regn var afhængig af sådybde. Ved en sådybde på 0,5 cm blev der i gennemsnit af doseringerne

målt 30% reduktion af biomassen, når der faldt regn efter behandling med Command CS, mens der kun

blev målt 15% reduktion af biomassen, som følge af regn efter sprøjtning, når frøene var placeret i 2 cm’s

dybde. Efterfølgende behandling med op til 1,5 L/ha Betanal SC (160 g/L phenmedipham) påvirkede

ikke planternes vækst.

G/potte

G/potte

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

ab

a

a a

c

0 0,125 0,25 0,5

L/ha L/ha

a

ab

b

A - 0,5 cm´s dybde

0 0,125 0,25 0,5

L/ha L/ha

a

Figur 1. Effekt af Command CS på spinat uden og med regn efter sprøjtning ved såning i 0,5 cm’s dybde

(A) og 2 cm’s dybde (B). Bogstaverne over søjlerne refererer til resultater af Duncans Multiple Comparison

Test. Effekt af behandlinger med forskellige bogstaver er signifikant forskellige.

30

b

B - 2 cm´s dybde

ab

b

a

ab

bc

b

A

Ingen regn

5 mm regn

B

Ingen regn

5 mm regn


I et efterfølgende forsøg blev skånsomheden af Command CS undersøgt ved udsprøjtning før fremspiring,

på 2-bladstadiet og på 4-bladstadiet. Behandlingerne efter fremspiring omfattede også tilsætning

af 0,5 L/ha Renol eller 0,1% Lissapol til sprøjtevæsken. Resultaterne viste, at Command CS var mest

skånsom ved anvendelse før fremspiring, samt at additivtilsætning medførte en kraftig skade på bladene

i form af kloroser. Jo større planterne var ved sprøjtning, jo større skader blev der fundet (se fotos).

Spinat behandlet på 2-bladstadiet (øverst) og 4-bladstadiet (nederst) med 0,66 L/ha Command CS.

Fra venstre mod højre: Ubehandlet, uden additiv, +0,1% Lissapol og +0,5 L/ha Renol.

Diskussion

I forsøg med forskellige sådybder var der ingen skader som følge af anvendelse af Command CS i op til

0,5 L/ha, når der ikke blev givet regn efter sprøjtning. Med regn efter sprøjtning var der en signifikant

dårligere fremspiring af øverligt placerede frø (0,5 cm’s dybde) i forhold til frø placeret i 2 cm’s dybde

(figur 1). Påvirkning af fremspiring sker ved direkte kontakt mellem frø og herbicid, og en dybere placering

af frøene mindsker risikoen for denne kontakt. På trods af en lav mobilitet i jord kan nedbør kort

tid efter sprøjtning bringe herbicidet i kontakt med de udsåede frø.

31


Forsøg med sprøjtning på forskellige udviklingstrin viste, at den bedste selektivitet opnås ved sprøjtning

kort tid efter såning. Et efterfølgende forsøg indikerede, at der kan være sortsforskelle med hensyn til

tolerance af Command CS. Ved sprøjtning efter fremspiring er der stor risiko for skader i form af klorotiske

blade, som det også kendes fra raps. I mange tilfælde er det muligt at øge herbiciders effekt overfor

visse ukrudtsarter ved tilsætning af spredemidler eller olie til sprøjtevæsken. Forsøgene i spinat viste, at

skaderne på afgrøden blev øget ved tilsætning af Lissapol og Renol til sprøjtevæsken (foto).

Generelt er selektiviteten af Command CS dårligere end af Asulox, og midlet har stort set ingen effekt

over for kamille og korsblomstret ukrudt. Der har alligevel været stor interesse for en off-label godkendelse,

specielt fordi Command CS kan bekæmpe burresnerre og snerlepileurt.

På baggrund af forsøg hos AU-Flakkebjerg og Videncentret for Landbrug blev der i 2004 givet en offlabel

godkendelse til anvendelse af op til 0,25 L/ha Command CS i spinat.

Konklusion

Risikoen for afgrødeskader ved anvendelse af Command CS afhænger af sprøjtetidspunkt, sådybde og

nedbør efter sprøjtning. I off-label godkendelsen er der taget højde for disse forhold, således at Command

CS kan anvendes fra såning og senest 3-5 dage før spinatens fremspiring. Spinaten skal sås i 2-2,5 cm’s

dybde, og det er angivet, at store nedbørsmængder efter såning øger risiko for skade.

32


Hvad betyder sprøjteskader i spinat for frøudbyttet?

Seniorforsker Solvejg K. Mathiassen

Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi

Summary

In field trials phytotoxic symptoms in spinach were induced by high herbicide doses. Phytotoxicity was

followed by visual assessments during the growth season and yield records at harvest. It was concluded

that 15 to 20% crop injury shortly after application can be outgrown with no or low yield losses. The

highest correlation between yield and visual assessment scores was obtained 3 weeks after application.

Sammendrag

Visuelle bedømmelser gennem vækstperioden og udbyttemåling ved høst i markforsøg med fremprovokerede

sprøjteskader viste, at 15-20% visuel afgrødeskade kort tid efter sprøjtning kan overvindes uden

eller med begrænset udbyttetab. Den bedste sammenhæng mellem udbytte og visuel bedømmelse blev

fundet ved bedømmelse 3 uger efter sprøjtning.

Introduktion

En række midler har fået off-label godkendelse i spinat, hvilket blandt andet indebærer, at risikoen for

afgrødeskader er dårligere belyst end ved en regelret godkendelse. Ofte diskuteres det, hvor store afgrødeskader

der er acceptable, og hvordan sammenhængen er mellem afgrødeskade på forskellige tidspunkter

i vækstsæsonen og udbyttetab. I dette forsøg er afgrødeskade i spinat som følge af sprøjtning

med Starane 180S fulgt med visuelle bedømmelser og udbyttemåling.

Materialer og metoder

Forsøget blev udført som markforsøg ved AU-Flakkebjerg. Spinat blev sået den 22. april 2008.

Der blev tildelt 100 kg N/ha. Starane 180S blev udsprøjtet den 23. maj, da afgrøden var på

% skade

60

50

40

30

20

10

0

0 0,15 0,3 0,6 1,2

Dosering (l/ha)

Figur 1. Visuel bedømmelse af afgrødeskade i spinat efter behandling med Starane 180S. Blå og rød

kurve er bedømmelser henholdsvis 3 og 8 uger efter sprøjtning, mens grøn kurve viser bedømmelser

lige før høst.

33


BBCH 14-15. Der blev anvendt doseringer fra 0,15 til 1,2 L/ha (off-label godkendelse = 0,2 L/ha eller 2 x

1,5 L/ha). På sprøjtetidspunktet var temperaturen 15 o C, og luftfugtigheden var 52%. Hver parcel var 2,5

x 17 m, og hver behandling blev udført med 4 gentagelser.

For at modvirke konkurrence fra overlevende ukrudt blev der foretaget en generel bekæmpelse af bredbladet

ukrudt i form af radrensning den 28. maj, den 30. maj og den 6. juni. Endvidere blev forsøget

håndluget for at fjerne overlevende ukrudt. Skadedyr er bekæmpet med Fastac den 30. april og den 9.

maj, med Mavrik den 6. juni og med Pirimor den 12. og den 25. juni samt den 7. juli.

Der er foretaget visuelle bedømmelser af skade 3 og 8 uger efter sprøjtning samt før høst. Ved høst blev

udbyttet målt.

Tabel 1. Effekt af fremprovokerede sprøjteskader af Starane 180S på vægt og frøproduktion på enkeltplanter

samt udbytte pr. parcel.

Dosering

(L/ha)

Rel. vægt pr.

plante

Rel. antal frø pr.

plante

Resultater

De visuelle bedømmelser 3 uger efter sprøjtning viste en tilnærmelsesvis lineær sammenhæng mellem

dosering og afgrødeskade (figur 1). Ved højeste dosering blev der vurderet 50% afgrødeskade. Ved bedømmelserne

8 uger efter sprøjtning havde afgrøden tilsyneladende rettet sig, og den maksimale afgrødeskade

blev nu bedømt til 25%. Bedømmelserne lige før høst indikerede dog afgrødeskader i samme

størrelsesorden som bedømmelsen 3 uger efter sprøjtning (figur 1).

Optællinger af planter i parcellerne viste, at antallet af planter pr. m 2 ikke var påvirket af Starane 180S

behandlingerne, men den enkelte plantes vækst og frøsætning blev reduceret (tabel 1). Der blev registreret

udbyttetab efter behandling med doseringer over 0,3 L/ha.

Diskussion

Starane 180S har en off-label godkendelse i spinat på 0,2 L/ha, når afgrøden har 4-6 blade. I det aktuelle

forsøg blev der anvendt langt højere doseringer med henblik på at fremprovokere sprøjteskader.

Doseringen på 0,15 og 0,3 L/ha medførte ikke udbyttetab, mens den højeste dosering på 1,2 L/ha gav

et udbyttetab på 36%. I det aktuelle forsøg afspejlede bedømmelserne 3 uger efter sprøjtning og lige inden

høst rimelig godt de enkelte behandlingers endelige påvirkning af udbytte, mens udbyttetabet blev

undervurderet ved bedømmelsen 8 uger efter sprøjtning. Doseringen 0,3 L/ha Starane 180S medførte

intet udbyttetab. De visuelle bedømmelser af denne dosering viste 20% skade 3 uger efter sprøjtning og

34

Udbytte Forholdstal

udbytte %

0 100 100 722 100

0,15 112 118 790 109

0,3 117 127 789 109

0,6 102 82 561 78

1,2 84 80 461 64


10% skade ved de to andre bedømmelser. Afgrødeskade efter sprøjtning med 0,6 L/ha blev efter 3 uger

vurderet til 25%, men under 10% skade 8 uger efter sprøjtning. Ved høst blev udbyttetabet af denne

behandling målt til 22%.

Resultaterne afspejler, at skadebilledet ændrer sig med afgrødens vækst, og at det på visse tidspunkter i

afgrødens udvikling er lettere at vurdere niveau af skader end på andre. Den hidtidige tommelfingerregel

om, at den maksimale acceptable afgrødeskade efter sprøjtning er 15-20% synes rimelig. Den bedste

sammenhæng mellem udbyttetab og visuelle bedømmelser blev i dette forsøg fundet med bedømmelserne

3 uger efter sprøjtning og lige inden høst.

Konklusion

Resultater af markforsøg i spinat med fremprovokerede sprøjteskader efter behandling med Starane

180S indikerer, at den maksimale sprøjteskade, som kan accepteres kort tid efter sprøjtning, er 15-20%.

Afgrødeskader på dette niveau kan overvindes uden udbyttetab, men vækstforholdene i resten af vækstperioden

spiller selvfølgelig en væsentlig rolle herfor.

35


Bekæmpelse af svampesygdomme i spinat

Akademisk medarbejder Klaus Paaske 1 , forskningsassistent Merete H. Olesen 1 , akademisk medarbejder

Lise C. Deleuran 1 & specialkonsulent Barthold Feidenhans’l 2

1 Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi

2 Videncentret for Landbrug

Summary

Fungal diseases can be a major problem in spinach seed production. The most serious diseases are Cladosporium

leaf spot, Stemphylium leaf spot and spinach mold. These diseases can severely affect the seed

yield and seed quality. If the spinach seed is infected with diseases the subsequent plant growth is often

reduced due to leaf infection.

From 2005-2008, eight field trials to control fungal diseases in spinach according to different strategies

were carried out at Videncentret for Landbrug (VFL). Similarly, at Aarhus University (AU) Flakkebjerg

trials with Signum, Opera and Cantus have been performed.

The results of the experiments show good yield increases for the control of fungal diseases in spinach

seed production. In the experiments from AU control of diseases in the field resulted in a reduced presence

of Stemphyllium botryosum and Cladosporium spp. in the harvested spinach seed.

Sammendrag

Svampesygdomme kan være et stort problem i spinatfrøavlen. De mest alvorlige sygdomme er Cladosporium-bladplet,

Stemphylium-bladplet og spinatskimmel. I spinat til frø kan sygdommene betyde

både tab af frøudbytte og kvalitetsforringelser i det høstede frø. Et inficeret frøparti resulterer efterfølgende

i planter med reduceret vækst, grundet bladinfektion.

I perioden 2005-2008 er der gennemført 8 Landsforsøg med forskellige strategier til bekæmpelse af

svampesygdomme i spinat. Ligeledes har der ved AU Flakkebjerg været forsøg med sprøjtninger med

Signum, Opera og Cantus i perioden 2006-2008. Resultaterne af forsøgene viser pæne merudbytter for

bekæmpelse af svampesygdomme i spinatfrøproduktionen. I forsøgene fra AU ses endvidere, at svampebekæmpelsen

giver en reduktion af forekomsten af Stemphyllium botryosum og Cladosporium spp.

på det høstede spinatfrø.

Bladpletsvampe

Bladpletsvampe er et kompleks af svampe, hvor Cladosporium og Stemphyllium betragtes som de dominerende.

Disse svampe er sekundære forstået således, at de normalt ikke er i stand til at inficere sundt

plantevæv, men angriber plantevæv, der f.eks. er svækket af spinatskimmel eller Fusarium. Desuden

forekommer de i forbindelse med afmodningen, især i fugtigt vejr, hvor de trives på det døende plantevæv.

S. botryosum kan desuden vokse på pollen, der spredes på bladene ved bestøvningen. Der er ingen

36


Tabel 1. Svampebekæmpelse i spinat til frøavl.

Spinat Behand- Behand- Pct.dækning med Udb. og Netto- Pct.dækning med Udb. og Netto- Pct.dækning med Udb. og Nettolings-

lings-

mer- mer-

mer- mer-

merudb., mer-

Grå- Spinat-

Grå- Spinat-

Grå- Spinattidspunkt

indeks

udb., udb.,

udb., udb.,

kg frø udb.,

skimmel skimmel

skimmel skimmel

skimmel skimmel

kg frø kr.

kg frø kr.

pr. ha kr.

14 dage efter

14 dage efter

14 dage efter

pr. ha pr. ha

pr. ha pr. ha

pr. ha

sidste behandling

sidste behandling

sidste behandling

2006-2007

2007 fs. 003 fs. 001 1 fs. 1 fs. 3 fs. 3 fs.

1. Ubehandlet - 0 41 0 892 - 0 70 1.060 - 41 26 1.319 -

2. 2,0 kg Dithane NT primo juni

1,0 kg Signum WG ultimo juni 2,34 15 0 240 1455 0 69 652 5163 15 18 54 -216

3. 0,5 kg Signum WG primo juni

0,5 l Opera

ultimo juni

0,5 kg Signum WG primo juli 1,80 16 0 397 2666 0 58 788 6185 - - - -

4. 0,5 l Opera

ultimo juni

0,5 kg Signum WG primo juli 1,13 19 0 275 1889 0 63 356 2618 - - - -

5. 2,0 kg Ridomil Gold

MZ Pepite

ultimo juni

0,5 kg Signum WG primo juli 0,67 15 0 366 2588 0 66 354 2480 - - - -

6. 0,5 kg Signum WG primo juni

0,5 kg Signum WG ultimo juni 1,34 19 0 167 861 0 55 699 5649 19 4 161 810

7. 0,5 kg Signum WG primo juni

0,5 kg Signum WG ultimo juni

0,5 kg Signum WG primo juli 2,00 15 0 604 4473 0 50 717 5490 15 6 281 1566

8. 0,5 kg Signum WG primo juni

0,5 kg Signum WG ultimo juni

0,5 kg Signum WG primo juli

0,5 kg Signum WG primo aug. 2,67 18 0 529 3477 - - - - 18 6 334 1719

9. 1,0 kg Ridomil Gold

MZ Pepite

+ 0,25 kg Signum WG

1,0 kg Ridomil Gold primo juni

MZ Pepite

+ 0,25 kg Signum WG ultimo juni

0,5 kg Signum WG ultimo juli 1,34 18 0 415 2708 0 58 537 3806 - - - -

10. 2,0 kg Ridomil Gold

MZ Pepite

primo juni

0,5 kg Signum WG ultimo juni

0,5 kg Signum WG primo juli 1,34 15 0 526 3707 0 59 421 2762 - - - -

LSD 1-10 107 164 ns

LSD 2-8 112 158 ns

37


svampemidler, der er godkendte mod disse svampe, men ved anvendelse af de godkendte midler mod

gråskimmel og spinatskimmel opnås også en virkning mod Cladosporium og Stemphylium.

Landsforsøg

Landsforsøgene er udført som strategiforsøg med forskellige middelkombinationer og behandlingstider.

Forsøgsdesignet er ændret gennem forsøgsperioden, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne alle

årene. Det er dog iøjnefaldende, at i alle årene er de største merudbytter opnået i de led, hvor antallet

af behandlinger har været højest. Eneste undtagelse er 2006 – et år, der var kendetegnet ved udpræget

tørke i sommermånederne, og hvor det tørre vejr har reduceret udbredelsen af sygdommene.

I tabel 1 er vist resultaterne af enkeltforsøgene i 2007 samt en sammenstilling af resultaterne fra 2006

og 2007. De største merudbytter er i 2007 opnået i de led, der er behandlet 3-4 gange med et bredvirkende

svampemiddel som Opera eller Signum. I gennemsnit af forsøgene i 2006 og 2007 opnås ligeledes

det største merudbytte i led , hvor der er behandlet 3-4 gange mod svampesygdomme med Signum.

Merudbytterne er ikke statistisk sikre i de 2 år, men det er sandsynligvis en konsekvens af den meget

store variation i forsøgene.

Forsøgsplan og resultater, AU Flakkebjerg

Forsøgene er i 2007 udført på 2 lokaliteter på Sydvestsjælland, og forsøgene blev sprøjtet 3 gange med

ca. 3 ugers interval (18/6, 9/7 og 17+18/7-2007). Bedømmelser af svampeangreb blev lavet på lokalitet

1 den 20. og den 31. juli og på lokalitet 2 den 4. og 16. juli.

Tabel 2. Bedømmelse, udbytte af forsøg og frøanalyser for bladpletsvampene Stemphylium og Cladosporium,

lokalitet 1.

Middel Dosering,

kg/L/ha

1. Ubehandlet

2. Opera 0,33 l

3. Opera 0,67 l

4. Opera 1,0 l

5. Signum WG 0,25 kg

6. Signum WG 0,5 kg

7. Signum WG 1,0 kg

8. Signum WG 1,5 kg

9. Cantus 0,17 kg

10. Cantus 0,33 kg

11. Cantus 0,5 kg

% angreb af

bladsvampe

38

Udbytte og

merudbytte,

kg/ha

20. juli 31. juli 13. august Stemphylium

botryosum

7,5 a 52,5 a 1715

3,0 bc 22,5 b + 315 cd

1,8 cd 18,8 bc + 457 c

0,9 d 16,3 bcd + 320 cd

1,4 cd 12,5 bcd + 749 abc

0,6 d 9,5 cd + 738 abc

0,3 d 7,5 cd + 1107 a

0,2 d 5,8 d + 1054 ab

4,0 d 18,8 bc + 514 c

2,3 cd 11,3 cd + 628 bc

1,8 cd 8,8 cd + 760 abc

Tal efterfulgt af samme bogstav er ikke signifikant forskellige.

% forekomst af svampe på

det høstede frø

Cladosporium

variabile

65,2 17,0

48,2 6,3

51,0 2,8

57,3 4,3

11,0 13,3

22,5 2,3

31,3 3,3

22,3 0,8

13,3 0,5

16,3 0,5

13,3 3,8


Efterfølgende er der lavet analyser af forekomsten af svampe på frø fra de enkelte forsøgsled. Frøanalyserne

er lavet ved hjælp af en fryser blotter test, hvor 400 frø evalueres under mikroskop. Analysen er

lavet ca. 8 måneder efter høst.

De første symptomer på angreb af bladsvampe blev på lokalitet 1 observeret midt i juli måned og udviklede

sig herefter ret kraftigt (tabel 2). Der var tale om både spinatskimmel (Peronospora farinosa f.sp.

spinaciae) og bladpletsvampe (S. botryosum og Cladosporium variabile). De to sidstnævnte kan være

svære at adskille visuelt, men det blev i marken vurderet, at S. botryosum var dominerende af de to. Der

er høstet markante merudbytter for alle behandlingerne, især de høje doseringer af Signum.

Tabel 3. Bedømmelse, udbytte af forsøg og frøanalyser for bladpletsvampene, lokalitet 2.

Middel Dosering,

kg/L/ha

% angreb af

bladsvampe

På lokalitet 2 startede angrebet af bladsvampe noget tidligere end på lokalitet 1, og ved bedømmelsen

den 4. juli var der en klar forskel mellem de bedste og de dårligste behandlinger. Der fandtes symptomer

på angreb af C. variabile. Efterfølgende skete der en meget hurtig nedvisning, der blev vurderet ikke at

skyldes skimmel eller bladplet, men en tredje årsag. Oftest visnede bladene fra bladkanten og indad. Ved

bedømmelsen den 16. juli var der en vis forskel mellem behandlingerne, så P. farinosa f.sp. spinaciae

og C. variabile har været en del af årsagen, men den tredje faktor var dominerende. Verticillium dahliae

var under mistanke, og prøver blev sendt til analyse herfor, men der kunne ikke konstateres angreb af V.

dahliae i de undersøgte planter. Efterfølgende frøanalyser viste dog, at frøene var kraftigt inficeret med

V. dahliae, hvorfor planterne må have været inficeret af svampen (data ikke vist).

39

Udbytte og

merudbytte,

kg/ha

4. juli 1) 16. juli 2) 3. august Stemphylium

botryosum

% forekomst af svampe på

det høstede frø

Cladosporium

variabile

1. Ubehandlet 21,3 a 73,8 a 1462 24,8 10,5

2. Opera 0,33 l 10,0 bc 60,0 b + 164 abc 15,5 1,3

3. Opera 0,67 l 5,8 cd 47,5 cd + 256 abc 10,8 2,5

4. Opera 1,0 l 4,0 d 38,8 d + 330 ab 11,0 0,5

5. Signum WG 0,25 kg 8,3 bcd 46,3 cd + 120 bc 5,5 4,3

6. Signum WG 0,5 kg 4,5 d 42,5 cd + 243 abc 5,0 1,3

7. Signum WG 1,0 kg 4,0 d 36,3 d + 372 ab 1,3 0

8. Signum WG 1,5 kg 4,0 d 37,5 d + 399 a 1,8 1,0

9. Cantus 0,17 kg 12,0 b 55,0 bc + 220 abc 1,8 1,3

10. Cantus 0,33 kg 8,5 bcd 47,5 cd + 245 abc 1,5 0,3

11. Cantus 0,5 kg 7,5 bcd 42,5 cd + 255 abc 3,0 1,3

Tal efterfulgt af samme bogstav er ikke signifikant forskellige.

1): % af planten med angreb, der fandtes spinatskimmel og bladplet, sandsynligvis C. variabile. Desuden en del

visne pletter, der ikke kunne identificeres.

2): % nedvisning, forskellen til 1. bedømmelse skyldes nedvisning af ukendt årsag.


Uidentificerede symptomer på planterne.

At svampe er en del af årsagen til nedvisningen støttes af, at der er opnået merudbytter for alle behandlinger,

dog kun signifikant for de to høje doseringer af Signum.

Forsøg med optimalt sprøjtetidspunkt af Signum i 2008

Forsøgene ved AU Flakkebjerg og under Landsforsøgene i 2006 og 2007 viste, at 2-4 sprøjtninger med

Signum ofte giver ret store merudbytter uden, at det er muligt at korrelere dette til angrebsniveau af

svampesygdomme. For at undersøge hvilke sprøjtetidspunkter der bidrager mest til disse merudbytter,

blev der i 2008 gennemført to forsøg.

Forsøgsplan og resultater - sprøjtetidspunkt af Signum

Som de fleste afgrøder i 2008 var forsøg 1 præget af det tørre vejr i maj/juni, og ved bedømmelse den

23. juni kunne der ikke findes spinatskimmel i forsøget. Den 26.-27. juni blev forsøget og marken vandet

med ca. 30 mm, hvilket havde en dramatisk virkning på udviklingen af spinatskimmel. Ved bedømmelsen

den 4. juli, som var 2 dage efter sprøjtning C, kunne der findes skimmel i alle parceller men med

tydelig forskel mellem de parceller, der havde fået både behandling A og B, og de øvrige parceller (tabel

4). De samme forskelle kunne findes ved bedømmelsen den 11. juli. Ved sidste opgørelse den 17. juli, 3

dage efter sidste behandling var afgrøden desuden begyndt at nedvisne. Der var dog tydelige forskelle

mellem parceller, der kun havde fået 2 sprøjtninger, og parceller, der havde fået 3 eller 4 sprøjtninger.

Denne forskel afspejler sig også i merudbytterne i disse led, der – på trods af det generelt høje udbytteniveau

i ubehandlet – er ret høje. Det skal dog bemærkes, at ingen af merudbytterne er signifikante,

hvilket skyldes en meget stor variation mellem de enkelte gentagelser.

Der fandtes ikke visuelle symptomer på angreb af andre svampesygdomme.

40


Tabel 4. Opgørelse af forsøg 1. Sprøjtetidspunkt af Signum i spinat.

Middel

A

12/6

Tidspunkt % angreb af spinatskimmel Udbytte og

B

20/6

C

2/7

D

14/7

4. juli

2 DA-C

41

11. juli

9 DA-C

17. juli *

3 DA-D

merudbytte,

kg/ha

30. juli

1. Ubehandlet 22,5 a 46,3 a 73,8 a 2635 a

2. Signum WG x x 8,8 b 16,3 d 62,5 b - 5 a

3. Signum WG x x 7,5 bc 26,3 c 63,8 b 454 a

4. Signum WG x x 3,3 c 17,5 d 57,5 c - 107 a

5. Signum WG x x 21,3 a 37,5 b 67,5 b 320 a

6. Signum WG x x x 3,5 c 12,5 d 47,5 d 674 a

7. Signum WG x x x 7,5 bc 13,8 d 47,5 d 635 a

8. Signum WG x x x 8,8 b 16,3 d 45,0 d 725 a

9. Signum WG x x x 2,8 c 12,5 d 37,5 e 767 a

10. Signum WG x x x x 2,8 c 10,0 d 31,3 f 805 a

Tal efterfulgt af samme bogstav er ikke signifikant forskellige.

*Bedømmelsen omfattet både spinatskimmel og generel nedvisning på grund af afmodning.

Tabel 5. Opgørelse af forsøg 2. Sprøjtetidspunkt af Signum i spinat.

Middel

A

12/6

Tidspunkt 4. juli, 2 DA-C Udbytte og

B

20/6

C

2/7

D

14/7

% angreb af

spinatskimmel

% planter med

angreb

merudbytte, kg/

ha

28. juli

1. Ubehandlet 8,8 ab 50 a 996 a

2. Signum WG x x 6,3 bc 20 d 10 a

3. Signum WG x x 6,8 bc 40 b - 359 a

4. Signum WG x x 3,3 c 15 e - 216 a

5. Signum WG x x 11,3 a 50 a - 231 a

6. Signum WG x x x 3,0 c 20 d 8 a

7. Signum WG x x x 5,0 c 40 b 52 a

8. Signum WG x x x 5,0 c 25 c - 359 a

9. Signum WG x x x 4,0 c 15 e - 143 a

10. Signum WG x x x x 3,5 c 15 e - 265 a


Spinatforsøg 2008

I forsøg 2 fandtes der den 4. juli et begyndende angreb af spinatskimmel, men på dette tidspunkt var

afgrøden ret præget af tørke (tabel 5). Som det fremgår af ovenstående billede, der er taget ved bedømmelsen

den 15. juli, var hele forsøget her meget kraftigt nedvisnet og uden forskelle mellem de enkelte

parceller. På baggrund af symptomerne blev det vurderet, at årsagen til den kraftige nedvisning, foruden

tørke, også kunne skyldes angreb af V. dahlia. På grund af den kraftige nedvisning var det på dette tidspunkt

ikke længere muligt at bedømme for angreb af spinatskimmel.

Frøprøver fra begge forsøg er analyseret for forekomst af svampe på frøene. Der har dog ikke været nævneværdig

infektion af S. botryosum og C. variabile i forsøgene, hvorfor data ikke er vist.

Diskussion og konklusion - Strategi for svampebekæmpelse

Resultaterne gennem forsøgsperioden viser, at der kan være god økonomi i at bekæmpe svampesygdomme

i spinat til frø (tabel 1), og at den mest optimale strategi er 3-4 behandlinger med et bredvirkende

svampemiddel. Signum har en regelret godkendelse til anvendelse i spinat til frøavl, medens Opera

og Ridomil henholdsvis er godkendt på off-label og mindre anvendelses vilkår. Signum må maksimalt

bruges til 2 behandlinger pr. sæson i spinat. For at kunne anvende en optimal strategi ved kraftige

angreb af spinatskimmel og bladsvampe er det nødvendigt at anvende flere forskellige midler for at

sikre en effektiv bekæmpelse. Af resistensmæssige årsager er det ikke anbefalelsesværdigt at anvende en

strategi med 3-4 sprøjtninger med Signum i kombination med Opera, da både Signum og Opera indeholder

samme strobilurin som aktivstof. Derfor bør Ridomil, der må anvendes 1 gang, anvendes ligesom

det også er muligt at anvende Dithane NT, der er off-label godkendt, og da dette middel skal anvendes

forebyggede, bør det anvendes ved første sprøjtning. Da det kan blive aktuelt med 4-5 sprøjtninger

med svampemidler, er det vigtigt, at resistensrisikoen tages alvorligt. Intet middel eller aktivstof bør

anvendes i mere end halvdelen af sprøjtningerne, og der skal så vidt muligt skiftes mellem midler med

forskellig virkningsmekanisme.

Forsøgene udført ved AU viser stor forskel på infektionen af frøene fra de to lokaliteter i 2007, hvilket

kan skyldes såvel jordtypen, sortens modtagelighed over for sygdomme, høsttidspunktet som markens

’historie’ for dyrkning af spinatfrø.

Frøene fra det ubehandlede led fra lokalitet 1 var kraftigt inficeret med S. botryosum og Alternaria

alternata, mens Fusarium spp. og Cladosporium spp. forekom i moderat mængde, og angrebet med

V. dahliae var meget lavt (se tal for S. botryosum og Cladosporium i tabel 2). Frøene fra lokalitet 2 var

meget kraftigt inficeret med V. dahliae, mens mængden af A. alternata, Fusarium spp. og S. botryosum

var lavere, men stadig på et niveau, hvor de må betragtes som meget inficerede (se tal for S. botryosum

og Cladosporium i tabel 3). I forhold til hvad der er fundet på frø fra tidligere år, herunder også resultaterne

fra Landsforsøgene, var der i begge marker en kraftig infektion af Fusarium spp.

42


For begge AU forsøg fra 2007 er der god sammenhæng mellem markbedømmelserne af sygdomsangreb/nedvisning

og infektionsgraden på frøene, ligesom virkningen af midler på svampeinfektioner,

relativt vurderet, er meget ens i de to forsøg.

Både Signum og Cantus har givet en betydelig reduktion i angrebsgraden af S. botryosum, mens virkningen

af Opera er dårlig (tabel 2 og 3). Da der med Opera udbringes betydeligt mere pyraclostrobin end

med Signum (tabel 9), må virkningen mod S. botryosum primært komme fra boscalid-delen i Signum.

Derimod er reduktionen i angrebsgraden med Cladosporium spp. ens for alle behandlingerne, hvorfor

det tyder på, at både pyraclostrobin og boscalid har god virkning mod denne svamp.

For A. alternata er det bemærkelsesværdigt, at den bedste virkning er opnået med Signum, og ved lokalitet

1 var der en tydelig dose-response. Da virkningen af Signum er bedre end af Cantus, hvormed der

udbringes væsentlig mere boscalid og bedre end Opera, hvor der udbringes væsentligt mere pyraclostrobin,

tyder det på, at der mod A. alternata er en synergistisk virkning mellem de to aktivstoffer.

For V. dahliae og Fusarium spp. er der ikke opnået nogen effekt af sprøjtningerne, uanset middel og

dosering.

For forsøgene fra 2008 vedrørende optimal sprøjtetid af Signum blev der ikke fundet signifikante forskelle

mellem merudbytterne ved de forskellige behandlingstidspunkter.

43


Forekomst af visnesyge og andre svampesygdomme i spinat til frø med

fokus på infektion af henholdsvis jord og frø

Forskningsassistent Merete H. Olesen & akademisk medarbejder Lise C. Deleuran

Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi

Summary

In several vegetable crops it can be difficult to produce seeds free of diseases and to find disease-free

soils for seed production. Better knowledge of the diseases in both soil and seeds can provide better tools

for a future seed production of spinach. Thus, it is equally important to reduce disease pressure in both

soil and seed. Identification of disease problems during production in the field allows for further control

of the disease. Yet, approved and functional crop sprays need to be available. Coherence between infection

on the sown seeds and the subsequent new seed after harvest, is an area in which has received little

attention. Knowing the disease pressure is essential in order to avoid sowing infected seed in virgin soil

(“un contaminated land”). Studies from the Netherlands and the USA have shown that the incidence of

Verticillium dahliae in seed lots have increased in recent years. In the Netherlands in 1973 studies demonstrated

V. dahliae in 20 out of 34 tested seed lots. In 2003, an American study showed that V. dahliae

was observed in 57 out of 62 lots. This high infection rate confirms the need for increased scrutiny of

seed lot quality.

At Aarhus University (AU) Flakkebjerg from 2008-2010, a series of trials to evaluate potential methods

that can reduce the infection of fungal diseases of spinach were performed. Spinach seeds were sown in

uninfected soil and soils naturally infested by Fusarium oxysporium f.sp. spinaciae and V. dahliae. The

study examined various seed and soil treatments, as potential candidate methods for reducing the infection

pressure in the soil and seed. In 2009 a reduction in the level of infection was seen in the harvested

seeds, when the initial seed lot was treated with Thiram.

Sammendrag

I mange havefrøafgrøder kan det være svært at producere frø helt fri for sygdomme samt at finde sygdomsfrie

jorde til videre frøproduktion. Bedre kendskab til hvilke sygdomme, der er i både frø og jord

kan derfor identificere strategier til en bedre fremtidig frøproduktion af spinat. I første omgang er det

vigtigt, at der arbejdes på at reducere sygdomstrykket i både frø og jord. Identifikation af sygdomsproblemer

under produktionen i marken giver mulighed for bekæmpelse af sygdommen i det omfang, der

er godkendte midler, som virker. Sammenhæng mellem infektion på planterne og på frøet efter høst er

et område, hvor der er meget lidt viden. Ved et bedre kendskab til smittetrykket kan man undgå at så

inficeret udsæd i jomfruelig jord (”ikke smittet jord”) og omvendt være opmærksom på ikke at så uinficeret

udsæd i inficerede jorde. Undersøgelser fra Holland og USA har vist, at forekomsten af V. dahliae

i frøpartier er forøget de senere år. I Holland blev der i 1973 påvist V. dahliae i 20 ud af 34 testede frøpartier.

I amerikanske undersøgelser blev der i 2003 påvist V. dahliae i 57 ud af 62 partier. Denne høje

infektionsgrad bekræfter behovet for øget kontrol af frøpartier.

Ved AU Flakkebjerg er der i perioden 2008-2010 lavet en række forsøg for at evaluere potentielle fremgangsmåder,

der kan reducere infektionen af visnesyge og andre svampesygdomme i spinatfrø. Dette

ved at så spinatfrø i uinficeret jord og jord naturligt inficeret med henholdsvis F. oxysporium f.sp. spinaciae

og V. dahliae. I samme forsøg undersøges forskellige frø og jordbehandlinger, som potentielle mulige

metoder til reduktion af smittetrykket i jorden og på frøet. I 2009 blev der observeret en reduktion i

infektionsniveauet af V. dahliae på det høstede frø, når de anvendte stamfrø var behandlet med Thiram.

44


Introduktion og baggrund

Sygdomme på spinat

Spinat kan angribes af en række svampesygdomme, som i spinatfrøproduktionen kan føre til reduceret

udbytte og kvalitet. Overfor visse af disse sygdomme findes kun få eller ingen effektive midler. For nogle

sygdomme er inficeret frø/jord kilden til angreb på de vegetative dele og derfor uønskede i produktionen

af babyleaf samt andre produkter til konsum, hvor man ikke ønsker at anvende svampemidler. I

forsøgene er frøene (udsæd og det efterfølgende høstede frø) primært analyseret for forekomst af bladpletsvampene

Cladosporium variabile (Cooke) G.A. De Vries og S. botryosum Wallr samt visnesyge V.

dahliae Kleb og F. oxysporium f.sp. spinaciae W.C. Snyder & Hansen.

Bladpletsvampe

Bladpletsvampe er et kompleks af svampe, hvor C. variabile og S. botryosum betragtes som de dominerende

blandt de frøbårne svampe. Optrædende sammen kan de forårsage svære udbyttetab i spinatfrømarker.

Svampene forekommer ofte i forbindelse med afmodningen, især i fugtigt vejr, hvor de trives

på det døende plantevæv. S. botryosum kan desuden overføres via pollen, der spredes på bladene ved

bestøvningen. Der er ingen svampemidler, der er godkendte mod disse svampe, men ved anvendelse af

de godkendte midler mod gråskimmel og spinatskimmel opnås der også en virkning mod C. variabile

og S. botrysum.

Visnesyge

Visnesyge forårsaget af V. dahliae er en af de sygdomme i spinatfrøavlen, der har meget stor økonomisk

betydning. Symptomer ses først omkring blomstring/frøsætning. Klorose mellem bladnerverne (starter

på de ældste blade) udvikles til nekrose, og til sidst visner hele planten. Ved et tværsnit af roden kan ledningsvævet

forekomme lysebrunt ved angreb. Sygdomsangreb kan forværres ved mangel på specifikke

mikronæringsstoffer, som eksempelvis mangan (Mn) og aluminium (Al).

V. dahliae angreb på spinat. Til venstre ses nedvisnede planter lige efter frøsætning. I midten ses bladsymptomerne

med nekroser mellem bladnerverne. Til højre ses svampens hvide sporer og sorte hvilelegemer

på frøet.

45


Infektion af jorden er ødelæggende, hvis den efterfølgende afgrøde er modtagelig for den samme

race af V. dahliae. Infektionen kan reduceres gennem forskellige sædskiftestrategier, og det

er særligt gavnligt, hvis sædskifteafgrøderne ikke er naturlig værtsplante for den specifikke V.

dahliae race. V. dahliae producerer sporer og mycelium, der systemisk inficerer planter. Svampen

overlever i jorden ved hjælp af små sorte hvilelegemer, der gør, at svampen kan overleve i jorden

i mange år, selv i mangel af en egnet vært. Van der Spek (1973) har dokumenteret, hvordan V.

dahliae kan overføres fra kunstigt inficeret jord gennem planten og til frø og igen fra frø til frø. Siden

da har mange videnskabelige undersøgelser fokuseret på frøtransmission af den sygdomsfremkaldende

svamp (patogenet) (du Toit et al., 2009b; du Toit og Hernandez-Perez, 2005).

Der er testet forskellige frøbehandlinger til at kontrollere infektion af V. dahliae på spinatfrø. Varmt

vand, damp og klor er effektive metoder til at reducere forekomsten af V. dahliae på inficerede frø (du

Toit et al., 2009b; du Toit og Hernandez-Perez, 2005). Disse behandlinger reducerer desværre også

niveauet af de gavnlige mikroorganismer, der er til stede på frøet. De gavnlige mikroorganismer kan

eksempelvis virke som antagonister, hvis frøene er sået i inficeret jord. Andre lovende behandlinger er

påvist i forsøg udført i USA (du Toit et al., 2009a).

Thiram er et systemisk fungicid, der anvendes i konventionel spinatfrøavl. Et andet systemisk fungicid

er Signum WG (AI boscalid og pyraclostrobin), som er blevet afprøvet i danske spinatmarkforsøg med

lov-ende resultater (Paaske et al., 2012 (denne rapport); Pedersen, 2008). I USA anvendes den biologiske

frøbehandling Natural II mod frøbårne sygdomme med god effekt. Det aktive stof i Natural II er et

organisk desinfektionsmiddel og actinomycetes.

Alternativer til kemikalier, såsom forskellige antagonister, kan være interessante med henblik på at

reducere brugen af pesticider, og til dels forskellige frøbehandlinger. Svampen Gliocladium roseum ses

som en potentiel biologisk bekæmpelse for V. dahliae i jord (Keinath et al., 1991), og Trichoderma er

foreslået som en antagonist i tidligere undersøgelser af Van der Spec (1973).

Fusarium

Fusarium forårsages af den jordbårne svamp Fusarium oxysporum f.sp. spinaciae. Svampen producerer

sporer, og såfremt der sås spinat i inficerede marker, kan patogenet invadere planterne via rødderne.

Efterfølgende kan patogenet systemisk vokse i spinatplanten og videreføres gennem frøene. F.

oxysporum f.sp. spinaciae kan angribe på alle udviklingstrin og medfører nedvisning og døde planter.

Svampen kan overleve i jorden i mange år og kan desuden spredes med inficeret frø. Du Toit et al.

(2009) har endvidere påvist, at pH-niveauet i jorden påvirker infektionsgraden af F. oxysporum f.sp.

spinaciae. Visse spinatsorter er tolerante/resistente overfor F. oxysporum f.sp. spinaciae, men da avleren

kun har ringe indflydelse på sortsvalget, er sædskifte eneste effektive måde at undgå F. oxysporum

f.sp. spinaciae. Ingen kendte svampemidler har virkning mod sygdommen. Det er derfor vigtigt med et

sanerende sædskifte for ikke at opbygge en høj infektionsgrad af F. oxysporum f.sp. spinaciae og samtidigt

at undgå at så spinat i marker, hvor man ved der tidligere har været voldsomme angreb af svampen.

Formålet med denne forsøgsserie har været at undersøge fremspiring, vækst og forekomst af svampesygdomme

på frø høstet på spinatplanter sået i potter med jord fra sædskifter med hyppig produktion af

spinat. Forsøgene fortsætter i 2011 og 2012.

46


Materialer og metoder

Forsøg 2008, 2009 og 2010

Jordprøver og forsøgsdesign

Der er i forsøgsperioden identificeret marker, hvor der historisk er set svære angreb af henholdsvis

Fusarium oxysporum f.sp. spinaciae og V. dahliae. Fra disse marker er der indsamlet jord til brug i

forsøgene, endvidere anvendes en kontroljord, hvor der ikke i nyere tid har været dyrket spinat.

Forsøgene er udført i 10 liters potter med en kombination af den udvalgte markjord (øvre 5-10 cm) og

jord fra AU Flakkebjerg (i den resterende del af potten). Forsøget er gennemført med 3-4 gentagelser

indenfor hver kombination af jord og frøbehandling. Placeringen af potterne er randomiseret inden for

hver blok. For at opnå så jævn en vanding som muligt benyttes drypvanding. For enden af hver række

placeres to potter som værn. De enkelte års behandlinger fremgår af tabel 1.

Frøbehandlinger

I 2008 begyndte vi med at undersøge effekten af ubehandlet kontra Thirambejdse på det udsåede frø.

Efterfølgende er der i forsøgene sat fokus på anvendelsen af ThermoSeed (frøbehandling fortaget af Incotec),

antagonister og jordforbedringsmidler. I 2010 er et frøparti blevet behandlet med Signum.

ThermoSeed er en metode, hvor frøene kortvarigt dampbehandles. Antagonister er en form for biologisk

bejdsemiddel. Eksempelvis er G. roseum til frø baseret på den i naturen almindeligt udbredte svamp G.

roseum, der er påvist at være en god antagonist overfor flere frøbårne plantesygdomme (Jensen, 1999).

Fremspiring

Der er sået 20 frø i hver potte. Henholdsvis tre og fire uger efter såning er antallet af fremspirede kimplanter

blev talt, og derefter er der tyndet ud til højst 8 planter i hver potte. En kimplante blev talt, når

den var synlig ved jordoverfladen.

Høst

I august, når mindst 75% af frøene er modnet (perisperm er hvid og fast), blev planterne skåret ved

basen og lagt til tørring. Efter tørring blev frøene lagret i papirsposer til efterfølgende spiring og frøsundhedstest.

Spiring

Evaluering af de høstede frø blev udført på 100 frø indenfor hver behandling. Testen blev udført i overensstemmelse

med ISTAs regler (ISTA, 2011). Spiringen er fortaget via ’between paper’ metoden, ved

15°C med 8/16 timers dag/nat cyklus. Spirede frø er talt efter henholdsvis 7, 14 og 21 dage efter såning.

Forsøgssetup fra 2009.

47


Analyser af frøsundhed

Til brug for sundhedsanalyserne blev der udført en fryse-blotter behandling modificeret af du Toit et al.

(2005). For hver kombination af behandling og jord, 2 x 50 frø i 2009 og 4 x 25 frø i 2010, blev frøene

overført til en plastik petriskål (10 cm i diameter) med spirepapir (Frisenette ApS, EDB no. 742,085)

og fugtet med 4 ml sterilt deioniseret vand. Pladerne blev forseglet med parafilm og inkuberet i mørke

ved 24°C i 24 timer for at lade frøene optage vand. Efterfølgende blev de opbevaret ved -20°C i 24 timer

for at dræbe embryo og derefter overført til 22°C med en 12 h - 12 h lys-cyklus med sort lys (Narva

LT 18W/073) i løbet af natten og koldt hvidt fluorescerende lys (Philips TL18W/79) i løbet af dagen.

En og to uger efter udpladning blev frøene undersøgt mikroskopisk (Leica type 300.108, 8 - 100 x forstørrelse).

Observationer af inficerede frø medførte, at svampene klassificeredes i henhold til følgende

grupper: V. dahliae og S. botryosum og Fusarium spp. og A. alternata, Cladosporium spp. og andre.

Tabel 1. Forsøgsdetaljer fra de enkelte forsøgsår.

Etablering 20 frø sået i hver potte 20/5.

Sådybde 2-3 cm i 10 l potter.

Udtyndes til 8 planter.

Jord 1. Fyn_1

2. Fyn_2

3. Sjælland_1

4. Kontroljord der antages at

være uinficeret jord

Frø A. Kontrol (spireevne=78%)

B. Thirambejdset (spireevne=95%)

2008 2009 2010

20 frø sået i hver potte. Sådybde

2-3 cm i 10 l potter. Udtyndes

til 8 planter. 12/5

1. Fra mark, hvor der er set

store angreb af især Fusari-

um på spinatplanterne i

2008

2. Fra mark, hvor der er set

voldsomme angreb af Ver-

ticillium dahliae 2008

3. Kontroljord der antages

for at være uinficeret jord

A. Ubehandlet hybrid frøparti

A

B. Frøparti A behandlet med

ThermoSeed

C. Frøparti A behandlet med

ThermoSeed + antagonist

(Trichoderma*)

D. Frøparti A behandlet med

ThermoSeed + jordforbedringsmiddel**

E. Frøparti A + antagonist

(Trichoderma*)

F. Frøparti A + jordforbedringsmiddel**

G. Frøparti A behandlet med

ThermoSeed + Thiram

H. Frøparti A bejdset med Thiram

I. Hybrid frøparti B

48

20 frø sået i hver potte 6/5.

Sådybde 2-3 cm i 10 l potter.

Udtyndes til 8 planter.

1. Jord der betragtes som

’ren’ jord

2. Jord fra mark inficeret med

Verticillium dahliae

3. Jord med sanerende af-

grøde

4. Jord 2+3 blandet (½+½)

A. Ubehandlet frøparti inficeret

med Verticillium dahliae

B. Frøparti A, behandlet med

ThermoSeed***

C. Frøparti A, behandlet med

Thiram

D. Frøparti A, behandlet med

Signum ****

E. Frøparti A, behandlet med

antagonist (Gliocladium)*****

F. Sygdomsfrit parti (bejdset

med Thiram)

Planteværn Karate mod bladlus 20/6-08,

Mavrik mod bladlus 22/7-08

Pirimor 25/6 Karate mod bladlus

Høst Skårlagt i perioden 25/8-8/9 7/8 - 17/8 Skårlagt i perioden 5/8 - 18/8

*Frøet er bejdset med Trichoderma (Supresivit) 3 g/kg frø = 0,6 mg/0,2 g frø.

** Frøet dyppes inden såning i 10 ml middel (FloraGro)/l vand og efter fremspiring vandes med 200 ml af suspensionen.

***Thermoseed behandling: På vores opfordring er Frøparti A Thermoseedbehandlet på trods af lav spireevne i

partiet. Normalt vil Incotec afvise at behandle frøpartier med så lav spireevne.

****Signum bejdset: 800 µl til 10 gram frø.

*****Gliocladium: 50 gram til 10 liter til 20 frø (udvandet i potterne den 7. maj).


Karakterisering var baseret på farve, størrelse, form og tilstedeværelsen af sporer, conidiophorer, pseudothecia

og microsclerotia ifølge beskrivelsen af Ellis (1971) og du Toit (2005). Alle prøver blev vurderet

af den samme person for at sikre ensartet vurdering af alle prøver.

Tabel 2. Sundhedsanalyser af det ubehandlede frøparti og ThermoSeedbehandlet frø, før såning i 2008.

Stemphylium

botryosum

Cladosporium

spp.

Resultater, diskussion og konklusion

Forsøg 2008

Dette forsøg skal betragtes som et indledende forsøg. Det kan konkluderes, at selve metoden med 10

liters potter og kombinationen af markjord og Flakkebjergjord virker som et godt set-up i semifeild.

Generelt var der en meget lav fremspiring i alle potter. Dette skyldes en kraftig temperaturstigning få

dage efter såning (25°C), hvilket for de to anvendte frøpartier har påvirket fremspiringen betydeligt. I

de inficerede jorde udviste planterne synlige tegn på angreb, og der var tydeligt forskel på fremspiringen

mellem kontrolpartiet og det Thirambejdsede parti. Meget få planter spirede frem fra kontrolpartiet, og

disse planter blev ikke angrebet. Sammenligning af de 4 jordtyper gøres derfor bedst ved at se på planterne

fra det Thirambejdsede frøparti. Her ses det tydeligt, at fremspiringen i kontroljorden er bedre end

i de 3 andre jorde. Af tabel 2 fremgår sundhedsanalyserne af de to frøpartier før udsåning.

For jord 1 ’Fyn_1’ var der flere planter, som visnede lige efter fremspiring, hvilket kan tyde på angreb af

f.eks. Fusarium spp., Pythium spp., Rhizotonia spp., Aphanomyces spp. eller Phytophtora spp.

49

Verticillium

dahliae

Fusarium

spp.

Alternaria

alternata

Andre

svampe

Ubehandlet frøparti 52,2% 10,5% 0,0% 8,5% 66,0% 11,1%

Thirambehandlet

frøparti

Kontrol jord. Til venstre ses fremspiringen af det

inficerede frøparti. Til højre fremspiringen af det

Thirambejdsede frøparti.

Fyn_1. Til venstre ses fremspiringen af det inficerede

frøparti. Til højre fremspiringen af det Thirambejdsede

frøparti.

0% 0% 0% 0% 0% 0%

Sjælland_1. Til venstre ses fremspiringen af det

inficerede frøparti. Til højre fremspiringen af det

Thirambejdsede frøparti.

Fyn_2. Til venstre ses fremspiringen af det inficerede

frøparti. Til højre fremspiringen af det

Thirambejdsede frøparti.


Billeder 23. juni 2008

I jord 2 ’Fyn_2’ var der enkelte planter, der døde efter fremspiring, men de fleste af de inficerede planter

visnede efter blomstring, hvilket indikerer angreb af V. dahliae. At angrebet skyldes V. dahliae blev på

enkelte prøver verificeret ved inkubering og mikroskopering.

I jord 3 ’Sjælland_1’ var der meget dårlig fremspiring for begge frøpartier (i alt 3 planter). I marken, hvor

jord 3 stammer fra, var det derimod muligt at se et voldsomt angreb af V. dahliae, hvilket ligeledes blev

analyseret ved inkubering og mikroskopering (se billeder fra den aktuelle mark nedenfor).

3. juli 2008. Mark hvor spinatplanterne er angrebet

af V. dahliae.

Forsøg 2009

Inden såning blev der lavet sundhedsanalyser af det ubehandlede frø (A) og det ThermoSeedbehandlede

frø (B) (tabel 3). Generelt havde partiet en lav infektionsprocent, og efter ThermoSeedbehandlingen

blev infektionen yderligere reduceret.

50

11. juli 2008. Samme mark som illustreret til venstre

blot 8 dage senere.

Semifield potteforsøg 2008. Semifield potteforsøg 2008. Planterne til venstre er grønne

ikke angrebne planter, hvor planterne til højre er planter med

kraftigt angreb af V. dahliae.


Tabel 3. Sundhedsanalyser af det ubehandlede frøparti og ThermoSeedbehandlet frø, før såning i 2009.

Ubehandlet frøparti

(A)

ThermoSeedbehandlet

frøparti (B)

Fremspiring

Der var en meget god fremspiring i alle led (figur 1). Der er signifikant forskel på fremspiringen mellem

de tre jordtyper, hvor kontroljorden (jord 3) både har højeste fremspiring og færrest døde planter. Jorden

inficeret med V. dahliae (jord 2) er den, der har lavest fremspiring med et gennemsnit på 10 planter

mod 12 planter i jord 1 og 16 planter i jord 3 ved optælling af antal levende planter 3 uger efter såning.

Frøene bejdset med Thiram (G, H og I) har en signifikant bedre fremspiring end de ubehandlede og

biologisk behandlede frø, når der analyseres på jord 1 og 2. Den laveste fremspiring ses, hvor frøene er

behandlet med antagonist og jordforbedringsmidlet uden ThermoSeedbehandling (E og F) (illustration

1 + figur 1). I jord 3 ’kontrol’ har frø med behandling B, D, E og F en signifikant lavere fremspiring sammenlignet

med Thirambejdset frø.

I jord 1 var der flere døde planter ved brug af ThermoSeedbehandling alene sammenlignet med ubehandlet

frø (figur 2).

Det er derfor vigtigt, at når der arbejdes med sterilisering af frø (som ThermoSeedbehandlingen gør),

skal det kombineres med en frøbehandling, der beskytter mod den naturlige svampefauna, som er i jor-

Verticillium

Stemphylium

botryosum

Cladosporium

spp.

Illustration 1. Øverst til venstre ses fremspiring efter 14 dage. På de tre andre billeder kan væksten af

planterne (ugen før strækning af de første planter) sammenlignes mellem de tre jorde.

51

Verticillium

dahliae

Fusarium

Kontrol

Fusarium

spp.

Alternaria

alternate

Andre

svampe

4,5% 1,0% 0% 13,5% 19,0% 6,5%

1,0% 0% 0% 6,5% 0,5% 0%


den. Der er nogle gode antagonister på vej, men de blev ikke testet i dette forsøg (indgik i forsøgsrækken

det efterfølgende år). Ses der på de to biologiske behandlinger, som blev testet, og som begge er godkendt

til brug i Danmark, er kombinationen med jordforbedringsmidlet det, der giver den bedste effekt,

når det kombineres med ThermoSeedbehandlede frø i jord 1. I dette forsøg blev jordforbedringsmidlet

Antal spirerede frø

Antal spirede frø

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

b b

b+c

b

c

c

a a

a

Første tælling (26. maj 2009)

b+c b+c

b

b+c b+c

Figur 1. Søjlediagrammer der viser fremspiringen (døde planter er talt med som spirede) i de 3 jordtyper

og for de 9 frøbehandlinger. Der er talt spirer 1 gang om ugen i 3 uger. Første tælling var 14 dage efter

såning. Tallene er et gennemsnit af de fire blokke. Efter anden tælling blev der tyndet ud til 8 planter.

Søjler med forskellig bogstaver inden for den enkelte jordtype er statistisk forskellige.

52

c

a

a

a

a+b+c

a+b+c

b+c+d

c+d c+d

d

a+b a+b a

A B C D E F G H I A B C D E F G H I A B C D E F G H I

b

b+c+d

b+c+d

b+c

Jord 1 Jord 2 Jord 3

c+d

d

a a a

c+d

Frøbehandling og jordtype

Anden tælling (2. juni 2009)

b+c

b

c+d

d

c+d

a

a

a

a+b+c

b+c+d c+d

d

c+d

d

a+b a

A B C D E F G H I A B C D E F G H I A B C D E F G H I

Jord 1 Jord 2 Jord 3

Frøbehandling og jordtype

a


Antal døde planter

7

6

5

4

3

2

1

0

b+c

a

b+c

Døde planter efter fremspiring (optalt den 26. maj, 2. og 10. juni 2009)

a+b

b+c

b+c

c

b+c

b+c

a+b

a+b

a+b

a+b

Figur 2. Søjlediagram der angiver antal døde planter efter fremspiring. Søjler med forskellig bogstaver

inden for den enkelte jordtype er statistisk forskellige.

Jord 3. Til venstre: Ubehandlet frø (A) sammenlignet med antagonist (E), jordforbedringsmiddel (F)

og Thiram (H). Til højre: Ubehandlet frø (A) sammenlignet med kombination antagonist + ThermoSeed

(C), jordforbedringsmiddel + ThermoSeed (D), antagonist (E) og jordforbedringsmiddel (F).

brugt ved såningen, og man kunne derfor overveje, om det i stedet skal vandes ud lige efter fremspiringen

(så det ikke påvirker fremspiringen, men kan have en effekt af plantens udvikling og frøhøsten).

Der var ingen tydelig forskel på tidspunkterne for planternes strækning, blomstring, høsttidspunkt eller

modenhed ved høst. Som effekt af fremspiringen og svampeangreb var der stor forskel på, hvor mange

planter der kunne høstes frø på (figur 3).

I jord 1 var der ingen signifikant forskel i frøudbyttet pr. potte mellem de 8 frøbehandlinger (A-H). I

jord 2 gav planterne fra frø, der både var ThermoSeedbehandlet og Thirambehandlet (G), et signifikant

større udbytte end ikke behandlet og ThermoSeedbehandlet frø (figur 4).

53

a

b+c

d+c

d d

a+b

a+b

a+b

a

a+b a+b

b b b

A B C D E F G H I A B C D E F G H I A B C D E F G H I

Jord 1 Jord 2 Jord 3

Frøbehandling og jordtyper


Ved et kig på frø pr. plante var der ingen signifikant forskel mellem jordene eller behandlingerne inden

for jord 1 og 2, hvilket kan indikerer, at de planter, der overlevede i den inficerede jord, er sunde planter.

I jord 3 er der en tendens til, at behandling med jordforbedringsmidlet (F) giver det højeste udbytte pr.

plante, og i alt var udbyttet pr. potte omtrent på samme niveau som de led, der var behandlet med en

kombination af ThermoSeed og antagonist (C), hvilket kan korreleres til en kraftigere og sundere vækst,

som bl.a. ses på billederne side 53. Her ses, at D og F giver den kraftigste vækst sammenlignet med ubehandlet

(A), antagonistbehandlet (E), ThermoSeed + antagonist (C) og Thirambejdset frø (H).

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

August måned 2009, hvor de fleste planter er klar til høst.

Figur 3. Gns. antal planter høstet pr. potte.

Antal planter høstet pr. potte (2009)

A B C D E F G H I A B C D E F G H I A B C D E F G H I

Jord 1 Jord 2 Jord 3

54


Gram frø/potte

Gram frø/plante

Gram frø

16,00

14,00

12,00

10,00

8,00

6,00

4,00

2,00

0,00

3,50

3,00

2,50

2,00

1,50

1,00

0,50

0,00

a+b

b

b

a+b a+b

b

a+b

a+b

a

b+c+d

Frøudbytte 2009

c+d

a+b+c

d

Som en parameter for frøkvalitet er valgt at analysere frøenes spireevne. Det ses af disse resultater, at

frø høstet fra planter i jord 2 i flere af behandlingerne (A, B, E og F) har en lavere spiringsprocent efter

7 dage. Denne forskel udlignes ved sluttællingen (figur 5).

55

a+b+c+d

b+c+d

a

a+b

a+b+c

a+b a+b

a

a+b a+b

A B C D E F G H I A B C D E F G H I A B C D E F G H I

a

a

a

a

Jord 1 Jord 2 Jord 3

a

a

a

a

a

a

Frøbehandling og jordtype

Frøudbytte pr. plante

a

a

a

Figur 4. Søjlediagrammer, der viser resultater for frøudbytte i alt og pr. plante for hver af de 9 behandlinger

i de 3 jorde (2009). Bogstaverne på søjlerne angiver, hvilke behandlinger der inden for den

enkelte jordtype er signifikant forskellige. Således at de, der har det samme bogstav, ikke kan adskilles.

a

a

a

a

a

a+b a+b

a+b

a+b a+b

A B C D E F G H I A B C D E F G H I A B C D E F G H I

Jord 1 Jord 2 Jord 3

Frøbehandling og jordtype

a

a

a+b

a+b

b

b

a

a


Spireprocent

Spireprocent

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

100

98

96

94

92

90

88

86

84

82

Spire resultater (7 dags tælling) 2009

A B C D E F G H I A B C D E F G H I A B C D E F G H I

Jord 1 Jord 2 Jord 3

Frøbehandling og jordtype

Spire resultater (21 dags tælling) 2009

A B C D E F G H I A B C D E F G H I A B C D E F G H I

Jord 1 Jord 2 Jord 3

Frøbehandling og jordtype

Figur 5. Søjlediagrammer der viser spireresultater efter 7 + 21 dage baseret på 4 x 25 frø høstet på planterne

fra henholdsvis blok 1, 2, 3 og 4. Analysen er lavet i foldepapir og talt på dag 7, 14 og 21. Spiring ved

15°C (i henhold til ISTA reglerne).

Efter høst blev hver af de 27 led (3 x 9) analyseret inden for 2 blokke. Der var her god overensstemmelse

med, at de frø, der var sået i jord 2, gav frø, der var inficeret med V. dahliae (figur 9). Der var derimod

kun en minimal infektion af frø med Fusarium spp. i jord 1. Det kan være en indikation på, at den lave

fremspiring og hermed lave frøudbytte kan skyldes et kompleks af jordbårne svampe (herunder Fusarium

spp. og de ikke frøbårne svampe som Pythium spp., Rhizotonia spp., Aphanomyces spp. og Phytophtora

spp.), hvilket vi ligeledes så indikation på ved forsøget fra 2008.

56


I alle led var der en høj infektion af Cladosporium spp. og A. alternata, hvilket ikke forventes at være

påvirket af de forskellige behandlinger i forsøget, idet der her ikke er tale om jordbårne svampe.

Ud fra svampeanalyserne er det derfor især interessant at se, hvordan de forskellige frøbehandlinger

påvirker infektionen af V. dahliae på frøet fra planter dyrket i jord 2.

Det ses af figur 6, at infektionsgraden reduceres, når der bruges en kombination af ThermoSeed + antagonist

(C) samt ThermoSeed + jordforbedringsmidlet (D). Det skal dog bemærkes, at frøudbyttet for D

var meget lavt, og det kan tyde på, at kun de sundeste planter har overlevet. I behandling (E) er analysen

ligeledes baseret på frø fra enkelte planter, idet der var få overlevende planter efter fremspiring. Det er

bemærkelsesværdigt, at der ikke blev fundet V. dahliae på frøene med denne behandling.

Endvidere ses det, at planterne fra frø bejdset med Thiram giver frø med en lavere infektionsprocent end

planter fra ubehandlede frø.

Der blev ikke observeret V. dahliae på udsæden i 2009, og der findes heller ikke V. dahliae i det høstede

frø fra jord 1 og jord 3 (tabel 4). Til gengæld ses en ret høj transmission af V. dahliae fra jord 2 til det

høstede frø. Generelt var infektionen af Cladosporium spp. og A. alternata i de høstede frøpartier høj

fra alle jorde.

Procent angrebet frø

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

Verticillium infektion på frø fra jord 2 (2009)

A B C D E F G H I

Frøbehandlinger

Figur 6. Sundhedsanalyse af frø fra planter dyrket i jord 2. Analysen er baseret på 2 x 25 frø fra henholdsvis

blok 1 og 3. Evalueret under mikroskop 7 dage efter blotter-testen er startet (se tabel 1 for frøbehandling).

57


Tabel 4. Procent infektion på det høstede frø i 2009 fra de tre jorde.

Jord 1 Jord 2 Jord 3

Verticillium dahliae 0 42,0 0

Cladosporium spp. 63,8 54,4 53,8

Alternaria alternata 64,0 41,1 78,7

Fusarium spp. 0,5 0,2 0

Stemphylium botryosum 2,0 0,7 1,6

Andre svampe 1,1 2,4 0,7

Konklusion 2009

Forsøgssetup med potter i semifield gav i 2009 fine resultater, som bidrager til at undersøge, hvilken

betydning svampesygdomme på spinatfrø og i jorden har på høstudbyttet (målt i plantekvalitet, antal

frø, frøkvalitet m.m.).

Der ses en stor forskel på de tre jorde, så det er derfor vigtigt at sikre, at rene jorde ikke inficeres ved at

undersøge udsæden inden såning.

Sterilisering af frø ser ud til at have en god effekt, men forsøget her indikerer, at behandlingen ikke kan

stå alene. Det skyldes formentligt, at man også fjerner de ikke-patogene svampe fra frøet, som muligvis

kan have en positiv beskyttelse mod den naturlige svampeflora i jorden. De to biologiske midler, som er

testet i dette forsøg, havde begge en god effekt, så ønsker man at kombinere sterilisering af frø med et

biologisk middel, er det vigtigt at kende infektionsgraden i jorden.

Forsøg 2010

I 2010 blev der valgt et parti med høj infektion af V. dahliae, S. botryosum og A. alternata (tabel 5).

Efter ThermoSeedbehandlingen (B) var svampene på frøet døde (groede ikke frem i sundhedstesten)

og bidrog dermed ikke til infektion af den ”rene” jord 1. Frøprøve F var med i forsøgsopsætningen som

ekstra kontrol, men idet det er en anden sort, kan resultaterne ikke sammenlignes. Udsæd F er derfor

udeladt i evalueringen af resultaterne.

Fremspiring

Fremspirede planter blev registreret 3 og 4 uger efter såning, og generelt var der en lav fremspiring

inden for alle behandlinger og jorde, hvilket indikerer, at vi her har et parti med lav frøvitalitet. Frø

sået ud i jord 3 (jord med sanerende afgrøde) gav en signifikant lavere fremspiring end i de 3 andre jorde

(figur 7). Frø med lav vigor/vitalitet påvirkes mere af en varmebehandling end frø med høj spireevne.

Dette ses tydeligt i procent fremspirede planter (figur 8), hvor behandling B giver en signifikant lavere

fremspiring end de ikke ThermoSeedbehandlede frø. Thirambehandlet frø, C, giver den bedste fremspiring

ved både første og anden tælling.

Tabel 5. Sundhedsanalyser af det ubehandlede frøparti og ThermoSeedbehandlet frø, før såning i 2010.

Stemphylium

botryosum

Cladosporium

spp.

58

Verticillium

dahliae

Fusarium

spp.

Alternaria

alternata

Andre

svampe

Ubehandlet frøparti -

behandling A 40% 0,5% 48,5% 0% 61% 1,5%

ThermoSeedbehandlet

frøparti -

behandling B 0% 0% 0% 0% 0% 0%


Billeder henholdsvis én og to måneder efter såning. Forsøgssetup i semifield: Hver række udgør en blok

(gentagelse), således at der er 4 blokke. Inden for hver blok er der brugt 4 jorde og 6 frøbehandlinger.

80

70

60

50

40

30

20

10

0

80,0

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Spireprocent Spireprocent i 4 forskellige i 4 forskellige jorde 27/5 27/5 2010 2010

b

a

1 2 3 4

Spireprocent i 4 forskellige jorde 8/6 2010

a

a a

1 2 3 4

Figur 7. Procent fremspiring i de 4 jorde ved

første tælling 27/5-2010 samt anden tælling den

8/6-2010. Tallene er et gennemsnit af de fire

blokke.

c

b

b

Figur 9 giver en samlet oversigt over procent fremspirede planter og procent døde kimplanter i de 4

jordtyper og for de 5 frøbehandlinger.

59

80

70

60

50

40

30

20

10

Spireprocent af Spireprocent udsæd med af udsæd 5 forskellige med 5 forskellige behandlinger 27/5 2010 27/5 2010

0

80,0

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

b

d

a

A B C D E

b

Spireprocent af udsæd 8/6 2010

c

a

A B C D E

c

bc

b b

Figur 8. Procent fremspiring i de 5 frøbehandlinger

ved første tælling 27/5-2010 samt anden

tælling den 8/6-2010. Tallene er et gennemsnit

af de fire blokke.


90,0

80,0

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Figur 9. Procent fremspiring og procent døde kimplanter i de 4 jordtyper og for de 5 frøbehandlinger.

Der er talt spirer 2 gange. Første tælling var 3 uger efter såning og anden tælling én måned efter såning,

hvor der samtidig blev udtyndet til 8 planter i hver potte. Tallene er et gennemsnit af de fire blokke.

Høst og frøudbytte

Fremspiringsprocent og andel af døde kimplanter 8/6 2010

A B C D E A B C D E A B C D E A B C D E

Jord 1 Jord 2 Jord 3 Jord 4

Tabel 6. Gennemsnitligt antal planter høstet pr. potte.

Jord Udsæd Antal planter høstet

1 A 6,3

1 B 4,0

1 C 7,5

1 D 6,5

1 E 7,3

2 A 8,0

2 B 6,0

2 C 6,8

2 D 6,8

2 E 7,8

3 A 3,8

3 B 3,8

3 C 7,5

3 D 2,3

3 E 4,5

4 A 6,0

4 B 5,0

4 C 7,3

4 D 5,8

4 E 5,8

60

% fremspiring

% døde spirer

Illustration 2. Planter kort før høst i

2010.


Ved sammenligning af antal planter høstet pr. potte var det jord 2, som gav flest planter inden for alle

behandlinger med undtagelse af behandling C, hvor der blev høstet flere planter i de tre andre jorde

(tabel 6). I jord 2 (som forventes at have høj angreb af V. dahliae) var angrebsgraden af V. dahliae generelt

meget lavere i år end i 2009. Dette kunne også ses på de mange grønne planter, der var ved høst

(illustration 2).

Frøudbyttet (figur 10 og figur 12) og spireresultaterne (figur 15) var ligesom fremspiring signifikant lavere

i jord 3 sammenlignet med de tre andre jorde. Der var derimod ingen signifikante forskelle på udbytte

(figur 11) eller spireresultaterne (figur 16) i forhold til frøbehandlingen af udsæden. Resultaterne i figur

14 adskiller sig ved, at frøbehandling B giver det højeste antal frø pr. plante.

Figur 17 viser en oversigt over spireresultaterne i de fire jorde i kombination med de fem frøbehandlinger.

Gram frø pr. potte

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

a

Figur 10. Gennemsnitligt frøudbytte (g/potte) for hver af de 4 jorde.

a

61

Figur 10

Frøudbytte og jord (2010)

Jord 1 Jord 2 Jord 3 Jord 4

Page 1

b

a


Gram frø pr. potte

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Figur 11

Frøudbytte og udsæd (2010)

A B C D E

Figur 11. Gennemsnitligt frøudbytte (g/potte) for hver af de 5 frøbehandlinger (udsæd) (se tabel 1 for

Page 1

frøbehandling).

Gram frø pr. potte

45,0

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Figur 12

Frøudbytte som gns. af behandlinger (2010)

A B C D E A B C D E A B C D E A B C D E

Jord 1 Jord 2 Jord 3 Jord 4

Figur 12. Gennemsnitligt frøudbytte pr. potte for hver af de 5 udsædstyper i de 4 jorde.

Page 1

62


Antal frø

Figur 13. Antal frø pr. plante for hver af de 4 jorde.

Antal frø

800

700

600

500

400

300

200

100

0

800

700

600

500

400

300

200

100

0

Figur 13

Antal frø pr. plante I de 4 jorde (2010)

Jord 1 Jord 2 Jord 3 Jord 4

Figur 14. Søjlediagrammer der viser antal frø pr. plante for hver af de 5 frøbehandlinger (udsæd).

63

Figur 14

Page 1

Frø pr. plante ved de 5 forskellige udsædsbehandliger (2010)

A B C D E

Page 1


Frøkvalitet og spiring af det høstede frø

96,0

94,0

92,0

90,0

88,0

86,0

84,0

82,0

Figur 15. Søjlediagrammer der viser spireresultater efter 21 dage baseret på 4 x 100 frø høstet fra planter

dyrket i de 4 jorde. Analysen er lavet i foldepapir og talt på dag 7, 14 og 21. Spiring ved 15°C (i henhold

til ISTA reglerne).

96,0

94,0

92,0

90,0

88,0

86,0

84,0

82,0

a

Spire % af høstet frø - som effekt af jord (2010)

a

Jord 1 Jord 2 Jord 3 Jord 4

Spire % af høstet frø - som effekt af udsæd (2010)

A B C D E

Figur 16. Spireresultater efter 21 dage baseret på 4 x 100 frø høstet fra planter udviklet fra frø med 5

forskellige frøbehandlinger (udsæd). Analysen er lavet i foldepapir og talt på dag 7, 14 og 21. Spiring ved

15°C (i henhold til ISTA reglerne).

64

b

a


120,0

100,0

80,0

60,0

40,0

20,0

0,0

Spire % af høstet frø (2010)

A B C D E A B C D E A B C D E A B C D E

Jord 1 Jord 2 Jord 3 Jord 4

Figur 17. Søjlediagrammer der viser spireresultater efter 21 dage baseret på 4 x 100 frø høstet fra planter

udviklet fra frø med 5 forskellige frøbehandlinger (udsæd). Analysen er lavet i foldepapir og talt på

dag 7, 14 og 21. Spiring ved 15°C (i henhold til ISTA reglerne).

Svampeangreb

I potterne var der et miks af grønne planter og visne planter ved høst, og generelt var der i forhold til

forrige år ikke så kraftig infektion af V. dahliae.

Der ses i 2010 en mindre infektion af V. dahliae i frø høstet fra den rene jord.

Tabel 7. Procent infektion på det høstede frø i 2010 fra de fire jorde.

Jord 1 Jord 2 Jord 3 Jord 4

Verticillium dahliae 1,4 15,4 1,2 14,8

Cladosporium spp. 60,2 55,4 64,0 47,4

Alternaria alternata 42,6 30,0 29,5 29,8

Fusarium spp. 5,6 16,2 6,2 8,0

Stemphylium botryosum 3,2 2,6 4,6 1,8

Andre svampe 6,6 6,8 21,0 13,2

Rene frø 5,2 2,6 2,4 4,6

65


Spinatplanter inficeret med V. dahlia (tv.) og uinficeret plante (th.) i 2010.

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

% angreb af Verticillium på høstet frø (2010)

A B C D E

Figur 18. Procent V. dahliae inficeret frø fra planter høstet i de fire jorde og med forskellige frøbehandlinger.

For hver prøve er der analyseret 4 x 25 frø.

66

Jord 1

Jord 2

Jord 3

Jord 4


Konklusion 2010

Det ubehandlede frø klarede sig godt i både fremspiring og høstudbytte, og der var ingen signifikant

forskel mellem de øvrige behandlinger.

Sterilisering af frø med ThermoSeed havde en god effekt på infektionsgraden af V. dahliae på udsæden

(som var meget høj på den udsæd, der blev brugt i 2010). Resultaterne viser dog, at behandlingen ikke

kan stå alene, idet den højeste infektion af V. dahliae på det høstede frø blev observeret i jord 2 efter

netop denne frøbehandling (figur 17). Dette kan skyldes, at man også fjerner de ikke-patogene svampe

fra frøet, som kan have en positiv beskyttelse mod den naturlige svampeflora i jorden. Signum (D) og

antagonist behandlingen (E) ser derimod ud til at reducere angrebet af V. dahliae sammenlignet med

brugen af Thiram (C).

Effekten af at bruge jord behandlet med en sanerende afgrøde havde ikke en positiv effekt på spiring

eller høstudbytte. Denne behandling forventes alligevel gentaget i 2011, idet sennepsplanter er sået ud i

jordene 1, 2, 3 og 4 og formuldet. Igen kan resultaterne se anderledes ud, hvis klimaet er anderledes og

mere optimalt for udviklingen af V. dahliae.

Diskussion og konklusion for alle forsøgsår

Dette er de første resultater, der viser, hvorledes inficerede jorde påvirker dansk spinatfrøproduktion.

Van der Spek (1973) har demonstreret, at V. dahliae kan overføres fra kunstigt inficeret jord til frø, og

siden har du Toit et al. (2005) klarlagt, at svampen kan overleve på frø i adskillige år og dermed inficere

efterfølgende planter.

Sammenligner man ‘ren jord’ med V. dahliae inficeret jord var det kun i 2009, at der blev observeret

en forskel i antallet af fremspirede planter. Larsson og Gerhardson (1992) fandt i tidligere studier, at

V. dahliae ikke har en indflydelse på fremspiringen, men først viser sig ved strækningsfasen. At man i

2009 derfor ser denne lavere fremspiring i V. dahliae jorden (og Fusarium jorden) kan som i forsøgene

af Larsson og Gerhardson (1992) være forårsaget af interaktioner med andre jordbårne svampe såsom:

Pythium spp., Phytophtora spp., Rhizotonia spp. og Aphanomyces spp.

I 2010 var der signifikante forskelle mellem frøbehandlinger (figur 8), og i alle jorde var det frø behandlet

med Thiram, der havde den bedste fremspiring. Thiram er et bredspektret middel, der beskytter

frøene mod visnesygdomme.

I forsøgene var der i 2009 og 2010 signifikante forskelle i infektionsniveau i det høstede frø i den rene

jord og i jorden inficeret med V. dahliae (tabel 4 og 7). Infektionsniveauet af V. dahliae var lavere i 2009

end i 2010. Dette kan skyldes, at der ikke er anvendt den samme spinatsort i 2009 og 2010, men det kan

også skyldes forskelle i de abiotiske og biotiske forhold såsom: temperatur og andre mikroorganismer i

jorderne.

Man ved, at gode sædskiftestrategier kan påvirke sygdomsinfektionsniveauet i marken (Larkin et al.,

2010). Forsøgsjorden inficeret med V. dahliae er indsamlet fra den samme mark i både 2009 og 2010.

Der er tale om en mark, hvor der blev dyrket spinat sidst i 2008. I 2009 har der været dyrket hvede. Det

er derfor forventeligt, at de frø, der høstes i forsøgene i 2009, er mere inficerede med V. dahliae end de

frø, der høstes i 2010. I 2009 blev der anvendt frø uden forekomst af V. dahliae (Frøparti A), og som

forventet blev der ikke observeret V. dahliae på frøene høstet fra den rene jord. Infektionsniveauet fra

frø høstet på planter dyrket i V. dahliae inficeret jord var derimod højt (42%).

67


I 2010 blev der anvendt frø med en høj infektionsgrad af V. dahliae (49%). I kontroljorden var der en

lille infektion (1%) af V. dahliae på frøet ved høst. Forsøgene demonstrerer derfor en noget mindre

sygdomstransmission fra frø til frø, end hvad der er observeret i tidligere forsøg (du Toit et al., 2005).

Perspektiver

Forekomsten af V. dahliae i frøpartier er steget (du Toit et al., 2005). I Holland blev der i 1973 påvist V.

dahliae i 20 ud af 34 testede frøpartier, og i USA blev der i 2003 påvist V. dahliae i 57 ud af 62 partier.

Denne høje og stigende infektionsgrad bekræfter behovet for øget kontrol af frøpartier. Forsøgene her er

udført for at evaluere mulige fremgangsmåder for at reducere mængden af inficerede frø.

Den mest anvendte måde at håndtere frøbårne sygdomme på er forskellige kemiske behandlinger af

frøet. Fremtidig brug af kemikalier kan dog være uvis grundet fokus på miljø og restriktioner vedrørende

brug. TheromoSeed er en behandling, der ser ganske lovende ud, men fjerner også alle de gavnlige mikroorganismer

på frøet. Af andre tiltag kan sanerende afgrøder være en mulighed for at reducere sygdomstrykket

i jorden (Debode et al., 2005; Ludwig et al., 2004). Brugen af antagonister kan også være

en mulighed.

Det er vigtigt for en fremtidig dansk spinatfrøproduktion til stadighed at evaluere frø og jordbehandlinger

for at holde sygdomstrykket nede. Særligt vigtigt er det at kontrollere alt frø før udsåning. Kun

herved kan man reducere og til dels kontrollere overførslen af sygdomme fra frø til jord og fra jord til frø.

Referencer

Debode J, Clewes E, De Backer, G & Hofte M. 2005. Lignin is involved in the reduction of Verticillium

dahliae var. longisporum inoculum in soil by crop residue incorporation. Soil Biology & Biochemistry

37, 301-309.

du Toit L, Derie ML, Brissey LM, Holmes BJ & Gartch EW. 2009a. Evaluation of seed treatments for

management of seedborne Verticillium in spinach. Plant Disease Management report 3.

du Toit LJ, Derie ML, Brissey LM, Holmes BJ & Gatch E. 2009b. Efficacy of organic and conventional

seed treatments for management of Verticillium in spinach seed. Phytopathology 99, S30-S30.

du Toit LJ & Hernandez-Perez P. 2005. Efficacy of hot water and chlorine for eradication of Cladosporium

variabile, Stemphylium botryosum, and Verticillium dahliae from spinach seed. Plant Disease

89, 1305-1312.

Ellis MB. 1971. Stemphylium, Cladosporium and Alternaria. In Dematiaceous Hyphomycetes, M.B. Ellis,

ed. (Kew, CABI Publishing).

ISTA 2011. International Rules for Seed Testing (Bassersdorf, The International Seed Testing Association).

Keinath AP, Fravel DR & Papavizas GC. 1991. Potential of Gliocladium roseum for biocontrol of Verticillium

dahliae. Phytopathology 81, 644-648.

Larkin RP, Griffin TS & Honeycutt CW. 2010. Rotation and Cover Crop Effects on Soilborne Potato Diseases,

Tuber Yield, and Soil Microbial Communities. Plant Disease 94, 1491-1502.

Larsson M & Gerhardson B. 1992. Disease progression and yield losses from root diseases caused by

soilborne pathogens of spinach. Phytopathology 82, 403-406.

Ludwig GC, Goldberg NP, Remmenga M & Blackwell L. 2004. Evaluation of Brassica crop residue effects

on Verticillium wilt and Phytophthora root rot in chile peppers. Phytopathology 94, S63-S64.

Pedersen JB ed. 2008. Oversigt over Landsforsøgene (Århus,DK).

van der Spek J. 1973. Seed transmission of Verticillium dahliae. Meded Fac Landbouwwet Rijksuniv

Gent 38, 1427-1434.

68


RESUME

Publikationen indeholder en opsamling af resultater fra forsøg med spinatfrøproduktion, der er udført ved Aarhus Universitet,

Institut for Agroøkologi.

Rapporten indeholder resultater, som belyser:

• Dyrkningsforsøg vedrørende kvælstoftildeling og vækstregulering

• Effekter af pesticider og fungicider

• Svampe i jord og på frø

More magazines by this user
Similar magazines