„Jeg bliver aldrig den samme“

jettehallenberg.dk

„Jeg bliver aldrig den samme“

Tidligere servicechef

Bent Graugaard gik ned med

stress på Skejby Sygehus.

Han står frem med sin historie

for at hjælpe andre, der er – eller

er ved at komme – i samme

sitatuion, som han var.

„Jeg bliver aldrig den samme“

Bent Graugaards historie handler

om en mands årelange rejse mod et

nærmest uundgåeligt sammenbrud.

Det er historien om et engagement

og en arbejdsvilje, der endte med at

give ham stress i en grad, der næsten

ødelagde ham. Det er historien om

bagsiden af Skejby­ånden.

November 2006. Den 56­årige Bent

Graugaard ligner sig selv fra sin tid som

servicechef på Skejby Sygehus. Stemmen

er fast og udstrålingen stærk, der er klædelige

grå nuancer i skæg og hår, og glimtet

sidder som altid lige i øjet. Men han er

ikke længere den samme. Selv siger han,

at han har mistet 40 procent af den RAM,

han havde før. At noget er amputeret og

væk for altid. For Bent Graugaard har

været så langt nede på grund af stress, at

selv en tur med toget blev en uoverkommelig

opgave. Hvordan det kunne gå så

galt? Svaret – eller en del af det – skal vi

langt tilbage i tiden for at finde – og for

at forstå.

1987. Bent Graugaard er midt i 30erne

og netop blevet ansat som overportør på

Skejby Sygehus. Han er begejstret for jobbet

og sprængfyldt af energi og arbejdsglæde.

Sygehuset er ikke åbnet endnu, og

de ansatte – høj som lav – knokler for at

få det hele op at stå. Der er fuld fart frem

over Skejby­sletten. Sygehuset er i vælten,

modstanden er stor i befolkning og

presse, men de ansatte tror på projektet

og arbejder ihærdigt for at få det til at lykkes.

Der er ikke så stor forskel på folk; når

der skal flyttes rundt på tingene, males og

andre praktiske gøremål, giver cheferne

en hånd med. Og efter arbejdet får alle

sig en bajer, et stykke smørrebrød og en

god snak. Hele flokken hører sammen,

føler de, de hjælper hinanden og tror på

hinanden. Alt kan lade sig gøre. Den tid

skaber en identitet, et sammenhold og for

mange af de, der oplever den, en kærlighed

til sygehuset, som det er svært for andre

at forestille sig, man kan nære til sin

arbejdsplads. I den tid opstår dét begreb,

der den dag i dag er kendt som Skejbyånden.

Og hvis Skejby­ånden havde haft

et hjerte, kunne det hjerte meget let have

heddet Bent Graugaard.

„Man skal have prøvet det for at forstå

det. Vi følte os i den grad som noget

særligt. Det var så spændende og så

fascinerende at opleve, men på en eller

anden måde blev vi også lidt skadede af

det. Vi sagde ikke nej til noget, for ordet

nej fandtes ikke i vores begrebsverden. Vi

kunne bare det der, og uanset hvad der

skete, så var der ikke noget, der kunne

bremse os,“ husker Bent Graugaard.

Fuld fart frem

Stilen er lagt fra begyndelsen. Bent

Graugaard er et innovativt menneske, der

trives bedst med nye projekter, afveksling

og frem for alt handling. I hans første år

på Skejby Sygehus vokser hans arbejdsopgaver

og ansvarsområder hele tiden,

og han stortrives. Sygehuset tror på

ham og hans evner, og i 1993 bliver den

autodidakte Bent Graugaard udnævnt til

servicechef:

„Jeg var da glad for at nå så langt. Jeg er

ikke akademisk uddannet; jeg er bare en

ganske almindelig person, som fik nogle

chancer, og forstod at udnytte dem.“

I de kommende år fortsætter Bent

Graugaard på et højt aktivitets­ og ambitionsniveau.

Men sygehuset ændrer sig.

Først og fremmest vokser det, og i 1996

bliver kapaciteten nærmest fordoblet, da

både Børneafdelingen og Afdeling Y kommer

til. For første gang sniger tvivlen sig

ind på Bent Graugaard.

„Indeni begyndte jeg at tvivle på, om det

her nu også kunne bære igennem. Altså

for mig personligt. Det, jeg var med til at

skabe, var pludselig gået fra at være en

lille købmand til et kæmpe supermarked,

og jeg havde ikke den uddannelsesmæssige

baggrund til at køre den store forretning.

Men jeg blev ved med at sige ja

til ting, og udadtil gik alting godt, budgetterne

blev overholdt og opgaverne løst.“

Vender tvivlen indad

Bent Graugaard vender tvivlen indad og

drøfter den ikke med nogen. Og mens

opgaver, ansvar og tiltro stadig strømmer

ham i møde, vokser tvivlen.

„Mit dilemma var, at alle troede på mig,

men jeg troede ikke længere så meget på

mig selv. Det er næsten den allerværste

situation – at man signalerer en ting udadtil,

men indadtil slet ikke er den samme

eller tror på, at man kan udfylde rollen.“

Langsomt ændrer Bent Graugaards indstilling

sig. Han begynder at blive nervøs for

nogle af de beslutninger, han skal træffe,

og han dæmper retorikken. Den tidligere

så stolte fortaler for Skejby Sygehus og

ham med de varmeste stemmebånd i

HSU, bliver mere afdæmpet. Præsten er

begyndt at tvivle på sin egen prædiken.

Fortsættes næste side

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar


…Fortsat fra side 7

I 2003 får skruen endnu et drej i den

forkerte retning på den skruetvinge, Bent

Graugaard sidder i. Skejby Sygehus begynder

at arbejde med strategi, Balanceret

Målstyring kommer til, og retorikken

ændres.

„Der skete nogle ting på sygehuset, som

ikke huede sådan en autodidakt entreprenørtype,

som jeg er. Der kom en lidt akademisk

vinkel på det hele, og det blev jeg

nok lidt chokeret over. Og også skræmt af.

Hvis jeg skal være hudløst ærlig, så brød

jeg mig ikke om det. Jeg vidste godt, at

vi blev nødt til at arbejde mere struktureret,

selvfølgelig gjorde jeg det. Men jeg

brød mig alligevel ikke om det. Og så var

der ikke langt til, at jeg følte mig sat på

sidelinien og spurgte mig selv: Er du så

ikke ved have udspillet din rolle i forhold

til det her? For hvis ikke du kan få hjertet

med i de nye tanker, hvad så?“

„Når du først mister

overblikket, så mister

du også troen. Når du

mister troen, så mister

du også evnen til at

agere som chef.“

Første stress

Følelsen forstærkes i de kommende år.

Bent Graugaard spiller stadig en central

rolle i en virksomhed, som han på det

nærmeste er vokset sammen med, men

virksomheden ændrer sig i en retning, han

føler sig fremmed over for, og tvivlen på

det personlige plan nager fortsat. Det er

nu, Bent Graugaard første gang oplever

stress.

Som årene går, begynder kolleger og medarbejdere

også at se, at noget ikke stemmer.

Afdelingen får flere og flere opgaver,

og Bent Graugaard må stoppe mange huller.

Hans tid går med alt det forkerte, føler

han, og han er ikke i stand til at yde den

service, som han føler, han og afdelingen

bør. Til sidst begynder det at smuldre for

ham. Han bliver nervøs for at sidde ved

bordenden og træffe beslutninger, mange

af hans afdelinger sejler stort set deres

egen sø, og han mister overblikket.

„Når du først mister overblikket, så mister

du også troen. Når du mister troen, så

mister du også evnen til at agere som

chef. Det skete for mig. Jeg snød mig selv

og alle andre. Jeg fornægtede det stadig,

men fik det værre og værre.“

Sammenbrud

Begyndelsen af 2006. Nu kulminerer

de mange års stress. Bent Graugaard

skal holde møde med en medarbejder.

Stemningen er mærkelig. Medarbejderen

kigger underligt på ham, synes han. Og

han undrer sig: „hvad fanden kigger han

på“. Og så spørger medarbejderen: „Bent,

hvordan har du det egentlig?“

Lige netop det øjeblik markerer skillelinien

mellem Bent Graugaards gamle og nye liv.

Bent Graugaard oplever et totalt sammenbrud.

Han græder og sænker de parader,

der har været oppe i årevis. Alt ramler.

„Det kunne være sket når som helst. Men

lige det omsorgsfulde spørgsmål på det

tidspunkt var, som om han trykkede på

hovedafbryderen. Simpelthen. Jeg brød totalt

sammen. Det var meget voldsomt. Jeg

kunne ikke se, hvordan der kunne være

noget tilbage. Det var slut.“

Bent Graugaard beder om at blive kørt

hjem, men får først arrangeret et møde

med sygehusdirektør Villy Helleskov. På

det møde gør han det klart, at han ikke

vender tilbage i den gamle rolle. Det er

magtpåliggende for ham at trænge igennem

med det budskab:

„Villy var omsorgsfuld og sagde, at jeg

ikke skulle træffe en så vigtig beslutning

i den sindsstemning, jeg var i. Men jeg

havde brug for en afklaring. Det var den

sidste rationelle beslutning, jeg traf i fire

måneder. Jeg tror, jeg tænkte: Hvis ikke du

gør det nu, så dør du af det her.“

Paradoksal stemning

På vej hjem i bilen befinder Bent

Graugaard sig i en af de mest paradoksale

stemninger, han nogen sinde har oplevet:

„Jeg følte, jeg havde mistet alt. Og samtidig

følte jeg mig utroligt lettet. Jeg blev

fri. Jeg har truffet mange gode beslutninger

på Skejby Sygehus i min tid. Men den

her var den bedste. Og det har jeg aldrig

tvivlet et øjeblik på.“

I de kommende fire måneder kommer

Bent Graugaard sig langsomt. Med stille,

rolige dage, der fyldes af små dagligdags

gøremål, og med samtaler hos en god

psykolog. Og selv om sidstnævnte hurtigt

får Bent Graugaard til at tænke i mere

positive og rationelle baner, har Bent

Graugarard ikke lyst til at vende tilbage

på job.

Det tager tid at komme sig. Og Bent

Graugaard er skrøbelig og meget modtagelig

for stress. En togtur til Århus sætter

det hele i gang igen. Det er blot dagligdags

ting, at gå ind på stationen, købe

billet, finde perron og sætte sig i toget, til

det når til Århus. Men for Bent Graugaard

er det næsten uoverkommelige opgaver.

„Jeg kom igennem det, men jeg var

helt gennemblødt af sved og dybt, dybt

stresset. Tænk dig, den gamle chef med

masser af medarbejdere og millionbudgetter

kunne ikke overskue at tage toget fra

Silkeborg til Århus.“

Nyt job

Men det bliver bedre, og Bent Graugaard

kan godt se sig selv i en konsulent­rolle i

Indkøb og Logistik under Århus Amt – og

i fremtiden Region Midtjylland, sådan som

Skejby Sygehus og Amtet i fællesskab lægger

op til. Så i foråret 2006 begynder han

på halv tid.

„Det var mere end rigeligt med halvdagsjob.

Når jeg kom hen til kl. 11, så var jeg

dødhamrende træt, som om jeg havde

arbejdet i flere døgn. Jeg blev ikke træt af

opgaverne, for jeg løste ikke så mange.

Men jeg sad lige nøjagtig over mit gamle

kontor og kiggede over på Skejby, som

havde gjort mig syg. Og jeg havde ikke

lyst til at møde mennesker, jeg kendte,

for det var jeg ikke klar til. Når jeg stillede

bilen om morgenen, krøb jeg langs de

bageste buske og håbede, jeg ikke mødte

nogen. Jeg var ked af det og græd – bare

nogen kiggede på mig. Måske var jeg slet

ikke klar på det tidspunkt.“

„Det, jeg har vundet, er

vigtigere end det, jeg

har tabt. Men jeg har så

også betalt den ultimative

pris for det.“

Nu, godt et halvt år senere, går det bedre.

Bent Graugaard trives i sit nye job.

„Det har været en kamp at nå tilbage til at

være nogenlunde fungerende, og når jeg

siger nogenlunde er det fordi.....jeg bliver

aldrig den samme igen. Jeg plejer at sige,

at jeg har 60 procent tilbage af den RAM,

jeg havde en gang. Max. Jeg er reduceret,

og det allerværste er, at jeg har mistet

evnen til at have overblik. Det rammer

mig mest.“

Det er, hvad du har mistet. Har du vundet

noget?

„Ja, det er så erkendelsen af, at dét, jeg

har mistet, måske i virkeligheden ikke

betyder så meget. Jeg kan være Bent

Graugaard uden Skejby Sygehus. Før var

jeg Skejby Sygehus 24 timer i døgnet. Så

jo, det, jeg har vundet, er vigtigere end

det, jeg har tabt. Men jeg har så også

betalt den ultimative pris for det.“

Ikke bitter

For Bent Graugaard er det vigtigt at

understrege, at han ikke er bitter eller

anklager Skejby Sygehus:

„Vi er fælles om ansvaret. Jeg har ikke været

god nok til at sige fra, da det voksede

mig over hovedet. Og arbejdspladsen har

i misforstået godhed ikke bedt mig om at

stoppe op. Jeg skulle have været bremset

for længst. Det gjorde man så ikke, og jeg

havde ikke selv evnen til at gøre det.“

Til andre – chefer såvel som medarbejdere

– har han et vigtigt budskab:

„Mærk godt efter. Glem alt om roller og

prestige, spørg dig selv: Er det ikke tiden

nu? Mærk efter, og hvis du mærker, at det

begynder at gøre ondt, så kig dig selv i

spejlet og lov: Jeg siger det i morgen, for

i overmorgen er det måske for sent. Tag

tingene i egen hånd. Lad vær´ at vente.“

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar


Kompetencekoncept



I september kom et helt nyt kompetencekoncept

for Skejby Sygehus.

Konceptet er tværfagligt, dets

centrale kerne er, at det skal sikre

brugernes behov – og så introducerer

det en helt ny dimension i kompetencearbejdet:

Den sociale dimension.

Det nye kompetencekoncept indebærer en

række fordele. Først og fremmest understreger

konceptet, at kompetencefordelingen

på en afdeling ikke er et spørgsmål

om afdelingens behov – men om brugernes.

Og i kompetencesammenhæng skal

brugerne forstås bredt – det kan være

patienter, samarbejdspartnere eller en helt

tredje gruppe – alt efter hvilken afdeling,

der er tale om. Når alle medarbejdere

på sygehuset får mulighed for relevant

kompetenceudvikling, har det positiv

indflydelse på f.eks. patientsikkerheden,

patienttilfredsheden og samarbejdsrelationerne

på sygehuset.

„Dette koncept lægger op til en systematisk

kompetenceudvikling, som kan give

lederen overblik over, hvilke kompetencer

Tekst Kit Krogh-Christensen | Arkivfoto Tonny Foghmar

der er brug for – og hvilke der eventuelt

måtte mangle – i lige netop hans eller

hendes afdeling. Desuden vil det bidrage

til at give medarbejderne en klarere fornemmelse

af, hvad det er, lederen forventer

af dem,“ siger kompetencekonsulent

Bente Lund.

Det nye koncept er udarbejdet af Kompetencerådet,

og det gælder for alle faggrupper

undtagen lægerne. På sigt er det dog

tanken, at der skal ske en bearbejdning,

så der også er sammenhæng til denne

faggruppe. Men allerede nu er det et stort

skridt fremad, at de forskellige faggruppers

kompetencekoncepter afløses af ét

fælles koncept, der hænger sammen med

sygehusets strategi og øvrige arbejde på

området, mener Bente Lund.

‹‹ Brugernes – eksempelvis patienternes – behov er kernen i det nye kompetencekoncept.

Seks dimensioner

Konceptet introducerer seks dimensioner

og fem niveauer, som den enkelte

medarbejder skal vurderes efter. Inden

for hver dimension skal medarbejderne

vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er

den medarbejder, der netop er introduceret,

mens 5 er den medarbejder, der har

højest mulig kompetence inden for den

pågældende dimension.

Kompetencekonceptet spiller sammen

med konceptet for MedarbejderUdviklingsSamtale

(MUS). Ved den årlige MUS

skal leder og medarbejder sammen lave

en kompetenceprofil af medarbejderen

ved at vurdere vedkommende efter de

fem niveauer i de seks dimensioner. Men

også i forbindelse med selve afdækningen

af, hvilke behov brugerne har og hvilke

kompetencer, der er brug for, lægger konceptet

op til at inddrage medarbejderne:

Blandt andet ved hjælp af affinitetsmetoden

– en art brainstorming, afdelingen

kan foretage i fællesskab.

I forbindelse med udarbejdelsen blev konceptet

sendt ud til fire afsnit/enheder, der

skulle teste det. Testafsnittenes forslag til

forbedringer er indarbejdet i konceptet.

Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) var

et af teststederne. Samlet set har de gjort

gode erfaringer med konceptet:

„Før havde vi vores eget kompetencekoncept

for bioanalytikere med to niveauer

og tre dimensioner. I dette nye koncept er

der fem niveauer og seks dimensioner. Det

er en stor ændring, og den er velkommen.

Den giver nogle helt andre muligheder

for at graduere. En ny medarbejder kunne

tidligere være på niveau 1 i 4­5­6

år, før vedkommende kom op på niveau

2 i alle tre dimensioner. Men det har

selvfølgelig ikke været helt „retfærdigt“

at have en medarbejder, der var fem år

gammel i gårde i samme gruppe som en

helt nyuddannet, der lige var blevet ansat.

Med det nye koncept kan medarbejderne

lettere bevæge sig opad og på den måde

er der en synlig, positiv udvikling. Det er

en styrke,“ siger ledende bioanalytiker

Susanne Lindgren.

Vigtig kompetence

Den sociale dimension er ny i kompetencearbejdet

på Skejby Sygehus, men den er

central, mener Bente Lund:

„Den sociale kompetence binder så at sige

alle de øvrige kompetencer sammen. Vi

skaber åbenhed omkring det og gør det

til et mere håndterbart begreb. Vi har jo

nogle ønsker til den sociale kompetence,

for eksempel omstillingsparathed, dem

skal vi være åbne om. Det vil også være en

hjælp for medarbejderen, der får anskueliggjort,

hvor vedkommende er, og hvad

han eller hun skal stræbe efter.“

På KIA er der tilfredshed med den sociale

dimension.

„Det er simpelthen ikke nok at være

faglig dygtig. Vi er også mennesker, og vi

påvirker alle arbejdspladsen. Den sociale

dimension handler ikke om, at vi kun skal

have en bestemt slags mennesker, eller at

nogen er de rigtige og andre de forkerte.

Men det handler om, at vi skal have medarbejdere,

der vil bidrage positivt til den

sociale sammenhæng, de er en del af på

deres arbejde,“ siger Susanne Lindgren.

Tillidsrepræsentant i Vævstypelaboratoriet,

bioanalytiker Dorte Foged Matiasen,

har været med i den lille gruppe i afdelingen,

der har testet konceptet, og hun er

helt enig:

„Vi ser det i forbindelse med arbejdsklimaundersøgelser:

Det sociale aspekt på

arbejdet vægter vi alle utroligt højt. Ting

som det pyskiske arbejdsmiljø, forhold til

kolleger, samarbejde osv. betyder meget

for os. Her på afdelingen har vi stort set

ingen opgaver, hvor man arbejder helt

selvstændigt, det er teamarbejde det

meste. Og det skal man selvfølgelig kunne

indgå i på en god måde. Så ja, det er en

vigtig kompetence,“ siger Dorte Foged

Mathiasen.

P.t. er der undervisning for afdelinger og

afsnit i kompetencekonceptet. Det skal

være fuldt implementeret ved udgangen

af 2007.

Kompetencekonceptet kort

Konceptet består af seks dimensioner

• social kompetence

• basis kompetence

• læringskompetence

• organisatorisk kompetence

• faglig kompetence

• kompetence i uforudsete

situationer

Konceptet

• er tværfagligt

• hænger sammen med MUS

• skal implementeres i år og i 2007.


Kort nyt Elite Miljø og IDA SERVICE overtager rengøringen

Fremover bliver det Elite Miljø A/S, der

skal tage sig af rengørings­ og servicearbejdet

den del af Skejby Sygehus,

der ligger nord for forhallen, mens IDA

SERVICE A/S varetager den sydlige del.

Det er resultatet af en udbudsrunde, der

har været gennemført, da de nuværende

CT Scanner på plads

28. september ankom Røntgenafdelingens

nye CT Scanner. Det store isenkram måtte

løftes ind i afdelingen med kran – og

afdelingen måtte fjerne et vindue for at få

scanneren listet på plads.

kontrakter på rengøring udløber 31.

januar 2007.

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

Leverandørerne er valgt efter en helhedsvurdering,

hvor der er blevet lagt vægt på

kvalitet, miljø og arbejdsmiljø og pris – i

den nævnte rækkefølge. Det nuværende

personale bliver overdraget til de to firmaer

Sygehusdirektør Villy Helleskov, vaskerichef

ved Århus Amts Vaskeri Pernille Lundvang,

administrerende direktør for Elite Miljø Arne

Pedersen og økonomi­ og administrationsdirektør

for IDA SERVICE Erik Christensen

underskriver kontrakter den 7. november.

i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven.

Det vil sige, at der ikke kommer nogen

afskedigelser som følge af overdragelsen.

I samme forbindelse skal Århus Amts

Vaskeri varetage al linnedservice og sengevask,

mens Portørcentralen overtager

sengetransporten.

Statsbiblioteket

tilbyder hjælp

I november lancerede det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet, som er en del af

Statsbiblioteket, et helt nyt tilbud på

Skejby Sygehus.

Biblioteket stiller personale til rådighed

for alle faggrupper og medarbejdere, der

har brug for hjælp til litteratursøgning

eller anden bibliotikarservice.

Tilbuddet er kommet i stand, efter Statsbiblioteket

tidligere på året lavede en

interviewundersøgelse blandt personalet

på Skejby Sygehus, der viste, at medarbejderne

meget gerne vil have bibliotekets

assistance herude.

„Det behov vil vi meget gerne imødekomme.

Selv om mange medarbejdere

er dygtige til litteratursøgning og anden

søgning selv, kan vi hjælpe dem med

meget. For eksempel med at finde rundt

i den kolossale mængde af information,

der er på nettet, og assistere ved søgning

i mange betalingsdatabaser, der er temmeligt

kompliceret opbygget,“ siger Hanne

Caspersen, der er en af de tre bibliotikarer,

der deles om opgaven.

Hun understreger, at det er en spændende

opgave for en bibliotikar:

„Vi kommer her helt uden andre hjælpemidler

end en bærbar computer og vores

viden. Det er en stor udfordring.“

Konference om strategisk ledelse

Den strategiske markedsplads var velbesøgt

i begyndelsen af oktober.

Direktør i Systematic A/S Lars Johansson fortalte

om sit ledelsesmæssige syn på balanceret

målstyring.

Tilbuddet findes på Bibliotekstorvet, der

ligger på 1. sal over Informationen. Der

er åbent tirsdag til torsdag fra klokken

12–15, men man kan også lave individuelle

aftaler, hvis åbningstiden ikke passer

én. Der er stor fleksibilitet.

Foreløbig kører tilbuddet som en forsøgsordning

i cirka et år, før biblioteket skal

vurdere, om det er efterspurgt nok til, at

det skal fortsætte.

Den 5. oktober bød Skejby Sygehus til

konference om strategisk ledelse. Blandt

gæsterne til det velbesøgte arrangement

var Flyvertaktisk Kommando, andre sygehuse,

Århus Kommune, DR og Systematic

A/S. Sammen drøftede deltagerne

strategisk ledelse, og de viste hinanden

deres materialer og oplæg på en strategisk

markedsplads, der var etableret til

lejligheden.

Markedspladsen blev brugt igen dagen

efter, hvor der var lederdag på sygehuset.

Her samledes en række afdelingsledere

og funktionsledere for at få en status på

det strategiske arbejde og for at høre

Sygehusledelsen præsentere det nye

ledelsesgrundlag.

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar


Kort nyt – fortsat

Tilfredshed med hæve-sænke borde

De medarbejdere på Skejby Sygehus, der

på grund af meget kontorarbejde får hævesænke

borde, har færre gener ved arbejdet,

samtidig med at de er mere tilfredse.

Det viser en undersøgelse ergonomisk

konsulent Tue Lindstrøm, som er ekstern

konsulent under Arbejdsmiljøteamet, har

lavet.

I alt 139 medarbejdere har besvaret et spørgeskema,

og heraf fremgår et markant fald

i antallet af gener. Hele 78 procent skrev, at

deres arbejdsmiljø var bedret. Også antallet

af gener er faldet, og faldet er set på gener

ved hænder, arme, skuldre, nakke, ryggen,

benene, knæene og fødderne.

„Det er en klar tilkendegivelse af, at

hæve­sænke borde er med til at forbedre

Sidste operation

for nyresten

Den 31. oktober foretog Afdeling K den

sidste operation for nyresten på Skejby

Sygehus. Dermed var det afslutningen på

næsten 20 års virke for nyreknuseren i det

århusianske sygehusvæsen.

Metoden, hvor man knuser nyresten ved

hjælp af chokbølger, så de bliver så små,

at de kan passere ud igennem systemet,

blev påbegyndt i slutningen af 1980erne

på Århus Kommunehospital – og nyreknuseren

flyttede naturligvis med, da afdelingen

kom til Skejby Sygehus i 1990.

Ifølge logbogen var nyreknuseren operationsklar

den 24. august 1990, og der

er i alt foretaget 3933 behandlinger for

nyresten.

Behandlingen flytter i fremtiden til Sygehus

Viborg.

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

arbejdsmiljøet og give mere tilfredse medarbejdere,“

siger Tue Lindstrøm.

Sygehusets ergonomiske konsulent Katrine

Schimmelmann er glad for resultatet.

Hun understreger, at sygehuset arbejder

på at forebygge belastningsskader og på

at optimere de ergonomiske forhold for

medarbejderne igennem en systematisk

indsats omkring de fysiske forhold ved

skærmarbejdspladser.

„Vi har i tre år gjort en særlig indsats på dette

område. Vi arbejder mere og mere bag

computeren, og det stiller krav til arbejdspladsen.

Vi skal være gearet til den type

arbejde og give medarbejderne forhold, der

gør, at de kan tåle det. Det er vi ved at have

opnået nu,“ siger Katrine Schimmelmann.

Der er ingen faste regler for, hvor mange

timer man skal arbejde foran computeren

om dagen for at få et hæve­sænke bord.

Det er et spørgsmål om en ergonomisk

vurdering.

Man kan ansøge om en ergonomisk

vurdering via intranettet. Der ligger et

ansøgningsskema under Nyttige Links,

L­ og Portalen.

Forskningssymposium

Pårørendes besøg på Intensivafdeling, dokumentation

af sygepleje, patientens oplevelse

af iltbehandling, hjerteinsufficiente

patienters oplevelse af omsorg og sygepleje

samt kvindens syn på tilstedeværelse

ved fødslen. Det var blandt de emner, der

blev behandlet på forskningssymposiet for

medarbejdere med mellemlange, videregående

uddannelser, der fandt sted den 22.

november på Skejby Sygehus.

På billedet er det afdelingssygeplejerske

Grete Kistrup, der fortæller om kommunikationen

om sundhedsvæsenet.

25 års jubilæum

Den 3. oktober 2006 fejrede

centerjordemoder Helen Bach Skovbo

Fødeafdelingen, Fødeafsnit1

25 års jubilæum

Lykken er...

at få startet sin pensionsopsparing i tide!

Pensionsområdet er ikke så lige til.

Det er noget, der kræver et virkelig godt

overblik, og det kræver et professionelt

kendskab til de mange muligheder.

Det har vi, og vi ser det som vores meget

store opgave at give dig et overblik over

pensionsområdet.

Det gør vi helt GRATIS og uforpligtende

- uanset om du er kunde hos os eller ej.

Kontakt os og aftal tid til en gennemgang

af dine pensionsordninger.

Skejby Sygehus afdeling • Brendstrupgårdsvej • 8200 Århus N • tlf. 86 78 48 99

www.sparkron.dk

Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart

Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132,

(På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296

Mandag kl. 14.35 - 15.00 (indmeldelse/udmeldelse/nøgler)

Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Sygehus

Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse

Festsange

Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange.

Pris: 275 kr. minus opsætning. 1 uges leveringstid

Jytte Halborg,

Tlf. privat 8746 0604

E­mail: JYH@udd.aaa.dk


Udstilling i december

Anne Fløche udstiller keramik

Ralf Mabillon udstiller malerier

Redaktionen har ikke modtaget indlæg til bagsidens debatforum

OverTryk til dette nummer. Husk at du er velkommen

til at komme med din mening om et emne, der har relevans

for mange af os på Skejby Sygehus. Du er også velkommen

til at komme med en idé til et emne, andre kan skrive om.

Mail til redaktionen på sksinfo@sks.aaa.dk

www.sundhed.dk/info/sks-kunst

Udstilling i januar

Birgit Møller (malerier)

More magazines by this user
Similar magazines