Nummer 2. Juli til oktober - Vor Frelsers Kirke, Vejle

More documents

Recommendations

Info

4 Østbyens Kirkeblad Vor Frelsers Kirke Til eftertanke Af Dorthe Rask Jensen, sognepræst En gammel indianer fortalte sine børnebørn: ”I ethvert menneskes liv er der en kamp. En kamp mellem to ulve. Den ene: frygt, vrede, misundelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, nag og bedrag. Den anden: glæde, kærlighed, taknemmelighed, ydmyghed, tillid, gavmildhed, sandhed og medfølelse.” Et af børnene spurgte: ”Bedstefar, hvilken ulv vinder?” Den gamle så ham i øjnene og svarede: ”Den, du fodrer.” Der er stor visdom i den historie, ret beset er den vel universel og på dén måde hævet op over enhver religion og trosretning. For mig personligt har det taget sådan ca. 50 år at indse, at den også gælder for mit liv. Jeg hører til den slags, der hver dag må kæmpe for at holde tvivlen fra døren, kæmpe for at møde verden med tillid og ikke mindst kæmpe for at føle, at jeg også har en berettigelse. I kender sikkert godt dén med, om man ser et halvfyldt glas eller et halvtomt – og jeg ser det halvtomme. Jeg har altid været lidt misundelig på dem, der har et lyst sind, med andre ord: dem, der ser det halvfyldte glas. Det har vel sådan set ikke ændret sig. Det, der er anderledes er, at nu ved jeg, at jeg selv har indflydelse på, hvordan jeg ser glasset. Jeg er ikke bare uskyldigt fanget i en bestemt sindsstemning, en bestemt måde at se verden på. Jo, måske var det ikke mit ansvar, at det blev sådan, - der har selvfølgelig været begivenheder i mit liv, i min opvækst, der har været med til at forme mig. Men nu ved jeg, at det er mit ansvar, hvordan jeg kommer videre herfra, altså hvordan jeg fra nu af vil møde verden. Og se på mig selv. Jeg er min egen ansvarshavende redaktør, som Kierkegaard siger det. Det gælder også, når vi taler om troen på Gud. For mig er det ikke enkelt. Jeg har aldrig haft religiøse oplevelser eller ”mødt Gud”. Alligevel kan jeg ikke slippe tanken om, at der ER en gud, jeg insisterer så at sige på, at Gud findes, for ellers synes jeg ikke, jeg kan holde det ud. Jeg længes efter Gud, efter en mening, efter noget større end mig selv. Efter fred indeni. Og det er på ingen måde ligegyldigt, hvilken gud det er – det er præcis den Gud, som jeg må kalde Far og som Jesus har vist os hvem er. Den kristne Gud, altså. Ham i hvis hænder jeg trygt hviler, uanset om jeg lever eller dør.
Og her kommer historien om ulvene ind. For hvis jeg fodrer den ulv, der har alle de egenskaber, jeg længes efter, så er det også den, der vinder. Altså: hvis jeg fodrer den side i mig, der indeholder de lyse tanker, den side, der mener det går an at have tillid til, at der er en Gud, som elsker os – så bliver det ikke ved med at være lige svært at tro. Hvis jeg derimod fodrer tvivlen – og Gud skal vide, at det er let nok – så fodrer jeg også det negative i mig, angsten, vreden, mit manglende selvværd. Egentlig er det forbløffende let og konkret at arbejde med: beslut dig for, at du hver dag vil bede til Gud og hver dag vil takke ham for alt det i dit liv, du skønner på. For hvis du får fat i taknemmeligheden, fodrer taknemmeligheden, så bliver dit liv også anderledes. Og så mener jeg jo altså, at vi må have lov at regne med, at Gud ”arbejder med”. Selvfølgelig har Gud været der hele tiden, og selvfølgelig er det ikke sådan, at han kun gider have med os at gøre, når vi giver noget til gengæld. Det er jo ikke en smålig, nøjeregnende gammeltestamentlig Gud, Jesus lod os se. Det er jo heller ikke sådan, at bare vi beder, får vi opfyldt det, vi beder om. Nej, det handler snarere om, at vi begynder at åbne os for Gud. Skaber plads til ham. Finder vores rette størrelse i forhold til ham, også sådan at jeg kan begynde at SE, at han hele tiden har været der. På den måde kan jeg langsomt begynde at vende mit liv til det bedre. Livet selv forandres jo ikke, det bliver stadig ved med at bringe gode og svære oplevelser, men den måde jeg forholder mig på, kan jeg gøre noget ved. Den måde jeg forholder mig til Gud på, kan jeg ligeledes gøre noget ved. Gud selv forandrer sig jo ikke, men jeg kan skabe plads i mit liv og i mit indre til, at der kan være mere tro. ”Bare” ved at fodre den taknemmelige side, hvorved jeg holder mig selv fast på, at han er skaberen, og jeg er hans skabning. 5
Page 1 and 2: Østbyens Sogneblad Vor Frelsers Ki
Page 3: Nyt fra menighedsrådet Nyt fra men
Page 7 and 8: Musikgudstjeneste Alle Helgens søn
Page 9 and 10: September Dato: Kl: Præst: Søndag
Page 11 and 12: Babysalmesang 8 mandage fra kl. 10
Page 13 and 14: Vi tror, det er Gud, der beder os o
Page 15 and 16: Amtets Begravelsesforretning v/ Sus

Nummer 2. Juli til oktober - Vor Frelsers Kirke, Vejle

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?